Seneste nyheder

En 23-årig mand har erkendt, at han som vikar i en vestsjællandsk SFO fotograferede 15 børn i alderen 5-9 år. Det skete over en etårig periode fra midten af maj i 2022.

I nogle af tilfældene blev billederne taget, mens børnene blev befølt, skriver Midt- og Vestsjællands anklager på den sociale platform X.

Retten i Holbæk har straffet ham med halvandet års betinget fængsel.

Der var tale om både piger og drenge. I et af tilfældene blev billederne delt på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Derudover havde manden en større mængde overgrebsmateriale med børn.

Som en del af sin straf er han gået med til at indgå i et sexologisk behandlingsforløb, ligesom han har fået forbud mod igen at arbejde med eller få besøg af børn og unge.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at dommen er gjort betinget, fordi manden indtil nu er ustraffet, og fordi han har erkendt anklagerne mod ham og accepteret at blive behandlet.

Den 23-årige mand har modtaget sin dom.

Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, mener stadig, at selskabets vægttabshåb Cagrisema har potentiale til at give det højeste vægttab for noget vægttabsmiddel på markedet.

Det siger han på et videoopkald med analytikere og investorer, efter at selskabet har offentliggjort data fra et studie af Cagrisema.

– Når Cagrisema kommer på markedet i begyndelsen af næste år som det første amylin-baserede produkt, vil det have den bedste vægttabseffekt af alle produkter på markedet på det tidspunkt, siger Mike Doustdar ifølge Finans.

Mandag formiddag offentliggjorde Novo Nordisk udvalgte data fra et studie, der sammenligner effekten af Cagrisema og det konkurrerende stof tirzepatid.

Tirzepatid er udviklet af medicinalselskabet Eli Lilly. Det er det aktive stof i selskabets vægttabsmiddel Zepbound.

I studiet tabte deltagere, der fik Cagrisema, sig 23 procent, mens deltagere på tirzepatid tabte sig 25,5 procent.

Dermed nåede studiet ikke sit endemål, som var at vise, at Cagrisema ikke gav et lavere vægttab end tirzepatid.

Resultaterne fik aktien til at falde, og omkring klokken 12.30 er aktien nede med over 14 procent.

Ifølge flere medier, som har lyttet med på videoopkaldet, betegner Mike Doustdar vægttabet fra tirzepatid i studiet som afvigende.

Forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk Martin Holst Lange forklarer ifølge Finans, at flere læger kendte Zepbound i forvejen, hvilket kan have gjort dem mere tilbøjelige til at gå op i dosis for at få en større effekt.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Midlet kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med det nyere stof cagrilintid i forventning om at kunne opnå et større vægttab, end hvis man kun får semaglutid.

Cagrisema er endnu ikke godkendt til salg, men Novo forventer, at midlet kan blive godkendt i USA i slutningen af 2026.

EU-Parlamentets handelsudvalg vil formentlig udskyde godkendelsen af handelsaftalen med USA, når de mødes mandag.

Det siger næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose.

– Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

– Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Christel Schaldemose.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har skabt ny usikkerhed om den aftale, som ellers blev indgået med EU i august.

Her blev parterne enige om 15 procent told på europæiske varer.

USA’s højesteret afgjorde imidlertid fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Det har fået formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU’s toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde de aftaler, der er indgået.

– Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Christel Schaldemose forventer ud fra samtaler med andre medlemmer af EU-Parlamentet, at Lange vil få opbakning på mødet.

Handelsaftalen med USA er først endeligt godkendt af EU, når EU-Parlamentet siger ja.

Det var meningen, at EU-Parlamentet skulle have stemt om aftalen på et møde tirsdag.

Island overvejer at afholde en folkeafstemning i august om at genstarte tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det skriver mediet Politico, der henviser til to anonyme kilder med kendskab til landets planer.

En udmelding fra det islandske parlament ventes i løbet af de næste få uger.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og nu lader planen til at være blevet rykket frem i kølvandet på USA’s toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte om EU-medlemskab i 2009 og indledte forhandlinger året efter om tiltrædelse.

Men processen blev stoppet i 2013 efter ønske fra den daværende regering i Island.

