Seneste nyheder

Regeringen gider ikke at bidrage til at “holde en konspirationsteori i live” i sagen om slettede sms-beskeder i Minksagen fra 2020.

Sådan lyder beskeden fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt, der har stillet et skriftligt spørgsmål til justitsministeren.

– Vil ministeren tilsikre, at de enheder, der blev eller kan have været anvendt til sms’er eller dannet grundlag for lagring af sms’er i Minksagen, ikke bortskaffes, men bevares til eftertiden, således at man med eventuelt fremtidig teknologi, der kan genskabe sms’er, fortsat vil have rådighed over disse, spørger Morten Messerschmidt.

Peter Hummelgaard leverer en kontant afvisning i et folketingssvar onsdag:

– Som jeg sagde under behandlingen af Forespørgsel F2, tror jeg simpelthen
ikke på, at der er nogen, der reelt tror på, at der kan afdækkes mere i den her sag.

– Flere af de borgerlige partier stemte for en rigsret, før Minkkommissionen overhovedet havde undersøgt sagen, og det siger vel i virkeligheden alt om motiverne i den her sag, skriver justitsministeren.

Tirsdag i denne uge blev sagen om aflivning af alle danske mink forældet, da der var gået fem år.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kan dermed ikke længere blive stillet til ansvar for den beslutning, som der dengang ikke var lovhjemmel til, og som anslået kommer til at koste 30 milliarder kroner i erstatning til minkavlere.

Store dele af oppositionen har med ildhu holdt fast i sagen, som fandt sted under coronapandemien. Herunder i sagen om indhold i sms-beskeder fra blandt andre Mette Frederiksens telefon, beskeder som var blevet sat til at blive slettet automatisk efter 30 dage.

I 2021 var beskederne centrale i debatten, da det kom frem, at Mette Frederiksen og andre nøglefigurer i Statsministeriet havde indstillet deres telefoner til automatisk sletning.

Dermed kunne Minkkommissionen ikke få adgang til de efterspurgte beskeder, da kommissionen undersøgte sagen.

For nylig kunne Berlingske og B.T. berette, at et internt notat såede tvivl om, hvorvidt myndighederne havde gjort alt for at genskabe de slettede sms-beskeder mellem ministre og embedsmænd i Minksagen.

Justitsministeriet har fastholdt, at alle metoder er afprøvet for at genskabe sms-beskederne.

– Det har været foreslået, at private aktører skulle forsøge at genskabe sms-
beskederne, at der skulle rækkes ud til fremmede efterretningstjenester eller Apple, ligesom det såkaldte sensornetværk har været oppe, skriver Peter Hummelgaard.

– Det nyeste påfund er så, at myndighederne skal bevare enhederne i ubestemt
tid til en eventuel hypotetisk teknologisk mulighed i fremtiden. Det forslag handler alene om at holde en konspirationsteori i live. Det kommer regeringen ikke til at bidrage til, siger justitsministeren.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, (S) deltager ikke i dette års klimatopmøde COP30 i Belém, Brasilien.

Det fortæller hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Fravalget af klimatopmødet sker, samme dag som EU har vedtaget et nyt klimamål for 2040.

– Nu kan EU tage til COP30 i Brasilien med en klar plan og opfordring til verden om at følge trop. Jeg deltager desværre ikke selv ved COP30, da der er kommunalvalg, siger Mette Frederiksen i kommentaren.

Statsministeren plejer at deltage i højniveaudelen af klimatopmødets indledende dage.

I år foregår det den 6. og 7. november, mens kommunalvalget er den 18. november.

I år vil Mette Frederiksen koncentrere sig om kommunalvalgkampen.

De klimadiplomatiske opgaver vil derfor blive løst med klimaminister Lars Aagaard (M) i spidsen.

– Jeg er tryg ved det stærke hold, Danmark stiller med – og med klimaministeren i en central rolle som forhandler for EU, siger Mette Frederiksen.

Det er usædvanligt, at den danske statsminister ikke deltager i klimatopmødet.

Sidste år markerede Mette Frederiksen endda en ærgrelse over, at statsledere fra andre lande meldte afbud til COP29 i Aserbajdsjan.

– Jeg er her selv, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi er nogen, der bliver ved med at skubbe på den internationale klimadagsorden, sagde hun.

– Der er masser af forskellige forklaringer på, at der er afbud. Men vi kan i hvert fald konstatere, at der ikke er så mange, som der plejer. Jeg håber, det ser anderledes ud næste år.

Dette års topmøde i Brasilien vil dog blive uden den danske statsleder.

Flere andre store europæiske lande sender deres statsleder afsted. Det gælder eksempelvis lande som Tyskland, Spanien, Portugal og Finland.

Statsministerens fravalg får kritik af flere ngo’er.

– Det er højst besynderligt, at Danmark, som selvudnævnt grønt foregangsland, ikke møder op til opmødet. Netop nu er det vigtigere end nogensinde, at statsledere tager ansvar og viser, at klimaet ikke kommer i anden række, siger John Nordbo, klimarådgiver i Care.

Også i Folkekirkens Nødhjælp er man skuffet.

