Seneste nyheder

USA’s ambassadør i Frankrig, Charles Kushner, undlod at møde op, efter at han blev indkaldt til samtale af landets udenrigsminister.

Det oplyser det franske udenrigsministerium, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det manglende fremmøde ser ud til at få betydning for Kushners adgang til Frankrigs ministre.

– I lyset af denne tilsyneladende manglende forståelse af de grundlæggende krav til ambassadørmissionen og æren ved at repræsentere sit land har (udenrigsminister Jean-Noël Barrot, red.) anmodet om, at han ikke længere får direkte adgang til medlemmer af den franske regering, skriver ministeriet i en udtalelse.

Ambassadøren blev indkaldt søndag i en sag om amerikanske udtalelser om drabet på den franske højreaktivist Quentin Deranque.

Ministeren indkaldte Kushner til et møde, der skulle have begyndt klokken 19 mandag.

Men i stedet sendte ambassadøren en højtstående embedsmand fra ambassaden – med henvisning til, at Kushner selv havde personlige forpligtelser. Det oplyser en diplomatisk kilde til AFP.

Sagen om Quentin Deranque har i Frankrig øget spliden mellem højre- og venstrefløjen.

Han mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar, hvor højre- og venstrefløjsaktivister stødte sammen.

Det skete i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Både USA’s ambassade og det amerikanske udenrigsministeriums antiterrorafdeling har sagt, at de følger tæt med i sagen. Sidstnævnte har skrevet, at den “bør bekymre os alle”.

– Voldelig radikal venstrefløjspolitik er på vej frem, skrev antiterrorafdelingen sidste uge på det sociale medie X.

Udenrigsminister Jean-Noël Barrot mener, at USA bruger sagen til at fremme amerikanske dagsordner.

– Vi afviser ethvert forsøg på at bruge denne tragedie til politiske formål, sagde han søndag.

Mandag oplyser Frankrigs udenrigsministerium, at Kushner får tilladelse til at fortsætte sine diplomatiske pligter og have “udvekslinger” med embedsmænd.

Charles Kushner er far til Jared Kushner, som er gift med USA’s præsident Donald Trumps datter Ivanka Trump.

Britiske dronning Camilla har mandag mødtes med Gisèle Pelicot, hvis tidligere mand er blevet dømt i en sag om massevoldtægter mod den nu 73-årige franske kvinde.

Det oplyser det britiske kongehus i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Dronningen modtog i eftermiddag Madame Gisèle Pelicot i Clarence House, skriver kongehuset med henvisning til en af de kongelige boliger i den britiske hovedstad, London.

– Madame Pelicots mod til at tale på vegne af alle ofre har vundet hende global beundring, og tidligere på måneden udgav hun en erindringsbog, lyder det i opslaget, som er flankeret af et billede af de to kvinder.

Gisèle Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru.

Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

Voldtægterne foregik mellem 2011 og 2020.

For nylig udkom Gisèle Pelicot med selvbiografien “Changer le honte de camp”, der på dansk har titlen “En hyldest til livet”.

Mandag har hun drukket te med den britiske dronning i omkring 30 minutter, skriver Reuters.

– Jeg har mødt så mange ofre for voldtægt og seksuelt misbrug, at jeg aldrig troede, jeg kunne blive chokeret over noget længere, men jeg var chokeret over din sag – den efterlod mig målløs, skal dronningen have sagt til Pelicot.

I opslaget fra kongehuset fremgår det, at dronningen har arbejdet for at støtte ofre for seksuel vold og vold i hjemmet i mange årtier, og at hun skrev til Pelicot efter retssagen.

I alt blev 51 mænd dømt i sagen, der vakte international opsigt.

Selv om flere ankede deres domme dengang, var det kun én af dem, der endte med at tage sagen videre til en appeldomstol.

Det var Husamettin Dogan, der ved appeldomstolen blev idømt ti års fængsel. Det var et år mere, end det han blev idømt ved en lavere retsinstans.

Med de stigende temperaturer, der har bragt vejret over frysepunktet, er sneen og isen, der har lagt sig over landet, ved at smelte væk.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi får meldinger om smeltevand på vejene flere steder i kredsen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update mandag aften.

– Vi opfordrer derfor til, at man er lidt ekstra opmærksom her i de mørke timer, da der kan være risiko for akvaplaning, lyder det fra myndigheden.

