Seneste nyheder

Kinas præsident, Xi Jinping, ønsker søndag Taiwans kinavenlige oppositionsparti Kuomintang (KMT) tillykke med valget af en ny forperson.

Det skriver Reuters.

Dagen forinden blev Cheng Li-wun valgt som den nye forperson i Kuomintang.

Under en tale i hovedstaden Taipei understregede Cheng Li-wun, at partiet under hendes ledelse vil skabe en regional fred.

– KMT vil gøre vores hjem til det stærkeste værn for alle mod livets storme. For vi vil værne om freden over Taiwanstrædet, sagde hun.

Kuomintang går traditionelt ind for tætte forbindelser til Kina.

Det demokratisk styrede Taiwan er under tiltagende pres fra Kina, der ser øen som kinesisk område.

Taiwan selv har øget forsvarsudgifter og er i gang med at modernisere sine væbnede styrker.

Men Kina har et langt større militær og føjer for tiden nye og avancerede våben som stealth-kampfly til sin hær.

Modsat Taiwans præsident, Lai Ching-te, går Cheng Li-wun ikke ind for øgede forsvarsudgifter – tværtimod. Samtidig har hun lovet at sikre freden med Kina.

Sidste år tabte KMT præsidentvalget i landet, men med partiets allierede Taiwans Folkeparti har de tilsammen flest pladser i parlamentet, hvilket gør det svært for regeringspartiet Det Demokratiske Progressive Parti.

Taiwan ligger øst for Kina og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system.

Kina anser omvendt Taiwan som en del af sit territorie, selv om parterne har haft hvert sit styre, siden borgerkrigen i Kina sluttede i 1949.

I de seneste år har der været øget aktivitet med kinesiske kampfly og fartøjer omkring Taiwan.

Kandidat til kommunalvalget for Enhedslisten Bornholm Jesper Gredsted Smidth har trukket sig fra sit kandidatur og fra valgkampen.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse ifølge Bornholms Tidende.

Jesper Gredsted Smidth er i den seneste uge blevet kritiseret for at have rettet beskyldninger om racisme og nazisme mod flere socialdemokratiske toppolitikere. Det er sket i flere opslag på Facebook.

Ifølge Radio IIII har han blandt andet kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) og indfødsrets- og skatteordfører Anders Kronborg (S) for henholdsvis “ussel nazist” og “racist”.

Han har også sagt til mediet, at Socialdemokratiet i hans optik er et racistisk parti.

Men kommunalvalgkampen skal ikke handle om hans person, lyder det i pressemeddelelsen fra Enhedslisten Bornholm.

– Efter debatterne i denne uge må jeg indse, at jeg har mistet motivationen til at engagere mig i kommunalbestyrelsesarbejde.

– Som jeg også gjorde klart tidligere på ugen, mener jeg, at mine udtalelser var uacceptable, og jeg har undskyldt for dem. De afspejler ikke mig som person eller mit ønske om, at den offentlige debat foregår på en sober og respektfuld måde, lyder det fra den nu forhenværende kandidat.

Jesper Gredsted Smidths navn vil dog stadig stå på stemmesedlen ved kommunalvalget 18. november. Det skyldes reglerne for opstilling.

Vejdirektoratet forventer ingen voldsom ferietrafik på vejene søndag, efter at det værste blev overstået lørdag.

Det oplyser vagthavende hos Vejdirektoratet Kenneth Andersen.

– Vi forventer, at trafikken bliver som på en almindelig søndag.

– I går passede det med det, som vi havde forventet. Mellem klokken 11 og 14 havde vi det største pres med lidt småuheld og tabte ting og sager. Og så stilnede det af bagefter, siger han.

Han råder dog stadig folk, der skal køre hjem fra efterårsferien søndag, til at holde sig orienteret på Vejdirektoratets hjemmeside.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har i et opslag på X søndag morgen varslet om risiko for pletvis rimglatte veje i morgentrafikken især i Jylland og på Østsjælland.

Kenneth Andersen råder til, at man husker at køre efter forholdene – især hvis man kører over broer og i skovområder.

– I de her kolde tider er det en god idé at kigge forbi TV 2 Vejret eller DMI og se, hvad de melder ud om glatføret, siger han.

Han tilføjer, at det generelt er en god idé på denne årstid.

Efter en kølig start på søndagen på omkring 5 til 6 grader forventer DMI, at temperaturen stiger til 9 til 11 grader.

Colombias præsident, Gustavo Petro, mener, at USA har krænket Colombias suverænitet under angreb mod fartøjer i Caribien.

Det skriver Petro natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.

Han hævder desuden, at en colombiansk fisker har mistet livet under et af angrebene.

– Embedsmænd fra den amerikanske regering har begået drab og krænket vores suverænitet i vores territorialfarvand, skriver han og tilføjer:

– Fiskeren Alejandro Carranza havde ingen forbindelse til narkosmuglere, og hans daglige beskæftigelse var fiskeri.