En anonym kilde siger til Politico, at Island potentielt vil kunne slutte sig til EU før noget andet kandidatland, hvis islændingene ender med at stemme ja.

Der har været en heftig besøgsaktivitet mellem Reykjavik og Bruxelles på det seneste.

Islands statsminister, socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, besøgte i januar Bruxelles, hvor hun blandt andet talte med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om samarbejdet mellem EU og Island.

Da Island i sin tid begyndte at arbejde for at blive medlem af EU, skete det under en regering af centrumvenstrepartier, efter at finanskrisen satte ind i 2008.

Men en ny og mere EU-skeptisk regering kom til og satte processen på pause.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Seks overkørsler på jernbanestrækningen mellem Tinglev og Sønderborg får midlertidig videoovervågning, indtil de får bomme i første halvår af 2027.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Kameraerne kommer på baggrund af to dødsulykker i 2025.

I august 2025 mistede en 60-årig kvinde livet på strækningen, og det samme gjorde en 24-årig mand en måned forinden.

De seks overkørsler er nu sikret med blink og klokke, men altså ikke med bomme. Det kommer først til næste år.

Martin Harrow, der er sikkerhedschef i Banedanmark, lægger i pressemeddelelsen vægt på, at det er både livsfarligt og ulovligt at krydse jernbanen, når lyset blinker, og klokkerne ringer.

– Men vi ved, at der desværre er en del trafikanter – bilister, cyklister og fodgængere – der ignorerer signalerne og sætter liv på spil. Vi sætter nu kameraer op, så vi kan dokumentere det.

– Optagelserne overdrager vi, såfremt det er nødvendigt, til politiet, når kameraet “fanger” trafikanter, der krydser overkørslen, når anlægget er i gang, lyder det.

Der sættes master op til kameraerne i næste uge. De tages så i brug i løbet af marts.

Der sættes også skilte op ved overkørslerne, så trafikanter ved, at der er videoovervågning i området.

De seks overkørsler ligger ved vejene Vestermark, Klemhestvej, Visgårdvej, Kærvej, Kådnervej og Tørvemose.

Inspirationen til at sætte kameraer op kommer fra Holland og Storbritannien.

Ifølge Dansk Jernbaneforbund har baneselskabet ProRail i Holland haft succes med kameraovervågning ved farlige overkørsler.

Efter to pilotprojekter blev de første kameraer installeret i februar 2023 ved en overkørsel i Bunnik nær Utrecht. Senere samme år var 12 overkørsler udstyret med kameraer, og planen er at nå 40.

Projektet viste, at antallet af bøder faldt i Bunnik, skriver Dansk Jernbaneforbund. Det gjorde det også i en anden hollandsk by – Bussum.

– Det viser, at kameraerne ændrer adfærd. Overvågningen har en præventiv effekt – de styrker sikkerheden, skrev jernbaneforbundets formand, Preben S. Pedersen, i et indlæg på forbundets hjemmeside i oktober 2025.

Statsadvokaten har lukket en sag, hvor betjente fra Københavns Politi har været mistænkt for at stjæle brosten fra Pusher Street på Christiania.

Det skriver mediet TVflux, der har fået aktindsigt i afgørelsen.

Ifølge mediet skulle det undersøges, om betjentene havde misbrugt deres stillinger for at kunne tage stenene med hjem.

Statsadvokaten har imidlertid vurderet, at det ikke kan bevises i en eventuel straffesag. Den konklusion har været næsten to år undervejs.

Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som har undersøgt sagen, der udsprang af en video optaget 2. april i 2024.

Betjentene blev filmet i forbindelse med en aktion, hvor politiet skulle rydde Pusher Street. Det var fire dage før den officielle opgravning af Pusher Street fandt sted.

To uger efter videoen blev de anmeldt til DUP af Københavns Politi.

Undervejs i forløbet har Politiklagemyndigheden sendt forskellige redegørelser til Statsadvokaten, der har ansvaret for, om der skal rejses en sag.

