Seneste nyheder

USA’s tidligere præsident Barack Obama stiller sig til rådighed som sparringspartner for Zohran Mamdani, hvis den 34-årige demokrat på tirsdag bliver valgt som borgmester i storbyen New York City.

En talsperson for Mamdani bekræfter, at kandidaten lørdag havde en telefonsamtale med ekspræsidenten.

– Zohran Mamdani satte pris på Obamas opbakning og deres samtale om vigtigheden af at bringe en ny slags politik til vores by, siger talspersonen Dora Pekec.

Obama, der sad i Det Hvide Hus fra 2009 til 2017, har ikke selv bekræftet opkaldet.

Mamdani overraskede de fleste politiske eksperter, da han i juni vandt en afstemning om at blive Demokraternes borgmesterkandidat.

Ved Demokraternes primærvalg slog han den 67-årige Andrew Cuomo, der er tidligere guvernør i delstaten New York. Cuomo besluttede efter nederlaget at stille op til borgmesterposten som uafhængig.

Ud over Mamdani og Cuomo stiller Curtis Sliwa også op til valget. Sliwa er Republikanernes kandidat.

Zohran Mamdani er medlem af New Yorks delstatsforsamling. Hvis han bliver valgt som New York Citys næste borgmester, bliver han den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i storbyen.

Mamdani vil gøre det billigere at bo i storbyen. Det skal ske ved at regulere muligheden for at hæve huslejen de steder, hvor det er muligt. Han vil også øge det offentlige boligtilskud.

Den nuværende borgmester i New York City, Eric Adams, trak sig for godt en måned siden fra valgkampen.

I september begrundede Adams beslutningen med, at han ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med penge til at fortsætte valgkampen.

På det tidspunkt viste meningsmålinger, at Adams havde opbakning blandt New York Citys borgere.

Adams var oprindelig demokrat, men tilbage i april annoncerede han, at han ville stille op som uafhængig.

Reuters

Den asiatiske handelsplatform Shein har fjernet en dukke fra sin hjemmeside, efter at en fransk tilsynsmyndighed lørdag har beskrevet dukken som en sexdukke med et barnligt udseende.

Generaldirektoratet for konkurrence, forbrug og bekæmpelse af svindel (DGCCRF) foretog lørdag en indberetning af dukken.

Beskrivelsen og kategoriseringen af dukken på Sheins hjemmeside gjorde det ifølge DGCCRF svært at betvivle, at der var tale om det, som myndigheden kalder et børnepornografisk produkt. Dukken måler omkring 80 centimeter.

Kort efter indberetningen fjernede Shein dukken fra sin platform og meddelte, at den har igangsat en intern undersøgelse.

DGCCRF har indberettet dukken til den franske anklagemyndighed og til Frankrigs tilsynsorgan for online- og medieindhold (Arcom).

Formidling af børnepornografisk materiale via en elektronisk platform kan straffes med op til syv års fængsel og en bøde på 100.000 euro svarende til 745.000 kroner, oplyser DGCCRF.

Frankrig har allerede udstukket tre bøder til Shein i 2025 til en samlet værdi af 191 millioner euro svarende til over 1,2 milliarder kroner.

Bøderne blev givet for manglende overholdelse af lovgivningen om cookies, vildledende reklame, urigtige oplysninger og for ikke at have oplyst om plastmikrofibre i produkter.

Shein meddelte i oktober, at handelsplatformen vil åbne en fysisk butik i stormagasinet BHV Marais i Frankrigs hovedstad, Paris. Butikken skal efter planen åbne på onsdag.

Åbningen har vakt vrede blandt flere af stormagasinets kunder.

Platformen har flere gange været udsat for kritik på grund af arbejdsforholdene på Sheins fabrikker, og den miljømæssige påvirkning af de produkter, den sælger over hele verden.

Handelsplatformen Shein blev oprindeligt grundlagt i Kina, men har i dag hovedkvarter i Singapore.

AFP

To personer har lørdag mistet livet i et russisk luftangreb i den sydøstlige ukrainske region Dnipropetrovska.

Det oplyser Vladyslav Hajvanenko, der er fungerende guvernør i regionen, på den krypterede beskedtjeneste Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Luftangrebet startede en brand i en butik i distriktet Samarskyj, der ligger i byen Dnipro. Syv boliger blev desuden beskadiget ved angrebet, lyder det fra Hajvanenko.

Ifølge tv-stationen Suspilne er yderligere syv personer såret.

Ukraines beredskab oplyser, at yderligere en person er blevet dræbt under et angreb i byen Marhanets, der ligger længere sydpå i Dnipropetrovska-regionen.