Carranza blev angiveligt dræbt i september under et amerikansk angreb på fiskerens båd, mens han var i færd med at fiske i Caribien. Det hævder fiskerens familie i en video, som Petro har delt i opslaget.

Ifølge præsidenten lå båden og drev rundt med nødsignalet tændt, fordi båden havde motorproblemer.

– Vi venter på en forklaring fra den amerikanske regering, skriver Petro.

USA har den seneste tid rettet angreb mod flere fartøjer i Caribien.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Angrebene har tidligere fået Petro til at rette kritik mod Trump og USA.

I slutningen af september opfordrede den colombianske præsident under en tale til FN’s Generalforsamling i New York til det, han kaldte en strafferetlig proces mod USA’s præsident.

Petro hævdede dengang, at ubevæbnede unge og fattige mennesker var døde i angrebene.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i de amerikanske angreb, men ifølge nyhedsbureauet AFP har den amerikanske regering ikke fremlagt nogen beviser for, at de dræbte personer rent faktisk var narkosmuglere.

Ifølge nyhedsbureauet er mindst seks fartøjer – de fleste speedbåde – blevet ramt i de amerikanske angreb siden september.

Mange af bådene, som er blevet bordet eller angrebet af den amerikanske flåde, er kommet fra Venezuela.

Petro sagde under FN’s Generalforsamling, at han mistænkte, at nogle af de dræbte har været colombianske statsborgere.

Endnu et gidsel, hvis jordiske rester er blevet udleveret til Israel af den militante palæstinensiske bevægelse Hamas, er blevet identificeret.

Det oplyser Israels hær, IDF, ifølge nyhedsbureauet AFP og The Times of Israel.

Hamas frigav de jordiske rester fra to afdøde gidsler lørdag aften, og Røde Kors overdrog dem til IDF.

Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor bekræfter over for The Times of Israel, at gidslet er identificeret. Man arbejder fortsat med at identificere det andet lig, lyder det.

Tidligere lørdag skrev militæret, at de to lig var blevet overdraget til Røde Kors.

Den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Hamas og Israel, indebærer frigivelse af alle israelske gidsler.

Indtil videre har Hamas frigivet 20 gidsler, der stadig er i live efter to års fangenskab i Gazastriben. Derudover drejer det sig om 28 døde gidsler.

Israel presser på for at få de øvrige lig udleveret.

Det lød lørdag aften fra Netanyahus kontor, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza forbliver lukket.

– En genåbning vil blive overvejet baseret på, hvordan Hamas opfylder sine forpligtelser med hensyn til at returnere gidslerne og ligene af de afdøde samt at implementere de aftalte betingelser (for våbenhvilen, red.), skrev kontoret ifølge AFP.

Tidligere lørdag var meldingen fra den palæstinensiske ambassade i Egypten ellers, at grænseovergangen ville åbne mandag, skrev Reuters.

Grænseovergangen bruges til nødhjælp. Hamas hævder også, at der skal særligt udstyr til at finde frem til gidslerne, og at det udstyr skal gennem Rafah-overgangen.

Også FN har opfordret til, at grænseovergangen åbnes, for at så meget nødhjælp som muligt kan komme ind i Gaza.

USA’s udenrigsministerium oplyste natten til søndag, at det har oplysninger om, at Hamas vil udføre et angreb mod civile i Gaza, hvilket ifølge USA bryder våbenhvilen.

Her lød det videre, at USA vil træffe foranstaltninger til at beskytte Gazas befolkning, hvis angrebet udføres. Ministeriet uddybede ikke, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet.

Adskillige amerikanere er lørdag gået på gaden i alle USA’s 50 delstater til såkaldte “No Kings”-demonstrationer.

Mens demonstranter og arrangører med titlen på demonstrationerne henviser til, at ingen i USA – heller ikke præsident Donald Trump – er konge, har Trump imidlertid valgt at omfavne titlen.

Natten til søndag dansk tid har præsidenten delt en video, der er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, på det sociale medie Truth Social.

I videoen tager Trump en kongekrone på og trækker et sværd, mens flere mennesker, heriblandt Nancy Pelosi, der er tidligere demokratisk formand for Repræsentanternes Hus, knæler for ham.

– Hyld kongen, hyld den eneste, knæl for kronen, stå i solen, lyder det i en sang, der er lagt hen over videoen, fra det californiske rockband Avenged Sevenfold.

Videoen er oprindeligt blevet delt på det sociale medie BlueSky af USA’s vicepræsident, JD Vance, lørdag aften dansk tid.

Den er sidenhen både blevet delt på sociale medier af Det Hvide Hus og Trump selv.

I et interview med Fox Business natten til lørdag dansk tid afviste Trump ellers anklagerne fra demonstranterne.

– De refererer til mig som en konge, jeg er ikke en konge, sagde han til mediet.

Det er anden gang, at demonstranter i USA afholder protester under navnet “No Kings”. Første gang var den 14. juni – på Donald Trumps fødselsdag.

Arrangørerne oplyser natten til søndag dansk tid til AFP, at omkring syv millioner er gået på gaden for at tage del i demonstrationerne. Tallet er ikke verificeret.

