Seneste nyheder

Et politisk flertal er enig om tre europæiske leverandører til det mellemrækkende jordbaserede luftforsvar, som skal være med til at genopbygge Danmarks nedlagte missilforsvar.

Det sker efter en militærfaglig indstilling fra forsvarschef Michael Hyldgaard ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

– Jordbaseret luftforsvar er en absolut topprioritet i opbygningen af Forsvaret. Det er et stort og vigtigt skridt for Danmarks sikkerhed, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

I september fik Forsvaret grønt lys af Folketinget til at anskaffe otte mellem- eller langtrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.

Et kort- og mellemrækkende system skal gribe ind over for trusler på afstande mellem fem og 50 kilometer.

De systemer kan typisk ikke ramme ballistiske missiler, og derfor skal der anskaffes et langtrækkende luftforsvarssystem. De kan sætte ind over for trusler, som er længere end 50 kilometer væk.

For det langtrækkende system anskaffes det fransk-italiensk producerede SAMP/T.

For mellemrækkende systemer har forligskredsen besluttet, at sammensætningen skal bestå af systemer fra det norsk producerede NASAMS, det tyske IRIS-T og det franske VL MICA.

– Erfaringerne fra Ukraine viser, at jordbaseret luftforsvar spiller en afgørende rolle i forhold til beskyttelse af blandt andet civilbefolkningen mod russiske angreb fra luften.

– Forsvaret kan allerede fra omkring årsskiftet se frem til, at den første del af Forsvarets jordbaserede luftforsvar kan tages i operativ anvendelse, siger Troels Lund Poulsen.

Undervejs i forløbet har der i forsvarsforligskredsen været uenighed om, hvorvidt der potentielt skulle købes jordbaseret luftforsvar fra israelske producenter.

De Radikale og SF har været imod, mens det for borgerlige partier ikke har været et væsentligt tema, hvilket land der producerer luftforsvaret.

Debatten er blevet rejst, efter at Israel gik ind i Gaza for at udslette Hamas. Den militante bevægelse stod bag et omfattende angreb på Israel i oktober 2023, hvor 1200 israelere blev dræbt, og flere hundrede blev gidsler.

Det israelske alternativ blev dog endegyldigt droppet i slutningen af oktober, da Forsvarsministeriet meddelte, at et israelsk system var blevet fravalgt efter militærfaglig anbefaling som en del af midlertidig løsning, indtil det permanente jordbaserede luftforsvar er på plads.

Forsvaret har ikke rådet over jordbaserede luftforsvarssystemer siden 2004.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har løftet sit bud på det amerikanske biotekselskab Metsera, så den samlede opkøbspakke nu har en værdi af ti milliarder dollar.

Det oplyser Metsera i en selskabsmeddelelse. Novo Nordisk har siden bekræftet det.

Beløbet svarer til cirka 65 milliarder kroner.

Det danske medicinalselskab kæmper i disse dage mod den amerikanske lægemiddelproducent Pfizer om Metseras gunst.

Pfizer har også løftet sit bud, så det nu lyder på 8,1 milliard dollar, fremgår det af selskabsmeddelelsen.

De to kamphaner mødes tirsdag i retten, fordi Pfizer har sagsøgt Novo for at bryde konkurrencelovgivningen i Metsera-sagaen.

Pfizer vil blandt andet forhindre Novo Nordisk i at “få kontrol over, svække og potentielt ødelægge en spirende amerikansk konkurrent”, har selskabet tidligere udtalt.

Pfizer var på vej til at købe biotekselskabet, da Novo Nordisk i torsdags kom med et højere bud.

I søgsmålet beskrives det, at Novo Nordisks bud på Metsera skal være en konkurrencebegrænsende handling for at beskytte sin dominerende markedsposition inden for GLP-1-midler.

GLP-1 er det aktive stof, der blandt andet findes i Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som gør, at mæthedsfornemmelsen øges.

Novo Nordisk mener ikke, at selskabet har brudt konkurrencelovgivningen.

Metsera har tidligere udtalt, at Pfizers sagsanlæg er “nonsens”.

