Seneste nyheder

Hustruen til Gabons afsatte leder Ali Bongo samt hans søn er blevet idømt 20 års fængsel for underslæb.

Det har en domstol i Gabon afgjort efter en to dage lang retssag.

Sylvia Bongo og Noureddin Bongo blev begge dømt in absentia og fundet skyldige i en række anklager.

Ali Bongos hustru, hvis familie regerede det olierige centralafrikanske land med hård hånd i 55 år, var blevet anklaget for at have manipuleret sin mand til at begå underslæb med skatteydernes penge.

Hun har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Hendes søn Noureddin Bongo har for nylig i et interview med nyhedsbureauet AFP kritiseret retssagen for at være et juridisk skuespil.

Den tidligere præsident Ali Bongo blev væltet ved et militærkup i august 2023.

Han havde regeret Gabon i 14 år og blev væltet kort tid efter, at han var blevet udråbt som vinder af et præsidentvalg, som både hæren og oppositionen mente var fyldt med valgsvindel.

Ali Bongo efterfulgte sin far, Omar Bongo Ondimba, der regerede Gabon med hård hånd i næsten 42 år.

Ali Bongos hustru og søn, som begge har fransk statsborgerskab, blev anklaget for at have udnyttet den tidligere leder, der fik et alvorligt slagtilfælde i 2018, til i praksis at styre Gabon for deres egen økonomiske vindings skyld.

Efter militærkuppet blev de begge anholdt og tilbageholdt i Gabon i 20 måneder, før de i maj blev løsladt og fik lov til at forlade landet.

De hævder begge, at de blev udsat for tortur under deres fængsling.

Ti tidligere allierede af Bongo-familien er også på anklagebænken. De er anklaget for at have medvirket til underslæb af offentlige midler. Retssagen ventes at fortsætte indtil fredag.

Gabons kupleder, Brice Oligui Nguema, vandt tidligere på året præsidentvalget i det centralafrikanske kystland med 90,35 procent af stemmerne.

Nguemas største udfordrer, Alain Claude Bilie By Nze, var premierminister under Ali Bongo inden kuppet i 2023.

AFP

19 personer har mistet livet i et luftangreb mod et narkokartel i den colombianske regnskov.

Det oplyser højtstående colombianske militærofficerer tirsdag.

Angrebet var rettet mod oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater.

Ifølge admiral Francisco Cubides skete angrebet tidligt mandag morgen lokal tid. 19 personer blev dræbt, mens en person blev taget til fange og militært udstyr beslaglagt.

Luftangrebet skete ifølge Cubides, fordi oprørsgruppen planlagde et angreb på militære mål.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han gav ordre til angrebet mod EMC, der ledes af Ivan Mordisco, efter mislykkede forhandlinger om fred.

Mordisco betragtes som landets mest eftersøgte kriminelle. Petro har tidligere sammenlignet ham med den berygtede narkosmugler Pablo Escobar.

EMC afviste i 2016 at indgå en fredsaftale med den colombianske regering, efter at partisanbevægelsen Farc samme år indgik en fredsaftale og kort efter nedlagde våbnene.

Oprørsgruppen har ifølge eksperter sidenhen styrket sin position og anvender afsidesliggende områder i landet til narkotikahandel og ulovlig minedrift.

USA’s præsident, Donald Trump, har kaldt Petro for en narkohandelsleder og indførte i oktober sanktioner mod den colombianske præsident.

Trump har også opfordret ham til at “lukke” landets kokamarker og sagt, at USA ellers vil lukke dem for ham.

Petro sagde i oktober, at enhver landoperation fra USA vil være en invasion og en krænkelse af Colombias nationale suverænitet.

Trump har ikke fremlagt beviser for sin påstand om, at Petro skulle have en tilknytning til narkohandlen.

Siden Petro kom til magten i 2022 har han valgt at indlede forhandlinger med flere af narkokartellerne i Columbia i stedet for at føre en direkte krig.

Kritikere mener, at det har gjort det muligt for karteller at blomstre, erobre nye områder og producere rekordstore mængder af narkotika.

AFP

Colombias præsident, Gustavo Petro, beordrer landets sikkerhedsstyrker til at indstille udvekslingen af efterretninger med USA’s efterretningstjenester, indtil USA stopper med at angribe både i Caribien.

Det skriver præsidenten i et opslag på det sociale medie X.

– Kampen mod narkotika skal underordnes det caribiske folks menneskerettigheder, skriver Gustavo Petro.

Opslaget på X kommer som reaktion på en historie fra CNN. Ifølge det amerikanske medie vil Storbritannien heller ikke længere dele efterretninger med USA om fartøjer mistænkt for at fragte narkotika i Caribien.

Storbritannien ønsker ifølge CNN ikke at være medskyldig i amerikanske militærangreb og mener, at angrebene er ulovlige, siger kilder med kendskab til sagen til CNN.

