Seneste nyheder

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, er “korrekt bopælsregistreret”.

Det konstaterer Herlev Kommune i en afgørelse, som Frie Grønne har sendt til Ritzau.

Afgørelsen er truffet mandag på baggrund af dokumentation, som Sikandar Siddique har sendt til kommunen.

Herlev Kommunes undersøgelse af Siddiques boligforhold kom på baggrund af en artikel i Ekstra Bladet, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt en flytning til København var proforma for at stille op til kommunalvalget.

Sikandar Siddique stiller op til Borgerrepræsentationen i København. For at han kunne det, skal han have bopæl i Københavns Kommune.

Derfor meddelte det tidligere folketingsmedlem i maj på Instagram, at han flyttede fra familien i Herlev Kommune til København, hvor han er opvokset, og flytningen har Københavns Kommune bekræftet over for Ekstra Bladet.

Avisen kunne dog i oktober beskrive, at Sikandar Siddique stadig ejer huset i Herlev, som han flyttede fra, og at hans kone og børn fortsat bor der.

Det bekræftes også af Siddiques opslag på Instagram fra maj.

– Det har bestemt ikke været en nem beslutning og efter at have talt det igennem med min familie, er vi kommet frem til, at det kun kan lade sig gøre ved, at familien bliver boende her, mens jeg flytter alene til København, skrev han på Instagram.

Ritzau har tirsdag spurgt yderligere ind til Sikandar Siddiques overvejelser om at flytte adresse. Til det svarer han:

– Jeg er født i København. Jeg gik i vuggestue og folkeskole her. Det er byen, hvor jeg har haft hele mit liv.

– Jeg synes næsten, det er lidt trist, at det skulle være så svært at forstå, at ens hjemby kan betyde så meget for en, at man er villig til at gøre nogle ofre for at kæmpe for en bedre fremtid for byen.

Han har umiddelbart heller ikke planer om at flytte tilbage til Herlev efter valget.

– Det er ikke planen, som det ser ud lige nu. Lige nu handler det om valgkampen, og så må vi se, hvordan resultatet bliver, og hvad der så skal ske, siger Siddique i en skriftlig kommentar.

Huset i Herlev, hvor Sikandar Siddiques familie altså stadig bor, er også officiel adresse for Frie Grønne og Siddiques selskab.

Frie Grønne-lederen har hele tiden fastholdt, at han er flyttet til København og overholder reglerne.

Han glæder sig derfor over afgørelsen fra Herlev Kommune.

– Mest af alt er jeg glad for, at afgørelsen nåede at komme inden valget, så mediernes tomme spekulationer ikke får lov til at påvirke vælgerne, siger Siddique.

Sikandar Siddique var medlem af Folketinget fra 2019 til 2022. Han blev valgt for Alternativet, men stiftede siden Frie Grønne, som ikke opnåede valg i 2022.

Partiet har nu rettet fokus mod de kommunale valg og særligt Københavns Kommune, hvor Frie Grønne er gået i valgforbund med blandt andet Hampepartiet og to kommunistiske partier.

Frie Grønnes valgplakater i København har også fået en del opmærksomhed.

En valgplakat, hvor der står “Befri København fra zionismen”, er blevet politianmeldt af formanden for Dansk Zionistforbund, der mener, at der er tale om en hadforbrydelse.

Sikandar Siddique har afvist, at plakaten er “rettet mod jøder eller nogen anden befolkningsgruppe”.

Hvis EU-landene kan nå til enighed om en opdateret EU-klimalov med et nyt 2040-klimamål, vil det sætte retningen for både klimaet og fremtidige investeringer i EU.

Det siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

Udmeldingen kommer forud for et vigtigt ministermøde i Bruxelles tirsdag.

Her skal Lars Aagaard i kraft af det danske EU-formandskab lede mødet, der i bedste fald kan ende med, at EU opstiller et nyt 2040-mål for reduktionerne i drivhusgasserne.

– Det danske EU-formandskab har leveret en kompromistekst. Nu vil vi i løbet af dagen se, om viljen til at indgå et kompromis er til stede i lokalet, siger Lars Aagaard.

Den forsigtige melding er en understregning af, at det trods langvarige forhandlinger mellem EU-landene før mødet fortsat står åbent, om det lykkes at komme i mål. Aagaard håber, det vil ske.

– Som kontinent stiger temperaturerne hurtigere i Europa end i andre steder på kloden. Vi ser skovbrande i Sydeuropa og smeltende gletsjere i Alperne og mod nord. Så vi kan alle mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.

– Det er et globalt problem, som EU ikke kan løse alene, men vi skal gøre vores del, siger Lars Aagaard.

Puslespillet for at nå frem til et kvalificeret flertal bag 2040-målet har dog vist sig at være kompliceret at lægge.

Groft sagt er EU-landene delt i tre lejre. En gruppe siger ja til 2040-klimamålet, som EU-Kommissionen har foreslået, skal lyde på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990.