En af betjentene har ganske vist forklaret, at han fjernede en brosten. Men det skete, fordi den lå forhøjet i forhold til omkringliggende, og det kunne tyde på, at den blev brugt til at skjule narkotika.

Det var ifølge betjenten normalt, at politiet kørte sten væk fra Pusher Street under den type aktioner.

I mange år var Pusher Street kendt for at have et marked for salg af hash. Men i 2023 besluttede beboerne på Christiania, at gaden skulle lukkes.

Novo Nordisk-aktien falder, efter at selskabet har offentliggjort data fra et studie af vægttabshåbet Cagrisema.

Studiet viser et vægttab på 23 procent over 84 uger ved behandling med Cagrisema.

Til sammenligning tabte deltagere i forsøget sig 25,5 procent over samme antal uger ved behandling med tirzepatid, som er det aktive stof i Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.

Dermed har studiet ikke nået sit endemål, som var at påvise, at Cagrisema ikke gav et lavere vægttab end tirzepatid.

Novo-aktien falder over 16 procent, omkring en time og et kvarter efter at Novo Nordisk har offentliggjort dataen.

Selv om studiet ikke nåede sit endemål, er forskningsdirektør Martin Holst Lange glad for et vægttab på 23 procent. Det siger han i meddelelsen.

Samtidig retter han blikket mod kommende studier, som er designet til at nå “det fulde vægttabspotentiale for Cagrisema”, lyder det.

Novo Nordisk planlægger blandt andet at indlede et studie i anden halvdel af 2026, hvor deltagerne får en højere dosis.

Studiet, som Novo Nordisk har offentliggjort data fra mandag, er et såkaldt open label-studie. Det betyder, at deltagerne er klar over, hvilket vægttabsmiddel de får.

I alt er 809 personer med svær overvægt og en eller flere følgesygdomme med i studiet. Deltagerne havde en gennemsnitlig kropsvægt på 114,2 kilo.

Novo Nordisk har kun offentliggjort visse resultater fra studiet. Der mangler for eksempel detaljerede oplysninger om bivirkninger.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Midlet kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med det nyere stof cagrilintid i forventning om at kunne opnå et større vægttab, end hvis man kun får semaglutid.

Både semaglutid og cagrilintid virker ved at dæmpe sult og øge mæthedsfornemmelsen.

Cagrisema er endnu ikke godkendt til salg.

I december 2025 meddelte Novo Nordisk, at selskabet havde indsendt en ansøgning til den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) for at få midlet godkendt i USA.

Det danske medicinalselskab forventer, at FDA vil tage en beslutning i slutningen af 2026.

Ikke siden efteråret 2023 har vælgerne været så glade for Moderaterne, som de er i dag.

Efter den ene partikrise efter den anden nærmer partiet sig igen valgresultatet fra 2022.

En ny meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter giver Moderaterne 8,1 procent af stemmerne.

Det er indtil videre en kulmination på en markant fremgang de sidste måneder.

I december stod partiet til at få 2,4 procent af stemmerne i en måling fra Voxmeter.

Men da partiets formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, rejste til Amerika for at mødes med USA’s vicepræsident J.D. Vance, begyndte en positiv udvikling for partiet.

Meningsmålingerne steg til at være omkring syv procent for en måned siden, og nu når opbakningen et niveau, der ligger tæt på valgresultatet på 9,3 procent.

Det skal bemærkes, at der er en statistisk usikkerhed på 1,7 procentpoint for partiets måling.

De jordiske rester af Frans af Assisi bliver for første gang fremvist for den brede offentlighed, og i den kommende måned ventes tusindvis af pilgrimme at benytte sig af muligheden for at se ham.

Fremvisningen begyndte søndag i Frans’ basilika i den italienske by Assisi.

Omkring 400.000 mennesker har reserveret adgang til at se ordensstifteren, oplyser Franciskanerordenen.

Folk vil få mulighed for at se hans rester, et skelet fra det 13. århundrede, frem til 22. marts. Det sker i anledning af 800-året for hans død i år 1226.

Frans af Assisi grundlagde tiggermunkeordenen franciskanerne efter at have givet afkald på sine penge og arv. Han blev helgenkåret blot to år efter sin død af pave Gregor IX.

