Seneste nyheder

Det amerikanske og indiske militær skal knytte fortsat tættere bånd over de næste ti år.

Det oplyser den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, på det sociale medie X efter at have indgået en aftale om udvidet forsvarssamarbejde.

Der er tale om en rammeaftale, som omhandler “informationsdeling og teknologisk samarbejde”, melder ministeren, som befinder sig ved et topmøde for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean).

– Vores forsvarsforbindelser har aldrig været tættere, siger Hegseth på X efter et møde med den indiske forsvarsminister, Rajnath Singh.

Indien er det land i verden med den største befolkning, mens USA har verdens største militærudgifter.

Mødet var det første mellem de to forsvarsministre, siden USA lagde 50 procent told på indiske varer i august som straf for indisk køb af russisk olie.

Det fik Indien til at sætte køb af amerikansk forsvarsudstyr på pause.

Fredag ventes de to parter dog igen at gennemgå de indiske planer om køb af amerikansk forsvarsudstyr.

Begge lande forsøger samtidig at få en handelsaftale i stand – ifølge BBC i løbet af november.

Fredagens udmeldinger kommer, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, har besøgt flere asiatiske lande. Torsdag mødtes han på en luftbase nær kystbyen Busan i Sydkorea med den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Fredag fortsatte samtalerne mellem USA og Kina. Her talte Hegseth med den kinesiske forsvarsminister, Dong Jun.

Hegseth sagde, at USA “standhaftigt” vil forsvare sine interesser i regionen.

Han udtrykte bekymring for Kinas aktiviteter i Det Sydkinesiske Hav, hvor der er territorialstridigheder. Også Kinas fremfærd omkring Taiwan skaber bekymring, siger Hegseth i et opslag på X, hvor han dog også kalder mødet “godt og konstruktivt”.

– USA søger ikke konflikt, siger han.

– USA vil fortsætte med at forsvare sine interesser standhaftigt og sikre, at det har den nødvendige formåen i regionen til at gøre det.

Taiwan ligger øst for Kina og fungerer på mange måder som en selvstændig stat med egen valuta og sit eget politiske og juridiske system.

Kina anser omvendt Taiwan som en del af sit territorie.

I de seneste år har der været øget aktivitet med kinesiske kampfly og fartøjer omkring Taiwan.

Reuters

Mennesker, der har en kræftdiagnose, oplever et øget behov for at tale om åndelige og eksistentielle spørgsmål.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet (KU), der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “Social Science & Medicine”.

Studiet viser, at kræftpatienter generelt har otte procent større “åndelige og eksistentielle behov” end mennesker, der ikke er kræftpatienter, skriver KU i en pressemeddelelse.

Respondenterne i undersøgelsen er blevet stillet 20 spørgsmål, hvor de blandt andet er blevet spurgt ind til deres behov for at finde indre ro, finde en mening med lidelse og tale om frygt og bekymringer.

Helt konkret er de blevet spurgt, om de inden for den seneste måned har haft et behov for at for eksempel at tale om frygt og bekymringer.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til over 26.000 personer i Danmark, herunder næsten 7000 kræftpatienter.

Svarprocenten lå på mellem 30 og 40 procent for begge grupper.

Tobias Anker Stripp, der er forsker, læge og en af medforfatterne til studiet, medgiver, at det ikke er overraskende, at kræftpatienter har et øget behov for for eksempel at finde mening i lidelse.

– Det er som sådan ikke noget meget overraskende fund. Men undersøgelsen giver også en solid evidens for, at der pludselig er nogle store spørgsmål, der banker på døren.

Undersøgelsens resultater giver anledning til, at man i sundhedsvæsenet er mere opmærksomme på kræftpatienters behov for at tale om tilværelsen, siger Henrik Jensen, der er cheflæge på kræftafdelingen på Vejle Sygehus og har været med til at udarbejde studiet.

– Derfor mener jeg, at vi som sundhedspersonale skal have en undersøgende tilgang til patienterne og turde spørge mere direkte, hvor de er i deres forløb rent eksistentielt. Fordi vi nu har data, der viser, at der er et åbenlyst behov for at tale om det, udtaler han i KU’s pressemeddelelse.

Respondenterne i undersøgelsen er også blevet spurgt om deres behov for at tale om mening med livet, tale om liv efter døden og tilgive nogen fra en bestemt periode i sit liv.

Det britiske rockband The Cure har været omkring Orange Scene på Dyrskuepladsen i Roskilde seks gange.

Og nu kommer bandet forbi en syvende gang, når The Cure med Robert Smith i spidsen skal spille på næste års Roskilde Festival.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse fredag, dagen efter at billetsalget til festivalen om godt et halvt år er åbnet.

The Cure spillede gruppens første koncert på dansk jord på Roskilde Festival tilbage i 1985.

Senest bandet, der i 2026 kan fejre 50-års jubilæum, rundede festivalen var i 2019.