Akvaplaning opstår, når et køretøj kører så hurtigt, at dækket ikke kan nå at fortrænge vandet på vejbanen foran hjulet. Vandet vil derfor trænge ind under dækket og løfte det fra vejen.

Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør på FDM Sjællandsringen, sagde i et interview med DR i sommeren 2024, at akvaplaning kan skabe meget farlige situationer på vejene.

Hvis det sker, skal man slippe speederen og passe på med at bremse. Man skal styre bilen i den rigtige retning, så man ikke havner i grøften eller rammer de andre trafikanter, lød rådet.

Det varmere vintervejr kommer i kølvandet på den koldeste januar måned målt i 16 år.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut kan man begynde at ane det spæde forår i denne uge.

Mens temperaturen tirsdag vil ligge på mellem 1 og 6 grader, ser det ud til, at den kommer til at stige yderligere onsdag.

For går der hul i skydækket – særligt over den sydlige del af Danmark – kan temperaturen komme helt op på 12-13 grader.

– De mest frosne skal nok beholde den store vinterfrakke på et par dage endnu, men vi andre kan godt begynde at tage lidt mindre tøj på, sagde vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau mandag morgen.

Nick Reiner nægter sig skyldig i at have knivdræbt sine forældre, den 78-årige filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans 70-årige hustru, Michele Singer Reiner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at den 32-årige søn har været stillet for en dommer i Los Angeles County Superior Court mandag aften dansk tid.

Der er berammet indledende retsmøde 29. april, hvor en dommer skal afgøre, om anklagemyndigheden har tilstrækkelige beviser for at gå videre med en retssag.

Parret blev fundet myrdet med “adskillige stiksår” i deres hjem i Los Angeles i december af deres datter, Romy.

Deres søn blev efterfølgende anholdt og sigtet for drab under særligt skærpede omstændigheder.

Han er varetægtsfængslet uden mulighed for kaution.

Nick og Rob Reiner samarbejdede i 2015 om den semibiografiske film “Being Charlie”, der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser.

Filmen handler om en ung mand, der er søn af en guvernør. Manden kæmper for at komme ud af et misbrug og har været inde og ude af behandling.

I den forbindelse fortalte Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og psykisk sygdom.

Ifølge avisen Los Angeles Times havde Nick Reiner kort inden drabene fået medicin mod skizofreni.

Ifølge New York Times var Nick Reiner i 2020 og et år frem under værgemål.

Aftenen inden drabene var Rob Reiner, Michele Singer Reiner og Nick Reiner til julefest hos komikeren og talkshowværten Conan O’Brien.

Her har flere medier rapporteret, at Nick og Rob Reiner skændtes.

Hvis Nick Reiner bliver dømt for drabene, kan han få livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Han kan også idømmes dødsstraf.

Rob Reiner har blandt andet instrueret “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet anholdt på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

Det oplyser britisk politi mandag, skriver BBC.

Kort forinden berettede mediet The Times ifølge Reuters, at han var blevet ført væk af politibetjente fra sit hjem i London.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

De senest offentliggjorte dokumenter i sagen om Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Tidligere på måneden undskyldte premierminister Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Mandag er den tidligere ambassadør altså blevet anholdt.

– Betjente har anholdt en 72-årig mand mistænkt for embedsmisbrug. Han blev anholdt på en adresse i Camden mandag den 23. februar og er blevet taget med til en politistation i London til afhøring, oplyser politiet i London, Metropolitan Police, i en udtalelse.

– Dette følger efter ransagningskendelser på to adresser i Wiltshire og Camden-områderne, lyder det videre ifølge BBC.

Den amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige.

I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige. Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

Peter Mandelson er langt fra den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset. Han blev i sidste uge anholdt i en sag om muligt embedsmisbrug.

Britiske medier har skrevet, at anholdelsen skyldes dokumenter, der antyder, at Andrew sendte oplysninger til Epstein fra sit arbejde som officiel handelsrepræsentant for Storbritannien.

Det vil koste 588 milliarder amerikanske dollar at genopbygge Ukraines økonomi.

Det anslår Verdensbanken, FN, Europa-Kommissionen og den ukrainske regering mandag – dagen inden fireåret for Ruslands invasion af Ukraine – ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste års skøn.

Det skyldes flere angreb på energiinfrastrukturen.

Vurderingen er baseret på data fra 24. februar 2022 til den 31. december 2025.

