Seneste nyheder

Et reformudvalg på Færøerne mener, at man i fremtiden bør have seks ministerier i landet i stedet for de nuværende ni.

Det skal være med til at effektivisere den færøske centraladministration, lyder det. Det skriver DR.

Den færøske lagmand Aksel V. Johannesen har en intention om at følge forslaget, skriver de færøske medier Kringvarp Føroya og in.fo ifølge DR.

Hvis det sker, bliver Ministeriet for fiskeri og infrastruktur, Ministeriet for børn og uddannelse samt Justitsministeriet nedlagt.

Det betyder, at de pågældende ministre – det vil sige henholdsvis Jóhan Christiansen, Djóni Nolsøe Joensen og Bjarni Kárason Petersen – må sige farvel til deres job fra den 1. december.

Nedlægningen vil efterlade Færøerne med lagmandens kontor samt Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Social- og Sundhedsministeriet, Uddannelses- og kulturministeriet samt Udenrigs- og miljøministeriet.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) afviser efter dom fortsat folketingsmedlem Morten Messerschmidts (DF) forklaring om sexorientering.

– Jeg kan ikke genkende den udlægning af indholdet af den parlamentariske orientering, som Retten i Lyngby har lagt til grund.

– Det er fortsat min klare opfattelse, at de oplysninger, som jeg delte med udvalgte partiledere, skete på et sagligt, relevant og proportionalt grundlag, og at der alene blev orienteret på et overordnet niveau, siger PET-chef Finn Borch Andersen i pressemeddelelse.

Sagen har vakt opsigt, fordi chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Finn Borch Andersen, har orienteret partiledere om, at Findsen skulle have stjålet dyre cykler på togstationer mod at få SM-sex af sin kæreste.

Retten i Lyngby finder, at der ikke er noget, som underbygger Finn Borch Andersens påstande.

Oplysninger om Findsens sexliv var ifølge PET relevant, fordi det gjorde ham sårbar for afpresning, er argumentet. Lars Findsen mener imidlertid, at der var tale om en krænkelse, og det gav retten ham ret i.

En mand er blevet anholdt, efter at han befamlede Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, mens hun talte med borgere på gaden i landets hovedstad, Mexico City.

Det skriver The Guardian, der ligeledes har delt en video af episoden, der fandt sted tirsdag.

Her kan man se en mand lægge armen om præsidenten, forsøge at kysse hende i nakken og omfavne hende bagfra, mens Sheinbaum fjerner mandens hænder, og en mand i jakkesæt fysisk træder imellem dem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var manden i jakkesæt en af præsidentens livvagter.

Episoden har fået flere til at diskutere både omfanget af seksuel chikane i landet, og hvorvidt sikkerheden omkring Sheinbaum er tilstrækkelig.

– Selv hvis du er præsident, tror enhver mand, at han har ret til at røre ved dig, siger Catalina Ruiz-Navarro, der er journalist for mediet Volcánicas, til The Guardian.

Manden, der befamlede præsidenten, er ifølge avisen El Universal blevet tiltalt af anklagemyndigheden i landet for seksuel chikane, skriver dpa.

45 procent af kvinder i Mexico har ifølge data fra det Nationale Institut for Statistik og Geografi (INEGI) været udsat for chikane på gaden, skriver den spanske avis El Pais.

– Præsidenten har en stor mulighed for gennem sin stemme og sin position at sætte grænser mod vold og mod mænd, der udøver vold, siger advokat og feministisk aktivist Diana Luz Vázquez til avisen og tilføjer:

– Hvis en mand gør det mod en kvindelig præsident, så forestil dig den vold, vi alle udsættes for.

Et af de helt store spørgsmål i medierne er desuden, hvordan manden så nemt kunne røre præsidenten i flere sekunder.

Flere medier beskriver, hvordan Sheinbaum ligesom præsidenten før hende, Andrés Manuel López Obrador, har en relativt beskeden sikkerhedsstyrke omkring sig og ofte taler med folkemængder på gaden.

Ifølge den spanske avis El Pais sker episoden på et tidspunkt, hvor der generelt er en debat om politikere i landets sikkerhed, efter at borgmesteren i Uruapan, Carlos Manzo, blev dræbt under en offentlig fejring i weekenden.

En dansker er blandt 18 anholdte i en sag om omfattende svindel med kreditkort.

Det oplyser Eurojust i en pressemeddelelse onsdag. Eurojust er EU’s enhed for samarbejde på tværs af landenes anklagemyndigheder.

Svindlen beløber sig til mindst 300 millioner euro, svarende til cirka 2,2 milliarder kroner.

Eurojust oplyser til DR, at der er tale om en dansk kvinde, som er anholdt i Italien. De danske myndigheder har ikke medvirket i aktionen.

