Seneste nyheder

Energiselskabet Ørsted har besluttet ikke at byde ind på udbud om CO2-fangst i fremtiden.

Det bekræfter Ole Thomsen, som er direktør for Ørsteds kraftværksforretning, over for Børsen.

– Beslutningen er i tråd med, at vi skærper og indsnævrer vores teknologifokus med en hovedvægt på havvind, siger Ole Thomsen i et skriftligt svar til mediet.

Det samme skrev mediet Energy Supply tirsdag.

Beslutningen indebærer, at Ørsted ikke længere vil forsøge at få del i de 28,7 milliarder kroner, som regeringen har afsat til en pulje, der skal støtte udbredelsen af CO2-fangst og -lagring.

Ørsted har tidligere vundet et udbud og ventes at fange og lagre 430.000 ton CO2 fra 2026. Det skal ske via CO2-fangstanlæg på Asnæsværket i Kalundborg og Avedøreværket i Hvidovre.

Ole Thomsen siger til Børsen, at beslutningen om ikke at deltage i fremtidige udbud ikke har betydning for de nuværende projekter.

CO2-fangst og lagring fungerer ved, at man indfanger CO2 fra luften og derefter opbevarer det i undergrunden for at undgå, at det bliver udledt i atmosfæren.

Fangst og lagring af CO2 i undergrunden regnes for vigtige redskaber mod indfrielsen af både nationale og internationale klimamål.

Meldingen fra Ørsted kommer, efter at selskabet mandag meddelte, at man vil hente 60 milliarder kroner ved at udstede nye aktier.

Det fik Ørsted-aktien til at styrtdykke, og kursen var faldet 29,7 procent, da børsen lukkede mandag. Aktien handles i disse dage lavere, end da selskabet blev børsnoteret i 2016.

Aktieudvidelsen i Ørsted foregår ved, at eksisterende aktionærer får fortrinsret til at købe de nye aktier i selskabet.

Den danske stat ejer 50,1 procent af Ørsted og har allerede sagt ja til at lægge omkring 30 milliarder kroner.

Flere soldater fra Nationalgarden er ankommet til den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Det skriver NBC News.

Indsættelsen af soldaterne sker, efter at præsident Donald Trump mandag meddelte, at han midlertidigt vil overtage hovedstadens politistyrke.

Ifølge en talsperson fra militæret vil de 800 soldater være mobiliseret ved udgangen af ugen, skriver NBC.

Beslutningen om at indsætte Nationalgarden er ifølge Donald Trump et forsøg på at bekæmpe kriminaliteten i storbyen.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage. Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, sagde præsidenten ifølge Reuters.

Ifølge borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er der dog ikke noget, der indikerer, at byen har brug for den ekstra sikkerhed.

Hun understregede mandag, at byen ikke oplever nogen stigning i kriminalitet. Desuden er omfanget af voldsforbrydelser faldet til det laveste niveau i 30 år, siger hun.

Præsidenten har ligeledes modtaget kritik fra flere i Kongressen, der mener, at det er et misbrug af Nationalgardens tid og ressourcer.

– Vores militær er trænet til at forsvare nationen mod eksterne trusler og hjælpe lokalsamfund under katastrofer eller nødsituationer – ikke til at udføre dagligt politiarbejde, sagde senator Jack Reed fra Rhode Island, der er den øverste demokrat i Senatets forsvarskomité, ifølge New York Times.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Det er anden gang denne sommer, at Donald Trump har indsat soldater i en demokratisk styret by.

En føderal retssag gik mandag i gang i San Francisco om, hvorvidt Trump overtrådte loven, da han i juni indsatte Nationalgarden i Los Angeles uden godkendelse fra Californiens guvernør, Gavin Newsom.

Europa har i løbet af Ruslands mere end tre år lange krig i Ukraine samlet brugt flere penge på at producere våben til Ukraine, end USA har.

Det konkluderer Kiel-instituttet (IFW), der er et økonomisk forskningsinstitut i Tyskland, i en artikel.

Forskningsinstituttet opgør donationer til Ukraine gennem instituttets såkaldte “Ukraine Support Tracker”.

Indtil for nylig var det ellers USA, der var den største yder af militær støtte til Ukraine gennem forsvarsindkøb. Og det har været billedet, siden den russiske invasions begyndelse i februar 2022.

Mens europæiske lande i maj og juni ydede militær støtte til Ukraine for 12,6 milliarder euro – hvilket svarer til 94 milliarder kroner – kom der i de samme to måneder ingen økonomisk støtte fra USA, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Årsagen hertil skal ifølge Kiel-instituttet – foruden de europæiske bidrag til våbenproduktionen – blandt andet findes i, at Ukraine selv skal finansiere den store våbeneksportaftale, som USA’s præsident, Donald Trump, godkendte i maj.

I modsætning til USA har Europa valgt at fortsætte med selv at betale for de våben, som landene sender til Ukraine.

Fra krigens begyndelse til juni 2025 har Europa samlet afsat mindst 35,1 milliard euro i militærbistand gennem forsvarsindkøb.

Det er 4,4 milliarder euro mere, end USA har gjort i samme periode, skriver IFW.

Den europæiske støtte var i maj og juni en smule lavere end i marts og april, hvor støtten steg markant.

