Seneste nyheder

En besætning på omkring 25.000 kalkuner ved Lundby nær Skælskør forventes aflivet søndag som følge af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

For ti dage siden måtte styrelsen skride til aflivning af en besætning med 150.000 høns som følge af udbrud af fugleinfluenza.

– Det er desværre endnu et stort udbrud i en professionel fjerkræbesætning på kort tid, siger enhedschef Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

– Det er en alvorlig sygdom, og vi opfordrer derfor alle ejere af fjerkræ og fugle til at være ekstra opmærksomme og holde dyrene adskilt fra vilde fugle og deres efterladenskaber, siger hun.

Styrelsen oplyste 10. oktober, at man har hævet trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til middel i kølvandet på udbrud i Danmark og det øvrige Europa.

Fugleinfluenza kan blive spredt via vilde fugle, fugleafføring og døde fugle, fremgår det af meddelelsen.

Smitten kan blive bragt ind i fjerkræindhegninger, når ejere færdes hos dyrene. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man rengør og desinficerer fodtøj og udstyr, inden man går ind til fuglene.

Fødevarestyrelsen har som følge af udbruddet oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en overvågningszone på ti kilometer omkring ejendommen.

Det betyder blandt andet, at det er forbudt at flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til og fra zonerne uden særlig tilladelse.

Der må heller ikke afholdes markeder, udstillinger eller konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen.

Det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Den danske tennisstjerne Holger Rune har pådraget sig en alvorlig skade og står over for en lang pause.

Mor og manager Aneke Rune bekræfter over for flere medier, at danskeren i lørdagens semifinalekamp i ved ATP 250-turneringen i Stockholm rev sin akillessene over og nu skal opereres.

– Der er ingen tvivl. Det er en overrevet akillessene. Det er tre til seks måneder ude, skriver Aneke Rune i en SMS til TV 2 Sport.

Det så alvorligt ud, da danskeren midt i en duel mod franske Ugo Humbert i andet sæt pludselig blev ramt af stærke smerter omkring den venstre ankel.

Det lignede ikke, at han vred rundt, men han forlod med det samme banen i tydelige smerter og var i tårer.

– Jeg tror, at jeg har revet min akillessene, sagde Rune til sin behandler, da han kom på banen for at undersøge danskeren.

Kort efter hinkede danskeren med hjælp fra sin behandler i omklædningsrummet. Rune kunne slet ikke støtte på sin venstre fod.

Rune havde vundet første sæt, og stillingen var 2-2 i andet sæt, da skaden opstod.

– Det er en skam for Rune, og jeg ønsker, at han kommer hurtigt tilbage. Han spillede bedre end mig, og jeg vil ikke tale så meget om finalen. Det var ikke den her måde, det skulle ske på, siger Humbert i et efterfølgende vinderinterview.

Rune har døjet med flere fysiske skavanker på det seneste. Lørdagens semifinale spillede han med en stor forbinding omkring det venstre lår, men det så ikke ud til at genere ham i første sæt, hvor han virkede veloplagt.

Ugo Humbert havde i de to første kampe i Sverige ikke tabt et eneste serveparti, men det sørgede Rune for at ændre.

Godt nok startede franskmanden med ikke at meget væk, men efter Rune var blevet brudt og bagud 2-4 i sættet, hævede danskeren niveauet.

Hvor Humbert indtil da havde været styrende i de fleste dueller, var rollerne nu byttet om, og danskeren var særdeles skarp på de afgørende bolde.

Det gav to danske brud og fire ubesvarede partier i træk. Rune spillede stort set fejlfrit og kronede den flotte periode af med at sikre sættet med et rent serveparti.

I andet sæt var begge spillere sikre i egne servepartier, lige indtil Rune blev ramt af det, der altså har vist sig at være en overrevet akillessene.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Jens-Kristian Lütken (V) vil have Den Jødiske Internationale Filmfestival til København, efter den er blevet aflyst i Malmø.

Det skriver Berlingske.

Borgmesteren kalder det et “kæmpe svigt”, at festivalen, som skulle have varet fra 29. november til 2. december, er blevet aflyst i Sverige.

– Det er vigtigt, at vores jødiske medborgere får lov at fejre den jødiske historie, og hvis ikke det kan lade sig gøre i Malmø, så må vi slå dørene op for det her i København, siger han til Ritzau.

Arrangørerne besluttede at droppe festivalen i Malmø, da man ikke kunne finde nogen biografer, der ville stille lokaler til rådighed.