– Det er ærgerligt, at Danmark ikke deltager på statslederniveau, specielt med tanke på Danmarks vigtige rolle ved det her klimatopmøde. De kommende to uger bliver en diplomatisk linedans, og alle muligheder for at bygge tillid bør bruges, siger klimarådgiver Mattias Söderberg.

Efter maratonlange forhandlinger lykkedes det onsdag det danske EU-formandskab at lande en aftale om et nyt 2040-klimamål for EU.

Det glæder den danske statsminister, Mette Frederiksen (S). I en skriftlig kommentar siger hun om EU-landenes aftale:

– Jeg er glad for, at EU-landene nu er blevet enige om et klimamål for 2040 og EU’s bidrag til Parisaftalen.

– Det er et stærkt resultat for det danske EU-formandskab i en tid, hvor flere bakker på klimadagsordenen. Det er vigtigt både for klimaet og vores virksomheder, siger Mette Frederiksen.

Målet lyder på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990.

2040-klimamålet skal sikre, at EU er på vej til at indfri det lovfæstede mål om klimaneutralitet i 2050.

Dermed holder EU sig – i hvert fald på papiret – inden for Parisaftalens ambition om at gøre sit til, at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader.

Men prisen har været et kompromis, der giver EU-landene en række lempelser og muligheder for at lægge reduktionerne andre steder end i deres egne lande.

Det afspejler en situation, hvor selv store EU-lande som Tyskland og Frankrig kæmper med en svækket økonomi. Med fortsat krig i Ukraine og høje energiregninger i mange EU-lande er appetitten på nye EU-klimamål dalet.

Det betød, at blandt andet Polen og Ungarn stemte nej til målet, mens Belgien og Bulgarien undlod at stemme.

Den polske viceminister for klima, Krzysztof Bolesta, roser dog det danske EU-formandskab for at føre fair forhandlinger.

Klimamålet på 90 procent er bare urealistisk – set med polske briller – siger han:

– Aftalen sænker målet fra 90 procents reduktion nationalt til 85 procent. Men vi mener stadig, at det niveau er for højt, siger Krzysztof Bolesta.

Han henviser dermed til, at landene nu kan slippe med selv at reducere udslippet med 85 procent og betale sig fra de sidste fem procent med internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen også en revisionsklausul. Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det. Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind, erkender klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

– Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.

Samtidig bliver EU’s nye kvotesystem ETS2 – EU Emissions Trading System 2 – udskudt med et år.

Systemet dækker CO2-udledninger fra bygninger, vejtransport og andre mindre sektorer. Det er en udvidelse af det eksisterende EU ETS-system og skal få disse sektorer til at reducere deres udledninger.

Igen sker det for at hjælpe EU-landene med overgangen frem mod 90 procent-målet.

Demokraterne tog en stribe sejre, da der tirsdag var både borgmestervalg, guvernørvalg og folkeafstemninger på tværs af USA.

Foruden en overbevisende sejr til demokraten Zohran Mamdani ved borgmestervalget i New York City sejrede Demokraterne ved guvernørvalgene i Virginia og New Jersey.

Det viser data fra valgdatasiden Ballotpedia.

Virginia og New Jersey var de eneste delstater, der tirsdag skulle vælge nye guvernører.

Inden valget var republikaneren Glenn Youngkin guvernør i Virginia. Han erstattes af demokraten Abigail Spanberger.

Der sker til gengæld ikke et partiskifte på guvernørposten i New Jersey, hvor demokraten Phil Murphy erstattes af demokraten Mikie Sherril.

I alt 18 af USA’s 100 største byer afholdt borgmestervalg. Dagen derpå er der fundet en vinder i 12 af byerne. Af dem er alle demokrater.

Der er dog ikke tale om en decideret jordskredssejr til Demokraterne, da alle 12 byer i forvejen var ledet af demokratiske borgmestre.

Foruden New York gælder det blandt andet Atlanta, Boston, Detroit og Pittsburgh.

Af de 18 storbyer, som afholdt borgmestervalg, havde én inden valget en republikansk borgmester. Der er tale om Miami i Florida.

Resultatet af borgmestervalget i Miami er onsdag formiddag ikke offentliggjort.

Delstaterne Californien, Colorado, Maine, New York, Texas og Washington afholdt tirsdag folkeafstemninger om forskellige politiske spørgsmål.

Afstemningen i Californien er den, der har fået mest international opmærksomhed, og også her ser Demokraterne ud til at have medvind.

Ved afstemningen på den amerikanske vestkyst skulle vælgerne stemme om et forslag om en ændring af statens kongresvalgkredse.

En ændring af kredsene vil give Demokraterne en fordel, næste gang der er valg til Kongressen. Ændringen vurderes at kunne sikre partiet op til fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus, når der er midtvejsvalg i 2026.

De første resultater peger ifølge amerikanske medier på, at der er et overvældende flertal for den nye optegnelse af kredsene i Californien.

To hunde, som i weekenden bed to alpakaer ved en naturbørnehave i Ikast, er blevet aflivet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er ejeren af hundene, som har valgt at få hundene aflivet, skriver politiet.