Europa skruede i marts og april markant op for støtten for at kompensere for manglende støtte fra USA, skriver dpa.

IFW registrerer både militær, finansiel og humanitær bistand til Ukraine.

Instituttets indsamling af data om bistand til Ukraine begyndte i januar 2022 – en måned før Ruslands invasion af Ukraine.

Midler til våbenproduktion er et af flere parametre, som IFW benytter sig af.

I en opgørelse, der blev udgivet i juni, lød det allerede, at Europa havde overhalet USA i den samlede militære bistand.

Mexico har sendt 26 eftersøgte personer, heriblandt påståede mexicanske narkokartelbagmænd, til USA.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium i en udtalelse.

– Disse (personer, red.) skal alle sammen have importeret (store mængder, red.) farlige stoffer, herunder kokain, metamfetamin, fentanyl og heroin, ind i USA, lyder det.

Amerikanske embedsmænd har offentliggjort en liste over de udleverede personer, som er i amerikansk varetægt.

Embedsmændene, som optræder uden navn, siger, at de udleverede personer er eftersøgt for det, som de betegner som voldelige og alvorlige forbrydelser.

Det er angiveligt blandt andet narkotikahandel, bortførelse, menneskehandel og drabet på en vicesherif i Los Angeles i 2008.

Den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, kalder samtidig udleveringen af de eftersøgte personer for det seneste eksempel på Trump-administrationens bestræbelser på at opløse karteller og det, hun betegner som udenlandske terrororganisationer.

Pam Bondi betegner videre bestræbelserne som “historiske”.

Udleveringen blev udført på opfordring fra det amerikanske justitsministerium, lyder det i en fælles udtalelse fra Mexicos justitsminister og Mexicos sekretariat for sikkerhed og civil sikkerhed.

USA’s justitsministerium har indvilliget i ikke at nedlægge krav om dødsstraf til de eftersøgte under en retslig proces, lyder det videre.

Den amerikanske ambassade i Mexico siger i en udtalelse, at bagmænd fra grupperne Jalisco New Generation Cartel og Sinaloa Cartel er blandt de udleverede.

Begge grupper blev udpeget som terrororganisationer af USA i februar.

– Disse (personer, red.) vil nu blive stillet for retten ved amerikanske domstole, og borgerne i begge vores nationer vil være mere sikre uden disse fælles fjender, siger den amerikanske ambassadør i Mexico, Ronald Johnson, i en udtalelse.

Han roser videre Mexico for at have udvist, hvad han betegner som beslutsomhed over for organiseret kriminalitet.

Det er anden gang, at der udleveres påståede kriminelle fra Mexico til USA, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, overtog præsidentembedet i januar.

I februar udleverede Mexico 29 personer, der angiveligt var narkohandlere, til USA.

AFP

Nedfald fra en ødelagt drone startede onsdag en mindre brand på et olieraffinaderi i den russiske region Krasnodar.

Branden er blevet slukket igen.

Det meddeler regionens administration på beskedtjenesten Telegram.

– Der meldes om tilskadekomne. Branden blev slukket med det samme. Nød- og specialtjenester arbejder på stedet, skriver administrationen.

Krasnodar ligger i det sydvestlige Rusland ved Sortehavet.

Olieraffinaderiet, der er privatejet, har en produktionskapacitet på 100.000 tønder om dagen.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvem den ødelagte drone tilhører.

Både Rusland og Ukraine har i den snart tre et halvt år lange krig i Ukraine udført angreb mod hinanden med droner.

Fredag skal Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i et forsøg på at nå frem til en afslutning på krigen.

De to præsidenter skal mødes i den amerikanske delstat Alaska.

I dagene frem mod mødet har russiske styrker foretaget et pludseligt og markant fremstød i det østlige Ukraine i Donetsk, viste data tirsdag fra det ukrainske krigskort DeepState.

Ifølge kortet er russiske styrker de seneste dage rykket mindst ti kilometer mod nord. Det sker efter alt at dømme som led i Ruslands forsøg på at få fuld kontrol over Donetsk.

Reuters betegner fremrykningen som et af de mest dramatiske i det seneste år.

Ifølge DeepState er de russiske styrker rykket frem nær tre landsbyer i et område ved frontlinjen, hvor de ukrainske byer Kostjantynivka og Pokrovsk også ligger.

DeepState baserer blandt andet sit kort på oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium og satellitbilleder, sociale medier, kilder tæt på frontlinjen – herunder soldater, journalister og civile – samt lokale militæradministrationer.

Reuters

Regnvejr har udsat tennisspilleren Clara Tausons opgør mod russeren Veronika Kudermetova i tredje runde ved WTA 1000-turneringen Cincinnati Open i USA.

Cincinnati Open oplyser klokken 21.37 tirsdag aften lokal tid – klokken 03.37 natten til onsdag dansk tid – på det sociale medie X, at der ikke vil blive spillet mere tirsdag aften.

I stedet er det nu planen, at kampen skal sættes i gang onsdag klokken 18 dansk tid.

Danskeren, der rangerer som nummer 15 i verden, har aldrig tidligere mødt Kudermetova. Russeren er nummer 36 på ranglisten.

Tauson er i forvejen programsat onsdag i doublerækken, hvor danskeren sammen med sin polske makker, Magda Linette, skal i aktion i tredje runde.