Flere biografer vil ikke huse festivalen af sikkerhedsmæssige hensyn. Det gælder blandt andet Biografen Filmstaden, der har oplyst til SVT, at de ikke kunne stille lokaler til rådighed af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

Jens-Kristian Lütken vurderer dog, at det kan afholdes sikkert i København.

– I København har vi jo desværre erfaring i, hvordan vi passer på jødiske institutioner. Det gælder for eksempel Carolineskolen og ved synagogen. Derfor kan Københavns Politi også sagtens passe på en jødisk filmfestival.

Der skal efter planen allerede afholdes en anden jødisk filmfestival i København i år.

Det drejer sig om festivalen Jødiske Filmdage, der afholdes i december i biograferne Gloria og Grand, siger direktøren for Grand Teatret, Kim Foss, til TV 2 og DR.

Den Jødiske Internationale Filmfestival ville dog ikke komme til at konkurrere med den eksisterende festival, lyder det fra Jens-Kristian Lütken.

– Den her festival har et bestemt ærinde, og det er jo også i høj grad svensk publikum, den henvender sig til, siger han.

Formålet med festivalen, der skulle have været afholdt i Malmø, er at fejre, at det er 250 år siden, at jøder fik lov til at bosætte sig i Sverige uden at skulle konvertere til kristendommen.

Kommunalpolitikeren foreslår, at man kan bruge kommunale kulturhuse til at afholde festivalen i København. Han nævner blandt andet Huset i Magstræde, hvis de danske biografer ikke kan stille lokaler til rådighed.

Borgmesteren er desuden klar til at støtte projektet økonomisk.

– I Malmø blev det støttet med omtrent 100.000 kroner, og det er vi også klar til, hvis det bliver nødvendigt. Vi har nogle midler i udvalget, vi kan bruge.

Den 27. november bliver forslaget om at afholde festivalen i København behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.

I en større politiaktion med hundepatruljer anholdt betjente natten til lørdag to mænd i Hasseris i det sydvestlige Aalborg.

Mændene, der er fra Litauen, mistænkes af politiet for at være omrejsende specialister i at begå indbrud.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi. Umiddelbart har mændene på henholdsvis 39 og 28 år ingen tilknytning til Danmark.

– Derfor vurderer vi dem som værende en del af et omrejsende kriminelt netværk, udtaler politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Foreløbig sigtes de for et enkelt indbrud begået i en villa på Strøybergsvej i Hasseris.

Udbyttet har politiet endnu ikke kunnet gøre op, idet beboerne ikke var hjemme, oplyser politikommissæren til Ritzau.

Mændene flygtede gennem flere haver. Først blev den ene anholdt klokken 01.30. Senere blev den anden pågrebet efter en jagt, hvor betjente brugte køretøjer og benkræfter.

Politiet var i aktion på flere veje i kvarteret og beklager, hvis beboerne er blevet generet.

Bydelen, hvor der ligger flere store villaer, plages jævnligt af indbrud.

I Retten i Aalborg har en dommer afgjort, at de to mænd skal varetægtsfængsles i fire uger, skriver TV2 Nord lørdag eftermiddag.

Mindst ni mennesker er blevet dræbt i Gaza By, efter at israelske styrker fredag åbnede ild mod en bus.

Det meddeler Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tv-stationen al-Jazeera rapporterer, at angrebet kostede 11 mennesker fra den samme familie livet. Blandt de dræbte var syv børn og tre kvinder.

En israelsk kampvogn affyrede en granat mod et civilt køretøj i kvarteret Zeitoun i Gaza By.

Ifølge al-Jazeera er det den hidtil blodigste overtrædelse af den otte dage gamle våbenhvile.

En talsmand for Gazas civilforsvar siger i en udtalelse, at angrebet ramte en familie, der var på vej for at se til deres hus, som de var flygtet fra.

– De kunne være blevet advaret eller håndteret på en anden måde, siger talsmanden, Mahmoud Basal, til al-Jazeera.

– Det, der skete, bekræfter, at besættelsesmagten stadig tørster efter blod og begår forbrydelser mod uskyldige civile.

Israels militær siger, at det har affyret skud mod et køretøj, der krydsede den såkaldte “gule linje”.

Det er den linje, der markerer, hvor israelske soldater skal trække sig tilbage til i henhold til våbenhvileaftalen med den militante Hamas-bevægelse.

– Soldaterne skød varselsskud mod det mistænkelige køretøj, men køretøjet fortsatte i retning mod soldaterne på en måde, der udgjorde en akut fare for dem, lyder det ifølge AFP i en udtalelse fra militæret.