– Sådan ser demokrati ud, råber demonstranter i kor i Washington D.C. nær kongresbygningen, Capitol, hvor den føderale regering er lukket ned for tredje uge i træk.

Demonstranterne kritiserer i skarpe vendinger Trumps fremgangsmåde mod medier, politiske modstandere og illegale indvandrere, fordi de mener, at den er for aggressiv.

– Jeg troede ikke, at jeg ville leve længe nok til at opleve den dag, hvor demokratiet ville dø i mit land, siger den 69-årige pensionist Colleen Hoffman, der deltager i demonstrationen i New York, til AFP og tilføjer:

– Vi befinder os i en krise – dette regimes grusomhed, autoritærismen. Jeg føler, at jeg ikke bare kan sidde derhjemme og lade være med at gøre noget.

Japans Liberaldemokratiske Parti (LDP) og det højreorienterede parti Nippon Ishin er i store træk blevet enige om at danne en koalitionsregering, hvilket er et skridt på vej mod, at landet kan få sin første kvindelige premierminister.

Det rapporterer nyhedsbureauet Kyodo.

LDP’s leder, Sanae Takaichi, og Ishins leder, Hirofumi Yooshimura, skal underskrive en aftale om alliancen mandag, rapporterer Kyodo.

Ishins medlemmer af parlamentet vil stemme på Takaichi, når der skal udpeges en ny premierminister tirsdag, lyder det.

Takaichi blev tidligere på måneden valgt som ny LDP-leder efter den nuværende premierminister, Shigeru Ishiba.

Hendes vej til at efterfølge Ishiba som premierminister var så godt som sikker, indtil midterpartiet Komeito tidligere på måneden trak sin støtte og afbrød de to partiers 26 år lange samarbejde.

Lederen af Komeito, Tetsuo Saito, sagde, at årsagen var LDP’s utilfredsstillende reaktion på en skandalesag om uregelmæssig omgang med kampagnemidler blandt dets parlamentsmedlemmer.

Det satte gang i LDP’s forhandlinger med rivaliserende partier om at indgå regering.

Traditionelt er formanden for LDP også premierminister i Japan. Men i øjeblikket har partiet ikke flertal i parlamentet, og det kræver derfor samarbejde med andre partier.

LDP er dog fortsat det største parti i det japanske parlament.

Det er under et år siden, at 68-årige Ishiba satte sig i premierministerstolen.

Ishibas beslutning om at trække sig skal være taget i et forsøg på at undgå splittelse i Liberaldemokraterne.

LDP blev dannet i 1955, da to konservative partier blev slået sammen. Det regerede Japan uafbrudt lige fra grundlæggelsen og til 1993.

Partiet går ind for markedsøkonomi, konservative sociale værdier og en robust alliance med USA.

Reuters

Mindst 17 personer har mistet livet i en busulykke i den nordlige del af Brasilien.

Det oplyser brasiliansk politi lørdag aften dansk tid.

Ulykken skete sent fredag aften i delstaten Pernambuco.

Bussens chauffør kørte af uvisse årsager i den forkerte vejbane, da han ramte nogle klipper langs vejsiden.

Chaufføren formåede i første omgang at manøvrere bussen tilbage til den rigtige side af vejen, inden han mistede herredømmet over køretøjet.

Herefter kørte bussen ind i en skrænt, inden den væltede om på siden, skriver brasiliansk politi i en udtalelse lørdag.

I alt 30 passagerer befandt sig om bord på bussen, da ulykken skete.

Nogle af dem blev slynget ud af bussen.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange af passagererne der er kommet til skade.

Buschaufføren slap med mindre skader, oplyser politiet. En alkoholtest viste efter ulykken, at chaufføren ikke var påvirket af alkohol under kørslen.

Bussen var på vej fra byen Brumado i delstaten Baria til Santa Cruz do Capibaribe, da ulykken fandt sted.

Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, skriver lørdag aften i et opslag på det sociale medie X, at han har fået besked om ulykken.

– Jeg udtrykker min dybeste medfølelse og solidaritet til ofrenes familier og venner i denne smertefulde stund, skriver han.

Jeronimo Teixeira, der er guvernør i Baria, skriver på X, at hans administration støtter redningsindsatsen og arbejdet med at identificere de døde.

– Jeg følger situationen sammen med mit hold og sørger dybt over tabet af menneskeliv, skriver han ifølge AP.

Flere end 10.000 mennesker mistede sidste år livet i trafikken i Brasilien. Det viser tal fra landets transportsministerium ifølge AP.

Sidste år vurderede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der var sket 15,7 dødsfald i trafikken i landet per 100.000 indbyggere. Det er højere end det globale gennemsnit.

AFP

Undersøgelseskommissionen om Skat, der gennem ni år har haft til opgave at undersøge blandt andet udbyttesagen, vil ende med at koste staten knap 400 millioner kroner.

Det viser kommissionens nyeste budget, som Politiken har fået aktindsigt i. Budgettet er løbende blevet opjusteret.

