Seneste nyheder

USA’s militær har udført et dødeligt angreb mod et skib i internationalt farvand i den østlige del af Stillehavet.

Det skriver den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på X natten til onsdag dansk tid.

Her lyder det, at to mænd, som befandt sig på skibet, mistede livet i angrebet.

Ifølge USA var der tale om det, som landet kalder narkoterrorister. Deres nationalitet fremgår ikke umiddelbart.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet var involveret i ulovlig narkotikasmugling langs en kendt rute for narkotikahandel, og at skibet fragtede narkotika, lyder det fra Hegseth.

I opslaget deler ministeren også et 18-sekunder langt videoklip, hvor man kan se en båd, der ligger i vandet, og som eksploderer, efter at den tilsyneladende bliver ramt af et luftangreb.

– Vi vil finde og standse ethvert fartøj, der har til hensigt at smugle stoffer til USA for at forgifte vores indbyggere. At beskytte fædrelandet er vores topprioritet. Ingen kartelterrorist har en chance over for det amerikanske militær.

Ti personer er døde, og omkring 20 personer er kommet til skade efter en brand på et plejehjem i byen Tuzla i det nordlige Bosnien sent tirsdag aften.

Det oplyser plejehjemmet ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Branden udbrød omkring klokken 20.45 tirsdag aften.

Det bosniske medie Federalna TV rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at branden var slukket omkring klokken 22.00.

Ersija Asceric Mujedinovic, der er talsperson for University Clinical Centre Tuzla, oplyser til mediet tuzlanski.ba, at flere patienter er i behandling for kulilteforgiftning.

Mediet skriver desuden, at brandfolk, politibetjente, medicinsk personale og ansatte på plejehjemmet er blandt de tilskadekomne.

Det fremgår ikke, hvad der forårsagede branden på plejehjemmet.

USA’s præsident, Donald Trump, har igen nomineret mangemilliardæren Jared Isaacman til posten som chef for Nasa.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– I aften er jeg glad for at nominere Jared Isaacman, der er en dygtig erhvervsleder, filantrop, pilot og astronaut, som administrator for Nasa, lyder det.

Sætningen er en nærmest tro kopi af et opslag, som Trump lagde op på Truth Social i december, før han tiltrådte præsidentembedet for anden gang i januar.

Også her udpegede Trump nemlig Isaacman som kommende chef for det amerikanske rumagentur.

I juni lød det så fra Trump, at han ville trække nomineringen tilbage. Der lød ingen forklaring på tilbagetrækningen.

I opslaget natten til onsdag lyder der ingen forklaring på, hvad der har ændret sig siden juni, og hvorfor Trump nominerer Isaacman igen.

Isaacman, som er grundlægger og direktør for virksomheden Shift4 Payments, blev i 2024 den første privatperson på rumvandring.

Han er ifølge AFP en fremtrædende skikkelse i den kommercielle rumfart gennem sine samarbejder med Elon Musk-ejede SpaceX. Nyhedsbureauet omtaler Isaacman som allieret med Musk.

Som chef for Nasa kan Isaacman måske stå over for interessekonflikter på grund af de økonomiske forbindelser til Musk, har AFP skrevet.

Musk og Trump havde tidligere på året et offentligt skænderi på sociale medier.

Musk var engang én af Trumps nærmeste rådgivere og stod i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge), som skulle finde besparelser i det offentlige.

Men forholdet mellem de to mænd brast, da Musk offentligt kritiserede den budgetpakke, som Trump har kaldt for “Big, Beautiful Bill”, på sociale medier. Lovpakken blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i starten af juli.

Trump svarede igen, og Musk hævdede blandt andet, at Trumps navn stod i de omstridte Epstein-dokumenter, der stammer fra sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Nasas fungerende chef, Sean Duffy, åbnede i oktober en månelandingskontrakt til Artemis 3 for andre udbydere end SpaceX, fordi der har hersket tvivl om, hvorvidt SpaceX kan nå at levere Starship-månelanderen i tide.

Ukraines militær melder tirsdag om angreb på et olieraffinaderi og en kemikaliefabrik langt inde i Rusland.

Generalstaben, der er den øverste ledelse ved Ukraines militær, skriver på beskedtjenesten Telegram, at militæret har udført et angreb på et raffinaderi tilhørende olieselskabet Lukoil i byen Kstovo i Nizjnij Novgorod-regionen.

Kstovo ligger omkring 450 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

Generalstaben hævder, at raffinaderiet leverer olie til det russiske militær. Omfanget af skaderne er i gang med at blive vurderet, lyder det videre.