– De har stået på vores festival mange gange, og hver gang har de skabt en magisk stemning, der samler hele festivalfællesskabet på tværs af generationer, lyder det fra festivalens musikchef, Thomas Jepsen, i meddelelsen.

The Cure blev dannet i 1976 og er kendt for klassikere som “Just Like Heaven”, “Friday I’m in Love”, “In Between Days” og “Lullaby”.

Det britiske band skal spille om onsdagen på den nye version af festivalens største scene, Orange.

Roskilde Festival åbnede torsdag billetsalget til næste års festival med de første 24 navne på plakaten.

Her annoncerede Roskilde blandt andre Gorillaz, der har et stort musikalsk bagkatalog med sange som “Feel Good Inc.” og “Clint Eastwood”.

Foruden Gorillaz kunne Roskilde Festival torsdag også løfte sløret for den danske popmusiker Tobias Rahim, der ligesom Gorillaz får plads på festivalens største scene, Orange.

Øvrige navne på den første luns af Roskildes plakat tæller amerikanske Ethel Cain, den catalanske reggaeton-musiker Bad Gyal, britiske rapper Pa Salieu og countrysangeren Sierra Ferrel.

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 27. juni til lørdag 4. juli 2026.

Jihadister skaber med en brændstofblokade stor mangel i Malis hovedstad, Bamako.

Billeder viser lange køer ved tankstationer, og der er gennemført rationeringer i hovedstaden i det vestafrikanske land.

– Jeg har været her i tre dage og overnattet to nætter, siger buschaufføren Karim Coulibaly, som står i kø, til nyhedsbureauet AFP.

Han forklarer, at han er blevet “arbejdsløs” på grund af blokaden.

Der har siden september været meldinger om, at tankvogne bliver angrebet på vejene. Det gælder især for køretøjer fra Senegal og Elfenbenskysten, hvorfra de fleste importerede varer i Mali kommer.

Bag blokaden, som de sidste to uger har ramt hovedstaden særdeles hårdt, står den jihadistiske gruppe JNIM.

Det står for Jama’at Nasr al-Islam wal-Muslimin eller Gruppen til Støtte for Islam og Muslimer. Den har forbindelser til al-Qaeda.

Ved den tankstation, hvor buschaufføren Karim Coulibaly står, ankom der i løbet af de tre dage kun én tankvogn. Brændstoffet var væk i løbet af en time.

Mali styres af en militærjunta, som kom til efter kup i 2020 og 2021, men regeringen har haft særdeles svært ved at få styr på væbnede grupper som JNIM.

Søndag aften meddelte juntaen, at undervisning er aflyst i to uger på skoler og universiteter under den fortsatte mangelsituation.

En liter brændstof købt på en tankstation kan sælges videre på det sorte marked for omkring tre gange den oprindelige pris, siger indbyggere i Bamako til AFP.

– Vi har ikke noget valg. Enten accepterer man det, eller også får man ingenting, siger en anonym kunde, der af sikkerhedsårsager ikke ønsker at stå frem med navn.

Blokaden er JNIM’s modsvar på, at myndigheder i landområder har forbudt salg af brændstof andre steder end ved tankstationer.

Formålet er ifølge officielle meldinger at svække forsyningslinjerne til de jihadistiske grupper.

Striden rammer nu landets økonomi hårdt, og der er kommet endnu flere hyppige strømafbrydelser i landet.

– Jeg har ikke været på arbejde i en uge, siger Oumar Diallo, der er embedsmand og også venter i en kilometerlang kø.

Tirsdag har USA’s ambassade opfordret amerikanske til at forlade landet “med det samme” på grund af “uforudsigeligheden i sikkerhedssituationen”. Onsdag fulgte Tyskland og Italien trop med en tilsvarende melding.

AFP

Aalborg Håndbold har været på jagt efter en højrefløj, efter at Patrick Wiesmach for nylig blev alvorligt skadet, og nu er jagten slut.

De danske mestre har således slået kløerne i hollandske Alec Smit, som de har hentet i den schweiziske klub Pfadi Winterthur med øjeblikkelig virkning.

Det skriver Aalborg i en pressemeddelelse fredag formiddag.

– Det var som udgangspunkt planen, at vi skulle vente og se i forhold til at hente en erstatning for Patrick, men kort efter fik vi mulighed for at se Alec nærmere an, hvorfor han har trænet med hos os i denne uge, siger teammanager Martin Larsen.

Alec Smit har i første omgang skrevet under på en aftale, der gælder i resten af sæsonen.

Den 26-årige fløjspiller har spillet 62 kampe for det hollandske landshold og har tidligere spillet dansk ligahåndbold hos Sønderjyske.

– Jeg har holdt mine muligheder åbne siden i sommer, så da jeg fik et opkald fra Aalborg Håndbold, var der derfor ikke meget at betænke sig over, siger Alec Smit.

Han erstatter Patrick Wiesmach, som tidligere på sæsonen blev skulderskadet i en Champions League-kamp mod Kolstad og forventes ude i op mod ni måneder.