Kommissionen forventer selv at stå klar med sine konklusioner i midten af 2026.

I starten af 2024 lød det, at udgifterne ventedes at være mindst 353 millioner kroner. Men det tal er altså steget.

Politiken har også tidligere beskrevet, at høje advokatregninger betyder, at undersøgelseskommissionen bliver historisk dyr.

Ifølge Politiken er der tale om den dyreste kommission, som nogensinde er blevet oprettet fra politisk side.

Til årsskiftet vil der i alt være brugt 61 millioner kroner på udbetaling af salærer til bisiddere – advokater, der er til stede som ledsagere af vidnerne i sagen, der har kørt ved Retten på Frederiksberg.

Ifølge Politiken var der 30 bisiddere til stede ved det seneste retsmøde i sagen, der ventes at være den sidste afhøring af et vidne.

Det er primært op til advokaterne selv at vurdere, hvornår det er relevant at møde op til møderne for at kunne rådgive deres klienter.

Kommissionen blev nedsat i 2017 under den daværende VLAK-regering.

Politikerne har fået kritik for at have lavet en for bred opgaveformulering til kommissionen, der har gennemgået 56 millioner elektroniske filer.

Rapporten ventes at blive mellem 11.000 og 12.000 sider lang.

Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, siger til Politiken, at kommissionens konklusioner formentlig vil være forældede, når de udkommer, fordi “man kommer til at vurdere noget, der på mange måder ikke eksisterer mere”.

De færreste vil læse hele rapporten, der udkommer i 22 bind – ikke engang ham selv, understreger han.

Han mener videre, at kommissionen kommer til at flage, at der er brug for en opstramning.

– Det har simpelthen været tæt på et tagselvbord for de bisiddere, der ikke har selvdisciplin nok til at begrænse deres deltagelse til det relevante, og som har kunnet sidde for 22.000 kroner om dagen og lytte med et halvt øre på afhøringer, siger Gøtze til avisen.

Pakistan og Afghanistan har indgået en aftale om øjeblikkelig våbenhvile.

Det meddeler Qatars udenrigsministerium tidligt natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.

Qatar har sammen med Tyrkiet ageret mægler mellem delegationer fra Pakistan og Afghanistan. Aftalen er indgået under forhandlinger i Qatars hovedstad, Doha.

– De to parter er under forhandlingerne blevet enige om en øjeblikkelig våbenhvile og oprettelsen af mekanismer, der skal sikre varig fred og stabilitet mellem de to lande, skriver ministeriet.

Også Pakistans forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, og Zabihullah Mujahid, der er talsmand for Taliban, har i to separate udtalelser natten til søndag bekræftet aftalen.

Asif skriver i et opslag på X, at delegationer vil mødes i Istanbul den 25. oktober for at drøfte detaljer i aftalen.

Onsdag indgik de to lande en midlertidig våbenhvile på 48 timer. Aftalen blev forlænget med yderligere 48 timer fredag, inden der blev indgået en aftale om en langvarig våbenhvile natten til søndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen blev indgået, selv om der fredag blev gennemført angreb i både Pakistan og Afghanistan.

Ifølge Taliban, der har regeringsmagten i Afghanistan, blev mindst 10 personer dræbt og yderligere 12 personer såret, da Pakistan sent fredag aften udførte angreb tre steder i Afghanistans sydøstlige provins Paktika, skrev AFP.

Tidligere samme dag blev syv pakistanske soldater dræbt og yderligere 13 såret i grænseområdet, da en selvmordsbomber gennemførte et angreb, oplyser sikkerhedsfolk til Reuters.

Der har den seneste tid været flere angreb på begge sider af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Det er sket, efter at Pakistan ifølge Taliban-styret flere gange har krænket Afghanistans territorium og luftrum.

Konkret har Pakistan blandt andet angrebet den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) i den afghanske hovedstad, Kabul, torsdag i sidste uge.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at TTP opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

De to lande deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

USA har informeret garantilandene bag aftalen om våbenhvile i Gaza om det, ministeriet betegner som troværdige rapporter, der indikerer, at den militante gruppe Hamas har planer om et angreb mod civile i Gaza.

Det skriver USA’s udenrigsministerium i en udtalelse.

– Det her planlagte angreb mod palæstinensiske civile ville udgøre en direkte og alvorlig overtrædelse af våbenhvileaftalen og underminere de betydelige fremskridt, der er opnået gennem mæglingsindsatsen, lyder det.

– Hvis Hamas gennemfører det her angreb, vil der blive truffet foranstaltninger til at beskytte befolkningen i Gaza og opretholde våbenhvilen, lyder det.

Det er landene USA, Egypten, Qatar og Tyrkiet, der har underskrevet en erklæring om at være garanter for våbenhvileaftalen.

Udenrigsministeriet specificerer ikke yderligere i udtalelsen, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet, hvis Hamas udfører angrebet.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere på ugen truet Hamas.