Det er derimod de tyske myndigheder, som har stået i spidsen for efterforskningen.

Foruden den danske kvinde er de anholdte statsborgere i Tyskland, Litauen, Holland, Østrig, USA og Canada.

Iblandt er fem ledende medarbejdere fra fire tyske betalingsserviceudbydere.

Svindlen blev ifølge Eurojust organiseret i tre netværk, som har snydt millioner af kreditkortbrugere i 193 lande fra 2016 til 2021.

De anholdte i sagen er mistænkt for at have opsat et kompliceret system med falske online abonnementer til dating, pornografi og streamingtjenester, som blev betalt med kreditkort.

Svindlerne satte angiveligt systemet sådan op, at kreditkortene månedligt blev trukket beløb på maksimalt 50 euro – cirka 370 kroner – for at undgå at vække mistanke.

Desuden var det en del af systemet, at det var svært at spore, hvor betalingerne endte henne.

Meget peger i retning af professionelle gerningspersoner efter nylige droneobservationer i Belgien.

Det siger den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, til forsvarsudvalget i det belgiske underhus onsdag.

Det skriver det belgiske public service-medie VRT.

– Dette var ikke udført af amatører, siger han.

Tirsdag aften og natten til onsdag var flere belgiske lufthavne og en militær flyveplads lukket, som følge af at der var blevet observeret droner.

Lufthavnen i Bruxelles, som er Belgiens travleste, blev lukket omkring klokken 20 lokal tid, efter at tre droner fløj i udkanten af lufthavnen, melder den belgiske lufttrafiktjeneste Skeyes ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der var ifølge belgiske myndigheder også droneaktivitet ved militærbasen Kleine-Brogel i løbet af weekenden.

Theo Francken siger, at de seneste ugers hændelser på flere områder bærer præg af professionelt arbejde.

Han nævner ifølge VRT, at observationerne sker på en koordineret måde i tid og rum, at der er tale om større droner, og at det tilsyneladende er flere droner ad gangen, der flyver i formation.

Derudover bruger de ikke radiofrekvenser, men 4G eller 5G, hvilket gør dem sværere at forstyrre fra myndighedernes side, forklarer ministeren. Han ser ligheder med hændelser i andre lande.

– Det svarer til de hybridteknikker, som vi har set i andre lande. Det er ikke blot nogen, der tilfældigt flyver en drone over et militært sted eller en lufthavn, siger Francken ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Der er en række indikationer på, at dette var organiseret på en meget struktureret måde.

Torsdag mødes det belgiske nationale sikkerhedsråd om sagen. Omkring 500 passagerer måtte overnatte i lufthavnen i Bruxelles natten til onsdag.

– Det kan ske igen i aften, siger Theo Francken ifølge VRT om hændelserne.

– Det ved vi, og vi må se, hvad vi kan gøre.

Der har i Europa været stor opmærksomhed omkring droner, efter at blandt andet Københavns Lufthavn i september lukkede luftrummet som følge af meldinger om droner.

Også i Oslo og München efterforskes droneobservationer, men der har været få offentligt tilgængelige detaljer om, hvad der egentlig skete i sagerne, skriver Reuters.

Nogle embedsmænd har peget mod Rusland i forbindelse med luftrumskrænkelser. Rusland har løbende afvist en forbindelse til hændelserne.

Den person, som tirsdag blev fundet død tæt på fodboldbaner på Tuborgvej i Vodskov, er en endnu uidentificeret mand.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet vurderer ikke umiddelbart, at han har været udsat for en forbrydelse.

– Vi har ikke på det foreliggende grundlag mistanke om, at der er sket noget kriminelt; det er der heller intet, der tyder på i de tekniske undersøgelser. Men det er klart, at vi ikke lukker nogen døre, før alt er endevendt, siger politikommissær Michael Brügmann i pressemeddelelsen.

Nordjyllands Politi oplyser, at manden har ligget på stedet i noget tid.

Afspærringerne i området blev ophævet tirsdag aften, og beboere i området kan igen færdes frit.

Politiet oplyste i første omgang blot, at man efterforskede et mistænkeligt forhold på stedet, inden det senere kom frem, at man undersøgte fundet af et lig.

Et af politiets næste efterforskningsskridt er at arbejde videre med at identificere manden.

En bil er onsdag formiddag kørt ind i flere fodgængere og cyklister på øen Île d’Oléron ud for den franske vestkyst.

Det oplyser indenrigsminister Laurent Nuñez på X ifølge Reuters.

Ifølge indenrigsministeren er fem personer kommet til skade. Af dem er to alvorligt sårede, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere lød det at 10 personer var såret, men det er siden blevet nedjusteret.

Den 35-årige mandlige fører af bilen er blevet anholdt.