Biotekselskabet mener ligeledes, at Pfizer forsøger at bruge sagsanlæggene mod Novo Nordisk og Metsera for at få mulighed for at købe Metsera til en lavere pris, end den Novo Nordisk byder.

Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Det er en domstol i delstaten Delaware, der nu skal tage stilling til i alt to søgsmål fra Pfizer.

Det andet er rettet mod både Metsera og Novo, som anklages for at bryde Pfizers købsaftale med førstnævnte.

Østre Landsret har tirsdag idømt en 41-årig mand 12 års fængsel for drabsforsøg, efter at han 28. september 2023 affyrede mindst seks skud mod en anden bilist på Helsingørmotorvejen.

Det skriver Statsadvokaten i København på X.

Den dømte, Morten Jørgensen, kørte i midterbanen på Helsingørmotorvejen og blinkede ad en forankørende for at få ham til at trække ind, så han kunne overhale.

I stedet bremsede den forankørende, og det fik den dømte til at trække en pistol, har han forklaret tidligere under sagen.

Manden, hvis bil blev skudt på, blev ikke selv ramt, men ruderne i hans bil blev knust.

Da politiet ankom til gerningsstedet, var det svært for politifolkene at afhøre ham, da han var i chok.

Den dømte har tidligere oplyst i retten, at han har en fortid i militæret og har gået i en skydeklub i mere end 15 år.

Dommen er en stadfæstelse af Retten i Lyngbys dom fra 30. september 2024. Den valgte Morten Jørgensen at anke med begrundelsen, at der var tale om fareforvoldelse og ikke drabsforsøg.

Landsretten var imidlertid enig i byrettens vurdering af sagen.

Jørgensens forsvarsadvokat, Kristian Mølgaard, fortæller, at hans klient er skuffet over dommen.

– Vi har den opfattelse, at der ikke var skudt ind i kabinen, men søgt skudt mod døren i bilen med en lav kaliber, og at det ikke gik ud på at forsøge at dræbe nogen, men at det gik ud på at skræmme nogen i forbindelse med at føle sig chikaneret i trafikken, siger Mølgaard til Ritzau efter landsretsdommen.

Den dømte har tidligere fortalt i retten, at han var bange for, at den forankørende bilist ville påkøre ham. Derfor forsøgte den dømte at “skræmme ham”.

Ud over skudepisoden blev Morten Jørgensen også dømt for våbenbesiddelse. Det omfatter en butterflykniv, en halskniv, en kastestjerne, en økse af metal og flere skydevåben.

Politiet fandt våbnene i bagagerummet på dømtes bil og i hans lejlighed.

Minimum 4.786.895 vælgere kan stemme til kommunal- og regionalvalget 18. november.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Vælgertallet er opgjort 15 dage før valget, altså 3. november. Tallet omfatter vælgere, som har bopæl 15 dage før valgdagen.

I den kommende uge kan tallet stige. Det bliver med vælgere, som i perioden frem til syv dage før valgdagen flytter til Danmark fra udlandet, Færøerne eller Grønland.

Det endelige vælgertal oplyses omkring 12. november, skriver ministeriet.

Modsat til et folketingsvalg er det ikke et krav at have et dansk pas for at stemme til kommunal- og regionalvalget.

Enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i en kommune, kan stemme til kommunal- og regionalvalget. Men personer, der ikke er statsborgere i et EU-land eller i Island, Norge eller Storbritannien, skal dog have haft fast bopæl de forudgående fire år i Danmark.

En strandsti langs Ho Bugt, der ligger nord for Esbjerg, vurderes ikke længere at være i risiko for nedstyrtning.

Det siger Claus Tønder Jensen, der er distriktsleder i den del af Esbjerg Kommune, hvor stien ligger.

Derfor ophæver man delvist den afspærring, som har været opsat siden weekenden.

Stien ligger på toppen af en høj, som har en skrænt, der ligger ud til bugten. Skrænten har de seneste dage været i risiko for at skride.

– Vi har to stier på højen. Den oprindelige, som går ude på kanten, og en alternativ, som går inde i træerne på højen.

– Indtil videre har vi haft spærret hele højen af, men det ophæver vi delvist i aften, så det kun er det ydre spor, som er spærret.

