Seneste nyheder

Almene boligbyggerier er flere steder gået i stå, fordi omkostningerne er blevet for høje i forhold til kravene for den billige boligform.

Det vil regeringen nu ændre på ved at hæve maksimumbeløbet for, hvor meget et alment boligbyggeri må koste at opføre.

Bag forslaget står Finansministeriet og Social- og Boligministeriet.

Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, udtaler sig med stor tilfredshed.

– Det her er et udspil, der har kæmpe betydning for særligt København og Aarhus, fordi det giver muligheder for at bygge flere almene boliger, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et formål med almene boliger er at sikre, at der findes billige lejligheder.

Maksimumbeløbet sætter et loft for anskaffelsessummen for alment byggeri for at sikre, at huslejen efterfølgende ikke bliver for høj.

De seneste år er priserne på byggematerialer, arbejdskraft og byggegrunde dog steget så meget, at flere almene boligbyggerier er gået i stå, fordi prisen bliver for høj.

Derfor vil regeringen hæve maksimumbeløbet med en procent på landsplan som kompensation for de stigende priser.

Pernille Rosenkrantz-Theil har en forventning om, at det vil få gang i byggeriet.

– Det er vores klare forventning, siger hun.

Social- og Boligministeriet vurderer, at udspillet kan muliggøre op mod 1400 ekstra boliger hvert år.

Det hævede maksimumbeløb vil gælde i ti år.

Udspillet vil også tage højde for, at prisudviklingen kan ændre sig hurtigt.

Derfor vil indeksreguleringen skulle ske kvartalsvist frem for årligt, hvilket betyder, at reguleringen af maksimumbeløbet kan ske fire gange om året for at sikre, at projekter ikke går i stå.

Dertil kommer, at forslaget også vil indføre en midlertidig mulighed for at overskride maksimumbeløbet med op til 20 procent i højprisområder som København og Aarhus i en periode på ti år.

Efter dødelige uroligheder i forbindelse med valget i Tanzania er den siddende præsident, Samia Suluhu Hassan, blevet indsat til en ny periode.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Valgkommissionen har oplyst, at den 65-årige præsident vandt med 98 procent af stemmerne ved et valg med en stemmeprocent på 87 procent.

Der er dog sået tvivl om stemmeprocenten, da observatører og journalister på valgdagen kunne berette om, at mange valgsteder var stort set mennesketomme, efter at de blev åbnet.

Op ad valgdagen blev fraværet af vælgere erstattet af uroligheder, da der opstod voldelige protester på tværs af landet.

Valgplakater blev revet ned, og både politibetjente og valgsteder blev angrebet af demonstranter, hvorefter der blev lukket for internettet og indført udgangsforbud i det østafrikanske land.

Demonstranternes utilfredshed skyldtes manglen på alternativer til Samia Suluhu Hassan.

Flere kandidater er ifølge AFP enten blevet fængslet eller på anden vis udelukket fra at stille op til valget, hvilket har medført flere voldelige demonstrationer de seneste dage.

Det store oppositionsparti Chadema hævdede fredag, at omkring 700 personer var blevet dræbt under protesterne. Tallene er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

En anonym kilde på sikkerhedsområdet melder til AFP at have hørt lignende tal. Organisationen Amnesty oplyser, at den har fået meldinger om mindst 100 døde.

FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) udtalte fredag ifølge Reuters, at der er meldinger om, at mindst ti mennesker er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker under demonstrationer.

Samia Suluhu Hassans regering afviser at have brugt overdreven magt.

Hun blev i første omgang indsat som præsident efter sin forgængers død i 2021.

15 tidligere ansatte på Aalborg Teater beskriver et arbejdsmiljø på teatret præget af frygt, en hård ledelsesstil og massivt overarbejde.

Det har de gjort under anonymitet til mediet Nordjyske.

Kritikken retter sig i høj grad mod direktørerne Claus Nørgaard Poulsen og Kjersti Hustvedt. De blev ansat 1. januar sidste år.

Begge har afvist at stille op til interview.

Flere af de ansatte har ifølge mediet oplevet, at de to direktører overfusede de ansatte foran andre kolleger.

Oplevelser som ignorering, anklager om at lyve på cv’et samt pres for at sige op og underskrive en fratrædelsesaftale går også igen i fortællingerne.

Og hvis man stillede spørgsmål ved ledelsens beslutninger, risikerede man at blive indkaldt til alvorlige samtaler.

Udlægningen er blevet bekræftet af Teknisk Landsforbund, som repræsenterer en del af medarbejderne.

På den baggrund har forbundet anbefalet, at de ansatte ikke deltager i møder med ledelsen uden at have en bisidder med.

