Seneste nyheder

Den professionelle danser Morten Kjeldgaard udgår af “Vild med dans” efter problemer med sit syn.

Det skriver Morten Kjeldgaard i et opslag på Instagram torsdag.

– Fredag skal jeg i fuld narkose og opereres. Det betyder, at jeg ikke kommer til at stå på dansegulvet sammen med Julie fredag i “Vild med dans”, og det gør helt ærligt ondt langt ind i hjertet, lyder det i opslaget.

Skuespilleren Julie Rudbæk kommer ifølge opslaget fortsat til at stå klar på dansegulvet fredag aften. Det fremgår dog ikke, hvem hendes dansepartner bliver.

Det lyder desuden fra den professionelle danser, at det endnu er uvist, hvorvidt han får mulighed for at vende tilbage i løbet af denne sæson.

– Tanken om, at jeg måske allerede har haft min sidste dans, er svær at bære, lyder det.

Morten Kjeldgaard har været en del af TV 2-programmet i 13 sæsoner siden 2009.

Han holdt under den sidste sæson et års pause, efter at han sammen med sin mand, Frederik Haun, i 2024 bød tvillingerne Nora og Emma velkommen.

Han har tidligere udtalt til Ritzau, at det har været en ny virkelighed at skulle lave “Vild med dans”, samtidig med at hverdagen som småbørnsfar skal gå op.

– Jeg tror, at det, der har ramt mig hårdest, er søvnen, siger Morten Kjeldgaard om sit nye liv som far til to og fortsætter:

– Specielt om fredagen, hvor vi er på live, er det en virkelig lang dag. Men jeg får det til at fungere. Det er der slet ikke tvivl om.

“Vild med dans” sendes direkte på TV 2 hver fredag klokken 20.00.

I år har dansekonkurrencen sin sidste sæson, efter at det i slutningen af juni blev meldt ud, at programmet vendte tilbage for sidste gang i september.

Der er blot fire programmer tilbage af sæsonen, da finalen løber af stablen 28. november.

Politiets nye hotline – også kaldet kontaktordning – for folkevalgte og deres pårørende er indtil videre blevet benyttet seks gange, siden den kunne tages i brug 3. november.

Det viser en aktindsigt fra Rigspolitiet, som Ritzau har fået.

– Rigspolitiet kan oplyse, at der ved datatræk om formiddagen torsdag den 6. november ses seks sager i kontaktordningen for folkevalgte og deres pårørende. Rigspolitiet gør opmærksom på, at der registreres én sag per folkevalgt, skriver Rigspolitiet.

Det oplyses desuden, at “der kan forekomme forsinkelse i registreringen af sager inden for ordningen”, så der kan reelt altså være tale om flere sager.

Hotlinen skal give de folkevalgte og deres pårørende en hurtig og enkel indgang til politiet, hvis de eksempelvis oplever chikane, trusler eller hærværk.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtalte tilbage i marts, at der skulle gøres mere for at beskytte politikere mod chikane. Han tilføjede, at der skulle ses på, om beskyttelsen af politikeres børn, ægtefæller og andre pårørende kunne styrkes.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var ligeledes inde på emnet i forbindelse med sin tale ved Folketingets åbning i oktober.

– Det burde ikke være sådan, at man undlader at blande sig i debatter, fordi man ved, man bagefter bliver svinet til. Men det sker. Og det burde ikke være sådan, at vi er nødt til at styrke beskyttelsen af folkevalgte eller for den sags skyld politibetjente og ansatte i Kriminalforsorgen. Men det er vi. Og det har vi tænkt os at gøre, sagde statsministeren blandt andet i sin tale.

Mette Frederiksen nævnte i sin tale flere eksempler, hvor folkevalgte og familier er blevet chikaneret.

Det drejer sig om en, der er blevet slået i hovedet under en landskamp. Om en politiker, der har måttet flygte med sin familie fra sit hjem lillejuleaften. Om en politiker, der er blevet vækket af politiet i sit hjem, fordi en mand med kniv sneg sig rundt. Statsministeren nævnte endnu flere eksempler end ovenstående.

Nancy Pelosi kommer ikke til at stille op til genvalg til Kongressen i USA næste år.