Af hensyn til dårligt gående beholder man afspærringen af den ydre sti.

Der har været tale om en afspærret strækning på cirka 450 meter af Marbækstien.

Skrænten ned mod bugten er eroderet over mange år, fortæller distriktslederen, der har kendt området ved højen i cirka 50 år.

– Der bliver taget en bid af skrænten en gang imellem, når der er storm. I min tid er der spist otte til ti meter af den, fortæller han.

EU skal udvides med flere nye lande. Og beslutningen rykker stadig tættere på.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Vi er mere engagerede end nogensinde i at gøre EU-udvidelsen til virkelighed.

– For en større union betyder et stærkere og mere indflydelsesrigt Europa på den globale scene, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, i forbindelse med at EU-Kommissionen tirsdag fremlagde en rapport om fremskridtene for de ni lande, der står på spring til at komme med i EU.

Rapporten viser, at EU-Kommissionen ser mulighed for, at fire lande måske kan blive klar til at blive medlem af EU allerede i 2028.

De fire lande er: Montenegro, Albanien, Ukraine og Moldova.

Medlemskab af EU kræver dog, at de fire lande fortsætter reformsporet og i nogle tilfælde sætter mere fart på.

Ellers vil EU-døren ifølge von der Leyen forblive lukket.

– Det skal og vil fortsat være en proces baseret på fortjeneste. Vores pakke indeholder specifikke anbefalinger til alle vores partnere.

– Og til dem alle siger vi: EU-tiltrædelse er et unikt tilbud. Et løfte om fred, velstand og solidaritet. Med de rette reformer og en stærk politisk vilje kan I alle gribe denne mulighed, siger von der Leyen.

En 18-årig mistænkes for at have planlagt en terrorhandling i Sveriges hovedstad Stockholm.

Det oplyser landets anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

– Vi mener, at formålet med forberedelserne har været at indgyde en alvorlig frygt hos befolkningen i Islamisk Stats navn, siger Henrik Olin, der er chefanklager, i pressemeddelelsen.

Forberedelserne skulle være fundet sted mellem august 2024 og februar 2025.

Sammen med en 17-årig mistænkes den 18-årige desuden for et drabsforsøg i Tyskland i august 2024.

De mistænkes begge for at deltage i en terrororganisation.

Den 18-årige mistænkes også for at forberede en overtrædelse af loven om brandfarlige og eksplosive stoffer.

Der ventes at blive rejst tiltale i sagen på torsdag.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT blev den 18-årige allerede anholdt i hovedstadsområdet i februar og har siddet varetægtsfængslet lige siden.

En mentalundersøgelse af den 18-årige viser ifølge nyhedsbureauet, at han muligvis lider af en “alvorlig psykisk forstyrrelse”.

Han er desuden tidligere dømt for sabotage mod redningsmyndigheder i forbindelse med påskeurolighederne i landet i 2022, og så har han både svensk og syrisk statsborgerskab, skriver TT.

Urolighederne skete hen over påsken i forbindelse med Rasmus Paludans demonstrationer i flere byer i landet. Her kom 26 politibetjente og 14 civile personer til skade. Det oplyste den svenske rigspolitichef dengang.

– Det er ekstremt alvorlige forbrydelser, som har rettet sig mod vores samfund. Det er værre end voldsomme optøjer, set fra min side. Det her er noget andet. Det her er ikke almindelige moddemonstranter, sagde politichefen.

Fra politiet lød det, at målet for de voldelige protester snarere havde været politiet.

Over 200 deltagere var ifølge politiet voldelige i optøjerne.

Smukfest melder udsolgt af partoutbilletter til næste års festival. Endagsbilletterne til fredag og lørdag er også udsolgt.

Det skriver Smukfest på Facebook.

Billetsalget åbnede tirsdag klokken 10, og der blev meldt udsolgt mindre end halvanden time senere.

Ifølge Århus Stiftstidende var der et problem på Smukfests hjemmeside, hvilket gjorde, at de festivalinteresserede besøgende ikke kunne tilgå hjemmesiden det første kvarter.