Regeringen afsætter 138 millioner kroner, som skal være med til at sikre transport af store vindmølleelementer i Danmark. Det meddeler Erhvervsministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Sammen med lokale kommuner vil regeringen finansiere en udbygning af vejnettet fra Brande og Give til Esbjerg Havn.

– Større og tungere vindmølleelementer er blevet en sten i skoen for lokale virksomheder, men også for lokale borgere, som bor langs de overbelastede veje. Derfor baner vi nu vejen for, at grøn omstilling og levende lokalsamfund kan gå hånd i hånd.

– Med den kommende udbygning af vejene vil Danmark både kunne bevare sin grønne førerposition, mens det bliver mindre generende at være nabo til vindmølletransporten, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

Vejnettet skal udbygges fra virksomhederne Welcon og Siemens Gamesas produktionsfaciliteter i Brande og Give til Esbjerg Havn.

Grønne projekter er blevet større og tungere, og derfor er der behov for at udbygge vejnettet.

– Vi har et fælles ønske om at fastholde vindmøllearbejdspladserne i Midtjylland, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

– Derfor har vi valgt at bevillige midler til at udvide særtransportkorridoren mellem Midtjylland og Esbjerg, så det er muligt for virksomhederne at få transporteret de stadigt større vindmøllerelementer til Esbjerg Havn, siger han.

Selv om de faldende renter har gjort et lille indhug i Danske Banks overskud, tjener banken fortsat milliarder.

Regnskabet for tredje kvartal viser et overskud efter skat på 5,52 milliarder kroner, hvilket er 10 procent lavere end de 6,17 milliarder kroner, der blev realiseret i samme periode sidste år.

– Øget kundeaktivitet, tilgang af erhvervskunder og større markedsandele på erhvervskundeområdet var hovedfaktorerne bag væksten i både udlån og indlån, hvilket resulterede i et øget forretningsmæssigt momentum.

– Desuden var der en solid udvikling i kapital under forvaltning, som også understøttede indtjeningen, siger administrerende direktør Carsten Egeriis i en kommentar til regnskabet.

Nettorenteindtægterne lød i perioden på 9,07 milliarder kroner mod 9,17 milliarder i tredje kvartal 2024 og har altså været ret stabile, selv om centralbankerne det seneste år har sænket renterne betragteligt.

Når det alligevel ender med et overskud, der er lidt mindre end i sammenligningsperioden, handler det mere om, at man i tredje kvartal sidste år tilbageførte nedskrivninger for i alt 337 millioner kroner.

I samme periode i år blev der kun tilbageført lån for otte millioner kroner.

Banker foretager nedskrivninger på udlån, de ikke længere forventer at få tilbage. Det regnes derfor med som tab i det kvartal, hvor de bliver foretaget.

Hvis tingene vender og der alligevel er udsigt til, at lånene bliver indfriet som aftalt, tilbagefører de nedskrivninger, der så optræder som et plus i det pågældende kvartal eller regnskabsår.

Stabiliteten i driften hos Danske Bank understreges af, at regnskabstallene for andet og tredje kvartal i år på mange måder ligner hinanden.

Danske Bank driver også bankforretning i Sverige, Norge, Finland og Nordirland.

Koncernen omfatter også pensionsselskabet Danica Pension og realkreditselskabet Realkredit Danmark, der ejer ejendomsmæglerkæden Home.

I forbindelse med regnskabet præciserer koncernledelsen forventningerne til året som helhed.

Tidligere hed det, at man forventede et overskud på mellem 21 og 23 milliarder kroner. Nu lyder vurderingen, at man nok ender i den høje ende af det interval.

Et planlagt topmøde i Budapest mellem USA’s præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, blev aflyst, efter at USA modtog et notat fra Rusland om, at Rusland ikke vil vige fra sine krav vedrørende krigen i Ukraine.

Det siger unavngivne kilder til Financial Times.

Efterfølgende fulgte et anspændt opkald mellem landenes udenrigsministre, skriver mediet videre.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke umiddelbart kunnet verificere Financial Times’ oplysninger.

Tidligere på måneden blev Trump og Putin enige om at mødes i den ungarske hovedstad, Budapest, for at tale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Nogle dage senere sendte Ruslands udenrigsministerium så det omtalte notat afsted til USA, hvor det understregede de samme krav, som Putin tidligere har omtalt som de grundlæggende årsager til den tre et halvt år lange krig.

Det siger tre personer med kendskab til sagen til Financial Times.

Blandt kravene var ifølge kilderne territoriale indrømmelser, en kraftig indskrænkning af Ukraines militær og en garanti for, at landet aldrig bliver medlem af forsvarsalliancen Nato.

Efter et opkald mellem USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, aflyste Trump-administrationen mødet.

Én af kilderne siger til Financial Times, at Rubio fortalte Trump, at Rusland ikke viste nogen tegn på vilje til at forhandle.

Trump var ikke imponeret over Ruslands holdning, siger en anden kilde til mediet.

