Seneste nyheder

En tysk domstol giver den tyske organisation for musikeres rettigheder Gema medhold i en retssag om ophavsret mod OpenAI.

Det skriver Reuters.

Sagen handler blandt andet om, hvorvidt OpenAI har krænket ophavsretten ved at bruge beskyttede sangtekster til at træne sine AI-modeller.

Derudover mener organisationen, at OpenAI’s chatbot ChatGPT gengiver sangtekster fra ophavsretsbeskyttede tyske sange uden tilladelse.

Domstolen fastslår ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at OpenAI har krænket ophavsretten på ni populære sange.

Derudover må OpenAI ikke lagre sangteksterne eller gengive dem i sine AI-modeller, mens AI-firmaet ligeledes skal betale en erstatning i sagen.

Dpa understreger dog, at afgørelsen sandsynligvis vil blive anket og ikke er endelig.

I Danmark har en lignende sag fundet vej til retssystemet.

Den danske musikrettighedsorganisation Koda har lagt sag an mod den amerikanske musiktjeneste Suno, der producerer sange ved hjælp af kunstig intelligens.

Det oplyste Koda i starten af måneden.

Kodas juridiske og politiske direktør, Nicky Trebbien, kalder dommen i Tyskland for historisk.

– For første gang slår en europæisk domstol fast, at AI-tjenester skal have tilladelse og betale for at bruge rettighedsbeskyttede sangtekster. Det er et vigtigt skridt for at sikre, at musikkens skabere får en retfærdig betaling, når deres værker bliver brugt af AI-tjenesterne, skriver han i en skriftlig kommentar.

Han mener desuden, at den tyske dom er opløftende nyt i forhold til Kodas egen retssag, som han mener, dommen understøtter.

Kodas søgsmål drejer sig om krænkelse af danske kunstneres og sangskriveres ophavsret.

Koda mener at have fremlagt beviser for, at Suno har stjålet numre fra deres medlemmer og brugt dem til at træne den kunstige intelligens eller til at skabe ny musik, der minder meget om medlemmernes musik.

Det gælder “Barbie Girl” af Aqua, “A Beautiful Life” af Christopher og “Final Song” af MØ.

Ifølge Koda er ingen af sangskriverne bag sangene blevet spurgt om tilladelse til, at sangene må bruges af Suno. De har heller ikke modtaget betaling, lyder det.

– Det er ikke bare ulovligt, det ødelægger økonomien i dansk musik, og det er en trussel mod vores fælles kultur, siger Nicky Trebbien.

Tyske Gema har også sagsøgt Suno for brud på ophavsret. Sagen forventes at komme for retten i januar.

Teater- og filminstruktør Kaspar Rostrup, der stod bag den oscarnominerede film “Dansen med Regitze”, er død.

Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse på vegne af familien.

Her fremgår det, at Kaspar Rostrup døde mandag aften efter længere tids sygdom.

Han blev 85 år.

Kaspar Rostrup var uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teater og Aarhus Teaters Elevskole, men han er kendt for sit arbejde som instruktør.

Han fik sit gennembrud med filmen “Dansen med Regitze” fra 1989.

Filmen om arbejderægteparret Regitze og Karl Aage, spillet af Ghita Nørby og Frits Helmuth, blev en af de største danske filmsucceser.

Den skaffede tilmed Danmark en oscarnominering for Bedste Ikke-engelsksprogede Film i 1990 og priser på adskillige filmfestivaller.

Han har også instrueret en lang række teaterforestillinger – ifølge familien nåede han at instruere over 120 forestillinger.

Fra 1984 til 1992 var han teaterdirektør på Gladsaxe Teater. Her brød han med det traditionelle teater og skabte totalteatret.

Bogstaveligt talt flåede han sæderne ud i den store teatersal og skabte plads til, at publikum og skuespillere kunne bevæge sig rundt sammen.

Det fik ikke bare det danske publikum til at strømme til, men også den internationale teaterverden begyndte at interessere sig for forstaden Gladsaxe og gigantforestillinger som “Odysseen”.

I 2006 vendte Kaspar Rostrup tilbage som teaterdirektør i Gladsaxe, da teatret blev relanceret som Gladsaxe Ny Teater.

Men økonomien kunne ikke hænge sammen, og i 2010 lukkede teatret endegyldigt.

I 2013 udkom Kaspar Rostrup med erindringsbogen “Sølvfloden”, hvori han fortæller om sin opvækst i en kaotisk familie.

Sammen med sin storebror, scenograf Claus Rostrup, blev han i perioder fjernet fra hjemmet. Eller overdraget til andre, som Kaspar Rostrup selv udtrykte det.

Nogle gange til farmoren, når hans mor blev indlagt på hospitalet.

Andre gange blev han sendt til sanatorier i Norge, hvor han lå og gispede med sin astmatiske bronkitis og havde dødsangst.

– Jeg overlevede ved min fantasifuldhed, og så har jeg grundlæggende altid haft et godt humør. Men jeg husker det også som en beslutning senere hen: Hold dig til glæden, har han sagt i et interview.

