Seneste nyheder

Alphabet, der er Googles moderselskab, kan se tilbage på et fremragende kvartal.

Det siger topchef Sundar Pichai i en kommentar til selskabets kvartalsregnskab, som er blevet offentliggjort onsdag aften.

Alphabet har for første gang omsat for mere end 100 milliarder dollar på et enkelt kvartal. Det er mere end 600 milliarder kroner.

Omsætningen er vokset med 16 procent til 102,3 milliarder dollar i tredje kvartal, lyder det i en pressemeddelelse om regnskabet.

Ifølge Reuters havde analytikere forventet en omsætning på omkring 99,8 milliarder dollar.

Det segment, hvor væksten er størst, er Google Cloud. Her er omsætningen steget med 34 procent. Det skyldes efterspørgsel efter ai-infrastruktur.

Reuters skriver, at Google Cloud nu haler ind på større konkurrenter som Microsoft Azure og Amazon Web Services.

Alphabet fremhæver selv i pressemeddelelsen, at Gemini-appen nu har mere end 650 millioner aktive brugere om måneden.

Gemini er en chatbot svarende til eksempelvis OpenAi’s ChatGPT.

Den største del af Alphabets forretning er fortsat Google Services, som blandt andet dækker over Googles annonceforretning.

Ifølge pressemeddelelsen om regnskabet ser Alphabet fortsat en robust præstation i sektoren. Omsætningen voksede med 14 procent til 87,1 milliarder dollar.

En potentiel udfordring venter forude for Alphabet, da OpenAI i sidste uge løftede sløret for en ny webbrowser, som er bygget på kunstig intelligens.

Google er også selv i gang med at integrere Gemini-tjenesten i Google Chrome-browseren.

Det amerikanske techselskab, som blandt andet står bag søgemaskinen Google, blev grundlagt af Larry Page og Sergey Brin i 1998.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, fordømmer Israels dødelige angreb i Gaza.

Det oplyser hans talsperson, Stephane Dujarric, onsdag ifølge nyhedsbureauet.

– Generalsekretæren fordømmer kraftigt drabene på civile i Gaza, herunder mange børn, som følge af israelske luftangreb i går (tirsdag, red.), siger Dujarric.

Angrebene bliver af nyhedsbureauet AFP beskrevet som de værste, siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober.

104 mennesker blev ifølge Gazas sundhedsmyndigheder dræbt i angrebene.

Ifølge Israel kommer angrebene, efter at én israelsk soldat blev dræbt bag den gule linje tirsdag. Den gule linje markerer, hvor de israelske styrker har trukket sig tilbage til i henhold til våbenhvileaftalen.

Hamas har afvist at være involveret i drabet på soldaten og i stedet gentaget, at de er forpligtede til våbenhvilen.

Sent tirsdag aften åbnede USA’s vicepræsident, J. D. Vance, for, at det enten kunne være Hamas “eller andre”, som stod bag angrebet.

– Vi ved, at Hamas eller andre i Gaza har angrebet en IDF-soldat. Vi forventer, at israelerne vil reagere – men jeg tror, præsidentens (Donald Trumps, red.) fred kommer til at holde, sagde Vance i et interview med Fox News.

Kort forinden Vances udmeldinger havde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordret landets militær til “straks” at udføre kraftige angreb i Gaza.

Onsdag understregede det israelske militær, at det havde genindført våbenhvilen i Gaza efter at have gennemført en række angreb siden tirsdag.

Allerede onsdag aften beretter militæret dog, at det har angrebet, hvad det beskriver som et våbenlager i den nordlige del af Gaza.

Det skriver militæret i et opslag på X.

Den amerikanske centralbank (Fed) sænker den toneangivende rente med 0,25 procentpoint efter et rentemøde.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Renten fastsættes i intervallet 3,75 procent til 4 procent.

Rentenedsættelsen kommer til trods for, at det amerikanske statsapparat har været lukket ned siden starten af oktober.

I pressemeddelelsen hæfter Fed sig også ved, at der er fortsat usikkerhed omkring den økonomiske udvikling i USA.

Centralbanken skriver, at væksten på jobmarkedet baseret på de tilgængelige tal er blevet langsommere.

Arbejdsløsheden er steget, men var fortsat lav, da tallene blev opgjort i august.

Ifølge Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen, træffer banken beslutninger på et mangelfuldt grundlag.

