Seneste nyheder

Ørsted har mandag indgået en aftale om at frasælge en ejerandel på 50 procent i havvindmølleparken Hornsea 3 til kapitalfonden Apollo Global Management.

Det oplyser energiselskabet mandag aften i en fondsbørsmeddelelse.

Transaktionen har en værdi af cirka 39 milliarder kroner og forventes at være afsluttet inden udgangen af året.

I meddelelsen kalder Ørsteds koncernøkonomidirektør Trond Westlie frasalget for en milepæl.

– Vi er glade for at kunne byde Apollo velkommen som partner på Hornsea 3, da de har erfaring med infrastruktur og kan levere fleksibel kapital i stor skala.

– Frasalget er en vigtig milepæl for Ørsted i vores fortsatte arbejde med at levere på vores partnerskabs- og frasalgsprogram, som er en hjørnesten i vores forretningsplan.

Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker. Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.

De første omkring 20 milliarder kroner fra transaktionen vil blive overført, når handlen er afsluttet.

Det resterende beløb vil blive betalt, når man opnår bestemte milepæle i forhold til konstruktionen, lyder det i meddelelsen fra energiselskabet.

Ørsted vil som en del af aftalen opføre hele projektet og stå for den langsigtede service og vedligeholdelse af Hornsea 3.

Forhandlingerne mellem Ørsted og Apollo Global Management om et salg af halvdelen af Hornsea 3 blev beskrevet allerede i slutningen af september af Financial Times.

Hornsea 3 er i gang med at blive opført i Storbritannien og skal forsyne mere end tre millioner husstande med strøm.

Ørsted har tidligere vurderet, at det bliver verdens største havvindmøllepark med en kapacitet på knap tre gigawatt.

De samlede investeringer i projektet ligger fortsat på mellem 70 og 75 milliarder kroner.

Ifølge Ørsted, der aflægger regnskab for tredje kvartal på onsdag, vil aftalen om frasalget ikke ændre på selskabets forventninger til årets resultater.

Hvis det står til regeringen, kan lærerne i folkeskolen fremover bruge fysisk magtanvendelse over for en elev, hvis eleven “skader ting eller ejendom”, “fysisk krænker andre”, “udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare”, “psykisk krænker andre” eller “væsentligt forstyrrer undervisningen for andre”.

Det står der i udkastet til et lovforslag, som skal give læreren flere beføjelser over for eleverne.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen er ikke ny.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har siden marts ytret ønske om at give lærere i folkeskolen lov til at gribe fysisk ind, hvis en elev forstyrrer undervisningen. Men det kræver en lovændring, sagde han til Berlingske.

Nu er der så kommet flere detaljer omkring lovforslaget, som er sendt i høring. Det betyder, at relevante parter kan indsende kommentarer til lovforslaget inden den videre proces.

– Skolen skal have plads til alle børn, men ikke al opførsel. Der er brug for, at læreren kan være den voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

Den nuværende lovgivning er ikke god nok, mener ministeren. I dag må lærere gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.

Men læreren må eksempelvis ikke gribe fysisk ind, hvis en elev nægter at forlade klasselokalet, eller hvis en elev forstyrrer undervisningen ved at kaste med mad i en hjemkundskabstime, skriger uafbrudt eller ikke vil flytte sig efter gentagen påtale fra læreren.

– Derfor er det godt, at vi nu får udtrykkelige regler. Det her handler i høj grad om at passe på skolens fællesskab, siger Tesfaye.

Ministeren har tidligere til DR fortalt, at han oplever, at flere lærere holder sig tilbage, fordi de frygter en fyreseddel. Tesfaye ser gerne, at det skal være tilladt for en lærer i visse tilfælde at tage fat i armen på en elev og følge vedkommende op på skolens kontor.

Efter et andet kvartal med lavere efterspørgsel fra kunderne har onlinebutikken Boozt igen vækst i salget.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal, der er landet mandag aften.

I juli, august og september omsatte Boozt for knap 1,7 milliarder svenske kroner – svarende til 1,1 milliard danske kroner.

Dermed gik selskabets salg frem med tre procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Blandt de danske kunder faldt salget en smule i tredje kvartal. Boozts omsætning i Sverige voksede derimod med fire procent.

Overordnet set er administrerende direktør Hermann Haraldsson dog ikke tilfreds med udviklingen i salget.

– Vi er ikke tilfredse med den nuværende vækst, men det er opmuntrende, at vi ser en gradvis forbedring, nu hvor vi går ind i årets vigtigste handelsperiode, siger han i en meddelelse i forbindelse med mandagens regnskab.

Boozts vigtigste handelsperiode er fjerde kvartal, der dækker over både black friday i november og julesæsonen.

I forbindelse med kvartalsregnskabet har Boozt justeret sine forventninger til årets samlede resultater.

Onlinebutikken forventer nu en vækst i omsætningen på mellem 0 til 3 procent. Tidligere regnede man med en vækst på 0 til 6 procent.