Storbritannien har i årevis hjulpet USA med at lokalisere skibe, der mistænkes for at transportere narkotika i Caribien, så den amerikanske kystvagt kunne standse bådene, skriver CNN.

Ifølge mediet stoppede briterne med at dele efterretningerne for over en måned siden.

Rækken af angreb på bådene i Caribien og Stillehavet har ifølge nyhedsbureauet AFP kostet 76 personer livet. USA kalder dem narkoterrorister, men har ikke fremlagt beviser på, at de var smuglere.

Flere eksperter har desuden sagt, at angrebene er ulovlige henrettelser, uanset om USA har haft sikre beviser på, at de ombordværende var narkosmuglere, skriver AFP.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, mener, at der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

Han opfordrer USA’s regering til at iværksætte en undersøgelse af angrebene, sagde han tidligere på ugen i et interview med AFP.

I weekenden gennemførte det amerikanske militær ifølge USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, nye angreb. Denne gang på to både i den østlige del af Stillehavet.

Seks personer blev ifølge forsvarsministeren dræbt.

USA’s højesteret udsætter endnu en gang et krav til præsident Donald Trumps administration om fuldt ud at finansiere fødevarehjælp til 42 millioner amerikanere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trumps administration anmodede fredag højesteret om at standse en kendelse, der kræver, at administrationen finansierer fødevarehjælpen Snap midt under den føderale nedlukning.

Samme dag udsatte højesteret ordren i to dage.

Domstolens beslutning kaldes en administrativ udsættelse, og den giver en lavere domstol længere tid til at tage stilling til en anmodning fra Trumps administration.

Højesterets beslutning giver Trumps administration lov til for nuværende at tilbageholde omkring fire milliarder dollar – knap 26 milliarder kroner – til finansiering af fødevarehjælpen Snap i november.

Tirsdagens udsættelse fra Højesteret udløber torsdag.

Demonstranter, bevæbnet med hvad der beskrives som stave, trængte tirsdag ind på det sted, hvor klimatopmødet COP30 afholdes i byen Belem i det nordlige Brasilien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her stødte demonstranterne sammen med sikkerhedsfolk, der barrikaderede indgangen med borde, siger vidner på stedet til nyhedsbureauet.

Billeder fra stedet viser mindst 30 personer, hvoraf flere er iklædt gule farver, gule flag eller fjerklædte hovedbeklædninger.

Ifølge Reuters var flere af demonstranterne fra Brasiliens oprindelige befolkning.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange demonstranter der er tale om, men ifølge Reuters er der tale om dusinvis.

To sikkerhedsfolk er kommet til skade, oplyser en talsperson for FN’s klimaorganisation natten til onsdag dansk tid.

Et vidne fortalte tidligere på natten til Reuters, at en sikkerhedsvagt var blevet kørt væk i en kørestol, mens personen holdt sig på maven.

En anden sikkerhedsvagt fortalte selv til nyhedsbureauet, at han var blevet ramt i hovedet af en trommestik, som blev kastet af en demonstrant. Trommestikken efterlod et sår i panden på vagten.

Flere billeder viser desuden sikkerhedsfolk vælte omkuld eller være i karambolage med demonstranter.

Demonstranterne forlod kort efter sammenstødet stedet, skriver Reuters.

De havde tidligere på dagen angiveligt været en del af en gruppe på flere hundrede demonstranter, der i fællesskab var vandret til Belem.

Forhandlingerne ved klimatopmødet fortsætter, mens FN og brasilianske myndigheder undersøger hændelsen, lyder det fra talspersonen fra FN’ klimaorganisation.

Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, har fremhævet de oprindelige samfund som centrale aktører ved forhandlinger til dette års klimatopmøde.

Tidligere på ugen ankom flere ledere af de oprindelige samfund til mødet i båd.

Det ventes, at de vil kræve større indflydelse på, hvordan regnskoven i området administreres.

Raoni Metuktire, også kendt som høvding Raoni, er en af de fremtrædende ledere af de oprindelige folk.

Han sagde tirsdag i et interview til Reuters, at mange er utilfredse med de igangværende industri- og udviklingsprojekter i Amazonas.

Han vil have Brasilien til at give de oprindelige folk mulighed for at bevare Amazonas.

Et uventet højt antal irakere har tirsdag været i stemmeboksen for at stemme ved parlamentsvalget i Irak.

Valgdeltagelsen nåede mere end 55 procent, oplyser den irakiske valgkommission tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Forventningen var ifølge Reuters, at valgdeltagelsen ville dykke under de rekordlave 41 procent ved parlamentsvalget i 2021.

21 millioner irakere var stemmeberettigede ved parlamentsvalget.

Ifølge valgkommissionen valgte mere end 12 millioner af dem at sætte deres kryds.

Det skete til trods for, at den indflydelsesrige irakiske shiamuslimske imam Moqtada al-Sadr ifølge AFP havde opfordret sine tilhængere til at boykotte valget.