Klokken 10.35 var fredagsarmbåndene væk, og det samme gjaldt lørdagsarmbåndene klokken 11.10.

Partoutbilletterne blev udsolgt klokken 11.17, skriver avisen.

Smukfest har indtil videre løftet sløret for ni af de kunstnere, der kommer forbi festivalen.

Det tæller blandt andre Lewis Capaldi, Kesi, Lukas Graham, Poul Krebs og Ulige Numre.

Der er stadig endagsbilletter tilbage til onsdag, torsdag og søndag.

I 2023 blev partoutbilletterne til det efterfølgende års festival udsolgt på 56 minutter. Dengang blev der solgt 30.000 partoutbilletter.

En partoutbillet til Smukfest, der foregår i Bøgeskoven, koster 3695 kroner.

Festivalen ved Skanderborg bliver næste år afholdt fra 2. til 9. august 2026.

Den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson er frikendt for at have nægtet at oplyse pinkoden til sin telefon til politiet i 2024.

Det skriver The Guardian.

Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, blev stoppet af politiet ved Eurotunnelen, som går mellem Storbritannien og Frankrig.

Ifølge AFP kørte Robinson i en sølvfarvet Bentley, der ikke var registreret i hans navn, og han havde omkring 13.000 pund og 1700 euro i kontanter på sig.

Det svarer til i alt omkring 123.000 danske kroner.

I retten blev det oplyst, at betjentene blev mistænksomme over aktivistens “vage svar” på deres spørgsmål om hans færden og krævede adgang til hans telefon under terrorlovgivningen.

Det nægtede Robinson.

Med paragraf 7 i den britiske terrorlovgivning må politiet stoppe alle, der passerer gennem en britisk havn, “for at fastslå, om de kan være involveret i eller berørt af udførelse, forberedelse eller tilskyndelse til terrorhandlinger”, skriver The Guardian.

Ifølge dommeren i retssagen, Sam Goozee, handlede politiet dog ikke i overensstemmelse med lovens formål.

– Jeg kan ikke se bort fra, at det var det, du står for, og dine politiske overbevisninger, der var den primære årsag til, at du blev standset, sagde Goozee ifølge AFP under domsafsigelsen og tilføjede:

– Jeg kan ikke dømme dig.

42-årige Tommy Robinson er stifter af English Defence League (EDL), som er en højreradikal bevægelse i Storbritannien.

EDL var en af flere antimuslimske grupper, der omkring 2010 opstod på det yderste højre. Den har bånd til hooliganbevægelsen.

I sommer stod Robinson bag flere store højrefløjsdemonstrationer i landet under navnet “Unite the Kingdom”.

USA’s tidligere vicepræsident Dick Cheney er død.

Det oplyser familien i en udtalelse, skriver CNN.

Han var vicepræsident under George W. Bush og sad på posten, da Bush sendte amerikanske soldater til Afghanistan og Irak.

Cheney blev 84 år.

Familien oplyser, at dødsårsagen var komplikationer efter lungebetændelse og hjerte-kar-sygdom.

Dick Cheney beskrives som noget af en sværvægter i Washington D.C.

Han har siddet i Kongressen fra 1979-1989, og før han blev vicepræsident, har han ligeledes været forsvarsminister og arbejdet for de tidligere præsidenter Richard Nixon og Gerald Ford.

Den tidligere vicepræsident er født i det tyndt befolkede Nebraska i Midtvesten og har læst statskundskab på universitetet i Wyoming. Han gik tidligt ind i politik, og det lykkedes den unge politiker at undgå Vietnamkrigen ved at søge udsættelse hele fem gange.

Politisk kom han på verdenskortet, da han dannede makkerpar med George W. Bush, og sammen indtog de Det Hvide Hus i 2001.

Her regerede de i to valgperioder frem til 2009. Cheney er ofte blevet beskrevet som manden eller den grå eminence bag præsident Bush. Han har sat kursen – men ikke overskygget præsidenten.

Cheney var en af arkitekterne bag invasionen i Irak i 2003 og kampen mod Saddam Hussein.

En krig, som skabte stor debat og kritik af Bush-administrationen, men Dick Cheney har siden hårdnakket forsvaret beslutningen.