Det vil sige, at data fra de intensiverede russiske angreb på ukrainske energianlæg i januar og februar ikke er medtaget. Angreb, der ifølge Reuters har efterladt titusinder af mennesker over hele Ukraine uden varme, strøm og vand under den koldeste vinter målt i årtier.

Ud over energiinfrastrukturen er transportområdet og landets boliger blandt de hårdest ramte sektorer.

– Skaderne er enorme og vokser konstant, lyder det i rapporten.

Det samlede skadesomfang er nu mere end dobbelt så stort, som det der blev rapporteret i den første rapport i 2022.

Ødelæggelserne er især koncentreret omkring frontlinjerne og i storbyområderne, herunder i landets hovedstad, Kyiv.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde under et besøg til Ukraine i september 2025, at Danmark støtter Ukraine på både den korte og den lange bane.

– På den korte bane er det afgørende, at vi i Europa øger vores militære støtte og giver Ukraine de bedste kort på hånden. Derfor intensiverer vi også samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder.

– På den lange bane skal vi hjælpe Ukraine med genopbygning og reformer på vej mod EU, sagde Løkke i en pressemeddelelse.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

I øjeblikket forsøger Ukraine og Rusland med USA som mægler at forhandle om fred.

Den seneste runde forhandlinger fandt sted i Genéve i Schweiz i sidste uge.

Zelenskyj har afvist at gå med til at afgive land i den østlige del af Ukraine.

Den langvarige boligtvist mellem politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique og Københavns Kommune har nået en foreløbig kulmination.

Københavns Kommune har besluttet at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det oplyser Siddique til Ekstra Bladet, efter at han har modtaget afgørelsen.

Folkeregistret i Københavns Kommune bekræfter over for Ritzau at “have truffet afgørelse i Sikandar Siddiques bopælssag”, men har ikke yderligere kommentarer.

Afgørelsen kan betyde, at Sikandar Siddique mister sin plads i Københavns Borgerrepræsentation.

I en skriftlig kommentar til Ritzau siger Sikandar Siddique, at afgørelsen “overrasker ikke”.

– Jeg sagde, at København skulle befries fra zionismen. Det udløste fordømmelser fra den israelske stat, anmeldelser fra zionistiske organisationer og pres helt op på statsministerniveau.

– Nu står vi så her – jeg blev valgt af vælgerne, men fjernet af systemet, lyder det fra Siddique.

Ritzau forsøger at få uddybet svaret fra Sikandar Siddique.

Men han oplyser videre, at han nu vil anke afgørelsen.

I så fald vil sagen ende i Digitaliseringsministeriet, hvor CPR-kontoret hører til. Klagefristen er på fire uger.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke “opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen”.

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Sikandar Siddique fik 3125 personlige stemmer i Københavns Kommune.

Tilbage i maj meddelte Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Det ville Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen har altså nu valgt at annullere flytningen.

Sikandar Siddique har gennem hele sagen fastholdt, at han bor i Københavns Kommune.

Den svenske bilproducent Volvo tilbagekalder over 40.000 af sine elektriske EX30-SUV’er, fordi batteripakkerne risikerer at overophede.

Det oplyser Volvo til nyhedsbureauet Reuters mandag.

– Vi kontakter nu ejerne af alle berørte biler for at vejlede dem om de næste skridt, lyder meldingen fra Volvo.

Ifølge Reuters skal højspændingsbatterierne i bilen udskiftes.

Det bliver uden beregning for ejerne, lyder det.

Indtil da opfordres ejere til at begrænse opladningen af elbilen til maksimalt 70 procent for at eliminere brandrisikoen.

Allerede i december bad Volvo EX30-SUV-bilejerne i ti lande, herunder i USA, Brasilien og Australien, om at parkere væk fra bygninger og om at begrænse opladningen.

En analyse fra Reuters viser, at nye batteripakker vil koste 195 millioner amerikanske dollar. Oveni kommer så logistik og værkstedsomkostninger.

Volvo kalder beregningerne for “spekulative” og oplyser, at man er i dialog med leverandøren om omkostningerne.

Batteriproblemerne kommer, samtidig med at Volvo skal forsøge at gennemføre besparelser for 1,9 milliarder amerikanske dollar, og alt imens at selskabet skal integreres tættere med den kinesiske ejer Geely.

Andre bilproducenter har ligesom Volvo også kæmpet med fejl på bilbatterierne.

Brandrisiko tvang General Motors til at tilbagekalde 140.000 Chevy Bolts-biler i 2020.