Kaspar Rostrup efterlader sig sin hustru, Lene Rostrup, samt fire voksne børn, børnebørn og et oldebarn.

Tirsdag eftermiddag afvikler Rigshospitalet en beredskabsøvelse, som kommer til at involvere næsten 600 personer.

Det skriver hospitalet i en pressemeddelelse.

Beredskabsøvelsen skal være med til at forberede hospitalet på en krisesituation med mange patienter.

– Jeg tror, at det er første gang, vi laver så massiv en øvelse i hele Danmark, siger Kristian J. Andersen, der er overlæge i Traumecenteret og klinisk beredskabsansvarlig.

Under øvelsen iscenesætter man et scenarie, hvor patienter bliver hentet på gaden, transporteret ind for at møde personale for derefter at ende på en operationsgang.

Personalet kommer blandt andet til at omfatte klinikere, præster, retsmedicinere og pårørende.

Øvelsen har fået navnet RHagnarok, selv om øvelsen har til formål, at en krisesituation ikke skal føles som dommedag.

Mountainbike-landsholdet er blevet reddet. I hvert fald en stor del af det.

I en pressemeddelelse oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) tirsdag morgen, at det med hjælp fra Team Danmark og partneren CeramicSpeed er lykkedes at skaffe de fornødne midler til at få disciplinen tilbage i eliteprogrammet.

Der er tale om en stor indsats fra hele cykelmiljøet, understreger direktør Niels Bo Daugaard.

– Det er kolossalt positivt, at vi kan genetablere et setup omkring mountainbike. Godt nok lidt mindre, end det var før, siger han til Ritzau.

– Jeg har hørt fra mange unge mennesker, der har mistet deres landsholdsdrøm. At give dem lyset tilbage i øjnene er en kæmpe ting. Men samtidig er mit arbejde med at få styr på økonomi og indtægter langtfra færdigt, påpeger han.

En stor del af den økonomiske redningsplanke består i, at DCU efter aftale med distrikter og klubber har besluttet at hæve gebyret for licensryttere i Danmark på tværs af discipliner med 25 procent.

I oktober kom det frem, at DCU havde valgt at indstille alle aktiviteter på mountainbike-landsholdet, fordi der skulle spares en million kroner om året.

Det skyldtes, at DCU havde budgetteret med indtægter, som aldrig var kommet i kassen.

Beslutningen om at lukke ned for landsholdet mødte kraftige reaktioner fra store dele af cykelmiljøet i Danmark.

Landevejsstjerner som Jakob Fuglsang og Mads Pedersen, der selv har foldet sig ud i disciplinen, stillede sig klar til at hjælpe unionen med at løse problemet.

Samtidig betragtede de bedste danske mountainbikeryttere i et fælles brev beslutningen som “en kynisk og uretfærdig ofring” og opfordrede til at finde en alternativ løsning.

Det er nu lykkedes.

Dog kommer landsholdet ikke helt til at se ud som før, for der er kun penge til én af landstrænerne.

Mens det er besluttet, at Mads Bødker skal genansættes, er der ikke råd til at hive Benjamin Justesen tilbage i folden.

– Vi arbejder stadig benhårdt på at få flere indtægter til Danmarks Cykle Union. Vores økonomiproblemer er ikke overstået efter det her. Der er stadig rigtig meget arbejde, der skal gøres.

– Lige nu er der penge til én fuldtidstræner og de aktiviteter, der er brug for, for at vi kan drive det, siger Niels Bo Daugaard.

Løsningen gælder i første omgang frem til og med OL i 2028.

Der er tirsdag morgen ekstraordinært lang rejsetid på Fynske Motorvej i østlig retning ved Odense.

Ifølge Vejdirektoratet kan bilisterne på strækningen forvente en forlænget rejsetid på en til tre timer i retning mod Nyborg.

Det skyldes, at der skal ryddes op efter et uheld, som skete omkring klokken 7. I den forbindelse blev et spor spærret ved frakørsel 53 Odense V.

Klokken 08.40 oplyser Fyns Politi, at hele motorvejen er blevet genåbnet efter oprydningen.

Politiet melder samtidig om kø på cirka halvanden time.

– Der vil nogen tid være kø, skriver politiet.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at uheldet var et harmonikasammenstød med fire-fem biler.

– Der er heldigvis ikke alvorlig tilskadekomst, siger han.

Politiet kommer tirsdag morgen også med en opfordring til bilisterne på motorvejen.

– Hold afstand, og kør bil, når du kører bil, skriver politiet på X.

Over halvdelen af kvinderne i en medlemsundersøgelse lavet af fagforeningen Djøf oplever, at deres barsel har haft en negativ betydning for deres karriere.

Helt nøjagtigt svarer 57 procent af kvinderne, at det har haft en negativ effekt. For mændene gælder det 19 procent.

Det skriver Djøf i en pressemeddelelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet sendt til 42.560 medlemmer. Heraf har 2930 erhvervsaktive medlemmer af Djøf med børn mellem nul og seks år besvaret hele eller dele af spørgeskemaet.

Ud af det samlede antal respondenter er der 2102 kvinder og 828 mænd.