Tauson og Linette står over for en italiensk duo bestående af Sara Errani og Jasmine Paolini.

Clara Tauson har på det seneste været stærkt spillende og nåede i sidste uge semifinalen i canadiske Montreal. Danskeren slog undervejs den tidligere verdensetter Iga Swiatek fra Polen.

Danskeren var oversidder i første runde i Cincinnati. I anden runde besejrede hun australske Ajla Tomljanovic med 6-3, 6-7, 6-4.

Vejret har generelt indtaget en hovedrolle under denne uges turnering i Ohio, hvor spillerne har lidt under høje varmegrader.

På herresiden måtte den franske spiller Arthur Rinderknech tidligere på ugen opgive at fuldføre en kamp mod canadieren Felix Auger-Aliassime, efter at Rinderknech havde fået et ildebefindende.

Danske Holger Rune er ligeledes med i turneringen. I fjerde runde skal han møde amerikaneren Frances Tiafoe.

Kampen er programsat til onsdag klokken 17 dansk tid.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien har meddelt FN, at de er klar til at genindføre sanktioner mod Iran, medmindre det mellemøstlige land genoptager forhandlinger med det internationale samfund om sit atomprogram.

Det skriver mediet Financial Times baseret på et brev, som udenrigsministre fra de tre lande – kendt som E3 – har sendt til FN tirsdag.

E3 har før sagt, at de vil tage en særlig mekanisme kendt som “snapback” i brug fra den nuværende atomaftale fra 2015, hvis forhandlingerne mellem Iran og USA ikke enten genoptages eller fører til konkrete resultater.

I brevet lyder det så, at de har tilbudt Iran en forlængelse for at undgå “snapback”, der er den automatiske genindførelse af sanktioner, senere på måneden.

– Vi har gjort det klart, at hvis Iran ikke er villig til at indgå en diplomatisk løsning inden udgangen af august 2025 eller ikke griber muligheden for en forlængelse, er E3 klar til at udløse “snapback”-mekanismen, lyder det.

FN-sanktionerne udløber den 18. oktober, medmindre en af de resterende parter – Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Rusland og Kina – udløser “snapback”-mekanismen.

Atomaftalen blev indgået i 2015, og USA trak sig ud i 2018. Den ophævede sanktionerne mod det mellemøstlige land i bytte for begrænsninger i dets atomprogram.

Brevet til FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og FN’s Sikkerhedsråd er ifølge Financial Times underskrevet af den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, og hans henholdsvis tyske og britiske modstykke, Johann Wadephul og David Lammy.

Brevet kommer, cirka to måneder efter at USA og Israel angreb atomanlæg i Iran i juni, og omkring en måned efter at Iran mødtes med E3 i Tyrkiet i juli.

En vestlig diplomat fortæller Financial Times, at samtalerne i Tyrkiet var, hvad personen betegner som vanskelige. Tirsdag sagde E3 ifølge Financial Times, at deres tilbud om en forlængelse ikke er blevet besvaret af Iran.

Før krigen deltog Iran i flere runder samtaler med USA om atomprogrammet.

Den iranske mission ved FN reagerede ikke umiddelbart på en anmodning om kommentarer til brevet, skriver Financial Times.

USA’s præsident Donald Trumps “Golden Dome”-plan om et amerikansk missilforsvar skal have fire lag – ét satellitbaseret og tre på land – med 11 kortdistancebatterier placeret over hele det kontinentale USA, Alaska og Hawaii.

Det viser en præsentation fra den amerikanske regering om projektet.

Slides med mærkatet “Go Fast, Think Big!”, hvilket på dansk kan oversættes til “gå hurtigt, tænk stort”, blev præsenteret for 3000 entreprenører i delstaten Alabama i sidste uge.

Trump har sagt, at han ønsker et storstilet forsvarssystem, der kan forsvare USA mod en bred vifte af våben – blandt andet ballistiske missiler, krydsermissiler og droner.

Han vil have det til at stå klar om cirka tre år, og de samlede omkostninger ventes at løbe op i 175 milliarder dollar svarende til godt 1120 milliarder kroner.

Men de slides, der blev præsenteret, viser, at der stadig er usikkerhed om projektets grundlæggende struktur og arkitektur.

Antallet af affyringsramper, luftværnsraketter, stationer på jorden og missilpladser, der er nødvendige for systemet, er nemlig endnu ikke fastlagt.

Forslaget skal også først godkendes i Kongressen.

“Golden Dome” er beregnet som et missilforsvar i flere lag og er inspireret af Israels luftforsvar, som landet kalder “Iron Dome”. USA’s vil dog være betydeligt større grundet landets størrelse.

Ifølge præsentationen fra regeringen vil systemet bestå af fire lag. Et af lagene vil være et rumbaseret lag, der registrerer og udpeger mål for missilvarsling og -sporing.

De tre andre landbaserede lag består af missilforsvarere, radarsystemer og muligvis lasere.

Blandt leverandørerne af komponenterne til systemet er forsvarsselskabet Lockheed Martin, som blandt andet producerer F35-fly til Danmark.

I præsentationen blev rigmanden Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX ikke nævnt. Tidligere på året, hvor han støttede Trump, var han en af favoritterne til at bygge nøglekomponenterne til “Golden Dome”.