Al-Jazeeras korrespondent oplyser, at mange indbyggere i Gazastriben ikke har internetadgang. Derfor kan det være svært for dem at få oplysninger om, hvor de israelske styrker befinder sig.

I en udtalelse fordømmer Hamas det, gruppen kalder en “massakre” på den palæstinensiske familie.

Hamas opfordrer USA’s præsident, Donald Trump, til at lægge pres på Israel for at overholde den otte dage gamle aftale om våbenhvile.

Lørdag klokken 18.00 afholdes der en demonstration på Kongens Nytorv i København mod Donald Trump og den “autoritære bevægelse” i USA.

Det oplyser Democrats Abroad Denmark i en mail til Ritzau.

Arrangørerne forventer omkring 200 deltagere.

Demonstrationen er en del af “No Kings”-demonstrationerne, der lørdag afholdes i hele USA og i flere lande på verdensplan.

Formålet er at forsvare demokratiske værdier i lyset af udviklingen i USA, siger Chesney McKinley Severance, der er repræsentant for Democrats Abroad i Danmark.

– Der er rigtig mange amerikanere i udlandet, der føler sig desorienteret, når de fra afstand observerer de forfærdelige ting, der sker i landet. Immigrationsmyndighedernes ageren og nedlukningen af den føderale stat blandt andet.

Og selv om Donald Trump er demokratisk valgt, mener Chesney Severance, at han agerer “autoritært”, fordi han skubber til grænserne for retsstatsprincipper i USA.

– Han er valgt demokratisk, det er rigtigt. Men han har i flere tilfælde tilsidesat retslige principper, blandt andet i deportationerne af mange immigranter.

Donald Trump-administrationen blev blandt andet i april anklaget for at have overhørt en ordre fra USA’s højesteret i forhold til deporteringen af en migrant til El Salvador.

Det Hvide Hus afviser, at de skulle have modarbejdet ordren fra højesteretten.

Democrats Abroad Denmark, der er en organisation for amerikanere bosat i Danmark, understreger, at demonstrationen med navnet “No Kings” ikke er rettet mod det danske samfund.

– Danmark har et velfungerende monarki og demokrati. Og vi stræber mod at få et lige så velfungerende og sikkert samfund som Danmark.

Demonstrationen er rettet mod herboende amerikanere, der sympatiserer med budskabet, lyder det fra Chesney McKinley Severance.

Der er planlagt “No Kings”-demonstrationer over hele USA lørdag, hvor der ifølge The Washington Post forventes at være flere millioner deltagere.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

Det er anden gang, at demonstrationerne afholdes. Første gang var den 14. juni – på Donald Trumps fødselsdag.

En kvinde blev ramt af knivstik fredag aften i Slagelse, og en mistænkt gerningsmand blev anholdt cirka 20 minutter senere.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag formiddag.

Såvel manden som kvinden er i 40’erne, og de havde “nogle uoverensstemmelser”, siger vagtchefen om sagen.

Offeret kom på Slagelse Sygehus, og hun er meldt uden for livsfare.

Anmeldelsen modtog politiet lidt før klokken 22, men om hændelsen fandt sted i det fri eller indendørs og andre detaljer ønsker politiet lørdag ikke at give oplysninger om.

Heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om et eller flere knivstik, bliver besvaret.

Manden sigtes for vold af særlig farlig karakter.

Oftest kræver anklagemyndigheden i den type af sager varetægtsfængsling af den anholdte, men det sker ikke i den aktuelle sag, oplyser vagtchefen.

Ved at opgive sine kongelige titler har den britiske prins Andrew ingenting tilbage.

Sådan lyder det fra Lone Theils, der er mangeårig korrespondent i London, hvor hun blandt andet har fulgt det britiske kongehus tæt.

Det eneste, han har tilbage, er hans bolig i The Royal Lodge i Old Windsor, hvor han har officiel residens, og titlen som prins.

– Det er den ultimative ydmygelse. Han har ingenting tilbage, undtagen den titel, han er født med, siger Lone Theils.

Det er et sjældent syn at give afkald på kongelige titler i det britiske kongehus.

– Det er sådan set aldrig sket før på den måde, siger Theils.

Hun påpeger dog, at det ikke er noget, der ryster kongehuset, fordi prins Andrews rolle ikke er så vigtig.

Blandt andet fordi han allerede i 2019 meldte sig fra sine officielle pligter, og i 2022 frasagde han sig sine militære titler og protektorroller og tiltaleformen Hans Kongelige Højhed.