Det annoncerer den 85-årige demokrat i en video på X torsdag.

I videoen taler hun direkte til indbyggerne i San Francisco – den by, hun har repræsenteret i Kongressen i 39 år, når hun har sin sidste arbejdsdag.

– Med et taknemmeligt hjerte ser jeg frem til et sidste år i tjeneste som jeres stolte repræsentant, siger hun og tilføjer:

– Når vi går videre, er dette mit budskab til den by, jeg elsker: San Francisco, kend din styrke. Vi har skabt historie, vi har skabt fremskridt, vi har altid gået forrest, og nu må vi fortsætte med at gøre det.

Pelosi er den første kvinde – og indtil videre eneste -, der blev formand for Repræsentanternes Hus – det ene af Kongressens to kamre.

Hendes nuværende embedsperiode udløber ifølge The New York Times i begyndelsen af 2027.

Den amerikanske avis beskriver, hvordan hun blev en “helt for Demokraterne”, selv om hun først trådte ind i politik senere i livet.

– Hun udnyttede sin enorme magt til at få Obamacare, klimalovgivning og infrastrukturlove gennem Kongressen, skriver The New York Times.

Det danske medicinalselskab Zealand Pharma falder torsdag eftermiddag klokken 14.30 over ti procent på børsen.

Det sker, efter at amerikanske Eli Lilly har offentliggjort data fra et fase 2-studie af vægttabsmidlet eloralintid.

I studiet, som er blevet publiceret i tidsskriftet The Lancet, har midlet vist et vægttab på op mod 20 procent over 48 uger.

Resultaterne er nogenlunde på niveau med Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound, skriver MarketWire.

Eloralintid er en amylin-analog, hvorimod eksempelvis Wegovy, Ozempic og Mounjaro er GLP-1-analoger.

Den første bølge af vægttabsmidler er primært fokuseret på netop GLP-1, som er et hormon, der findes naturligt i tarmen.

Men lægemiddelselskaber forsøger nu at finde alternativer, som fokuserer på andre hormoner eller eksempelvis hjælper med at bevare muskelmasse under vægttab, skriver Reuters.

Zealand Pharma er også ved at teste et lægemiddel, petrelintid, som er en amylin-analog. Det betyder, at stoffet efterligner virkningen af hormonet amylin, som naturligt udskilles i bugspytkirtlen, og som er med til at regulere blodsukkeret.

I marts indgik Zealand Pharma en aftale med det schweiziske medicinalselskab Roche om udvikling af petrelintid.

Hvis de aftalte milepæle bliver nået, kan den samlede betaling til Zealand Pharma løbe op i 5,3 milliarder dollar, svarende til knap 35 milliarder kroner.

Norsk politi har besluttet at stoppe efterforskningen af en sag om mulige droner, som blev observeret over Oslo Lufthavn natten til den 23. september.

Årsagen er, at det ikke er lykkedes politiet at afdække, om der overhovedet var droner over lufthavnen den pågældende nat.

Det oplyser norsk politi i en pressemeddelelse ifølge den norske avis VG.

– Efterforskningen har ikke kunnet be- eller afkræfte, hvorvidt det faktisk var droner, som blev observeret natten til 23. september 2025, skriver politiet.

Som led i efterforskningen har norsk politi afhørt lufthavnens personale og gennemgået optagelser fra overvågningskameraer.

Kort inden at der blev rapporteret om droner over Oslo Lufthavn 23. september, modtog dansk politi anmeldelser om droner over Københavns Lufthavn.

Både i Oslo og København førte observationerne til, at flytrafikken måtte indstilles i flere timer.

I de efterfølgende dage blev der også meldt om droner over lufthavnene i Aalborg, Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Dansk politi har ikke kunnet pege på, hvem der stod bag de mulige droneflyvninger, og hvor de formodede droner kom fra.

Også i andre europæiske lande har der i efteråret været meldinger om droner over lufthavne og militære flyvepladser.

Senest skete det i Belgien, hvor flere lufthavne og en militær flyveplads tirsdag blev lukket som følge af formodede droner i luftrummet.

Lufthavnen i Bruxelles, som er den travleste i Belgien, blev lukket tirsdag omkring klokken 20, efter at tre droner ifølge myndighederne fløj i luften over udkanten af lufthavnen.