Et foreløbigt valgresultat ventes offentliggjort senest onsdag aften.

Iraks siddende premierminister, Mohammed Shia’ al-Sudani, forsøger at fortsætte på posten, men det er tvivlsomt på grund af dyb splittelse i den shiapolitiske koalition, der i sin tid valgte ham.

Det irakiske valg er præget af en tvivl blandt mange vælgere om, hvorvidt valget kan føre reelle forandringer med sig. De er skeptiske og har mistet tilliden til systemet.

Landets politik bliver betegnet som stillestående.

De samme magtfulde grupper har kontrolleret staten og dens olierigdom siden Saddam Husseins fald i 2003.

Imens klager almindelige irakere over udbredt korruption, dårlige offentlige ydelser og arbejdsløshed.

Politisk analytiker Hamzeh Hadad kalder den øgede valgdeltagelse et positivt skridt for Irak. Ifølge ham viser det, at al-Sadr kun har indflydelse over sine egne tilhængere.

– Det betyder, at ingen politisk leder kan forhindre demokratiske valg i Irak, siger Hadad til AFP.

Imamen modtog ved valget i 2021 den største andel af stemmerne, inden han senere trak sig ud af politik efter striden med de øvrige shiamuslimske partier.

Han har fortsat en tilhængerskare på millioner blandt Iraks shiamuslimske flertal.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen vil give skoleledere mulighed for at smide voldelige elever fra 7., 8. og 9. klasse ud.

Det siger hun i et interview med Berlingske.

– Hvis du forestiller dig en 15-årig, der slår en anden i hovedet med en knytnæve. Så er der i dag for mange led til, at man kan gøre noget ved det på skolen.

– Det skal være skolelederen, der tager ansvaret og siger: “Det vil vi ikke have i skolen. Du er bortvist”, siger statsministeren til avisen.

I første omgang vil det være en midlertidig udsmidning, hvor eleven sendes over i et andet tilbud, typisk en ungdomsskole, i op til 50 dage.

Skolelederne får ifølge Berlingske også retten til at nægte eleven at vende tilbage.

Det skal ikke bruges over for alle elever, der begår vold, siger statsministeren til Berlingske og peger på børn med diagnoser som en undtagelse.

Det er i stedet tiltænkt elever, der begår for eksempel kriminalitet, overlagt vold eller voldsomt hærværk.

Hvis ikke folkeskolen udviser nultolerance over for vold og kriminalitet, kan samfundet ikke hænge sammen, siger Mette Frederiksen til Berlingske.

I begyndelsen af november sendte undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) et lovforslag i høring, som skal give folkeskolens lærere ret til fysisk at fjerne en elev, som ødelægger ting eller forstyrrer undervisningen væsentligt.

Det kom efter længere tids debat om hensigten – at sætte klare rammer for fysisk indgriben over for elever og udvide lærernes beføjelser.

I dag må lærere gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.

Men læreren må eksempelvis ikke gribe fysisk ind, hvis en elev nægter at forlade klasselokalet, eller hvis en elev forstyrrer undervisningen ved at kaste med mad i en hjemkundskabstime, skriger uafbrudt eller nægter at flytte sig.

Statsminister Mette Frederiksen siger i interviewet med Berlingske, at man beskytter de forkerte, når fokus bliver på de få, der opfører sig dårligt. Men hun siger samtidig, at der “unægteligt vil komme kritik af det her”.

Tidligere på året foreslog fire borgerlige partier at give skoleledere mulighed for egenrådigt at smide elever ud.

Det var De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, der præsenterede et fælles udspil i juni.

To gerningsmænd, der kørte ind i en menneskemængde, og en gerningsmand, som efterfølgende stak personer ned til en koncert i Parken.

Det var scenariet, der blev trænet i, da Rigshospitalet tirsdag eftermiddag og aften afviklede en beredskabsøvelse, som involverede næsten 600 personer.

Det oplyser Kristian J. Andersen, der er overlæge på Traumecenteret og klinisk beredskabsansvarlig, til Ritzau.

Meningen med øvelsen, der finder sted hvert andet år, er at forberede hospitalet på en krisesituation med mange patienter.

Derudover var det første gang, at også politi, brandvæsen og ambulancereddere deltog i den omfattende øvelse.

– Det var et stort “set up” og meget interessant at spille en hændelse igennem helt ude fra asfalten – i nogle tilfælde helt til intensivafdeling og hele vejen ind på operationsstuerne. Jeg er meget glad, tryg og stolt over det, vi har overværet, siger Kristian J. Andersen.

Ifølge ham er det for tidligt at sige noget konkret om, hvad øvelsen har givet af læring.

Men han hæfter sig ved omstillingsparatheden fra normal daglig drift til en katastrofesituation.