Det er blandt andet lande som Danmark og Sverige. Også Tyskland og Frankrig regnes for at gå med ja-gruppen, selv om det måske vil kræve indrømmelser. Eksempelvis på adgangen til at bruge klimakreditter.

Men indtil videre er gruppen af ja-lande ikke stor nok. Derfor skal det tirsdag lykkes at overvise det klimaskeptiske Italien eller en gruppe af mindre lande for at kunne nå helt i mål.

Det kan eksempelvis være ved, at landene får lov til at øge brugen af internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

I kompromisteksten har det danske EU-formandskab forsigtigt lagt op til, at tre procent af udledningen kan løses med klimakreditter. De kan ifølge oplægget til forhandlingerne tages i brug fra 2036.

Nogle EU-lande vil gerne have procentsatsen op til eksempelvis fem procent. Og adgang til at tage klimakreditterne i brug tidligere.

Det kan medvirke til at lempe kravene til landenes egen industri. Men der er bekymring for, at kravene om fleksibilitet til sidst kan blive så store, at det koster på troværdigheden i klimamålet.

En gruppe af EU-lande ventes derudover at sige nej til 2040-målet. Ungarns miljøminister, Anikó Raisz, har tidligere kaldt de 90 procents reduktion i 2040 for “urealistisk”.

Og hun var ikke mildere stemt på vej ind til tirsdagens møde.

– EU står kun for seks procent af de globale udledninger. EU gør mere end næsten alle andre i verden. Vi har intet at skamme os over, siger Anikó Raisz.

Hvis det lykkes at få 2040-klimamålet i hus, håber det danske EU-formandskab derfra at kunne udlede et 2035-mål, der bliver EU’s melding til COP30 i Brasilien.

Det koster penge at satse på en hurtig retur til Superligaen og til at satse mere på udvikling af egne talenter. Også flere end der aktuelt er i kassen hos fodboldklubben AaB.

Nordjyderne fra 1. division oplyser til fondsbørsen, at man igangsætter arbejdet for en kapitaludvidelse primo 2026.

Klubben oplyser, at målet er en kapitaludvidelse på 75 millioner kroner, som skal sikre likviditet til klubbens udmeldte strategier.

Der vil være fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Forventningen til regnskabet for 2025 er fortsat et resultat mellem nul og minus ti millioner kroner.

Det var ifølge Forbrugerombudsmanden vildledende, da Eva Solo og Fiskars skrev på emballagen til stegepander, at produktet var fri for stofferne PFOS og PFOA.

Nu har virksomhederne dækket de vildledende udsagn med vildledende klistermærker.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Stofferne PFOS og PFOA er ulovlige og må slet ikke være i stegepander i Danmark.

Forbrugere må ikke tro, at de køber et produkt, som er mindre sundheds- eller miljøskadeligt end andre produkter, hvis det ikke er tilfældet.

Og derfor må virksomheder ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen ikke reklamere med, at deres produkter ikke indeholder stofferne.

– Ingen stegepander må indeholde PFOA eller PFOS, og en virksomhed må derfor ikke reklamere med, at stofferne ikke er i dens produkter, da den jo blot overholder lovgivningen, siger han i pressemeddelelsen.

Forbrugerombudsmanden indskærpede i december 2024 markedsføringsreglerne over for Eva Solo og orienterede Fiskars om dem.

Efterfølgende har begge virksomheder dækket de vildledende udsagn med klistermærker.

Men på klistermærkerne står der blot nye vildledende udsagn, mener Forbrugerombudsmanden.

Både Eva Solo og Fiskars skriver på klistermærkerne, at der på emballagen ikke må oplyses om, at produktet ikke indeholder ulovlige stoffer – selv om det er korrekt.

Begge virksomheder gentager på klistermærket, at produktet er fri for PFOS og PFOA.

PFOS og PFOA er begge fluorstoffer, som hører under fællesbetegnelsen PFAS.

Stofferne gør produkter afvisende over for fedt, vand og snavs og er derfor blevet brugt i alt fra fødevareemballage til friluftstøj. Også i nonstick-belægning på stegepander bliver PFAS-stoffer ofte brugt.

Men fluorstoffer er svært nedbrydelige og bliver derfor ophobet i både mennesker og miljø. Flere af stofferne er sundhedsskadelige, og de er derfor blevet forbudt i EU.

I 2022 undersøgte Forbrugerrådet Tænk Kemi det danske marked for stegepander, som var markedsført som frie for PFOA eller PFOS.

Her fandt Tænk ni eksempler, som viste sig at indeholde fluorstoffet PTFE, som ikke er ulovligt.

PTFE er bedre kendt som teflon og hører også under fællesbetegnelsen PFAS.

Det er ikke skadeligt i sig selv at bruge en stegepande med PTFE, understreger Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Stoffet er bundet i belægningen og kan først frigives, hvis panden kommer op på temperaturer på 250 grader eller mere.

Norges oliefond vil stemme imod en ny lønpakke til Teslas chef, Elon Musk.

Det oplyser fonden til Reuters.