– Nedlukningen af det amerikanske statsapparat betyder, at der mangler opdaterede data på udviklingen i amerikansk økonomi. Donald Trump mener samtidig, at de tilgængelige tal er manipulerede, og han forsøger at tvinge centralbanken til at føre en kurs mod flere rentesænkninger, skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Spørger man Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er det bestemt ikke en ønskværdig situation, som den amerikanske centralbank står i.

– Vi må da også erkende, at risikoen for politikfejl fra den amerikanske centralbank er større end normalt i øjeblikket. Det er en udvikling, der blot bidrager til at forstærke den usikkerhed, der er omkring den amerikanske økonomi i øjeblikket, skriver han i en kommentar.

Det er anden gang, at banken sænker renten i år. Bestyrelsesmedlemmerne i banken har haft delte meninger om rentenedsættelsen. Et enkelt medlem ville ikke sænke renten, imens bestyrelsesmedlemmet Stephen Mirran ønskede en højere nedsættelse.

Mirran er udpeget af Trump, og han har ifølge nyhedsbureauet AFP været med til at forme præsidentens økonomiske politik.

Tidligere i år var der stor uro omkring centralbankens chef, Jerome Powell, som USA’s præsident, Donald Trump, var stærkt kritisk over for.

Trump mener, at banken er for langsom til at sænke renten.

Orkanen Melissa har forårsaget ødelæggelser på et niveau, som aldrig før er set i landet.

Det viser de foreløbige vurderinger, siger Dennis Zulu, der er koordinator for FN i Jamaica, på en pressebriefing ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der har været enorme, hidtil usete ødelæggelser af infrastruktur, ejendom, veje, netværksforbindelser. Energiforsyningen er gået tabt, hvor orkanen har passeret, siger han.

– På nuværende tidspunkt viser de foreløbige vurderinger, at landet er blevet ødelagt på en måde, vi aldrig har set før.

I lokal radio lyder meldingen, at der er omfattende skader i Jamaicas sydvestlige regioner.

Det skriver *”The Guardian”*.

– Der er totalt kommunikations-blackout, siger Richard Thompson, fungerende generaldirektør for Jamaicas Kontor for Katastrofeberedskab og Nødhåndtering, ifølge mediet.

Der har endnu ikke været meldinger om dødsfald, siden orkanen gik i land i Jamaica tirsdag aften dansk tid.

Desmond McKenzie, minister for lokalregering og samfundsudvikling, siger på et pressemøde onsdag, at regeringen “ikke er i en position til at lave en officiel udtalelse om dødsfald”, skriver CNN.

Ministeren tilføjer, at man ikke kan antage, at der er dødsfald, når der endnu ikke har været nogen meldinger om dette.

Flere hospitaler er blevet beskadiget under orkanen, siger McKenzie ifølge AFP. Herunder i kystområdet Saint Elizabeth, som han beskriver som “under vand”.

Jamaicas regering har erklæret øen for katastrofeområde.

Efter at orkanen Melissa forlod Jamaica, fortsatte den ind over Cuba – nedjusteret til en kategori 3-orkan, men stadig kraftfuld.

I Cuba er der ligeledes meldinger om oversvømmede hjem, blokerede veje og skader på infrastruktur.

Ligesom i Jamaica er der dog heller ikke her et klart overblik over skadernes omfang eller meldinger om dødsfald.

Trods anholdelser af to personer er de stjålne Louvre-juveler endnu ikke blevet fundet.

Det oplyser Laure Beccuau, der er offentlig anklager i Paris, på et pressemøde onsdag, skriver Reuters.

De to mænd, som er anholdt i forbindelse med røveriet, mistænkes ifølge anklageren for at være dem, der brød ind i Louvre.

De to har delvist erkendt deres involvering i røveriet, siger Beccuau.

Mindst 20 personer – heriblandt ti børn – er døde i Haiti efter oversvømmelser udløst af orkanen Melissa.

Det oplyser Emmanuel Pierre, der leder landets civilforsvarsagentur i den caribiske østat, til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Der skulle ifølge Pierre være tale om floder, der er gået over bredderne i det sydlige Haiti.

Yderligere ti personer meldes desuden savnet.

Orkanen Melissa gik tirsdag i land i Jamaica som en kategori 5-orkan.

Siden er den onsdag gået i land i Cuba, men har som forventet på sin vej mistet noget af pusten og er blevet nedjusteret til en kategori 3-orkan.

Selv om orkanen har mistet lidt af sin styrke, er der stadig udsigt til voldsomt vejr.

Der er onsdag dansk tid endnu ikke overblik over omfanget af skaderne, efter at orkanen strøg gennem Jamaica tirsdag.