Natten til søndag er der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i den russiske havneby Tuapse, der ligger ved Sortehavet i regionen Krasnodar.

Administrationen i regionen oplyser natten til søndag, at havnens infrastruktur og en olietanker er blevet beskadiget som følge af nedskudte droner.

– Fragmenter af et ubemandet luftfartøj faldt ned på en olietanker og beskadigede dækkets overbygning, skriver administrationen og fortsætter:

– Der udbrød brand på fartøjet. Besætningen er blevet evakueret.

I havnen ligger en olieterminal og et olieraffinaderi, der begge flere gange i år har været mål for ukrainske droneangreb.

En nedfalden drone har ifølge administrationen desuden beskadiget en etageejendom i en landsby nær Tuapse.

I en udtalelse fra Ruslands forsvarsministerium fremgår det, at russisk luftforsvar natten til søndag har ødelagt 164 ukrainske droner. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Ukraine har på det seneste skruet op for angrebene på russiske olieraffinaderier, oliedepoter og olierørledninger. Det sker for at lægge pres på Ruslands forsyning af brændstof, forstyrre den militære logistik og øge de russiske udgifter til krigen.

Ukraine hævder ifølge Reuters, at angrebene er blevet intensiveret som gengældelse for de russiske angreb på det ukrainske elnet.

Ti personer er blevet indlagt på sygehuset efter et knivstikkeri på et tog i det østlige Storbritannien lørdag aften.

Det oplyser britisk transportpoliti natten til søndag i en udtalelse.

Ni af de indlagte menes at være i livsfare.

Der er ingen omkomne, fremgår det videre af udtalelsen.

Toget var på vej fra Doncaster til stationen King’s Cross i hovedstaden, London, da politiet klokken 19.42 modtog en anmeldelse om, at flere passagerer var blevet stukket med kniv.

Herefter rykkede betjente ud til Huntington station, hvor toget blev bragt til standsning. Ifølge BBC skal der være tale om mindst 30 betjente.

Bevæbnede betjente gik herefter om bord på toget, hvor to personer blev anholdt.

Politiet er ikke kommet med yderligere oplysninger om hverken anholdte eller sårede.

Videoer på X viste efter hændelsen adskillige udrykningskøretøjer og et massivt opbud af redningsarbejdere på togstationen, skriver BBC.

Episoden har desuden resulteret i, at togtrafikken er blevet indstillet.

Der er natten til søndag ikke umiddelbart nogen meldinger om, hvad årsagen eller motivet til knivstikkeriet var.

Politiet omtaler i udtalelsen hændelsen som alvorlig og oplyser, at antiterrorpoliti tager del i efterforskningen.

Politiinspektør Chris Casey siger i udtalelsen, at politiet foretager en hurtig efterforskning for at finde frem til, hvad der er sket.

– Det kan tage noget tid, før vi er i stand til at bekræfte yderligere oplysninger. Det er på nuværende tidspunkt ikke passende at spekulere i årsagen til hændelsen, siger han.

Han tilføjer, at politiets indsats på stationen vil fortsætte i nogen tid.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, sendte lørdag aften tanker til de berørte.

– Den forfærdelige hændelse på et tog nær Huntingdon er dybt bekymrende.

– Mine tanker går til de pårørende, og jeg sender en tak til nødtjenesterne for deres indsats, lød det på X.

USA’s præsident, Donald Trump, truer med at gå ind i Nigeria og har bedt forsvarsministeriet “om at gøre klar til mulig handling”.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvis den nigerianske regering fortsætter med at tillade drabene på kristne, vil USA med det samme stoppe al nødhjælp og assistance til Nigeria og kan meget vel gå ind i det nu vanærede land med fuld kraft (guns-a-blazing), skriver præsidenten.

Trump har desuden instrueret landets forsvarsministerium til at “gøre klar til mulig handling”.

– Hvis vi angriber, vil det være hurtigt og ondt (fast, vicious), skriver han og tilføjer:

– Advarsel: Den nigerianske regering bør handle hurtigt.

Allerede fredag meddelte Trump i et andet opslag på det sociale medie, at han har markeret Nigeria som et “land af særlig bekymring”.

Det er en betegnelse fra det amerikanske udenrigsministerium for lande, der “er involveret i alvorlige overtrædelser af religionsfriheden”.

Trump tilføjede desuden, at kristne i landet “står over for en “eksistentiel trussel” og udpegede “radikale islamister” som værende ansvarlige for truslen.