– Jeg var i konstant alarmberedskab, når jeg gik på arbejde, fordi jeg var bange for, hvornår det var mig, der ville træde forkert, lyder det i en udtalelse fra en af de tidligere ansatte.

Tina Fredensborg, der er bestyrelsesformand for teatret, siger i en skriftlig kommentar til Nordjyske, at man er oprigtigt ked af, at nogle ansatte har “følt sig klemt”.

– Samtidig er det vigtigt at understrege, at Aalborg Teater i dag står et helt andet sted end for blot et år siden. Sygefraværet er reduceret, og trivslen blandt medarbejderne er stigende, lyder det.

I april i år var Arbejdstilsynet på besøg hos Aalborg Teater. I den forbindelse fik man en mistanke om, “at ansatte i enkelte afdelinger af teatret” blev udsat for krænkende handlinger og mobning.

Det fremgår af en aktindsigt, som Nordjyske har fået hos tilsynet.

Efterfølgende indgik parterne en aftale for at få styr på problemerne.

Myndighederne finder mere ulovlig cannabis ved de danske grænser end tidligere.

I første halvdel af 2025 er der blevet fundet over et ton ulovlig cannabis, hvilket er tre gange så meget som i samme periode i 2024.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra Toldstyrelsen.

I første halvdel af 2024 blev der fundet 324 kilo ulovlig cannabis, som blev forsøgt smuglet ind over de danske grænser.

I år er der fundet 1074 kilo i årets første seks måneder.

Stigningen understreger ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at der er behov for solid kontrol.

– Når antallet af fund på et år er tredoblet, vidner det om, at flere og flere desværre forsøger at smugle ulovlig cannabis over grænsen, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Størstedelen af de ulovlige mængder af cannabis er fundet i Syd- og Sønderjylland, men der er også sket fund i hovedstadsområdet, lyder det.

Der er fundet ulovlig cannabis både på land, i internationale postforsendelser, på vand og blandt rejsende i lufthavne.

Omkring 400 kilo er fundet på land, hvilket vil sige, at smuglere har krydset grænsen i bil eller et andet køretøj.

Derudover har myndigheder fundet 278 kilo i internationale post- og kurerforsendelser og 294 kilo blandt rejsende i lufthavne.

Knap to kilo er fundet ved kontrol på vand.

Cannabis er ulovligt i Danmark, medmindre det anvendes til medicinsk eller videnskabeligt formål.

I 2018 blev der indført en forsøgsordning, hvor patienter med eksempelvis stærke smerter kunne få recept på medicinsk cannabis. Det er siden besluttet at gøre ordningen permanent.

Toldstyrelsen samarbejder med politiet om kontrollen af import af ulovlige stoffer til Danmark.

De aktive stoffer i cannabisplanten kaldes cannabinoider. De tæller blandt andet CBD og THC.

Den danske multikunstner Emma Sehested Høeg giver koncert i Royal Arena i København den 7. november 2026.

Det skriver koncertbureauet Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

I 2025 har Emma Sehested Høeg givet koncerter på flere danske festivaler.

Blandt andet optrådte den 31-årige sanger og multikunstner på Arena-scenen på Roskilde Festival.

I november 2026 bliver det Royal Arena, der med sin kapacitet på op til 17.000 publikummer lægger scene og højtalere til sange som “Svært at være fantastisk” og “Aldrig helt nok”.

Emma Sehested Høeg gør sig også som skuespiller.

Her indledte hun karrieren med rollen som Mies veninde Julie i to Far til fire-film i 00’erne.

Siden har hun haft roller i blandt andet DR-serien “Orkestret” og lagt stemme til karakteren Jessica i alle tre film om Anders Matthesens ternede ninja.

I 2023 modtog hun Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris som en del af det tværkunstneriske studio How to Kill a Dog sammen med scene- og filminstruktør Jennifer Vedsted Christensen.

Koncerten i Royal Arena bliver 31-årige Emma Sehested Høegs eneste optræden i 2026, fremgår det af pressemeddelelsen.

En 32-årig mand er blevet sigtet for ti drabsforsøg efter et knivstikkeri om bord på et tog i Storbritannien.

Det skriver Reuters.

Manden, Anthony Williams, er yderligere blevet sigtet for et tidligere drabsforsøg og besiddelse af et knivlignende våben ved en anden hændelse i Østlondon tidligere samme dag.

Han skal stille i retten mandag, skriver nyhedsbureauet.

11 mennesker har været indlagt på hospitalet efter angrebet, som fandt sted lørdag aften.

Fem er efterfølgende blevet udskrevet, mens en person meldes at være i livsfare. Det oplyste britisk politi søndag aften ifølge BBC.