Forventningerne til selskabets driftsmargin er derimod blevet skruet op og lyder nu på 5 til 6 procent mod tidligere 4,5 til 5,5 procent.

Driftsmarginen viser, hvor stor en del af en virksomheds indtjening der er tilbage, når en række driftsomkostninger er trukket fra.

Boozt oplyser samtidig, at selskabet øger sit aktietilbagekøbsprogram med 115 millioner svenske kroner, så det nu lyder på 415 millioner svenske kroner.

Et aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele sit overskud til aktionærerne.

Det fungerer ved, at selskabet køber aktier tilbage på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier større.

Boozt blev grundlagt i 2007. Selskabet har hovedsæde i Malmø og har flere end 1000 medarbejdere.

3000 eller flere skridt om dagen kan forsinke udviklingen af alzheimer blandt ældre med op mod syv år.

Det viser et nyt studie fra hospitalet Mass General Brigham i Boston ifølge The Guardian.

– Vi opfordrer ældre, der er i risiko for at udvikle alzheimer, til at lave små ændringer i deres aktivitetsniveau for at opbygge vaner, der beskytter deres hjerne og kognitive sundhed, siger Wai-Ying Yau, der er førsteforfatter på studiet.

Ifølge det 14 år lange studie blev den kognitive nedgang i gennemsnit udskudt med tre år blandt folk, der gik mellem 3000 og 5000 skridt dagligt.

Blandt personer, der gik mellem 5000 og 7000 skridt dagligt, blev nedgangen udskudt med op mod syv år.

Studiet er baseret på data fra 296 personer i alderen 50 til 90 år, der ikke havde kognitive udfordringer ved begyndelsen.

I løbet af studiet er der blevet lavet årlige kognitive vurderinger, forsøgspersonerne har gået med skridttællere, og der er løbende blevet taget billeder af personernes hjerner for at spore udviklingen af sygdommen.

Ifølge Videnscenter for Demens estimeres det, at omkring 100.000 personer over 65 år lider af demens i Danmark i 2025.

Der findes over 200 forskellige sygdomme, der kan lede til demens. Alzheimer er dog den hyppigste og menes at være årsag til omkring halvdelen af tilfældene, skriver Alzheimerforeningen.

Ifølge Julia Dudley, der er forsker ved Alzheimer’s Research i Storbritannien, er det nødvendigt med kliniske eksperimenter for at fastslå den direkte effekt af fysisk aktivitet i forhold til at forhindre eller udskyde demens.

– Men resultaterne tyder på, at selv en moderat grad af gang hver dag hænger sammen med en langsommere opbygning af tau-proteinet, der er en af de primære årsager til alzheimer, lyder det ifølge The Guardian.

Ukraine åbner kontorer for våbeneksport og fælles våbenproduktion i Berlin og København senere i år.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

De nærmere detaljer i planerne kendes ikke umiddelbart. Det gælder blandt andet kontorets præcise opgaver, placering og antallet af ansatte.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) siger som reaktion på Zelenskyjs udtalelser, at Danmark er i kontakt med Ukraine om sagen. Men han bekræfter ikke endegyldigt, at et kontor er på vej.

– Jeg synes, det er helt rigtigt, at ukrainerne sætter fokus på at eksportere forsvarsindustri og teknologi til andre lande, siger han i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Og et udstillingsvindue i et sikkert land som Danmark er helt oplagt. Så det er bestemt noget, vi kan se for os, og som vi taler med Ukraine om, fortsætter ministeren.

Det blev i september meldt ud, at en ukrainsk producent af blandt andet raketbrændstof skal etablere produktion i Sønderjylland. Det vides ikke, om planerne om et kontor har forbindelse til den udmelding.

Zelenskyj siger ifølge Reuters mandag til journalister, at sødroner og artillerisystemer kan være blandt de våben, som Ukraine vil eksportere.

– Det handler om fælles produktion og eksport af de våben, som vi kan tillade os selv at sælge, så vi har flere penge til selv at producere genstande, der er i underskud, og som vi ikke har penge til, siger Zelenskyj.

Ukraine er stadig afhængig af hjælp fra allierede – blandt andet angående luftforsvar og kampfly. Men landet har gjort fremskridt med drone- og missilproduktion.

Zelenskyj siger, at Ukraine har planer om at påbegynde masseproduktion af de ukrainskproducerede missiler “Flamingo” og “Ruta” inden slutningen af året.

Det er den ukrainske virksomhed Fire Point, der skal bygge en fabrik i Skrydstrup. Her skal der produceres fast raketbrændstof.

Fire Point er netop firmaet bag det langtrækkende “Flamingo”-krydsermissil. Det er et krydsermissil, som kan bære et sprænghoved på 1150 kilo og flyve 3000 kilometer.

Efter planen begynder produktionen i Skrydstrup i december.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte det “et nyt og vigtigt skridt i den fortsatte støtte til Ukraine”, da Ukraine og Danmark kom med nyheden om Fire Point-fabrikken.