– Det er en stor fordel, at vi løbende tester os selv, så alle involverede får en fornemmelse af, hvordan det føles, når presset stiger, og dermed bliver endnu bedre klædt på til at handle fornuftigt i en større krise.

Øvelsen har fået navnet “RHagnarok”, selv om øvelsen har til formål, at en krisesituation netop ikke skal føles som dommedag.

Stavemåden refererer til forkortelsen “RH” for Rigshospitalet.

Rigshospitalet opstiller fra tid til anden krisesituationer for at teste sin beredskabsplan.

Senest var i 2023, hvor scenariet var en hospitalsbrand, hvor man havde mange brandsår og børn.

Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, vil fjerne golfklubben Royal Golf Club fra en stor grund på Amager og i stedet etablere en naturpark.

Det oplyser Socialdemokratiet til Ritzau. Over for Politiken uddyber Rosenkrantz-Theil forslaget.

I dag er det sådan, at golfklubben lejer området, der er på størrelse med Christianshavn, af Naturstyrelsen, som ejer det.

Pernille Rosenkrantz-Theil foreslår, at Københavns Kommune køber grunden af staten.

Derefter skal kommunen købe Royal Golf Club ud af lejekontrakten, som løber til 2047.

Ekspropriation er en mulighed, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken. Men hun siger samtidig, at “man altid skal forsøge at gå forhandlingsvejen”.

Klubben skal ifølge Rosenkrantz-Theil kompenseres. Over for Politiken nævner hun “et trecifret millionbeløb”.

Hun tror dog, at handlen med staten bliver billigere, fordi grunden er fredet, så der ikke må bygges boliger på den.

Tanken om at gøre noget med området, hvor golfspillerne holder til på Amager, er ikke ny.

Så sent som i oktober stillede Alternativet et forslag i Borgerrepræsentationen i København om, at Økonomiforvaltningen skal undersøge, hvordan der kan skabes mere vild natur i tilknytning til Amager Fælled.

I forslaget lyder det, at man skal undersøge muligheden for, hvordan “der kan skabes vild natur på området ved Royal Golf center”, samt muligheden for at “rette henvendelse til staten herom, som ejer af området”.

Sagen blev henvist til Økonomiudvalget.

Både SF og Enhedslisten støttede forslaget.

Karoline Lindgaard, som er Alternativets borgmesterkandidat i København, glæder sig over Pernille Rosenkrantz-Theils interesse i forslaget.

– Det er da bare at gå i gang efter valget. Vi har hele tiden kæmpet for mere vild natur i København.

– Jeg synes måske dog, at timingen er lidt pudsig her så kort før valget – især når Socialdemokratiet har ødelagt et helt område med vild natur og fredede dyrearter på Amager Fælled lige ved siden af golfbanen, lyder det i en skriftlig kommentar.

Fordi grunden ejes af Naturstyrelsen, hører sagen under Ministeriet for Grøn Trepart, hvor Rosenkrantz-Theils partifælle Jeppe Bruus er minister.

I september blev han spurgt af Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, om han ville tage initiativ til at få opsagt kontrakten med Royal Golf Club for at etablere natur og rum til kulturoplevelser.

Det havde han ikke taget stilling til, lød svaret.

Til Politiken siger han tirsdag, at det er for tidligt med en ejendomshandel.

Men “hvis der er en henvendelse fra Københavns Kommune med et spændende projekt, så vil jeg se på det med positive briller”, siger Jeppe Bruus til avisen.

Leila Stockmarr undrer sig over, at Socialdemokratiet nu kommer med et forslag, som “vi for to måneder har foreslået 1:1”, og som ministeren “ikke virkede imødekommende over for”.

– Jeg sidder med en følelse af, at Socialdemokratiet har ladet sig inspirere lidt for meget af Enhedslisten, og at man som minimum burde have bakket op om vores forslag.

– Det er da enormt dejligt, at de lader sig inspirere af vores politik, men vi havde stået stærkere, hvis vi bakkede op om hinandens forslag, siger hun.

En 49-årig kvinde er tirsdag blevet fundet død i en bygd nær Qaqortoq i Grønland.

Sagen efterforskes som et mistænkeligt dødsfald, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

– Den dødfundne person er fundet under mistænkelige forhold, og politiet er til stede, skriver politiet.

Det var politiet selv, der fandt kvinden efter en anmeldelse tirsdag formiddag klokken 10.52, hvor hun blev meldt savnet.

Anmeldelsen fik politiet til at rykke ud til en adresse nær Qaqortoq, som ligger i den sydlige del af Grønland.

Den 49-årige havde været savnet i et stykke tid, oplyser politiet til Ritzau uden at uddybe, hvor længe der har været tale om.

Politiet afviser at uddybe, hvorfor omstændighederne omkring fundet af kvinden betragtes som mistænkelige.

Sveriges fængselsvæsen, Kriminalvården, ønsker ikke at tage imod børn ned til 13 år og afviser dermed et forslag fra den svenske regering om at sænke den kriminelle lavalder i sager om særligt grov kriminalitet.