Blandt de hospitalsindlagte er Jonathan Gjoshe, der er fodboldspiller i klubben Scunthorpe United.

Det bekræfter klubben, der spiller i landets femtebedste fodboldrække, i en pressemeddelelse.

Her understreges det ligeledes, at Gjoshes skader ikke er livstruende.

Derudover er en medarbejder fra toget, som i flere medier bliver beskrevet som en helt, ligeledes indlagt.

Et overvågningskamera viser nemlig ifølge politiet, hvordan medarbejderen forsøgte at stoppe angriberen og i den forbindelse fik livstruende skader.

Det skriver The Guardian.

– Handlingerne fra togmedarbejderen var intet mindre end heroiske og har uden tvivl reddet menneskeliv, siger vicepolitiinspektør Stuart Cundy ifølge det britiske medie og tilføjer:

– Mine tanker og alle hos British Transport Police er med de sårede og deres familier. Især den modige togmedarbejder, hvis familie får støtte fra specialiserede betjente.

Medarbejderen meldes mandag at være uden for livsfare.

Britisk politi udtalte desuden på et pressemøde i weekenden, at det ikke aktuelt tyder på, at der er tale om terror.

Motivet er fortsat ukendt.

Samme dag var meldingen, at to britiske statsborgere i 30’erne var sigtet for drabsforsøg i sagen, men den ene blev efterfølgende løsladt igen.

Toget var på vej mod King’s Cross i London, da angrebet skete.

Det første alarmopkald blev modtaget klokken 19.42 lokal tid lørdag. Toget blev herefter bragt til standsning i byen Huntingdon i Cambridgeshire nord for London.

Carlos Mazón, lederen af Valencia-regionen i Spanien, træder tilbage efter kritik af sin administrations håndtering af de omfattende oversvømmelser, der ramte regionen for et år siden.

Det siger han under et pressemøde ifølge Reuters.

Den 29. oktober var det præcis et år siden, at oversvømmelserne ramte området.

237 mennesker mistede livet, og oversvømmelserne er blevet kaldt Spaniens værste naturkatastrofe i nyere tid.

Carlos Mazón er efterfølgende blevet stærkt kritiseret for sin håndtering af begivenhederne, og flere har ønsket hans afgang fra posten som regionens leder.

I forbindelse med årsdagen blev der afholdt en mindehøjtidelighed i regionen.

Her råbte fremmødte ifølge nyhedsbureauet AFP “morder”, “kujon” og “forsvind” efter lederen af den spanske region.

– Virkeligheden er, at jeg i dag er i centrum for kritik, støj, had og spændinger, siger Mazón i forbindelse med sin fratrædelse ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

– Jeg kan ikke fortsætte længere.

Under pressemødet kritiserede han desuden i kraftige vendinger den nationale regerings håndtering af situationen, skriver medierne.

Kritikken har blandt andet omhandlet, at beredskabet under Mazóns administration først sendte advarsler til indbyggerne i regionen, da oversvømmelser allerede var begyndt flere steder.

Advarslerne blev sendt ud via borgernes mobiltelefoner. De kom, 12 timer efter at den nationale vejrtjeneste havde varslet om voldsomme regnskyl på det højeste alarmniveau.

I dagene efter katastrofen hjalp tusinder af frivillige i Valencia-området, hvor lokale følte sig glemt af myndighederne.

Her gik det verden rundt, da der i Paiporta blev slynget mudder og fornærmelser mod kong Felipe VI, dronning Letizia og premierminister Pedro Sánchez, da de besøgte katastrofestedet.

Norges regering har indgået et forlig med virksomheden NH Industries (NHI) i en sag om indkøb af helikoptere.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

NHI betaler i forliget den norske stat 305 millioner euro. Det svarer til 2,3 milliarder danske kroner.

Dermed droppes en retssag, som skulle være begyndt den 10. november.

Forligsbeløbet kommet oven i allerede tidligere udbetalte bankgarantier på omkring 70 millioner euro svarende til 522 millioner danske kroner fra NHI til den norske stat.

Sagen begyndte i 2022, da Norges forsvarsminister meddelte, at landet var så utilfreds med sine NH90-helikoptere, der er fremstillet i Europa, at regeringen ville have dem returneret.

De blev bestilt hos selskabet NHI for over 20 år siden til levering fra 2005 til 2008. Men Norge manglede i 2022 forsat at få leveret den sidste af de 14 helikoptere, der blev bestilt.

Helikopterne blev desuden med øjeblikkelig virkning taget ud af drift.