Manden er bosat på Île d’Oléron.

Ifølge anklager Arnaud Laraize ramte den mistænkte “med vilje adskillige fodgængere og cyklister” på en hovedvej mellem byerne Dolus d’Oléron og Saint-Pierre d’Oléron.

En unavngiven kilde fortæller til AFP, at politiet brugte en strømpistol mod manden, da han efter påkørslen forsøgte at sætte ild til bilen.

Manden råbte “Allahu Akbar”, der er arabisk for “Gud er stor”, da han blev anholdt, fortæller anklager Arnaud Laraize.

Motivet for påkørslen er endnu ikke afdækket. Foreløbigt efterforskes sagen som en sag om drabsforsøg.

Den franske avis Le Parisien skrev tidligere onsdag, at politiet undersøger, om den mistænkte er psykisk syg, mens BFM TV har rapporteret, at manden i forvejen er kendt af politiet for narkokriminalitet og spirituskørsel.

Indenrigsminister Laurent Nuñez oplyser ifølge Reuters, at manden ikke var kendt som “radikaliseret, men at en antiterror-anklager vil være til stede som observatør i efterforskningen”.

Indenrigsministeren rejser til øen onsdag.

Île d’Oléron ligger i Atlanterhavet ud for den centrale del af Frankrigs vestkyst.

Selv om motivet bag påkørslen endnu ikke er klarlagt, vækker hændelsen mindelser om et angreb i den sydfranske kystby Nice i 2016, hvor en lastbil påkørte en menneskemængde på byens strandpromenade.

86 mennesker mistede livet ved angrebet, som blev begået på Frankrigs nationaldag, Bastilledagen, 14. juli.

En 42-årig afghansk mand, der kræves udleveret til Tyskland for drabsforsøg, varetægtsfængsles til 28. november.

Det har en dommer ved Retten i Aarhus onsdag bestemt.

– Der er grund til at tro, at du på fri fod vil unddrage dig strafforfølgelse, lyder det fra dommeren efter bare et kvarters betænkningstid.

Den afghanske mand blev fremstillet i grundlovsforhør, efter at han onsdag morgen blev anholdt i Risskov.

Det skete på begæring af tysk politi i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Den tyske anklagemyndighed har udstedt en europæisk arrestordre på manden.

Anklagen går på, at den 42-årige skal have forsøgt at tilskynde en ikke nærmere identificeret person til at begå drab og forsøgt at anskaffe våben, der skulle bruges ved et angreb i Tyskland.

Gerningstidspunktet er ifølge sigtelsen 28. maj 2025 dels på Randersvej i Aarhus, dels i Berlin.

Men manden, der er ført ind i retslokalet med hænderne fastspændt om livet, nægter sig skyldig.

– Jeg kan overhovedet ikke genkende anklagen. Jeg har aldrig været i Berlin, lyder det fra den 42-årige i retten.

Han har mørkt hår og er iført grå joggingbukser og grå hættetrøje.

En tolk er indkaldt, men den 42-årige både taler og forstår dansk, så der er ikke brug for tolkning under retsmødet på knap en time.

Politiets Efterretningstjeneste har sagt, at anholdelsen af den 42-årige relaterer sig til en sag om spionage udført på vegne af iranske myndigheder.

I sagskomplekset blev en 53-årig mand i juni anholdt i Brabrand og senere udleveret til Tyskland.

I Retten i Aarhus har dommeren udelukkende taget stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden, mens Rigsadvokaten vurderer, om retsgrundlaget for udlevering er i orden.

Specialanklager Dorthe Lysdahl anslår, at det vil tage fire til seks uger, før Rigsadvokaten er klar med en afgørelse.

Når Rigsadvokaten har taget stilling, skal spørgsmålet om udlevering forelægges retten.

Varetægtsfængslingen kan kæres til landsretten. Men da den 42-årige har bedt om en anden forsvarsadvokat end den beskikkede, bliver det den nye advokat, som skal tage stilling til det.

Den nyudnævnte amerikanske ambassadør understreger, at han ønsker at styrke forholdet mellem USA og Danmark.

Det siger Ken Howery onsdag efter en audiens med kongen på Christiansborg i København.

– Vores prioriteter omfatter at styrke vores forsvars- og sikkerhedssamarbejde, øge handel og investering og at samarbejde med kongeriget om at adressere vores fælles bekymringer over sikkerheden i det arktiske – særligt Grønland, siger han.

En journalist forsøger at udspørge den nye ambassadør til Grønland, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har et udtalt ønske om at tage kontrollen over, hvilket har vakt international opsigt.

En ansat til den nye ambassadør afviste dog spørgsmålet, med henvisning til at der ikke var nok tid.

– Vi kommer til at få tid til at kommentere det i fremtiden, siger Ken Howery.