– Men det her var det sidste, han havde tilbage. Måske for at opretholde en illusion om, at han stadig betød noget, siger Theils.

Fredag skrev BBC, at prins Andrew har opgivet sine kongelige titler, for at de anklager, der er mod ham, ikke skal fjerne fokus fra kongefamiliens arbejde.

Det omfatter blandt andet, at han ikke længere vil bære titlen som hertug af York. Det er en titel, som hans mor, dronning Elizabeth, gav ham.

Prins Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Andrew benægter anklagerne, der rettes mod ham.

Selv om det fremgår af prins Andrews skriftlige udtalelse til BBC, at han opgiver sine kongelige titler, er Lone Theils ikke i tvivl om, at det er det britiske kongehus, der har presset på.

– Det er først og fremmest en symbolsk gestus fra kongefamilien for at understrege, at de ikke kan lægge nok afstand til ham.

– Men altså, jeg tror ikke, det kommer til at få sådan en kæmpestor praktisk betydning for ham i hans liv, fordi han ikke har noget særligt socialt liv, siger hun.

Prins Andrew kan først blive endeligt fri fra titlerne, når hans bror, kong Charles, har besluttet det. Det forklarer Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og lektor i samfundsvidenskab på Professionshøjskolen Absalon.

– Som udgangspunkt er det statsoverhovedets beslutning. Det er ham, der endegyldigt afgør det og sætter det i værk, siger Hovbakke Sørensen.

Derfor vides det heller ikke endnu, hvornår opgivelsen af titlerne vil gælde fra, forklarer historikeren.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har afvist en ankesag fra Israel, der vil have ophævet arrestordrerne mod landets premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

Det meddelte ICC sent fredag.

Netanyahu og Gallant er anklaget for at bruge sult som en metode i krigsførelse i Gazastriben samt for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og andre former for angreb mod civile.

Israel har protesteret over anklagerne, som Netanyahu anser for at være “antisemitiske”.

I maj gik Israel til domstolen i Haag for at bede den ophæve arrestordrerne. Det blev afvist i juli.

En uge senere bad Israel om tilladelse til at anke denne afgørelse, men dommerne fastslog fredag, at “det spørgsmål, som Israel har rejst, ikke er et ankeegnet spørgsmål.”

Samtidig indgav den israelske regering en særskilt indsigelse, der handler om, hvorvidt domstolen overhovedet har jurisdiktion i sagen.

Denne indsigelse er fortsat under behandling.

ICC har også udsendt arrestordrer på tre ledere fra den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der menes at have begået krigsforbrydelser.

Men disse arrestordrer blev droppet, efter at de tre ledere blev dræbt i israelske angreb i Gazastriben.

Den daværende præsident i USA, Joe Biden, kaldte arrestordrerne mod Netanyahu og Gallant for “skandaløse”, da de blev præsenteret af ICC i november sidste år.

USA har siden da pålagt sanktioner mod flere dommere og anklagere ved ICC.

Sanktionerne betyder, at de ikke kan rejse ind i USA, og at de får deres eventuelle værdier og indeståender i amerikanske banker indefrosset.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, hævdede i en udtalelse i august, at ICC bliver brugt som et “instrument for juridisk krigsførelse mod USA og vores nære allierede Israel”.

AFP

Den danske cykelrytter Mikkel Honoré har ramt formen her sidst på sæsonen. Det beviste han igen på lørdagens kongeetape i World Tour-løbet Tour of Guangxi.

EF-danskeren sad med helt fremme i finalen på 5. etape, og på den afsluttende stigning kørte han sig til en flot tredjeplads.

Etapen blev vundet af briten Paul Double. Han trådte væk fra Honoré på den stejle rampe omkring en kilometer fra mål, og ingen kunne følge ham.

Double overtager samtidig løbets førertrøje fra Paul Magnier, der ganske som ventet ikke kunne sidde med på finalestigningen.

Franske Victor Lafay kom stærkt på de sidste 500 meter af etapen og overhalede Honoré kort før mål.

I den samlede stilling er Lafay også toer. Han har 15 sekunder op til Double forud for søndagens afsluttende etape. Honoré er nummer fire i klassementet med 19 sekunder op til Double.

Lørdagens tredjeplads er Honorés bedste placering i hele 2025, og resultatet kommer på et tidspunkt, hvor han er begyndt at vise tegn på fordums kvaliteter.

I slutningen af september kørte han et forrygende VM-linjeløb i Rwanda. Han hjalp kaptajn Mattias Skjelmose frem til finalen og sluttede selv på en fornem 12.-plads.