I 2021 blev der lavet en tilsvarende undersøgelse. Og faktisk er andelen af kvinder, der oplever negative karriereeffekter af barsel, steget med syv procentpoint.

Det står ikke helt klart, om undersøgelserne direkte kan sammenlignes, da Djøf ikke selv nævner noget om repræsentativitet.

Der kan også være flere forskellige årsager til, at folk har følt sig motiveret til at svare på undersøgelsen.

I august 2022 trådte reglerne for øremærket barsel i kraft. Det betyder, at 11 ugers barselsorlov er øremærket til hver forælder og derfor ikke kan overdrages.

Siden da er det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre steget.

Det overrasker Sara Vergo, som er formand for Djøf, at andelen af kvinder, som oplever, at deres barsel har haft en negativ effekt på karrieren, er steget.

– Men det illustrerer med al tydelighed, at vi stadig har en del kulturændringer at arbejde med, før kvinder og mænd har samme muligheder på arbejdsmarkedet, siger hun i pressemeddelelsen.

Sara Vergo mener dog ikke nødvendigvis, at uretfærdighederne er blevet større i perioden. Derimod peger hun på, at opmærksomheden på emnet er blevet større.

Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af kvinderne oplever at være dårligere stillet i lønforhandlinger efter barselsorlov.

64 procent af kvinderne svarer, at de oplever det i høj, nogen eller mindre grad.

For mændene gælder det 28 procent.

I undersøgelsen indgår der også en række udvalgte citater fra respondenter.

Her er der blandt andet en kvinde, der skriver:

– Jeg fik at vide, at det ikke var relevant med en lønforhandling, fordi jeg netop var kommet tilbage fra barsel. Det blev jeg ret stødt over.

En anden kvinde skriver:

– Min leder har brugt familieforøgelsen som argument for, at jeg ikke skal have mere i løn. Uanset at jeg faktisk har mere ansvar og arbejder flere timer end tidligere og ikke har et øget sygefravær. Det er uretfærdigt, synes jeg.

Familierne til syv yngre piger og to teenagepiger, som alle mistede livet i en oversvømmelse af sommerlejren Camp Mystic i den amerikanske delstat Texas, sagsøger Camp Mystic og dens ejere.

Det fremgår af retsdokumenter, skriver det amerikanske medie CNN.

I juli blev den centrale del af Texas ramt af pludselige oversvømmelser.

Amtet Kerr County, som Camp Mystic ligger i, blev hårdest ramt.

27 personer med tilknytning til den kristne pigelejr mistede livet. De fleste af dem var børn, men der var også lejrledere blandt de omkomne.

Ulykken var blandt andet omdiskuteret, fordi de yngste af pigerne i lejren boede i hytter ved floden.

Der er mandag blevet anlagt i alt tre søgsmål.

Det ene kommer fra familierne til fem piger, der var deltagere i sommerlejren, og familierne til to teenagepiger, der fungerede som ungdomsledere.

Det andet er blevet anlagt af familien til en otteårig pige, der døde som deltager i sommerlejren, mens familien til en niårig deltager står bag det tredje søgsmål.

Hver retssag kræver over en million dollar – 6,5 millioner kroner – i erstatning.

Ifølge CNN er det første gang efter sommerens oversvømmelser, at familier til ofrene lægger sag an.

De sagsøgte er blandt andet Camp Mystic og medlemmer af den familie, der ejer den 99 år gamle sommerlejr.

I det første søgsmål beskyldes sommerlejren blandt andet for ikke at have haft tilstrækkelige sikkerhedsplaner for lejrens deltagere. Den beskyldes også for at prioritere penge over sikkerhed.

– I dag burde lejrdeltagerne Margaret, Lila, Molly, Lainey og Blakely gå i tredje klasse, og ungdomslederne Chloe og Katherine burde være førsteårselever på University of Texas. De er alle væk, står der i søgsmålet.

I et af de andre søgsmål hævdes det blandt andet, at de sagsøgte havde nok tid til at evakuere alle lejrens deltagere og dermed kunne have forhindret, at nogen kom til skade eller døde.

Jeff Ray, som er juridisk rådgiver for Camp Mystic, siger ifølge CNN, at lejren er uenig i beskyldningerne.

Han understreger desuden, at Dick Eastland, som sammen med sin hustru var ejer af lejren, også døde i oversvømmelserne – angiveligt mens han forsøgte at redde nogle af deltagerne.

Man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man vil ind og tjekke og rette forventede indkomster og fradrag for 2026.

Tirsdag har Skattestyrelsen åbnet for forskudsopgørelsen, men folk må vente i mere end en time for at få adgang.

Flere end 30.000 borgere venter tirsdag formiddag i en digital kø.

Forskudsopgørelsen er et budget over forventet indkomst og skat, mens årsopgørelsen, som borgere får adgang til i marts, er en opgørelse over reel indkomst, fradrag og skat for året før.

Årsopgørelsen plejer at være meget populær, når den bliver tilgængelig, fordi mange gerne vil se, om de skal have penge tilbage i skat.

I forskudsopgørelsen, der er blevet åbnet op for tirsdag, er der flere nye tiltag, som man skal være opmærksom på.