Lørdag måtte de to alpakaer, som ifølge Herning Folkeblad hed Big Al og Small Al, aflives på grund af deres skader efter hundenes bid.

Midt- og Vestjyllands Politi har efterfølgende sigtet ejeren af de to hunde for overtrædelse af hundeloven.

Politiet har endnu ikke afgjort sagen, men hundeejeren fik allerede hundene aflivet tirsdag.

– Ejeren valgte altså selv at få hundene aflivet, inden politiet havde nået at færdigvurdere sagen, skriver politiet.

Mandag oplyste vagtchef i politikredsen Anders Bøje Hansen til Herning Folkeblad, at politiet allerede i weekenden havde tilbudt ejeren at få hundene aflivet.

Det sagde ejeren på daværende tidspunkt nej til. Derfor blev hundene placeret på et internat i Nykøbing Mors, hvor de efter planen skulle have været, indtil sagen blev afgjort.

Avisen skriver, at de to hunde henholdsvis var en rottweiler og en granddanois.

Hundeejeren kan ifølge politiet se frem til at få en bøde i sagen. Det er endnu for tidligt at sige noget om bødens størrelse.

Skal der være granskningskommissioner af Ahmed Samsam-sagen og forløbet omkring genskabelse af sms’er fra Minksagen?

Det skal nu til afstemning i Folketingssalen, efter at et mindretal i Granskningsudvalget har ønsket det.

For undersøgelserne af de to meget omtalte sager kunne ikke vedtages i udvalget, da et flertal – primært bestående af regeringspartierne – er imod.

Dermed peger alt i retning af, at Folketingssalen også vil stemme nej til granskningskommissionerne.

Alligevel bevarer Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, et spinkelt håb.

– Nu er jeg grundlæggende en demokrat, som er af den opfattelse, at intet er afgjort, før det sidste ord er sagt i en sag.

Peder Hvelplund medgiver dog, at sandsynligheden for, at et regeringsparti ændrer mening, er lille.

– Men jeg synes, at det er noget, vi skylder demokratiet, folkestyret og retsstaten, at vi også får den her debat, og at regeringen også kommer til at skulle stå til ansvar for rullende kameraer i Folketingssalen for at forsvare sit synspunkt, siger han.

En mulig granskningskommission i Samsam-sagen har været længe undervejs i Granskningsudvalget.

Tilbage i 2023 blev der vedtaget en forundersøgelse, der nu har ført til, at et mindretal vil have en egentlig granskningskommission.

– Og det synes jeg, at vi skylder i forhold til en særdeles alvorlig sag, der handler om et potentielt justitsmord, hvor vi nu har Højesterets ord for, at der var et samarbejde mellem Samsam og efterretningstjenesterne, siger Peder Hvelplund.

Da forundersøgelsen blev vedtaget i 2023, var det alle oppositionspartier, der stemte for.

Dansk Folkeparti ønsker dog på lige fod med regeringen ikke, at der nedsættes en kommission nu.

Når det kommer til spørgsmålet om en mulig kommission til at undersøge forløbet om genskabelse af sms’er i Minksagen, er SF og De Radikale ud over regeringen imod en kommission.

Der er endnu ikke fastlagt datoer for, hvornår de to beslutningsforslag om granskningskommissionerne skal behandles i Folketingssalen.

Granskningskommissioner er en forholdsvis ny form for undersøgelse af sager, der har fået kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget.

Undersøgelsesformen blev vedtaget i 2021 og er forankret i Folketinget i modsætning til andre kommissionsundersøgelser, der er forankret i regeringen og Justitsministeriet.

Minkkommissionen var den første granskningskommission af sin slags.

Forskere fra DMI og Aalborg Universitet arbejder på at udvikle mere præcise metoder til at forudse tørke.

Det skriver de to organisationer i en pressemeddelelse.

Da Danmark i 2018 blev ramt af den hidtil værste tørke i nyere tid, kostede det landbruget og følgeerhverv op mod otte milliarder kroner.

Hensigten med forskningsprojektet er at blive bedre til at forudse, hvornår tørke indtræffer, og til at overvåge og håndtere situationen bedre, lyder det.

– Vi ved, at tørke ikke bare handler om manglende regn, men om et indviklet samspil mellem betingelser i atmosfære, jord og vandløb.

– Med dette projekt får vi ny viden om, hvordan tørke opstår, udvikler sig og ophører – og hvordan vi bedst kan håndtere den – også i et fremtidigt klima, siger forsker og ph.d. Michael Butts fra DMI i meddelelsen.

Forskerne vil kombinere DMI’s erfaring med vejr- og klimaovervågning med Aalborg Universitets forskning inden for hydrologiske modeller.

Hydrologiske modeller er et videnskabeligt værktøj, der simulerer vands kredsløb fra atmosfæren til Jorden og tilbage igen.

Forskerne forventer også at blive klogere på, hvordan tørke hænger sammen med klimaforandringer.

– Hvis landbrugsproduktionen falder, kan det føre til tab af job, generelle økonomiske tab, fødevareusikkerhed og stigende fødevarepriser.