Tidligere på lørdagens etape var det en anden dansker, som viste sig frem. Mathias Norsgaard gik med i det udbrud, som fra etapens start blev etableret.

Seks mand fik lov at sidde i front hele dagen, men fik aldrig et forspring på mere end tre minutter. De blev hentet på målstigningen, da de klatrestærke folk trådte an.

Fire politibetjente er blevet såret i Colombias hovedstad, Bogotá, efter at demonstranter har affyret pile og sprængstoffer under en demonstration mod USA’s præsident Donald Trumps politik.

Demonstrationen fandt sted ved den amerikanske ambassade, siger Bogotás borgmester, Carlos Fernando Galan.

– Kriminelle, hvoraf nogle var hætteklædte, angreb ambassaden med sprængstoffer og pile.

– Fire politibetjente blev såret i ansigtet, på benene og på armene, siger han.

Landets forsvarsministerium har delt billeder, der viser en kaotisk scene uden for ambassaden, hvoraf ét billede viser en politibetjent med en pil i armen.

Gruppen bag demonstrationen kalder sig for Folkekongressen og fordømmer Trumps dagsorden, siger Jimmy Moreno, der er talsmand for gruppen.

Han siger, at gruppen demonstrerer for suverænitet, imod USA’s indblanding i Latinamerika og “imod alt, hvad USA har været involveret i”, herunder de trusler, som USA har fremsat i Caribien.

Gruppen begyndte på demonstrationerne forskellige steder i hovedstaden mandag, men de blev først voldelige fredag.

Colombias venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, der flere gange har været i strid med Trump offentligt, maner til det, han betegner som maksimal forsigtighed ved den amerikanske ambassade.

Det skriver han på det sociale medie X.

– En mere radikal gruppe har angrebet politiet, der bevogter ambassaden, og adskille unge mennesker er blevet såret med pile, siger han.

Petro oplyser ikke, hvor mange civile der er såret, eller hvor han har oplysningerne fra.

Petro har fået frataget sit visum til USA, efter at han i september overværede en propalæstinensisk demonstration under FN’s Generalforsamling i New York.

Her opfordrede han gennem en megafon soldater i den amerikanske hær til at nægte Trumps ordrer.

Under sin tale i FN opfordrede han desuden til en strafferetlig proces mod Trump, efter at USA den seneste tid har udført angreb mod flere både i Caribien.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og Trump har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

AFP

USA og Kina er blevet enige om at holde nye samtaler om handlen mellem de to lande i den kommende uge.

Det fremgår af et opslag, som USA’s finansminister, Scott Bessent, natten til lørdag har delt på det sociale medie X.

Meldingen kommer, efter at Bessent har talt i telefon med He Lifeng, der er Kinas vicepremierminister.

– Her til aften har vicepremierminister He Lifeng og jeg haft en åben og detaljeret drøftelse om handlen mellem USA og Kina.

– I næste uge vil vi mødes ansigt til ansigt for at fortsætte drøftelserne, skriver Bessent.

Forhandlingerne gik i stå, da Kina i sidste uge strammede kontrollen med eksport af sjældne jordarter.

Det fik straks USA’s præsident, Donald Trump, til at advare om, at han ville lægge 100 procent told oven i de rundt regnet 57 procent, der allerede er indført på import fra Kina.

Han truede desuden med at blive væk fra et topmøde i den asiatiske samarbejdsorganisation Apec.

Det kommer til at tage tid at afhjælpe hungersnøden i Gaza, og der er brug for, at alle grænseovergange til området åbnes for at få mad ind til befolkningen.

Sådan lyder meldingen fredag fra FN.

FN’s Fødevareprogram (WFP) oplyser, at det har været muligt at bringe lige knap 3000 ton fødevarer ind i det palæstinensiske område, siden en våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft fredag i sidste uge.

– Det vil tage noget tid at afhjælpe den hungersnød, som FN erklærede i slutningen af august, siger Abeer Etefa, der er talskvinde for WFP, på et pressemøde i Geneve.

– Våbenhvilen har åbnet et smalt vindue af muligheder. WFP arbejder meget hurtigt og effektivt for at øge fødevarehjælpen og nå ud til familier, der har gennemgået måneder med blokade, fordrivelse og sult, tilføjer talskvinden.

I øjeblikket uddeler WFP fødevarer på fem lokationer i Gaza. De fleste af uddelingsstederne ligger mod syd. Organisationen har en ambition om at få antallet af lokationer op på 145.

Fødevareprogrammet har de seneste dage gjort brug af grænseovergangene Kerem Shalom og Kissufim, fortæller Etefa.