– USA kan ikke stå passivt og se til, mens sådanne grusomheder finder sted i Nigeria og mange andre lande. Vi står parat, beredte og i stand til at redde vores storslåede kristne befolkning over hele verden, skrev han fredag.

Nigerias præsident, Bola Ahmed Tinubu, afviste lørdag eftermiddag før Trumps trussel de amerikanske anklager.

– Karakteriseringen af Nigeria som religiøst intolerant afspejler ikke vores nationale virkelighed og tager heller ikke højde for regeringens konsekvente og oprigtige indsats for at sikre religions- og trosfrihed for alle nigerianere, skrev han i et opslag på X.

Fem tyske bjergbestigere er omkommet efter en lavineulykke i Sydtyrol-provinsen i det nordlige Italien.

Den gruppe, som bjergbestigerne var en del af, var på vej op ad et bjerg i Ortler-alperne, da de blev fanget af lavinen.

Det oplyser den italienske bjergredningstjeneste lørdag.

I første omgang var meldingen, at tre bjergbestigere, to mænd og en kvinde mellem 30 til 50 år, var døde i ulykken, mens to blev meldt savnet.

Efterfølgende blev også de to savnede dog meldt dræbt.

Der er i forbindelse med de tre første tale om bjergguider, lyder det.

Ifølge bjergredningstjenesten ramte lavinen nær det over 3500 meter høje bjerg Verspitze, der er et populært mål på grund af sin panoramaudsigt.

De tyske bjergbestigere rejste i to grupper bestående af henholdsvis tre og fire personer.

To personer fra den sidste gruppe meldes umiddelbart at have overlevet lavinen.

I eftersøgningen af bjergbestigerne indsatte redningstjenesten en helikopter og flere droner, lyder det.

Også en del af det italienske politi deltog sammen med brandvæsnet.

Sydtyrol er et meget populært klatreområde blandt tyske turister.

Det højeste bjerg i området er Ortler, der har en højde på 3905 meter.

Ifølge European Avalanche Warning Services, en samling af forskellige organisationer, som holder øje med laviner, er der i gennemsnit 100 mennesker om året, som dør i laviner i Europa.

De fleste af dem er personer, som står på ski eller snowboard offpiste.

I sæsonen 2024/2025 har 70 mennesker indtil nu mistet livet i en lavine ifølge tjenesten.

Med åbningen af Grand Egyptian Museum begynder et “nyt kapitel i historien”.

Sådan lyder det fra Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, lørdag, da museet officielt bliver indviet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– I dag, mens vi fejrer åbningen af Grand Egyptian Museum sammen, skriver vi et nyt kapitel i nutidens og fremtidens historie, siger præsidenten.

Til indvielsen af museet deltager kongelige og statsoverhoveder fra flere dele af verden.

Både dronning Mary og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager i den officielle åbning af Grand Egyptian Museum i Kairo i Egypten.

Det fremgår af kongehusets kalender og en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Forinden indvielsen mødtes udenrigsministeren desuden med sin egyptiske modpart, Badr Abdelatty, for at tale om, hvordan det strategiske samarbejde mellem de to lande kan styrkes.

Det fremgår i et opslag på Instagram fra den danske ambassade i Egypten, hvor man ligeledes kan se, at Løkke havde et legosæt med en pyramide som gave til Abdelatty.

– Mødet fremhævede det voksende samarbejde mellem Danmark og Egypten på tværs af politiske, økonomiske og kulturelle felter, lyder det i opslaget.

Grand Egyptian Museum beskrives som verdens største arkæologiske museum, og ifølge The Guardian har det kostet omkring en milliard dollar at opføre.

Det svarer til knap 6,5 milliarder danske kroner.

Seniorforsker og ph.d. i ægyptologi ved Nationalmuseet Anne Haslund Hansen mener, at museet indeholder alt det, som den moderne museumsgæst forventer.

Museet bidrager ifølge forskeren til turismen, som Egyptens økonomi er meget afhængig af.

Hun bider desuden mærke i, at udstillingerne er ledsaget af ny videnskabelig forskning.

Det gælder blandt andet artefakter fra den egyptiske farao Tutankhamons grav, der er et af museets største attraktioner.

– Det bliver et helt nyt take på Tutankhamon. Det er super positivt, at man kommer med ny viden, samtidig med at man viser noget frem, siger hun.

Campingpladsen Corona Camping ved Borup i Køge Kommune skulle lørdag have været ryddet, men pladsens 80 fastliggere nægter endnu en gang at flytte.