Musk var engang én af Trumps nærmeste rådgivere, men forholdet mellem dem brast, da Musk gik offentligt ud og kritiserede en budgetlovpakke, som Trump har kaldt “Big, Beautiful Bill”.

Indtil videre har Kongressen bevilget 25 milliarder dollars til “Golden Dome” som del af netop budgetpakken, der blev vedtaget i juli.

Reuters

Sydkoreas tidligere førstedame Kim Keon-hee er blevet varetægtsfængslet på grund af anklager om korruption.

Det oplyser en særlig anklager til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge anklageren har den 52-årige Kim Keon-hee taget imod bestikkelse fra virksomhedsejere og religiøse figurer. Samtidig er hun under mistanke for kursmanipulation med aktier.

Den tidligere førstedame, der afviser alle anklager, risikerer flere år i fængsel, hvis hun bliver dømt.

Kim Keon-hee blev tirsdag varetægtsfængslet efter et retsmøde i Sydkoreas hovedstad, Seoul, da retten gav anklageren ret i, at der var risiko for, at den tidligere førstedame ville ødelægge beviser.

Kim Keon-hee mistænkes blandt andet for at have taget imod to værdifulde Chanel-tasker og en diamanthalskæde fra en religiøs gruppe i bytte for at fremme gruppens interesser.

Hun er gift med Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol, der også sidder i fængsel.

Tilbage i april afgjorde en forfatningsdomstol i en rigsretssag, at Yoon Suk-yeol forsømte sine pligter som præsident, efter at han sidste år indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Den kortvarige undtagelsestilstand 3. december efterlod landet i chok, men varede blot få timer.

Efter eget udsagn tog Yoon beslutningen, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Der er flere anklager mod Yoon. Blandt andet er han tiltalt for at tilrettelægge et oprør og at beordre, at optegnelser blev slettet. Han er også tiltalt for, at han gennem magtmisbrug skal have hindret andre i at udøve deres rettigheder.

Desuden er han tiltalt for at have stillet sig i vejen for, at arrestordrer kunne gennemføres.

Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsstraf.

Yoon har gennem hele sagen fastholdt, at han er uskyldig.

Reuters

Mediet Al Jazeera har tirsdag rettet det antal af dets ansatte, som ifølge mediet blev dræbt i et israelsk angreb i Gaza By søndag.

En af de fem, som mediet oprindeligt meldte dræbt, var ikke ansat journalist, men freelancer, har Al Jazeera skrevet i en korrigeret version af en artikel på sin hjemmeside, skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP.

– En tidligere version af denne historie refererede til, at Israel dræbte fem Al Jazeera-medarbejdere. Antallet af Al Jazeera-journalister, som Israel dræbte, var fire, lyder det.

Mediet, der holder til i Qatar, skrev oprindeligt, at dets korrespondenter Anas al-Sharif og Mohammed Qreiqeh blev dræbt i angrebet. Det samme gjorde tre af dets kamerafolk, Ibrahim Zaher, Mohammed Noufal og Moamen Aliwa, skrev mediet.

Men Moamen Aliwa arbejdede freelance, lyder det. En sjette journalist, der blev dræbt i angrebet, Mohammed al-Khalidi, var også freelancer.

At arbejde freelance vil sige, at man arbejder uden fastansættelse, men tjener penge på enkeltopgaver.

FN fordømte mandag drabene på de i alt seks palæstinensiske journalister.

Israels hær, IDF, bekræftede samme dag at have dræbt Anas al-Sharif og beskyldte ham for at være “leder af en Hamas-terrorcelle”.

De største amerikanske aktieindeks lukkede tirsdag i rekordhøje niveauer ovenpå tirsdagens inflationstal.

Det brede S&P 500-indeks steg med 1,1 procent og lukkede i en rekord på 6,445.76, mens teknologiindekset Nasdaq ligeledes sluttede i det hidtil højeste niveau på 21,681.90.

Det skete efter en stigning tirsdag på 1,4 procent i de største amerikanske teknologiaktier.

Industriindekset Dow Jones sluttede i 44.458,61 efter en stigning på 1,1 procent.

Stigningerne kommer efter en tirsdag, hvor USA’s beskæftigelsesministerium fremlagde friske tal for udviklingen i det amerikanske forbrugerprisindeks.

Forbrugerprisindekset viste i juli en stigning på 2,7 procent over det seneste år. Det stemte nogenlunde overens med analytikernes forventninger.

Stigningen i forbrugerprisindekset kan også betegnes som inflationen i USA.

USA’s toldsatser på varer fra en lang række lande havde skabt bekymring for, at inflationen i USA vil stige.

De forholdsvis afdæmpede stigninger i juli har skabt en forventning hos analytikere om en mulig sænkning af renten hos Den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve (Fed), senere på året.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at han gerne ser, at renten bliver sat ned. Ikke siden december sidste år har der været en rentenedsættelse.

Trump har gentagne gange kritiseret og truet med at fyre centralbankchefen, Jerome Powell, for at holde renten i ro.

I øjeblikket befinder renten i USA sig på et niveau mellem 4,25 og 4,50 procent.

Fed har et inflationsmål på to procent.