I alt 40.323 biler af typerne EX30 Single Motor Extended Range og Twin Motor Performance er berørt.

Det amerikanske udenrigsministerium har beordret, at ambassade-ansatte med ikke-kritiske opgaver skal forlade landets ambassade i Libanons hovedstad, Beirut.

Det samme gælder de ansattes familier.

Det oplyser en højtstående embedsmand fra ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi vurderer løbende sikkerhedsmiljøet, og baseret på vores seneste gennemgang har vi besluttet, at det er fornuftigt at reducere vores tilstedeværelse til essentielt personale, siger embedsmanden, som udtaler sig på en betingelse om at være anonym.

Meldingen kommer i en tid, hvor spændingerne mellem Iran og USA er steget, og USA har oprustet militært i Mellemøsten med krigsskibe og -fly.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange de seneste måneder truet med at gribe militært ind over for Iran.

Først advarede han om, at det ville få konsekvenser, hvis demonstranter, der gik på gaden mod styret i december og januar, blev udsat for vold af de iranske myndigheder.

Siden har Trump truet med at angribe Iran, hvis ikke landet går med til en aftale om landets atomprogram, som USA vil have begrænset.

I Libanon henter Hizbollah-bevægelsen en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

EU-Parlamentets handelsudvalg har mandag valgt at udskyde godkendelse af handelsaftalen med USA. Det oplyser EU-Parlamentet.

Beslutningen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden meldte nye toldsatser ud.

EU-Parlamentet skulle ellers tirsdag have stemt om aftalen. Det blev set som et vigtigt skridt frem mod en normalisering af handelsforholdet til USA.

Handelsaftalen er nemlig først endeligt godkendt af EU, når parlamentet har givet grønt lys.

EU-Parlamentets beslutning er dog ikke udtryk for, at EU er ved at forlade aftalen.

Både EU-Kommissionen og EU-landene står fortsat bag aftalen, der blev indgået af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Skotland sidste sommer.

Alle tre EU-institutioner efterlyser dog klarhed om, hvorvidt USA er ved at bryde aftalen.

Det sker i kølvandet på, at USA’s højesteret fredag med stemmerne seks mod tre afgjorde, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang.

Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag udtalte, at han vil hæve tolden til 15 procent.

Det fik formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU’s toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde den.

– Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Det er det forslag, Lange nu har fået opbakning til i EU-Parlamentets handelsudvalg.

Det overrasker ikke næstformanden i EU-Parlamentet, danske Christel Schaldemose, som forud for mødet i handelsudvalget havde talt med flere medlemmer af EU-Parlamentet, der pegede på en udskydelse.

– Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

– Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, sagde Christel Schaldemose mandag forud for mødet i handelsudvalget.

Der er ikke sat en ny dato for afstemningen om godkendelse af handelsaftalen med USA, oplyser EU-Parlamentet.

Dermed kan parlamentet vente, til der er klarhed, før man vil sætte aftalen til afstemning igen.

Der virker til at være bred opbakning til en modernisering af begravelsesloven og til ændrede regler for spredning af aske.

Det siger kirkeminister Morten Dahlin (V), som mandag har deltaget ved en konference om begravelsesloven.

Konferencen var arrangeret af Ribe Stift og satte fokus på de etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med en mulig liberalisering af begravelsesloven.

Ud over kirkeministeren deltog også blandt andre landets biskopper.

– Jeg tror, at spørgsmålet om at give videre regler for askespredning er der opbakning til at finde en model for. Ikke frit slag, men videre rammer tror jeg godt, man kan finde hinanden på.

– Så er der andre ting, hvor vi får nogle politiske diskussioner, siger han.

Mange forslag til ændringer er den senere tid piblet frem.

Det er for eksempel blevet foreslået at give lov til at bruge aske fra kremerede mennesker i smykker.

Det samme er ønsket om at få delt asken, så man kan blive bisat to steder.

Sidste år bad Morten Dahlin Etisk Råd om at tage stilling til håndteringen af aske.

Et flertal af medlemmerne anbefalede, at det tillades at sprede aske på landjorden, opbevare en urne i eget hjem og at anvende asken til at lave smykker.

Som lovgivningen ser ud nu, må aske ikke spredes over land, og den må heller ikke deles op for at blive begravet på forskellige kirkegårde.

Asken må heller ikke opbevares i hjemmet eller blive brugt til at være en del af et smykke.

Der har også været forslag til nye typer af begravelser. For eksempel formuldning, som er en mulighed i Tyskland.