For tredje år i træk kan borgere modtage akut hjælp i forbindelse med skader.

Det sker fra 7. november og weekender resten af året, når en mobil behandlingsplads sættes op nær Rådhuspladsen i København.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Ifølge direktør for Hovedstadens Akutberedskab, Thomas Reimann, er påvirkede unge mennesker det, de har set flest tilfælde af i de to forgangne år, behandlingsstedet har været sat op.

– Vi ser helt klart flest alkohol- og narkotikapåvirkede unge mennesker. Det er dem, der fylder mest, blandt de patienter, vi ser, siger han til Ritzau.

– Vi tager jo ikke blodprøver, men det har været en lægefaglig eller sundhedsfaglig vurdering, at man har været påvirket af narkotika. Eller fordi man selv siger, at man tror, man har indtaget noget.

Ifølge Thomas Reimann er det blandt andet dørmænd, som behandlingsstedet har et samarbejde med, der følger de unge til behandling.

Derefter vurderer læger og sygeplejersker det videre forløb.

– Mange af denne type patienter har behov for overvågning, mens de kommer sig og bliver lidt mindre påvirkede. Så skal vi have en sundhedsfaglig, der holder øje med dem, siger han.

Der er både tale om unge, der bekender indtag af alkohol eller stoffer, men Thomas Reimann har også kendskab til unge, der mistænker, at der er blevet puttet euforiserende stoffer i deres drikkevarer.

– Det undersøger vi ikke. Men ja, der har været nogle, der har været bekymrede for, om de har været udsat for det, der normalt hedder “drugging”, siger han.

Den mobile skadestue modtager også borgere, der er kommet til skade på anden vis. Det kan eksempelvis være med skader efter et slagsmål.

– Der kommer borgere, der har behov for noget hjælp og så ud igen, siger han og fortsætter:

– Men så er der nogle få, der tager ophold. Dem, der har fået lidt for meget at drikke eller indtaget narkotika og er bevidsthedspåvirkede, holder vi selvfølgelig fast på noget længere.

8. klasse på Køge Lille Skole har mandag modtaget hovedprisen på 25.000 kroner for deres deltagelse i Klimamatch.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

– Vi lærte en masse om klima og arbejdede virkelig godt sammen som klasse. Det var fedt at vide, at vi faktisk hjalp rigtige forskere, og at vinde var bare helt vildt fedt. Til sidst var det bare “eyes on the prize, baby”, lyder det fra eleverne ifølge DMI.

Køge Lille Skoles 8. klasse er mandag blevet fejret ved et arrangement på Museet for Søfart i Helsingør.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) sender en lykønskning til eleverne i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– I fortjener et stort skulderklap, fordi I har været flittige, men også fordi I har lavet et stærkt og vigtigt bidrag til klimaforskningen.

Ministeren foreslår, at pengene kan bruges til “en fed klassefest eller en spændende studietur”.

I alt har 6050 elever fra 7. til 10. klasse deltaget i konkurrencen siden august, hvor de har bidraget til klimaforskningen ved at digitalisere gamle skibsjournaler, lyder det.

Klimamatch er et gratis spil, der kan spilles på telefonen eller computeren. Eleverne har der fået små bidder af gamle optegnelser, som de har skullet aflæse og verificere.

Eleverne har i løbet af konkurrencen verificeret over 1,6 millioner historiske vejrdata fra gamle skibsjournaler i Rigsarkivet.

– I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser med fjerpen og blæk, og det er de optegnelser, som eleverne har tydet i spillet, skriver DMI og tilføjer:

– Nu skal de gamle data bruges til klimaforskningen – for kun hvis man ved noget om fortidens vejr, kan man sige noget om fremtidens vejr.

Nogle af de verificerede data er mere end 350 år gamle. Dataene kan hjælpe forskere med at forstå ændringer i temperaturer, vind og havstrømme over tid.

Ud over hovedpræmien, der er gået til 8. klasse-eleverne i Køge, er der også uddelt fem såkaldte regionspræmier på hver 5000 kroner.

De er gået til 7. C på Fourfeldtskolen i Region Syddanmark, 7. B på Dronninglund Skole i Region Nordjylland, G-klassen på Krabbeshus Heldagsskole i Region Midtjylland, 7. A på Hans Rømer Skolen i Region Hovedstaden samt Køge Lille Skoles 7. klasse i Region Sjælland.

Klimamatch er et samarbejde mellem Rigsarkivet og DMI, og konkurrencen er støttet af A.P. Møller Fonden.

Anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) er ved at indsamle beviser om påståede massedrab og voldtægter i byen al-Fashir i Sudan.

Sådan lyder det fra ICC mandag, efter at den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i løbet af de seneste uger har indtaget byen.

Al-Fashir blev regnet som den sidste bastion for landets hær i den store Darfur-region, som RSF kontrollerer størstedelen af.

Over 70.000 er indtil videre flygtet fra al-Fashir, siden byen blev indtaget.