Den 20. oktober oplyste det russiske udenrigsministerium, at Rubio og Lavrov havde talt i telefon sammen om forberedelserne til topmødet. Ministeriet betegnede samtalen som konstruktiv.

To dage senere udskød Trump mødet med Putin på ubestemt tid.

– Jeg vil ikke have et spildt møde, sagde Trump til journalister i Det Hvide Hus.

Samme dag indførte USA sanktioner mod Ruslands to største olieselskaber.

Trump har ikke bekræftet, at mødet med Putin skal være endegyldigt aflyst.

Fra de russiske regeringskontorer i Kreml lyder det fredag kort før middag, at man ikke skal tro på mediehistorier om, hvorvidt topmødet er aflyst, men kun følge med i de officielle meldinger fra USA og Rusland. Det skriver Reuters.

Voldsom regn har torsdag amerikansk tid ramt storbyen New York i USA, og to personer har i den forbindelse mistet livet.

Det melder New Yorks borgmester, Eric Adams, i et opslag på det sociale medie X tidligt fredag morgen dansk tid.

– Vi er knuste over, at to newyorkere er døde på grund af dagens regn. Deres død er en tragedie, skriver borgmesteren.

Ifølge mediet NBC News rykkede brandvæsenet i det ene tilfælde ud til kvarteret East Flashbush. Det skete på baggrund af en anmeldelse om, at en person var fanget i en oversvømmet kælder. Dødsårsagen er ifølge mediet uklar.

Der var ifølge ABC News i New York tale om en 39-årig mand.

I den anden sag er der ifølge NBC News tale om 43-årig mand, der har mistet livet. Det skete i Washington Heights, lyder det, men der er ikke umiddelbart flere oplysninger om hændelsen.

Flere amerikanske medier har desuden rapporteret om oversvømmelser i nogle dele af byen, hvor den voldsomme nedbør også meldes at have forårsaget skader.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har repræsentanter for lufthavnene John F. Kennedy International Airport, LaGuardia Airport og Newark Liberty International Airport meddelt, at flytrafikken er ramt af forstyrrelser.

USA’s nationale vejrtjeneste har udsendt advarsler om oversvømmelser ved kysten for dele af kvarterne Bronx, Brooklyn og Queens.

– Stormen har slået rekord for den 30. oktober, skriver Adams videre på X og tilføjer, at en stor del af regnen faldt i løbet af ti minutter.

Ifølge Reuters oplyser vejrmyndighederne, at der torsdag faldt 47 millimeter regn i Central Park, hvilket var rekord. I LaGuardia Airport faldt der 53,1 millimeter, og i Newark Liberty International Airport faldt der 50,5 millimeter.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, definerer et skybrud som en nedbørsintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder.

Anders Fogh Rasmussen, som tidligere var Natos generalsekretær og før det var Danmarks statsminister, er skuffet over flere europæiske ledere og mener ikke, at den sikkerhedspolitiske situation med pres fra Rusland bliver taget alvorligt nok.

Det siger han i et interview med Børsen.

– Mange af de europæiske ledere er enormt svage og voldsomt presset på deres hjemmebaner, og vi har ikke overdraget den magt til EU-institutionerne, som gør, at de kan træde i stedet. Politisk befinder vi os et meget sørgmodigt sted, siger han.

Fogh Rasmussen fungerer via sit firma pro bono som rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Pro bono betyder, at arbejdet udføres frivilligt og uden betaling.

Presset indefra kommer fra højrefløjspartier, der vinder kraftigt frem i blandt andre Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Polen, mener han.

Han siger til Børsen, at han frygter, at Rusland vil kunne finde på at angribe et eller flere Nato-lande inden 2030 – og det er Europas ledere ikke rustet til at håndtere.

Han fremhæver blandt andre Tysklands nye kansler, Friedrich Merz, som han er skuffet over og “havde forventet meget af”. Han uddyber ikke yderligere, hvad han er skuffet over, eller hvad han forventede.

Den tidligere generalsekretær er desuden skuffet over, at Nato først sigter mod at nå sit mål om at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhed i 2035.

Blandt kritikpunkterne er europæiske landes reaktioner på den såkaldte hybridkrig, hvor droner og fly har krænket europæiske luftrum. Her langer Fogh Rasmussen også skarpt ud efter de danske myndigheder.

I september blev der observeret droner over flere lufthavne og militære baser i Danmark.

Forsvarschef Michael Hyldgaard forsvarede efterfølgende på et pressemøde med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at myndighederne ikke havde skudt dronerne ned.

– Vi kan ikke bare rende rundt og skyde op i luften. Det kommer ned igen. Det hjælper ikke noget at skyde en drone ned, med den mængde vi ser her, sagde forsvarschefen.

Men dén forklaring giver Fogh Rasmussen ikke meget for. Han kalder over for Børsen kommunikationen for “katastrofal” og siger, at det viser, at Danmark frygter at skyde dronerne ned. Og det afskrækker ikke, mener han.

USA’s præsident Donald Trumps administration har lanceret en hjemmeside for at rekruttere flere betjente til hovedstaden Washington D.C.