Det skriver TV 2 Kosmopol, der har talt med en af campingpladsens to ejere.

– Selvfølgelig kan vi ikke lukke ned, når vi skal smide folk på gaden, der ikke har fundet et sted at gå hen, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

TV 2 Kosmopol skriver, at der ikke umiddelbart er en plan for genhusning af beboerne på Corona Camping.

Men det er ifølge Niels Rolskov (EL), der er formand for Klima- og Planudvalget i kommunen , “helt forkert”.

– Vores afdeling for socialområdet har gjort en kæmpe indsats gennem mange år for at komme i kontakt med de borgere, som har haft et behov for at få en anden bolig, siger han til Ritzau og tilføjer:

– Vi har haft mange medarbejdere derude. I starten nærmest dagligt og senere måske mindre jævnligt, men der var ikke nogen, der ønskede at modtage hjælp.

Planklagenævnet gav i juni Køge Kommune medhold i, at helårsbeboelse ikke skal tillades på pladsen.

På den baggrund blev campingpladsens vintertilladelse inddraget gældende fra 1. november, skriver mediet.

Niels Rolskov oplyser, at pladsen indtil nu har haft tilladelse til 19 vinterpladser.

I april 2023 vedtog et flertal i Folketinget, at fem procent af en campingplads måtte benyttes til vinterbeboelse som del af en forsøgsordning på to år.

Det havde ifølge byrådsmedlemmet resulteret i en ekstra vinterplads, men campingpladsen har ikke søgt om tilladelse i forbindelse med forsøgsordningen, siger han.

– Der står desuden også i forsøgsordningen, at pladser, der ligger i naturbyområder, formodentlig ikke kan opnå tilladelse.

Ifølge Niels Rolskov er det primære problem med Corona Camping, at campingreglementet bliver overtrådt, fordi pladsen befinder sig i et “naturfølsomt område”.

– Årsagen til, at man kan tillade campingpladser i naturfølsomme områder, er netop, at det har midlertidig karakter.

Corona Campings praksis har siden 2017 været i strid med Køge Kommune, der har udstedt flere påbud mod helårsbeboelse.

Klima- og Planudvalget i kommunen besluttede blandt andet i 2023, at fastliggerne skulle være fraflyttet 15. februar samme år.

Det nægtede beboerne, og det fik efterfølgende Køge Kommune til at politianmelde pladsen.

Mindst 21 mennesker har lørdag mistet livet i et jordskred i det vestlige Kenya.

Det oplyser landets indenrigsminister, Kipchumba Murkomen, i et opslag på X ifølge AFP.

– Vi har bekræftet tabet af 21 personer i denne tragedie, mens over 30 mennesker stadig er rapporteret savnede af deres familier, siger ministeren ifølge AFP.

Jordskreddet fandt sted i distriktet Marakwet East. Det blev ifølge myndighederne forårsaget af store mængder regn.

Redningsarbejdet har siden været i gang, men er efter mørkets frembrud blevet sat på pause, skriver nyhedsbureauet.

Organisationen Røde Kors i Kenya har på Instagram delt videoer optaget i luften over jordskreddet.

Optagelserne viser massive mudderskred og oversvømmelser, der dækker større områder.

Røde Kors samarbejder med landets regering i forhold til at koordinere redningsarbejdet. Det inkluderer blandt andet lufttransport af tilskadekomne, lyder det i opslaget.

– Det er utroligt svært at komme til i de berørte områder på grund af oversvømmelser og blokerede ruter, men vores medarbejdere arbejder utrætteligt for at nå dem i nød, lyder det.

Jorden skred tidligt lørdag morgen.

Omkring klokken 11.00 dansk tid lød det fra Reuters, at omkring 19 personer var blevet reddet fri af jordskreddet.

Ifølge bureauet har hundredvis af mennesker mistet livet i lignende ulykker i landet de seneste år.

Ulykkerne kommer ifølge forskere af klimaforandringer, der forårsager mere intense og mere ekstreme vejrfænomener.

i 2024 kostede årets værste mudderskred og efterfølgende oversvømmelser 61 personer livet.

Lignende naturulykker forekommer desuden i flere af de afrikanske nabolande.

Tidligere i denne uge er mindst 13 personer døde i jordskred i Uganda, der grænser op til Kenya i øst, skriver Reuters.

Personer født i år 2007 eller senere kan ikke længere købe tobak i Maldiverne.

Det oplyser landets sundhedsministerium i en pressemeddelelse om et såkaldt generationsforbud mod tobak.

Forbuddet træder i kraft i landet 1. november.