Under præsidentvalgkampen i 2024 erklærede den republikanske Cheney sin støtte til Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris.

Dengang sagde han, at der aldrig i USA’s historie “har været et individ, som udgør så stor en trussel mod vores republik som Donald Trump”.

– Som borgere har vi hver især pligt til at sætte vores land over vores partiskhed og til at forsvare vores forfatning. Det er derfor, jeg stemmer på Kamala Harris, sagde Cheney ifølge Reuters.

Landbrugsministeren holder et vågent øje med indløbende meldinger om mistrivsel hos køer, der har fået fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Det fortæller Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, i en skriftlig kommentar.

– Nogle landmænd beretter i øjeblikket om udfordringer i forbindelse med brug af Bovaer. Det tager jeg selvfølgelig meget alvorligt, og Fødevarestyrelsen følger sagen tæt, lyder det.

Fodertilsætningsstoffet Bovaer er et lovpligtigt klimatiltag, som mindsker køernes produktion af drivhusgas i fordøjelsen.

Siden landmænd i oktober begyndte at blande tilsætningsstoffet i køernes foder, har Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter fået dybt bekymrede landmænd i røret.

Det har Jyllands-Posten kunnet beskrive.

– Vi bliver ringet op af landmænd, som græder i telefonen. Deres køer mistrives. Køerne vil ikke gå ind i malkerobotterne, de skal skubbes rundt, de spiser mindre og tygger mindre, og i nogle tilfælde kollapser de simpelthen. De kan ikke rejse sig, siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, til Jyllands-Posten.

Meldingerne har fået Alternativet til at kalde minister Jensen i samråd.

Men problematikken er stadig på et så tidligt stadie, at der ikke kan konkluderes noget håndfast om eventuelle bivirkninger ved fodertilsætningen endnu, lyder det fra ministeren.

– På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fodring med Bovaer og de oplevede udfordringer, siger Jacob Jensen i kommentaren.

Fødevareministeriet oplyser, at Fødevarestyrelsen er i gang med at undersøge de konkrete forhold nærmere. Her indsamler man data i samarbejde med Aarhus Universitet.

Fra myndighedernes side betoner man, at de beskrevne udfordringer ikke tidligere er påvist.

– Der er tidligere gennemført en række længere afprøvninger af Bovaer i praksis, hvor der ikke er set problemer af den slags, som der nu berettes om. Fødevarestyrelsen følger sagen tæt, oplyser Fødevareministeriet.

Spotify fortsætter med at øge antallet af brugere, der streamer musik og podcast.

Regnskabet for tredje kvartal viser således, at det hen over det seneste år for første gang er lykkedes at passere 700 millioner brugere.

Helt præcist udgjorde tallet 713 millioner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 12 procent.

Samtidig er antallet af betalende abonnenter i samme periode øget med 12 procent til 281 millioner.

Spotify er oprindeligt grundlagt i Sverige, men er børsnoteret på Wall Street i New York.

Inden fremlæggelsen af regnskabet for tredje kvartal var aktien steget 44 procent siden nytår.

Nordsjællands Politi er i gang med nye undersøgelser i en sag om en 41-årig kvindes død i Frederiksværk i 2019.

Politiet og dykkere fra søværnet er tirsdag formiddag til stede omkring Mølledammen i Frederiksværk, da man har fået nye oplysninger i sagen.

Det oplyser Jakob Rahbek, der er politikommissær i politikredsen, til sn.dk.

– Vi mistænker selvfølgelig, at der har været en forbrydelse, men mere præcist kan jeg ikke svare dig. Men det har gjort, at vi er her i dag og fortsætter efterforskningen den kommende tid, udtaler han.

Kvinden blev fundet i kanalen i nærheden af Frederiksværk Kirke den 1. maj 2019.

Fundet blev gjort af en forbipasserende, oplyste politiet dengang til TV 2 Kosmopol.

Politiet ønsker ikke at oplyse til sn.dk, hvad de nye oplysninger nærmere består i.

Men det fremgår, at dykkerne skal lede efter “nogle effekter”.