– Vi har nu gennemført en grundig vurdering af, om det er muligt at få en reel operativ nytte med NH90 ved at iværksætte yderligere tiltag fra forsvarssektorens side. Konklusionen var negativ, sagde daværende forsvarsminister Bjørn Arild Gram dengang ifølge NTB.

Han henviste desuden til en række mangler ved helikopterne. Blandt andet mange forsinkelser ved leveringen, flere fejl på helikopterne og tidskrævende vedligeholdelse, der har gjort, at helikopterne er ekstremt dyre i drift.

Men meldingen fra Norge blev ikke taget godt imod af NHI.

– NH Industries er ekstremt skuffet over afgørelsen fra det norske forsvarsministerium og afviser anklagerne mod NH90 og selskabet, sagde det i en erklæring fra den italienske leverandør.

I slutningen af 2024 lød meldingen fra norsk side, at staten krævede 29 milliarder norske kroner retur (omkring 18,3 millioner danske kroner med daværende valutakurs). Det skrev NRK.

Andelen af unge mennesker mellem 15 og 25 år, der dagligt ryger cigaretter, er faldet til 2,7 procent.

Det er den laveste andel, som Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har målt. Det viser en ny rapport fra centeret.

Til sammenligning lød andelen på 15,4 procent i 2014 og 8,6 procent i 2022.

Til gengæld er der sket en stigning i brugen af andre nikotinprodukter. Snus og såkaldte puffbars er blandt de mest anvendte inden for kategorien.

Når det kommer til snus, er andelen af forbrugere højest blandt mænd, mens flest kvinder bruger puffbars og vapes – det vil sige e-cigaretter.

Centeret kigger med jævne mellemrum på forbruget af både nikotinprodukter, alkohol og euforiserende stoffer i aldersgruppen.

Undersøgelsen er tidligere foretaget i 2014, 2015, 2019 og i 2022.

I år blev lidt mere end 7000 unge mennesker inviteret til at besvare en spørgeundersøgelse, og af dem fik 2166 besvaret den.

Undersøgelsen viser, at andelen, der har prøvet at drikke alkohol, er faldet en anelse fra 95,1 procent i 2014 til 93,1 procent i år.

Til gengæld har der været en mærkbar stigning, når det kommer til dem med et ugentligt forbrug.

I aldersgruppen sagde 25 procent, at de har et ugentligt forbrug. Det samme gjaldt for cirka 19 procent i 2014.

Når der måles på forbruget af euforiserende stoffer, er andelen, som har prøvet det, faldet markant i perioden.

I 2014 svarede 44,8 procent af de unge mellem 15 og 25 år, at de havde prøvet det. I år gav 33,4 procent det samme svar.

Særligt andelen af unge, der har prøvet cannabis, er faldet. Cannabis er med længder det mest udbredte stof blandt de unge.

Det seneste år har 12,6 procent af de unge prøvet cannabis, mens fire procent har prøvet kokain.

Overskuddet hos det irske lavprisselskab Ryanair har haft pil op i selskabets andet kvartal.

I månederne juli, august og september har Ryanair tjent 1,72 milliarder euro, svarende til omkring 12,8 milliarder kroner.

Det er 20 procent mere end i samme kvartal året før.

Det oplyser Ryanair i en handelsopdatering med tal fra andet kvartal i det forskudte regnskabsår 2025/2026.

I første halvdel af regnskabsåret har Ryanair tjent 2,54 milliarder euro – tæt på 19 milliarder kroner.

Det er 42 procent mere end i samme periode året før.

I perioden er både antallet af passagerer og de gennemsnitlige billetpriser vokset.

Mens der var 3 procent flere passagerer, betalte de i gennemsnit 13 procent mere for deres billetter, oplyser Ryanair.

Ryanairs topchef, Michael O’Leary, hæfter sig ved, at selskabets priser er steget efter et fald året før.

– Billetpriserne nød godt af, at der var en fuld påskeferie i første kvartal, og vi opnåede fuld genrejsning fra det prisfald på syv procent, som vi led under i sidste års andet kvartal, siger han i en kommentar til tallene.

I år lå påsken i april, mens den året før faldt i slutningen af marts.

I det foregående regnskabsår, som sluttede ved udgangen af marts 2025, faldt Ryanairs gennemsnitlige billetpriser med syv procent.

Samtidig steg antallet af passagerer og rundede for første gang 200 millioner.

I forbindelse med årsregnskabet for 2023/2024 sagde Michael O’Leary, at han var klar til at skære i billetpriserne for at fylde flyene hen over sommeren.

Forinden havde der været en forventning om, at lavere kapacitet i Europa ville presse priser op.