Mellem lørdag og onsdag har cirka 230 lastbiler med i alt 2800 tons fødevarer krydset grænseovergange til Gaza.

Torsdag kørte yderligere 57 lastbiler med blandt andet mel ind i området.

– Vi ligger stadig under den mængde, som vi har brug for, men vi er på vej, siger Etefa.

Onsdag var ni bagerier åbne. WFP arbejder på at få 30 bagerier åbnet fordelt over hele Gaza.

– Brød er ekstremt vigtigt. Duften af friskbagt brød i Gaza er mere end næring. Det er et signal om, at livet vender tilbage, siger hun.

Etefa opfordrer til, at alle grænseovergangene til Gaza åbnes, så organisationen kan få større mængder mad ind til befolkningen.

– Jo hurtigere vi kan få hjælpen ind, jo flere liv kan vi hurtigt nå at redde, siger hun.

WFP er også begyndt at uddele fødevarer i Gaza By.

– Vi forsøger at bekæmpe hungersnøden, især for familier, der vender hjem til det nordlige Gaza, siger Etefa.

Fødevareprogrammet har planer om at udvide indsatsen, så fødevarer i løbet af de næste tre måneder kan nå ud til 1,6 millioner af Gazas indbyggere.

Også Internationalt Røde Kors og Røde Halvmåne Forbund (IFRC) opfordrer til, at alle grænseovergange til Gaza åbnes, så den livreddende nødhjælp kan nå frem.

AFP

Selv med en tocifret milliardindsprøjtning skal det årlige vedligeholdelsesbudget i Forsvaret hæves med 60 procent til næsten en milliard kroner om året, hvis ikke en nedslidning af kaserner og militærbaser skal gentage sig.

Det skriver Berlingske, som har fået aktindsigt i en censureret udgave af en rapport, der er udarbejdet af konsulentselskabet EY for Forsvaret.

– Der vil skulle tilføres flere midler til ordinært vedligehold, hvis der fremadrettet er et ønske om, at der ikke skal opbygges et (betydeligt, red.) vedligeholdelsesefterslæb igen, skriver konsulentselskabet i rapporten.

Forsvarsministeriet omtalte rapporten i en pressemeddelelse, som det udsendte i starten af maj, men sendte ikke rapporten med.

Her lød det fra forsvarsministeriet, at det i analysen estimeres, at der er et “genopretningsbehov” på mellem 6,6 og 13,5 milliarder kroner.

Rapporten, som Berlingske har fået aktindsigt i, viser ifølge avisen, at hvis politikerne ikke gør noget, vil vedligeholdelsesudgifterne stige og nå op på cirka to milliarder kroner om året.

Det er tre gange så meget, som der er til rådighed i vedligeholdelsesbudgettet nu.

I rapporten lyder det, at det bedst kan betale sig at rive hver fjerde bygning ned. En stor del af efterslæbet er desuden på belægninger som asfalt og beton.

Berlingske understreger, at de fleste beløb og lister over de mest nedslidte forsvarsinstallationer er blevet censureret i rapporten.

Det lyder i rapporten, at kasernerne i Høvelte, Skive, Almegård og Vordingborg er hårdest ramt, og at halvdelen af nedslidningen tæller militærbaser og -installationer.

Flyvestationerne i Karup og Aalborg samt Flådestation Frederikshavn er blandt de mest nedslidte militærbaser.

Konsulentvirksomheden fremsætter tre scenarier, hvor der tilføres mellem 6,7 og 19,5 milliarder til vedligeholdelse og renoveringer. Men selv 19,5 milliarder er ikke nok til at undgå et efterslæb på 25 procent til ikkekritiske faciliteter, lyder det.

Et svømmebad på Høvelte Kaserne, som huser Den Kongelige Livgarde, blev i 2023 et billede på Forsvarets nedslidte kaserner. Nedrivningen af det begyndte i oktober i år – 2,5 år efter, skriver Berlingske.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en erklæring, der betyder, at det tidligere republikanske kongresmedlem George Santos skal løslades øjeblikkeligt.

Det skriver præsidenten tidligt natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det tidligere kongresmedlem blev i foråret idømt over syv års fængsel for svindel og identitetstyveri. Anklager, som han havde erkendt sig skyldig i.

– George Santos var på sin vis en “skurk”, men der er mange skurke i vores land, som ikke bliver tvunget til at afsone syv år i fængsel, skriver Trump og tilføjer senere i opslaget:

– Derfor har jeg underskrevet en strafforvandling, der løslader George Santos fra fængslet med øjeblikkelig virkning.