Rusland har ikke kommenteret angrebet, men guvernøren i Nizjnij Novgorod-regionen, Gleb Nikitin, siger, at det russiske luftforsvar har afværget et angreb udført med 20 droner nær Kstovo.

Den øverste ledelse ved Ukraines militær melder desuden om et ukrainsk droneangreb på en kemikaliefabrik i det centrale Rusland.

Angrebet på fabrikken, der ligger i republikken Bashkortostan, har ifølge generalstaben ved Ukraines militær forårsaget betydelig skade.

Regionale myndigheder i Bashkortostan bekræfter, at ukrainske droner har beskadiget en fabrik i byen Sterlitamak, men at anlægget fortsat er i drift.

Sterlitamak ligger omkring 1400 kilometer øst for Moskva.

Ukraine har gennem flere måneder rettet angreb mod blandt andet olieraffinaderier og -depoter i Rusland.

Ruslands olieproduktion har den seneste tid fået stor opmærksomhed fra USA’s præsident, Donald Trump, der mener, at eksporten af russisk olie er med til at finansiere krigen i Ukraine.

I slutningen af august fordoblede Trump den amerikanske importtold på indiske varer fra 25 til 50 procent og begrundede det med indiske indkøb af russisk olie.

Trump har også opfordret andre lande til indføre sanktioner mod lande, der køber olie og gas fra Rusland.

I oktober meddelte USA’s finansministerium, at det har indført sanktioner mod Lukoil og også Rosneft, der er et andet russisk energiselskab.

Reuters/

Chancerne for at gå videre i Champions League svinder i den grad ind for formsvage FC København.

På bundlinjen står der blot et point for fire kampe, efter at holdet tirsdag aften blev banket 4-0 af Tottenham på udebane.

I det nordlige London dannede et par store fejl af målmand Dominik Kotarski grundlag for, at Thomas Frank tog sin anden sejr i turneringen som træner for storholdet.

Tottenham var kun ti mand på banen det meste af anden halvleg, men formåede alligevel at være klart bedst og gøre sejren større.

Mens Tottenham kravler op i den sjove ende af den 36 hold store tabel, er FCK en del af bunden.

Eneste gode nyhed for FCK var, at holdet tilsyneladende slap derfra uden skader.

Til kampen på det topmoderne stadion vendte Gabriel Pereira tilbage efter sygdom, men han så noget rusten ud i det centrale midterforsvar.

En opspilsfejl højt på banen fra brasilianeren blev kostbar efter 19 minutter, men kun fordi Dominik Kotarski samtidig drog ud på en gedigen skovtur.

Det udnyttede Brennan Johnson til at afdrible kroaten og sparke bolden i det tomme mål.

Forinden havde FCK stillet sig tilfreds med at stå lavt på banen og overlade initiativet til Tottenham, som ikke for alvor havde været farlig.

Scoringen gav til gengæld værterne tro på mere, og det burde også være blevet 2-0 inden pausen.

Rapfodede Xavi Simons serverede bolden for en helt fri Randal Kolo Muani, som på forunderlig vis formåede at ramme drikkedunken ved siden af buret.

PSG-lejesvenden har stadig sit første mål til gode i Tottenhams trøje, og han virkede igen blottet for selvtillid, da han lige før pausen pandede et perfekt indlæg over mål.

Tottenham havde brug for fejl fra gæsterne for at score, og kort inde i anden halvleg kom der endnu en gave fra Kotarski.

Keeperen kom for sent frem til en lang bold, og hans forsøg på at losse den væk blev blokeret.

Muani var først på den lidt tilfældige bold, som han lagde til rette for Wilson Odobert, der med indersiden øgede til 2-0.

Spændingen så ud til at være punkteret, men ud af det blå fik de danske mestre en livline.

En hasarderet tackling af målscoreren Johnson blev takseret til et rødt kort til stor frustration for hovedparten af de 49.565 tilskuere.

Men de genfandt hurtigt det gode humør, som generelt prægede aftenen på Tottenham Hotspur Stadium.

FCK satsede mere offensivt og blev straffet prompte.

To omstillinger endte inden for få minutter med scoringer. Først drev Micky van de Ven bolden imponerende frem på egen hånd, før han udplacerede Kotarski.

Og umiddelbart efter tegnede João Palhinha konturerne af en ydmygelse.

Overliggeren forhindrede otte minutter før tid Richarlison i at forværre afklapsningen, og i tillægstiden brændte han også et straffespark, men det lever Tottenham nok med på en dag, hvor holdets sløje hjemmebanestatistik blev forbedret.