– Hvis Hamas fortsætter med at dræbe folk i Gaza, hvilket ikke var aftalen, har vi intet andet valg end at gå ind og dræbe dem, lød det fra Trump i et opslag på hans sociale medie, Truth Social.

Præsidenten kom ikke ind på, hvem “vi” er.

Hamas og Israel blev i sidste uge enige om en fredsaftale opdelt i flere faser. Israel afsluttede herefter sin militære offensiv i Gaza til gengæld for frigivelsen af de gidsler, der fortsat var i Hamas’ varetægt efter angrebet 7. oktober 2023.

Den første fase af aftalen, der omhandler frigivelsen af de levende gidsler og overdragelsen af de dødes jordiske rester, er fortsat undervejs. Den har været anstrengt, fordi Hamas hævder, at det er svært at finde gidslerne under murbrokkerne og får hjælp fra tyrkiske eksperter.

Tidligere på ugen strammede Hamas sit greb om Gazas ødelagte byer og sendte ifølge BBC 7000 væbnede militsfolk ud i gaderne, efter at Israels soldater trak sig fra området.

Hamas menes at være i gang med at slå ned på mistænkte stikkere og andre, der har hjulpet Israel.

Gruppen har offentliggjort en video, der viser otte mistænkte, som sidder på knæ og bliver henrettet med bind for øjnene. Hamas hævder i videoen, at de er såkaldt kollaboratører og fredløse. Optagelserne ser ud til at være fra mandag aften.

AFP

USA har lørdag angrebet en ubåd, som ifølge landets præsident Donald Trump var på vej mod USA med narkotika om bord.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– USA’s efterretningstjeneste bekræftede, at fartøjet var fyldt med hovedsageligt fentanyl og andre illegale narkotika, skriver han.

Ifølge opslaget var fire personer, som Trump beskriver som “narkoterrorister”, om bord på båden. To personer blev dræbt, mens to overlevede angrebet.

De overlevende skal ifølge præsidenten sendes tilbage til deres hjemlande Ecuador og Colombia og retsforfølges der.

– På min vagt vil USA ikke tolerere narkoterrorister, der handler med ulovlige stoffer på land eller til havs, skriver Trump i opslaget.

USA har flere gange i den seneste tid angrebet skibe i Caribien. Ifølge USA er det for at stoppe narkosmugling.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i de amerikanske angreb, men ifølge nyhedsbureauet AFP har den amerikanske regering ikke fremlagt nogen beviser for, at de dræbte personer rent faktisk var narkosmuglere.

Ifølge nyhedsbureauet er mindst seks fartøjer – de fleste speedbåde – blevet ramt i de amerikanske angreb siden september.

Onsdag bekræftede Trump ifølge Reuters, at han har godkendt, at efterretningstjenesten CIA kan udføre operationer i Venezuela.

I kampen mod narkosmuglingen overvejer Trump også at sætte ind med angreb på land i Venezuela, sagde han torsdag.

Udmeldingen mødte efterfølgende heftig kritik fra Venezuela.

Landets regering mener, at Trump med sin udmelding forsøger at få det til at fremstå som noget legitimt at gennemføre et statskup i Venezuela.

Regeringen fremfører, at USA i virkeligheden er ude på at få fat i Venezuelas olie.

Onsdag satte landets præsident, Nicolas Maduro, gang i militærøvelser flere steder i landet. Det skete som reaktion på, at endnu en båd i Det Caribiske Hav var blevet angrebet af USA samme dag.

Venezuelas FN-ambassadør, Samuel Moncada, har bedt FN’s Sikkerhedsråd om at undersøge og fastslå, at angrebene på bådene ud for landets kyst er ulovlige. Det fremgår af et brev, som Reuters har set.

For anden gang samles amerikanere over hele USA til såkaldte “No Kings”-demonstrationer i USA.

I flere amerikanske medier beskrives det, hvordan en masse mennesker er begyndt at samles til dagens demonstrationer rundt omkring i landet.

Ifølge CNN er forventningen, at der vil være omkring 2500 “No Kings”-arrangementer og millioner af deltagere i løbet af lørdagen.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Donald Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

Første gang demonstrationerne blev afholdt, var den 14. juni – på Donald Trumps fødselsdag.

I et interview med Fox Business natten til lørdag dansk tid afviser Trump anklagerne fra demonstranterne.

– De refererer til mig som en konge, jeg er ikke en konge, siger han til mediet.

Flere politikerne holder taler ved demonstrationerne i landet. Under demonstrationen i Washington D.C. holder den venstreorienterede senator Bernie Sanders tale.

– Dette øjeblik handler ikke kun om én mands grådighed, én mands korruption eller én mands foragt for forfatningen, siger han ifølge The Guardian og tilføjer:

– Det handler om en lille gruppe af de rigeste mennesker på jorden, som i deres umættelige grådighed har kapret vores økonomi og politiske system for at berige sig selv på bekostning af arbejderfamilier over hele landet.

Også flere steder i Europa afholdes der lørdag demonstrationer mod Trump. Det gælder blandt andet på Kongens Nytorv i København.