Over for mediet understreger politikommissær Jakob Rahbek, at politiet meget gerne hører fra vidner, som ved noget om sagen.

En bilist, der var påvirket af alkohol, blev afsløret med to jagtvåben, da politiet mandag eftermiddag kontrollerede trafikanter i det vestlige Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin officielle døgnrapport tirsdag.

Den 36-årige mand havde “en promille på et godt stykke over det tilladte niveau”, noterer politiet.

Om de to jagtvåben forklarede han, at de skulle bruges til regulering.

Men da der var uklarhed om ejerskabet af de to våben, besluttede betjentene at beslaglægge dem for at undersøge sagen nærmere.

Et stort antal jægere søger om tilladelse til at regulere vildt. Det kan for eksempel være råger eller duer.

Hvilken type regulering den 36-årige hævder at have fået tilladelse til, fremgår ikke af døgnrapporten.

I øvrigt blev 44 borgere i forbindelse med kontrollen sigtet for at overtræde forskellige regler.

I ni tilfælde blev der brugt en håndholdt mobiltelefon, hvilket giver et klip i kørekortet.

Partistifter Rasmus Paludan anker endnu en gang en sag om hetz mod muslimer.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Malmö tingsrätt – svarende til byretten – idømte sidste år Paludan fire måneders fængsel for to tilfælde af hetz mod muslimer i 2022.

Paludan ankede herefter dommen til Hovretten i Skåne og Blekinge – svarende til den danske landsret.

Selv om Hovretten nedsatte hans straf til en betinget dom med dagbøder, har Paludan tirsdag igen anket sagen. Denne gang til Högsta domstolen, der er den svenske Højesteret.

En kvinde blev alvorligt såret af skud i Gørløse mandag aften. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Hendes mand blev kort efter anholdt. Han sigtes for at have forsøgt at dræbe hende.

Politiet fik alarmen om sagen ved 21.30-tiden mandag aften, oplyser politiet.

Den sårede kvinde er 51 år, mens manden er 57 år.

Tirsdag har en dommer i Hillerød afgjort, at der er en begrundet mistanke om forsøg på manddrab. Derfor er manden varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklageren til Ritzau.

I grundlovsforhøret kom det frem, at kvinden blev ramt i hovedet og den ene arm af skud affyret fra et haglgevær, har sn.dk og eb.dk rapporteret.

I retten har manden nægtet, at han havde til hensigt at dræbe sin hustru. Men hvad han nærmere forklarer, vides ikke. Det skyldes, at dommeren lukkede dørene for offentligheden.

Kvinden blev alvorligt såret og er indlagt, oplyser politikredsen.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, er “korrekt bopælsregistreret”.

Det konstaterer Herlev Kommune i en afgørelse, som Frie Grønne har sendt til Ritzau.

Afgørelsen er truffet mandag på baggrund af dokumentation, som Sikandar Siddique har sendt til kommunen.

Herlev Kommunes undersøgelse af Siddiques boligforhold kom på baggrund af en artikel i Ekstra Bladet, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt en flytning til København var proforma for at stille op til kommunalvalget.

Sikandar Siddique stiller op til Borgerrepræsentationen i København. For at han kunne det, skal han have bopæl i Københavns Kommune.

Derfor meddelte det tidligere folketingsmedlem i maj på Instagram, at han flyttede fra familien i Herlev Kommune til København, hvor han er opvokset, og flytningen har Københavns Kommune bekræftet over for Ekstra Bladet.

Avisen kunne dog i oktober beskrive, at Sikandar Siddique stadig ejer huset i Herlev, som han flyttede fra, og at hans kone og børn fortsat bor der.

Det bekræftes også af Siddiques opslag på Instagram fra maj.

– Det har bestemt ikke været en nem beslutning og efter at have talt det igennem med min familie, er vi kommet frem til, at det kun kan lade sig gøre ved, at familien bliver boende her, mens jeg flytter alene til København, skrev han på Instagram.

Ritzau har tirsdag spurgt yderligere ind til Sikandar Siddiques overvejelser om at flytte adresse. Til det svarer han:

– Jeg er født i København. Jeg gik i vuggestue og folkeskole her. Det er byen, hvor jeg har haft hele mit liv.