Det fremgår af et høringssvar fra Kriminalvården til regeringens forslag, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Kriminalvården skriver, at den ikke er rustet til at tage imod dømte, der er ned til 13 år. Det handler blandt andet om, at fængselsvæsnet ikke er rustet til at undervise børnene.

Sveriges regering foreslog i september sammen med partiet Sverigedemokraterna, at den kriminelle lavalder sænkes fra 15 til 13 år i sager om blandt andet drab og bombeattentater.

Men ifølge Kriminalvården kan det have negative konsekvenser at sende børn ned til 13 år i fængsel. Og børn “så unge som 13 år bør der tages hånd om på andre måder”, lyder det i svaret.

Tidligere har den afgående direktør for Kriminalvården, Martin Holmgren, også gjort det klart, at han er imod idéen om at straffe 13-årige med fængsel.

– Jeg er imod det af hele mit hjerte. En 13-årig er typisk så umoden, at han eller hun, som gør noget forkert, bør tages hånd om på en anden måde, sagde han til tv-stationen SVT i september.

Den svenske regerings plan er, at fængselsvæsnet skal have opført særlige fængselsafdelinger til børn i alderen 13 til 17 år inden 1. juli 2026.

I dag placeres dømte mindreårige på særlige ungdomshjem, som ifølge regeringens plan skal afvikles.

Ifølge regeringens og Sverigedemokraternas forslag skal den kriminelle lavalder i første omgang være 13 år i en periode på fem år.

I et debatindlæg, som blev bragt i september i avisen Expressen, skrev lederne for regeringspartierne og Sverigedemokraterna, at organiseret kriminalitet er et af de største problemer for Sverige.

De skrev videre, at børn, der rekrutteres til at begå kriminalitet, bliver yngre og yngre, og derfor er der behov for at sænke den kriminelle lavalder.

Regeringen og Sverigedemokraterna, som står bag forslaget om at sænke den kriminelle lavalder, har flertal i det svenske parlament, Riksdagen.

Københavns Politi har ved en anholdelsesaktion tirsdag anholdt to mænd på henholdsvis 27 og 28 år og sigtet dem for hvidvask af mindst 50 millioner kroner.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Anholdelserne er et led i efterforskningen af et større hvidvasknetværk, som kulminerede ved en anholdelses- og ransagningsaktion i november sidste år, hvor ni personer blev anholdt, og 17 adresser ransaget, skriver politiet.

Siden er 18 personer blevet sigtet, og i april blev to hovedmistænkte dømt.

Den 27-årige og 28-årige har en relation til to personer, der sidste år blev idømt flere års fængsel i en lignende sag, og de blev allerede i november sidste år sigtet i sagen mod de nu domfældte.

De to anholdte stoppede ifølge politiet dog ikke deres aktiviteter.

– Vi ser ofte, at hvidvask understøtter andre former for kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at vi får sat en stopper for disse sager, og det har vi med dagens anholdelser taget endnu et vigtigt skridt henimod, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz i pressemeddelelsen.

De to mænd er tirsdag eftermiddag blevet fremstillet i dommervagten, hvor politiet krævede, at de skulle varetægtsfængslet.

Retsmødet endte dog med, at anholdelsen af de to mænd opretholdes indtil fredag.

Det skyldes, at dommeren ikke har ment, at der var tilstrækkelige oplysninger til at tage stilling til en varetægtsfængsling. Med den opretholdte anholdelse får politiet op til tre yderligere døgn til at frembringe flere beviser i sagen.

Ifølge politiet er hvidvasken foregået gennem brug af falske fakturaer fra en række virksomheder og bankkontoer både herhjemme og i udlandet.

Begge mænd har nægtet sig skyldig i sigtelserne.

En kinesisk bagmand bag et svindelnummer med flere end 128.000 ofre er tirsdag idømt 11 år og otte måneders fængsel i Storbritannien.

Det skriver avisen The Guardian og nyhedsbureauet Reuters.

47-årige Zhimin Qian har stået i spidsen for Ponzi-spil – et kædebrevslignende svindelnummer – og hun gemte gevinsterne fra svindlen i bitcoin.

I september blev værdien af de pågældende bitcoin opgjort af britisk politi til 5,5 milliarder pund – svarende til 47 milliarder kroner.

Beholdningen af bitcoin er blevet beslaglagt af politiet i Storbritannien. Der er ifølge Reuters tale om verdens største beslaglæggelse af kryptovaluta.

Zhimin Qian har ifølge de britiske myndigheder samarbejdet om svindelnummeret med 47-årige Seng Hok Ling. Han blev tirsdag idømt fire år og 11 måneders fængsel.

Svindlen foregik mellem 2014 og 2017. Da de kinesiske myndigheder fattede mistanke til Zhimin Qian, flygtede hun i 2017 til Storbritannien.