Men ifølge Michael O’Leary pressede inflation og høje renter forbrugerne. Derfor var det nødvendigt at sænke priserne, hvis Ryanair ville fylde sine fly, lød det.

I dag er inflationen de fleste steder på et lavere niveau, og renterne er også faldet.

Fra april til september i år har 119 millioner rejst med Ryanair. Selskabet forventer, at det samlede passagertal for året vil ende på 207 millioner, lyder det.

Ryanair er Europas største lavprisselskab. Det blev grundlagt i 1985 af den irske Ryan-familie og har fortsat hovedkvarter i Dublin.

Israelske myndigheder har identificeret tre gidsler, efter at den militante bevægelse Hamas overrakte deres jordiske rester søndag aften.

Det oplyser den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det drejer sig om tre soldater, lyder det.

Ligene er blevet identificeret via retsmedicinske undersøgelser, skriver det israelske medie The Times of Israel.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde søndag aften, at et af ligene stammer fra den amerikansk-israelske soldat Omer Maxim Neutra, der er fra New York.

Det bekræfter premierministerens kontor ifølge AFP. Også Neutras forældre har ifølge The Times of Israel bekræftet det. Trump sagde om bord på præsidentflyet Air Force One søndag, at han har talt med forældrene.

– De er på den ene side begejstrede, men på den anden side er det selvfølgelig ikke så fantastisk.

– Vi er meget glade for, at det er gjort, sagde Trump.

Neutra var 21 år, da han blev kidnappet af Hamas. De andre to gidsler var henholdsvis 19 og 40 år.

Det fremgår ikke, hvornår gidslerne afgik ved døden.

Ifølge The Times of Israel er der nu otte lig fra gidsler tilbage i Gaza.

De tre gidsler blev overrakt til israelske myndigheder via nødhjælpsorganisationen Røde Kors som led i den igangværende aftale om våbenhvile i Gaza.

Siden våbenhvilen begyndte, har Hamas frigivet 20 gidsler, som var i live.

Fra israelsk side har man beskyldt Hamas for ikke at give ligene tilbage til Israel tilstrækkeligt hurtigt.

USA var med til at forhandle våbenhvilen på plads, og den har været gældende i Gaza siden 10. oktober. Selv om begge sider flere gange har beskyldt hinanden for alligevel at udføre angreb, har USA fastholdt, at våbenhvilen stadig gælder.

De fleste kampe er ophørt, og hundredtusindvis af palæstinensere har kunnet vende tilbage til ruinerne af deres hjem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er fortsat flere faser tilbage af våbenhvilen, og disse kan vise sig at være svære at få gennemført. Det drejer sig blandt andet om en afvæbning af Hamas.

Mandag morgen omkring klokken 6 er der sket en ulykke på Vestmotorvejen mellem Slagelse og Sorø.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Politiet fortæller, at der ikke er tilskadekomne.

– Det har været noget uopmærksomhed med en, der er kørt op bag i en anden, siger vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Bo Georg Petersen.

I næsten en time var trafikken mod København helt spærret, men omkring klokken syv blev det ene spor genåbnet.

Redningsarbejde foregår fortsat i det højre.

– Trafikken glider derude, siger vagtchefen og tilføjer, at der er ved at være ryddet op på stedet.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at Nicolas Maduros dage på posten som Venezuelas præsident er talte.

Det siger han i et interview i udsendelsen “60 Minutes” på tv-kanalen CBS.

Her bliver Trump spurgt direkte til, om han mener, at Maduros dage som præsident er talte.

– Det vil jeg sige, ja. Det tror jeg, svarer Trump.

Trump bliver også spurgt til, hvorvidt USA er på vej i krig mod Venezuela.

USA har sendt verdens største krigsskib, “USS Gerald R. Ford”, til regionen, og flere amerikanske bombefly er de seneste uger fløjet over Caribien nær Venezuela.

– Jeg tvivler på det. Jeg tror det ikke, lyder svaret fra den amerikanske præsident.

– Men de har behandlet os meget dårligt, ikke kun i forhold til narkotika, de har skubbet hundredtusindvis af mennesker, som vi ikke ville have, ind i vores land fra fængsler – de tømte deres fængsler ind i vores land.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder er taget til. Siden september har USA’s militær udført mindst ti angreb mod både i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvor flere personer har mistet livet.

Ifølge Trump tilhører bådene narkosmuglere, som er på vej til USA. Trump har også truet med at iværksætte landoperationer for at bekæmpe den ulovlige narkohandel.

I Interviewet med CBS spørger journalisten Trump til meldingerne om mulige amerikanske angreb på venezuelansk jord.