Oliefonden er den syvendestørste ejer af Tesla-aktier med en andel på 1,12 procent til en værdi af 17 milliarder dollar.

Det svarer til 110 milliarder danske kroner.

Ifølge NRK har oliefonden både i 2018 og 2024 stemt imod Musks lønpakker.

Aktionærerne i Tesla kan stemme om den foreslåede lønpakke til Musk ved generalforsamlingen om to dage.

Pakken indeholder aktier til en potentiel værdi over ti år på op mod 6500 milliarder kroner.

Norges oliefond er verdens største investeringsfond. Ved udgangen af 2024 var den 20 billioner – eller 20.000 milliarder – norske kroner værd.

I danske kroner svarer det til omkring 12.540 milliarder.

Fonden ejer omkring 1,5 procent af alle børsnoterede aktier på verdensplan.

Norge etablerede den statslige oliefond i 1996 for at have en form for opsparing til dårlige tider. Siden da er værdien vokset til næsten fire gange Norges bnp.

Selv om omsætningen voksede en smule, fulgte overskuddet ikke med hos Coloplast, der tirsdag morgen har fremlagt det endelige regnskabstal for det forskudte regnskabsår 2024/2025.

Det viser en omsætningsfremgang på tre procent til 27,9 milliarder kroner.

Til gengæld er resultatet før skat på 6,157 milliarder kroner fire procent lavere end året forinden.

En af forklaringerne er de 469 millioner kroner i omkostninger til særlige poster, der trækker ned i overskuddet og blandt andet relaterer sig til integrationen af Atos Medical, som blev opkøbt i 2021.

Også en engangspost i forbindelse med frasalget af hudplejeforretningen påvirker regnskabet negativt.

Resultatet efter skat lyder på 3,636 milliarder kroner og er noget lavere end året forinden.

Det bunder i, at Coloplast har overført immaterielle rettigheder fra det islandske opkøb Kerecis fra Island til Danmark, hvilket har udløst en ekstraordinær skattebetaling.

Coloplast producerer medicinske hjælpemidler som stomiposer, katetre og løsninger til mennesker med problemer med blære- eller tarmfunktionen.

Selskabet, der har hovedsæde i Humlebæk og blev stiftet tilbage i 1954, afskedigede i maj sin administrerende direktør, Kristian Villumsen.

Siden da har bestyrelsesformand Lars Rasmussen været midlertidig administrerende direktør, mens man leder efter en permanent afløser.

Lars Rasmussen har meddelt, at han stopper som bestyrelsesformand på den kommende generalforsamling.

Det ventes ved den lejlighed, at Legos koncernchef, Niels B. Christiansen, indtræder i bestyrelsen i stedet for Lars Rasmussen.

Coloplast forventer i det nye regnskabsår at opnå en organisk vækst på syv procent.

Organisk vækst dækker over en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage, end den rene omsætning.

Regeringen vil med et nyt boligudspil skabe 25.000 almene boliger over de kommende ti år.

Det siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til Politiken.

– Det er ikke bare et boligproblem, når almindelige mennesker ikke har råd til at bo og leve i byerne. Så bliver det et socialt problem. Og et demokratisk problem, siger hun til avisen.

Som en del af udspillet vil regeringen hæve maksimumbeløbet for, hvor meget et alment boligbyggeri må koste at opføre.

Nu skal kommuner som København og Aarhus have lov at overskride beløbet med 20 procent de næste ti år, skriver Politiken.

Desuden vil regeringen hæve det landsdækkende maksimumbeløb med en procent, regulere det løbende efter prisudviklingen og give mulighed for at låne mere for at dække høje grundpriser.

Regeringen vil ifølge Politiken også give boligorganisationer lov til at bruge tilskud mere fleksibelt, så boliger i nybyggeri på skift kan anvises og udlejes til en lav husleje.

Maksimumbeløbet sætter et loft for opførelsesprisen for alment byggeri for at sikre, at huslejen efterfølgende ikke bliver for høj.

Den del af udspillet, som handler om at hæve maksimumbeløbet og regulere det løbende, blev meddelt af i en pressemeddelelse fra Finansministeriet mandag.

Det vurderes, at det vil kunne muliggøre op mod 1400 ekstra almene boliger om året, svarende til mellem 10.000 og 14.000 nye boliger om ti år.

Efter at en ny kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. juli, har flere medier skrevet, at nogle kontanthjælpsmodtagere nu får et så lille rådighedsbeløb, at de risikerer at blive hjemløse.

Reformen betød blandt andet, at kommuner ikke længere havde mulighed for at give huslejetilskud.

Regeringen har efterfølgende besluttet at afsætte 15 millioner kroner i 2026. Dem kan kommunerne bruge på de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Syv personer er omkommet, og fire er savnet, efter at en lavine har ramt base camp ved bjerget Yalung Ri i Dolakha-distriktet i det østlige Nepal mandag.

Det oplyser vicepolitiinspektør i Dolakha Gyan Kumar Mahato til The Kathmandu Post tirsdag morgen.

– Lavinen begravede alle på skråningen, siger han til mediet.