Her lægges den døde til rette på et særligt leje og bliver i løbet af enten uger eller måneder omdannet til muld.

– Skal man kunne det i Danmark? Jeg er som udgangspunkt positiv, men der kan være andre, der har andre synspunkter, så vi skal nok få gode politiske diskussioner, siger Morten Dahlin.

– Jeg fornemmer bred opbakning til at få set på det hele. Der er mange, der ikke nødvendigvis har sat to streger under konklusionen, men der er en opbakning – også politisk – til at sige, at lovgivningen trænger til en opdatering, og det tror jeg, der kommer til at være bred opbakning til.

Kirkeministeren understreger, at opdateringen af begravelsesloven ikke skal ende “med gak og løjer”.

– Jeg har ingen ambitioner om, at det kommer til at stikke af. Der skal være en balance, og begravelse skal foregå værdigt. Det er klart.

– Men det er også klart, at når man giver mere frihed, vil der være nogen, som vælger noget, som andre ikke kan forstå. Men sådan er det at leve i et frit samfund, siger han.

Forventningen er, at et nyt lovforslag fremsættes til næste folketingssamling i oktober.

Ukrainske droner har ramt en oliepumpestation i den russiske region Tatarstan, der ligger over 1200 kilometer fra den russisk-ukrainske grænse.

Det oplyser en unavngiven kilde fra den ukrainske efterretningstjeneste SBU. Angrebet skal være sket natten til mandag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stationen er ifølge kilden et vigtigt anlæg for olierørledningen Druzjba, der transporterer russisk olie gennem Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Administrationen i byen Almetevsk, der ligger i Tatarstan, har udtalt på beskedtjenesten Telegram, at russisk luftforsvar har nedskudt flere droner, hvor faldende vragrester antændte en brand i en lokal industrizone. Druzjba blev ikke nævnt, ligesom der blev givet nogen oplysninger om mulige ødelæggelser.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine.

Slovakiet og Ungarn har sagt, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

– Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skrev Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, søndag på det sociale medie X.

Ungarn er dybt afhængigt af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har premierminister Viktor Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

Han har også beskyldt EU for at puste til ilden ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland og har ofte modsat sig EU-initiativer om at støtte Ukraine.

Imens har Slovakiets premierminister, Robert Fico, mandag bedt landets elnetoperatør om at stoppe nødforsyningen af elektricitet til Ukraine, hvis oliestrømmen via Druzjba ikke genoptages.

Fico siger, at foranstaltningen bliver annulleret, således at der sker en genoptagelse af olietransporten til Slovakiet. Det skriver Reuters.

Mandagens melding fra SBU er kommet dagen inden, at landets krig mod Rusland går ind i sit femte år.

Når det handler om at finde en afslutning på krigen, har USA’s præsident, Donald Trump, i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

Den tidligere filippinske præsident Rodrigo Duterte spillede en helt “afgørende” rolle i drab på tusindvis af mennesker, mens han var ved magten.

Det siger anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag mandag.

Der er rettet anklager mod Duterte om tre tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden.

Beskyldningerne drejer sig om en række forskellige drab begået i hans tid som både præsident og borgmester i Davao City, hvor han slog hårdt ned på stofmisbrugere og påståede narkoforbrydere.

– Dutertes såkaldte krig mod narkotika resulterede i drab på tusindvis af civile, siger anklager Mame Niang.

– Og mange af dem var børn, fortsætter han mandag, hvor domstolen har begyndt indledende retsmøder for at fastslå, om der er grundlag for at gå videre med en egentlig retssag mod Duterte.

Det mener anklageren, at der er.

– Hr. Duterte skal stilles til ansvar, og denne sag bør blive godkendt til en retssag, siger Mame Niang.

Nicholas Kaufman, som er advokat for Duterte, siger, at anklagerne er politisk motiverede.

Han mener, at Duterte er misforstået.

– Han fastholder til fulde, at han er uskyldig, siger Kaufman og opfordrer til at droppe anklagerne.

– Dutertes retorik skulle indgyde frygt og respekt for loven. Det var hans intention, og det var ikke kriminelt.

Duterte var præsident for Filippinerne fra 2016 til 2022.

Han var borgmester i Davao City i 22 år og syv valgperioder – dog ikke sammenhængende.

I marts blev han anholdt og bragt til Haag.

Når de indledende retsmøder afsluttes fredag, har dommere ved ICC 60 dage til at beslutte, om der er tilstrækkeligt med beviser til en egentlig retssag.