– Vi skal overvåge og forudsige tørkeperioder for at forstå, hvilke konsekvenser tørke kan få, og hvordan tørkeperioder hænger sammen med klimaforandringer, siger lektor Maike Schumacher fra Aalborg Universitet i pressemeddelelsen.

Resultaterne af forskningen vil i første omgang være relevante for forskere, beslutningstagere og myndigheder, der arbejder med klimatilpasning.

Men også fødevaresektoren og entreprenører kan få gavn af den nye viden, lyder det i pressemeddelelsen.

Forskerne forventer at være klar med de første resultater i sommeren 2027.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter projektet med en bevilling på 7,1 million kroner.

EU-landene blev onsdag enige om et nyt 2040-klimamål for EU.

Men allerede før aftalen formelt blev præsenteret i Bruxelles, får indholdet kritik fra De Grønne i EU-Parlamentet. Aftalen indeholder ganske enkelt for mange undtagelser og huller, lyder det.

SF’s Rasmus Nordqvist, som er del af den politiske gruppe De Grønne i parlamentet, er blandt andet kritisk over for, at aftalen åbner for, at EU-landene kan bruge internationale klimakreditter til at betale sig fra en del af reduktionerne.

– De mange undtagelser og klimakreditter undergraver tilliden til EU’s klimapolitik og risikerer at koste os dyrt.

– Hvis vi bruger hundredvis af milliarder på at finansiere projekter uden for EU, er det penge, vi mangler til at omstille vores egen industri og sænke energiregningen for europæerne, siger Rasmus Nordqvist.

Også Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, er kritisk over for den aftale, som det danske EU-formandskab onsdag fik i hus.

– Resultatet ser ud til at blive en hidtil uset svækkelse af EU-Kommissionens i forvejen svage mål, hvor man nu reelt set vil sænke reduktionsmålet for 2040 til kun 85 procent. Og muligvis lavere end det, siger Per Clausen.

I aftalen lyder 2040-målet formelt på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990’erne.

For at få de stadigt flere skeptiske EU-lande med på målet måtte det danske EU-formandskab dog indføre en række lempelser i forhold til, hvordan målet skal indfris.

Blandt andet bliver der mulighed for, at fem procent af 90 procent kan komme fra internationale klimakreditter.

Dermed er det “kun” 85 procent, der skal gennemføres af det enkelte EU-land.

Resten kan man betale sig fra.

– At sætte et mål for EU’s egen reduktion på kun 85 procent er, som ordsproget siger, som at tisse i bukserne for at holde sig varm.

– Det virker kort efter hensigten, men derefter er det kontraproduktivt, siger Per Clausen.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere for EU-landene at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande. Og det kan lempe kravene til industrierne i EU.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen desuden en revisionsklausul.

Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det.

Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind:

– Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.

Efter maratonforhandlinger er det onsdag formiddag lykkedes det danske EU-formandskab at få EU-landene til at sige ja til et nyt 2040-klimamål for EU.

Målet lyder på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990.

Det glæder klima- og energiminister Lars Aagaard (M), som i kraft af det danske EU-formandskab førte de langvarige forhandlinger, der sluttede 04.30 natten til onsdag og endte med, at et kvalificeret flertal af EU-landene bekræftede aftalen på et nyt møde onsdag formiddag.

– Jeg ved ikke, om I har fået noget søvn, men jeg vil gerne sige tak for jeres indsats. Det har været det hele værd. Så af hjertet tak, siger Lars Aagaard efter vedtagelsen onsdag.

2040-klimamålet skal sikre, at EU er på vej til at indfri det lovfæstede mål om klimaneutralitet i 2050.

Dermed holder EU sig – i hvert fald på papiret – inden for Parisaftalens ambition om at gøre sit til, at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader.

Men prisen har været et kompromis, der giver EU-landene en række lempelser og muligheder for at lægge reduktionerne andre steder ind i deres egne lande.

Det afspejler en situation, hvor selv store EU-lande som Tyskland og Frankrig kæmper med en svækket økonomi. Med fortsat krig i Ukraine og høje energiregninger i mange EU-lande er appetitten på nye EU-klimamål dalet.

Det betød, at blandt andet Polen og Ungarn stemte nej til målet, mens Belgien og Bulgarien undlod at stemme.

Den polske viceminister for klima, Krzysztof Bolesta, roser dog det danske EU-formandskab for at føre fair forhandlinger.

Klimamålet på 90 procent er ganske enkelt urealistisk set med polske briller:

– Aftalen sænker målet fra 90 procents reduktion nationalt til 85 procent. Men vi mener stadig, at det niveau er for højt, siger Krzysztof Bolesta.

Han henviser dermed til, at landene nu kan slippe med selv at reducere udslippet med 85 procent og betale sig fra de sidste fem procent med internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen også en revisionsklausul. Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det. Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind:

– Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.

Samtidig bliver EU’s nye kvotesystem ETS2 – EU Emissions Trading System 2 – udskudt med et år.

Systemet dækker CO2-udledninger fra bygninger, vejtransport og andre mindre sektorer. Det er en udvidelse af det eksisterende EU ETS-system og skal få disse sektorer til at reducere deres udledninger.

Igen sker det for at hjælpe EU-landene med overgangen frem mod 90 procent-målet.