Ambassadørposten har været ledig, siden Donald Trump tiltrådte som USA’s præsident i januar.

Den 49-årige tech-iværksætter blev godkendt som ambassadør til Danmark i oktober. Han har tidligere været ambassadør i Sverige og landede i Danmark for en lille uge siden.

Howery er uddannet økonom, kommer fra Texas og har som en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal tjent godt.

Nu hvor han officielt har fået grønt lys til at tiltræde sine pligter som ambassadør i Danmark, ser han frem til både at møde regeringen, erhvervslivet og militæret, lyder det onsdag.

– Det er værd at minde om, hvor stærkt forholdet mellem vores lande er, siger han og påpeger, at vi begge var med til at etablere forsvarsalliancen Nato efter Anden Verdenskrig.

Ifølge Howery har Danmarks og USA’s diplomatiske forhold bestået i 225 år “uden afbrydelser”.

– Jeg ser frem til at møde befolkningen og lære mere om kongerigets kultur samt rejse rundt i de forskellige dele af riget, herunder Færøerne og Grønland, i de kommende måneder.

/ritzau

De tilstedeværende ved et vælgermøde i Høng Centeret i Kalundborg Kommune blev tirsdag aften evakueret.

Det skriver sn.dk, som har talt med den socialdemokratiske byrådskandidat Tina Beck-Nilsson.

Midt- og Vestsjællands Politi skrev onsdag morgen i sin døgnrapport, at politiet rykkede ud til centeret tirsdag aften, da en 17-årig dreng tilsyneladende affyrede et kanonslag inde i centeret.

– Der sker mange sjove og pudsige ting, man husker fra en valgkamp, og så sker der meget, som ikke altid er planlagt. Det her vil være noget, jeg kommer til at huske, siger den socialdemokratiske politiker ifølge sn.dk.

Tina Beck-Nilsson fortæller til sn.dk, at hun godt havde lagt mærke til drengene i centeret.

Hun beskriver over for mediet, at der pludselig lød et højt brag, og at brandalarmen gik i gang.

Brandalarmen viste sig at være falsk alarm. Men ifølge sn.dk var der over 100 deltagere ved vælgermødet, der blev evakueret.

Vælgermødet blev ikke genoptaget efter evakueringen.

Ifølge politiet sørgede et større antal borgere for, at den 17-årige og hans venner ikke forlod centeret, før betjentene ankom.

En af drengene havde dog held med at forlade stedet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Den 17-årige er sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

Politiet fik anmeldelsen om kanonslaget klokken 20.25.

I Danmark er det kun lovligt for privatpersoner at fyre fyrværkeri af 31. december og 1. januar. Men kanonslag er altid ulovlige både at anvende og sælge for privatpersoner.

Den asiatiske handelsplatform Shein, som blandt andet sælger tøj, har onsdag åbnet sin første fysiske forretning i verden.

Butikken er åbnet i stormagasinet BHV Marais i den franske hovedstad, Paris.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En lang kø af kunder stod klar uden for butikken, da den blev åbnet klokken 13, hvor en hvid snor ved indgangen blev klippet over.

Seancen stod Frederic Merlin for. Han er administrerende direktør for SGM-gruppen, som ejer stormagasinet.

Shein har fået kritik for arbejdsforholdene på sine fabrikker, for sin forretningsmodel og for at fremme en brug-og-smid-væk-kultur med sit salg af billigt og hurtigtproduceret tøj.

Desuden har platformen netop været i søgelyset i Frankrig på grund af sit salg af en dukke, som af en fransk tilsynsmyndighed er blevet beskrevet som en sexdukke med et barnligt udseende.

Frankrigs generaldirektorat for konkurrence, forbrug og bekæmpelse af svindel foretog lørdag en indberetning af dukken til landets anklagemyndighed og til Frankrigs tilsynsorgan for online- og medieindhold.

Derefter fjernede Shein dukken fra sin onlineplatform.

En kvinde på 36 år nægter, at hun var involveret, da en 35-årig mand blev skudt i hovedet i en bil i Mørkhøj i Søborg i maj.

Det er ifølge Ekstra Bladet og sn.dk kommet frem i forbindelse med et grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag.

Den 35-årige mand døde efter to dage af sine skader. Med sig i bilen havde han en 12-årig pige, som ikke kom noget til.

Sigtelsen mod kvinden drejer sig om medvirken til drab og drabsforsøg samt opbevaring af to skydevåben, skriver de to medier.

Hun skal have været i besiddelse af en revolver og en pistol med tilhørende ammunition op til skyderiet 2. maj.

Hun blev varetægtsfængslet i fire uger.