Kirken, hvor fremvisningen finder sted, vil lukke grupper ind på 750 mennesker ad gangen. Det sker hver halve time fra klokken 07.00.

– Det var en meget bevægende morgen. En unik begivenhed, og jeg satte stor pris på den, sagde 65-årige Nicoletta Benolli på vej ud af Frans’ basilika.

Også i 1978 blev de jordiske rester af Frans af Assisi fremvist, men det var for en begrænset skare af mennesker og kun i en dag.

En boks af plexiglas med Frans’ jordiske rester fremvises foran basilikaens alter. Folk må røre det ydre glas.

At være så tæt på skelettet gør “tingene meget virkelige”, sagde Benolli, der var rejst fra Verona i det nordlige Italien til Assisi i det centrale Italien.

– Nogle gange tvivler vi, men i disse øjeblikke står vi med sandheden foran os. Vi har chancen for at se den og røre den, sagde hun.

Resterne af Frans ligger på et hvidt silkeklæde. Mange pilgrimme gjorde søndag korsets tegn eller knælede ved boksen.

Den helgenkårede Frans har ligget i en stensarkofag i århundreder. Lørdag blev kisten bragt frem fra krypten, hvor den har ligget.

Tiggermunkeordenerne opstod i 1200-tallet og kræver, at både medlemmer og institutionen som sådan ikke har nogen ejendomme, skriver Lex – Danmarks Nationalleksikon. De fire store tiggermunkeordener er franciskanerne, dominikanerne, karmeliterne og augustinereremitterne.

AFP

Togene holder mandag formiddag stille mellem Vejle og Hedensted efter en personpåkørsel.

Det skriver DSB på sin hjemmeside lidt efter klokken 09.00.

– Vi afventer politiets arbejde på stedet, lyder det.

Sydøstjyllands Politi har oplyst til TV Syd, at det er på vej til stedet. Men det har ikke ønsket at uddybe, hvad anmeldelsen helt præcist går ud på.

Ifølge en passager, som mediet har talt med, har togchaufføren fortalt passagererne, at en person er blevet ramt.

Derudover er det sparsomt med informationer om hændelsen.

Der opnås næppe enighed om en ny sanktionspakke mod Rusland på et møde mandag blandt EU’s udenrigsministre.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun henviser til udtalelser fra Ungarn, som er stærkt utilfreds med, at der ikke flyder russisk olie til landet via en rørledning, der går gennem Ukraine.

Søndag sagde Ungarn, at det vil blokere for pakken, som skal blive den 20. af slagsen.

Kallas mener ikke, at det ser ud til, at landet vil ændre holdning mandag.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine.

Slovakiet og Ungarn siger, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

– Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skrev Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, søndag på X.

EU-landene vil nu forsøge at få Ungarn til at ændre sin tilgang. Det siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, ifølge Reuters.

Den 20. sanktionspakke skal gå efter Ruslands energieksport.

Tirsdag fastslog EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis, at EU som led i pakken vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til den 20. sanktionspakke mod Rusland i begyndelsen af februar.

I den forbindelse fastslog Ursula von der Leyen, at et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport vil ramme Rusland hårdt.

– Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, sagde hun i den forbindelse.

FC København har fyret sportsdirektør Sune Smith-Nielsen med øjeblikkelig virkning.

Det skriver klubben på sin hjemmeside mandag morgen.

– Vi må desværre konstatere, at vi i denne sæson hverken har set den nødvendige udvikling eller de forventede resultater.

– De foretagne dispositioner har ikke indfriet vores forventninger, og på den baggrund har vi vurderet, at der ikke var det rigtige match for fremtiden, siger bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, Henrik Møgelmose.

FC København ligger aktuelt nummer syv i Superligaen efter en stribe skuffende resultater. Blandt andet er foråret åbnet med blot ét point i tre ligakampe.

Smith-Nielsen har desuden været ansvarlig for spillerhandler. Han hentede i sommer med blandet succes blandt andre Youssoufa Moukoko, Mads Emil Madsen, Dominik Kotarski og Junnosuke Suzuki til klubben.