En 42-årig mand, som er mistænkt i en sag om iransk spionage og tilskyndelse til et angreb i Tyskland, er onsdag morgen blevet anholdt på en adresse i Risskov ved Aarhus.

Anholdelsesaktionen er sket i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET), oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi skriver, at der er tale om en 42-årig mand, der er afghansk statsborger, og som er varetægtsfængslet in absentia i Tyskland. Det betyder, at der var en tysk arrestordre på ham.

Der var repræsentanter fra tysk politi til stede i forbindelse med indsatsen, lyder det.

Politiet oplyser, at den 42-årige mand er sigtet for drabsforsøg.

Den føderale tyske anklagemyndighed skriver i en pressemeddelelse, at manden er under kraftig mistanke for at have sagt ja til at opfordre en anden person til at begå drab.

Konkret skal den 42-årige ifølge anklagemyndigheden sent i maj have lovet en mand i 50’erne, som blev anholdt i løbet af sommeren i Aarhus-området, at han ville skaffe et våben til en tredje person, som aktuelt ikke er nærmere identificeret.

Her skal han også have lovet, at han ville tilskynde den tredje person til at angribe jøder i Tyskland, skriver anklagerne.

Anklagerne mistænker videre, at den 42-årige har været “involveret i indkøb af våben og udstyr samt teknologi til sprængstoffer i Danmark i nogen tid”.

I sagen om den 50-årige mand mistænker de tyske myndigheder, at der i Tyskland er “foretaget efterretningsaktivitet på vegne af en iransk efterretningstjeneste”, skriver PET.

Han er siden blevet udleveret til Tyskland.

Den 42-årige mand, som er anholdt onsdag i Risskov, kræves også udleveret.

I første omgang skal han onsdag klokken 13 fremstilles i grundlovsforhør i Aarhus. Det vides ikke, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Her skal en dommer vurdere, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden, indtil myndighederne har taget stilling til, om han kan udleveres til Tyskland.

Tidligere er det kommet frem, at manden i 50’erne er mistænkt for at have indsamlet informationer om jødiske lokaliteter og jødiske personer i Berlin. Han har ligeledes afghansk baggrund.

Ifølge PET er det velkendt, at Iran længe har udøvet efterretningsaktivitet i Danmark og Europa mod regimemodstandere.

Anholdelserne i Aarhus styrker billedet af, at Iran over de senere år også har rettet fokus mod blandt andet israelske og jødiske interesser.

PET vurderer, at Iran i stigende grad ved hjælp af kriminelle netværk, mellemmænd og personer i Europa er villig til at udføre voldshandlinger mod israelske og jødiske interesser.

Chefen for PET, Finn Borch Andersen, fortæller, at det vurderes, at statslige aktører, herunder Iran, spiller en stigende rolle i det europæiske trusselsbillede.

– Vi tager truslen meget alvorligt – især i lyset af observationer af iransk aktivitet og den potentielle brug af stedfortrædere til at gennemføre voldelige handlinger.

– Vi følger udviklingen nøje og er i tæt dialog med vores partnere om at koordinere vores indsats, siger PET-chefen i en skriftlig udtalelse.

Østjyllands Politi oplyser, at indsatsen også involverede ransagninger af en adresse i Trige og en anden adresse i det nordlige Aarhus.

Der var en del betjente involveret, lyder det videre.

Østjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen, men det henviser til PET og tysk politi for yderligere kommentarer.

Nordjyllands Politi advarer onsdag morgen om kraftig røg fra en brand i en industribygning på Constantiavej i Frederikshavn.

Det skriver politikredsen på X.

Ifølge Nordjyllands Beredskab er man rykket ud til branden med 11 køretøjer og 31 brandfolk, ligesom man har tilkaldt en redningskran fra Beredskabsstyrelsen.

Michael Mow, som er vagtchef i Nordjyllands Politi, fortæller til Nordjyske, at branden er opstået i en stor mikrobølgeovn på adressen.

Der er tale om en virksomhed, som producerer fiskekonserves og pålæg.

På X opfordrer politiet borgere i området til at lukke deres vinduer og blive indendørs.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 08.35.

De to britiske medier The Guardian og The Times giver nul stjerner og kritik i anmeldelserne af den amerikanske tv-serie “All’s Fair”.

I tv-serien spiller den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian en fremtrædende rolle.

Avisen The Guardian kalder blandt andet tv-serien “forfærdelig”.

– Jeg vidste ikke, at det stadig var muligt at lave fjernsyn så dårligt, skriver anmelderen blandt andet i avisen.

Kim Kardashian spiller i serien en hård skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Noget, hun til det svenske nyhedsbureau TT har påpeget, der adskiller sig markant fra det billede, hun viser i realityserien “The Kardashians”.

Kim Kardashian er selv blevet skilt tre gange. Den seneste og mest omtalte skilsmisse var med rapperen Kanye West i 2022.

De tre første afsnit af serien kan ses på streamingtjenesten Disney+.

Mens salget stiger i både USA og Australien, står det anderledes til med Pandoras smykkesalg til de europæiske forbrugere.

På tværs af alle Pandoras europæiske markeder faldt salget i tredje kvartal med en procent.