132 personer er blevet dræbt i Rio de Janeiro i Brasilien efter en politiaktion mod organiseret kriminalitet, som fandt sted tirsdag.

Det oplyser det offentlige forsvarskontor i delstaten til nyhedsbureauet AFP.

Kontoret yder juridisk hjælp til fattige mennesker.

Ifølge delstatens politi er dødstallet lidt mindre. En talsperson for politiet oplyser til Reuters, at 119 er blevet dræbt i indsatsen, herunder fire betjente.

Samtidig lyder det fra politiet, at 113 personer er blevet fanget.

Onsdagens dødstal er en væsentlig opjustering siden tirsdag aften, hvor den officielle melding lød, at 64 var døde under aktionen.

Aktionen blev tirsdag beskrevet af Rio de Janeiros guvernør, Claudio Castro, som den største i statens historie.

Ifølge AFP tog op mod 2500 betjente del i aktionen, ligesom der blev brugt omkring 32 pansrede køretøjer, 12 nedrivningskøretøjer og to helikoptere.

Nedrivningskøretøjerne blev brugt til at ødelægge de barrikader, som bandemedlemmerne havde opsat for at forhindre politiet i at trænge ind i de beboede områders smalle gader.

På billeder kan man se, hvordan lig er lagt på en lang række på en gade i Rio de Janeiro efter aktionen, mens pårørende er samlet omkring dem.

FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) kritiserede tirsdag aften indsatsen i et opslag på X.

– Vi er forfærdede over den igangværende politioperation i favelas i Rio de Janeiro, skriver kontoret og tilføjer:

– Denne dødelige operation viderefører tendensen med ekstremt dødelige konsekvenser af politiets indsatser i Brasiliens marginaliserede samfund.

OHCHR understreger desuden, at myndighederne i landet skal huske deres forpligtelser over for den internationale menneskerettighedslovgivning. De opfordrer samtidig til hurtige og effektive efterforskninger.

Rockerklubben Bandidos MC fortsætter kampen for sin ret til at eksistere som klub i Danmark.

Onsdag har Retten i Helsingør afgjort, at Bandidos MC Danmark opløses. Retten har samtidig blåstemplet et midlertidigt forbud mod klubben.

Dommen har Bandidos MC Danmark straks anket, og i en skriftlig udtalelse fra Bandidos Motorcycle Club Europe lyder det da også, at “kampen for retfærdighed, sandhed og fairness vil fortsætte”.

– Bandidos MC Europe står samlet i støtte til vores danske brødre, mens de tager de næste juridiske skridt.

– Vi har tillid til, at de højere retsinstanser vil se ud over fordommene og forsvare de grundlæggende frihedsrettigheder, som bør beskytte enhver borger og forening i Europa, skriver klubben i en mail.

Selv om klubben er “dybt uenig i rettens beslutning”, har den “fuld respekt for den juridiske proces og retten til at søge retfærdighed gennem de korrekte retslige kanaler”, lyder det.

I Helsingør har byretten vurderet, at Bandidos – ved siden af et lovligt formål – også har et ulovligt formål.

Det skyldes blandt andet den kriminalitet, der er begået af klubbens medlemmer.

Rockerklubben er opløst efter Grundlovens paragraf 78, der tillader borgere at danne forening i ethvert lovligt øjemed.

Retten har også fundet, at Bandidos er én samlet forening. Det har, ud over hvorvidt Bandidos har et lovligt formål, været et centralt bevistema i sagen.

– De danske afdelinger af Bandidos MC fungerer som uafhængige, lovlydige foreninger under dansk lov, og de vil fortsætte med at forsvare deres ret til at eksistere og til frit at kunne danne forening. Værdier, som er fundamentale i ethvert demokratisk samfund, skriver Bandidos MC Europe efter dommen.

Det vides endnu ikke, hvornår ankesagen vil komme for retten.

Imens er det foreløbige forbud mod Bandidos fortsat gældende. Det blev nedlagt i maj 2024 og indebærer, at det er strafbart at mødes i Bandidos-regi og bære klubbens symboler.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) varsler en lang kamp mod banderne, og han er glad for, at Bandidos er opløst ved en dom i byretten onsdag.

Han vil samtidig gå efter at få flere rockergrupperinger opløst, så de får sværere ved at slå rod i Danmark.

– Jeg er overordentlig tilfreds med, at byretten er enig med anklagemyndigheden i, at Bandidos skal opløses, for kriminelle grupperinger skal ikke kunne gemme sig bag Grundloven, siger han.