Det skete, efter klubben havde vundet både mesterskabet og pokalturneringen sidste sommer. Siden fulgte en kvalifikation til Champions Leagues gruppespil, hvori man sluttede som nummer 31 af 36 hold.

– Vi har evalueret udviklingen indgående og kan konkludere, at udfordringerne er ganske alvorlige. Det er ikke foreneligt med FC Københavns ambitioner, og det kræver handling og forandring, siger Møgelmose.

Smith-Nielsen afløste i sommeren 2024 Peter “PC” Christiansen som sportsdirektør. Inden da var han med til at opbygge klubbens talentafdeling.

– Der skal lyde en stor tak til Sune for det imponerende arbejde, han har udrettet på FCK Talent, og for hans bidrag som sportsdirektør.

– I sine 17 år i klubben har Sune udvist en særlig dedikation til FC København, og vi vil gerne sige oprigtigt tak for det store engagement, han har lagt i klubben, skriver Møgelmose.

FCK tilføjer, at man har igangsat søgningen af en ny mand til posten. Indtil da vil direktør Jacob Lauesen varetage de administrative opgaver sammen med andre i ledelsen.

FCK er forsvarende dansk mester, men risikerer helt at misse top-6 og mesterskabsspillet i denne sæson.

En sejr over Randers FC søndag eftermiddag i grundspillets sidste runde sikrer holdet top-6, og uafgjort er også nok, hvis Viborg samtidig taber til FC Nordsjælland.

Tidligere borgmester i Køge Marie Stærke (S) bliver fremover lobbyist.

Hun bliver en del af konsulentvirksomheden Rud Pedersen og trækker sig i den forbindelse som næstformand for Socialdemokratiet.

– Jeg har siddet for bordenden i Køge i mere end 15 år og ved, hvordan kommuner prioriterer og træffer beslutninger.

– Den indsigt vil jeg bringe i spil for virksomheder, der skal navigere i samspillet mellem politik, strategi og forretning, siger Marie Stærke til Altinget

Marie Stærke trak sig fra lokalpolitik i november 2025 efter nederlaget ved kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet gik stort tilbage landet over.

Partiet sidder fortsat på regeringsmagten forud for folketingsvalget, som skal finde sted inden udgangen af oktober.

Marie Stærke var borgmester i 15 år og nåede 24 år i lokalpolitik, men måtte overgive borgmesterkontoret til Venstres spidskandidat, Ken Kristensen.

Hun bekræfter, at hun i samme ombæring trækker sig som næstformand for Socialdemokratiet ved partiets kommende hovedbestyrelsesmøde.

– Jeg har været en del af kommunalpolitik i næsten hele mit arbejdsliv. Nu får jeg mulighed for også at rådgive fra den private side og hjælpe kunder med at koble deres strategi til den politiske virkelighed og skabe løsninger, der virker i praksis, siger Marie Stærke til Altinget.

Mødet finder sted 25. februar.

Mads Nipper stopper som formand for bestyrelsen i FLSmidth ved den årlige generalforsamling i marts.

Det skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse.

I stedet indstilles Lene Skole til bestyrelsen med det formål at udpege hende til ny formand.

Lene Skole er i dag blandt andet formand for Ørsteds bestyrelse.

FLSmidth har de seneste år været i gang med en transformation, hvor selskabet er gået fra at agere både inden for cementindustrien og mineindustrien til i dag kun at være fokuseret på mineindustrien.

– Efter en succesfuld transformation er FLSmidth nu et mindre og mere fokuseret selskab, og vi har besluttet, at bestyrelsens sammensætning og fokus også skal afspejle det, siger Mads Nipper i meddelelsen.

Derfor har han besluttet, at det er tid til at stoppe som formand, lyder det.

Også næstformand Christian Bruch og bestyrelsesmedlem Thrasyvoulos Moraitis har besluttet ikke at søge genvalg ved den kommende generalforsamling, som afholdes 24. marts, skriver FLSmidth.

Folketinget har brugt enorme summer på forsvaret af Danmark, men endnu en gang er man ved at løbe tør for penge til oprustning og sikkerhed.