Ifølge ministeriet markerer forbuddet “en historisk milepæl i nationens bestræbelser på at beskytte folkesundheden og fremme en tobaksfri generation”.

Med forbuddet må personer født i 2007 eller senere hverken købe eller bruge nogle former for tobaksprodukter.

Forbuddet gælder ligeledes for besøgende i landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

I pressemeddelelsen fastslås det, at Maldiverne ud over generationsforbuddet opretholder et omfattende forbud mod import, salg, distribution, besiddelse og brug af elektroniske cigaretter.

Forbuddet gælder for alle personer uanset alder.

Maldiverne er ifølge sundhedsministeriet det første land i verden, der håndhæver et landsdækkende generationsforbud mod tobak.

Men flere lande har eksperimenteret med lignende projekter.

Blandt andet er et generationsforbud i stil med Maldivernes blevet foreslået i Storbritannien, men er stadig under behandling, skriver AFP.

Derudover blev New Zealand det første land til at vedtage en sådan lov, men den blev allerede ophævet i november 2023 – mindre end et år efter, den blev indført.

Også i Danmark har et generationsforbud for tobak været oppe at vende.

I 2022 arbejdede regeringen på et forslag om, at børn og unge født efter 2010 aldrig skal kunne købe cigaretter eller andre tobaksprodukter.

Flere borgerlige partier på Christiansborg samt De Radikale var dog afvisende over for ideen.

Senere kom det frem, at EU-regler desuden stod i vejen for at føre forslaget ud i livet.

Tusindvis af serbere er lørdag middag samlet i den serbiske by Novi Sad for at mindes dem, der blev dræbt, da et tag på byens togstation kollapsede for præcis ét år siden.

Et mindeoptog begyndte klokken 11.52 fra stationen med 16 minutters stilhed til ære for hvert af ulykkens 16 dødsofre.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ulykken fik dele af befolkningen i Serbien til at kritisere myndighederne og regeringen for udbredt korruption og forsømmelse, som førte til sammenstyrtningen.

Togstationen var netop blevet renoveret, inden taget kollapsede.

Gentagne gange har især unge serbere været på gaden for at demonstrere, og demonstrationerne fik i januar premierminister Milos Vucevic til at gå af.

Vucevic var borgmester i netop Novi Sad fra 2012 til 2022. Det var i denne periode, at renoveringen af togstationen begyndte.

Op til lørdagens mindeoptog er flere tusinde marcheret mere end 100 kilometer fra den serbiske hovedstad, Beograd, til Novi Sad.

Andre er gået fra byen Novi Pazar.

Det har taget demonstranterne 16 dage at tilbagelægge turen til Novi Sad.

Demonstranterne blev lørdag formiddag modtaget af indbyggerne i Novi Sad med flag og fløjter, skriver AFP.

– Jeg er mødt op for at ære den stærkeste kraft i verden lige nu: vores studerende, vores unge, siger Ratko Popovic, der bor i Novi Sad-området, og som henviser til de unge demonstranter.

Den afgåede premierminister Milos Vucevic har flere gange beskyldt de serbere, der har demonstreret efter ulykken på togstationen, for at være støttet af udenlandske kræfter og for at forberede et statskup.

Men i en tale på serbisk tv undskyldte Vucevic fredag for sine udtalelser.

– Dette er rettet mod både de studerende og demonstranterne såvel som andre, som jeg har været uenig med. Jeg undskylder for det, sagde Vucevic ifølge AFP.

Ulykken på togstationen i Novi Sad, der er Serbiens næststørste by, skete 1. november 2024 klokken 11.52.

Tyskland har som det første land købt en danskudviklet softwareløsning, som skal være med til at sikre den rette behandling af sårede soldater på slagmarken.

Det oplyser den danske it-virksomhed Systematic, der har udviklet platformen med navnet SitaWare Battlefield Health.

Nikolaj Bramsen, der er direktør i Systematic, håber, at løsningen potentielt kan være med til at redde menneskeliv.

– Jeg håber grundlæggende at sikre dem (de sårede, red.) bedre behandling og et bedre liv efterfølgende.

Det tyske militær er – ligesom mange andre Nato-lande – allerede kunde hos den danske virksomhed.

Tyskland abonnerer nemlig på en løsning hos Systematic, der hjælper militæret med at holde styr på, hvor venner og fjender befinder sig på slagmarken.

En helikopter med ukrainske soldater om bord er styrtet ned ved den delvist russiskbelejrede by Pokrovsk i det østlige Ukraine.

11 personer om bord på helikopteren er blevet dræbt.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters.