Et fransk par, der har været tilbageholdt i Iran i over tre år, er tirsdag blevet løsladt fra et fængsel i hovedstaden, Teheran.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Enorm lettelse. Cécile Kohler og Jacques Paris, der har været tilbageholdt i tre år i Iran, er blevet løsladt fra Evin-fængslet og er på vej til den franske ambassade i Teheran.

– Jeg glæder mig over det her første skridt. Vi fortsætter dialogen, så de kan komme tilbage til Frankrig hurtigst muligt, skriver han.

Lidt senere oplyser den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, at parret er ankommet på ambassaden og er i god behold. Men det står ikke klart, hvornår de kan få lov til at forlade landet.

For de er kun betinget løsladt, og der foregår fortsat en retssag om deres løsladelse, meddeler Irans udenrigsministerium.

De to lande har i flere år forhandlet om tilbageholdelsen af det franske par. Ifølge Frankrig blev de anholdt uden en gyldig grund.

41-årige Cécile Kohler og 72-årige Jacques Paris blev anholdt under en rejse i maj 2022. De blev anklaget for spionage, men deres familier har fortalt, at de udelukkende tog til Iran som turister.

Parret er blandt flere franskmænd og andre europæere, der i de seneste år er blevet tilbageholdt i Iran. Flere af de europæiske lande – heriblandt Frankrig – hævder, at Iran tager dem som gidsler for at kunne få indrømmelser i forhandlinger med vestlige lande.

Frankrig har desuden anklaget Iran for at tilbageholde franskmænd under torturlignende forhold.

Begge anklager afviser Iran.

Efter anholdelsen af de to franskmænd – som er blevet idømt fængselsstraffe på 17 og 20 år – gik Frankrig til FN’s internationale domstol i Haag.

Men i september droppede domstolen sagen – efter ønske fra Frankrig. Det førte til spekulationer om en mulig forhandling mellem landene.

Det er tidligere kommet i stand, at vestlige lande har løsladt iranere til gengæld for deres egne statsborgere, og Iran har sagt, at der kan blive tale om en byttehandel, hvor iraneren Mahdieh Esfandiari bliver løsladt.

Hun er sigtet i Frankrig for på sociale medier at billige terror.

Den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, har tirsdag på fransk tv afvist at svare på, om der er indgået en aftale med Iran.

AFP

Flytrafikken er genoptaget i lufthavnen i Belgiens hovedstad, Bruxelles, efter at luftrummet var lukket to gange tirsdag aften.

Det skriver mediet Het Laatste Nieuws klokken 23.10.

Et fly til Bulgariens hovedstad, Sofia, er afgået, og der er igen aktivitet på landingsbanerne, skriver mediet.

Årsagen til nedlukningerne var meldinger tidligere på aftenen om, at der var blevet set en drone.

Kurt Verwilligen, som er talsperson for den belgiske lufttrafiktjeneste, sagde til nyhedsbureauet Reuters, at en drone blev set nær lufthavnen i Bruxelles kort før klokken 20.

Som en sikkerhedsforanstaltning blev lufthavnen herefter lukket.

En af de flypassager, der blev påvirket af nedlukningen, var Danmarks finansminister, Nicolai Wammen (S), der tirsdag aften befandt sig i Belgiens hovedstad.

– Dagens EU-møder i Bruxelles slutter med nedlukning af lufthavnen på grund af droneobservationer. Kan blive en lang nat, skrev Wammen i et opslag på det sociale medie Facebook.

De to nedlukninger har givet store udfordringer for de flyselskaber, der opererer fra lufthavnen.

Flyselskabet Brussels Airlines oplyser til Het Laatste Nieuws, at selskabet tirsdag aften har været nødsaget til at aflyse 16 afgange fra Bruxelles.

– Derudover har vi haft omkring otte fly, som vi har omlagt til alternative lufthavne – for eksempel Oostende, Charleroi, Eindhoven og Maastricht, siger talsperson Nico Cardone til mediet.

Bruxelles er ikke den eneste belgiske lufthavn, der har haft problemer tirsdag aften.

Også lufthavnen i Liège har meldt om lukket luftrum.

Lufthavnen i Bruxelles havde sidste år omkring 24 millioner passagerer, mens lufthavnen i Liège er væsentligt mindre.

Droneobservationerne tirsdag har fået indenrigs- og sikkerhedsminister i Belgien Bernard Quintin til at bede Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at indkalde det nationale sikkerhedsråd til møde, skriver Het Laatste Nieuws.

Der har i Europa været stor opmærksomhed på droner, efter at blandt andet Københavns Lufthavn i september lukkede luftrummet som følge af meldinger om droner.

Israel har modtaget liget af et gidsel fra Røde Kors i Gaza.

Det oplyser det israelske premierministerkontor tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den seneste overdragelse sker som led i den igangværende aftale om våbenhvile i Gaza.