Det viser smykkeselskabets regnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Salget er faldet i både Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien, som alle er blandt Pandoras nøglemarkeder.

I Tyskland faldt salget med ni procent i tredje kvartal efter stærk vækst i årene op til. I tredje kvartal 2024 steg salget til de tyske forbrugere med 42 procent, efter at det var steget med 31 procent i tredje kvartal i 2023.

Pandora understreger i regnskabet, at brandet fortsat har en stærk position på det tyske marked.

– Størstedelen af de nye forbrugere, der blev tiltrukket under de virale trends i 2023 og 2024, er fortsat engagerede i mærket, skriver Pandora.

Salget er ikke faldet i alle europæiske lande. Det er eksempelvis steget i Portugal, Spanien og Polen.

Salgsvæksten er målt på baggrund af de butikker, som har eksisteret i mindst 12 måneder.

Pandoras samlede omsætning i tredje kvartal var 6,3 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på seks procent, når man fraregner valutaudsving og opkøb.

Ser man udelukkende på salget i de butikker, som har været åbne i både tredje kvartal 2024 og i år, er salget vokset med to procent.

Pandora tjente i kvartalet 489 millioner kroner efter skat.

Smykkeselskabet fastholder sine forventninger til en organisk vækst på syv til otte procent. Forventningerne til væksten i de eksisterende butikker sænkes med et procentpoint til tre til fire procent.

Pandoras topchef, Alexander Lacik, fastholder, at Pandora har den rigtige strategi, men at global uro har påvirket selskabet.

– Det er lige nu mere turbulent uden for vores fire vægge, end jeg havde forestillet mig – og end det har været relativt længe. Og så har vi forbrugere, som ikke er i så godt humør generelt, siger han til MarketWire.

Efter knap et kvarters handel onsdag har investorer sendt Pandora-aktien ned med over fire procent.

De tyske myndigheder forbyder organisationen Muslim Interaktiv og beskylder den for forfatningsstridige aktiviteter.

Årsagen er blandt andet, at den har advokeret for etableringen af et kalifat – altså et islamisk styre – i Tyskland.

Det oplyser Tysklands indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Samtidig er syv ejendomme i Hamburg og 12 ejendomme i Berlin og delstaten Hesse blevet ransaget onsdag morgen. Det er sket som led i en undersøgelse af organisationerne Generation Islam og Realität Islam.

Generation Islam og Realität Islam mistænkes ligesom Muslim Interaktiv for antidemokratiske og forfatningsstridige aktiviteter.

– De, der går på gaden og kræver et kalifat, opildner til had mod staten Israel og jøder og foragter kvinders og minoriteters rettigheder, møder vi med retsstatens hårdhed, siger indenrigsminister Alexander Dobrindt.

– Vi vil ikke tillade, at organisationer som Muslim Interaktiv nedbryder vores frie samfund med deres had, foragter vores demokrati og angriber vores land indefra, siger han videre i pressemeddelelsen.

Som følge af forbuddet mod Muslim Interaktiv bliver foreningens værdier konfiskeret. Foreningen blev grundlagt i 2020.

Den har organiseret flere demonstrationer i Tyskland og gjorde sig især bemærket under en demonstration i 2024. Her krævede dens medlemmer, at der skulle etableres et kalifat i Tyskland.

Det er især – men ikke kun – kravet om etableringen af et kalifat, der har fået de tyske myndigheder til at skride ind over for Muslim Interaktiv, fremgår det af meddelelsen fra det tyske indenrigsministerium.

Ministeriet skriver, at Muslim Interaktiv ifølge foreningens egne udtalelser mener, at islam er den eneste accepterede model for social orden, og at al statslig indblanding i det islamiske liv er uacceptabel.

Dermed strider foreningen imod Tysklands demokratiske værdier.

Ministeriet mener også, at foreningen udviser foragt for menneskerettighederne ved at være imod ligestilling mellem kønnene og imod, at mennesker er frie til at vælge deres egen seksuelle orientering.

Og så afviser foreningen Israels ret til at eksistere, påpeger ministeriet. Det er ikke i sig selv ulovligt, men hvis synspunktet bliver fremført som led i for eksempel antisemitisk hadtale, kan det være ulovligt.

Indenrigsministeriet lægger vægt på, at den islamiske forening bruger sociale medier intensivt for at fremme sine budskaber.

15 personer er blevet evakueret fra en etageejendom i Hammerum i det østlige Herning efter en kraftig brand onsdag morgen.

En person er svært tilskadekommen som følge af røgen, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at alle evakuerede er blevet tilset af ambulancepersonale, og at ingen er vurderet til at være i livsfare. Tre personer er dog kørt til hospitalet.

Leon Østergaard Nielsen, der er indsatsleder i Brand & Redning Midtvest, fortæller til Herning Folkeblad, at beboeren i den lejlighed, hvor branden startede, var svært tilredt.

Men hun nåede at blive vækket af sin hund, skriver avisen.

Midt- og Vestjyllands Politi skriver, at der gik ild i en af i alt 12 lejligheder på adressen.

Ifølge Herning Folkeblad er det en lejlighed på anden sal.