En uges tid efter skyderiet blev den første mistænkte anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet. Seks dage senere blev yderligere to anholdt, som også blev varetægtsfængslet. Og den 26. maj blev en fjerde mand anholdt og varetægtsfængslet.

Sagen er indtil videre blevet behandlet for lukkede døre, og de nærmere detaljer er derfor indtil videre ukendte.

Senioranklager Rasmus Kim Petersen sagde ifølge Ekstra Bladet i retten, at politiet mener, at de formodede bagmænd stadig er på fri fod.

Morten Messerschmidt husker forkert, og anklagemyndigheden vil nu have yderligere bevisførelse i forhold til, hvorvidt den tidligere FE-chef Lars Findsen skal have godtgørelse for krænkelse.

Det oplyser advokat Tomas Ilsøe Andersen onsdag til Ritzau, efter at Retten i Lyngby har tilkendt Findsen en godtgørelse på 20.000 kroner, fordi chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Finn Borch Andersen på en briefing af politikere delte intime detaljer om Lars Findsen.

Retten har lagt vægt på Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts forklaring i sagen om, hvad der blev sagt på briefingen.

– Det er min vurdering, at Retten i Lyngbys dom baserer sig på en fejlagtig vurdering af, hvad der er foregået under den parlamentariske orientering, lyder det fra Ilsøe Andersen i en udtalelse sendt til Ritzau.

– Som det også blev gjort gældende under sagen, mener vi, at Morten Messerschmidt husker orienteringen, der skete for knap fire år siden, forkert, lyder det videre.

Tomas Ilsøe Andersen, som i sagen har repræsenteret anklagemyndigheden og dermed staten, oplyser, at sagen vil blive anket til Østre Landsret:

– Og vi vil nu vurdere, hvilke yderligere beviser der skal lægges frem under ankesagen for at få korrigeret byrettens vurdering af indholdet af den parlamentariske orientering.

Retten i Lyngby har i sin afgørelse lagt til grund, at PET-chef Borch under en briefing af blandt andre Messerschmidt skulle have sagt, at Findsen stjal cykler på togstationer og byttede dem til sadomasochistisk sex.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på forklaringen fra Morten Messerschmidt, som ud over Lars Findsen var den eneste, der blev afhørt i Retten i Lyngby under bevisførelsen for to uger siden.

Retten i Lyngby bemærker i dommen, at anklagemyndigheden ikke har ført beviser – herunder eksempelvis ved at afhøre Finn Borch Andersen – som kan modsige Messerschmidts udlægning.

Derfor har retten ladet DF-formandens udlægning stå til troende, og da der i øvrigt i sagen ikke er oplysninger, som underbygger, at Findsen skulle have stjålet cykler på togstationer og byttet dem til SM-sex, så har han været udsat for en retsstridig krænkelse.

I udtalelsen fra Tomas Ilsøe Andersen lyder det:

– Retten har i den forbindelse tillagt det vægt, at anklagemyndigheden ikke selv har ønsket at føre beviser om indholdet af orienteringen, og retten har derfor lagt afgørende vægt på Morten Messerschmidts vidneforklaring. Det tager anklagemyndigheden til efterretning.

Der er ingenting, som underbygger, at tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen skulle have stjålet dyre cykler på togstationer mod at få SM-sex af sin kæreste til gengæld.

Derfor skal han have en godtgørelse på 20.000 kroner, fastslår Retten i Lyngby i en dom onsdag.

Retten har vurderet, at påstanden, som angiveligt blev fremsat af chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Finn Borch Andersen, under en briefing af udvalgte partiledere i januar 2022, er en retsstridig krænkelse af Lars Findsens ære.

Lars Findsen sad varetægtsfængslet på en mistanke om brud på sin tavshedspligt i forhold til dybt fortrolige oplysninger, da briefingen fandt sted.

Fængslingsfristen udløb i begyndelsen af februar, og anklagemyndigheden gik efter at få fængslingen forlænget. Man mente, at der var risiko for, at Lars Findsen på fri fod ville røbe flere oplysninger, fordi han havde en hemmelighed, som kunne bruges til at afpresse ham med.

Hemmeligheden lå ifølge PET i hans og kærestens seksuelle forhold, som blandt andet skulle bestå i, at Lars Findsen på togstationer stjal dyre cykler, som i et nordsjællandsk sommerhus blev ombyttet til sadomasochistiske sexydelser leveret af kæresten.

I Justitsministeriet vurderede man op til forlængelsen af fængslingsfristen, at det var nødvendigt at informere udvalgte partiledere om, hvorfor man fortsat ville holde landets spionchef, som Lars Findsen blev betegnet, fængslet. Derfor blev briefingen iværksat.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt havde kun været på posten i få dage, og fik derfor en særskilt briefing, inden han gik til en fælles briefing med andre partiformænd.