– Israel har via Røde Kors modtaget en kiste med et faldent gidsel, der blev overdraget til det israelske militær og Shin Bet (efterretningstjeneste, red.), står der i en meddelelse fra premierministerkontoret.

Senere tirsdag bekræfter kontoret i et opslag på det sociale medie X, at en undersøgelse har bekræftet ligets identitet.

Tirsdagens overdragelse sker, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas tidligere på dagen sagde, at det havde fundet liget af et gidsel i Shejaia, som er en forstad til Gaza By.

Gidslet var blevet fundet i et område, som Israel havde givet Hamas og Den Internationale Røde Kors Komité adgang til.

En våbenhvile, som USA var med til at forhandle på plads, har været gældende i Gaza siden 10. oktober.

De fleste kampe er ophørt. Men parterne har beskyldt hinanden for gentagne brud på våbenhvileaftalen, der indeholder en række faser, som endnu ikke er trådt i kraft – og som kan blive ganske svære at få gennemført.

Blandt andet skal Hamas ifølge aftalen afvæbnes.

Hamas har frigivet de sidste levende gidsler, siden den seneste aftale kom i stand – nemlig 20. Men inden tirsdag manglede otte ud af 28 døde gidsler fortsat at blive givet tilbage.

Israel har beskyldt Hamas for at trække processen med at overdrage de døde gidsler i langdrag.

Imens har den palæstinensiske gruppe sagt, at processen er langsom, da mange er begravet under murbrokkerne i det krigshærgede Gaza.

Det var den 7. oktober 2023, at Hamas førte an i et angreb mod Israel, der kostede 1200 mennesker livet, mens 251 gidsler blev taget med til Gaza.

Israels offensiv i Gaza har dræbt over 68.000 palæstinensere ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza.

En stor politiindsats, som kostede 121 mennesker livet i Rio de Janeiro, var en “massakre” og bør undersøges.

Det siger den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der var en massakre, og jeg mener, at det er vigtigt at få fastslået de omstændigheder, som den fandt sted under, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP under et interview med internationale journalister.

Aktionen i den brasilianske millionby i sidste uge var rettet mod en narkotikabande. Tusindvis af betjente var indsat i kampen mod banden, og der var også adskillige pansrede køretøjer.

Fire betjente var blandt de mange døde.

Efter aktionen viste billeder, hvordan lig var blevet lagt på en lang række på en gade i Rio de Janeiro. Billederne har ført til fordømmelse fra menneskerettighedsaktivister.

– Dommerkendelsen handlede om at gennemføre arrestordrer, ikke et massedrab – og alligevel var der et massedrab, siger Luiz Inacio Lula da Silva ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Operationen fandt sted 28. oktober og var den mest dødbringende i Brasiliens historie.

Den var rettet mod banden Comando Vermelho, Den Røde Kommando, som er en af Brasiliens mest magtfulde kriminelle grupper.

Den kontrollerer narkotikahandlen i flere favelaer, som er navnet på de ofte fattige og tæt befolkede områder, hvor folk typisk ikke har tilladelse til at bygge deres bolig – og hvoraf flere ligger i millionbyens bakkede landskab.

Trods rettighedsgruppers kritik viser målinger ifølge AFP, at mange borgere i Rio de Janeiro støttede politiaktionen.

Også guvernøren i Rio de Janeiro, Claudio Castro, har betegnet aktionen som en succes. Han har sagt, at de eneste “sande ofre” var de betjente, der mistede livet. Alle andre dræbte var kriminelle, har han sagt.

Lula siger, at det “hårde faktum er, at angående dødstallet ser nogle måske operationen som en succes”.

– Men når man ser det som et delstatsligt tiltag, var den katastrofal, siger præsidenten ifølge Reuters.

Udtalelserne er Lula kommet med i byen Belém, hvor FN’s klimatopmøde COP30 begynder næste uge.

Hvis det står til Venstre, skal et grundprincip i forbindelse med ejendomsvurderingerne fjernes.

Det siger politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) til Berlingske.

Ejendomsvurderingerne har blandt andet været kritiseret for, at grundværdierne i en lang række tilfælde har været højere end ejendomsværdien.

Regeringspartiet vil ifølge Jan E. Jørgensen konkret fjerne princippet om at vurdere en grund efter den bedst mulige økonomiske anvendelse, sådan som det er i dag. I stedet for skal der vurderes efter, hvad der faktisk står på grunden her og nu.

– For at skære forslaget helt ud i pap: Hvis du har en villa, så skal den vurderes som en villa med en villagrund under. Og hvis lokalplanen siger, at villaen kan rives ned, og der kan bygges et højhus på grunden, så skal ejeren først beskattes af det til den tid, hvis det bliver bygget, siger Jan E. Jørgensen til Berlingske.