Personer, der har fem eller færre år til folkepensionsalderen, skal være særligt opmærksomme, da der træder et ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer i kraft fra næste år.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer er på 1,4 procent af arbejdsindkomsten op til et maksimum på 6100 kroner.

Det bliver med finansloven for 2026 udvidet fra to til fem år før folkepensionsalderen, ligesom fradraget forhøjes i en periode frem mod 2030.

I 2026 betyder det en skattelempelse på op til 7950 kroner for en person med to år eller mindre til folkepensionsalderen og op til 9500 kroner for en person med tre til fem år til folkepensionsalderen.

Næste år træder også en lempelse af topskatten i kraft. Den nuværende topskat erstattes af tre skatter – en mellemskat, en ny topskat og en toptopskat.

Skattereformen gør, at de fleste danskere kan beholde en større del af deres løn selv, mens en gruppe skal bidrage med mere.

Det er kun personer med en personlig indkomst på over 2.592.700 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag, som skal betale fem procent i toptopskat af den del af indkomsten, der overstiger dette beløb.

Unge under 18 år skal fra 2026 ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægt. Fritagelsen gælder til og med 31. december i det år, hvor personen fylder 17 år.

Thailand har sat en våbenhvileaftale indgået i oktober med nabolandet Cambodja på pause.

Det oplyser Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at en landmineeksplosion i grænseområdet mellem de to lande sårede fire thailandske soldater.

Forsvarsministeren tilføjer, at Thailand vil stoppe udleveringen af 18 cambodjanske soldater.

Ifølge våbenhvileaftalen skulle de to lande begynde at fjerne tunge våben og landminer fra grænsen. Det skrev nyhedsbureauet AP mandag.

I slutningen af oktober underskrev Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet, våbenhvileaftalen i overværelse af USA’s præsident, Donald Trump.

Inden da havde de to nabolande allerede i slutningen af juli indgået en midlertidig våbenhvileaftale, efter at de i en længere periode havde været i konflikt med hinanden i grænseregionen.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, udtalte sig mandag i kritiske vendinger om landmineeksplosionen på et pressemøde.

– Selv om vi troede, at truslen mod national sikkerhed var blevet mindre, så er den faktisk forøget, sagde Charnvirakul ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cambodjas udenrigsministerium meldte mandag, at man var dybt bekymret over den thailandske reaktion, og at landet fortsat ville arbejde for at implementere aftalen. Det skrev AFP.

Samtidig afviste udenrigsministeriet, at Cambodjas militær skulle have placeret nye landminer langs grænsen.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over den 817 kilometer lange grænse. Konflikten kredser især om suverænitet over blandt andet templer i grænseområderne.

Et flertal i Senatet har stemt for et lovforslag, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af statsapparatet i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og mediet BBC.

Forslaget blev vedtaget med 60 stemmer for og 40 imod, skriver BBC.

Efter at lovforslaget er endeligt godkendt i Senatet, skal det til afstemning i Repræsentanternes Hus, inden loven til sidst skal underskrives af præsident Donald Trump.

Nedlukningen af det amerikanske statsapparat har stået på i over 40 dage. Det er dermed den længste i historien.

Tusindvis af offentligt ansatte er blevet sendt hjem uden løn. Derudover har nedlukningen blandt andet påvirket flytrafik, fødevarehjælp og nationalparker i USA.

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny budgetlov, før finansåret udløb 1. oktober.

De tre senatorer Angus King, Jeanne Shaheen og Maggie Hassan forhandlede søndag på vegne af Demokraterne med Republikanerne om den lovpakke, der natten til tirsdag var til debat og afstemning i Senatet.

Lovpakken, som parterne søndag forhandlede sig frem til, vil ifølge Reuters finansiere regeringen frem til den 30. januar.

Aftalen sikrer fødevarehjælp i det såkaldte Snap-program, der tidligere var kendt som madkuponer, frem til september 2026, skriver Reuters. 42 millioner amerikanere er afhængige af det månedlige tilskud.

Forud for vedtagelsen i Senatet udtrykte formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, håb om, at der allerede onsdag kan stemmes i Repræsentanternes Hus.

Han bad mandag alle lovgivere om at vende tilbage til Washington D.C.

– Jeg vil gerne have, at vi stemmer om det allerede onsdag, hvilket vil være det hurtigste, vi kan behandle det, hvis Senatet gør sit arbejde, sagde Mike Johnson før afstemningen.

Syrien bliver en del af den internationale og amerikanskledede alliance mod den islamistiske bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det oplyser en embedsmand i USA’s administration ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed bliver Syrien det 90. medlem af alliancen.

Det sker efter et møde mellem Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, og USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus. Det er første gang, at en syrisk præsident officielt er på besøg i Washington D.C.

Mens samme møde fandt sted, annoncerede det amerikanske finansministerium, at det forlænger en suspension af en sanktionspakke mod Syrien med 180 dage.

Der er dog visse undtagelser fra suspensionen af sanktionerne, der kendes under navnet Caesar-sanktionerne. Det gælder blandt andet transaktioner vedrørende regeringer i Rusland og Iran.