De efterfølgende år rejste hun rundt i Europa, indtil hun i 2024 blev anholdt af britisk politi i York.

Ponzisvindel er kendetegnet ved, at ofrene overtales til at lave investeringer, og afkastet af investeringerne kommer ikke fra en reel forretning, men fra indskud fra nye investorer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har på et møde med USA’s nye ambassadør, Ken Howery, tirsdag sagt, at han “forventer”, at “man respekterer Kongeriget Danmark”.

Det skriver Forsvarsministeriet på X.

Det var sidste uge, at Howery trak i arbejdstøjet som ny amerikansk ambassadør i Danmark.

Tirsdag har han holdt møde med ministeren.

– Jeg gentog budskabet om, at USA er en tæt allieret med Danmark, og jeg forventer naturligvis, at man respekterer Kongeriget Danmark, siger Lund Poulsen.

Ifølge ministeriet understregede han, at der har været “bump på vejen de seneste 11 måneder” på grund af præsident Donald Trumps udmeldinger om Grønland.

Trump har flere gange sagt, at han ønsker kontrol over Grønland. Han har ikke villet udelukke brug af militær magt, men har dog ikke for nylig talt offentligt om behovet for kontrol over Grønland.

Ifølge Forsvarsministeriet var hovedbudskaberne på mødet, at “Danmark og USA er tætte allierede, og Danmark løfter sin del af ansvaret for vores fælles sikkerhed”.

Også andre emner end Grønland var ifølge Troels Lund Poulsen på dagsordenen ved mødet.

Således blev der talt om det “gode og tætte forsvarssamarbejde” mellem USA og Danmark, “vigtigheden af fortsat støtte til Ukraine” og “udfordringen med lange leveringstider i den amerikanske forsvarsindustri”. Det siger ministeren i opslaget på X, som er ledsaget af et billede, hvor de to smiler.

Howery har også lavet et opslag på X.

– Godt at møde forsvarsminister Troels Lund Poulsen i dag for at diskutere, hvordan man yderligere kan styrke alliancen og det årtier lange amerikanske samarbejde med Kongeriget Danmark til støtte for vores fælles sikkerhed og forsvar, skriver han – ligeledes ledsaget af et fælles billede.

Sidste uge mødtes Howery med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), og her talte udenrigsministeren om “en rød linje”.

– Den går ved Kongerigets territoriale integritet. Det ville være mærkeligt, hvis ikke jeg sagde det i dag, så det har jeg selvfølgelig gjort, sagde Løkke efterfølgende.

Howery er 50 år og kendt som tech-iværksætter og en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal. Han har tidligere været ambassadør i Sverige.

Endnu en dansk donationspakke er på vej til Ukraine.

Det er den 28. af sin slags, siden Rusland invaderede nabolandet i vinteren 2022, og den samlede danske militære støtte runder nu 70 milliarder kroner.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye donationspakke indeholder initiativer for i alt 1,4 milliarder kroner, og det samlede donationsbeløb er nu oppe på 70,8 milliarder kroner.

Der doneres blandt andet 372,2 millioner kroner til et initiativ, som skal sikre amerikanske våben til Ukraine, mens 80 millioner kroner går til donation af brændstof via et Nato-program.

Der afsættes også 100 millioner kroner til den såkaldte danske model, der hjælper med at finansiere den ukrainske stats udgifter til at producere eksempelvis våben via landets egen forsvarsindustri.

– Der er fortsat et stort behov for at støtte Ukraines frihedskamp. Og der er behov for, at andre lande også bidrager eksempelvis via den danske model, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) betoner, at “så længe Putin og Rusland ikke ønsker freden, skal vi sikre, at Ukraine står i den bedst mulige situation på slagmarken og ved forhandlingsbordet.

– Med donationspakke 28 yder vi endnu et vigtigt bidrag til at styrke Ukraines forsvarsevne. Det handler både om Ukraine og Europas fortsatte forsvar og sikkerhed, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

De 1,4 milliarder kroner er endnu en gang finansieret af Ukrainefonden, som er det navn, regeringen har givet en pulje penge, der afsættes til militær støtte til Ukraine.

Men den pengekasse er ved at være tom.

I pressemeddelelsen fremgår det, at der er 1,9 milliarder kroner tilbage i Ukrainefonden i perioden 2026 til 2028.

Troels Lund Poulsen har også tidligere givet udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.

– Jeg vil ikke afvise, at vi må se på at skaffe yderligere finansiering i 2025, end der allerede er afsat, sagde han i forbindelse med en donationspakke i begyndelsen af april.

Anklagemyndigheden i Istanbul har anmodet en højere domstol i Tyrkiet om at overveje at opløse landets største oppositionsparti, skriver Reuters.

Den beslutning er ifølge partiets top “helt igennem politisk”.

Det siger Özgür Özel, lederen af oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP), i et opslag på X.