De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede. De fleste boligejere har nu modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.

De skævheder, der er kommet frem i medierne i forbindelse med ejendomsvurderinger, skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man netop følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.

Skatteordfører Ammar Ali fra Moderaterne, et andet regeringsparti, skriver til Berlingske, at Venstres forslag lyder fint:

– Efter vores opfattelse bør grunde vurderes ud fra de faktiske forhold på grunden, ikke ud fra en teoretisk “bedst mulig økonomisk udnyttelse”.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skriver til Berlingske, at hun står bag “de bærende søjler i forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016”. Altså at grunde skal vurderes ud fra grundens bedste økonomiske anvendelse.

Praktiserende læger kan fremover få over en million kroner i støtte fra Region Sjælland, hvis de åbner en praksis i en af de kommuner, hvor der er størst mangel på læger.

Det er en del af en ny tilskudsordning, som Region Sjælland tirsdag beskriver i en pressemeddelelse.

Op til 1.250.000 kroner kan en læge få for at slå sig ned i kommuner som Lolland, Odsherred og Slagelse.

Det gælder for 9 kommuner ud af de i alt 17 i regionen.

Eksisterende klinikker kan også få tilskud til at udvide med en eller flere læger, og samtidig får nye læger lovning på et beløb svarende til 1100 patienter, hvis de har få patienter.

Håbet er, at man kan lokke flere praktiserende læger til at søge væk fra de største byer i landet.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få flere praktiserende læger. Jeg håber, at denne økonomiske gulerod er med til at overbevise dem, der overvejer at blive praktiserende læge i Region Sjælland, siger regionsrådsformanden Trine Birk Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Det er målet i Region Sjællands budgetaftale for næste år, at der i løbet af 2026 skal komme 56 flere læger til regionen.

Samtidig vil regionen også have flere af de nuværende praktiserende læger til at blive længere på arbejdsmarkedet. Klinikker med læger over 63 år får derfor et tilskud.

Foruden kommunerne Lolland, Odsherred og Slagelse er det også i Kalundborg, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Greve og Stevns kommuner, at nye læger kan få guleroden på over en million kroner.

Pengene kommer fra en aftale mellem regeringen og Danske Regioner. Den handler om, hvordan sundhedsreformen fra 2024 skal implementeres.

Et af de store temaer i reformen er, at det nære sundhedsvæsen i Danmark skal forbedres. Det skal et øget antal praktiserende læger hjælpe med.

Samtidig skal sundhedsvæsnet være mere lige, har partierne bag reformen sagt. Men det er noget af en opgave, for det har vist sig at være svært at tiltrække nye praktiserende læger til især nordjyske og vestsjællandske kommuner.

I Nordjylland har man blandt andet sat optaget på lægeuddannelsen i Aalborg op, og regionen vil så forsøge at fastholde lægerne efter endt uddannelse.

Mens der fortsat er meldinger om kampe mellem ukrainske og russiske soldater i ruinerne af byen Pokrovsk, har præsident Volodymyr Zelenskyj besøgt frontlinjeområderne.

Det fremgår af opslag på sociale medier fra præsidenten tirsdag.

Under samtaler med styrker fra luftvåbnet var “den operationelle situation nær Pokrovsk” hovedtemaet, skriver Zelenskyj på X.

Pokrovsk er en strategisk vigtig by og et knudepunkt for både vej- og togtrafik i det østlige Ukraine.

Ukraine er under pres i byen, anerkendte Zelenskyj mandag. Men fra ukrainsk side er det blevet afvist, at ukrainske soldater i byen er blevet omringet.

Det ukrainske militær siger ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag, at der er voldsomme kampe i en del af byen, som har stor betydning for forsyningslinjerne til fronten.

Flere specialstyrker er ifølge Ukraine ankommet. Derudover skal flere våben og mere udstyr være på vej, lyder det.

Hvis Rusland indtager byen, vil landet potentielt få mulighed for at rykke yderligere frem i regionen Donetsk, som Rusland ønsker at overtage i sin helhed.

De to største byer, som Rusland ikke har overtaget i Donetsk, er Kramatorsk og Slovjansk.

Pokrovsk havde før krigen omkring 60.000 indbyggere. Men de fleste civile er flygtet for længe siden.

En dommer siger tirsdag, at hun ikke ser nogen grund til at involvere retten i den budkrig, der foregår mellem Novo Nordisk og Pfizer.