Der var ifølge belgiske myndigheder også droneaktivitet ved militærbasen Kleine-Brogel i løbet af weekenden.

Inden droneanmeldelserne i Danmark og Norge i september fløj flere droner ind over Polens luftrum. Her lykkedes det – i modsætning til i Danmark, Norge og Belgien – at skyde flere droner ned.

Polen konstaterede efterfølgende, at dronerne kom fra Rusland.

Rasmus Willig er blevet indstillet som ny bestyrelsesformand i andelsselskabet Coop Amba.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Jeg synes, det er helt afgørende, at vi stadig har en stor del af dagligvarehandlen, der er dansk og demokratisk ejet, lyder det fra Willig i meddelelsen.

Rasmus Willig er dermed indstillet til at afløse formand Pernille Skipper, der meldte sin afgang tilbage i slutningen af juni.

Da lød det, at hun ville fratræde posten “i slutningen af året”, da hendes mand havde fået et job i USA.

Parret og deres tre børn flyttede i den anledning over Atlanten tilbage i august.

Andelsselskabet Coop ejer omkring halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark, der driver Kvickly, SuperBrugsen og 365discount.

Det lyder fra Rasmus Willig, at han “med stolthed” vil påtage sig at fuldføre den strategi, der blev påbegyndt under Pernille Skipper, hvor formandens rolle skal være mere tilbagetrukket, mens en ny administrerende direktør skal være mere fremtrædende.

I pressemeddelelsen lyder det, at det er et enigt indstillingsudvalg, der har peget på den nyindstillede formandskandidat.

– Rasmus kommer med en fortid, forståelse og hjerte for andelsbevægelsen. Han har som bestyrelsesmedlem været en central spiller i de seneste to års transformation, og han har stor strategisk og økonomisk forståelse, så han kan støtte og udfordre direktionen med respekt for rollefordelingen.

– Og så har Rasmus en stærk integritet og stor opbakning i landsrådet, lyder det fra Niels Mayland, der er formand for udvalget.

Rasmus Willig har været medlem af Coop Ambas bestyrelse siden maj, og så er han blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander for den københavnske Suhrs Højskole.

Det bliver endeligt besluttet, om Willig skal indtage formandsposten ved et ekstraordinært landsrådsmøde 10. januar 2026.

Det understreges, at der fortsat er mulighed for, at andre kandidater kan stille op til posten.

Den nyudnævnte amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, er trukket i arbejdstøjet.

Torsdag har den tidligere forretningsmand og medgrundlægger af betalingstjenesten PayPal været til møde på Asiatisk Plads i København hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Vi har ventet ham længe, og det er godt, at han er her. Det er vigtigt, at vi har en repræsentant fra Trumps (USA’s præsident, Donald Trump, red.) administration i Danmark, som vi kan tale med direkte, siger Løkke efter mødet.

De to har ifølge udenrigsministeren blandt andet talt om handel og danske investeringer i USA, men også om Grønland.

Det har været nødvendigt at drøfte spørgsmålet om Grønland, da Donald Trump har fastholdt, at “USA har brug for Grønland” på grund af “både national og international sikkerhed”.

Præsidenten har dog ikke for nylig talt om dette behov offentligt.

– Jeg gentog Kongerigets røde linjer. Vi har jo ikke diskuteret, kan man sige, rammerne for det fremtidige samarbejde mellem USA og Kongeriget, og Danmark og Grønland, fordi det har vi nogle særlige fora til. Hvis alt går vel, vil de fora kunne begynde at virke igen senere i december, siger Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeren henviser til Permanent Committee og Joint Committee, hvor sidstnævnte er fra 1951.

– Vi er ved at vække dem til live igen, for det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde. Men det skal ske i de rigtige fora. Og hvis vi skal diskutere et nyt samarbejde mellem USA og Kongeriget og Grønland, så skal jeg have Vivian Motzfeldt med, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til den grønlandske naalakkersuisoq – svarende til minister – for udenrigsanliggender.