Det har han forklaret i Retten i Lyngby, da bevisførelsen fandt sted for to uger siden. Retten har fundet Messerschmidts forklaring troværdig, og da hans forklaring er det eneste vidnesbyrd fra, hvad der blev sagt på briefingen, så har retten lagt den til grund for sin afgørelse.

– Anklagemyndigheden har ikke ønsket selv at foranstalte bevisførelse om indholdet af orienteringen, hvilket kunne være sket for eksempel i form af en forklaring fra Finn Borch Andersen eller de øvrige deltagere i orienteringsmødet, lyder det i dommens præmisser.

Egentlig var det o.k. at holde briefingen, lyder det i dommen. Men fordi oplysningerne var så detaljerede og så private, så var det ifølge retten af afgørende betydning, om de var sande.

Retten har lagt vægt på, at Lars Findsen selv i et retsmøde har fortalt, at der alene har været tale om kasserede cykler, og at han ikke har været sigtet for cykeltyveri. Derfor er der ikke grundlag for at sige, at Findsen stjal cykler fra togstationer.

– Der er heller ikke i noget af det fremlagte materiale belæg for at sige, at Lars Findsen benyttede stjålne cykler som betaling for SM-sex, lyder det i afgørelsen.

Lars Findsen havde forlangt en godtgørelse på 50.000 kroner, men har sagt, at beløbet alene har symbolsk betydning.

Retten er nået frem til de 20.000 kroner ved at opveje formildende omstændigheder mod skærpende.

Det er formildende, at kun ganske få personer blev briefet, og at det ikke kunne forudses, at oplysningerne ville slippe ud. Til gengæld har det været skærpende, at Findsen blev beskyldt for noget strafbart, at oplysningerne var forkerte og krænkende og vedrørte Findsens privatliv.

En 19-årig mand skal sammen med ukendte medgerningsmænd have rekrutteret eller med “råd og dåd” fået en nu 17-årig dreng til at dræbe en 21-årig kvinde i Herning.

Det kom ifølge Jyllands-Posten frem, da den 19-årige onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.

Den sigtede mand nægter sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i fire uger, skriver avisen.

Kvinden blev stukket med kniv 7. april på Gormsvej i Herning.

Der gik mere end to måneder, før politiet fandt frem til den formodede gerningsmand bag det dødelige overfald.

Det skete, dagen efter at politiet havde anholdt to andre unge mænd i sagen.

De er ikke længere sigtede i sagen har Midt- og Vestjyllands Politi oplyst ifølge Herning Folkeblad.

Det meste af onsdagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre.

Derfor er offentligheden afskåret fra at få et nærmere indblik i sagens beviser, eller hvad den 19-årige mand eventuelt forklarede over for dommeren.

Men ifølge Herning Folkeblad argumenterede specialanklager Linette Lysgaard for, at efterforskningen er meget kompleks, inden dørene blev lukket.

Regeringen gider ikke at bidrage til at “holde en konspirationsteori i live” i sagen om slettede sms-beskeder i Minksagen fra 2020.

Sådan lyder beskeden fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt, der har stillet et skriftligt spørgsmål til justitsministeren.

– Vil ministeren tilsikre, at de enheder, der blev eller kan have været anvendt til sms’er eller dannet grundlag for lagring af sms’er i Minksagen, ikke bortskaffes, men bevares til eftertiden, således at man med eventuelt fremtidig teknologi, der kan genskabe sms’er, fortsat vil have rådighed over disse, spørger Morten Messerschmidt.

Peter Hummelgaard leverer en kontant afvisning i et folketingssvar onsdag:

– Som jeg sagde under behandlingen af Forespørgsel F2, tror jeg simpelthen
ikke på, at der er nogen, der reelt tror på, at der kan afdækkes mere i den her sag.

– Flere af de borgerlige partier stemte for en rigsret, før Minkkommissionen overhovedet havde undersøgt sagen, og det siger vel i virkeligheden alt om motiverne i den her sag, skriver justitsministeren.

Tirsdag i denne uge blev sagen om aflivning af alle danske mink forældet, da der var gået fem år.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kan dermed ikke længere blive stillet til ansvar for den beslutning, som der dengang ikke var lovhjemmel til, og som anslået kommer til at koste 30 milliarder kroner i erstatning til minkavlere.

Store dele af oppositionen har med ildhu holdt fast i sagen, som fandt sted under coronapandemien. Herunder i sagen om indhold i sms-beskeder fra blandt andre Mette Frederiksens telefon, beskeder som var blevet sat til at blive slettet automatisk efter 30 dage.

I 2021 var beskederne centrale i debatten, da det kom frem, at Mette Frederiksen og andre nøglefigurer i Statsministeriet havde indstillet deres telefoner til automatisk sletning.