Det danske aktieindeks C25 steg tirsdag med 1,07 procent og lukkede i 1.668,68.

Ifølge MarketWire førte vindmølleproducenten Vestas an efter en amerikansk ordre på 950 megawatt, mens Mærsk steg på grund af en forlænget toldpause mellem USA og Kina.

AFP

Både Spanien, Portugal, Grækenland, Tyrkiet og flere lande på Balkanhalvøen har de seneste dage været hærget af naturbrande.

Flere personer har mistet livet i forbindelse med selve brandene eller slukningen af dem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Én af dem er en mand, der blev fanget i flammerne, da han var på arbejde i en hestestald ude for Spaniens hovedstad, Madrid.

Branden, der bredte sig til flere huse og gårde, blev inddæmmet tirsdag, oplyser de spanske myndigheder.

En anden mand har mistet livet i en naturbrand i Albanien, mens en soldat i Montenegro blev dræbt, da han var i gang med at slukke en brand i den bjergrige Kuci-region.

Det var dog ikke selve branden, der kostede soldaten livet.

Han blev dræbt, og en kollega fik svære kvæstelser, da en tankvogn med vand til brandslukningen væltede ned over dem, oplyser Montenegros forsvarsministerium.

Flere steder i det sydlige og sydøstlige Europa er temperaturen tirsdag nået op over 40 grader, og i Spanien er der i flere regioner målt 44 grader.

De høje temperaturer er i dele af Spanien blevet ledsaget af kraftig vind, hvilket har øget risikoen for naturbrande.

Samtidig har der været minimale mængder nedbør den seneste tid.

I Spaniens største region, Castilla y León, er flere tusinde indbyggere tirsdag blevet bedt om at lade sig evakuere, mens 1200 brandfolk har forsøgt at få bugt med 32 forskellige naturbrande.

Samtidig har flere end 1300 brandfolk med hjælp fra 16 fly forsøgt at slukke tre omfattende naturbrande i det nordlige Portugal.

I Albanien er der registreret 30 igangværende naturbrande, og i Montenegro er brandene så tæt på hovedstaden Podgorico, at byen tirsdag har været indhyllet i røg, skriver Reuters.

Ligesom i Spanien har kraftig vind forværret situationen i Grækenland, hvor naturbrande blandt andet har spredt sig og ført til evakueringer på øerne Zakynthos og Kefalonia og flere steder på det græske fastland.

Også i Tyrkiet i provinsen Canakkale er der brande, som har tvunget flere hundrede borgere til at forlade deres hjem.

FC København er et skridt tættere på at komme i ligaspillet i Champions League, mens Malmö FF blev sparket langt ud af det gode selskab.

I det andet af to øresundsderbyer vandt FCK med hele 5-0 over Malmö FF. En stærk kontrast til den kedelige nullert i Sverige for en uge siden.

Dermed avancerede FCK til den afgørende playoffrunde om en plads i den mest prestigefyldte europæiske klubturnering.

FCK var uden den skadede kantspiller Elias Achouri og midtbanegeneralen Thomas Delaney.

I stedet for Delaney havde FCK-træner Jacob Neestrup valgt Magnus Mattsson på den centrale midtbane ved siden af anfører Lukas Lerager.

Umiddelbart lignede det en svækkelse af FCK-mandskabet, men det kunne man ikke se på banen, hvor det endte med en regulær afklapsning.

Opgøret blev indledt med en del fysisk hårde dueller og frispark, som man også så i Malmø i sidste uge.

Men fodboldspillet hos FCK var langt bedre end den seneste 0-0-ørkenvandring.

Malmö FF’s formstærke midtbanespiller Otto Rosengren kom dog med et varselsskud efter seks minutter, men bolden sad lige i favnen på FCK-keeper Dominik Kotarski.

Det var generelt ikke meget, svenskerne bød på offensivt, og udeholdets defensiv krakelerede også i Parken.

FCK sad solidt på spillet og de største chancer i første halvleg, hvor backen Rodrigo Huescas havde den første store mulighed efter 25 minutter.

Men mexicaneren sparkede helt fri foran mål lige på Malmö FF-keeper Robin Olsen.

Fem minutter senere gjorde Huescas skaden god igen ved at heade bolden i nettet efter et oplæg fra Andreas Cornelius.

Kort før pausen udmøntede hjemmeholdets dominans sig i endnu et mål. FCK-kantspilleren Robert, der havde fået chancen fra start i stedet for Achouri, sparkede bolden i nettet fra kanten af feltet.

Malmö FF fik tilkendt et straffespark kort efter, men efter et VAR-tjek blev det vurderet, at Kotarskis sammenstød med Jens Stryger Larsen i feltet ikke var strafbart.

Stryger Larsen blev mødt af buhråb fra FCK-fansene, der ikke har glemt backens fortid hos ærkerivalen Brøndby.

Atmosfæren og lydkulissen i Parken var værdig til en Champions League-kamp. De svenske fans var med til at piske stemningen op med romerlys og tilråb som: “Spark og slå på FCK”.

Fem minutter inde i anden halvleg øgede FCK føringen med målet til 3-0.

Den passive og tunge Malmö-forsvar blev udspillet med nogle simple og hurtige kombinationer langs jorden.