– Vi fik informationen sent, og vanskeligt vejr forsinkede nødhjælpsindsatsen.

Yalung Ri er 5630 meter højt.

Blandt de omkomne er tre franskmænd, en canadier, en italiener og to nepalesere. De fire savnede er alle bjergguider, skriver The Kathmandu Post.

Ifølge det lokale politi var en gruppe på 15 personer på ekspedition op ad bjerget. Heriblandt var fem udenlandske klatrere og ti nepalesiske bjergguider.

Ekspeditionen overnattede i landsbyen Na, før den fortsatte til Yalung Ri base camp, skriver The Kathmandu Post.

Fire af de nepalesiske bjergguider kom desuden til skade under lavinen, skriver mediet.

Mahato fortæller, at så snart politiet blev informeret, igangsatte man en koordineret aktion med hæren og lokalpolitiet ved den nærliggende landsby Lamabagar.

– Men på grund af kraftigt snefald og skyer kunne helikoptere ikke flyve, og det var ekstremt vanskeligt at nå stedet til fods, siger han.

Han siger videre, at en helikopter endelig landede i Na mandag aften, og at redningsaktionen vil blive genoptaget tirsdag.

Nyhedsbureauet AFP skrev mandag aften, at mindst tre personer var dræbt, og fire var savnet efter lavinen. Her lød det, at der var 12 personer i ekspeditionsgruppen, og at der ifølge medier var amerikanere blandt de døde.

Nepal er hjemsted for otte af verdens ti højeste bjerge, heriblandt Mount Everest, og hundredvis af klatrere og vandrere besøger årligt landet.

Ekspeditioner om efteråret er mindre populære i Himalaya-bjergene på grund af det mere snedækkede terræn og de kortere dage, der også er koldere. Det er langt mere populært i foråret, skriver AFP.

Uanset om man er på udkig efter et sommerhus, en villa eller en ejerlejlighed, er der kommet mindre at vælge mellem i løbet af oktober.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

Antallet af huse til salg er faldet 2,3 procent på landsplan, mens der er blevet 4,7 procent færre lejligheder at vælge mellem.

Det er ikke uvant, at antallet af til salg-skilte svinder ind i løbet af efteråret. Men selv når man tager højde for sæsonudsving, er der tale om et fald.

Det skyldes, at antallet af handler ligger på et højt niveau, forklarer Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

De seneste tal fra september viser ifølge cheføkonomen det højeste antal handler i 50 måneder, når der tages højde for sæson.

Årsagen til de købelystne forbrugere skal findes i, at dansk økonomi generelt har det godt, lyder det.

– Der er rekordhøj beskæftigelse, der er relativt lav ledighed, og så er der en del danskere, som har oplevet øget købekraft som følge af pæne lønstigninger, siger Jeppe Juul Borre.

– Det er med til at stimulere efterspørgslen efter at købe bolig og er med til at sende antallet af handler op, siger han videre.

Både når man ser på udviklingen over den seneste måned og det seneste år, er der i hele landet blevet færre boliger at vælge mellem.

Særligt ejerlejligheder er der blevet færre af.

I hele landet var der i oktober 21,7 procent færre ejerlejligheder til salg end et år tidligere.

I hovedstaden er antallet af lejligheder til salg faldet med 31,5 procent, mens det i Region Sjælland er faldet med 27,4 procent.

Kun i Region Nordjylland er der ikke blevet færre lejligheder til salg. Her er niveauet det samme som for et år siden.

Og når udbuddet falder, er det med til at give et opadgående pres på priserne.

– Når der er færre varer på hylderne hos ejendomsmæglerne, kan det være med til at løfte priserne yderligere. Vi forventer, at priser stadig kommer til at stige herfra, siger Jeppe Juul Borre.

Hvis der igen skal komme flere valgmuligheder på boligmarkedet, skal efterspørgslen falde, eller udbuddet stige.

Jeppe Juul Borre vurderer ikke, at der er stor sandsynlighed for det første på nuværende tidspunkt.

Men på sælgers side kan stigende boligpriser være med til at lokke flere boligsælgere til.

– Stigende boligpriser, som vi har set i store dele af landet, kan få flere overvejende boligsælgere til at sætte boligen til salg. Og sker det, kan det løfte det samlede antal af til salg-skilte, siger Jeppe Juul Borre.

Peru vil afbryde landets diplomatiske forbindelser til Mexico.

Det siger Perus udenrigsminister, Hugo de Zela, til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at Betssy Chavez – som er tidligere premierminister i Peru – er flygtet til Mexicos ambassade i Peru for at søge om asyl.

Fra Hugo de Zela lyder det, at peruanske embedsmænd tidligere mandag fik at vide, at Chavez var flygtet til ambassaden.

Mexicos udenrigsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

– Som reaktion på denne uvenlige handling og med hensyn til de gentagne tilfælde, hvor landets (Mexicos, red.) nuværende og tidligere præsidenter har blandet sig i Perus interne anliggender, har den peruanske regering i dag besluttet at afbryde de diplomatiske forbindelser med Mexico, siger de Zela til pressen.