USA’s præsident Donald Trumps administration gik fredag til USA’s højesteret for at få grønt lys til at indsætte Nationalgarden i området omkring storbyen Chicago i delstaten Illinois.

En dommerkendelse har midlertidigt forbudt Trump at indsætte hundredvis af soldater i Illinois. Den kendelse vil USA’s justitsministerium bede højesteret om at blokere.

Den omstridte dommerkendelse er afsagt, efter at flere embedsmænd i den demokratisk ledede Illinois har gjort indsigelser mod Trumps planer.

Præsidenten har den seneste tid sendt militæret til flere byer, hvor Demokraterne har flertal. Blandt dem er Washington D.C., Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Torsdag blev dommerkendelsen om at stoppe indsættelsen i Illinois stadfæstet af en føderal appeldomstol.

I begge kendelser satte dommerne spørgsmålstegn ved Trump-administrationens begrundelser for at indsætte Nationalgarden.

Administrationen har tidligere hævdet, at vold og trusler fra demonstranter udgør en fare for oprør mod de føderale myndigheder.

USA’s justitsministerium oplyser til højesteret, at lokale myndigheder har “undladt at reagere eller på uforklarlig vis har haft en forsinket reaktion, selv når føderale agenter har stået over for livstruende vold”.

Højesteret har bedt embedsmænd fra Illinois svare på justitsministeriets anmodning senest mandag.

Illinois’ demokratiske guvernør, Jay Robert Pritzker, kommenterer sagen på det sociale medie X.

– Donald Trump vil forsætte med at forsøge at invadere Illinois med soldater – og vi vil fortsætte med at forsvare vores delstats suverænitet.

– En militarisering af flere af vores lokalsamfund mod deres vilje er ikke kun uamerikansk, men leder os også ned ad en farlig vej for vores demokrati. Hvad bliver det næste?

Trump har også beordret Nationalgarden ind i delstaten Oregon. Også denne indsættelse er blevet blokeret af en føderal dommer. Kendelsen er blevet anket til en appeldomstol, men her er der endnu ikke faldet afgørelse.

Reuters

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag, at hans møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, har været produktivt.

– Vi stoler på, at Trump ønsker at ende krigen, lød det fra Zelenskyj efter mødet ifølge Reuters.

De to ledere mødtes i Det Hvide Hus, hvor de har drøftet, hvilke sikkerhedsgarantier USA kan tilbyde Ukraine.

Der har den seneste tid været snak om potentielt at sende de kraftfulde amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine.

Journalister spørger Zelenskyj, om han er mere eller mindre optimistisk i forhold til netop dette efter mødet med Trump.

– Jeg er realistisk, lyder svaret ifølge Reuters.

Den ukrainske præsident mener, at den type missiler kan presse Putin til forhandlingsbordet.

Krydsermissilerne har en rækkevidde på op til 2500 kilometer og kan dermed ramme både Moskva og flere andre russiske storbyer.

Trump talte torsdag i telefon med Putin, hvor han fortalte om muligheden for at give Ukraine missilerne.

Den idé kunne den russiske præsident ikke lide, sagde Trump til journalister i Det Hvide Hus.

USA’s præsident udtrykker dog bekymring for, om landet selv kan få brug for missilerne en dag.

– De er voldsomme og kraftige. De er meget præcise og gode, men vi har også selv brug for dem. Jeg ved ikke, hvad vi gør ved det, siger han.

To unavngivne kilder, der er blevet orienteret om mødet, siger til det amerikanske medie Axios, at Trump under mødet sagde til Zelenskyj, at han ikke for nuværende har hensigt om at sende Tomahawk-missiler til Ukraine.

Forinden mødet lød det fra den ukrainske præsident, at han var overbevist om, at man med Trumps hjælp kunne stoppe den mere end tre år lange krig.

Trump håber, at det kan klares uden brug af Tomahawk-missilerne.

Og efter mødet lyder det fra den amerikanske præsident, at han endnu en gang har opfordret til at indgå en aftale.

– Jeg sagde til ham (Zelenskyj, red.), hvilket jeg også stærkt har foreslået over for præsident Putin, at det er tid til at stoppe med at slå ihjel og til at lave en aftale, skriver Reuters.

Zelenskyj siger, at han er åben for alle slags møder, hvis det fører Ukraine tættere på fred.

Der er fredag udbrudt brand på Kobbelvænget i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.

– Der er umiddelbart fire personer, der er kommet til skade. Én har brækket benet, og der er tre, der bliver undersøgt for røgforgiftning, lyder det.