Ifølge anklagerne skabte, finansierede og bevæbnede Duterte dødspatruljer, som slog ned på både stofmisbrugere og narkohandlere.

Duterte har længe sagt, at hans ordre til politiet lød blot at dræbe i selvforsvar. Han har altid forsvaret indsatsen mod narkotika

Ekspræsidenten har en lang række kontroversielle udtalelser bag sig. I 2016 sagde han til BBC, at han selv havde skudt og dræbt tre mænd, da han var borgmester i Davao.

Reuters

En 51-årig mand mistænkes for at have påkørt en anden person forsætligt ved en tankstation i Ishøj søndag.

Mandag er han blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser anklager Trine Tesch.

Derudover er han sigtet for at have udsat sin hustru for fare, idet hun stod ved siden af den forurettede, da påkørslen fandt sted.

Ifølge anklageren kan et muligt motiv være, at den forurettede forsøgte at blande sig i en kontrovers mellem ægteparret forud for hændelsen.

– Det er min klare opfattelse, at der er tale om en tilfældig person, siger anklageren med henvisning til personen, som blev ramt.

Den 51-årige er sigtet efter straffelovens grove voldsparagraf – paragraf 245 – og så er han sigtet for at udsætte andre for fare.

Han har ikke ønsket at afgive forklaring under grundlovsforhøret.

Den forurettede er ifølge anklageren sluppet uden store skader.

Amerikanske styrker er begyndt at trække sig ud af USA’s største base i det nordøstlige Syrien mandag.

Det siger tre syriske militær- og sikkerhedskilder.

Vidner siger, at dusinvis af lastbiler – flere lastet med pansrede køretøjer – har forladt basen ved Qasrak i provinsen Hasakah.

Qasrak har været en hovedbase for den amerikanskledede internationale koalition i kampen mod Islamisk Stat.

Hvis USA trækker sig fra Qasrak, vil koalitionen fortsat have basen Rmelan tæt på grænsen til Irak.

Syrien har været igennem store politiske omvæltninger de seneste år og måneder.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, overtog i januar det meste af et kurdisk-kontrolleret område i det nordlige og østlige Syrien i en lynoffensiv.

Siden har USA trukket sig fra en base ved al-Shaddadi i provinsen Hasakah og en garnison ved al-Tanf, der ligger tæt på, hvor grænserne mellem Syrien, Irak og Jordan mødes.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, er ikke vendt tilbage på en henvendelse om en udtalelse fra nyhedsbureauet Reuters.

En højtstående embedsmand i USA sagde onsdag til Reuters, at nogle amerikanske soldater var ved at forlade Syrien som del af en “velovervejet overgang baseret på visse betingelser”.

USA har ifølge embedsmanden ikke behov for den samme tilstedeværelse som tidligere, da den syriske regering har vist sig villig til at tage “det primære ansvar for at bekæmpe terrorister inden for sine grænser”.

Wall Street Journal skrev sidste uge, at USA vil trække alle sine omkring 1000 soldater ud af Syrien.

Syrien tilsluttede sig sidste år den amerikanskledede koalition mod Islamisk Stat. Den militante islamistiske gruppe, der engang kontrollerede en tredjedel af Syrien og Irak, har taget skylden for to angreb lørdag, hvor en soldat og en civil blev dræbt.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december 2024 den mangeårige leder Bashar al-Assad under en hurtig offensiv.

Reuters

En mand, der formodes at have drevet ulovlig jagt, er blevet tilbageholdt i Hals i Nordjylland.

Det fortæller Morten Bruun, formand for Hals Jagtforening, til Ritzau.

Formanden var selv med til at standse manden, der menes ulovligt at have skudt en råbuk søndag eftermiddag i Hals Mose øst for Aalborg.

Omkring klokken 16.45 ankom Morten Bruun og hans kone til Hals Mose, hvor de ville gå en tur med deres hund. Men gåturen var ikke begyndt, før dagen tog en dramatisk drejning.

– Da vi stiger ud af bilen, hører vi et skud, siger Morten Bruun.

Men det er ikke jagtsæson, og der må ikke jages i området, så han sætter sig tilbage i bilen og kører i den retning, lyden kom fra. Her passerer han en anden bilist, og jagtformanden genkender både manden og bilen.

Den mistænkte mand kører angiveligt ud af mosen for herefter at køre ind i området igen via en anden vej. Her venter Morten Bruun, og han ser den mistænkte parkere bilen.