Betssy Chavez var premierminister under den tidligere præsident Pedro Castillo. Hun står i Peru over for strafferetlige anklager for sin påståede rolle i Castillos forsøg på at opløse landets kongres i slutningen af 2022.

Castillo gik af og sidder fortsat fængslet.

Chavez blev fængslet i juni 2023, men blev i september i år løsladt af en dommer, mens hendes retssag stadig stod på.

Raul Noblecilla, som er ekspremierministerens advokat, siger ifølge Reuters til den lokale radiostation RPP, at han ikke har hørt fra Chavez i flere dage.

Han siger også, at han ikke er bekendt med, hvorvidt hun har anmodet om asyl i Mexico.

Betssy Chavez’ chauffør har tidligere bevidnet, at hun ved en tidligere lejlighed skal have bedt ham om at køre hende til den mexicanske ambassade. Det skal være sket under Castillos forsøg på at opløse kongressen.

Chavez nægtede dengang selv, at hun forsøgte at komme til den mexicanske ambassade. Hun har også afvist, at hun kendte til Castillos planer om at forsøge at opløse landets kongres og lede Peru på egen hånd.

Anklagere har krævet, at hun straffes med fængsel i 25 år.

Den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen “I egen barm” Katherine Diez skal være vært på et nyt realityprogram kaldet “Villa of Broken Hearts”.

Det skriver Prime Video i en pressemeddelelse.

Programmets omdrejningspunkt er kærlighed, selvudvikling og det, som streamingtjenesten betegner som deltagernes turbulente kærlighedsliv.

I pressemeddelelsen skriver Prime Video, at Katherine Diez selv ved, hvad det vil sige at have et offentligt og turbulent kærlighedsliv.

– Jeg har lært utrolig meget af deltagernes mod og ærlighed. Det har været en uforglemmelig oplevelse, og jeg er taknemmelig for at blive tilbudt rollen som villaens værtinde i programmet, siger hun i pressemeddelelsen.

Diez dannede par med dramaforfatter og tv-kok Adam Price fra 2022 til begyndelsen af 2024, hvor hun var centrum i en sag om plagiat i blandt andet Berlingske-klummer og opslag på sin Instagram-profil.

Det kom desuden frem, at hun ikke havde en bachelorgrad i dansk fra Københavns Universitet, hvilket hun ellers havde hævdet.

Kort tid efter at sagen kom frem, gik Diez og Price fra hinanden.

I bogen “I egen barm”, der udkom senere i 2024, beskrev Diez blandt andet, at de begge var utro i løbet af deres forhold. I en kronik i Weekendavisen skrev Price efterfølgende, at der var utroskab, men at “det hører privatlivet til”.

Frem til sagen om plagiat arbejdede Diez blandt andet som klummeskribent og litteraturanmelder.

Men nu skal hun altså være vært på programmet “Villa of Broken Hearts” på Prime Video.

Blandt programmets otte deltagere er flere tidligere deltagere i realityprogrammer. Det gælder blandt andre sangeren Kevin “Bro” Andreasen, bokseren Sarah Mahfoud samt journalist og podcastvært Nikita Klæstrup.

De to influencere Camilla Frederikke og Frida Bolm er også med i programmet, hvor Danmarks første mandlige deltager i “Bachelor”, Casper Berthelsen, også er på deltagerlisten.

Endelig deltager den første vinder af TV 2-programmet “Forræder – Ukendt Grund”, Marc Karaket Nielsen, og også den tidligere fodboldspiller og deltager i Viaplay-programmet “Robinson Ekspeditionen” Martin Svensson.

I programmet får deltagerne hjælp af den tidligere vinder af Big Brother Jill Liv Nielsen, der er certificeret par- og psykoterapeut.

Programmet har premiere 26. november.

Den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, skal den 18. november på officielt besøg hos USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

Det siger en embedsmand i Det Hvide Hus mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget kommer på et tidspunkt, hvor Trump presser på for, at Saudi-Arabien skal blive føjet til listen over lande, der har tilsluttet sig Abraham-aftalerne.

I 2020 – under Trumps første embedsperiode – var den amerikanske præsident mægler i forbindelse med aftalerne. De handler om en normalisering af forholdet mellem Israel og Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Marokko og Sudan.

Saudi-Arabien har tøvet med at tilslutte sig en sådan aftale, fordi landet mener, at der mangler at blive taget skridt hen imod en palæstinensisk stat.

I et interview, der blev offentliggjort natten til mandag, i udsendelsen “60 Minutes” på den amerikanske tv-kanal CBS sagde Trump, at han mener, at saudiaraberne vil ende med at tilslutte sig aftalerne.

Også en forsvarsaftale mellem USA og Saudi-Arabien kan være på dagsordenen for mødet mellem Trump og kronprinsen.

For to uger siden rapporterede avisen Financial Times på baggrund af unavngivne kilder, at Mohammed bin Salman håber, at en aftale kan lande i løbet af november.

