Seneste nyheder

Danske landmænd oplever, at deres malkekøer mistrives og giver mindre mælk i forbindelse med brugen af det klimavenlige foderstof Bovaer.

Det har en række mælkeproducenter berettet i en spørgeundersøgelse, der er foretaget af landbrugets egen forskningsvirksomhed – Seges Innovation -fremgår det i et notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Seges Innovation har modtaget besvarelser fra 400 landmænd, hvoraf 300 bruger Bovaer, der er et stof, som tilsættes køernes foder og nedbringer deres udledning af drivhusgasser.

Omkring halvdelen svarer, at de har oplevet så store udfordringer i forbindelse med Bovaer, at de har reduceret brugen.

Det helt konkrete tal for, hvor mange der har oplevet udfordringer, fremgår ikke af notatet.

Det blev lovpligtigt i 2025 for danske konventionelle landmænd at reducere udledning af metan fra malkekøer.

Metan er en drivhusgas, der udledes af køer som en del af fordøjelsesprocessen.

Reduceringen kan enten ske ved at tilsætte Bovaer i foderet i 80 dage i løbet af året eller ved at tilføje mere fedt i foderet hele året.

Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at bruge Bovaer ifølge Seges Innovation.

Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er ikke valideret i forhold til, om de oplevede udfordringer reelt skyldes fodring med Bovaer eller har andre årsager.

Men halvdelen af respondenterne, som reducerede brugen af Bovaer efter problemer, oplevede, at udfordringerne ophørte efterfølgende.

Der er 1547 besætninger i Danmark, der er berettiget til at søge om kompensation for at opfylde kravet fra landbrugsaftalen om metanreducerende foder.

Det viser tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) oplyser i et skriftligt svar, at han tager landmændenes oplevelser alvorligt.

– For mig er det helt afgørende, at det ikke går ud over dyrene, når vi tager nye virkemidler i brug i landbruget, lyder det fra ham.

Han henviser til en vejledning fra Fødevarestyrelsen, der beskriver mulighederne for at undtage dyr, hvis man oplever udfordringer.

Norske mælkegårde har onsdag besluttet at sætte brugen af Bovaer på pause som følge af meldingerne om problemer med danske mælkekøer.

Det oplyser mælkeleverandøren Norsk melkeråvare i en pressemeddelelse.

Leverandøren oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er dokumenteret negative effekter med brugen af Bovaer i Norge. Beslutningen er taget ud fra et miljøprincip om at tage forebyggende handling.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, opfordrer til, at Danmark følger Norges eksempel og laver et straksforbud mod Bovaer.

– Bovaer skulle aldrig være blevet introduceret i det danske landbrug som led i den grønne trepart. Det har intet med klimahandling at gøre, men nærmere dyrplageri, lyder det fra hende.

Hun mener i stedet, at landbrugets problem er for mange køer, hvilket man bør reducere og “få dyrene på græs”.

Fodertilsætningsstoffet Bovaer blev testet og godkendt af EU, inden det blev pålagt de danske landmænd.

Her har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet konkluderet, at det ikke har skadelige virkninger på malkekøers sundhed.

Også danske Arla har kørt forsøg med brug af Bovaer i foderet, uden at det viste problemer for køernes dyrevelfærd.

Kunderne foretager oftere et køb hos Matas, og størrelsen på de enkelte køb bliver gradvist større.

Det er med til at få omsætningen hos Matas til at vokse med fem procent til 1,95 milliarder kroner i andet kvartal.

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal i regnskabsåret 2025/2026, som dækker månederne juli, august og september.

I kvartalet har der været i alt 8,8 millioner transaktioner i Matas-koncernen, som inkluderer både Matas og den svenske skønhedskæde Kicks.

Det er cirka 200.000 flere end i samme kvartal året før.

Samtidig købte hver enkelt kunde for flere penge. I andet kvartal var det gennemsnitlige køb på 217 kroner, hvilket er to procent mere end året før, når man justerer for valutaudsving.

– Vi vokser i et marked præget af usikkerhed, fordi vi har de rette varer på hylderne og et univers, kunderne elsker at bruge. Vi får løbende nye brands ind, og vi formår at ramme det, der trender, siger topchef Gregers Wedell-Wedellsborg i en pressemeddelelse.

I regnskabet uddyber han desuden, at kvartalet også har været præget af modvind. Blandt andet udsving i valutakurser og en varm sommer i Sverige, som fik færre til at gå i shoppingcentre.

Mens omsætningen stiger, er indtjeningen på niveau med samme kvartal året før. Efter skat har Matas tjent 24 millioner kroner.