– Kontoret for anklageren ved Den Internationale Straffedomstol udtrykker sin dybeste bekymring over de seneste rapporter fra al-Fashir om massedrab, voldtægter og andre forbrydelser, som angiveligt er blevet begået under Rapid Support Forces’ angreb, står der i en meddelelse fra ICC-anklagerne.

Overlevende har til nyhedsbureauet Reuters fortalt om mænd på flugt, der er blevet dræbt.

Vidner har beskrevet, at militante fra RSF adskilte kvinder og børn fra mænd, og at der efterfølgende lød skud.

ICC har efterforsket påstande om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Darfur siden 2005, hvor FN’s Sikkerhedsråd henviste sagen til ICC. Altså længe før den nuværende borgerkrig brød ud.

Indsamlingen af beviser fra al-Fashir vil foregå i forbindelse med de undersøgelser, lyder det.

– Kontoret tager øjeblikkelige skridt vedrørende de påståede forbrydelser i al-Fashir for at bevare og indsamle relevant bevismateriale til brug i fremtidige retsforfølgelser, hedder det i en meddelelse fra ICC-anklagerne.

Der er omkring 200.000 mennesker, som menes at være fanget i al-Fashir, og hvis skæbne er uvis.

RSF har afvist at dræbe civile.

Konflikten i Sudan har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise. Ifølge FN’s tal står mange millioner mennesker over for akut fødevaremangel.

Reuters

Danskerne mister stadig millioner af kroner, når de bliver snydt via netbanksvindel, hvor ofrene blandt andet overtales til at overføre penge til de kriminelle.

I det første halvår af 2025 slap svindlerne afsted med knap 45,9 millioner kroner.

Det gennemsnitlige beløb, som de kriminelle tog, var over 40.000 kroner per vellykket svindelnummer. Det er det højeste antal siden 2022.

I alt forsøgte svindlerne at stjæle 78,5 millioner kroner i det første halvår af 2025, men ikke alle forsøg lykkedes, da halvdelen af forsøgene blev bremset af bankerne eller ofrene.

Det skriver interesse- og arbejdsgiverorganisationen Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Organisationen er kommet frem til tallene via kundernes registreringer hos de banker, der er medlemmer under Finans Danmark. Det tæller blandt andet Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Tallene vækker bekymring hos Michael Busk-Jepsen, der er underdirektør i Finans Danmark.

– Det er en dårlig nyhed, da det vidner om, at de kriminelle desværre i stigende omfang lykkes med en ny strategi, der går på at overtale ofrene til at fjerne det maksimale loft ved straksoverførsler.

– Og til at overføre flere mindre beløb til forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, siger han i en pressemeddelelse.

Den mest udbredte form for netbanksvindel er begrebet vishing, som foregår over telefonen, hvor svindlerne ringer op og foregiver at være fra banken eller politiet.

På den måde overtaler de kriminelle offeret til at give oplysninger og adgang til offerets penge.

Det samlede antal af registrerede sager er faldet fra 3361 sager i sidste halvår af 2024 til 2213 sager i første halvår af 2025.

I det sidste halvår af 2024 blev der i gennemsnit stjålet for knap 27.000 kroner.

Ifølge Michael Busk-Jepsen er der generelt ingen forskel mellem årets første og sidste halvår. Man kan derfor godt sammenligne årets første halvår med årets sidste halvår.

Han forklarer, at stigningen skal ses i relation til, at “de kriminelle er gode til at forfine deres metoder, og at de er blevet bedre til kontaktbedrageri over telefonen”.

Man skal derfor dobbelttjekke ved tvivlsomme opkald eller beskeder ved selv at tage fat i banken eller politiet, råder han.

Politiet i Cambridgeshire efterforsker flere knivhændelser i Peterborough i dagene op til et knivstikkeri om bord på et tog i England.

Det oplyser politiet i en meddelelse ifølge BBC mandag.

Formålet er at fastslå, om der er en sammenhæng mellem tre hændelser og det knivstikkeri i et tog lørdag aften, hvor en 32-årig mand nu står sigtet for ti drabsforsøg.

I den første hændelse blev en mand set med en kniv nær en frisørsalon i bydelen Fletton i Peterborough fredag aften.

Lørdag morgen oplyste frisørerne igen, at der var en mand i området. Men hverken ved den ene eller den anden hændelse var manden til at finde, da politiet dukkede op, lyder det.

Derudover tror politiet, at en hændelse, hvor en 14-årig dreng blev stukket, kan have forbindelse til angrebet på toget. Den fandt sted fredag aften.

Drengen blev indlagt med mindre skader og blev senere udskrevet.

Den sigtede i sagen, Anthony Williams, er – ud over knivstikkeriet i toget – blevet sigtet for et tidligere drabsforsøg og besiddelse af et knivlignende våben ved en anden hændelse i Østlondon tidligere lørdag.

Det første alarmopkald om angrebet i toget blev modtaget klokken 19.42 lokal tid lørdag.