– Du er en fantastisk reporter, du er meget talentfuld, men jeg vil ikke fortælle dig, hvad jeg vil gøre med Venezuela, om jeg vil gøre det, eller om jeg ikke vil gøre det, siger Trump.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Maduro hævder, at USA planlægger at vælte ham. Venezuela har sagt, at USA’s aktuelle indsats i regionen er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte præsident Maduro.

Journalisten spørger i CBS-interviewet Trump, om USA’s militære tilstedeværelse i Latinamerika handler om at stoppe den ulovlige narkohandel – eller om det virkeligheden handler om at komme af med Maduro som præsident.

– Nej, det her handler om mange ting, svarer Trump.

USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, går ikke for langt i razziaer mod immigranter, der opholder sig ulovligt i USA.

Faktisk er de slet ikke gået langt nok, mener USA’s præsident, Donald Trump.

Det siger han i et interview med “60 Minutes” på tv-kanalen CBS, som bliver vist søndag aften lokal tid i Washington D.C.

Værten Norah O’Donnell opridser i interviewet tilfælde, hvor agenter fra ICE angiveligt har væltet en ung mor omkuld, anvendt tåregas i beboelsesområder og har knust bilruder.

– Nej. Jeg synes ikke, at de er gået langt nok. Vi er blevet holdt tilbage af liberale dommere, der blev indsat under Biden (Joe Biden, red.) og Obama (Barack Obama, red.).

O’Donnell vil vide, om Trump synes, at de førnævnte metoder er rimelige.

– Ja. Vi er nødt til at få folk ud. Man bliver nødt til at se på, hvad det her er for nogle mennesker. Mange af dem er mordere, mange af dem er blevet smidt ud af deres land, fordi de er kriminelle, siger Trump.

Menneskerettighedsforkæmpere har udtrykt bekymring over, at retten til ytringsfrihed og retfærdig rettergang ofte krænkes i forbindelse med Trump-administrationens indsats med razziaer og deportationer.

Donald Trump har siden sin indsættelse som USA’s præsident i januar skruet op for myndighedernes indsats med at deportere ulovlige immigranter i USA.

Trumps interview med “60 Minutes” er hans første på CBS, efter at han sidste år indgav et søgsmål mod tv-kanalen.

Han var utilfreds med klipningen af et indslag med modkandidaten Kamala Harris i programmet “60 Minutes” på tv-kanalen under sidste års præsidentvalgkamp.

Medievirksomheden Paramount, der ejer CBS, gik i juli med til at betale præsidenten 16 millioner dollar i et forlig. Det svarer til lige knap 104 millioner danske kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, har ondt af den britiske kongefamilie, efter at Andrew Mountbatten Windsor er blevet frataget sin titel som prins.

Det siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Det er en forfærdelig ting, der er sket for familien, siger Trump, da en journalist spørger ham ind til sagen.

– Det har været en tragisk situation, og det er en skam. Jeg mener, jeg har ondt af familien, siger Trump.

Andrew Mountbatten Windsor er blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Efter sin død tidligere på året har kvinden Virginia Giuffre udgivet en bog, hvori hun gentager sine anklager mod den tidligere prins om at være blevet tvunget til at have sex med ham, første gang da hun var 17 år.

Bogen hedder “Nobody’s Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice” og udkom tirsdag 21. oktober.

Det er ikke første gang, at hun beskylder Andrew for overgreb. Det fik ham i 2019 til at trække sig fra sine officielle pligter, og i 2022 indgik han et forlig med hende.

Andrew har dog hele tiden nægtet at have forgrebet sig på Giuffre.

I midten af oktober opgav Andrew selv sine kongelige titler. Det betød blandt andet, at han ikke længere vil bære titlen hertug af York, men at han beholdt titlen som prins.

Torsdag oplyste det britiske kongehus så, at kong Charles havde igangsat en formel proces, der skal fratage Andrews titler og hædersbevisninger. Han fratages desuden sin royale residens.

I udtalelsen lød det fra kong Charles og dronning Camilla, at deres “sympati er med og vil forblive med ofre og overlevende for enhver form for overgreb”.

Fredag lød det fra den britiske forsvarsminister, John Healey, at den britiske regering også arbejder på at fratage Andrew hans militære titel som viceadmiral i den britiske flåde.

Epstein var venner med Trump i 1990’erne og i begyndelsen af 00’erne.

Han blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han døde i en fængselscelle i New York senere samme år.

20 personer er omkommet, og 320 er kommet til skade efter et jordskælv i det nordlige Afghanistan.

Det melder Sharafat Zaman, der er talsmand for landets Taliban-kontrollerede sundhedsministerium, i en videobesked. Videoen er blevet delt med medier, heriblandt nyhedsbureauet Reuters.