Formålet er at forsvare demokratiske værdier i lyset af udviklingen i USA, siger Chesney McKinley Severance, der er repræsentant for Democrats Abroad i Danmark, til Ritzau.

– Der er rigtig mange amerikanere i udlandet, der føler sig desorienteret, når de fra afstand observerer de forfærdelige ting, der sker i landet. Immigrationsmyndighedernes ageren og nedlukningen af den føderale stat blandt andet.

Og selv om Donald Trump er demokratisk valgt, mener Chesney Severance, at han agerer “autoritært”.

Ezra Levin, der er en af de ledende arrangører bag demonstrationen, siger til nyhedsbureauet AP, at de vil betragte dagen som en succes, hvis folk bliver motiveret til kontinuerligt at engagere sig mere politisk.

Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza forbliver lukket på ubestemt tid.

Det oplyser Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor lørdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– En genåbning vil blive overvejet baseret på, hvordan Hamas opfylder sine forpligtelser med hensyn til at returnere gidslerne og ligene af de afdøde samt at implementere de aftalte betingelser (for våbenhvilen, red.), skriver kontoret.

Tidligere lørdag var meldingen fra den palæstinensiske ambassade i Egypten ellers, at grænseovergangen ville åbne mandag, skrev Reuters.

Hvis overgangen forbliver lukket, vil det ifølge Hamas-bevægelsen medføre betydelige forsinkelser i overdragelsen af de døde gidsler. Det siger Hamas i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

For at kunne finde de døde gidsler under murbrokkerne og ligeledes identificere dem skal der nemlig særligt udstyr til, lyder det.

FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, opfordrede onsdag Israel til straks at åbne grænseovergangen, så nødhjælp kan komme ind.

– Vi har efterlyst uhindret adgang. Det bør ske nu. Vi ønsker, at det sker med det samme som en del af aftalen, sagde han til AFP.

I en meddelelse torsdag skrev det israelske militærs hjælpeagentur, Cogat, at Israel er ved at koordinere genåbningen af Rafah-grænseovergangen med Egypten. Det skrev Reuters.

Cogat tilføjede, at Rafah ikke vil blive åbnet for nødhjælp, idet det ikke er specifikt omfattet af den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Israel og Hamas-bevægelsen.

I stedet vil humanitær hjælp skulle igennem grænseovergangen Kerem Shalom, der er kontrolleret af Israel. Inden hjælpen sendes ind i Gazastriben, skal den igennem et grundigt sikkerhedstjek.

På den egyptiske side af grænsen venter hundredvis af lastbiler med nødhjælp, der skal køres ind i Gazastriben.

I øjeblikket distribueres nødhjælpen gennem andre grænseovergange, som Israel kontrollerer.

FN’s fødevareprogram (WFP) oplyste fredag ifølge Reuters, at det har fået omkring 560 ton mad om dagen ind i Gaza, siden våbenhvilen blev indledt.

Det er stadig mindre, end hvad der er behov for, men der sker forbedring, oplyste WFP.

Ifølge Abeer Etefa, der er talsperson for WFP, er der med våbenhvilen åbnet lidt for muligheden for at få mad ind i Gaza.

Fredag i sidste uge begyndte våbenhvilen i Gaza.

En besætning på omkring 25.000 kalkuner ved Lundby nær Skælskør forventes aflivet søndag som følge af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

For ti dage siden måtte styrelsen skride til aflivning af en besætning med 150.000 høns som følge af udbrud af fugleinfluenza.

– Det er desværre endnu et stort udbrud i en professionel fjerkræbesætning på kort tid, siger enhedschef Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

– Det er en alvorlig sygdom, og vi opfordrer derfor alle ejere af fjerkræ og fugle til at være ekstra opmærksomme og holde dyrene adskilt fra vilde fugle og deres efterladenskaber, siger hun.

Styrelsen oplyste 10. oktober, at man har hævet trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til middel i kølvandet på udbrud i Danmark og det øvrige Europa.

Fugleinfluenza kan blive spredt via vilde fugle, fugleafføring og døde fugle, fremgår det af meddelelsen.

Smitten kan blive bragt ind i fjerkræindhegninger, når ejere færdes hos dyrene. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man rengør og desinficerer fodtøj og udstyr, inden man går ind til fuglene.

Fødevarestyrelsen har som følge af udbruddet oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en overvågningszone på ti kilometer omkring ejendommen.

Det betyder blandt andet, at det er forbudt at flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til og fra zonerne uden særlig tilladelse.

Der må heller ikke afholdes markeder, udstillinger eller konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen.

Det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Den danske tennisstjerne Holger Rune har pådraget sig en alvorlig skade og står over for en lang pause.

Mor og manager Aneke Rune bekræfter over for flere medier, at danskeren i lørdagens semifinalekamp i ved ATP 250-turneringen i Stockholm rev sin akillessene over og nu skal opereres.

– Der er ingen tvivl. Det er en overrevet akillessene. Det er tre til seks måneder ude, skriver Aneke Rune i en SMS til TV 2 Sport.