Det er resultatet af et indledende retsmøde, som har fundet sted i den amerikanske delstat Delaware.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommeren har dog afsat tid til et nyt retsmøde onsdag for at “gennemgå processen” (review the process, red.).

De to kamphaner mødes tirsdag i retten, fordi Pfizer har sagsøgt Novo for at bryde konkurrencelovgivningen i en sag om et muligt opkøb.

Pfizer var på vej til at købe biotekselskabet Metsera, da Novo Nordisk i torsdags kom med et højere bud.

Pfizer vil med søgsmålet blandt andet forhindre Novo Nordisk i at “få kontrol over, svække og potentielt ødelægge en spirende amerikansk konkurrent”, har selskabet tidligere udtalt.

I søgsmålet beskrives det, at Novo Nordisks bud på Metsera skal være en konkurrencebegrænsende handling for at beskytte sin dominerende markedsposition inden for GLP-1-midler.

GLP-1 er det aktive stof, der blandt andet findes i Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som gør, at mæthedsfornemmelsen øges.

Novo Nordisk mener ikke, at selskabet har brudt konkurrencelovgivningen.

Selskabet Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Tirsdag kom det frem, at begge konkurrenter har øget deres bud på Metsera.

Novo Nordisk har løftet sit bud, så den samlede opkøbspakke nu har en værdi af ti milliarder dollar. Det svarer til 65 milliarder kroner.

Pfizers bud lyder på 8,1 milliarder dollar.

Onsdagens retsmøde finder sted klokken 15.15 lokal tid.

Politiet er tirsdag rykket ud til Tusborgvej i Vodskov for at undersøge et såkaldt mistænkeligt forhold. I den forbindelse er der opsat afspærringer.

Sidst på eftermiddagen oplyser Nordjyllands Politi, at sagen drejer sig om en person, der er fundet død nær nogle fodboldbaner.

Ifølge politiet har liget ligget på stedet “i længere tid”, og der skal nu foretages undersøgelser, som vil tage det meste af aftenen.

Politiet oplyser ikke, hvorvidt der er tegn på en forbrydelse.

Når politiet anvender betegnelsen “mistænkeligt forhold” i forbindelse med dødfundne personer, betyder det, at man iværksætter samme efterforskningsskridt, som var der tale om et drab.

Det gør man for at sikre eventuelle tekniske spor og relevante vidneforklaringer, som ellers kunne risikere at gå tabt eller blive påvirket, hvis man ventede.

Det er langtfra alle undersøgelser af dødfundne, som fører til en mistanke om, at der er sket noget kriminelt.

Den danske lydkoncern Demant har omsat for 5,5 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det er tre procent mere end i den tilsvarende periode sidste år, viser koncernens kvartalsregnskab tirsdag.

Selv om omsætningen vokser, så lever væksten ikke helt op til selskabets forventninger.

Det får da også Demant til at spå, at man sandsynligvis lander i den lavere ende af de forventninger, som blev meldt ud i august.

Her lød det, at man regnede med et driftsresultat for året på mellem 3,9 og 4,3 milliarder kroner.

Demant udvikler og producerer høreapparater til høreklinikker og forbrugere i hele verden.

Selskabet har over 22.000 ansatte på globalt plan.

Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i Københavns Kommune, Pernille Rosenkrantz-Theil, siger nej til fri hash.

Det slår hun fast til Altinget, og dermed ændrer Socialdemokratiet i København kurs på området.

Eksministeren er også kommet med budskabet i sin bog “København, København”, som udkom for nylig.

Legalisering af netop cannabis har længe været en mærkesag for Socialdemokratiet i København. Men det ændrer sig altså med Pernille Rosenkrantz-Theil som overborgmesterkandidat.

Eksempelvis arbejdede de to tidligere overborgmestre i København Frank Jensen (S) og Sophie Hæstorp Andersen (S), som begge kæmpede for forsøg med fri hash i København.

– Hvis man som barn vokser op i en familie, hvor man ikke kan styre sit hashindtag, så får man en fornemmelse af, at det er sådan hele samfundet er. Og jeg mener, at man er med til at legitimere misbrug, hvis man legitimerer cannabis, siger Rosenkrantz-Theil til Altinget.

Tidligere har Rosenkrantz-Theil selv kæmpet for fri hash, men et besøg i New York fik hende på andre tanker.

Rosenkrantz-Theil fortæller, at hun boede “i et relativt fattigt kvarter i Brooklyn”, hvor folk ifølge eksministeren sad og røg hash i det fri. Hun beretter om en stank af misbrug i den amerikanske storby.

– Sådan har jeg ikke lyst til, at København skal udvikle sig, siger Rosenkrantz-Theil.