Zaman siger videre, at tallet gælder de nordlige provinser Balkh og Samangan, og at tallet er foreløbigt.

Jordskælvet har en beregnet størrelse på 6,3 og ramte natten til mandag, har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) ifølge nyhedsbureauet AFP oplyst.

Ifølge USGS havde jordskælvet en dybde på 28 kilometer og fandt sted i byen Kholm, som ligger nær den større by Mazar-i-Sharif i Balkh.

Der er flere meldinger om døde og tilskadekomne, men der er ikke kommet en samlet opgørelse for hele landet.

AFP’s korrespondenter, som befandt sig i Afghanistans hovedstad, Kabul, kunne mærke jordskælvet, da det ramte natten til mandag. Kabul ligger omkring 250 kilometer sydøst for jordskælvets epicenter.

Videoer, der er blevet delt på sociale medier, viser angiveligt folk forsøge at nå frem til mennesker, der er fanget under murbrokker, ligesom billeder viser, at bygninger skal være blevet ødelagt, skriver Reuters.

Nyhedsbureauet har ikke umiddelbart kunne verificere materialet. Det fremgår heller ikke, hvor i landet videoerne og billederne stammer fra.

Ifølge en korrespondent fra Reuters løb flere indbyggere i Mazar-i-Sharif ud på gaden, af frygt for at deres hjem ville styrte sammen som følge af jordskælvet.

Taliban har i Afghanistan skullet håndtere flere store jordskælv, efter at bevægelsen i 2021 igen overtog magten i landet.

I 2023 ramte et jordskælv i den vestlige Herat-region ved grænsen til Iran, hvor flere end 1500 personer blev dræbt, mens flere end 63.000 hjem blev ødelagt.

Den 31. august i år ramte et jordskælv i det østlige Afghanistan. Her mistede mindst 2200 mennesker livet, hvilket AFP beskriver som det mest dødelige jordskælv i landets historie.

Test af USA’s atomvåben, som landets præsident, Donald Trump, varslede tidligere på ugen, vil ikke omfatte atomprøvesprængninger.

Det siger USA’s energiminister, Chris Wright, søndag i et interview til Fox News-programmet “Sunday Briefing”.

– De test, som vi taler om lige nu, er systemtests. Der er ikke tale om atomprøvesprængninger. Det er det, vi kalder ikkekritiske eksplosioner, siger Wright og tilføjer:

– Man tester altså alle de andre dele af atomvåbnet for at sikre, at de har den korrekte geometri og opsætning, som skal til for at udløse en atomar eksplosion.

Adspurgt om folk i Nevada, som er en af de delstater, hvor USA tidligere har udført atomprøvesprængninger, skal forvente at se en paddehattesky på et tidspunkt, svarer energiministeren:

– Nej, det skal de ikke være bange for.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det første gang, at Trumps administration uddyber udmeldingen fra præsidenten.

Trump meddelte natten til torsdag på Truth Social, at USA ville begynde at teste landets atomvåben med det samme.

Udmeldingen kom, få dage efter at Rusland har udført en test med et atomdrevet missil.

– På grund af andre landes testprogrammer har jeg instrueret krigsministeriet i at teste vores atomvåben på lige fod, skrev Donald Trump.

Meldingen om påbegyndelsen af test af atomvåbnene blev i de efterfølgende dage mødt med international skepsis, ligesom der blev spekuleret i, om det betød, at der ville blive udført atomprøvesprængninger.

USA har ikke udført test af nukleare sprængladninger siden 1992.

Den sidste test fandt sted 23. september 1992 på en underjordisk facilitet i delstaten Nevada.

I 1996 blev CTBT-traktaten vedtaget i FN’s Generalforsamling. Det er et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger.

Formelt er aftalen dog aldrig trådt i kraft. For en række lande – herunder USA og Kina – har ikke ratificeret aftalen. Den russiske præsident, Vladimir Putin, trak Ruslands ratificering af aftalen tilbage i 2023.

I et interview – der er blevet offentliggjort natten til mandag – i udsendelsen “60 Minutes” på tv-kanalen CBS siger Trump desuden, at Rusland og Kina har udført det, han betegner som underjordiske atomtest.

– De tester langt under jorden, hvor folk ikke ved, præcis hvad der sker med testen. Man mærker en lille smule vibration.

– Jeg vil ikke være det eneste land, der ikke tester, siger Trump ifølge AFP.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Rusland og Kina ikke udført sådanne test siden henholdsvis 1990 og 1996.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) advarer om tæt tåge flere steder hen over natten.