Der er ni milliarder kroner tilbage, efter at der er afsat 365,1 milliard kroner til oprustning af det danske forsvar i perioden 2024-2033.

Det oplyser Forsvarsministeriet i et svar til Ritzau.

– Af den samlede ramme til løft af forsvar og sikkerhed har regeringen og forligskredsen på nuværende tidspunkt udmøntet samlet cirka 356 milliarder kroner, lyder det i en mail.

Oprustningen sker efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine for fire år siden.

Selv om Danmark har brugt mange penge, er der lang vej igen ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

– Jeg synes ikke engang, vi er på linje. Jeg synes faktisk ikke, at vi er der, hvor vi skal være endnu, hvis vi skal kunne løse de opgaver, vi kigger ind i. Vi løber stadigvæk efter et tog, der har forladt perronen, siger han.

De lavest hængende frugter er plukket for at signalere handlekraft, mener han.

Fremadrettet er udfordringerne blandt andet at etablere og udruste den tunge brigade og at ansætte flere soldater til at bemande de mange våbensystemer, som indkøbes, hvilket kan tage lang tid.

Hidtil har Danmark været i krig i Afghanistan og Irak, men at opruste over for Rusland er en anden udfordring.

– Man skal købe ind til en form for krig, som man ikke troede, var sandsynlig, og det er bare ufatteligt dyrt. Så er der det nye med droner, hvor vi endnu ikke rigtigt har købt noget, fordi vi ikke kan finde ud af, hvordan vi vil gribe den nye udfordring an, siger lektoren.

Det er ikke første gang, at pengekassen er ved at være tom, og den er tidligere blevet fyldt op.

Det er forventningen, at der vil blive afsat flere penge i forbindelse med regeringens økonomiske plan frem mod 2035, som ventes fremlagt snart. Og der venter store udgifter til flere anskaffelser i fremtiden.

Regeringen vil fra 2030 bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed. Det blev aftalt på Nato-topmødet i Haag i 2025.

Siden 2022, hvor regeringen tiltrådte, har Finansministeriet flere gange løftet udsigterne til, hvor godt det går i Danmark. Samlet er der fundet over 100 milliarder kroner ekstra, hvilket gør, at Danmark har stået godt under oprustningen.

Danmark har blandt andet brugt penge på yderligere 16 F-35-kampfly, luftforsvarssystemer, artillerisystemer, delaftale for flåden, Arktis, udvidet værnepligt og opbygning af en tung brigade, som er et krav fra forsvarsalliancen Nato.

Danmark er en af Ukraines fremmeste støtter, både politisk og økonomisk.

Der er brugt 68,8 milliarder kroner i perioden 2023-2028 på militær støtte til Ukraine. Dertil kommer udgifter til den civile støtte, som Udenrigsministeriet tidligere har oplyst, har været på syv milliarder kroner siden invasionen.

Der er afsat 75,6 milliarder kroner i perioden, og dermed resterer der 6,8 milliarder kroner i Ukrainefonden.

Stadig flere danskere åbner en aktiesparekonto, og i 2025 har stigningen været rekordhøj.

Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

I 2025 åbnede 167.000 danskere en aktiesparekonto.

Dermed er der nu 658.000 eller mere end en ud af ti danskere, der ejer sådan en konto.

En aktiesparekonto er en særlig konto, som er tilknyttet et aktiedepot. Man kan bruge kontoen til at investere i aktier og aktiefonde.

Man betaler 17 procent i skat af afkastet i modsætning til den normale skat på aktiegevinster, som er på mindst 27 procent.

Også i 2024 blev der åbnet mange nye aktiesparekontoer. Den samlede vækst i 2024 og 2025 var på 302.000 nye kontoer, hvilket er mere end i ordningens første fire leveår fra 2019 til 2022.

Line Munkholm Haukrogh, som er direktør i Finans Danmark med ansvar for investering, digital innovation og samfundsomstilling, pointerer, at investeringslysten har været stor de seneste år.

Det har smittet af på interessen for at åbne en aktiesparekonto, mener hun.