Det sker i et forsøg på at udvide regeringens kontrol over storbyen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På hjemmesiden omtales stillinger i både immigrationsmyndigheden ICE, i DEA, som er det amerikanske narkotikabekæmpelsesbureau, og i USA’s parkpoliti.

På hjemmesiden står der, at ansættelsesstedet vil være Washington D.C., og at der vil være tale om ansættelser på op til et år.

Taylor Rogers, som er talsperson for Det Hvide Hus, siger, at hjemmesiden er blevet lanceret for at rekruttere det, hun kalder højt kvalificerede og specialuddannede individer.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange stillinger der kan blive besat.

Siden juni har Trumps administration indsat styrker fra USA’s nationalgarde i flere storbyer i landet – heriblandt Los Angeles i Californien, Memphis i Tennessee og Washington D.C.

Ifølge Trump har indsættelserne haft til formål at bekæmpe kriminalitet, som ifølge ham har været ude af kontrol.

Tidligere på måneden erklærede præsidenten sejr over den såkaldte kriminalitetskrise i hovedstaden. En gennemgang fra Reuters af oplysninger om den offentlige sikkerhed peger dog på, at det er for tidligt at drage konklusioner om, hvilken effekt indsættelsen af soldater har haft.

Nationalgarden i USA er en del af landets militær, og soldaterne kan blive indsat både i udlandet og inden for USA’s egne grænser.

Fox News erfarede onsdag også, at Trumps administration vil udvide den såkaldte taskforce i Washington D.C.

Ifølge mediet arbejder der allerede flere end 2000 betjente om natten i Washington D.C., og det er altså denne styrke, der nu skal udvides. Her beskrev mediet også hjemmesiden, der har navnet Safedc.gov.

Sagrada Familia-kirken i den spanske by Barcelona er nu verdens højeste kirke, efter at en del af dens centrale tårn er blevet løftet på plads.

Det oplyser kirken ifølge nyhedsbureauet AP.

En kran løftede torsdag en del af tårnet på plads, så det nu måler 162,91 meter.

Dermed er Sagrada Familia godt en meter højere end en gotisk kirke i den tyske by Ulm. Med et spir, der når op i 161,53 meters højde, indtog den tyske kirke den hidtidige rekord.

Sagrada Familia, der er designet af den afdøde spanske arkitekt Antoni Gaudi, bliver endnu højere, når det centrale tårn inden for de kommende måneder er færdigbygget.

Tårnet vil skyde 172,5 meter i vejret, når det står færdigt. På det tidspunkt vil det ifølge nyhedsbureauet Reuters også være den højeste bygning i Barcelona.

Den første sten i opførslen af Sagrada Familia blev lagt i 1882. Gaudi, der døde i 1926, havde ingen forventning om, at han ville være i live, når kirken engang stod færdig.

Det er planen, at de ydre dele af det centrale tårn skal være færdigbygget i 2026 til markeringen af 100-året for Guadis død.

Pave Leo er ifølge Reuters blevet inviteret til at lede en mindedagsmesse for Gaudi og en åbningsceremoni for tårnet i juni næste år.

Sagrada Familia er en af Barcelonas største turistattraktioner. Sidste år havde kirken, der også kaldes “den ufuldendte kirke”, 4,9 millioner besøgende.

De mange entréindtægter fra turister er med til at finansiere byggeriet, der ventes at stå på i yderligere et årti.

Det sagde lederen af byggeriet, Esteve Camps, tilbage i september.

– Vi kan ikke sige, om der går 10, 11 eller 12 år. Hvis vi ikke støder på forhindringer, så er det sandsynligt, at den kan stå færdig om 10 år, sagde Camps ifølge Reuters.

Antallet af personer, der har mistet livet under orkanen Melissa, er torsdag blevet opjusteret til 44.

Orkanen har forårsaget ødelæggelser i store dele af det nordlige Caribien og ser ud til at sætte farten op med kurs mod Bermuda.

Jamaicas informationsminister siger til nyhedsbureauet Reuters, at der her er blevet bekræftet mindst 19 dødsfald som følge af orkanen. Eftersøgnings- og redningsindsatsen er dog stadig i gang, og antallet kan derfor vokse.

I landet har orkanen desuden efterladt tusindvis af indbyggere uden strøm, ligesom tagene er blevet revet af flere bygninger, og marker er dækket af murbrokker.

Jamaicas militær har opfordret reservestyrken til at møde til tjeneste for at hjælpe med nødhjælps- og redningsarbejdet.

Melissa gik i land i det sydvestlige Jamaica tirsdag som en kategori 5-orkan og blev den mest voldsomme orkan, der nogensinde har ramt en kyst i Caribien direkte.

Vejrtjenesten AccuWeather anslår, at der vil være skader og økonomiske tab for mellem 48 og 52 milliarder dollar i det vestlige Caribien. Det svarer til 310 til 336 milliarder kroner.