Anklagemyndigheden hævder, at partiet er finansieret af ulovlige midler.

Meldingen kommer samme dag, som anklagemyndigheden har tiltalt Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu, og 401 andre personer for svindel.

Ifølge anklageren dækker svindlen en periode på ti år og et beløb på 160 milliarder tyrkiske lira. Det svarer til 24 milliarder danske kroner.

Det skriver Reuters.

Anklageren går desuden efter en fængselsstraf på mere end 2000 år for borgmesteren.

Der er blevet rejst 142 tiltaler mod ham, viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Özel uddyber, at anmodningen om lukning af partiet viser, at sagen ikke kun er begrænset til Istanbul.

I stedet er der tale om et “politisk forsøg på at påtvinge retlig indblanding i fremtidige valg og i demokratiet”, skriver han.

Imamoglu har siddet varetægtsfængslet siden marts i forbindelse med korruptionsanklager.

Både Imamoglus parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og flere vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

CHP vandt en stor sejr over præsidentens parti, AKP, ved de tyrkiske lokalvalg i 2024 og har generelt haft fremgang i meningsmålingerne.

Den tyrkiske regering har ikke umiddelbart reageret på dagens juridiske hændelser.

En 49-årig kvinde frifindes for uagtsomt manddrab, efter at hun 4. februar i år på sin handicapscooter kolliderede med en 78-årig mandlig cyklist, der mistede livet efter ulykken.

Ifølge retten overtrådte hun ikke loven i forbindelse kollisionen.

Sådan lyder dommen i Retten på Frederiksberg tirsdag eftermiddag.

Anklagemyndigheden mente, at den 49-årige kvinde, som er fra Brønshøj, ikke optrådte hensynsfuldt eller udviste agtpågivenhed, da hun på sin handicapscooter foretog et venstresving i krydset mellem Korsager Allé og Merløsevej i Brønshøj.

I stedet for at fortsætte gennem krydset svingede hun ifølge anklageskriftet kraftigt til venstre og stødte sammen med en 78-årig mand, der kom kørende på en elcykel.

Dommeren begrundede dommen med, at kvinden kørte på en handicapscooter, der både må køre på fortovet og kørebanen.

Dermed overtrådte kvinden ikke færdselsloven i forbindelse med venstresvinget. Derfor var hun berettiget til at krydse vejen, som hun gjorde.

En handicapscooter må ifølge Færdselsstyrelsen ikke være konstrueret til at kunne køre over 15 kilometer i timen. Når man kører over seks kilometer i timen, betragtes handicapscooteren som en cyklist.

Retten fandt desuden ikke, at kvinden kørte mere end seks kilometer i timen, da ulykken fandt sted.

I dommen lagde retten også vægt på, at cyklisten kom kørende mod krydset med høj fart og ikke gjorde tegn til at stoppe op og overholde sin ubetingede vigepligt.

I retten var kvinden gående, og hun forklarede, at hun kørte på handicapscooteren i den periode, hvor ulykken fandt sted, fordi hun for nylig var blevet opereret.

Anklageren, Tania Margrethe Müller, havde nedlagt påstand om en bødestraf på 4000 kroner. Hun vil nu nærlæse dommens præmisser, siger hun efter frifindelsen.

De journalistiske medarbejdere på Jyllands-Posten nedlægger arbejdet i protest mod ledelsen.

Det skriver de tirsdag eftermiddag i et brev, som Ritzau har set.

– JP’s journalistiske medarbejdere er i ellevte time blevet mødt med en pistol for panden. Derfor har vi valgt at gå hjem.

– Det gør vi i protest mod den opførsel, som ledelsen har udvist i de seneste ugers forhandlinger, som vi finder uordentlig og uacceptabel, står der i brevet.

Det fremgår ikke, hvor længe journalisterne planlægger at strejke, eller om der er nogen redaktionelle medarbejdere, der har valgt at fortsætte arbejdet.

Brevet kommer i forbindelse med en spareplan, som ledelsen på avisen har præsenteret. Planen fik mandag journalisterne til at skrive i et brev, at de havde mistet tilliden til avisens øverste ledelse.

– For Jyllands-Posten står i den tredje sparerunde på fire år. Og endnu en gang vil man spare kraftigt i kernen af avisen: de journalistiske medarbejdere, lød det i brevet ifølge medierne Journalisten og Mediawatch.

Den journalistiske gruppe mener, at ansvaret hviler på den “selvsamme ledelse, som havde ansvar for at bringe os videre fra en historisk stor sparerunde for to år siden”.

– De har nu ansvaret for, at vi allerede står her igen, stod der videre i brevet.

Siden har der været nye drøftelser mellem ledelsen og medarbejdernes repræsentanter.

Men de er altså gået i hårdknude, og ifølge journalisterne ønsker ledelsen besparelser, som er i strid med den gældende overenskomst.