Retten i Helsingør har truffet afgørelsen onsdag eftermiddag. Den betyder, at rockerklubben Bandidos i Danmark er ulovlig og opløses ved dom. Den er dog anket til landsretten.

Klubben er international, og det anslås, at foreningen har flere tusind medlemmer verden over.

Organisationen kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne og var en del af Den Store Nordiske Rockerkrig mod Hells Angels. I alt ni rockermedlemmer blev dræbt i Skandinavien. Også to civile mistede livet.

Siden maj 2024 har der været et midlertidigt forbud mod banden i Danmark, og det gøres nu permanent.

Tidligere er Loyal to Familia opløst ved dom, og flere grupperinger kan risikere samme skæbne.

– Der skal vedvarende arbejdes aktivt på at få opløst andre kriminelle bander, hvis myndighederne vurderer, der er grundlag for det, siger Peter Hummelgaard, som dog ikke vil kommentere, om det kunne være Hells Angels eller Comanches.

Kriminaliteten forsvinder dog ikke nødvendigvis.

– At de lægger deres pistoler og knive og kriminalitet på hylden, alene fordi det lykkedes at opløse Bandidos ved dom. Så naiv er jeg ikke. Og så naiv skal ingen være.

– Det er ikke, fordi kriminaliteten i sig selv går væk, når gruppen er opløst ved dom, siger han.

Det kan dog have andre betydninger. Blandt andet er rockerveste, kvitteringer for vedligehold af et gravsted og et klubhus i Løsning blandt de mange ting, der konfiskeres fra Bandidos efter dommen.

Og dommen vil gøre det sværere for gruppen.

– Det vil gøre det betydelig vanskeligere for gruppen at koordinere og organisere sine aktiviteter. Det vil gøre det sværere at rekruttere nye medlemmer. Det vil gøre det sværere at reklamere for sig selv, og det er noget af det, vi ved, har betydning, siger han.

Desuden vil det gøre det nemmere for kommuner og myndigheder at bekæmpe og nægte Bandidos at slå rod i lokalsamfund ifølge ministeren.

Direktør for udvikling, miljø og teknik i Randers Kommune, Jens Heslop, er blevet fyret.

Det bekræfter Jens Heslops fagforening over for DR.

Ifølge DR’s oplysninger er Heslop blevet fyret som konsekvens af Nordic Waste-sagen.

Beslutningen er ifølge mediet blevet truffet på et byrådsmøde tirsdag aften.

DR har været i kontakt med Jens Heslop. Han ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til sin fagforening, Djøf.

– Djøf kender til sagen og bistår Jens Heslop i det videre forløb, skriver Djøfs pressechef, Torben Gross, i en mail til DR.

I september fik Randers Kommune kritik for sit tilsyn med Nordic Waste op til et stort jordskred i december 2023.

Byrådet i Randers havde bestilt en advokatundersøgelse af Elmann Advokatpartnerselskab.

I undersøgelsen konkluderede advokaterne, at der var en række forhold, som Randers Kommune var bekendt med, og som den burde have handlet på forud for jordskreddet.

Dog var det ikke muligt at forudse skreddet i det fulde omfang, lød det.

Rockerklubben Bandidos i Danmark er ulovlig og opløses ved dom. Det afgør Retten i Helsingør onsdag eftermiddag.

Det er en enig domsmandsret, der har truffet afgørelsen.

Bandidos anker med det samme dommen

– Der ankes med påstand om frifindelse og med påstand om, at det foreløbige forbud kendes ulovligt, siger klubbens advokat Michael Juul Eriksen.

Retsformanden siger i en kort begrundelse for afgørelsen, at retten har vurderet, at Bandidos – ved siden af et lovligt formål – også har et ulovligt formål.

Det skyldes blandt andet den kriminalitet, der er begået af klubbens medlemmer.

Rockerklubben er opløst efter Grundlovens paragraf 78, der tillader borgere at danne forening i ethvert lovligt øjemed.

Retten har også fundet, at Bandidos er én samlet forening. Det har, ud over hvorvidt Bandidos har et lovligt formål, været et centralt bevistema i sagen.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) underlagde i maj sidste år klubben et midlertidigt forbud. Det forbud var lovligt, har retten afgjort.

Anklagemyndigheden har haft en påstand om, at en lang række Bandidos-relaterede genstande konfiskeres. Den påstand har retten valgt at følge. Der er over 140 genstande på anklagemyndighedens liste over genstande, der skal konfiskeres.