Haiti blev ikke ramt direkte af Melissa men har i flere dage været ramt af voldsom regn fra orkanen. Her rapporteres der om 25 dødsfald.

De fleste af de 25 har mistet livet i den sydlige by Petit-Goave, hvor en flod er gået over sine bredder.

Orkanen ramte også det østlige Cuba. Her blev omkring 735.000 indbyggere evakueret, men der er endnu ingen meldinger om, at nogen har mistet livet.

Der er dog flere huse, der er blevet beskadiget, ligesom at afgrøder flere steder er blevet ødelagt.

Klokken 01 dansk tid var Melissa nedjusteret til en kategori 1-orkan og befandt sig 409 kilometer sydvest for Bermuda.

Reuters

Israel har bekræftet identiteten på gidslerne Amiram Cooper og Sahar Baruch, hvis lig den militante bevægelse Hamas udleverede tidligere torsdag.

I en udtalelse fra landets premierminister Benjamin Netanyahus kontor lyder det, at familierne til de afdøde gidsler er blevet informeret om, at identifikationsprocessen er blevet afsluttet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Arbejdet med at identificere ligene er blevet udført af Israels nationale institut for retsmedicin.

– Den israelske regering deler den dybe sorg hos Cooper- og Baruch-familierne og hos alle familierne til de faldne gidsler, lyder det ifølge det israelske medie Times of Israel i udtalelsen fra premierministerkontoret.

Militante fra Hamas tog 251 personer som gidsler under angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Sahar Baruch blev taget til Gaza fra kibbutzen Beeri. Han døde to måneder senere og var 25 år gammel.

Amiram Cooper var 84 år, da han sammen med sin kone, Nourit Kuper, blev bortført fra deres hjem i kibbutzen Nir Oz.

Israel meddelte i juni 2024, at han havde mistet livet i fangenskab.

Hamas har indtil videre udleveret de jordiske rester af 17 ud af de 28 afdøde gidsler, som bevægelsen har forpligtet sig til at frigive som del af en aftale om våbenhvile med Israel.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger Israels militær i en udtalelse, at Amiram Cooper og Sahar nu kan blive begravet.

Israel har kritiseret Hamas for at være for lang tid om at overdrage ligene af gidslerne.

Hamas’ forklaring er, at det tager tid at lokalisere samtlige lig, hvoraf en del formentlig ligger under murbrokkerne i Gaza.

Da våbenhvilen trådte i kraft, var der stadig 20 levende gidsler i Gaza. De er alle blevet frigivet og overdraget til Israel.

På trods af våbenhvilen har der den seneste tid været flere angreb i Gaza.

Natten til onsdag udførte Israel flere angreb i området. Det skete efter et angreb, der kostede en israelsk soldat livet.

Letlands parlament stemmer for at trække landet ud af Istanbulkonventionen, som handler om vold imod kvinder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der var flertal for forslaget i parlamentet, efter at det ene af de tre regeringspartier brød med resten af regeringen og stemte for forslaget.

Det betød, at det konservative parti i regeringen gik imod både den lettiske præsident og premierminister.

I Letlands hovedstad, Riga, var der onsdag protester imod planerne om at forlade konventionen.

5000 var mødt op ifølge public service-mediet LSM.

Den lettiske premierminister, Evika Silina, holdt tale ved demonstrationen og gav sin støtte til konventionen.

Kritikken går blandt andet på, at konventionens definition af kvinder og køn ikke bygger på biologisk køn.

Modstanderne af konventionen mener samtidig, at den nationale lovgivning i Letland beskytter kvinder tilstrækkeligt.

Gunars Gutris, der er medlem af det konservative parti, mener ikke, at torsdagens beslutning vil få nogen reel betydning.

– Dette vil ikke påvirke vold i hjemmet på nogen måde. Beskyttelsen mod vold i hjemmet fandtes allerede i lettisk lovgivning før Istanbulkonventionen, siger Gutris til Reuters.

Konventionen blev underskrevet i Istanbul i 2011.

Den definerer vold imod kvinder som et brud på menneskerettighederne, ligesom at den adresserer forskellige former for kønsbaseret vold.

De fleste medlemmer af EU har underskrevet og ratificeret konventionen.

Letland er det andet land, som vælger at forlade konventionen igen. EU-Kommissionen har tidligere kritiseret Tyrkiet for at trække sig fra konventionen i 2021.

I 2020 begyndte Polens daværende højreorienterede regering også på processen om at trække landet ud af konventionen. De planer blev droppet, da Donald Tusk blev ny premierminister i landet.

I en målrig og underholdende kamp endte en fremragende scoring fra en indskifter med at være afgørende, da FC Nordsjælland sendte Brøndby IF ud af pokalturneringen.

FCN vandt opgøret i de sene aftentimer hjemme i Farum med 4-2 efter forlænget spilletid i pokalottendedelsfinalen mod Brøndby.

19-årige Levy Nene blev i det 100. minut skiftet ind for hjemmeholdet, og under et minut senere gjorde han det til 3-2 med en flot scoring fra kanten af feltet. En ellers fremragende Patrick Pentz i Brøndby-målet var chanceløs.