I bogen “København, København” svarer hun ifølge Information i øvrigt ja til spørgsmålet om, hvorvidt hun selv har røget hash.

– Ja, det har jeg. En hel del, faktisk. Men det er mange år siden sidst, svarer Rosenkrantz-Theil i bogen.

Der er kommunalvalg landet over 18. november.

København har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938. Partiet har dog haft magten i København i over 100 år.

Lige nu er Lars Weiss (S) overborgmester. Han afløste i august sidste år Sophie Hæstorp Andersen (S) på posten, da Hæstorp Andersen blev udnævnt til social- og boligminister. Den ministerpost havde Rosenkrantz-Theil, men hun blev partiets overborgmesterkandidat i stedet for.

Danske Spil har ikke Rosenkrantz-Theil som favorit til overborgmesterposten. Sent tirsdag eftermiddag, altså med to uger til valget, giver Rosenkrantz-Theil pengene 3,75 gange pengene igen.

SF’s Sisse Marie Welling giver pengene 1,8 gange igen, mens Line Barfod fra Enhedslisten giver pengene 3,1 igen. De Konservatives Jakob Næsager er den fjerde overborgmesterkandidat, og han giver pengene 14 gange igen.

Politiet har ifølge Ritzaus oplysninger tirsdag foretaget endnu en anholdelse i en opsigtsvækkende drabssag fra foråret, hvor en mand blev skudt og dræbt for øjnene af en 12-årig pige.

Den anholdte er en kvinde, som onsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Københavns Vestegns Politi bekræfter over for Ritzau, at der er sket anholdelse af en kvinde i 30’erne, og at der er rejst sigtelse for medvirken til drab i Søborg.

Politiet oplyser ikke, at der er tale om drabssagen fra Novembervej, men Ritzaus øvrige oplysninger underbygger, at der er tale om netop den sag.

Det var sidst på eftermiddagen fredag den 2. maj på Novembervej i Søborg ved København, at en 35-årig mand sad i en personbil, da flere gerningsmænd målrettet gik mod bilen.

Det har politiet tidligere oplyst med henvisning til øjenvidneberetninger fra stedet.

Ud over den 35-årige mand befandt en 12-årig pige sig i bilen. Politiet har tidligere oplyst, at den 35-årige er bror til en mand med tilknytning til bandemiljøet.

I første omgang blev manden alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere afgik ved døden.

En uges tid efter skyderiet blev den første mistænkte anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet. Seks dage senere blev yderligere to anholdt, som også blev varetægtsfængslet. Og den 26. maj blev en fjerde mand anholdt og fængslet.

Sagen er indtil videre blevet behandlet for lukkede døre, og de nærmere detaljer er derfor indtil videre ukendte.

Et politisk flertal er enig om tre europæiske leverandører til det mellemrækkende jordbaserede luftforsvar, som skal være med til at genopbygge Danmarks nedlagte missilforsvar.

Det sker efter en militærfaglig indstilling fra forsvarschef Michael Hyldgaard ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

– Jordbaseret luftforsvar er en absolut topprioritet i opbygningen af Forsvaret. Det er et stort og vigtigt skridt for Danmarks sikkerhed, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

I september fik Forsvaret grønt lys af Folketinget til at anskaffe otte mellem- eller langtrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.

Et kort- og mellemrækkende system skal gribe ind over for trusler på afstande mellem fem og 50 kilometer.

De systemer kan typisk ikke ramme ballistiske missiler, og derfor skal der anskaffes et langtrækkende luftforsvarssystem. De kan sætte ind over for trusler, som er længere end 50 kilometer væk.

For det langtrækkende system anskaffes det fransk-italiensk producerede SAMP/T.

For mellemrækkende systemer har forligskredsen besluttet, at sammensætningen skal bestå af systemer fra det norsk producerede NASAMS, det tyske IRIS-T og det franske VL MICA.

– Erfaringerne fra Ukraine viser, at jordbaseret luftforsvar spiller en afgørende rolle i forhold til beskyttelse af blandt andet civilbefolkningen mod russiske angreb fra luften.

– Forsvaret kan allerede fra omkring årsskiftet se frem til, at den første del af Forsvarets jordbaserede luftforsvar kan tages i operativ anvendelse, siger Troels Lund Poulsen.

Undervejs i forløbet har der i forsvarsforligskredsen været uenighed om, hvorvidt der potentielt skulle købes jordbaseret luftforsvar fra israelske producenter.

De Radikale og SF har været imod, mens det for borgerlige partier ikke har været et væsentligt tema, hvilket land der producerer luftforsvaret.