– Vi oplever ikke, at man reelt ønsker at undgå fyringer, og vi oplever, at vi undervejs er blevet stukket blår i øjnene om villigheden til at finde besparelser uden om lønkroner.

– Samtidig er vi blevet mødt med sparekrav, der er direkte overenskomststridige, og som ikke kun omfatter 2026, men også 2027. Vi går ligeledes hjem i solidaritet med de kolleger, der efter planen bliver fyret i morgen onsdag klokken 7, står der i brevet tirsdag.

I ledelsen på Jyllands-Posten ser man medarbejdernes beslutning som “meget beklagelig”. Det skriver den konstituerede ansvarshavende chefredaktør, Emilie Holt Vissing Christensen, i en kommentar.

Ledelsen er overrasket, ikke mindst fordi arbejdsnedlæggelsen er i strid med overenskomsten, skriver chefredaktøren.

– Vi har haft et langt og til tider konstruktivt forhandlingsforløb, hvor vi har lagt mange og tydelige modeller på bordet for at kunne reducere antallet af afskedigelser. Vi anser nu forhandlingerne som afsluttede, lyder det fra Emilie Holt Vissing Christensen.

Jyllands-Posten har i det seneste år ansat flere journalister i avisens gravergruppe og samtidig hyret flere til at lave podcast, skriver Journalisten.

Men i slutningen af oktober meldte ledelsen så ud, at der var behov for at finde besparelser for “et tocifret millionbeløb”.

Ifølge Journalisten drejer det sig om nedskæringer for ti millioner kroner, især i form af nedlagte redaktionelle stillinger.

En mand skal onsdag fremstilles i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for ildspåsættelse på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X tirsdag eftermiddag.

Det bliver i byretten i Herning, at det skal afgøres, om manden skal varetægtsfængsles.

Til Ritzau oplyser vagtchef Andreas Andersen, at manden er en af udrejsecenterets beboere.

Vagtchefen vil ikke oplyse yderligere om manden. Det skyldes, at oplysningerne vil kunne gøre det muligt at identificere ham.

Han sigtes efter straffelovens paragraf om ildspåsættelse. Den har en strafferamme på op til seks års fængsel. Ved særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Sagen på Kærshovedgård handler om en brand, der tirsdag brød ud i en længe på udrejsecenteret nær Ikast.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.12, og efterfølgende rykkede både politi, brandvæsen og redning ud til stedet, hvor flere beboere blev evakueret.

Der har ikke været meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med branden.

Efter nogle timer med brandslukningsarbejde er branden kommet under kontrol. Det har Danmarks Fængsler, der driver Kærshovedgård, oplyst tirsdag eftermiddag.

– Bygningen er blevet evakueret, og ingen beboere eller ansatte er kommet til skade. Der vil blive fulgt op med relevant sundhedspersonale, skriver Danmarks Fængsler, der tidligere hed Kriminalforsorgen, i en mail.

Udrejsecenter Kærshovedgård ligger sydøst for Ikast i Midtjylland og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

Der bor cirka 235 personer på udrejsecenteret.

Først lød det, at cirka 10-15 beboere skulle genhuses. Tallet er dog efterfølgende blevet opjusteret til 33 beboere.

De bliver indkvarteret et andet sted på udrejsecenteret.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har tirsdag skåret en tredjedel af prisen på sit vægttabsmiddel Wegovy i Indien.

Det viser et dokument, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Det sker, få dage efterat konkurrenten Eli Lillys middel Mounjaro blev det mest sælgende vægtstabspræparat i landet.

Selskaberne kæmper i øjeblikket en indædt kamp for at dominere markedet for vægttabsmidler i Indien, som ifølge Reuters anses for at være et nøglemarked.

Analytikere har estimeret, at det globalt kan være 150 milliarder dollar værd årligt ved udgangen af dette årti. Det svarer til næsten 1000 milliarder kroner.

Novo Nordisk har ikke bekræftet oplysningerne.

Priser på diabetes- og vægttabsmidler har været et gennemgående tema for det danske selskab de seneste dage.

I sidste uge indgik Novo en aftale med den amerikanske administration om lavere priser på sine midler. Også Eli Lilly var medunderskriver på den aftale.

Den blev præsenteret af den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag. Bag ham stod de to selskabers topchefer.

Aftalen har ifølge parterne til formål at øge adgangen til behandling med selskabernes præparater for personer over 65 år og for personer med en lav indkomst.

Donald Trump har flere gange siden sin genindsættelse tordnet mod for høje priser på vægttabsmedicin. Novo Nordisk er blevet nævnt med navn i den forbindelse.

Snart bliver priserne blandt andet sænket for de personer, der er dækket af de amerikanske sygesikringer Medicare og Medicaid. Omkring halvdelen af amerikanerne er dækket af en af de to.

Novo forventer, at den amerikanske aftale vil hugge en lav encifret procentdel af salgsvæksten næste år, hvor de lavere priser forventeligt træder i kraft.