Kun den amerikanske kongres kan fjerne sanktionerne helt.

Trump skriver efter mødet på sit sociale medie, Truth Social, at det var en ære at tilbringe tid med al-Sharaa.

– Alle taler om det store mirakel, der finder sted i Mellemøsten. Et stabilt og succesfuldt Syrien er meget vigtigt for alle lande i området, skriver han.

Over for journalister roste Trump al-Sharaa og kaldte ham en stærk leder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre Syrien til en succes.

– Vi har alle haft en hård fortid, sagde Trump videre.

Engang var der udlovet en dusør på 10 millioner dollar på al-Sharaa, der tidligere har været medlem af al-Qaeda og af amerikanske myndigheder blev betegnet som en udenlandsk terrorist.

Al-Sharaa og Trump mødtes for første gang i Saudi-Arabien i maj, mens Trump var på rundrejse i Mellemøsten.

Også her roste Trump al-Sharaa og pointerede, at der var gjort store fremskridt med Syrien.

Al-Sharaas besøg i USA’s forbundshovedstad markerer afslutningen på et stort år for præsidenten, der sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham væltede Syriens mangeårige leder Bashar al-Assad i starten af december sidste år.

Siden har al-Sharaa forsøgt at fremstille sig selv som en leder, der vil forene sit krigshærgede land og afslutte årtiers international isolation, skriver Reuters.

Mexicanske myndigheder har anholdt en tidligere efterretningsagent, der er mistænkt for at have været involveret i drabet på præsidentkandidaten Luis Donaldo Colosio i 1994.

Den mistænkte blev anholdt lørdag i byen Tijuana i delstaten Baja California i Mexico og ført for en dommer, oplyser retskilder til nyhedsbureauet AFP.

Colosio var præsidentkandidat for partiet PRI og blev skudt i hovedet under et valgkampsmøde i Tijuana. Sagen rystede nationen og er stadig ikke blevet opklaret.

Mario Aburto Martínez er blevet dømt som den eneste gerningsmand og sidder stadig i fængsel for drabet. Men identiteten på dem, der eventuelt beordrede drabet, er stadig ukendt.

Drabet, som blev begået den 23. marts 1994, betegnes som et afgørende øjeblik i Mexicos politiske historie.

Ugen forinden havde Colosio holdt en tale, hvor han kritiserede den korrupte gamle garde i regeringspartiet.

Ligesom drabet på den amerikanske præsident John F. Kennedy udløste drabet på den mexicanske præsidentfavorit en storm af konspirationsteorier om, hvem der stod bag.

Den mistænkte tidligere efterretningsagent blev også kortvarigt anholdt dengang, men løsladt dagen efter.

På drabstidspunktet arbejdede han angiveligt som agent for Center for Efterforskning og National Sikkerhed – dengang Mexicos pendant til den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.

Myndighederne i Mexico har ikke bekræftet, hvorvidt der er kommet nye beviser i sagen.

AFP

Efter år med midlertidige pop up-arrangementer åbner streaminggiganten Netflix onsdag sin første temapark, “Netflix House”, i Philadelphia i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Det oplyser Netflix’ marketingdirektør, Marian Lee.

Temaparken bliver 10.000 kvadratmeter og kommer til at ligge i et af de største indkøbscentre i USA, King of Prussia. Der vil være gratis adgang for besøgende.

Ifølge Marian Lee vil der i “Netflix House” være restauranter og aktiviteter, der ligner nogle af streamingplatformens mest populære serier og film.

Det gælder blandt andre “Bridgerton”, “Stranger Things”, “Squid Game” og “KPop Demon Hunters”.

Marian Lee oplyser, at virksomheden ikke opkræver penge for entré, fordi den ønsker at være det, hun betegner som en hverdagsdestination.

Åbningen af temaparken følger en årrække med midlertidige Netflix-arrangementer. Det har virksomheden blandt andet gjort med “Squid Game”, hvor fans kunne betale for at deltage i udfordringer inspireret af serien.

– Da vi lancerede pop up-arrangementerne, stod det klart, at vi faktisk ville få mere fleksibilitet, hvis vi fik en permanent placering, siger Marian Lee.

Efter planen skal yderligere to “Netflix House”-temaparker åbne inden for de næste to år. Det gælder Dallas i delstaten Texas den 11. december i år og i Las Vegas i delstaten Nevada inden 2027.

Grundet Las Vegas’ natur vil Netflix strukturere temaparken anderledes dér, siger Marian Lee uden at løfte sløret for hvordan.

Hun oplyser heller ikke omkostningerne ved at bygge temaparkerne. Hun siger dog, at “man kan se, at det er en enorm kapitalinvestering for virksomheden både at investere i stedet, færdiggørelserne og fremstillingerne af alting”.

Der er lige nu ingen planer om at bygge et “Netflix House” uden for USA, siger hun.

AFP

Et lovforslag, der indfører dødsstraf for det, der betegnes som terrorister, er mandag blevet vedtaget ved første behandling i Israels parlament.

Det er et tiltag, som kan komme til at gælde for palæstinensere, der er dømt for dødelige angreb mod israelere.