Toget var på vej mod King’s Cross i London, da angrebet skete. Det blev bragt til standsning i byen Huntingdon i Cambridgeshire nord for London.

Den hovedmistænkte 32-årige steg om bord på toget ved stationen Peterborough, har politiet tidligere oplyst.

En person fra togpersonalet beskrives efter angrebet mandag som værende i stabil, men kritisk tilstand. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Om personen har politiet tidligere skrevet:

– Betjente har gennemgået overvågningsvideo fra toget, og det står klart, at hans handlinger var intet mindre end heroiske og utvivlsomt reddede mange menneskers liv.

En 32-årig mand fra Struer er blevet tiltalt efter straffelovens bestemmelse om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, fordi han ifølge anklagemyndigheden forsøgte at tage pistolen fra en politimand.

Episoden foregik i juli på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning.

Ifølge retslisten for Retten i Herning bliver sagen behandlet i et retsmøde i næste uge, og Ritzau har i den forbindelse fået en kopi af anklageskriftet.

Her fremgår det, at den 32-årige mand skulle have grebet fat om politimandens pistol og forsøgt at “sætte sig i besiddelse” af den. Men det mislykkedes, fordi betjenten skubbede ham væk.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at rejse tiltale for forsøg på overtrædelse af straffelovens paragraf 192a. Paragraffen handler blandt andet om besiddelse af skydevåben.

I straffelovsbestemmelsen fremgår det, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis der er tale om våbenbesiddelse på et offentligt tilgængeligt sted. Og netop den passus er nævnt i anklageskriftet.

Straffelovens våbenbestemmelse har som en af de få bestemmelser i straffeloven en fastsat minimumsstraf. Den lyder på fængsel i to år. Strafferammen går op til otte års fængsel.

Anklagemyndigheden har valgt at rejse sagen som en domsmandssag og er dermed afskåret fra at kræve en straf på mere end seks års fængsel.

Episoden med pistolen opstod, da politiet blev tilkaldt til hospitalet om formiddagen den 29. juli.

Til Herning Folkeblad fortalte politiet dengang, at anmeldelsen handlede om en person, som ikke ville efterkomme personalets anmodninger om at forlade stedet. Og da politiet kom frem, udviklede sagen sig i alvorlig retning.

– Han hiver fat i en kollegas pistol, men får den ikke fri. Det sker ikke tit, men vi tager det meget alvorligt. Det er både vores og borgernes sikkerhed, det handler om, lød det dengang fra politikommissær Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning.

Den 32-årige mand nægter sig skyldig.

Svigtende resultater har kostet Ivan Prelec jobbet som cheftræner i Vejle Boldklub for anden gang.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse mandag efter 1-2-nederlaget til Sønderjyske søndag.

Det var klubbens 11. ligakamp i træk uden sejr.

Kurven pegede i den forkerte retning, fastslår sportsdirektør i Vejle Boldklub, Mikkel Hemmersam.

– Der er sket store forandringer i Vejle Boldklub over sommeren, navnlig i spillertrup og stab, men vi har vurderet, at vi har givet forløbet nok tid.

– Det har været vigtigt for os, at vi har givet det alle de muligheder, vi har i værktøjskassen for at ændre på situationen, men når vi alligevel ikke ser en resultatmæssig forbedring, så er en trænerfyring den sidste, men også den eneste mulighed, siger Hemmersam.

De tidligere superligaspillere Morten Bisgaard og Steffen Kielstrup er hyret som trænerduo i resten af efteråret, der består af fire ligakampe og to pokalkvartfinaler mod Viborg.

– Vi har vurderet, at denne løsning er den bedste for resten af efteråret. Den sikrer spillerne ansigter, de kender, og en ny energi til årets sidste kampe.

– Nu skal alle rykke tættere sammen i bussen, og så skal vi vise, at der er bund i det her projekt, uanset hvordan den nuværende situation er, eller hvor sæsonen ender med at placere os.

– Vi har sat gang i en udvikling, der på mange niveauer har flyttet klubben, men udviklingen kan ikke stå uden sportslige resultater og fremgang på de parametre, siger Hemmersam.

Kielstrup reddede i sidste sæson Vejle fra nedrykning i en duo med Johnny Mølby. Han ville gerne have jobbet permanent, men fortsatte trods skuffelsen som assistent under Prelec.

Morten Bisgaard kom i samme omgang til fra FC Københavns ungdomsafdeling og blev ligeledes en del af trænerteamet.

Vejle har aktuelt ni point op til Viborg lige over nedrykningsstregen.

Søndag kommer FC København på besøg i den sidste kamp inden en landskampspause.

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer har mandag sagsøgt Novo Nordisk for at bryde konkurrencelovgivning.

Det skriver Pfizer i en pressemeddelelse.

Dermed er det den anden sag, som Pfizer anlægger mod Novo Nordisk. Den første kom fredag, hvor Pfizer sagsøgte det danske medicinalselskab for kontraktbrud.

Pfizer var på vej til at købe biotekselskabet Metsera, da Novo Nordisk i torsdags kom med et højere bud.