Alligevel er ordningen ifølge Line Munkholm Haukrogh langt fra at være “folkeeje”, og den er også stadig mere udbredt i lande som Sverige og Norge.

– Derfor er der fortsat behov for at se på, hvordan aktiesparekontoen kan gøres mere attraktiv, så den for alvor kan forløse sit potentiale, siger Line Munkholm Haukrogh i pressemeddelelsen.

Finans Danmark peger på to tiltag, som interesseorganisationen mener, kan gøre en forskel.

For det første mener organisationen, at indskudsloftet bør hæves til mindst en halv million kroner. I 2026 er indskudsloftet på 174.200 kroner, mens det året før var på 166.200 kroner.

Derudover så Finans Danmark gerne, at ordningen udvides, så den kan bruges til at investere i andet end aktier.

I dag kan en aktiesparekonto bruges til at investere i aktier og fonde, som primært investerer i aktier.

Dermed kan man ikke investere i obligationer eller obligationsfonde gennem en aktiesparekonto.

Men det vil gøre kontoen mere attraktiv for eksempelvis personer med kort tidshorisont og lav risikovillighed, hvis ordningen udvides, lyder argumentet.

Mens aktier er en ejerandel af en virksomhed, er obligationer gældsbreve, hvor man som investor låner penge til en virksomhed eller en stat.

Obligationer har forskellig risiko, men regnes normalt som en mere sikker investering end aktier.

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for eksempelvis banker, realkreditinstitutter, kapitalforvaltere og investeringsfonde.

Drone- og missilangreb fra Rusland natten til mandag har kostet mindst tre personer livet.

Det melder regionale embedsmænd i Ukraine, skriver nyhedsbureauet AFP mandag morgen.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, som ligger i det sydlige Ukraine, siger, at to personer blev dræbt, da regionen blev ramt af droner.

Angrebet var rettet mod industriel-, energimæssig og civil infrastruktur, skriver han på beskedtjenesten Telegram.

Guvernøren melder samtidig mindst tre personer såret. Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af dem er i livsfare.

I regionen Zaporizjzja, der også ligger sydligt i Ukraine, har et droneangreb mod byen med samme navn kostet en 33-årig mand livet, siger regionens militærchef, Ivan Fedorov, ifølge AFP.

Ifølge militærchefen var det dødelige droneangreb her rettet mod industrifaciliteter.

Ivan Fedorov siger, at også en anden person blev såret i angrebet.

AFP beskriver byen Zaporizjzja som et stort industrielt knudepunkt tæt på frontlinjen, der jævnligt udsættes for angreb, efterhånden som russiske styrker øget presset mod det sydøstlige Ukraine.

Længere mod nord har et missil ramt i distriktet Kholodnohirskyj i Kharkiv, lød det tidligere på natten fra Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov.

Borgmesteren meldte ikke umiddelbart om nogen tilskadekomne, men ifølge AFP har redningsmandskab arbejdet på stedet.

Nattens angreb fandt sted, efter at en bølge af russiske missiler og droner søndag ramte energiinfrastruktur, jernbaner og boligområder over hele Ukraine, hvor hovedstaden Kyiv ifølge AFP var blandt de hårdest ramte områder.

En mand blev meldt dræbt, og flere end 12 mennesker blev såret i og omkring hovedstaden, lød det.

Tirsdag 24. februar er det fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet.

Der er forsvindende få statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring på danske torve og pladser, men det kan der snart blive gjort noget ved.

Kulturministeriet indstiller til Folketingets Finansudvalg, at der afsættes 10 millioner kroner til at opføre statuer af navngivne kvinder. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Indstillingen kommer, efter at en undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at et udvalg under Kulturministeriet har udarbejdet en database over 3000 kvinder – nulevende og døde – som kunne fortjene en statue.

Udvalget, der er forankret på Aalborg Universitet, har fået hjælp af de 3834 forslag, som er indkommet fra danskere med en mening om, hvilke kvinder, der bør hyldes og huskes.

Udvalget har samtidig lavet en top 100-liste over de kvinder, der efter udvalgets mening har en særlig national betydning.

De 15 navne, der optrådte hyppigst blandt de indsendte forslag, blev automatisk tilføjet til denne liste.