Inden da havde FCN domineret, men værterne brændte ofte på Pentz. Omvendt viste Brøndby effektivitet i den anden ende og kom foran to gange undervejs i opgøret. Begge gange svarede FCN hurtigt igen.

I kampens sidste sekunder cementerede Justin Janssen avancementet for hjemmeholdet.

Med sejren tager FCN den sidste plads i pokalens kvartfinaler, der spilles som dobbeltopgør i december.

I første halvleg sad FCN på meget spil og skabte flere gode muligheder. Efter lidt mere end et kvarter blev der sendt et indlæg ind i panden på Alexander Lind, der helt fri i feltet headede forbi Brøndby-målet.

Gæsterne stod ofte i længere perioder dybt på egen banehalvdel. Det begrænsede FCN’s plads at spille på, og når værterne lykkedes med at brodere sig igennem, stod Brøndbys sidste skanse i vejen.

Trods det store FCN-overtag var det Brøndby, der kort inden pausen kom i front.

Gæsterne fastholdt trykket omkring feltet efter et hjørnespark. Nicolai Vallys opsnappede en løs bold og passerede FCN-keeper Andreas Hansen fra en særdeles spids vinkel.

Føringen holdt dog ikke længe. Ti minutter efter pausen fik Nicklas Røjkjær revanche fra en afbrænder i første halvleg, da han med et knækkende spark sendte et frispark op i nærmeste hjørne.

Udligningen gav et i forvejen dominerende FCN-mandskab endnu mere selvtillid. Værterne skabte flere chancer, men Patrick Pentz havde en særdeles god dag mellem stængerne og afværgede flere forsøg.

Med lidt under ti minutter tilbage af den ordinære tid var det så Brøndby, der i stedet slog til i den anden ende.

Noah Nartey vendte rundt midt på banen og trykkede af fra distancen. Hans flade forsøg gik i kassen ved den fjerne stolpe.

Brøndby-euforien havde dog knap lagt sig, før unge Villum Berthelsen i den anden ende modtog en perfekt stikning og udlignede for hjemmeholdet.

Dermed skulle der 30 minutters ekstra fodbold til at finde en vinder, og her var det fortsat FCN i den styrende rolle.

Værterne sendte Nene på banen, og han skulle ikke bruge mange sekunder, før hans pragtmål bragte værterne på kvartfinalekurs.

I de sidste minutter trykkede Brøndby på for en udligning, men de store chancer udeblev, og i stedet øgede Justin Janssen i de sidste sekunder til 4-2. Få sekunder efter lød slutfløjt.

En 26-årig mand er død efter en trafikulykke i det nordlige Herning torsdag aften.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Ulykken skete på Nakskovvej omkring klokken 20.33 torsdag.

Politiet undersøger årsagen til ulykken, men skriver, at bilisten har påkørt et træ.

Vagtchef Rasmus Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi fortæller klokken 05.00 fredag morgen, at politiet fortsat venter på bilinspektørens rapport.

– Vi har endnu ikke et billede af, hvad der præcis er sket, og det kommer vi heller ikke foreløbig.

– Som i alle andre færdselsulykker med dødelig udgang skal vi have det undersøgt af en bilinspektør, og så skal vi afvente hans rapport, så der går noget tid, lyder det.

Der var ikke nogen andre, som var involveret i ulykken, lyder det videre.

Politiet har ikke umiddelbart mistanke om, at der skal have været alkohol involveret, oplyser Rasmus Poulsen.

– Bilinspektøren kan lave nogle opmålinger, der klarlægger en hastighed, og han undersøger også køretøjet for fejl og mangler. Det kommer der så en rapport på. Det gør vi altid i de sager, sagde vagtchefen tidligere natten til fredag.

Den afdøde bilists pårørende er underrettet.

Manden er fra lokalområdet.

I det forgangne regnskabsår har den amerikanske techgigant Apple omsat for 416 milliarder dollar imod 391 milliarder dollar året før.

Det kalder finansdirektør Kevan Parekh for et rekordår for techvirksomheden i en pressemeddelelse om regnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag aften.

Apple har et forskudt regnskabsår.

I regnskabsårets fjerde kvartal har Apple omsat for 102,5 milliarder dollar. Det er en stigning på otte procent i forhold til samme kvartal sidste år.

– I september var vi begejstrede over at kunne lancere vores bedste iPhone-sortiment nogensinde, inklusiv iPhone 17, iPhone 17 Pro og Pro Max, og iPhone Air, siger topchef Tim Cook i pressemeddelelsen.

Han ser frem til at gå julesæsonen i møde med “det mest ekstraordinære” sortiment af produkter, lyder det videre.

Salget af selskabets populære smartphone – iPhone – er dog ifølge finansmediet MarketWire gået en smule dårligere, end analytikere havde forventet.

Ifølge regnskabet har Apple solgt iPhones for 49,02 milliarder dollar i kvartalet. Det er over 300 milliarder kroner.