– Det er en dom, der slår fast, at alvorlig, organiseret kriminalitet kan ikke længere begås i regi af en rockergruppering under dække af, at man er en motorcykelklub, siger specialanklager Halit Sert efter dommen.

Retten i Helsingørs største retssal er propfyldt under domsafsigelsen. Mange journalister er mødt op, men også almindelige borgere og personer med tilknytning til Bandidos er mødt op.

Ved siden af Michael Juul Eriksen sidder Pelle Lindberg, der frem til forbuddet mod Bandidos i maj sidste år var danmarkspræsident i klubben. Tæt på sidder et Bandidos-medlem, der har vidnet i sagen. På hans hals er Bandidos’ logo – en mand iført en sombrero-hat – tatoveret.

Retten har også afgjort, at Bandidos skal betale sagens omkostninger på omkring 1,5 millioner. Sagen er blevet behandlet i løbet af mere end 30 retsmøder.

Fordi Bandidos har anket dommen fra Retten i Helsingør, skal sagen behandles i Østre Landsret på et senere tidspunkt.

Da denne sag omhandler Grundlovens paragraf 78, kræves der undtagelsesvis ikke særlig tilladelse til også at få sagen behandlet i Højesteret.

Abdulhadi al-Khawaja, som har siddet fængslet i Bahrain i over 14 år, indleder onsdag en sultestrejke.

Det bekræfter hans datter Maryam al-Khawaja over for Ritzau.

Abdulhadi al-Khawaja vil sultestrejke, indtil den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), offentligt svarer på en række spørgsmål, som han har rettet mod hende i et debatindlæg i Politiken søndag.

Her spørger Abdulhadi al-Khawaja blandt andet, om Mette Frederiksen anser ham for at være menneskerettighedsforkæmper og dansk statsborger.

Derudover vil al-Khawaja blandt andet have statsministerens svar på, om hun mener, at den danske regering og EU bør kræve hans løsladelse.

– Jeg beder blot om en anerkendelse af sandheden, skriver Abdulhadi al-Khawaja i debatindlægget.

64-årige Abdulhadi al-Khawaja er dansk statsborger.

I 2001 rejste han til Bahrain efter at have boet i Danmark i 12 år. Ti år efter ledte han fredelige demonstrationer for en demokratisering af landet.

I den forbindelse blev han anholdt og efterfølgende idømt livsvarigt fængsel af en bahrainsk domstol.

Datteren Maryam al-Khawaja står i spidsen for kampagnen Free al-Khawaja, som kæmper for Abdulhadi al-Khawajas løsladelse.

De danske myndigheder har længe arbejdet for at få al-Khawaja løsladt. Free al-Khawaja-kampagnen ønsker, at arbejdet skal op på øverste niveau, hvor statsministeren bliver involveret.

Ikke siden 2012 har en dansk statsminister offentligt involveret sig i arbejdet med at få al-Khawaja løsladt. Her sagde Helle Thorning-Schmidt (S), at hun havde skrevet til Bahrains konge og landets premierminister om sagen.

Kampagnen anerkender, at der er en risiko for, at det kan skade Abdulhadi al-Khawajas sag at bringe mere offentlighed om den.

Men kampagnen følger Abdulhadi al-Khawajas egen strategi, og han er villig til at løbe den risiko, lyder det.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Der er en udtalt taknemmelighed og glæde over danske soldaters tilstedeværelse i Letland og den danske opmærksomhed mod de baltiske lande.

Det er kong Frederiks opfattelse på baggrund af de seneste to dages statsbesøg i Letland, hvor blandt andet forsvar og militær har været i fokus.

Kongeparret besøgte onsdag blandt andet den danske militærlejr Camp Valdemar, der ligger i tilknytning til Adazi Military Base.

Her besøgte og talte parret med danske soldater, der er udstationeret i Letland.

På et kort pressemøde efter besøget understregede kongen, at Letlands nabo ikke er “hvilken som helst nabo”, med henvisning til at det baltiske land deler grænse med Rusland.

– Det synes jeg, er vigtigt, at vi fortæller i Danmark. Nok er vi lidt længere væk fra denne her østfront, men heroppe er alvoren meget, meget tæt på, siger kongen.

150 ud af i alt 1800 stillinger i Fødevarestyrelsen skal nedlægges.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse onsdag.

Spareøvelsen sker som led i en sammenlægning af Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Det skal være med til at indfri ministeriets mål om at reducere antallet af statsligt ansatte.