Der er tale om et kategori 1-varsel, hvilket betyder, at der er tale om “voldsomt” vejr, skriver DMI på sin hjemmeside.

Varslet gælder størstedelen af Sjælland foruden København.

Det lyder, at der flere steder forventes en sigtbarhed på under 100 meter.

Varslet løber foreløbig fra søndag aften klokken 22.15 og frem til mandag morgen klokken 06.00.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi forventer man, at tågen kan give problemer i den tidlige morgentrafik.

Opfordringen fra politikredsen lyder, at morgentrafikanterne gerne må være ekstra agtpågivende.

Også i den østlige og nordøstlige del af Jylland er der en risikomelding. Der er dog ikke tale om et varsel, men en melding om, at vejret kan udvikle sig i området.

Det meget omtalte juvelrøveri i oktober mod verdens mest besøgte museum, Louvre, blev tilsyneladende ikke udført af professionelle fra organiserede kriminelle netværk.

Det siger anklagemyndigheden i Paris søndag.

Der var snarere tale om småkriminelle fra Paris’ nordlige forstæder.

– Der er ikke helt tale om hverdagslovbrud. Men det er heller ikke en type lovbrud, som vi generelt forbinder med de øvre lag af den organiserede kriminalitet, siger anklager Laure Beccuau til radiostationen Franceinfo.

Hun siger, at profilerne på fire af de personer, der indtil videre er blevet anholdt – herunder en af de mistænkte røveres kæreste – ikke svarer til den typiske profil på professionelle fra organiserede kriminelle netværk.

Det ville ellers være den slags kriminelle, der normalt er i stand til at udføre komplekse operationer.

– Det er tydeligvis lokale. De bor alle mere eller mindre i Seine-Saint-Denis, siger hun med henvisning til et lavindkomstområde nord for Paris.

Den franske indenrigsminister, Laurent Nunez, siger til den franske avis Le Parisien, at han tror, at den ene mistænkte, som stadig er på fri fod, formentlig er bagmanden.

Røveriet mod det verdensberømte museum i Frankrigs hovedstad blev begået 19. oktober, hvor der blev stjålet otte dyrebare juveler.

Det gælder blandt andet en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig.

Røveriet skete omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Røverne brugte en lift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Franske medier har allerede tidligere fremført teorien, at røverne kunne være amatører, da de tabte den mest værdifulde af genstandene – nemlig kejserinde Eugénies krone, som er besat med over 1300 diamanter.

Der er også blevet peget på, at flere værktøjer, en handske og andre genstande blev efterladt i forbindelse med flugten.

Det lykkedes heller ikke røverne at sætte ild til en flyttebil anvendt i forbindelse med kuppet.

Tre personer, som blev anholdt sammen med parret den 29. oktober, er blevet løsladt uden yderligere tiltale, oplyste anklagemyndigheden lørdag.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

Reuters

Israel har fra Røde Kors modtaget ligene af tre gidsler i Gaza.

Det oplyser det israelske premierministerkontor søndag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Overleveringen sker som led i den igangværende aftale om våbenhvile i Gaza.

– Israel har via Røde Kors modtaget kister med tre faldne gidsler, der blev videregivet til Israels hær og Shin Bet-styrker (efterretningstjeneste, red.) inde i Gazastriben, står der i meddelelsen.

Siden våbenhvilen begyndte, har Hamas frigivet 20 gidsler, som var i live. Den palæstinensiske gruppe er også begyndt at overlevere de jordiske rester af afdøde gidsler.

Fra israelsk side har man beskyldt Hamas for ikke at give ligene tilbage til Israel tilstrækkeligt hurtigt.

Inden søndagens overlevering blev det antaget, at der fortsat befandt sig 11 døde gidsler i Gaza.

Det tal kan altså nu blive otte.

Men de jordiske rester er endnu ikke blevet overført til retsmedicinske undersøgelser, så de kan identificeres, lyder det fra det israelske premierministerkontor.

En våbenhvile, som USA var med til at forhandle på plads, har været gældende i Gaza siden 10. oktober.

De fleste kampe er ophørt, og hundredtusindvis af palæstinensere har kunnet vende tilbage til ruinerne af deres hjem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men parterne har beskyldt hinanden for gentagne brud på våbenhvileaftalen, der indeholder en række faser, som endnu ikke er trådt i kraft – og som kan blive ganske svære at få gennemført.

Blandt andet skal Hamas ifølge aftalen afvæbnes.

Imens har omkring 200 amerikanske soldater oprettet en base i det sydlige Israel med det formål at holde øje med våbenhvilen og begynde planlægningen af indsættelsen af en international styrke.

Også den internationale styrke er et led i de senere faser af planen.