Helikopteren er tilsyneladende blevet skudt ned af russisk militær eller er kommet i karambolage med russiske droner.

Det russiske ministerium skriver i hvert fald, at Rusland militær har afværget ukrainske specialstyrkers forsøg på at flyve soldater ind i Pokrovsk.

Det er uklart, præcist hvornår det er sket.

Tidligere lørdag oplyste to unavngivne ukrainske militærkilder til Reuters, at Ukraine tidligere på ugen fløj specialstyrker til Pokrovsk, og at de var landet i byen.

Pokrovsk ligger ved frontlinjen. Rusland har i flere måneder forsøgt at indtage byen og har inden for den seneste tid fået fodfæste i den.

Onsdag offentliggjorde den ukrainske overvågningsenhed DeepState billeder, hvor man kunne se, at et russisk flag var blevet placeret ved Pokrovsks byskilt i udkanten af byen.

DeepState følger krigens udvikling i Ukraine ved at indsamle oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium og satellitbilleder, sociale medier, kilder tæt på frontlinjen og lokale militæradministrationer.

Pokrovsk ligger i Donetsk, som er en af de fire ukrainske regioner, Rusland gør krav på. De øvrige regioner er Luhansk, Kherson og Zaporizjzja.

Af de fire regioner er det i dag kun Luhansk, som de russiske styrker har fuld kontrol over.

Pokrovsk er en strategisk vigtig by og et knudepunkt for både vej- og togtrafik i det østlige Ukraine. Ved at indtage byen får Rusland mulighed for at rykke yderligere frem i Donetsk.

Fredag skrev Reuters, at mindst 200 russiske soldater ifølge Ukraines forsvar var brudt gennem byens forsvarsværker og var til stede inde i byen.

Nordsjællands Politi var lørdag formiddag til stede på Rønnebær Alle i Helsingør, hvor en 33-årig mand var blevet stukket med kniv.

Den knivsårede mand har ikke livstruende skader, oplyste politiet på det sociale medie X.

– Gerningsmanden er anholdt, og situationen er under kontrol, skrev politiet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 09.33. Kort efter blev den mistænkte – en 31-årig mand – anholdt på stedet.

Det fortalte vagtchef Lee Skeen fra Nordsjællands Politi et par timer senere.

– Vi har nu et overblik over den persongruppe, som er involveret. For nuværende ser vi ikke nogen banderelateret vinkel, sagde han og tilføjede:

– Det er vores klare opfattelse, at personerne har kendskab til hinanden.

Ifølge vagtchefen var der ved knivstikkeriet også en tredje person til stede, som skal være blevet truet med kniven.

Motivet for knivstikkeriet er endnu ikke klarlagt.

Politiet har i løbet af lørdag været på gerningsstedet. Det lader til at selve knivstikket er sket på Sydvej i byen, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Nick Jensen.

Vagtchefen oplyser lørdag aften til Ritzau, at den 31-årige er sigtet for grov vold.

Han vil dog ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, og den anholdte blev løsladt klokken 16.58 lørdag eftermiddag.

– Det har været svært at fremkomme med særlig meget information, da også den forurettede ikke har været så meddelsom, og vi har derfor på nuværende tidspunkt valgt rent efterforskningsmæssigt, at der skulle ske sigtelse og løsladelse, lyder det.

Politiet efterlyser personer, der har været vidne til optrinet, og som kan bidrage med informationer om blandt andet årsagen til knivstikkeriet.

To teenagedrenge er natten til lørdag blevet anholdt og sigtet for at have frarøvet en 19-årig mand en bil og en telefon.

Røveriet fandt sted omkring klokken 01.00 natten til lørdag i Haslev, fortæller vagtchef Morten Kronbo fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ved røveriet blev offeret truet med en pistol eller pistollignende genstand, så gerningsmændene fik fat i hans bil og telefon.

Lidt senere blev de to drenge – der er henholdsvis 16 og 17 år – anholdt.

– De bliver anholdt lidt senere på natten i Næstved, som jo ikke er så langt fra Haslev, siger Morten Kronbo.

Politiet kan umiddelbart ikke oplyse, om der var tale om en ægte pistol.

De sigtede drenge blev lørdag klokken 11.45 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Her besluttede en dommer at varetægtsfængsle dem i foreløbig fire uger. Da de er under 18 år, vil de formentlig blive indsat på en lukket institution for unge.

Drengene sigtes for røveri, og det er ikke oplyst, hvordan de forholder sig i sagen.