I forbindelse med udspillet til finansloven for 2025 fremlagde regeringen sidste år en plan for, at der skulle nedlægges i alt 1000 årsværk under de forskellige ministerier.

– Det er vigtigt for mig, at vi hele tiden overvejer, hvordan vi kan organisere arbejdet mest effektivt og med de bedst mulige resultater, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i meddelelsen.

– En sammenlægning af de to styrelser giver mulighed for en højere grad af samtænkning på tværs og faglige synergieffekter.

– Det kan sikre en endnu højere faglig kvalitet og bidrage til, at vi også kan løse opgaverne tilfredsstillende, samtidig med at det kan frigøre ressourcer fra eksempelvis administration.

I Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og i Fødevareministeriets departement nedlægges henholdsvis 12 ud af 370 stillinger og 20 ud af 135 stillinger.

Den nye styrelse kommer til at hedde Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det sker formelt fra 1. januar.

Med sammenlægning flytter man også 50 årsværk fra København til Aalborg, hvor Fødevarestyrelsen allerede har en afdeling.

På den måde kommer flere tættere på de havne i Nord- og Vestjylland, hvor størstedelen af de danske fiskeres fangst kommer i land.

Formand for fagforeningen Djøf Sara Vergo understreger, at det har store konsekvenser at flytte så mange stillinger.

– Fra de tidligere runder med udflytning af statslige arbejdspladser ved vi, at det kun vil være et fåtal af medarbejderne, der vælger at flytte med jobbet til en anden del af landet, siger hun i en skriftlig kommentar.

Hun tilføjer, at det i en overgangsperiode vil betyde tab af viden og erfaring og dermed risiko for længere sagsbehandlingstider.

– Fra Djøfs side vil vi understrege behovet for, at færre medarbejdere bliver fulgt op af, at man fjerner opgaver, siger hun og tilføjer, at medarbejderne allerede løber “alt for stærkt.

Besparelserne løber op i 17 millioner kroner næste år og vil stige til 85 millioner kroner, når kalenderen siger 2030.

Regeringens kontanthjælpsreform får nu skarp kritik fra selve regeringstoppen.

Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne og udenrigsminister, er utilfreds med aftalen.

Den kan risikere at skabe flere hjemløse.

Det siger han til DR.

Derfor skal der findes “friske penge” til at hjælpe de mest udsatte.

– Det er et arbejde, jeg har bedt om, bliver sat i gang i regeringen, og jeg håber også, at Venstre og Socialdemokratiet vil være med, siger han til mediet.

Kontanthjælpsreformen omfordeler den offentlige ydelse mellem modtagerne.

Det betyder, at børnefamilier på kontanthjælp får et større beløb udbetalt, mens tusindvis af enlige kontanthjælpsmodtagere får et lavere beløb.

Her lander mange enlige kontanthjælpsmodtagere nu på den laveste sats på omkring 6800 kroner om måneden før skat.

Samtidig har kontanthjælpsreformen fjernet et boligtillæg, som kommuner kunne give til modtagerne.

Medier som Politiken og DR og organisationer har i den forbindelse kunnet berette om kontanthjælpsmodtagere, der nu får en så lav ydelse, at de ikke kan få tildelt en bolig.

De kan dermed ende som hjemløse, lyder kritikken.

SF har som aftaleparti i en del af aftalen været kritisk, mens den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har afvist ændringer.

Men nu går Moderaternes formand ud med et direkte krav om hjælp til de mest udsatte.

Han vil have regeringen til at sætte ind med et midlertidigt huslejetilskud, der kan hjælpe de kontanthjælpsmodtagere, der sættes i den sværeste situation.

Målet er, at det tilskud skal forhindre, at de bliver sat ud af deres boliger, skriver DR.

Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek, har til DR afvist at kommentere udmeldingen fra Lars Løkke Rasmussen.

Saxo Bank er blevet idømt en bøde på to millioner kroner i en sag, der handler om problemer med indberetninger til Finanstilsynet.

Det har Retten i Lyngby afgjort onsdag.

Retten kan ikke oplyse, hvad der helt præcist lægges til grund for bødestørrelsen.

Banken har været beskyldt for ikke i tide og ikke nøjagtigt at have indberettet transaktioner om eksempelvis værdipapirer.

Ifølge anklageskriftet var det tilfældet 98 millioner gange, at man ikke levede op til reglerne om indberetninger.

Derudover var Saxo Bank anklaget for ikke at have etableret et apparat til at kontrollere, at indberetningerne var korrekte.