Lovforslaget skal igennem en anden og tredje behandling i parlamentet, før det kan blive endeligt vedtaget.

Det er den yderliggående nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, der har fremsat lovforslaget, som er blevet godkendt af det nationale sikkerhedsudvalg. Lovforslaget blev vedtaget med 39 stemmer for og 16 imod.

Afstemningen finder sted midt i en anspændt våbenhvile mellem den militante palæstinensiske bevægelse Hamas og Israel.

Krigen i Gazastriben brød ud, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Her blev omkring 1200 israelere slået ihjel.

Siden har flere end 68.000 palæstinensere mistet livet i Gazastriben, oplyser sundhedsmyndighederne i området.

Selv om dødsstraf formelt eksisterer for et mindre antal forbrydelser i Israel, er naziforbryderen Adolf Eichmann den sidste person, der er blevet henrettet. Det skete i 1962.

Ben-Gvir havde truet med at trække sit parti, Jødisk Magt, ud af regeringskoalitionen, hvis lovforslaget ikke kom til afstemning.

I en udtalelse fra sikkerhedsudvalget, der indeholder lovforslagets bemærkninger, lød det:

– Formålet er at fjerne terrorismen ved roden og skabe en stærk afskrækkende virkning.

– Det foreslås, at en terrorist, der dømmes for drab begået af racistiske eller hadske motiver mod offentligheden, og under omstændigheder hvor handlingen blev begået med den hensigt at skade staten Israel, vil blive idømt dødsstraf, lyder det videre.

En våbenhvile i Gazastriben trådte i kraft i sidste måned, og Israels regering drøfter fortsat betingelserne for at forlænge den med USA og andre lande.

Hamas mener, at lovforslaget “udtrykker den grimme, fascistiske karakter af den forbryderiske zionistiske bevægelse og udgør en åbenlys krænkelse af international lov”.

AFP

Folkeskolerne i København skal være i stand til at hjælpe borgere, der ikke har plads til at opbygge et nødlager, og turister i en krisesituation.

Det mener Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti i København.

De tre partier i hovedstaden er gået sammen om et fælles beredskabsudspil, skriver Jyllands-Posten.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Jens-Kristian Lütken (V) og Christian Bülow (DF) mener, at alle skoler skal ligge inde med vand, nødtæpper og radiosendere.

Men ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skal man som udgangspunkt stadig selv være klar til en krisesituation.

– De lagre på skolerne er der for folk, der kommer udefra, for københavnere, der bor på kollegium, og for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke har gjort det, myndighederne har bedt om. Det er en backup, siger hun til avisen.

De tre politikere vil også sende skoleledere på kursus i krisehåndtering ifølge Jyllands-Posten.

Det fremgår ikke nærmere af Jyllands-Postens artikel, hvad et sådant kursus skal bestå i, eller hvor stort et lager, politikerne mener, at en skole skal have.

De tre politikere har ikke sat en pris på, hvad deres udspil vil koste. Men de mener, at det er muligt at finde pengene inden for kommunens råderum.

I alt har beredskabsudspillet ni punkter. Jyllands-Posten skriver, at nogle af de andre punkter drejer sig om øgede investeringer i Hovedstadens Beredskab og en analyse af beskyttelsesrum i København.

Man vil desuden opfordre regeringen til at oprette en erhvervsuddannelse for brand- og beredskab.

I sommeren sidste år kom myndighederne med anbefalinger om et hjemmeberedskab.

Man skal have drikkevand, mad og andre fornødenheder som medicin og førstehjælp til 72 timer.

I en måling, som Voxmeter lavede for Ritzau i april, svarede to tredjedele af de adspurgte, at de som del af et nødlager havde mad og medicin til tre dage.

Seks ud af ti har dog ikke den anbefalede mængde drikkevand, ligesom det var under halvdelen, som lå inde med en FM-radio i deres beredskab.

Den prestigefyldte litteraturpris Man Booker Prize går i år til den britisk-ungarske forfatter David Szalay for romanen “Flesh”.

Dermed bliver han den første forfatter med britisk-ungarske rødder til at modtage prisen.

Det var sidste års modtager, Samantha Harvey, der overrakte prisen til David Szalay ved en ceremoni i London.

Et dommerpanel uddeler prisen til en engelsksproget roman, som er udgivet i Storbritannien og Irland i det forgangne år.

Modtageren er fundet blandt seks bøger på en shortlist, som dommerne tidligere har offentliggjort. Med prisen følger 50.000 pund.

Vinderbogen bliver på Man Booker Prizes hjemmeside beskrevet som en “roman med stor fremdrift om en følelsesmæssigt frakoblet mand, der langsomt mister grebet om sig selv som følge af en række begivenheder uden for hans kontrol.”

Romanen handler om en ungarsk emigrant, der tjener og mister en formue og flytter til London, inden han vender tilbage til sit hjemland, skriver nyhedsbureauet AFP.

Romanen er David Szalays sjette skønlitterære værk. Han har tidligere været shortlistet til prisen i 2016.

Den britisk-ungarske forfatter slog favoritterne – den indiske forfatter Kiran Desai, der vandt prisen i 2006, og britiske Andrew Miller, skriver AFP.