Vagtchefen oplyser, at ingen er alvorligt tilskadekomne, og at branden er slukket.

Han oplyser, at branden er opstået i nogle studieboliger på gaden.

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 21.46, og klokken 22.09 var flammerne slukket, lyder det.

Martin Kajberg har endnu ikke et overblik over, hvor mange der er berørt af branden, eller hvor voldsomme skader, der er tale om.

Politiets arbejde går nu i gang med at finde årsagen til branden, samt hvor den er opstået.

Israels militær har modtaget liget af endnu et gidsel, som den militante palæstinensiske bevægelse Hamas har overdraget til Røde Kors.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Hamas oplyste ifølge AFP tidligere fredag aften, at bevægelsen klokken 22.00 dansk tid ville frigive liget af endnu et gidsel til Røde Kors.

Klokken 23.30 ville Røde Kors overlevere gidslet til Israel.

Angiveligt blev liget af det afdøde gidsel fundet tidligere fredag.

Israel har lagt pres på Hamas for at få gruppen til at udlevere samtlige gidsler – også de døde. Men nogle af ligene kan ikke lokaliseres, har Hamas sagt.

Der vil blive holdt en militær ceremoni for gidslet i Israel, inden de jordiske rester bringes videre til et retsmedicinsk institut, der skal identificere den afdøde. Det skrev The Jerusalem Post tidligere fredag aften.

Den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Hamas og Israel, indebærer frigivelse af alle israelske gidsler.

Indtil videre har Hamas frigivet 20 gidsler, der stadig er i live efter to års fangenskab i Gazastriben.

Ni dræbte gidsler er blevet overdraget fra Gazastriben. Men ligene af 19 gidsler mangler stadig at blive udleveret til Israel.

Israel presser på for at få de øvrige lig udleveret.

Hamas har sagt, at gruppen har tekniske problemer, og at den mangler tungt graveudstyr til at finde frem til de dræbte gidsler i det sønderbombede palæstinensiske område.

Problemet har kastet en mørk skygge hen over våbenhvileaftalen, der er første fase i en plan bestående af 20 punkter, der skal føre til krigens afslutning.

Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, sagde på et pressemøde tidligere fredag, at det israelske pres på Hamas var bekymrende.

– Vil Israel bruge Hamas’ manglende evne til at finde ligene under murbrokkerne som en undskyldning og bryde våbenhvilen? Der er bekymring i det internationale samfund over det, sagde ministeren ifølge Reuters.

Tyrkiet, der har mæglet mellem Hamas og Israel, har sendt specialister inden for katastrofehjælp til Gaza for at hjælpe med at finde ligene af de afdøde gidsler.

Britiske prins Andrew, bror til kong Charles, opgiver kongelige titler efter anklager mod ham.

Det oplyser han i en skriftlig udtalelse ifølge BBC.

– I drøftelser med kongen samt min nærmeste og udvidede familie er vi nået frem til, at de fortsatte anklager mod mig fjerner fokus fra Hans Majestæts og kongefamiliens arbejde, siger han i udtalelsen og tilføjer:

– Med Hans Majestæts samtykke føler vi, at jeg nu må tage et skridt videre. Jeg vil derfor ikke længere bruge min titel eller de hædersbevisninger, der er blevet tildelt mig. Som jeg tidligere har sagt, benægter jeg på det kraftigste de anklager, der rettes mod mig.

Prins Andrew siger ikke, hvilke anklager det drejer sig om, men han er blandt andet blevet beskyldt for voldtægt og er blevet kritiseret for sit venskab med den nu afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er blevet beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang – ifølge eget udsagn – i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Tre år senere frasagde han sig sine militære titler, protektorroller og tiltaleformen Hans Kongelige Højhed.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Avisen The Daily Telegraph skrev dengang, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede til 106 millioner kroner.

Virginia Giuffre begik selvmord tidligere i år.

Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i 2019, mens han var varetægtsfængslet. Han stod til en dom på op til 45 år.

Hans tidligere kæreste Ghislaine Maxwell blev i 2021 idømt 20 års fængsel for at have rekrutteret og manipuleret unge piger og kvinder til at have sex med Jeffrey Epstein.

Det er uklart, om det er alle kongelige titler, prins Andrew vil frasige sig.

Ifølge BBC vil han fortsat være prins, men han vil blandt andet frasige sig titlen som hertug af York, lyder det.

Ifølge BBC og Sky News vil han fortsætte med at bo i Royal Lodge i Old Windsor, hvor han har officiel residens.