Af samme årsag – fraværet af den ansvarlige for Grønlands udenrigsanliggender – har Ken Howery og Lars Løkke Rasmussen “ikke på den måde” diskuteret spørgsmålet om Grønland.

– Jeg har sagt hele vejen igennem, at vi er åbne over for alle tænkelige samarbejder. Men der er selvfølgelig en rød linje. Den går ved Kongerigets territoriale integritet. Det ville være mærkeligt, hvis ikke jeg sagde det i dag, så det har jeg selvfølgelig gjort, siger udenrigsministeren.

Skuespiller Simon Stenspil har dummet sig og skal snart for retten, hvor han er tiltalt for bedrageri.

Det indrømmer skuespilleren selv over for mediet Se og Hør.

Sagen går tilbage til 2021, hvor Simon Stenspil fik stjålet en båd.

Den havde ifølge skuespilleren kostet 80.000 kroner, men han fortæller, at han yderligere havde brugt cirka 80.000 kroner på forbedringer.

Tyveriet anmeldte han til sit forsikringsselskab, hvor han angav værdien til at være 120.000 kroner, som var hans vurdering.

Forsikringsselskabet krævede ifølge skuespilleren den originale kvittering for båden, og her gik det galt, forklarer han.

– Jeg lavede kvitteringen selv, og det må man selvfølgelig ikke, siger han til Se og Hør.

Den 42-årige skuespiller fortæller videre, at han har “dummet” sig, og at han i retten vil erkende de faktiske forhold.

Se og Hør er endnu ikke i besiddelse af anklageskriftet i sagen.

Af retslisten fremgår det, at skuespillerens sag skal for Retten i Glostrup 17. november. Her har retten afsat to timer til at behandle sagen.

Simon Stenspil er blandt andet kendt fra TV 2-serien “Badehotellet”, hvor han spillede Valter, der i serien var gift med stuepigen Edith.

Han har også spillet flere musicals, og desuden lagt stemmer til tegnefilm.

Herudover har han haft roller i julekalenderen “Tinka og kongespillet” og tv-serierne “Rita” og “Dicte”.

Titlen som vinder af “Vild med dans” har Stenspil også på sit cv. Det var i 2018, at han vandt den 15. sæson af danseprogrammet sammen med danseren Asta Björk.

Simon Stenspil danner par med skuespilleren Anna Stokholm. Sammen har de to børn.

“Bim bam busse, jeg er en haletudse”.

Sådan begynder en velkendt børnesang, der handler om en haletudse, der drømmer om at blive smuk og skøn.

Den del af sangen kan tre nyopdagede tudsearter springe over.

Et internationalt hold af forskere fra blandt andet Københavns Universitet har opdaget tre nye tudsearter, som i stedet for at lægge æg, der bliver til haletudser, bærer deres afkom i kroppen og føder fuldt udviklede tudseunger.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det gør dem til nogle af de meget få paddearter i verden, der er i stand til intern befrugtning og levende fødsel af deres unger.

De tre nye arter tilhører slægten Nectophrynoides, som populært kaldes “tree toads”, fordi de blandt andet lever i lav vegetation.

Fundet er et meget sjældent fænomen i dyreverden, hvilket skyldes, at strategien til at formere sig på den måde findes hos mindre end én procent af tudse- og frøarter.

Mange af disse lever i et truet område i Tanzania, Afrika, der er kendt for de mange arter, der ikke findes andre steder på jorden.

Området er fattigt for stillestående vand som søer, moser og vandhuller, som ellers er ideelt for haletudser.

Det er grundet forholdene i området, at tudserne har udviklet den sjældne måde at få unger.

Mange af de levendefødende tudser lever i små, isolerede bjergskove, som er under et massivt pres fra skovrydning, minedrift og klimaforandringer, skriver universitetet.

Derfor vurderer forskerne bag undersøgelsen, at mange af arterne er tæt på udryddelse.

En af arterne i Nectophrynoides-slægten er allerede udryddet i naturen, mens en anden ikke er blevet observeret siden dens opdagelse i 2003.

Det er formodningen, at den nye viden kan blive vigtig for fremtidige bevaringsinitiativer.

Danske Morten Frendrup og Albert Grønbæk skal fremover have den mangeårige italienske landsholdsspiller Daniele De Rossi som cheftræner i Genoa.