– Jeg sidder og gemmer mig inde bag træerne, siger Morten Bruun.

Han formoder, at manden var kørt retur for at hente dyret.

Jagtforeningsformanden alarmerer politiet, og han beder to andre medlemmer af bestyrelsen i Hals Jagtforening om at køre til stedet, så de kan standse den formodede krybskytte.

Da politiet ankommer, er den mistænkte på stedet.

– Vi tilbageholdt ham, indtil politiet kom, siger jagtforeningsformanden.

En politihund fandt efterfølgende frem til en råbuk, der var blevet skudt og forsøgt gemt i området, fortæller Morten Bruun. Ifølge ham blev der desuden fundet en riffel med lyddæmper i den mistænktes bil.

Råbukken, der blev fundet død, er blevet skudt uden for sæson og på et område tilhørende Den Danske Naturfond. Fonden har til formål at købe, beskytte og genoprette natur.

Morten Bruun fortæller, at han søndag aften var rigtig glad. For ulovlig jagt kan være farligt.

– Det er i et rekreativt område med offentlige gangstier. Der er ingen, der ved, hvor sådan en kugle ender henne. Det er farligt for offentligheden, siger han.

Ritzau har kontaktet politiet for at få bekræftet oplysningerne samt høre, om den mistænkte mand er blevet sigtet for lovovertrædelser.

Søndagens episode er kulminationen på en række tilfælde af muligt krybskytteri i Nordjylland – herunder på jagtforeningens område i Hals. Både TV2 Nord og TV Midtvest har skrevet om problematikken.

Store mængder vand i sommerhuse, ødelagte veje og oversvømmelser i kystbyerne. En stormflod kan forårsage store skader, og Danmark skal være bedre rustet til eksempelvis stormfloder i fremtiden.

Derfor vil regeringen afsætte knap 15 milliarder kroner fra 2029-2040 til kystbeskyttelse. Det præcise beløb er 14,9 milliarder kroner.

Det fremgår af udspil til ny klimatilpasningsplan.

– Med denne plan beskytter vi jeres hjem, jeres virksomheder, de værdier, der ligger langs Danmarks kyster, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Pengene skal blandt andet gå til at bygge diger, højvandsmure samt en anden form for beskyttelse ved kyster, hvor der er “en væsentlig risiko for oversvømmelse i hele Danmark”.

Det er uvist, hvordan regeringen vil finansiere sit udspil. Det vil fremgå af regeringens økonomiske 2035-plan, lyder det fra Heunicke. Den ventes at blive præsenteret inden længe.

– Det er nødvendigt, at vi tager et langt større ansvar fra statens side, siger Heunicke.

Venstre har den seneste tid gjort meget ud af vigtigheden af at have finansieringen på plads, når man fremlægger udspil. Det er sket, efter at regeringspartneren Socialdemokratiet fremlagde et skoleudspil uden at angive finansiering.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) ser ingen problemer i, at Venstre nu er med til at fremlægge noget, hvor finansieringen ikke præsenteres. Han henviser også til regeringens 2035-plan, som ingen altså har set endnu, og Dahlin siger, at finansieringen er sikret via den.

– Vi har styr på, hvor pengene kommer fra. De kommer fra regeringens økonomiske plan, siger Dahlin.

Klart står det dog, at staten vil finansiere 85 procent af anlægsudgifterne, mens kommunerne skal stå for de resterende 15 procent.

Der vil dog være undtagelser, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Som et eksempel peger han på Kerteminde Kommune, som er ekstra udsat, og som derfor vil få en større hjælp økonomisk fra staten.

– Dér er vi villige til at gå ind og afhjælpe en stor del af det statsligt, siger Aagaard.

Heunicke siger, at han vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger for at nå en aftale.

I 2023 præsenterede regeringen en første klimatilpasningsplan, hvor der var afsat 1,3 milliarder kroner til at “sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur”.

EU-Kommissionen har brug for yderligere afklaringer fra USA om Trumps seneste toldmeldinger og deres betydning for aftalen med EU fra august.

Det siger Olof Gill, der er talsmand for EU-Kommissionen.

– Vores intention er at implementere og overholde aftalen, som vi indgik med USA.

– På samme måde forventer vi, at USA fortæller, hvad der foregår, så de også kan fortsætte med at implementere aftalen, siger Olof Gill.