Dermed kunne Minkkommissionen ikke få adgang til de efterspurgte beskeder, da kommissionen undersøgte sagen.

For nylig kunne Berlingske og B.T. berette, at et internt notat såede tvivl om, hvorvidt myndighederne havde gjort alt for at genskabe de slettede sms-beskeder mellem ministre og embedsmænd i Minksagen.

Justitsministeriet har fastholdt, at alle metoder er afprøvet for at genskabe sms-beskederne.

– Det har været foreslået, at private aktører skulle forsøge at genskabe sms-
beskederne, at der skulle rækkes ud til fremmede efterretningstjenester eller Apple, ligesom det såkaldte sensornetværk har været oppe, skriver Peter Hummelgaard.

– Det nyeste påfund er så, at myndighederne skal bevare enhederne i ubestemt
tid til en eventuel hypotetisk teknologisk mulighed i fremtiden. Det forslag handler alene om at holde en konspirationsteori i live. Det kommer regeringen ikke til at bidrage til, siger justitsministeren.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, (S) deltager ikke i dette års klimatopmøde COP30 i Belém, Brasilien.

Det fortæller hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Fravalget af klimatopmødet sker, samme dag som EU har vedtaget et nyt klimamål for 2040.

– Nu kan EU tage til COP30 i Brasilien med en klar plan og opfordring til verden om at følge trop. Jeg deltager desværre ikke selv ved COP30, da der er kommunalvalg, siger Mette Frederiksen i kommentaren.

Statsministeren plejer at deltage i højniveaudelen af klimatopmødets indledende dage.

I år foregår det den 6. og 7. november, mens kommunalvalget er den 18. november.

I år vil Mette Frederiksen koncentrere sig om kommunalvalgkampen.

De klimadiplomatiske opgaver vil derfor blive løst med klimaminister Lars Aagaard (M) i spidsen.

– Jeg er tryg ved det stærke hold, Danmark stiller med – og med klimaministeren i en central rolle som forhandler for EU, siger Mette Frederiksen.

Det er usædvanligt, at den danske statsminister ikke deltager i klimatopmødet.

Sidste år markerede Mette Frederiksen endda en ærgrelse over, at statsledere fra andre lande meldte afbud til COP29 i Aserbajdsjan.

– Jeg er her selv, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi er nogen, der bliver ved med at skubbe på den internationale klimadagsorden, sagde hun.

– Der er masser af forskellige forklaringer på, at der er afbud. Men vi kan i hvert fald konstatere, at der ikke er så mange, som der plejer. Jeg håber, det ser anderledes ud næste år.

Dette års topmøde i Brasilien vil dog blive uden den danske statsleder.

Flere andre store europæiske lande sender deres statsleder afsted. Det gælder eksempelvis lande som Tyskland, Spanien, Portugal og Finland.

Statsministerens fravalg får kritik af flere ngo’er.

– Det er højst besynderligt, at Danmark, som selvudnævnt grønt foregangsland, ikke møder op til opmødet. Netop nu er det vigtigere end nogensinde, at statsledere tager ansvar og viser, at klimaet ikke kommer i anden række, siger John Nordbo, klimarådgiver i Care.

Også i Folkekirkens Nødhjælp er man skuffet.

– Det er ærgerligt, at Danmark ikke deltager på statslederniveau, specielt med tanke på Danmarks vigtige rolle ved det her klimatopmøde. De kommende to uger bliver en diplomatisk linedans, og alle muligheder for at bygge tillid bør bruges, siger klimarådgiver Mattias Söderberg.

Efter maratonlange forhandlinger lykkedes det onsdag det danske EU-formandskab at lande en aftale om et nyt 2040-klimamål for EU.

Det glæder den danske statsminister, Mette Frederiksen (S). I en skriftlig kommentar siger hun om EU-landenes aftale:

– Jeg er glad for, at EU-landene nu er blevet enige om et klimamål for 2040 og EU’s bidrag til Parisaftalen.

– Det er et stærkt resultat for det danske EU-formandskab i en tid, hvor flere bakker på klimadagsordenen. Det er vigtigt både for klimaet og vores virksomheder, siger Mette Frederiksen.

Målet lyder på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990.

2040-klimamålet skal sikre, at EU er på vej til at indfri det lovfæstede mål om klimaneutralitet i 2050.

Dermed holder EU sig – i hvert fald på papiret – inden for Parisaftalens ambition om at gøre sit til, at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader.

Men prisen har været et kompromis, der giver EU-landene en række lempelser og muligheder for at lægge reduktionerne andre steder end i deres egne lande.

Det afspejler en situation, hvor selv store EU-lande som Tyskland og Frankrig kæmper med en svækket økonomi. Med fortsat krig i Ukraine og høje energiregninger i mange EU-lande er appetitten på nye EU-klimamål dalet.