Ligdele, som den militante bevægelse Hamas udleverede til Israel fredag, stammer ikke fra nogen af de afdøde israelske gidsler i Gaza.

Det står klart, efter at retsmedicinere i Israel har undersøgt ligdelene natten til lørdag, oplyser Israels militær til nyhedsbureauet AFP.

Der er stadig 11 afdøde israelske gidsler i Gaza.

Ifølge våbenhvileaftalen, som blev indgået mellem Hamas og Israel i begyndelsen af oktober, skal alle tilbageværende gidsler i Gaza – både levende og døde – udleveres til Israel.

De overlevende gidsler er alle blevet overdraget til Israel, mens det tilsyneladende er et større arbejde at finde ligene af de afdøde gidsler.

I midten af oktober udleverede Hamas også ligdele, som efterfølgende viste sig ikke at stamme fra nogen af de afdøde israelske gidsler.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler i Gaza trækker i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at det er svært at finde frem til dem alle, da en del er skjult under murbrokker fra bygninger, som er blevet angrebet under den to år lange krig.

Indtil videre er 17 ud af i alt 28 afdøde gidsler blevet udleveret. Blandt dem var 15 israelere, en nepaleser og en thailænder.

Torsdag udleverede Hamas ligene af Amiram Cooper og Sahar Baruch, der var henholdsvis 84 og 25 år, da de blev taget til fange af Hamas under angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Det var første gang i en uge, at der blev overdraget lig fra Gaza til Israel.

Røde Kors spiller en central rolle i udleveringerne, da gidslerne bliver udleveret af Hamas til Røde Kors, som derefter overdrager dem til Israel.

I bilbranchen har overskriften på 2025 været, at elbilerne står for en stadig større andel af det samlede bilsalg. Men i oktober faldt den andel en anelse.

Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Mobility Denmark på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

I alt blev der indregistreret 16.156 nye personbiler i oktober, og af dem kørte 11.405 på el.

Det svarer til en andel på 70,6 procent.

Blandt de mest populære modeller var Skodas Elroq og Enyaq iV samt Volkswagens ID.3, ID.4, ID.7 og ID. Buzz.

Elbilerne udgjorde til sammenligning 73,4 procent af det samlede bilsalg i september.

Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, hæfter sig primært ved, at han generelt ser, at danskerne har taget elbilen til sig.

– Vi har set en stabil udvikling gennem hele året og forventer en stærk afslutning på 2025, særligt i lyset af, at der er kommet afklaring på bilafgifterne med den nye finanslovsaftale, siger han i en pressemeddelelse.

Stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft i 2026, bliver udskudt med et år.

Det kom frem for en uge siden i forbindelse med regeringens præsentation af finansloven for næste år.

– Afgiftsrabatten på elbiler har været en vigtig drivkraft bag den grønne udvikling og den nye milepæl, der tæller en halv million elbiler i Danmark, lyder det videre fra Mads Rørvig.

– Med den nye finanslov er der skabt et solidt grundlag for, at Danmark kan fortsætte det høje tempo frem mod en million elbiler.

Kigger man alene på de private købere, var det næsten ni ud af ti indregistreringerne i oktober, der kørte på el. Også her var der tale om et lille månedligt fald i andelen.

Canadas premierminister, Mark Carney, har sagt undskyld til USA’s præsident, Donald Trump, for en reklame, der satte en stopper for forhandlinger om en handelsaftale mellem parterne.

Det siger Carney ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Jeg har undskyldt over for præsidenten. Præsidenten blev fornærmet, siger han ifølge AFP i forbindelse med et besøg i Sydkorea.

Reklamen blev vist af den canadiske regering i provinsen Ontario. I den udtalte Ronald Reagan, der tidligere var republikansk præsident i USA, sig negativt om told.

Reagan sagde i reklamen, at told forårsager toldkrige og økonomisk katastrofe.

Den var ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet vist i flere dage, før Trump fredag morgen i sidste uge reagerede på den første gang.

Doug Ford, der er premierminister i Ontario, sagde samme dag – efter drøftelser med Canadas premierminister, Mark Carney – at provinsen mandag i denne uge ville sætte reklamen på pause, så handelsforhandlingerne kunne fortsætte.

Reklamen blev ifølge Reuters sendt igen samme fredag i forbindelse med den første kamp i baseballligaen Major League Baseball.

Det fik Trump til tasterne på hans sociale medie Truth Social, hvor han varslede højere told på canadiske varer.

– Jeg hæver tolden for Canada med ti procent mere, end hvad de betaler nu, skrev han.

Carney siger nu, at han var imod reklamen fra begyndelsen.