I september indgik Pfizer en aftale om at overtage alle aktierne i Metsera for 47,50 dollar per aktie samt milepælsbetalinger på op til 22,50 dollar per aktie.

Novo Nordisk kom dog på banen i sidste uge med et bud på 56,50 dollar per aktie og yderligere op til 21,25 dollar per aktie i milepælsbetalinger.

Dette bud mener Pfizer er et brud på konkurrencelovgivningen.

Pfizer vil blandt andet forhindre Novo Nordisk i at “få kontrol over, svække og potentielt ødelægge en spirende amerikansk konkurrent”, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

I søgsmålet beskrives det, at Novo Nordisks bud på Metsera skal være en konkurrencebegrænsende handling for at beskytte sin dominerende markedsposition inden for GLP-1-midler.

GLP-1 er det aktive stof, der blandt andet findes i Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som gør, at mæthedsfornemmelsen øges.

Novo Nordisk mener ikke, at selskabet har brudt konkurrencelovgivningen.

Til nyhedsbureauet Reuters oplyser Novo Nordisk, at man har overholdt “alle restriktioner i forhold til Pfizers bud”, og at man er sikker på, at man har fakta og loven på sin side.

Metsera udtaler, at Pfizers sagsanlæg er “nonsens”, skriver Bloomberg ifølge MarketWire.

Biotekselskabet mener ligeledes, at Pfizer forsøger at bruge sagsanlæggene mod Novo Nordisk og Metsera for at få mulighed for at købe Metsera til en lavere pris, end den Novo Nordisk byder.

Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er milliarder værd.

En domstol i delstaten Delaware skal nu tage stilling til de to søgsmål fra Pfizer.

Novo Nordisk har nu gennemført fyringerne af 5000 medarbejdere i Danmark.

Det bekræfter medicinalgiganten over for Børsen.

Selskabets topchef, Mike Doustdar, lavede fredag i sidste uge et længere opslag på mediet LinkedIn, hvor han blandt andet takkede de medarbejdere, der bliver, og dem, der forlader Novo Nordisk.

– Vi er i gang med en transformation på tværs af vores virksomhed – en, der er nødvendig for vores virksomheds fremtid, men som desværre har medført tusindvis af nedlagte stillinger.

– Vi har nu givet besked til berørte kolleger i langt størstedelen af vores afdelinger. Hastigheden varierer dog på grund af forskelle i lokal lovgivning, lød det i opslaget.

Selskabet varslede tilbage i september, at 9000 medarbejdere skulle afskediges på globalt plan.

De første fyringer fandt sted kort efter.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) har tidligere oplyst til Berlingske, at det er det højeste antal fyringer fra en enkelt virksomhed på dansk grund siden 2007, hvor man begyndte at registrere den slags.

Afskedigelserne skal spare virksomheden for omkring otte milliarder kroner om året.

Mike Doustdar blev annonceret som ny topchef for Novo Nordisk tilbage i juli, og han overtog posten efter Lars Fruergaard i august.

Allerede da lød det, at der ville komme “besparelser og effektiviseringer”.

I september beskæftigede selskabet omkring 78.400 ansatte globalt.

Det svarer til, at 11,5 procent af de ansatte er blevet afskediget på globalt plan, mens 14,8 procent af medarbejderne i Danmark er blevet sparet væk.

Når Danmark rammes forholdsvist hårdere, skyldes det ifølge topchefen, at der her har været den største vækst i antal medarbejdere.

Her er flest ansatte, som ikke er vigtige for kerneforretningen omkring fedme og diabetes, og her er der funktioner, som kan undværes.

Den tidligere leder af det israelske militærs anklagemyndighed Yifat Tomer-Yerushalmi blev søndag aften anholdt i Israel.

Det skriver The Times of Israel.

Anholdelsen sker ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at hun har indrømmet at være ansvarlig for en lækket video til pressen sidste år, der viser israelske soldater mishandle en palæstinensisk fange.

Før anholdelsen var Tomer-Yerushalmi forsvundet i flere timer, og i flere israelske medier cirkulerede rygter om, at hun skulle have begået selvmord, før hun blev fundet i live på en strand nær byen Herzliya nord for hovedstaden Tel Aviv.

Tomer-Yerushalmis forsvinding blev ifølge The Times of Israel efterfulgt af en omfattende eftersøgning med politi, redningstjenester og militær involveret.

Ifølge mediet søgte myndighederne desuden både på land, i havet og med helikoptere.

Siden videoen blev lækket sidste år, er fem reservister blevet tiltalt i sagen, skriver AFP, der desuden uddyber, at en af anklagerne mod dem var, at de brugte et “skarpt objekt” til at stikke fangen nær endetarmen.

De første passagerer satte sig mandag ind i DSB’s nye EuroCity-togvogne, der kører fra København med kurs mod Hamburg i Tyskland.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Toget kørte fra Københavns Hovedbanegård klokken 14.11 og stopper ved de danske byer Ringsted, Odense, Kolding og Padborg, inden det kører ind på perronen på Hamburg Hauptbahnhof mandag aften klokken 19.00.