Saudi-Arabien har bedt om formelle amerikanske garantier for forsvar af Saudi-Arabien, ligesom landet har bedt om adgang til den mere avancerede del af det amerikanske våbenarsenal.

Saudi-Arabien er en af den amerikanske våbenindustris største kunder, og de to lande har i årtier opretholdt stærke bånd med en aftale, hvor Saudi-Arabien leverer olie, mens USA sørger for sikkerhed.

Under Trumps besøg i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, i maj, nikkede USA ja til at sælge en våbenpakke med en værdi på 142 milliarder dollar – omkring 921 milliarder kroner – til landet.

Mere end 3,2 millioner flypassagerer i USA er blevet ramt af forsinkelser eller aflysninger på grund af personaleudfordringer hos flyvelederne som følge af nedlukningen af statsapparatet 1. oktober.

Det meddeler brancheorganisationen Airlines for America (A4A), der repræsenterer en række af de store flyselskaber i landet, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flyveledere er statsligt ansatte, og på grund af den igangværende nedlukning af statsapparatet kan de ikke få løn udbetalt.

13.000 flyveledere og 50.000 ansatte i sikkerhedskontrollen skal stadig møde på arbejde under nedlukningen. Ingen af dem har har dog udsigt til løn, før politikerne i Kongressen kan blive enige om et nyt statsbudget.

Nedlukningen har stået på i over en måned, og undervejs har man set, at et højere antal medarbejdere end vanligt melder sig syge. Og det giver altså en masse bøvl for rejsende, som bliver ramt af forsinkelser.

A4A oplyser, at 16 procent af alle forsinkelser i oktober måned skyldtes personaleudfordringer. Før nedlukningen af statsapparatet lå andelen typisk på fem procent.

Brancheorganisationen tilføjer, at mere end 300.000 flypassagerer blev ramt af aflysninger eller forsinkelser fredag. Det er det højeste antal under hele nedlukningen.

De fire største flyselskaber i USA og en fagforening, der repræsenterer flyvelederne, har opfordret Kongressen til hurtigst muligt at vedtage en midlertidig budgetlov.

Flyselskaberne har flere gange gentaget opfordringen med henvisning til risici for flysikkerheden.

Transportminister Sean Duffy har tidligere sagt til mediet CNBC, at man vil lukke luftrummet for civil flytrafik, hvis det vurderes, at personalemanglen gør det risikabelt at flyve.

– Hvis vi mente, at det var uforsvarligt, så ville vi lukke hele luftrummet. Så ville vi ikke lade folk rejse. Så langt er vi ikke nået. Der er blot tale om betydelige forsinkelser, har han sagt.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil begrænse føderale midler til New York City, hvis den demokratiske kandidat Zohran Mamdani vinder byens borgmestervalg tirsdag.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– Det er meget usandsynligt, at jeg vil bidrage med føderale midler – ud over det absolutte minimum, som loven kræver, lyder det fra præsidenten.

Meningsmålingerne viser, at Mamdani fører foran Andrew Cuomo, som er tidligere guvernør i delstaten New York.

Andrew Cuomo stiller op som uafhængig, efter at han tabte til Mamdani i det demokratiske primærvalg. Valget af Mamdani overraskede de fleste politiske eksperter.

Hvis Mamdani bliver valgt som New York Citys næste borgmester, bliver han den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i New York City.

Curtis Sliwa er Republikanernes kandidat til borgmesterposten.

Trump kalder i sit opslag på Truth Social Zohran Mamdani for en “kommunistisk kandidat”.

– Det er min pligt at lede nationen, og jeg er stærkt overbevist om, at New York City vil blive en fuldstændig og total økonomisk og social katastrofe, hvis Mamdani vinder, lyder det fra Trump.

USA’s præsident opfordrer i stedet vælgerne til at stemme på Andrew Cuomo.

34-årige Mamdani er selverklæret demokratisk socialist.

Han har udarbejdet en plan, der skal få arbejderfamilier og unge til at stemme på Demokraterne.

Blandt hans mærkesager er et stop for den stigende husleje samt gratis buskørsel og børnehaver for New York Citys indbyggere.

Stigende boligpriser i den amerikanske millionby gør det svært for økonomisk trængte familier at få tag over hovedet.

Mamdanis kraftige modstand mod USA’s præsident har ifølge eksperter en stærk tiltrækningskraft for den demokratiske vælgerbase.

En arbejder er afgået ved døden, efter at han mandag aften blev reddet fri fra murbrokkerne af middelaldertårnet Torre dei Conti i Italiens hovedstad, Rom.

Det skriver det italienske medie Rai sent mandag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter at den 66-årige arbejder blev trukket ud af murbrokkerne, blev han kørt til hospitalet i alvorlig tilstand. Det oplyste Lamberto Giannini, der er politichef i Rom, tidligere.

Manden afgik ved døden efter sin ankomst til hospitalet Policlinico Umberto i Rom, skriver Rai.

Arbejderen, der er rumænsk statsborger, havde været fanget under murbrokkerne i flere timer, efter at en del af tårnet kollapsede mandag omkring klokken 11.30.