Debatten er blevet rejst, efter at Israel gik ind i Gaza for at udslette Hamas. Den militante bevægelse stod bag et omfattende angreb på Israel i oktober 2023, hvor 1200 israelere blev dræbt, og flere hundrede blev gidsler.

Det israelske alternativ blev dog endegyldigt droppet i slutningen af oktober, da Forsvarsministeriet meddelte, at et israelsk system var blevet fravalgt efter militærfaglig anbefaling som en del af midlertidig løsning, indtil det permanente jordbaserede luftforsvar er på plads.

Forsvaret har ikke rådet over jordbaserede luftforsvarssystemer siden 2004.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har løftet sit bud på det amerikanske biotekselskab Metsera, så den samlede opkøbspakke nu har en værdi af ti milliarder dollar.

Det oplyser Metsera i en selskabsmeddelelse. Novo Nordisk har siden bekræftet det.

Beløbet svarer til cirka 65 milliarder kroner.

Det danske medicinalselskab kæmper i disse dage mod den amerikanske lægemiddelproducent Pfizer om Metseras gunst.

Pfizer har også løftet sit bud, så det nu lyder på 8,1 milliard dollar, fremgår det af selskabsmeddelelsen.

De to kamphaner mødes tirsdag i retten, fordi Pfizer har sagsøgt Novo for at bryde konkurrencelovgivningen i Metsera-sagaen.

Pfizer vil blandt andet forhindre Novo Nordisk i at “få kontrol over, svække og potentielt ødelægge en spirende amerikansk konkurrent”, har selskabet tidligere udtalt.

Pfizer var på vej til at købe biotekselskabet, da Novo Nordisk i torsdags kom med et højere bud.

I søgsmålet beskrives det, at Novo Nordisks bud på Metsera skal være en konkurrencebegrænsende handling for at beskytte sin dominerende markedsposition inden for GLP-1-midler.

GLP-1 er det aktive stof, der blandt andet findes i Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som gør, at mæthedsfornemmelsen øges.

Novo Nordisk mener ikke, at selskabet har brudt konkurrencelovgivningen.

Metsera har tidligere udtalt, at Pfizers sagsanlæg er “nonsens”.

Biotekselskabet mener ligeledes, at Pfizer forsøger at bruge sagsanlæggene mod Novo Nordisk og Metsera for at få mulighed for at købe Metsera til en lavere pris, end den Novo Nordisk byder.

Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Det er en domstol i delstaten Delaware, der nu skal tage stilling til i alt to søgsmål fra Pfizer.

Det andet er rettet mod både Metsera og Novo, som anklages for at bryde Pfizers købsaftale med førstnævnte.

Østre Landsret har tirsdag idømt en 41-årig mand 12 års fængsel for drabsforsøg, efter at han 28. september 2023 affyrede mindst seks skud mod en anden bilist på Helsingørmotorvejen.

Det skriver Statsadvokaten i København på X.

Den dømte, Morten Jørgensen, kørte i midterbanen på Helsingørmotorvejen og blinkede ad en forankørende for at få ham til at trække ind, så han kunne overhale.

I stedet bremsede den forankørende, og det fik den dømte til at trække en pistol, har han forklaret tidligere under sagen.

Manden, hvis bil blev skudt på, blev ikke selv ramt, men ruderne i hans bil blev knust.

Da politiet ankom til gerningsstedet, var det svært for politifolkene at afhøre ham, da han var i chok.

Den dømte har tidligere oplyst i retten, at han har en fortid i militæret og har gået i en skydeklub i mere end 15 år.

Dommen er en stadfæstelse af Retten i Lyngbys dom fra 30. september 2024. Den valgte Morten Jørgensen at anke med begrundelsen, at der var tale om fareforvoldelse og ikke drabsforsøg.

Landsretten var imidlertid enig i byrettens vurdering af sagen.

Jørgensens forsvarsadvokat, Kristian Mølgaard, fortæller, at hans klient er skuffet over dommen.

– Vi har den opfattelse, at der ikke var skudt ind i kabinen, men søgt skudt mod døren i bilen med en lav kaliber, og at det ikke gik ud på at forsøge at dræbe nogen, men at det gik ud på at skræmme nogen i forbindelse med at føle sig chikaneret i trafikken, siger Mølgaard til Ritzau efter landsretsdommen.

Den dømte har tidligere fortalt i retten, at han var bange for, at den forankørende bilist ville påkøre ham. Derfor forsøgte den dømte at “skræmme ham”.

Ud over skudepisoden blev Morten Jørgensen også dømt for våbenbesiddelse. Det omfatter en butterflykniv, en halskniv, en kastestjerne, en økse af metal og flere skydevåben.

Politiet fandt våbnene i bagagerummet på dømtes bil og i hans lejlighed.