Reklamen var en video med Ronald Reagans stemme. Hans voiceover består af sætninger, han har sagt, men som er sat sammen i en anden rækkefølge.

Udtalelserne kommer fra en tale, hvor Reagan talte om toldsatser, som hans administration pålagde Japan. I den canadiske reklame nævnes det ikke, at den tidligere præsident taler om Japan.

I forbindelse med Carneys besøg i Sydkorea siger han lørdag, at forhandlingerne med USA var på et fremskredent stadie, da Trump valgte at afblæse dem.

De vil dog ifølge den canadiske premierminister blive genoptaget, når USA “er klar til det”.

En amerikansk importtold på mellemstore og tunge lastbiler er lørdag morgen klokken 05.01 dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var ventet, at importtolden på 25 procent på lastbiler og 10 procent på busser ville træde i kraft 1. november, da USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede toldsatsen i slutningen af september.

Sidenhen er dele af importtolden blevet lemplet for lastbiler, der importeres til USA under USMCA, som er en nordamerikansk handelsaftale mellem USA, Canada og Mexico.

Den netop indførte toldsats vil for Canada og Mexico dermed ikke ligge sig oveni nuværende toldsatser på import af stål, aluminium, kobber, tømmer og biler, lød det i oktober fra Det Hvide Hus.

Import på stål og aluminium blev tidligere i år pålagt en amerikansk told på 50 procent, mens toldsatsen på import af biler ligger på 25 procent, skriver AFP.

American Trucking Associations (ATA), der er en brancheorganisation for lastbiltransport i USA, opfordrede i maj Trumps administration til at udsætte tolden på lastbiler.

Organisationen advarede om, at tolden kunne føre til et lavere salg af lastbiler, hvilket ville komme til at gøre ondt på både forhandlere og producenter af lastbiler samt transportvirksomheder.

Langt størstedelen af de lastbiler, der hvert år importeres i USA, kommer fra nabolandene Canada og Mexico.

United Overseas Bank vurderede i oktober, at Mexico stod for 70 procent af importen af tunge lastbiler til USA, mens Canada stod for omkring 20 procent.

Selv om tolden netop er trådt i kraft, har forventningerne til den allerede haft en negativ indvirkning på den mexicanske eksport.

I perioden januar til august i år faldt salget med lige knap 26 procent sammenlignet med samme periode sidste år, skriver AFP.

Nye retningslinjer for pressen i Det Hvide Hus betyder, at journalister fremadrettet ikke længere har samme adgang til pressetalsperson Karoline Leavitt og flere andre af Trump-administrationens højtstående kommunikationsmedarbejdere.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af et memorandum, der fredag blev udstedt af USA’s Nationale Sikkerhedsråd.

I praksis betyder de nye retningslinjer, at akkrediterede journalister, der har deres daglige gang i Det Hvide Hus, fremadrettet skal have en forudgående aftale for at få adgang til de vigtigste kommunikationsmedarbejderes kontorer.

Ændringen træder ifølge Reuters i kraft med øjeblikkelig virkning.

Ifølge Det Nationale Sikkerhedsråd sker ændringerne for at beskytte følsomt materiale, der efter ændringer i sikkerhedsrådet rutinemæssigt håndteres af de kommunikationsansvarlige i Det Hvide Hus.

Beslutningen om at indskrænke pressens adgang til dele af Det Hvide Hus kommer i kølvandet på, at en række medier i oktober forlod deres kontorer i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, efter at de havde nægtet at underskrive nye adgangsregler.

Steven Cheung, der er talsperson for Det Hvide Hus, skriver natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X, at journalister blandt andet er blevet taget i at optage videoer og lyd fra kontorerne uden tilladelse.

– Nogle journalister har sneget sig ind på områder, som de ikke har adgang til. Nogle journalister er blevet taget i at smuglytte til private samtaler bag lukkede døre, skriver Cheung videre.

Han understreger, at journalister fortsat har adgang til kontorer, hvor lavere rangerende kommunikationsmedarbejdere holder til.

Den uafhængige presseorganisation White House Correspondents’ Association (WHCA) mener, at de nye retningslinjer gør det sværere for journalister at stille spørgsmål til embedsmænd, sikre gennemsigtighed og holde Trumps administration ansvarlig.

WHCA består af mediefolk, der dækker Det Hvide Hus og præsidenten.

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton indførte i 1993 lignende restriktioner for pressen i Det Hvide Hus. De blev sidenhen ophævet efter det, som Reuters beskriver som “en storm af kritik”.