Da tårnet styrtede sammen, steg støvskyer op i luften, og murbrokker faldt ud på gaden.

Efter cirka halvanden time kollapsede endnu en del af det 29 meter høje tårn, der var i gang med at blive renoveret.

Bygningen står stadig, men har ifølge Reuters fået betydelige indvendige skader.

Redningsaktionen har været lang og vanskelig på grund af risikoen for flere sammenstyrtninger.

– Redningsoperationen tog lang tid, fordi hver gang en del af arbejderens krop blev befriet, skete der yderligere sammenstyrtninger, der begravede ham i murbrokker igen, siger Giannini ifølge Reuters.

Yderligere tre arbejdere kom til skade i forbindelse med kollapset. En af dem er i kritisk tilstand, mens de to andre har fået lettere skader.

Torre dei Conti ligger i området ved turistattraktionerne Forum Romanum og Colosseum.

Det blev opført i 1200-tallet af pave Innocens III som residens til hans familie.

Tårnet husede engang rådhusets kontorer, men er ikke blevet brugt siden 2006.

Det var i gang med at blive omdannet til museum og konferencecenter, og ifølge Reuters var det planen, at det skulle stå færdigt næste år.

Oberst Mamady Doumbouya, der i 2021 blev indsat som midlertidig præsident i Guinea efter et militærkup, har mandag indgivet sit kandidatur til landets præsidentvalg i december.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det var Doumbouyas hær, der i 2021 væltede den daværende præsident Alpha Conde. Efterfølgende lovede obersten, at det vestafrikanske land efter en overgangsperiode på 39 måneder igen skulle ledes af en civil regering.

Samtidig lovede han, at han ikke selv ville stille op til valget.

Alligevel ankom obersten mandag omgivet af specialstyrker til Guineas højesteret i hovedstaden Conakry i et pansret køretøj. Her indgav han sit kandidatur til præsidentvalget, der afholdes 28. december.

Tusindvis af Doumbouyas tilhængere var ifølge AFP rejst med busser til Conakry. Her samlede de sig foran højesteretten, hvor de råbte i kor:

– Mamady mester. Mamady præsident. Mamady er allerede valgt.

Der skal være flere træer i Tysklands hovedstad, Berlin, og det kommer til at koste flere milliarder euro.

Berlins delstatsparlament har mandag som led i en klimatilpasningslov vedtaget, at der i 2040 skal stå i alt en million vejtræer i storbyen.

Det skriver mediet Tagesschau.

Det vil betyde, at antallet af træer skal mere end fordobles. Nylige tal viser, at byen har omkring 440.000 bytræer.

Senatet i Berlin planlægger, at der skal afsættes 3,2 milliarder euro frem mod 2040. Det svarer til knap 24 milliarder kroner.

Formålet er at ruste Berlin bedre til klimaforandringer, blandt andet ved at skabe flere steder med skygge.

Kun det højreorienterede Alternative für Deutschland stemte imod forslaget, som er baseret på et borgerinitiativ.

To milliarder euro til det store initiativ skal komme fra en særlig føderal pulje for grønne tiltag.

Netop det høje beløb har ført til kritik fra ikke blot oppositionspartier, men også koalitionspartier i Berlin.

– Personligt ville jeg ikke tale for, at man bruger halvdelen af særpuljen på nye træer, siger Danny Freymark, som er miljøpolitisk ordfører for det konservative CDU i Berlin, til Tagesspiegel.

Berlin står til at modtage 5,25 milliarder euro fra særpuljen i løbet af 12 år.

Borgerinitiativet BaumEntscheid ser loven som et afgørende skridt mod at gøre Berlin mere grøn, og talsmand Heinrich Strößenreuther siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at implementeringen bør gå i gang hurtigt.

– Tid er en vigtig faktor i klimatilpasning, siger han.

Den tyske hovedstad er ikke den eneste europæiske storby med træplaner.

Københavns Kommune har en målsætning om at plante 100.000 træer fra 2015 til 2025. Ved en opgørelse per 1. januar 2025 manglede der at blive plantet knap 24.000 træer.

Målet er at opnå et såkaldt trækronedække på 20 procent i København. Det er et estimat af trækronerne set fra oven. Det blev i 2024 målt til 14,2 procent.

Berlin ligger langt over København på det punkt. EU-data fra 2018 viser, at Berlin har et trækronedække på 44 procent, mens Oslo ligger helt oppe på 72 procent.

To mænd fra Michigan, som blev anholdt i sidste uge, mistænkes for planer om et angreb på vegne af Islamisk Stat. Angrebet skulle have fundet sted i løbet af den forgangne halloweenweekend.

Det fremgår af retsdokumenter, som mandag er blevet gjort offentligt tilgængelige.

FBI-direktør Kash Patel sagde fredag, at forbundspolitiet havde anholdt flere personer i forbindelse med et afværget “terrorangreb”. Men på det tidspunkt var der få detaljer om den påståede plan.