Årets dommerpanel ledes af forfatter Roddy Doyle, som selv modtog prisen i 1993.

Flere andre forfattere er også at finde i panelet, ligesom litteraturkritiker Chris Power og skuespiller Sarah Jessica Parker også har været med til at finde modtageren. I 2024 fik Samantha Harvey prisen for bogen “Orbital”.

Prisen er tidligere gået til romaner af forfattere som Margaret Atwood, William Golding og Salman Rushdie.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, roser mandag en “meget god” kompromisaftale, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af USA’s statsapparat.

– Vi vil åbne vores land meget hurtigt, siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere demokratiske senatorer har brudt med partilinjen og sluttet sig til Republikanerne om at fremme et kompromisforslag for at få sat en stopper for nedlukningen.

Trump tilføjer, at han vil “overholde aftalen”.

Søndag stemte Senatet i en såkaldt procedureafstemning for at sende lovforslaget om genåbningen af statsapparatet til debat.

En procedureafstemning er et led i processen med at få gennemført et lovforslag. Afstemningen viser, hvor stor opbakning lovpakken kan mønstre.

Senatet ventes at godkende aftalen sent mandag lokal tid eller natten til tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derefter skal lovforslaget videre til Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal, og som tidligst kan stemme onsdag. Til sidst skal Donald Trump skrive under på lovforslaget.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, håber, at Repræsentanternes Hus stemmer om aftalen hurtigst muligt. Han har bedt alle lovgivere om at vende tilbage til Washington D.C.

– Jeg vil gerne have, at vi stemmer om det allerede onsdag, hvilket vil være det hurtigste, vi kan behandle det, hvis Senatet gør sit arbejde.

– Jeg tror, at vi får det vedtaget i Repræsentanternes Hus og sendt til præsidentens skrivebord, siger Mike Johnson til tv-stationen Fox ifølge AFP.

Nedlukningen af det amerikanske statsapparat har stået på i over 40 dage. Det er dermed den længste i historien.

Tusindvis af offentligt ansatte er blevet sendt hjem uden løn. Derudover har nedlukningen blandt andet påvirket flytrafik, fødevarehjælp og nationalparker i USA.

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny budgetlov, før finansåret udløb 1. oktober.

Kernen i budgetstriden har været Demokraternes krav om at forlænge støtten til sundhedsforsikring, som udløber ved årets udgang, skriver AFP.

Republikanerne har insisteret på, at enhver forhandling først kan finde sted, når statsapparatet er genåbnet.

Millioner af amerikanere, der har købt sundhedsforsikring gennem Obamacare-programmet, vil se deres omkostninger blive fordoblet, hvis støtten ikke forlænges.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, mødtes mandag med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington.

I et opslag på X skriver det syriske præsidentkontor, at de to ledere under besøget diskuterede regionale problemstillinger, de to landes relation, og hvordan denne kunne styrkes.

Både USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og hans syriske modpart, Asaad al-Shaibani, deltog ligeledes.

Flere billeder er vedhæftet opslaget. Blandt andet et af Trump og al-Sharaa, som giver hånd i Det Ovale Værelse.

Efter mødet lyder det fra Donald Trump, at han har tiltro til, at den syriske præsident kan udføre jobbet.

– Jeg kommer godt ud af det med ham, siger han ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet skriver, at det er første gang, en syrisk præsident officielt besøger Washington, siden landet blev selvstændigt.

Reuters beskriver, hvordan den syriske leder ankom til Det Hvide Hus uden den “fanfare”, som ellers ofte er kutymen, når udenlandske ledere besøger USA’s præsident.

Frem for at ankomme gennem hovedindgangen, hvor kameraerne er placeret, og man ofte ser statsledere trykke Trumps hånd, inden de går ind, gik al-Sharaa ind gennem en sideindgang.

Reuters beskriver ankomsten som “usædvanligt afdæmpet” og tilføjer, at en gruppe journalister, der plejer at få adgang til Det Ovale Værelse ved sådanne møder, heller ikke fik lov til at komme med ind.

Samme dag som besøget fandt sted, blev suspensionen af en sanktionslovpakke mod Syrien forlænget med 180 dage, skriver nyhedsbureauet.

Der er dog visse undtagelser fra suspensionen af sanktionerne, der i øvrigt kendes under navnet Caesar-sanktionerne.

Det gælder blandt andet “visse transaktioner, der involverer regeringerne i Rusland og Iran, eller overførsel af varer, teknologi, software, midler, finansiering eller tjenesteydelser af russisk eller iransk oprindelse,” lyder det i en erklæring fra det amerikanske finansministerium.

Sanktionspakken blev vedtaget i 2019 på grund af menneskerettighedskrænkelser begået under den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

Der er talrige eksempler på nybyggede ejendomme i Danmark, som skæmmer bybilledet, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som vil de grimme bygninger til livs med en ny arkitekturpolitik.

Den er blevet præsenteret mandag og indeholder otte dogmer, blandt andet om at give plads til natur i byerne og prioritere renoveringer frem for at bygge nyt.