Politiet fik alarmen om branden klokken 05.35, og det var kort før klokken 08 forventningen, at der fortsat vil være spærret på adressen i nogle timer endnu.

Branden er slukket, og efterslukningsarbejdet forventes afsluttet onsdag morgen.

Midt- og Vestjyllands Politi ved endnu ikke, hvad der startede branden. Men det skal en undersøgelse på stedet forsøge at klarlægge.

I pressemeddelelsen opfordrer politiet til, at man respekterer afspærringerne på stedet.

Med gennemførelsen af en milliardstor kapitaludvidelse og et nyligt salg af ejerandele af havvindparken Hornsea 3 står Ørsted med en kassebeholdning, der kan klare lidt af hvert.

I tredje kvartal måtte det danske energiselskab alligevel indkassere et minus på 1,7 milliarder kroner på bundlinjen.

Det negative resultat skyldtes dog i høj grad nedskrivninger for 1,76 milliarder kroner, der altså i høj grad var medvirkende til at gøre sorte tal røde.

Nedskrivninger er fald i værdien på ting, et selskab ejer, der betragtes som tab.

Og i Ørsteds tilfælde er det igen de amerikanske havvindprojekter, der driver nedskrivningerne.

I noterne til regnskabet opgør selskabet selv stigende importtold og påvirkningerne fra det byggestop, der blev indført af de amerikanske myndigheder på havvindparken Revolution Wind som hovedårsagerne til nedskrivningernes omfang.

Administrerende direktør Rasmus Errboe kigger i sine bemærkninger til regnskabet fremad og fokuserer på de positive nyheder.

– Jeg er tilfreds med de gode fremskridt på vores igangværende projekter og vores solide drift.

– Selv om vindhastighederne var lavere i kvartalet, øgede vi vores strømproduktion med otte procent sammenlignet med tredje kvartal sidste år, siger han.

Ørsted fastholder sin forventning til regnskabsåret om et driftsoverskud på mellem 24 og 27 milliarder kroner.

Det forventes også, at de igangværende projekter vil forbedre Ørsteds driftsresultat med mellem 11 og 12 milliarder kroner årligt, når de engang er færdigbygget.

Til gengæld har Ørsted skruet ned for de strategiske ambitioner og vil fremover udelukkende satse på europæiske havvindprojekter.

Det har samtidig betydet, at man forventer at reducere medarbejderstaben med omkring 2000 personer frem mod 2017, i takt med at de eksisterende projekter afsluttes.

Vindmølleproducenten Vestas har i årets tredje kvartal omsat for lidt mere end 5,3 milliarder euro, svarende til knap 40 milliarder kroner.

Det er tre procent mere end samme periode året før og skyldes øget levering.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

I kvartalet har Vestas tjent 304 millioner euro efter skat, svarende til knap 2,3 milliarder kroner.

– Resultaterne er drevet af højere leverancer og fortsat forbedring i eksekveringen af landvindprojekter, siger topchef Henrik Andersen i en kommentar til regnskabet.

Samtidig indsnævrer selskabet sine forventninger til salget i hele regnskabsåret. Nu venter Vestas en omsætning mellem 18,5 og 19,5 milliarder euro mod tidligere ventet mellem 18 og 20 milliarder euro.

I kvartalet har Vestas øget sin ordreindgang med fire procent. Det er især drevet af øgede ordrer på landvindmøller, hvor ordreindgangen er steget med 60 procent.

Udsving i valutakurser har trukket salget hos Vestas ned i tredje kvartal. Her har den negative effekt været 163 millioner euro sammenlignet med året før. Det svarer til 1,2 milliarder kroner.

Når et selskab har forretning i andre lande end Danmark, betyder valutakursen noget for selskabets salg og indtjening i danske kroner.

I løbet af året er dollarkursen faldet markant. Det betyder, at man får færre euro eller danske kroner for hver tjent dollar.

Vestas igangsætter desuden et aktietilbagekøbsprogram, hvor selskabet vil tilbagekøbe aktier for 150 millioner euro, svarende til omkring 1,1 milliard kroner.

Selv om Novo Nordisk i år har øget salget af medicin sammenlignet med samme periode sidste år, så vokser omsætningen ikke i samme tempo som tidligere.

Den danske medicinalgigant har i årets første ni måneder solgt medicin for 229,9 milliarder kroner. Det er 12 procent mere end i samme periode sidste år.

Men samtidig med fremlæggelsen af regnskabet for tredje kvartal sænker selskabet nu sin forventning til det samlede salg i 2025.

Hidtil forventede selskabets ledelse at kunne øge salget målt i kroner med mellem 5 og 11 procent.

Nu snævres prognosen ind i nedadgående retning, så vækstforventningen nu hedder mellem 4 og 7 procent.

– Indsnævringen afspejler lavere vækstforventninger for Novo Nordisks GLP-1-behandlinger inden for diabetes og svær overvægt, hedder det i regnskabsmeddelelsen.

Regnskabet viser desuden et resultat efter skat for perioden på 75,5 milliarder kroner, hvilket er en forbedring på fire procent sammenlignet med forrige regnskabsår.