– Jeg synes næsten, det er lidt trist, at det skulle være så svært at forstå, at ens hjemby kan betyde så meget for en, at man er villig til at gøre nogle ofre for at kæmpe for en bedre fremtid for byen.

Han har umiddelbart heller ikke planer om at flytte tilbage til Herlev efter valget.

– Det er ikke planen, som det ser ud lige nu. Lige nu handler det om valgkampen, og så må vi se, hvordan resultatet bliver, og hvad der så skal ske, siger Siddique i en skriftlig kommentar.

Huset i Herlev, hvor Sikandar Siddiques familie altså stadig bor, er også officiel adresse for Frie Grønne og Siddiques selskab.

Frie Grønne-lederen har hele tiden fastholdt, at han er flyttet til København og overholder reglerne.

Han glæder sig derfor over afgørelsen fra Herlev Kommune.

– Mest af alt er jeg glad for, at afgørelsen nåede at komme inden valget, så mediernes tomme spekulationer ikke får lov til at påvirke vælgerne, siger Siddique.

Sikandar Siddique var medlem af Folketinget fra 2019 til 2022. Han blev valgt for Alternativet, men stiftede siden Frie Grønne, som ikke opnåede valg i 2022.

Partiet har nu rettet fokus mod de kommunale valg og særligt Københavns Kommune, hvor Frie Grønne er gået i valgforbund med blandt andet Hampepartiet og to kommunistiske partier.

Frie Grønnes valgplakater i København har også fået en del opmærksomhed.

En valgplakat, hvor der står “Befri København fra zionismen”, er blevet politianmeldt af formanden for Dansk Zionistforbund, der mener, at der er tale om en hadforbrydelse.

Sikandar Siddique har afvist, at plakaten er “rettet mod jøder eller nogen anden befolkningsgruppe”.

Hvis EU-landene kan nå til enighed om en opdateret EU-klimalov med et nyt 2040-klimamål, vil det sætte retningen for både klimaet og fremtidige investeringer i EU.

Det siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

Udmeldingen kommer forud for et vigtigt ministermøde i Bruxelles tirsdag.

Her skal Lars Aagaard i kraft af det danske EU-formandskab lede mødet, der i bedste fald kan ende med, at EU opstiller et nyt 2040-mål for reduktionerne i drivhusgasserne.

– Det danske EU-formandskab har leveret en kompromistekst. Nu vil vi i løbet af dagen se, om viljen til at indgå et kompromis er til stede i lokalet, siger Lars Aagaard.

Den forsigtige melding er en understregning af, at det trods langvarige forhandlinger mellem EU-landene før mødet fortsat står åbent, om det lykkes at komme i mål. Aagaard håber, det vil ske.

– Som kontinent stiger temperaturerne hurtigere i Europa end i andre steder på kloden. Vi ser skovbrande i Sydeuropa og smeltende gletsjere i Alperne og mod nord. Så vi kan alle mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.

– Det er et globalt problem, som EU ikke kan løse alene, men vi skal gøre vores del, siger Lars Aagaard.

Puslespillet for at nå frem til et kvalificeret flertal bag 2040-målet har dog vist sig at være kompliceret at lægge.

Groft sagt er EU-landene delt i tre lejre. En gruppe siger ja til 2040-klimamålet, som EU-Kommissionen har foreslået, skal lyde på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990.

Det er blandt andet lande som Danmark og Sverige. Også Tyskland og Frankrig regnes for at gå med ja-gruppen, selv om det måske vil kræve indrømmelser. Eksempelvis på adgangen til at bruge klimakreditter.

Men indtil videre er gruppen af ja-lande ikke stor nok. Derfor skal det tirsdag lykkes at overvise det klimaskeptiske Italien eller en gruppe af mindre lande for at kunne nå helt i mål.

Det kan eksempelvis være ved, at landene får lov til at øge brugen af internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

I kompromisteksten har det danske EU-formandskab forsigtigt lagt op til, at tre procent af udledningen kan løses med klimakreditter. De kan ifølge oplægget til forhandlingerne tages i brug fra 2036.