Det så alvorligt ud, da danskeren midt i en duel mod franske Ugo Humbert i andet sæt pludselig blev ramt af stærke smerter omkring den venstre ankel.

Det lignede ikke, at han vred rundt, men han forlod med det samme banen i tydelige smerter og var i tårer.

– Jeg tror, at jeg har revet min akillessene, sagde Rune til sin behandler, da han kom på banen for at undersøge danskeren.

Kort efter hinkede danskeren med hjælp fra sin behandler i omklædningsrummet. Rune kunne slet ikke støtte på sin venstre fod.

Rune havde vundet første sæt, og stillingen var 2-2 i andet sæt, da skaden opstod.

– Det er en skam for Rune, og jeg ønsker, at han kommer hurtigt tilbage. Han spillede bedre end mig, og jeg vil ikke tale så meget om finalen. Det var ikke den her måde, det skulle ske på, siger Humbert i et efterfølgende vinderinterview.

Rune har døjet med flere fysiske skavanker på det seneste. Lørdagens semifinale spillede han med en stor forbinding omkring det venstre lår, men det så ikke ud til at genere ham i første sæt, hvor han virkede veloplagt.

Ugo Humbert havde i de to første kampe i Sverige ikke tabt et eneste serveparti, men det sørgede Rune for at ændre.

Godt nok startede franskmanden med ikke at meget væk, men efter Rune var blevet brudt og bagud 2-4 i sættet, hævede danskeren niveauet.

Hvor Humbert indtil da havde været styrende i de fleste dueller, var rollerne nu byttet om, og danskeren var særdeles skarp på de afgørende bolde.

Det gav to danske brud og fire ubesvarede partier i træk. Rune spillede stort set fejlfrit og kronede den flotte periode af med at sikre sættet med et rent serveparti.

I andet sæt var begge spillere sikre i egne servepartier, lige indtil Rune blev ramt af det, der altså har vist sig at være en overrevet akillessene.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Jens-Kristian Lütken (V) vil have Den Jødiske Internationale Filmfestival til København, efter den er blevet aflyst i Malmø.

Det skriver Berlingske.

Borgmesteren kalder det et “kæmpe svigt”, at festivalen, som skulle have varet fra 29. november til 2. december, er blevet aflyst i Sverige.

– Det er vigtigt, at vores jødiske medborgere får lov at fejre den jødiske historie, og hvis ikke det kan lade sig gøre i Malmø, så må vi slå dørene op for det her i København, siger han til Ritzau.

Arrangørerne besluttede at droppe festivalen i Malmø, da man ikke kunne finde nogen biografer, der ville stille lokaler til rådighed.

Flere biografer vil ikke huse festivalen af sikkerhedsmæssige hensyn. Det gælder blandt andet Biografen Filmstaden, der har oplyst til SVT, at de ikke kunne stille lokaler til rådighed af hensyn til medarbejdernes sikkerhed.

Jens-Kristian Lütken vurderer dog, at det kan afholdes sikkert i København.

– I København har vi jo desværre erfaring i, hvordan vi passer på jødiske institutioner. Det gælder for eksempel Carolineskolen og ved synagogen. Derfor kan Københavns Politi også sagtens passe på en jødisk filmfestival.

Der skal efter planen allerede afholdes en anden jødisk filmfestival i København i år.

Det drejer sig om festivalen Jødiske Filmdage, der afholdes i december i biograferne Gloria og Grand, siger direktøren for Grand Teatret, Kim Foss, til TV 2 og DR.

Den Jødiske Internationale Filmfestival ville dog ikke komme til at konkurrere med den eksisterende festival, lyder det fra Jens-Kristian Lütken.

– Den her festival har et bestemt ærinde, og det er jo også i høj grad svensk publikum, den henvender sig til, siger han.

Formålet med festivalen, der skulle have været afholdt i Malmø, er at fejre, at det er 250 år siden, at jøder fik lov til at bosætte sig i Sverige uden at skulle konvertere til kristendommen.

Kommunalpolitikeren foreslår, at man kan bruge kommunale kulturhuse til at afholde festivalen i København. Han nævner blandt andet Huset i Magstræde, hvis de danske biografer ikke kan stille lokaler til rådighed.

Borgmesteren er desuden klar til at støtte projektet økonomisk.

– I Malmø blev det støttet med omtrent 100.000 kroner, og det er vi også klar til, hvis det bliver nødvendigt. Vi har nogle midler i udvalget, vi kan bruge.

Den 27. november bliver forslaget om at afholde festivalen i København behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.

I en større politiaktion med hundepatruljer anholdt betjente natten til lørdag to mænd i Hasseris i det sydvestlige Aalborg.

Mændene, der er fra Litauen, mistænkes af politiet for at være omrejsende specialister i at begå indbrud.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi. Umiddelbart har mændene på henholdsvis 39 og 28 år ingen tilknytning til Danmark.