På trods af at Novo altså forventer, at væksten i salget af Wegovy til behandling af svær overvægt bliver lavere end forventet, så voksede salget af vægttabsmidler med 37 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Men Novo har været udfordret på flere fronter, når det gælder salget af Wegovy.

Selskabet har haft svært ved at følge med efterspørgslen, ligesom konkurrenten Eli Lilly også har presset salget.

Endelig har Novo Nordisk i USA i foråret måttet se apoteker lovligt sælge Wegovy-kopier, fordi amerikanske regler gør det lovligt at kopiere patentbeskyttet medicin, hvis der opstår en mangelsituation.

Ikke desto mindre ser Novos nye administrerende direktør, Mike Doustdar, optimistisk på den kommende tid.

– Vores omfattende transformation har allerede resulteret i driftsmæssige effektiviseringer og har et fornyet fokus, der kan levere en række mulige behandlinger til millioner af nye patienter – hovedsageligt inden for svær overvægt, siger han i en kommentar til regnskabet.

Ambu formåede i det netop overståede regnskabsår 2024/25 at indfri sine egne vækstforventninger og samtidig overgå sine øvrige finansielle resultater fra året forinden.

Det viser regnskabet, der er offentliggjort onsdag morgen.

Her udgør omsætningen 6,037 milliarder kroner mod 5,391 milliarder i forrige regnskabsår.

Den organiske vækst – hvor man fraregner opkøb og valutaeffekter – er opgjort til 13,1 procent, og dermed ligger Ambu inden for den skive, selskabets ledelse selv har sat op.

Overskuddet efter skat løb op i 609 millioner kroner, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til 2023/24-regnskabets bundlinje på 235 millioner kroner.

Men med til historien hører, at der i sammenligningskvartalet var særlige poster på 334 millioner, der trak det samlede resultat i nedadgående retning.

Ambu har hovedsæde i Ballerup og producerer hospitals- og redningsudstyr, som bliver produceret og solgt i hele verden.

Selskabet ledes af administrerende direktør Britt Meelby Jensen, der glæder sig over, at det endnu engang er lykkedes at hæve omsætningen med en tocifret procentsats.

– Vi går nu ind i en ny æra med accelereret vækst og større indflydelse i sundhedssektoren drevet af vores ambition om at opnå global førerposition inden for endoskopi, siger Britt Meelby Jensen i en kommentar til regnskabet.

Endoskoper er de apparater, der bruges til kikkertundersøgelser. Derudover producerer Ambu også udstyr til genoplivning og overvågning af patienter.

I forbindelse med regnskabet har selskabet også meldt sine forventninger for det kommende år ud, og de lyder på en organisk omsætningsvækst på mellem 10 og 13 procent.

Det er altså i den lavere ende sammenlignet med det seneste regnskab og lidt forsigtigt i forhold til de langsigtede forventninger om en organisk vækst på mellem 11 og 13 procent, som selskabet meldte ud på sin kapitalmarkedsdag i oktober.

Omvendt er det præcis den samme forventningsudmelding, som selskabet præsenterede ved fremlæggelsen af forrige regnskab for et år siden.

Den blev senest i august hævet til at ligge i intervallet mellem 12 og 14 procent.

Kendisfrisøren Dennis Knudsen udgiver den 28. november bogen “Da bommen gik ned”.

Det skriver Buster Nordic, som udgiver bogen, i en pressemeddelelse.

Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.

– Jeg har valgt at fortælle min historie nu, fordi jeg ikke vil lade andre definere, hvem jeg er. Der er blevet sagt og skrevet så meget om mig, men sandheden er altid mere nuanceret end overskrifterne.

– Det her er min mulighed for at sætte ord på, hvad der sker – og hvad det gør ved mig som far, menneske og offentlig person, siger Dennis Knudsen i pressemeddelelsen.

Knudsen har fortalt sin historie til journalist Frederikke Stage. Han beskriver blandt andet, hvordan hele forløbet har haft personlige og økonomiske konsekvenser for ham.

I den meget omtalte sag fra havnen i Aarhus blev Dennis Knudsen frakendt kørekortet. Han blev også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel, og han fik konfiskeret sin Audi Q7.

Kendisfrisøren har tidligere fortalt i retten, at han “kollapsede” og fik en “nedsmeltning”, da han en aften i juli 2023 var i Aarhus for at nå dagens sidste afgang mod Sjællands Odde.

Færgebommen gik ikke op, fordi han var kommet for sent til at kunne køre om bord.

Men Knudsen insisterede på at komme med og henvendte sig til Molslinjens driftskontor for at tale med medarbejderen, der havde afvist ham.

Det resulterede i, at tre computerskærme røg på gulvet og to færgebomme blev revet af, hvorefter Dennis Knudsen satte kurs mod færgen.

Han blev mødt af en færgemedarbejder, der gjorde tegn til, at han skulle standse.

Men Knudsen fortsatte ifølge medarbejderen og klodsede først bremserne på bilen, idet kølerhjelmen ramte hendes mave.

Til sidst lagde hun sig op på bilens kølerhjelm for at undgå at havne under bilen og campingvognen, forklarede hun.