Dermed lægger han op til, at EU og USA skal gå videre og fortsætte samhandlen over Atlanten trods de seneste meldinger fra Trump.

– En aftale er en aftale. Begge parter har en forpligtelse til at overholde aftalen.

– Vi siger blot, at USA må fortælle, hvordan de vil overholde aftalen. Vi vil overholde aftalen, for vores virksomheder har brug for klarhed, siger Olof Gill.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har skabt ny usikkerhed om den aftale, som ellers blev indgået med EU i august.

Her blev parterne enige om 15 procent told på europæiske varer.

USA’s højesteret afgjorde imidlertid fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

På spørgsmålet om, hvorvidt EU vil kræve, at USA betaler told tilbage, hvis den ifølge højesteretsdommen er ulovligt opkrævet, svarer Olof Gill:

– Vi vil træffe beslutninger, når vi har klarhed fra USA.

Samme melding kommer til spørgsmålet om, hvorvidt EU vil diskutere brug af EU’s handelsbazooka, det såkaldte anti-tvangsinstrument, mod USA, hvis det viser sig, at Trumps meldinger betyder, at tolden bliver øget i forhold til det aftalte.

Trumps meldinger fik i weekenden formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU’s toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde aftalen.

– Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Det forslag vil formentlig få opbakning i EU-Parlamentets handelsudvalg.

Det siger næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

– Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

– Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose forventer ud fra samtaler med andre medlemmer af EU-Parlamentet, at Lange vil få opbakning på mødet.

Handelsaftalen med USA er først endeligt godkendt af EU, når EU-Parlamentet siger ja.

Det var meningen, at EU-Parlamentet skulle have stemt om aftalen på et møde tirsdag.

En 23-årig mand har erkendt, at han som vikar i en vestsjællandsk SFO fotograferede 15 børn i alderen 5-9 år. Det skete over en etårig periode fra midten af maj i 2022.

I nogle af tilfældene blev billederne taget, mens børnene blev befølt, skriver Midt- og Vestsjællands anklager på den sociale platform X.

Retten i Holbæk har straffet ham med halvandet års betinget fængsel.

Der var tale om både piger og drenge. I et af tilfældene blev billederne delt på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Derudover havde manden en større mængde overgrebsmateriale med børn.

Som en del af sin straf er han gået med til at indgå i et sexologisk behandlingsforløb, ligesom han har fået forbud mod igen at arbejde med eller få besøg af børn og unge.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at dommen er gjort betinget, fordi manden indtil nu er ustraffet, og fordi han har erkendt anklagerne mod ham og accepteret at blive behandlet.

Den 23-årige mand har modtaget sin dom.

Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, mener stadig, at selskabets vægttabshåb Cagrisema har potentiale til at give det højeste vægttab for noget vægttabsmiddel på markedet.

Det siger han på et videoopkald med analytikere og investorer, efter at selskabet har offentliggjort data fra et studie af Cagrisema.

– Når Cagrisema kommer på markedet i begyndelsen af næste år som det første amylin-baserede produkt, vil det have den bedste vægttabseffekt af alle produkter på markedet på det tidspunkt, siger Mike Doustdar ifølge Finans.

Mandag formiddag offentliggjorde Novo Nordisk udvalgte data fra et studie, der sammenligner effekten af Cagrisema og det konkurrerende stof tirzepatid.

Tirzepatid er udviklet af medicinalselskabet Eli Lilly. Det er det aktive stof i selskabets vægttabsmiddel Zepbound.

I studiet tabte deltagere, der fik Cagrisema, sig 23 procent, mens deltagere på tirzepatid tabte sig 25,5 procent.

Dermed nåede studiet ikke sit endemål, som var at vise, at Cagrisema ikke gav et lavere vægttab end tirzepatid.

Resultaterne fik aktien til at falde, og omkring klokken 12.30 er aktien nede med over 14 procent.

Ifølge flere medier, som har lyttet med på videoopkaldet, betegner Mike Doustdar vægttabet fra tirzepatid i studiet som afvigende.

Forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk Martin Holst Lange forklarer ifølge Finans, at flere læger kendte Zepbound i forvejen, hvilket kan have gjort dem mere tilbøjelige til at gå op i dosis for at få en større effekt.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Midlet kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med det nyere stof cagrilintid i forventning om at kunne opnå et større vægttab, end hvis man kun får semaglutid.

Cagrisema er endnu ikke godkendt til salg, men Novo forventer, at midlet kan blive godkendt i USA i slutningen af 2026.