Nu fremgår det af dokumenterne, at de to mænd og flere medsammensvorne angiveligt havde udset sig LGBT+-barer som et muligt mål.

De to mænd, som begge er amerikanske statsborgere, havde købt våben og ammunition og besøgt en skydebane som led i at ville begå en “terrorforbrydelse”, står der i retsdokumenterne.

Det vides ikke, hvordan mændene, der ifølge nyhedsbureauet AP mandag skal møde i retten, forholder sig til anklagerne.

FBI fandt under en ransagning tidligt fredag i mændenes boliger angiveligt tre halvautomatiske rifler, to haglgeværer, fire pistoler og over 1600 patroner. Det står der i dokumenterne.

På sociale medier havde de to mænd konti med adskillige henvisninger til “ekstremistisk islamisk og IS-relateret indhold”.

I onlinechats og telefonsamtaler var der adskillige referencer til ordet “græskar”, hvilket fik FBI til at tro, at angrebet skulle finde sted i halloweenweekenden.

Justitsminister Pam Bondi siger, at de mistænkte havde en “detaljeret plan om et angreb på amerikansk jord”.

– Denne plan blev stoppet, før uskyldige mennesker mistede deres liv, siger Bondi på det sociale medie X.

Ransagningen fandt sted i Dearborn, som er en forstad til Detroit.

AFP

Ørsted har mandag indgået en aftale om at frasælge en ejerandel på 50 procent i havvindmølleparken Hornsea 3 til kapitalfonden Apollo Global Management.

Det oplyser energiselskabet mandag aften i en fondsbørsmeddelelse.

Transaktionen har en værdi af cirka 39 milliarder kroner og forventes at være afsluttet inden udgangen af året.

I meddelelsen kalder Ørsteds koncernøkonomidirektør Trond Westlie frasalget for en milepæl.

– Vi er glade for at kunne byde Apollo velkommen som partner på Hornsea 3, da de har erfaring med infrastruktur og kan levere fleksibel kapital i stor skala.

– Frasalget er en vigtig milepæl for Ørsted i vores fortsatte arbejde med at levere på vores partnerskabs- og frasalgsprogram, som er en hjørnesten i vores forretningsplan.

Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker. Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.

De første omkring 20 milliarder kroner fra transaktionen vil blive overført, når handlen er afsluttet.

Det resterende beløb vil blive betalt, når man opnår bestemte milepæle i forhold til konstruktionen, lyder det i meddelelsen fra energiselskabet.

Ørsted vil som en del af aftalen opføre hele projektet og stå for den langsigtede service og vedligeholdelse af Hornsea 3.

Forhandlingerne mellem Ørsted og Apollo Global Management om et salg af halvdelen af Hornsea 3 blev beskrevet allerede i slutningen af september af Financial Times.

Hornsea 3 er i gang med at blive opført i Storbritannien og skal forsyne mere end tre millioner husstande med strøm.

Ørsted har tidligere vurderet, at det bliver verdens største havvindmøllepark med en kapacitet på knap tre gigawatt.

De samlede investeringer i projektet ligger fortsat på mellem 70 og 75 milliarder kroner.

Ifølge Ørsted, der aflægger regnskab for tredje kvartal på onsdag, vil aftalen om frasalget ikke ændre på selskabets forventninger til årets resultater.

Hvis det står til regeringen, kan lærerne i folkeskolen fremover bruge fysisk magtanvendelse over for en elev, hvis eleven “skader ting eller ejendom”, “fysisk krænker andre”, “udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare”, “psykisk krænker andre” eller “væsentligt forstyrrer undervisningen for andre”.

Det står der i udkastet til et lovforslag, som skal give læreren flere beføjelser over for eleverne.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen er ikke ny.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har siden marts ytret ønske om at give lærere i folkeskolen lov til at gribe fysisk ind, hvis en elev forstyrrer undervisningen. Men det kræver en lovændring, sagde han til Berlingske.

Nu er der så kommet flere detaljer omkring lovforslaget, som er sendt i høring. Det betyder, at relevante parter kan indsende kommentarer til lovforslaget inden den videre proces.

– Skolen skal have plads til alle børn, men ikke al opførsel. Der er brug for, at læreren kan være den voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

Den nuværende lovgivning er ikke god nok, mener ministeren. I dag må lærere gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.

Men læreren må eksempelvis ikke gribe fysisk ind, hvis en elev nægter at forlade klasselokalet, eller hvis en elev forstyrrer undervisningen ved at kaste med mad i en hjemkundskabstime, skriger uafbrudt eller ikke vil flytte sig efter gentagen påtale fra læreren.

– Derfor er det godt, at vi nu får udtrykkelige regler. Det her handler i høj grad om at passe på skolens fællesskab, siger Tesfaye.

Ministeren har tidligere til DR fortalt, at han oplever, at flere lærere holder sig tilbage, fordi de frygter en fyreseddel. Tesfaye ser gerne, at det skal være tilladt for en lærer i visse tilfælde at tage fat i armen på en elev og følge vedkommende op på skolens kontor.