Det skriver Serie A-klubben på sin hjemmeside.

Dermed går danskerne fra at få instrukser fra en tidligere midtbaneprofil til en anden. 1. november skilte Genoa sig af med franskmanden Patrick Viera på trænerposten.

Det skete efter tre uafgjorte kampe og seks nederlag i de første ni kampe i Serie A for Frendrup og co.

Siden vandt holdet den første ligakamp i sæsonen, da man med Roberto Murgita som midlertidig træner mandag vandt 2-1 over Sassuolo på udebane.

Murgita fortsætter som assistent for De Rossi, der overtager tøjlerne i sit første cheftrænerjob, siden han i september 2024 blev fyret i AS Roma.

Det var netop i Roma, at midtbaneslideren fra 2001 til 2019 huserede og med 459 kampe endte som en klublegende.

De Rossis første opgave i Genoa bliver mod Fiorentina, der også har fået en elendig start på sæsonen.

Fiorentina ligger på sidstepladsen og er fortsat uden sejr i denne Serie A-sæson. Tirsdag kostede den dårlige stime cheftræner Stefano Pioli jobbet.

Region Midtjylland får af Højesteret nedsat regningen for at vise tv på regionens hospitaler i strid med ophavsretten til fire millioner kroner.

Regionen blev i landsretten for to år siden dømt til at betale ti millioner kroner til rettighedshaverne og valgte i forlængelse af det at anke dommen til Højesteret, som nu har truffet afgørelse.

Sagen drejer sig om visning af tv på hospitaler. Det foregår i både opholdsrum, personalerum og på sengestuer. Personale, patienter og besøgende i tusindvis kan dermed se tv-kanalerne.

Den slags er imidlertid omfattet af reglerne om ophavsret. De siger nemlig, at man ikke må vise rettighedsbelagt materiale – og det er tv-programmer – uden at have fået tilladelse til det.

I loven hedder det, at der ikke må ske “overføring til almenheden”.

Organisationen Copydan, som varetager rettighedshavernes økonomiske interesser, indgik i 2016 en aftale med Region Midtjylland. Regionen opsagde aftalen i 2017.

Frem til og med 2018 blev der fra regionens side betalt de priser, som det var aftalt, men da aftalen var udløbet, blev hospitalerne ved med at vise tv.

Copydan forlangte efterfølgende en betaling på 14 millioner kroner fra årene 2019 til 2022.

Helt så meget ville Vestre Landsret ikke gå med til, da der i september 2023 faldt dom i sagen. Beløbet blev sat til ti millioner kroner, og nu har Højesteret så skruet yderligere ned.

Højesteret har fastsat vederlaget skønsmæssigt og har i den forbindelse blandt andet taget med i sin vurdering, at hospitalernes visning af tv ikke er sket i kommercielt øjemed.

I sin tale ved Folketingets åbning i oktober sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at “hele 60 procent af de 11-19-årige drenge ses i fritiden ikke med en eneste ven fysisk i løbet af en uge”.

Men udsagnet er ikke korrekt.

Det erkender Børne- og Undervisningsministeriet i et skriftligt svar til mediet Videnskab.dk.

Det var ministeriet, som stod bag udsagnet i statsministerens tale.

– Børne- og Undervisningsministeriets bidrag har ikke været helt korrekt, idet ministeriet har oplyst til Statsministeriet, at 60 procent af de 11-19-årige drenge i fritiden ikke ses med en eneste ven fysisk i løbet af en uge, lyder det i svaret til Videnskab.dk.

Tallet blev brugt som introduktion til et forbud, som regeringen ønsker at indføre, mod flere sociale medier for børn og unge under 15 år.

Ifølge ministeriet stammer tallet fra en pressemeddelelse fra forskningsinstituttet Vive i forbindelse med rapporten “Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022”.

I pressemeddelelsen fremgik det nemlig, at “over halvdelen af de 11-19-årige drenge mødes ikke med deres venner i løbet af ugen”.

Det tal fremgår dog ikke af selve rapporten.

I stedet viser rapporten, at omkring 36 procent af de 11-19-årige drenge ikke har fysisk kontakt med venner i løbet af en uge.