De første otte EuroCity-vognstammer er blevet leveret og vil gradvist blive sat i drift på strækningen mellem København og Hamburg i de kommende måneder.

Togene er beregnet til international togtrafik, og DSB har i de seneste år oplevet en stigende interesse fra kunderne.

– Fra 2023 til 2024 steg antallet af rejsende med 22 procent, og væksten fortsætter. Så vi glæder os til at byde de mange rejsende velkommen i de nye togvogne, siger kommerciel direktør i DSB Jens Visholm ifølge pressemeddelelsen.

EuroCity-toget er med 209 meter og 492 passagerpladser DSB’s længste tog.

DSB forventer, at yderligere otte vognstammer vil blive leveret i løbet af 2026 og 2027, fremgår det.

En vognstamme består af 15 vogne med i alt 492 passagersæder fordelt på 442 standardsæder og 50 sæder på første klasse.

Kørehastigheden er op til 200 kilometer i timen.

Togene kører i første omgang fra København til Hamburg via Storebælt, men fra 2029 vil vognene køre via Femernbælt-tunnelen, skriver DSB på sin hjemmeside.

EuroCity-vognene er produceret af den spanske togproducent Talgo, der modtog en bestilling på otte EuroCity-tog i 2020.

I 2023 udvidede DSB ordren med 16 styrevogne, der skal betjene lokomotivet i vognstammens ene ende. DSB bestilte i samme omgang yderligere otte vognstammer.

Det er mere end seks år siden, at den 35-årige politibetjent Magnus Buhl Hansen mistede livet i en trafikulykke, da han blev påkørt af en bil i høj fart på Langebro i København. Mandag er der faldet dom i sagen.

Ifølge DR er en 32-årig mand idømt en straf på to et halvt års fængsel for at have været skyld i ulykken. En dom, som han ifølge DR valgte at acceptere.

Den dømte hedder Mohamed Samaleh og har i flere år opholdt sig i udlandet og har været efterlyst. Derfor er sagen først blevet afgjort nu.

Det var nat, vejen var våd, og farten var høj, da Samalehs bil kom over i den modsatte vejbane på broen, hvor han ramte Buhl Hansens bil. Efter ulykken stak Samaleh af, men blev senere anholdt og varetægtsfængslet.

Den dengang 25-årige dødsbilist sad varetægtsfængslet i knap fire uger efter ulykken på Langebro, men blev løsladt af retten, da de tekniske undersøgelser viste, at han hverken var påvirket af alkohol eller stoffer.

Der blev efterfølgende i Københavns Byret sat tid af til et retsmøde med henblik på at afgøre sagen. Det skulle efter planen ske den 8. april 2020.

Men i marts det år lukkede landet ned på grund af corona, og det påvirkede også domstolene. Retsmødet i april blev aflyst, og da nedlukningen var ovre, blev der berammet et nyt retsmøde.

Men 1. december 2020 dukkede Mohamed Samaleh ikke op i den store retssal 60, som er blandt byrettens største. Hans undskyldning var, at han var i udlandet, og at han var smittet med corona.

Men dokumentationen for, at det forholdt sig sådan, var mangelfuld, og det blev siden vurderet, at der ikke var tale om lovligt forfald. Samaleh blev efterlyst internationalt, og der blev i den forbindelse afsagt en kendelse om, at Samaleh skulle varetægtsfængsles.

Den efterlyste mand befandt sig i De Forenede Arabiske Emirater (UAE), nærmere bestemt i emiratet Dubai. Her blev han ifølge flere medier anholdt i 2021, men han blev løsladt igen mod kaution.

I 2022 indgik Danmark og UAE en aftale om udlevering i straffesager, og sagen fra Langebro blev nævnt som et eksempel på en af de sager, hvor man håbede på udlevering.

Det skete så i august i år, og Mohamed Samaleh har valgt at erkende sin skyld i Langebro-ulykken.

En række andre færdselsforseelser er også indgået i sagen. Bortset fra tre mindre forhold er Mohamed Samaleh ifølge DR dømt for dem alle.

Straffen er fastsat på baggrund af den lovgivning, som gjaldt i 2019. Siden er straffen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder blevet skærpet.

Almene boligbyggerier er flere steder gået i stå, fordi omkostningerne er blevet for høje i forhold til kravene for den billige boligform.

Det vil regeringen nu ændre på ved at hæve maksimumbeløbet for, hvor meget et alment boligbyggeri må koste at opføre.

Bag forslaget står Finansministeriet og Social- og Boligministeriet.

Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, udtaler sig med stor tilfredshed.

– Det her er et udspil, der har kæmpe betydning for særligt København og Aarhus, fordi det giver muligheder for at bygge flere almene boliger, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et formål med almene boliger er at sikre, at der findes billige lejligheder.