Nogle EU-lande vil gerne have procentsatsen op til eksempelvis fem procent. Og adgang til at tage klimakreditterne i brug tidligere.

Det kan medvirke til at lempe kravene til landenes egen industri. Men der er bekymring for, at kravene om fleksibilitet til sidst kan blive så store, at det koster på troværdigheden i klimamålet.

En gruppe af EU-lande ventes derudover at sige nej til 2040-målet. Ungarns miljøminister, Anikó Raisz, har tidligere kaldt de 90 procents reduktion i 2040 for “urealistisk”.

Og hun var ikke mildere stemt på vej ind til tirsdagens møde.

– EU står kun for seks procent af de globale udledninger. EU gør mere end næsten alle andre i verden. Vi har intet at skamme os over, siger Anikó Raisz.

Hvis det lykkes at få 2040-klimamålet i hus, håber det danske EU-formandskab derfra at kunne udlede et 2035-mål, der bliver EU’s melding til COP30 i Brasilien.

Det koster penge at satse på en hurtig retur til Superligaen og til at satse mere på udvikling af egne talenter. Også flere end der aktuelt er i kassen hos fodboldklubben AaB.

Nordjyderne fra 1. division oplyser til fondsbørsen, at man igangsætter arbejdet for en kapitaludvidelse primo 2026.

Klubben oplyser, at målet er en kapitaludvidelse på 75 millioner kroner, som skal sikre likviditet til klubbens udmeldte strategier.

Der vil være fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Forventningen til regnskabet for 2025 er fortsat et resultat mellem nul og minus ti millioner kroner.

Det var ifølge Forbrugerombudsmanden vildledende, da Eva Solo og Fiskars skrev på emballagen til stegepander, at produktet var fri for stofferne PFOS og PFOA.

Nu har virksomhederne dækket de vildledende udsagn med vildledende klistermærker.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Stofferne PFOS og PFOA er ulovlige og må slet ikke være i stegepander i Danmark.

Forbrugere må ikke tro, at de køber et produkt, som er mindre sundheds- eller miljøskadeligt end andre produkter, hvis det ikke er tilfældet.

Og derfor må virksomheder ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen ikke reklamere med, at deres produkter ikke indeholder stofferne.

– Ingen stegepander må indeholde PFOA eller PFOS, og en virksomhed må derfor ikke reklamere med, at stofferne ikke er i dens produkter, da den jo blot overholder lovgivningen, siger han i pressemeddelelsen.

Forbrugerombudsmanden indskærpede i december 2024 markedsføringsreglerne over for Eva Solo og orienterede Fiskars om dem.

Efterfølgende har begge virksomheder dækket de vildledende udsagn med klistermærker.

Men på klistermærkerne står der blot nye vildledende udsagn, mener Forbrugerombudsmanden.

Både Eva Solo og Fiskars skriver på klistermærkerne, at der på emballagen ikke må oplyses om, at produktet ikke indeholder ulovlige stoffer – selv om det er korrekt.

Begge virksomheder gentager på klistermærket, at produktet er fri for PFOS og PFOA.

PFOS og PFOA er begge fluorstoffer, som hører under fællesbetegnelsen PFAS.

Stofferne gør produkter afvisende over for fedt, vand og snavs og er derfor blevet brugt i alt fra fødevareemballage til friluftstøj. Også i nonstick-belægning på stegepander bliver PFAS-stoffer ofte brugt.

Men fluorstoffer er svært nedbrydelige og bliver derfor ophobet i både mennesker og miljø. Flere af stofferne er sundhedsskadelige, og de er derfor blevet forbudt i EU.

I 2022 undersøgte Forbrugerrådet Tænk Kemi det danske marked for stegepander, som var markedsført som frie for PFOA eller PFOS.

Her fandt Tænk ni eksempler, som viste sig at indeholde fluorstoffet PTFE, som ikke er ulovligt.

PTFE er bedre kendt som teflon og hører også under fællesbetegnelsen PFAS.

Det er ikke skadeligt i sig selv at bruge en stegepande med PTFE, understreger Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Stoffet er bundet i belægningen og kan først frigives, hvis panden kommer op på temperaturer på 250 grader eller mere.