Anklagemyndigheden gik efter en bøde på mellem syv og ti millioner kroner, mens forsvaret argumenterede for en frifindelse.

Forsvarer Hans Jakob Folker mente, at det ville være urimeligt at straffe Saxo Bank, når det var banken selv, der opdagede og fortalte Finanstilsynet om de problemer, man havde fra januar 2018 og frem til juni 2021.

– Banken er på bolden hele tiden og har minutiøst arbejdet med at underrette, sagde han i starten af oktober under et retsmøde.

Det ville være urimeligt at straffe en virksomhed for de oplysninger, den afleverer til myndighederne, i forbindelse med at den har efterkommet en forpligtelse til at underrette myndighederne, lød det.

Saxo Bank er også blevet dømt til at betale sagens omkostninger.

Det er uvist, om nogen af parterne ønsker at anke dommen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og den sydkoreanske præsident, Lee Jae-myung, er blevet enige om detaljer i en handelsaftale mellem de to lande.

Det siger Donald Trump under sit besøg i Sydkorea onsdag, skriver Reuters.

De to lande indgik en overordnet aftale i juli, hvor den amerikanske told på sydkoreanske varer ikke ville overstige 15 procent, mod at Sydkorea investerede 350 milliarder dollar i USA.

Men forhandlingerne om, hvordan investeringsaftalen skulle tilrettelægges, har siden været kørt fast.

Nu er landene så blevet enige om, at Sydkorea kan dele investeringerne op i en investeringsfond på 200 milliarder dollar, som bliver udbetalt i rater på 20 milliarder dollar.

Det siger en af Lee Jae-myungs rådgivere ifølge Reuters.

De øvrige 150 milliarder dollar skal bruges på investeringer i skibskonstruktion, som Sydkorea har lovet at hjælpe USA med.

Aftalen betyder, at Sydkorea og USA vil have en gensidig told på 15 procent. Det siger Kim Yong-beom, som er den sydkoreanske præsidents rådgiver, til nyhedsbureauet AFP.

Hertil er de to lande ifølge rådgiveren enige om at sætte tolden på biler og bildele ned fra 25 til 15 procent.

Inden aftalen har sydkoreanske bilproducenter som Kia og Hyundai ifølge Reuters skullet betale 25 procent told på varer, der sendes til USA.

Det har givet dem en ulempe i forhold til japanske konkurrenter, som har skullet betale 15 procent, efter at en handelsaftale mellem Japan og USA blev indgået i juli.

Donald Trump er i øjeblikket på rundrejse i Asien, hvor han besøger en række lande.

Han har besøgt både Malaysia, Japan og Sydkorea.

Torsdag skal han efter planen mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.

Trump har inden mødet sagt, at han forventer, at de to præsidenter vil indgå en aftale, hvor USA skruer ned for tolden på kinesiske varer, mod at Kina forpligter sig til at begrænse strømmen af kemikalier til produktion af fentanyl til USA.

To chefer, fem fastansatte og fire vikarer på Avisen Danmark er blevet fyret efter nyt samarbejde mellem Berlingske Media og JFM.

Det bekræfter ansvarshavende chefredaktør i JFM Peter Orry til fagbladet Journalisten.

Derudover er fire ansatte på erhvervsredaktionen Erhverv+ blevet afskediget.

Peter Orry, der selv stopper som ansvarshavende chefredaktør som led i ændringerne, oplyser, at der er nogle beskyttede medarbejdere, som ikke er blevet afskediget.

Det gælder tillidsrepræsentanter og nogle på barsel.

– Men det er to redaktioner, der bliver nedlagt, siger Orry til Journalisten.

Tidligere i oktober blev det meldt ud, at JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, og Berlingske Media indgår et samarbejde.

Det indebærer, at Berlingske Medias ejer, norske Amedia, overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media.

Samarbejdet betyder, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur i toppen af JFM.

Den indebærer, at der fremover også skal være en finansdirektør, og at rollen som administrerende chefredaktør ændres til en rolle som nyhedsdirektør. Rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktører på de enkelte udgivelser.

Hidtil har JFM’s direktion foruden Peter Orry bestået af topchef Jesper Rosener og viceadministrerende direktør Bjarne Munck.

MediaWatch har tidligere skrevet, at ud fra mediets oplysninger skal Peter Orry ikke varetage den kommende rolle som nyhedsdirektør. Men ifølge mediets oplysninger bliver han i koncernen i en anden rolle.

Som led i aftalen skal Berlingske fremover levere indhold til JFM’s landsdækkende udgivelse, Avisen Danmark.