Maksimumbeløbet sætter et loft for anskaffelsessummen for alment byggeri for at sikre, at huslejen efterfølgende ikke bliver for høj.

De seneste år er priserne på byggematerialer, arbejdskraft og byggegrunde dog steget så meget, at flere almene boligbyggerier er gået i stå, fordi prisen bliver for høj.

Derfor vil regeringen hæve maksimumbeløbet med en procent på landsplan som kompensation for de stigende priser.

Pernille Rosenkrantz-Theil har en forventning om, at det vil få gang i byggeriet.

– Det er vores klare forventning, siger hun.

Social- og Boligministeriet vurderer, at udspillet kan muliggøre op mod 1400 ekstra boliger hvert år.

Det hævede maksimumbeløb vil gælde i ti år.

Udspillet vil også tage højde for, at prisudviklingen kan ændre sig hurtigt.

Derfor vil indeksreguleringen skulle ske kvartalsvist frem for årligt, hvilket betyder, at reguleringen af maksimumbeløbet kan ske fire gange om året for at sikre, at projekter ikke går i stå.

Dertil kommer, at forslaget også vil indføre en midlertidig mulighed for at overskride maksimumbeløbet med op til 20 procent i højprisområder som København og Aarhus i en periode på ti år.

Efter dødelige uroligheder i forbindelse med valget i Tanzania er den siddende præsident, Samia Suluhu Hassan, blevet indsat til en ny periode.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Valgkommissionen har oplyst, at den 65-årige præsident vandt med 98 procent af stemmerne ved et valg med en stemmeprocent på 87 procent.

Der er dog sået tvivl om stemmeprocenten, da observatører og journalister på valgdagen kunne berette om, at mange valgsteder var stort set mennesketomme, efter at de blev åbnet.

Op ad valgdagen blev fraværet af vælgere erstattet af uroligheder, da der opstod voldelige protester på tværs af landet.

Valgplakater blev revet ned, og både politibetjente og valgsteder blev angrebet af demonstranter, hvorefter der blev lukket for internettet og indført udgangsforbud i det østafrikanske land.

Demonstranternes utilfredshed skyldtes manglen på alternativer til Samia Suluhu Hassan.

Flere kandidater er ifølge AFP enten blevet fængslet eller på anden vis udelukket fra at stille op til valget, hvilket har medført flere voldelige demonstrationer de seneste dage.

Det store oppositionsparti Chadema hævdede fredag, at omkring 700 personer var blevet dræbt under protesterne. Tallene er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

En anonym kilde på sikkerhedsområdet melder til AFP at have hørt lignende tal. Organisationen Amnesty oplyser, at den har fået meldinger om mindst 100 døde.

FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) udtalte fredag ifølge Reuters, at der er meldinger om, at mindst ti mennesker er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker under demonstrationer.

Samia Suluhu Hassans regering afviser at have brugt overdreven magt.

Hun blev i første omgang indsat som præsident efter sin forgængers død i 2021.

15 tidligere ansatte på Aalborg Teater beskriver et arbejdsmiljø på teatret præget af frygt, en hård ledelsesstil og massivt overarbejde.

Det har de gjort under anonymitet til mediet Nordjyske.

Kritikken retter sig i høj grad mod direktørerne Claus Nørgaard Poulsen og Kjersti Hustvedt. De blev ansat 1. januar sidste år.

Begge har afvist at stille op til interview.

Flere af de ansatte har ifølge mediet oplevet, at de to direktører overfusede de ansatte foran andre kolleger.

Oplevelser som ignorering, anklager om at lyve på cv’et samt pres for at sige op og underskrive en fratrædelsesaftale går også igen i fortællingerne.

Og hvis man stillede spørgsmål ved ledelsens beslutninger, risikerede man at blive indkaldt til alvorlige samtaler.

Udlægningen er blevet bekræftet af Teknisk Landsforbund, som repræsenterer en del af medarbejderne.

På den baggrund har forbundet anbefalet, at de ansatte ikke deltager i møder med ledelsen uden at have en bisidder med.

– Jeg var i konstant alarmberedskab, når jeg gik på arbejde, fordi jeg var bange for, hvornår det var mig, der ville træde forkert, lyder det i en udtalelse fra en af de tidligere ansatte.

Tina Fredensborg, der er bestyrelsesformand for teatret, siger i en skriftlig kommentar til Nordjyske, at man er oprigtigt ked af, at nogle ansatte har “følt sig klemt”.

– Samtidig er det vigtigt at understrege, at Aalborg Teater i dag står et helt andet sted end for blot et år siden. Sygefraværet er reduceret, og trivslen blandt medarbejderne er stigende, lyder det.

I april i år var Arbejdstilsynet på besøg hos Aalborg Teater. I den forbindelse fik man en mistanke om, “at ansatte i enkelte afdelinger af teatret” blev udsat for krænkende handlinger og mobning.

Det fremgår af en aktindsigt, som Nordjyske har fået hos tilsynet.

Efterfølgende indgik parterne en aftale for at få styr på problemerne.