Denne gang var det Mohamed Elyounoussi, der sparkede bolden fladt ind fra kanten af feltet.

Malmö FF havde ikke offensiv kvalitet nok til at udfordre og true FCK-forsvaret, som stod kompakt og solidt.

Mattsson, som greb sin chance på den centrale midtbane, sparkede målet til 4-0 ind fra tæt hold efter 67 minutter.

To minutter senere blev det svenske forsvar udstillet en gang mere, da Robert blev dobbelt målscorer for FCK, som nærmest holdt legestue i slutfasen.

I den sidste og afgørende playoffrunde skal FCK møde schweiziske Basel, som indleder hjemme 20. august med returkamp i Parken en uge senere.

Et planlagt møde fredag mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, om krigen i Ukraine skal afholdes i byen Anchorage i Alaska.

Det fortæller Karoline Leavitt, der er pressesekretær for Det Hvide Hus, på et pressemøde.

Anchorage er med sine cirka 300.000 indbyggere Alaskas største by.

På pressemødet bekræfter Karoline Leavitt også, at der bliver tale om et bilateralt møde – altså et møde med deltagelse af kun to parter – i dette tilfælde Trump og Putin.

– Fredag morgen flyver præsident Trump på tværs af landet til Anchorage, Alaska, til et bilateralt møde med den russiske præsident, Vladimir Putin, siger Karoline Leavitt.

Hun oplyser ikke noget klokkeslæt for mødet. Det står heller ikke klart, præcis hvor i Anchorage mødet skal finde sted.

Der har hidtil ikke været nogen meldinger om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skulle deltage på mødet.

Og med den seneste udtalelse fra Det Hvide Hus’ pressesekretær ser hans deltagelse altså ud til at være udelukket.

Leavitt beskriver mødet som “en lytteøvelse for præsidenten”.

– Kun én part, der er involveret i krigen, vil være til stede, så dette er en anledning for præsidenten til at tage afsted og igen få en klarere og bedre forståelse af, hvordan vi forhåbentlig kan få bragt denne krig til ophør.

– Det er en lytteøvelse for præsidenten, siger hun.

Det Hvide Hus’ pressesekretær siger, at “præsident Trump er fast besluttet på at forsøge at stoppe krigen og stoppe de mange drab”.

Det er et budskab, som Trump selv har fremført talrige gange, og under præsidentvalgkampen sidste år hævdede han, at han ville kunne afslutte krigen på bare 24 timer.

– Som præsidenten har sagt igen og igen, vil han altid foretrække fred og partnerskab, når det kan opnås, siger Karoline Leavitt.

Trump har sagt, at der skal ske udveksling af land mellem Ukraine og Rusland i forbindelse med en eventuel fredsaftale.

Hvad han konkret mener, er uklart, men Zelenskyj har gentagne gange afvist, at Ukraine vil afgive land til Rusland.

På pressemødet bliver Karoline Leavitt spurgt, om Trump har sagt direkte til Zelenskyj, at han skal indstille sig på at afgive land i forbindelse med en fredsaftale.

Hun afviser at svare på spørgsmål, der er direkte relateret til kommende forhandlinger og siger, at det er et spørgsmål, som Trump må udtale sig om.

Egypten har sammen med USA og Qatar taget hul på en ny runde forhandlinger om en våbenhvile i Gaza.

Målet er en aftale om 60 dages våbenhvile.

Det fortæller Egyptens udenrigsminister, Badr Abdelatty, på et pressemøde i Kairo tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det primære mål er at gå tilbage til det oprindelige udspil: En 60 dage lang våbenhvile med løsladelse af nogle gidsler og nogle palæstinensiske indsatte og med tilførsel af humanitær og medicinsk hjælp til Gaza uden restriktioner og uden betingelser.

– Vi er i kontakt med Hamas og med israelerne og presser på for en aftale, siger den egyptiske udenrigsminister.

Egypten, Qatar og USA har påbegyndt forhandlingerne, selv om Israel har planlagt en udvidet offensiv i Gaza.

Israels sikkerhedskabinet besluttede fredag, at Israels militær skal tage kontrol over Gaza By og generelt intensivere offensiven.

Søndag fortalte premierminister Benjamin Netanyahu om planerne på et pressemøde. Her fremgik det, at Israels fokus vil være på to områder i Gaza, hvor den militante bevægelse Hamas står stærkt.

Han gjorde det samtidig klart, at Israel kun midlertidigt vil tage kontrol med Gaza By. Der bliver altså ikke tale om en varig besættelse.

Forhandlinger om en våbenhvile mellem Hamas og Israel er flere gange endt uden resultat. Det skete senest i juli efter to ugers forhandlinger i Qatar.

Her var målet også en våbenhvile, der skulle vare i 60 dage.

USA og Israel trak deres delegationer ud af forhandlingerne, da de ikke kunne nå til enighed med Hamas om vilkårene for en våbenhvile.

Herefter trak Hamas sig også.

Blandt andet krævede Hamas garantier for en afslutning på krigen og en fuld tilbagetrækning af de israelske styrker fra Gaza.

Det var krav, som Israel ikke ville gå med til.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff gav Hamas skylden for, at forhandlingerne ikke endte med en aftale. Ifølge ham indgik den militante gruppe ikke i reelle forhandlinger.