På top 100-listen finder man blandt andet dronning Thyra, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og håndboldspilleren Anja Andersen.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere varslet, at han vil sætte midler af i en flerårig pulje, der skal skaffe mere kunst af betydningsfulde kvinder i det offentlige rum.

Han understreger dog, at det bliver Statens Kunstfond, der skal afgøre, hvilke projekter, der skal støttes.

– Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie, siger han.

Midlerne i puljen kan søges bredt, men det kræver en medfinansiering på 50 procent at få støtte.

Denne uge starter vejrmæssigt gråt og vådt, men den slutter med lidt sol og varme.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Der er nok det spæde forår, vi begynder at se. Vi kan få bugt med de snebyger, der ligger rundt omkring, siger han.

Mandag starter med en ordentlig omgang gråvejr og regndråber. I første omgang vil det falde som sammenhængende regn, inden det samler sig i byger hist og pist.

Særligt tidligt på dagen vil vejret være diset og stedvist tåget, mens temperaturen kommer op på 3-7 grader.

– Om aftenen og natten til tirsdag fortsætter gråvejret. Vi kommer ned nær frysepunktet nogen steder og måske enkelte steder lige under, siger Klaus Larsen.

Tirsdag og onsdag byder også på gråvejr med lidt dis, tåge og regn. Mens temperaturen tirsdag vil ligge på 1-6 grader, ser den onsdag ud til at stige.

Der kan onsdag nemlig gå hul i skydækket – særligt over den sydlige del af Danmark – og sker det, kan temperaturen komme helt op på 12-13 grader.

Og den tidlige forårsstemning stopper ikke dér.

– Torsdag og fredag bliver det knap så gråt med lidt eller nogen sol flere steder. Dog kommer der også perioder, hvor det er lidt mere skyet, og der kan komme lidt dryp, siger meteorologen.

Temperaturen vil her ligge på 5-10 grader, mens den i de sydlige egne kan snige sig op på 12 grader.

– De mest frosne skal nok beholde den store vinterfrakke på et par dage endnu, men vi andre kan godt begynde at tage lidt mindre tøj på, siger Klaus Larsen.

Det højtryk, der den seneste tid har ligget og styret vejret over Danmark, er blevet skubbet væk, forklarer han.

– Det bliver nu aflyst af fronter, som vi får ind vestfra. Vi er ved at nærme os noget, der smager lidt mere af forår.

76 procent herboende ukrainere ønsker at blive i Danmark, selv hvis deres hjemby ikke længere var påvirket af krigen.

Det viser en ny analyse lavet af forskere fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er sendt ud til alle 22.000 herboende voksne ukrainere. Af dem har godt 7000 svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

21 procent af de adspurgte ønsker at rejse hjem, når deres hjemby er sikker, viser analysen. 3 procent vil gerne rejse hjem med det samme.

Analysen offentliggøres, dagen før krigen i Ukraine går ind i sit femte år. Tirsdag 24. februar er det fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet.

Det er ifølge Rockwool Fonden fjerde gang, at ukrainerne i Danmark svarer på spørgeskemaundersøgelsen.

Lysten til at blive i Danmark er steget med tiden.

I 2023 ønskede 50 procent at blive, selv efter at deres hjemby var blevet sikker. Sidst spørgeskemaet blev sendt ud, lød tallet på 69 procent.

Undersøgelsen viser også, at familieforhold spiller en rolle for, om man ønsker at blive eller rejse hjem.

77 procent af de ukrainere, der ikke har en partner eller børn i Ukraine, ønsker at blive i Danmark. Blandt de ukrainere, der har en partner eller børn i Ukraine, ønsker 63 procent at blive i Danmark.

Siden krigen brød ud, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar 2026 cirka 48.600 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven. Knap 17.800 af dem er i arbejde.

Rockwool Fonden har ikke undersøgt en direkte sammenhæng mellem ønsket om at blive og en tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Blandt andet nedlagte plejecentre, skoler og ungdomsboliger bruges til at indkvartere ukrainske flygtninge, har Kommunernes Landsforening (KL) oplyst.