– Derfor vurderer vi dem som værende en del af et omrejsende kriminelt netværk, udtaler politikommissær Ulf Munch Sørensen.

Foreløbig sigtes de for et enkelt indbrud begået i en villa på Strøybergsvej i Hasseris.

Udbyttet har politiet endnu ikke kunnet gøre op, idet beboerne ikke var hjemme, oplyser politikommissæren til Ritzau.

Mændene flygtede gennem flere haver. Først blev den ene anholdt klokken 01.30. Senere blev den anden pågrebet efter en jagt, hvor betjente brugte køretøjer og benkræfter.

Politiet var i aktion på flere veje i kvarteret og beklager, hvis beboerne er blevet generet.

Bydelen, hvor der ligger flere store villaer, plages jævnligt af indbrud.

I Retten i Aalborg har en dommer afgjort, at de to mænd skal varetægtsfængsles i fire uger, skriver TV2 Nord lørdag eftermiddag.

Mindst ni mennesker er blevet dræbt i Gaza By, efter at israelske styrker fredag åbnede ild mod en bus.

Det meddeler Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tv-stationen al-Jazeera rapporterer, at angrebet kostede 11 mennesker fra den samme familie livet. Blandt de dræbte var syv børn og tre kvinder.

En israelsk kampvogn affyrede en granat mod et civilt køretøj i kvarteret Zeitoun i Gaza By.

Ifølge al-Jazeera er det den hidtil blodigste overtrædelse af den otte dage gamle våbenhvile.

En talsmand for Gazas civilforsvar siger i en udtalelse, at angrebet ramte en familie, der var på vej for at se til deres hus, som de var flygtet fra.

– De kunne være blevet advaret eller håndteret på en anden måde, siger talsmanden, Mahmoud Basal, til al-Jazeera.

– Det, der skete, bekræfter, at besættelsesmagten stadig tørster efter blod og begår forbrydelser mod uskyldige civile.

Israels militær siger, at det har affyret skud mod et køretøj, der krydsede den såkaldte “gule linje”.

Det er den linje, der markerer, hvor israelske soldater skal trække sig tilbage til i henhold til våbenhvileaftalen med den militante Hamas-bevægelse.

– Soldaterne skød varselsskud mod det mistænkelige køretøj, men køretøjet fortsatte i retning mod soldaterne på en måde, der udgjorde en akut fare for dem, lyder det ifølge AFP i en udtalelse fra militæret.

Al-Jazeeras korrespondent oplyser, at mange indbyggere i Gazastriben ikke har internetadgang. Derfor kan det være svært for dem at få oplysninger om, hvor de israelske styrker befinder sig.

I en udtalelse fordømmer Hamas det, gruppen kalder en “massakre” på den palæstinensiske familie.

Hamas opfordrer USA’s præsident, Donald Trump, til at lægge pres på Israel for at overholde den otte dage gamle aftale om våbenhvile.

Lørdag klokken 18.00 afholdes der en demonstration på Kongens Nytorv i København mod Donald Trump og den “autoritære bevægelse” i USA.

Det oplyser Democrats Abroad Denmark i en mail til Ritzau.

Arrangørerne forventer omkring 200 deltagere.

Demonstrationen er en del af “No Kings”-demonstrationerne, der lørdag afholdes i hele USA og i flere lande på verdensplan.

Formålet er at forsvare demokratiske værdier i lyset af udviklingen i USA, siger Chesney McKinley Severance, der er repræsentant for Democrats Abroad i Danmark.

– Der er rigtig mange amerikanere i udlandet, der føler sig desorienteret, når de fra afstand observerer de forfærdelige ting, der sker i landet. Immigrationsmyndighedernes ageren og nedlukningen af den føderale stat blandt andet.

Og selv om Donald Trump er demokratisk valgt, mener Chesney Severance, at han agerer “autoritært”, fordi han skubber til grænserne for retsstatsprincipper i USA.

– Han er valgt demokratisk, det er rigtigt. Men han har i flere tilfælde tilsidesat retslige principper, blandt andet i deportationerne af mange immigranter.

Donald Trump-administrationen blev blandt andet i april anklaget for at have overhørt en ordre fra USA’s højesteret i forhold til deporteringen af en migrant til El Salvador.

Det Hvide Hus afviser, at de skulle have modarbejdet ordren fra højesteretten.

Democrats Abroad Denmark, der er en organisation for amerikanere bosat i Danmark, understreger, at demonstrationen med navnet “No Kings” ikke er rettet mod det danske samfund.

– Danmark har et velfungerende monarki og demokrati. Og vi stræber mod at få et lige så velfungerende og sikkert samfund som Danmark.

Demonstrationen er rettet mod herboende amerikanere, der sympatiserer med budskabet, lyder det fra Chesney McKinley Severance.

Der er planlagt “No Kings”-demonstrationer over hele USA lørdag, hvor der ifølge The Washington Post forventes at være flere millioner deltagere.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

Det er anden gang, at demonstrationerne afholdes. Første gang var den 14. juni – på Donald Trumps fødselsdag.