Det er uvist, hvorfor Egypten, Qatar og USA mener, at der er mulighed for at nå en aftale blot en måned efter de seneste kuldsejlede forhandlinger.

Den danske lydkoncern Demant nedjusterer sine forventninger til indtjeningen i 2025 som følge af øget usikkerhed.

Nu forventer Demant et driftsoverskud før skat og renter mellem 3,9 milliarder og 4,3 milliarder kroner. Tidligere lå forventningen til driftsresultatet før skat og renter på mellem 4,1 og 4,5 milliarder kroner.

Det meddeler Demant i forbindelse med sit regnskab for første halvdel af 2025.

Den øgede makroøkonomiske usikkerhed har blandt andet givet intens konkurrence, lyder det fra Demants topchef, Søren Nielsen.

– I første halvår mødte koncernen modvind i form af makroøkonomisk usikkerhed, som resulterede i afdæmpede markedsforhold og intens konkurrence. Og for at afspejle den fortsatte usikkerhed i andet halvår justerer vi vores forventninger til 2025, siger han i en kommentar til regnskabet.

Demant forventer ligeledes, at væksten på det globale marked for høreapparater vil være lidt lavere end tidligere ventet.

Det skyldes, at væksten særligt i Europa har været lavere end ventet i andet kvartal.

Nu forventer Demant, at værdivæksten på det globale høreapparatmarked vil være mellem en og tre procent i 2025. Tidligere lød forventningen på en vækst mellem to og fire procent.

Demant udvikler og producerer høreapparater til høreklinikker og forbrugere i hele verden. Selskabet har over 22.000 ansatte på globalt plan.

I første halvdel af 2025 har Demant haft en omsætning på knap 11,3 milliarder kroner. Det er to procent mere end i samme periode året før. Men hvis man tager højde for udsving i valutakurser og opkøb, lyder væksten på nul procent.

Det er under Demants forventninger og skyldes primært lavere vækst på det globale marked for høreapparater og lavere salg til en stor amerikansk forhandler.

I perioden har Demant et driftsoverskud før skat og renter på 1,8 milliarder kroner, hvilket er 16 procent mindre end samme halvår året før.

Natten til onsdag vil der rundtom i landet være mulighed for at se stjerneskud, når meteorsværmen Perseiderne nærmer sig sit højdepunkt.

Meteorsværmen topper onsdag formiddag klokken 10 med omkring 100 stjerneskud i timen. Men frem til da kommer der gradvist flere og flere stjerneskud.

Det forklarer Peter Laursen, som er astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet.

Hvis man gerne vil opleve meteorsværmen, skal man først og fremmest tjekke, hvornår der er færrest skyer på himlen, der hvor man befinder sig, lyder det.

– Det vigtigste er at tjekke vejrudsigten. Der er flest stjerneskud i nat, men hvis vejret bliver bedre i morgen aften, er der stadig god chance der, siger han.

Tirsdag har det været skyet i store dele af landet, men ifølge Trine Pedersen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), er der gode chancer for, at skyerne letter over det meste af landet i løbet af aftenen eller først på natten.

– Der kan godt hænge en tynd skærm af højtliggende skyer. Det bliver ikke helt krystalklart, men der er håb om, at man kan se noget, siger hun.

– Det eneste sted, hvor det ser svært ud, er på Bornholm, hvor skyerne hænger hele natten igennem, lyder det.

Ud over at tjekke vejrudsigten råder Peter Laursen håbefulde stjernekiggere til at søge ud af byerne. I byer vil der nemlig typisk være mere lys, som gør det sværere at se stjerneskud.

Men selv langt fra byens lys, bør man være opmærksom på lyset fra Månen, lyder det.

– Månen står op ved titiden, og den er næsten fuld og ødelægger derfor lidt af showet. Så prøv at kigge lidt væk fra Månen, siger Peter Laursen.

Mads Pedersen viste på 1. etape af PostNord Danmark Rundt, at den storform, han har vist tidligere på sæsonen, fortsat sidder i benene.

Hans Lidl-Trek-mandskab greb dirigentstokken i finalen, hvor han selv endte i en gruppe på ti mand til slut. Og i den kunne ingen hamle op med den hurtige eksverdensmester.

Mattias Skjelmose kørte kaptajn Pedersen frem til spurten, hvor ingen af de ni andre ryttere kunne matche favoritten.

Med sejren tager Mads Pedersen også løbets første førertrøje.

Slovakken Lukas Kubis og danske Conrad Haugsted kom ind på de næste pladser i spurten, hvor resterne af et vingeskudt hovedfelt kom i mål 38 sekunder senere.

Efter omkring 20 minutters kørsel lykkedes det seks mand at slippe fri af feltet – halvdelen af dem med dansk pas.

Magnus Bak Klaris, Conrad Haugsted og Julius Johansen stak afsted sammen med en belgier, en nordmand og en lette.

Det mest bemærkelsesværdige var, at BHS-PL Beton Bornholm, holdet der for alt i verden skulle med i udbrud på egen hjemmebane, havde misset det.

Et desperat forsøg på at køre en mand op til udbruddet mislykkedes. Straffen var, at holdet i en lang periode blev sat til at trække i feltet, hvor udbruddets forspring blev holdt til omkring to minutter.