Politiken skrev om sagen tilbage i slutningen af oktober.

– Tallet 60 procent er formentlig opstået i en sammenblanding af alderskategorier og kategorier for “en gang” eller “flere gange” om ugen i en proces, hvor manglende præcision og kildekritik har gjort en fjer til fem høns, skrev Politiken.

Vive har efterfølgende rettet pressemeddelelsen.

En række udenlandske medier beskrev den danske regerings ønske om et forbud mod sociale medier i forbindelse med Mette Frederiksens åbningstale.

Flere af dem har også citeret hende for udsagnet om de 11-19-årige drenge.

Heriblandt amerikanske CNN, der dog skrev, at Mette Frederiksen ikke angav kilden til tallet.

Små 20 år efter, at syvtrinsskalaen afløste 13-skalaen, er regeringen klar til at sende den på pension.

Regeringen præsenterer torsdag på et pressemøde på Gefion Gymnasium i København sit udspil til en ny karakterskala, som skal indeholde otte trin mod de nuværende syv.

Skalaen med otte trin vil have karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Desuden lægger regeringen op til, at en bedømmer kan give et 12-tal med en stjerne som en ekstraordinær indsats, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

– Karaktersystemet bliver aldrig perfekt, men det er stadig vigtigt og nødvendigt, siger han.

– Eleverne rækker ikke hånden op og stiller spørgsmål, fordi de er bange for, at det påvirker deres karakter negativt. Man skal turde at være nysgerrig og engageret. Man skal ikke frygte at lave fejl, siger han.

Den nye karakterskala skal træde i kraft på alle ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser fra skoleåret 2030-31, mens det først skal ske et år senere i grundskolen og på de videregående uddannelser.

Den nuværende karakterskala har syv trin med karaktererne -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12.

Den har været den officielle i Danmark siden 2006, men den har fået en del kritik med på vejen fra undervisere.

Blandt andet fordi karakterskalaen indeholder en minuskarakter, men også på grund af det store hul mellem karakterne 4, 7 og 10.

Den er også blevet kritiseret for først og fremmest at have fokus på, at man undgår at begå fejl, men at man holder sig til det sikre.

Regeringen forsvarer den stjernemarkering, der kan gives i forbindelse med et 12-tal i den kommende skala.

– De, som bliver fremtidens stjerner, de skal have mulighed for at få anerkendt den præstation.

– For vi har brug for, at der er nogle talenter, der går forrest og udvikler vores samfund, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) tilføjer, at stjernemarkeringen ikke påvirker karaktergennemsnittet.

Regeringens udspil til en ændret karakterskala sker, mere end fem år efter at en ekspertgruppe afleverede fire bud på fremtidens karaktersystem.

Ingen af de fire modeller er blevet den endelige model.

Det potentielt største datacenter i Danmark kan være på vej til det nordlige Falster.

Guldborgsund Kommune har nemlig indgået en betinget aftale om salg af 35 hektar jord tæt på Nørre Alslev med tyske GARBE Data Centers.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

– Det er til dato den største jordhandel i kommunens historie, og aftalen baner vej for en investering på op til 20 milliarder kroner, skriver kommunen.

GARBE Data Centers, som er en del af den større ejendomsudvikler GARBE, skal nu gennemføre undersøgelser, før en endelig aftale kan indgås. Undersøgelserne vil ske “i de kommende måneder”.

Datacenteret ventes at få en kapacitet på 350 megawatt.

Datacentre er store haller fyldt med computerservere, som opbevarer og håndterer store mængder data og leverer tjenester til hele verden via dataforbindelser.

Kommunen forventer op mod 400 permanente arbejdspladser på Nordfalster, hvis projektet bliver gennemført.

De forskellige byggefaser er planlagt til at finde sted over en udviklingsperiode på 10 til 15 år. Undervejs kan byggeriet ifølge kommunen skabe op til 800 arbejdspladser.

Guldborgsunds borgmester, Simon Hansen (S), siger, at han “ser frem til samarbejdet med GARBE Data Centers om at sikre, at projektet bliver realiseret”.

Generelt har danske unge god sex og meget af det.

Det skriver Sex & Samfund i en pressemeddelelse, der kommer efter organisationens nye rapport om unges sexliv.