Analytikere havde forventet, at salget ville runde 49,3 milliarder dollar.

Apple kan også se tilbage på et år, hvor salget i Kina, som det eneste marked, er faldet.

Sidste år solgte den amerikanske techgigant for 66,9 milliarder dollar i Kina imod 64,3 milliarder dollar i år.

Til sammenligning er salget i Europa steget fra 101,3 milliarder dollar til 111,03 milliarder dollar.

Ifølge finansdirektør Kevan Parekh har Apple nu nået et nyt rekordniveau for antallet af aktive Apple-enheder. Det siger han i pressemeddelelsen.

Apple er et amerikansk techfirma, som er grundlagt i 1976. Selskabet står bag iMac-computerne, iPhones og iPads.

For anden dag i streg er demonstranter på gaderne i Tanzania torsdag.

Flere vidner fortæller til Reuters, at landets politi affyrer tåregas og skud, og der er meldinger om dræbte -, selv om dette ikke er officielt bekræftet.

Demonstrationerne begyndte onsdag, da Tanzanias indbyggere skulle sætte et kryds til landets parlamentsvalg. Men valgdagen endte i, hvad der er blevet beskrevet som kaos.

Her blev plakater af præsidenten, Samia Suluhu Hassan, revet ned, veje barrikaderet og ildebrænde antændt.

Den siddende regering med Samia Suluhu Hassan i spidsen bliver af demonstranterne anklaget for at “underminere demokratiet”.

Det skriver BBC.

Blandt årsagerne til demonstranternes vrede er, at Hassans største modstander Tundu Lissu, der er leder af oppositionspartiet Chadema, sidder i fængsel anklaget for landforræderi.

Oppositionslederen nægter sig ifølge BBC skyldig, og partiet boykottede valget.

Den eneste anden politiker, som kunne være en reel trussel mod præsidenten, er Luhaga Mpina fra partiet ACT-Wazalendo.

Han blev dog diskvalificeret fra at stille op på grund af “juridiske teknikaliteter”.

Tanzanias forsvarschef, Jacob Mkunda, kalder torsdag demonstranterne for kriminelle.

– Kære tanzaniere, I husker alle, at nogle mennesker gik på gaden den 29. oktober og begik kriminelle handlinger. Det er kriminelle. Og de kriminelle handlinger skal straks stoppes, siger han på statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjer desuden, at hæren har kontrol over situationen.

Flere udenrigsministerier rundt omkring i verden har som følge af situationen udsendt advarsler til deres borgere i landet.

Det amerikanske udenrigsministerium opfordrer deres statsborgere til at blive, hvor de er, mens det danske udenrigsministerium beder folk blive på afstand af demonstrationerne og holde sig opdateret hos de lokale myndigheder om udviklingen.

– Det kan udvikle sig voldeligt med kort varsel, lyder det i udenrigsministeriet rejsevejledning.

Prins Andrew mister både titlen som prins og sin royale residens.

Det oplyser Buckingham Palace ifølge BBC og Reuters.

Han vil i stedet officielt hedde Andrew Mountbatten Windsor.

Ifølge BBC vil Prins Andrews to døtre, prinsesserne Beatrice og Eugine, beholde deres titler, da de er døtre af sønnen til en regent.

I en udtalelse fra det britiske kongehus oplyses det, at Kong Charles har igangsat en formel proces, der skal fratage brorens titler og hædersbevisninger.

– Hans lejemål på Royal Lodge har indtil nu givet ham juridisk beskyttelse til fortsat at bo der. Der er nu givet officiel meddelelse om opsigelse af lejemålet, og han vil flytte til en anden privat bolig, lyder det i udtalelsen ifølge BBC.

Det uddybes desuden, at tiltagene ifølge kongehuset er blevet vurderet som værende nødvendige, men at Prins Andrew fortsat afviser anklagerne mod ham.

Samtidig lægger kongehuset vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

– Deres majestæter ønsker at gøre det klart, at deres tanker og dybeste medfølelse har været, og fortsat vil være, hos ofrene og de overlevende af alle former for misbrug, hedder det i udtalelsen.

Ifølge BBC flytter Andrew til godset Sandringham i Norfolk i det sydøstlige England. Godset er den engelske monarks personlige ejendom.

Prins Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang – ifølge eget udsagn – i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

I midten af oktober opgav han selv sine kongelige titler. Det betød blandt andet, at han ikke længere vil bære titlen hertug af York, men at han beholdt titlen som prins.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Avisen The Daily Telegraph skrev dengang, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede til 106 millioner kroner.

Virginia Giuffre begik selvmord tidligere i år.

– I dag har en almindelig amerikansk pige fra en almindelig amerikansk familie fældet en britisk prins med sin sandhed og ekstraordinære mod, skriver hendes familie i en udtalelse til BBC.

De understreger, at Giuffre aldrig holdt op med at kæmpe for sin og andre ofre for seksuelle overgrebs sag.