70 kilometer fra mål begyndte Lidl-Trek og Alpecin-holdet at indtage hovedrollen i feltet. Positionskampen kunne straks aflæses på udbruddets forspring, som på omkring ti kilometer faldt til et minut.

Det var dog lidt for hurtigt, i forhold til hvornår man ville køre udbruddet ind. Derfor sænkede man farten igen, indtil 45 kilometer fra mål, da den stejle bakke i Helligpeder første gang bød sig til på en rundstrækning.

Mads Pedersen satte sig frem og trykkede gaspedalen i bund. Det blev startskuddet til finalen, hvor Lidl-Trek for alvor tog teten.

På skift rykkede Pedersen og den danske mester Søren Kragh Andersen i starten, og til sidst kom Pedersen fri sammen med holdkammerat Mattias Skjelmose og tre andre.

De indledte jagten på de fem tilbage i front, og ti kilometer fra mål blev ti mand samlet på vej mod målet i Rønne.

En enkelt faldt fra, Skjelmose lukkede et par forsøg fra konkurrenter, og så kunne Pedersen træde uimodståeligt an 250 meter fra mål.

Hungersnød udspiller sig for vores øjne, og der er brug for akut handling for at stoppe den sult, der har ramt befolkningen i Gaza.

Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra udenrigsministrene fra 24 lande. Blandt landene er Danmark, andre europæiske lande samt Australien og Japan.

– Den humanitære indsats skal beskyttes, og nødhjælp bør aldrig politiseres, skriver landene i udtalelsen, som er rettet mod Israel.

Udtalelsen er offentliggjort på den britiske regerings hjemmeside.

– På grund af nye restriktive krav om registrering kan essentielle internationale NGO’er snart blive tvunget til at forlade de besatte palæstinensiske områder, hvilket vil forværre den humanitære situation yderligere.

– Vi beder Israels regering om at give tilladelse til alle nødhjælpsforsendelser fra NGO’er og til at fjerne hindringer for, at essentielle humanitære aktører kan operere, skriver landene.

Fra marts til maj blokerede Israel for al nødhjælp til Gaza. Derefter fik organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF) til opgave at stå for en stor del af nødhjælpsuddelingen.

Men flere organisationer fra det etablerede nødhjælpssystem anklagede Israel for at politisere nødhjælpen ved at lade GHF uddele mad og andre fornødenheder. GHF er støttet af Israel og USA.

GHF er blandt andet blevet kritiseret for at uddele nødhjælp for få steder i Gaza og for ikke at sørge for civiles sikkerhed i forbindelse med uddelingen.

I udtalelsen skriver landene, at “alle grænseovergange og ruter skal benyttes til at få nødhjælp ind i Gaza, herunder mad, ernæringstilskud, telte, brændstof, rent vand, medicin og medicinsk udstyr”.

De 24 lande, der har underskrevet erklæringen, er Australien, Belgien, Canada, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Irland, Japan, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Sverige.

Derudover er erklæringen underskrevet af flere repræsentanter for EU. Det er blandt andre EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Danmark kommer ikke til at tage imod syge børn fra Gaza, hvor de ifølge nødhjælpsorganisationer og FN ikke kan få den livsnødvendige hjælp.

Det slår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fast efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag.

– Hvis vi havde en plan om at lave såkaldt medicinske evakueringer, så havde jeg selvfølgelig sagt det, og det har vi ikke nogen planer om.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har flere gange opfordret lande til at tage imod patienter fra Gaza. Danske børnelægers organisation har appelleret til regeringen om det samme.

Men det kommer ikke til at ske.

Begrundelsen skal ifølge udenrigsministeren findes i historien, og den rummer dårlige erfaringer, påpeger han.

– Det vil de facto ikke være sådan, at der så kommer nogle palæstinensiske børn til Danmark og bliver opereret, og så tager de til Gaza.

– Det vil de facto være sådan, at de vil komme, de vil få familiesammenføring, siger Lars Løkke.

Han henviser til, at man “kan studere sin historie” og læse op på særloven for palæstinensere i 1992.

Den gav asyl til palæstinensere fra Libanon, som først havde fået afslag. Siden indtog de flere kirker i København over en lang periode, hvorpå de fik asyl med særloven.

– Og så kan man jo tracke og se, hvad det har ført til af udfordringer over tid.

Hele idéen om at tage imod palæstinensere er dårlig, mener Lars Løkke Rasmussen:

– Tanken om at vi løser den humanitære katastrofe i Gaza ved at tage palæstinensere til Danmark, det er ikke en, vi abonnerer på. Det er ikke den bedste måde at give et bidrag på.

Regeringen har efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag meddelt, at Danmark kommer til at sende nødhjælp ned over Gaza fra fly. Det sker på forespørgsel fra Jordan og De Forenede Arabiske Emirater.

Det er dog fortsat betinget af, at Israel tillader det, da luftrummet er lukket.

Hjælpen til civilbefolkningen i Gaza skal finde sted lokalt, mener udenrigsministeren.

– Vi har gjort en indsats i nærområdet, og noget af det, jeg sidder og kigger på helt aktuelt, er, om vi kan gøre mere på det spørgsmål i området, siger Lars Løkke Rasmussen.