Alligevel mangler en stor del af unge mellem 15 og 25 år nogen at tale med om sex, og organisationen vil blandt andet have forældrene mere på banen.

Afhængigt af emnet svarer mellem 14 og 25 procent af de 1354 adspurgte, at de ikke har nogen at tale med om sex, prævention, sexsygdomme, samtykke og grænser.

– Forældrene og særligt far ligger lidt langt nede. Det ville være givtigt for mange unge, specielt de yngste af dem, at kunne have dialoger med deres forældre, siger generalsekretær i Sex & Samfund Majbrit Berlau til Ritzau.

Rapporten med navnet “Sexliv” er Sex & Samfunds ungerapport, der fremover er tiltænkt at skulle udkomme årligt.

Den viser, at 36 procent af de unge får viden om samtykke og grænser fra deres forældre.

22 procent af mænd taler med deres mor om det emne, mens 15 procent taler med deres far.

Mønsteret med forskellen på mor og far går igen på tværs af emner.

Hos de kvindelige unge er prævention det emne, hvor forældrene spiller den største rolle.

Her oplever 38 procent af kvinderne, at de kan tale med deres mor om emnet, mens det kun er 7 procent, der tager den samtale med deres far.

– Jeg kan sagtens forstå forældre, der synes, det er en svær samtale. Og den er måske også akavet, og den er helt sikkert akavet for det unge menneske. Vi ved bare, at de samtaler bliver husket, siger Majbrit Berlau.

Seksualundervisning og samtaler med venner er der, hvor de unge henter deres information om sex, viser undersøgelsen.

Såkaldte chatbotter er at finde på den nederste del af listen.

Undersøgelsen bygger på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget af Voxmeter for Sex & Samfund.

En 18-årig mand er blevet tiltalt for at planlægge et terrorangreb mod en kulturfestival, som blev afholdt i august i Stockholm.

Det oplyser vicechefanklager Henrik Olin til det svenske public service-medie SVT torsdag formiddag. Nyhedsbureauet TT skriver også om tiltalen.

Her fremgår det, at manden ifølge anklagemyndigheden flere gange har svoret troskab til den militante bevægelse Islamisk Stat.

Den 18-årige er tiltalt for at have forsøgt at anskaffe våben til angrebet og for at have modtaget instruktioner om, hvordan man bygger og anvender sprængladninger.

Han skal også være begyndt at bygge bomber til angrebet, inden han blev anholdt og varetægtsfængslet i februar.

Planlægningen af angrebet mod den svenske kulturfestival skal være foregået mellem august 2024 og februar 2025.

En mentalundersøgelse af manden har vist, at han kan lide af en alvorlig psykisk lidelse, skriver TT.

Det fremgår ikke, hvilken lidelse der kan være tale om.

Transport- og logistikvirksomheden DSV bliver olympisk partner frem til 2028 og skal blandt andet håndtere fragten ved Danmarks deltagelse i de olympiske og paralympiske lege i perioden.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Dermed bliver det DSV’s opgave at stå for logistikken og transporten, når de danske atleter skal konkurrere ved næste års vinter-OL i Milano og OL i Los Angeles i sommeren 2028.

I alt er det i perioden 11 begivenheder, hvor DSV får ansvaret for, at atleternes fragt når frem.

– Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave, siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør i DIF.

– Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid.

Virksomheden skal også stå for logistikken ved den årlige DM-uge, der i de næste to år afvikles i Herning og Aarhus.

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, opererer i mere end 90 lande.

– Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup, siger Morten Lisby, der er managing director Air & Sea hos DSV.

En person lå og sov i en lejlighed i Gersagerparken i Greve, da der natten til torsdag blev affyret skud mod stedet.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller i sin døgnrapport, at flere af skuddene endte i væggen i soveværelset, hvor personen befandt sig, men at ingen er kommet til skade.

Ifølge politiet blev der affyret fem skud mod lejligheden. Sagen blev anmeldt klokken 01.25.

I nattens løb har politiet været på stedet – med ordensmagtens egne ord har man været “talstærkt til stede” – med både kriminalteknikere og hundepatruljer i jagten på spor, som kan føre til opklaring af sagen.