Jesper Rosener har tidligere oplyst til MediaWatch, at erhvervsmediet Erhverv+ lukker. Fremover skal erhvervsdækningen samles i JFM’s øvrige udgivelser.

To svenske statsborgere er blevet tiltalt for terrorisme og forsøg på terrorisme ved at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Hellerup i oktober 2024.

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden mener, at de to svenskere efter forudgående planlægning med en eller flere ukendte gerningsmænd i tiden op til 2. oktober sidste år har besiddet og transporteret fem håndgranater til området ved ambassaden.

Her kastede de ifølge anklagemyndigheden to af håndgranaterne mod ambassaden.

Håndgranaterne ramte dog ikke ambassaden, men en nærliggende beboelsesejendom, hvor de eksploderede.

Ingen kom til skade ved hændelsen.

Nogle timer efter eksplosionerne ved ambassaden blev de to svenskere, der i dag er henholdsvis 18 og 20 år, anholdt på Københavns Hovedbanegård under stort politiopbud.

Ud over terrortiltalen er de to også tiltalt for forsøg på alvorlig farefremkaldelse ved at have forsøgt at udsætte de personer, der bevogtede ambassaden den morgen, for nærliggende fare.

De er også tiltalt for drabsforsøg ved at have kastet håndgranaterne og dermed accepteret risikoen for, at beboere i den nærliggende ejendom kunne blive dræbt.

– Det er vores vurdering, at de tiltalte kastede håndgranaterne i den hensigt at ramme den israelske ambassade, og at angrebet på ambassaden under de givne omstændigheder må anses som en terrorhandling, siger Lise-Lotte Nilas fra Statsadvokaten i København i pressemeddelelsen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at justitsministeren har tiltrådt anklagemyndighedens indstilling om at rejse tiltale i sagen. Det er kutyme i terrorsager, at sagerne skal forbi justitsministerens bord, inden der rejses tiltale.

Da de to unge svenskere dagen efter eksplosionerne ved ambassaden blev fremstillet i grundlovsforhør, blev de mødt af sigtelser om overtrædelser af straffelovens bestemmelser om våbenkriminalitet og at forvolde sprængning.

Først senere blev sigtelsen mod dem ændret til at omhandle terror.

Ved et retsmøde i februar kom det frem, at den 18-årige svensker også er mistænkt for et skyderi mod Israels ambassade i Sveriges hovedstad, Stockholm, som fandt sted aftenen inden eksplosionerne ved ambassaden i Hellerup.

Sagen mod de to svenskere skal behandles over seks dage i Københavns Byret. Den indledes 12. november.

Det er formentlig de færreste danskere, der kan synge med på det amerikanske rockband Dogstars sange.

Ikke desto mindre får man muligheden for det næste år, når det gæster den fynske festival Tinderbox.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse onsdag.

Den kendte Hollywood-skuespiller Keanu Reeves er en del af trioen bag bandet. Han spiller bas.

– Los Angeles-bandet har Bret Domrose i front på vokal og guitar, Robert Mailhouse på trommer og Keanu Reeves – ja, dén Keanu Reeves – på bas, skriver Tinderbox om annonceringen.

– Trioen blev dannet i 1994, og efter næsten to årtier i dvale er de nu vendt tilbage til musikscenen

Reeves’ gennembrud som skuespiller kom i surferfilmen “Point Break” fra 1991, men særligt rollen som Neo i “Matrix”-filmene satte ham på landkortet.

Han er tidligere blevet beskrevet som en, der skilte sig ud fra det glamourøse Hollywood.

Der har gennem årene været forlydender om, at han ikke brugte stuntmænd i hverken “Matrix” eller i de hårdtslående film om John Wick.

Reeves mestrer selv flere forskellige slags kampsport, og så kan han tilsyneladende finde ud af at spille bas.

Onsdag er bandet The Offspring også blevet annonceret til Tinderbox, der i forvejen har navne som Aphaca, Pitbull og Rasmus Seebach på programmet.

Aphaca fik sit gennembrud i slutningen af 2024 med sangen “Smelter under månen”. Sangen er blevet fulgt op af en række andre hits.

For nylig løb de også med hovedprisen ved P3 Guld.

Det københavnske band består af barndomskammeraterne Bertil Engberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg, Noah Elias Rasmussen og Rumle Hueg Kærså.

Indtil videre har bandet udgivet et album, men et nyt album med titlen “Vild ungdom” ventes at udkomme i starten af næste år.

Tinderbox finder sted fra 25. til 27. juni 2026.