Men der er også et dogme om at prioritere skønhed.

– Skønhed er jo en subjektiv ting. Men dogmet dækker over, at vi skal være bedre til at udskrive arkitektkonkurrencer og være i dialog med de mennesker, der bor i området, hvor der bygges, siger kulturministeren og fortsætter:

– Desuden skal tegnestuer være bedre til at lave realistiske visualiseringer. Der er flere eksempler på byggerier, som så smukke ud på visualiseringerne, men hvor resultatet blev noget anderledes.

Som eksempler på kritisable byggerier nævner Jakob Engel-Schmidt det 100 meter høje Bohrs Tårn i København, Arc House i Aarhus og Tejn Havnehuse på Bornholm.

Sammen med den nye politik har kulturministeren sendt et brev til landets borgmestre, hvor han opfordrer dem til at bruge politikken.

I brevet sætter han ifølge TV2 Øst spørgsmålstegn ved, om det er en god idé at bygge et 12 etager højt hotel centralt i Næstved.

Det er faldet borgmesteren, Carsten Rasmussen (S), for brystet. Ikke mindst set i lyset af, at brevet kommer kort før kommunalvalget den 18. november.

Over for TV2 Øst kalder han det “utidig indblanding i valgkampen” og tilføjer, at han mener, at Christiansborg skal blande sig uden om lokale projekter.

Den kritik afviser Jakob Engel-Schmidt.

– Det lyder lidt ømskindet, synes jeg. Jeg er den ansvarlige minister for arkitektur, så jeg passer mit arbejde ved at have en holdning. Jeg vil gerne have, at der kommer noget debat op til valget.

Kulturministeren understreger, at politikken er tænkt som en vejledning og ikke et forsøg på at diktere noget fra Christiansborg. Den skal derfor ikke håndhæves i form af lovgivning.

– For nuværende er de her otte dogmer hjertet i regeringens arkitekturpolitik, som vi vil inspirere alle de ansvarlige kommuner og private bygherrer med.

– Det kan være, at man senere tager flere skridt. Det vil jeg ikke afvise, siger Jakob Engel-Schmidt, som ikke vil uddybe, hvilke skridt der kan blive tale om.

Arkitekturpolitikken har fået navnet En attraktiv fremtid.

Foruden skønhed og renovering er der også dogmer om at dyrke lokale værdier og kulturarv og at skabe mangfoldige boligtyper, for eksempel med færre kvadratmeter og mere fælleseje.

En bred skare af partier i Aarhus Kommune har på et pressemøde mandag foreslået at droppe magistratsstyret i Aarhus Kommune.

Det skriver Aarhus Stiftstidende, mens DR også tidligere har omtalt forslaget fra Danmarksdemokraterne, Alternativet, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten.

– Vi kan gøre det bedre med mere borgerinddragelse og mere effektiv administration og bedre vilkår for byrådets partier, siger byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne, der er pennefører på forslaget, på pressemødet ifølge Aarhus Stiftstidende.

Aarhus er den eneste kommune, der stadig har magistratsstyre som styreform.

I 1998 overgik København, Odense, Aalborg og Frederiksberg til det såkaldte mellemformstyre med delt administrativ ledelse, mens resten af landets kommuner har udvalgsstyre.

Magistratsstyret i Aarhus betyder, at kommunen er opdelt i en række afdelinger, hvor hver afdeling – bortset fra borgmesterens – har en rådmand, der er politiker, og egen administration.

Borgmesteren, rådmændene og tre magistratsmedlemmer udgør tilsammen Magistraten, der fungerer som kommunens regering, som forbereder byrådsmøder og har indstillinger til byrådet og ansvaret for at udføre byrådets beslutninger. Det skriver DR.

Dermed fungerer byrådet som kommunens folketing.

Politiske udvalg i byrådet har dermed mindre politisk magt end i eksempelvis København, hvor mellemformstyret gør, at en række udvalg har ansvaret for kommunens forskellige forvaltninger. Formand for de forskellige udvalg er de enkelte fagborgmestre.

I udvalgsstyreformen er det også udvalg, der styrer forvaltningen.

Ud over de seks partier, der er gået sammen om forslaget om at droppe magistratsstyret, taler andre partier i byrådet også for det.

SF og De Radikale er ligeledes for at se på en anden styreform, og borgmester Anders Winnerskjold fra Socialdemokratiet er heller ikke begejstret for magistratsstyret.

– Jeg er jo ikke gift med vores styreform, og den har klart sine uhensigtsmæssigheder. Hvis vi skal ændre magistratsstyret, skal vi have et meget bredt flertal i Aarhus. Det har jeg svært ved at se ske. Og så kræver det, at man får lov fra Folketinget, siger Winnerskjold til Aarhus Stiftstidende.

Ifølge DR forsøgte tidligere borgmester Jacob Bundsgaard (S) flere gange at afskaffe styreformen, fordi det kunne spare millioner af kroner i kommunen. Men han kunne ikke få den nødvendige opbakning i byrådet.

De forskellige partier i Aarhus er dog ikke enige om, hvad der skal erstatte magistratsstyret, og det er heller ikke en del af forslaget.