En mulig gerningsmand blev set flygte fra stedet på et elektrisk løbehjul. Personen beskrives som værende 180 centimeter høj og kraftig af bygning. Han var iført sort dynejakke og sort hættetrøje.

Politiet opfordrer eventuelle vidner, som har bemærket noget i området i tidsrummet mellem klokken 01 og 02 natten til torsdag, til at kontakte politiet.

Høns, ænder og andet fjerkræ, der opdrættes, skal fra 10. november holdes indenfor i dele af Spanien, hvor der er høj risiko for smitte med fugleinfluenza.

Det oplyser Spaniens landbrugsministerium ifølge Reuters.

Spanien er det seneste af en række europæiske lande, som har givet ordre til, at fugle i fjerkræopdræt holdes inde.

Frygten er, at fjerkræene bliver smittet af vilde fugle.

Onsdag udstedte myndighederne i Irland et landsdækkende påbud, der betyder, at alle fugle i fjerkræopdræt skal isoleres indenfor.

Lignende påbud er udstedt i Storbritannien, Frankrig, Holland og Belgien.

Inden for EU er Tyskland det land, der er hårdest ramt. Her er ikke et landsdækkende påbud om, at fjerkræbesætninger skal isoleres, men flere delstater har indført krav om isolation.

De tyske myndigheder har registreret 58 smitteudbrud på de tyske fjerkræbesætninger fra 1. august til slutningen af oktober.

Det er mere end en tredjedel af det samlede antal smitteudbrud på fjerkræbesætninger i EU og Storbritannien.

Ifølge Reuters har 15 ud af 27 EU-lande registreret tilfælde af fugleinfluenza på besætninger med fjerkræ dette efterår.

Smitte med fugleinfluenza topper typisk om efteråret, når trækfugle bevæger sig ned gennem Europa. I år har der været et usædvanligt højt antal smittetilfælde, skriver Reuters.

Indtil videre er der registreret i alt cirka 690 tilfælde, hvilket dækker over både vilde fugle og fugle i fangenskab. Det er langt flere end i efteråret 2024, hvor der blev registreret 189 tilfælde i EU.

Fugleinfluenza er meget smitsom og har tidligere år ført til omfattende aflivninger på europæiske farme.

I efterårs- og vintersæsonen 2021-2022 måtte Frankrig eksempelvis aflive flere end 20 millioner fugle, som var blevet smittet.

Novonesis-aktien stiger med over syv procent, efter at selskabet har løftet bunden af sine forventninger.

Nu forventer biotekselskabet, at den organiske vækst i 2025 vil ramme mellem syv og otte procent.

Tidligere var forventningen en organisk vækst mellem seks og otte procent.

Det fremgår af Novonesis’ regnskab for tredje kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Den organiske vækst fraregner opkøb og valutaeffekter.

I tredje kvartal har Novonesis haft en omsætning på lidt over en milliard euro eller 7,9 milliarder kroner.

Det svarer ifølge regnskabet til en organisk vækst på seks procent, når man sammenligner med samme kvartal et år tidligere.

Indtjeningen i tredje kvartal lyder på 138 millioner euro mod 155,7 millioner euro i 2024.

I årets første tre kvartaler har Novonesis tjent 460 millioner euro, svarende til 3,4 milliarder kroner. Det er lidt mere end dobbelt så meget som i de første tre kvartaler i 2024.

Novonesis er resultatet af fusionen mellem Chr. Hansen og Novozymes.

Selskabet producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Det producerer også biobrændstof.

Topchefen, spanske Ester Baiget, glæder sig over, at resultaterne i de første tre kvartaler har været stærke på tværs af alle salgsområder.

I de første tre kvartaler har den organiske salgsvækst på markeder under udvikling (emerging markets, red.) været 12 procent. På udviklede markeder har væksten været seks procent.

Rainer Lehmann, som er finansdirektør i Novonesis, fremhæver netop væksten på markeder, som er under udvikling.

– Her fortsætter vores succeshistorie. I de første ni måneder havde vi en salgsvækst her på 12 procent, og det er afkastet af de investeringer, vi har lavet der, siger finansdirektøren til MarketWire.