Det betød, at blandt andet Polen og Ungarn stemte nej til målet, mens Belgien og Bulgarien undlod at stemme.

Den polske viceminister for klima, Krzysztof Bolesta, roser dog det danske EU-formandskab for at føre fair forhandlinger.

Klimamålet på 90 procent er bare urealistisk – set med polske briller – siger han:

– Aftalen sænker målet fra 90 procents reduktion nationalt til 85 procent. Men vi mener stadig, at det niveau er for højt, siger Krzysztof Bolesta.

Han henviser dermed til, at landene nu kan slippe med selv at reducere udslippet med 85 procent og betale sig fra de sidste fem procent med internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen også en revisionsklausul. Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det. Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind, erkender klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

– Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.

Samtidig bliver EU’s nye kvotesystem ETS2 – EU Emissions Trading System 2 – udskudt med et år.

Systemet dækker CO2-udledninger fra bygninger, vejtransport og andre mindre sektorer. Det er en udvidelse af det eksisterende EU ETS-system og skal få disse sektorer til at reducere deres udledninger.

Igen sker det for at hjælpe EU-landene med overgangen frem mod 90 procent-målet.

Demokraterne tog en stribe sejre, da der tirsdag var både borgmestervalg, guvernørvalg og folkeafstemninger på tværs af USA.

Foruden en overbevisende sejr til demokraten Zohran Mamdani ved borgmestervalget i New York City sejrede Demokraterne ved guvernørvalgene i Virginia og New Jersey.

Det viser data fra valgdatasiden Ballotpedia.

Virginia og New Jersey var de eneste delstater, der tirsdag skulle vælge nye guvernører.

Inden valget var republikaneren Glenn Youngkin guvernør i Virginia. Han erstattes af demokraten Abigail Spanberger.

Der sker til gengæld ikke et partiskifte på guvernørposten i New Jersey, hvor demokraten Phil Murphy erstattes af demokraten Mikie Sherril.

I alt 18 af USA’s 100 største byer afholdt borgmestervalg. Dagen derpå er der fundet en vinder i 12 af byerne. Af dem er alle demokrater.

Der er dog ikke tale om en decideret jordskredssejr til Demokraterne, da alle 12 byer i forvejen var ledet af demokratiske borgmestre.

Foruden New York gælder det blandt andet Atlanta, Boston, Detroit og Pittsburgh.

Af de 18 storbyer, som afholdt borgmestervalg, havde én inden valget en republikansk borgmester. Der er tale om Miami i Florida.

Resultatet af borgmestervalget i Miami er onsdag formiddag ikke offentliggjort.

Delstaterne Californien, Colorado, Maine, New York, Texas og Washington afholdt tirsdag folkeafstemninger om forskellige politiske spørgsmål.

Afstemningen i Californien er den, der har fået mest international opmærksomhed, og også her ser Demokraterne ud til at have medvind.

Ved afstemningen på den amerikanske vestkyst skulle vælgerne stemme om et forslag om en ændring af statens kongresvalgkredse.

En ændring af kredsene vil give Demokraterne en fordel, næste gang der er valg til Kongressen. Ændringen vurderes at kunne sikre partiet op til fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus, når der er midtvejsvalg i 2026.

De første resultater peger ifølge amerikanske medier på, at der er et overvældende flertal for den nye optegnelse af kredsene i Californien.

To hunde, som i weekenden bed to alpakaer ved en naturbørnehave i Ikast, er blevet aflivet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er ejeren af hundene, som har valgt at få hundene aflivet, skriver politiet.

Lørdag måtte de to alpakaer, som ifølge Herning Folkeblad hed Big Al og Small Al, aflives på grund af deres skader efter hundenes bid.

Midt- og Vestjyllands Politi har efterfølgende sigtet ejeren af de to hunde for overtrædelse af hundeloven.

Politiet har endnu ikke afgjort sagen, men hundeejeren fik allerede hundene aflivet tirsdag.

– Ejeren valgte altså selv at få hundene aflivet, inden politiet havde nået at færdigvurdere sagen, skriver politiet.

Mandag oplyste vagtchef i politikredsen Anders Bøje Hansen til Herning Folkeblad, at politiet allerede i weekenden havde tilbudt ejeren at få hundene aflivet.

Det sagde ejeren på daværende tidspunkt nej til. Derfor blev hundene placeret på et internat i Nykøbing Mors, hvor de efter planen skulle have været, indtil sagen blev afgjort.

Avisen skriver, at de to hunde henholdsvis var en rottweiler og en granddanois.

Hundeejeren kan ifølge politiet se frem til at få en bøde i sagen. Det er endnu for tidligt at sige noget om bødens størrelse.