Matas købte svenske Kicks i sommeren 2023. På det tidspunkt havde Kicks over 200 butikker i Sverige, Norge og Finland samt nethandel i de tre lande.

I dag har Matas-koncernen knap 500 butikker på tværs af Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Det er tidligere blevet meldt ud, at Gregers Wedell-Wedellsborg stopper som topchef i Matas for at skifte til en ledende stilling i en virksomhed uden for de nordiske lande.

Tirsdag eftermiddag meddelte koncernen, at finansdirektør Per Johannesen Madsen skal være midlertidig topchef, indtil en ny topchef er på plads. Han overtager posten 15. november.

En 33-årig mand, som blev anholdt efter en brand på udrejsecenteret Kærshovedgård, har over for politiet erkendt at have startet branden.

Det oplyser efterforskningsleder fra lokalpolitiet i Herning Lars Boe Larsen til Herning Folkeblad og TV Midtvest.

Manden har afvist, at han havde til hensigt at skade nogen med branden, oplyser efterforskningslederen ifølge Herning Folkeblad.

Den sigtede fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør.

I grundlovsforhøret erkender den sigtede mand ifølge TV Midtvest, at han har sat ild til servietter og tøj på Kærshovedgårds omsorgsafdeling, som er en afdeling for beboere, der har særligt behov for pleje og omsorg.

Manden bor på afdelingen grundet en PTSD-lidelse, som han får behandling for, skriver mediet.

Politiets sigtelse drejer sig om, at manden har udsat de andre beboere for fare i forbindelse med branden.

Ifølge TV Midtvest endte grundlovsforhøret med, at manden blev varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. Det betyder, at hans fængsling ikke skal foregå i et arresthus.

Han protesterede ikke mod varetægtsfængslingen.

33 ud af de cirka 235 beboere på udrejsecenteret skal genhuses. Det oplyste politiet tirsdag.

Ingen kom til skade i forbindelse med branden.

Onsdag skal brandteknikere arbejde på stedet. De skal forsøge at finde en brandårsag, siger Lars Boe Larsen til Herning Folkeblad.

Udrejsecenter Kærshovedgård ligger sydøst for Ikast i Midtjylland og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

En sag om en potentielt ulovlig søgning i mails fra byrådsmedlemmer i Rudersdal Kommune har fået et nyt kapitel.

En whistleblower, der har fortalt om søgningen, har politianmeldt kommunaldirektør Birgitte Lundgren og vicekommunaldirektør Thomas Bille.

Det skriver Sjællandske Nyheder onsdag.

Whistlebloweren mener, at de to har begået brud på tavshedspligten og embedsmisbrug.

Det er ikke den eneste politianmeldelse i sagen, som strækker sig helt tilbage til januar 2024, og som for nylig er blusset op igen op til kommunalvalget.

Den 3. november fortalte Venstres borgmesterkandidat i Rudersdal, Jens Kloppenborg, at han havde meldt den nordsjællandske kommune til politiet.

Sagen har sit udspring i en rapport om en krænkelsessag på en af kommunens skoler, som blev lækket til TV 2 i begyndelsen af 2024.

Det fik forvaltningen til at iværksætte en søgning i byrådspolitikernes mails, skriver DR, som har set dokumentation for en søgning, hvor “TV2.dk” indgår.

Den scanning er ulovlig, vurderer Frederik Waage, professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

– Efter min opfattelse er kommunalforvaltningen ude på meget dybt vand i det her tilfælde, fordi man agerer som politi, og man foretager en selvstændig efterforskning, siger han til DR.

Onsdag bliver der afholdt et møde, hvor byrådspolitikerne bliver orienteret om sagen.

Politiet efterlyser vidner til en sag om et formodet voldtægtsforsøg i Aars, hvor en person er trængt ind i en kvindes soveværelse.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En kvinde i 20’erne vågnede 9. november ved, at en person befandt sig i hendes soveværelse.

Kvinden blev holdt fast, men hun vristede sig fri, og gerningspersonen flygtede.

– Den præcise hensigt er på nuværende tidspunkt uvist, men det ændrer ikke på, at vi ser på det her med overordentlig stor alvor, udtaler politikommissær Mikkel Brügmann i pressemeddelelsen.

Derfor betragter politiet det på nuværende tidspunkt som et forsøg på voldtægt, lyder det.

Signalementet af den formodede gerningsperson er også sparsomt.

Vedkommende vurderes at være omkring 175 cm høj og at have en fast eller kompakt kropsbygning.

Et kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet er en eksistentiel trussel for Island og handler om national sikkerhed.

Det fortæller Islands klimaminister, Johann Pall Johannsson, i en mail til Reuters.

Mere specifikt er der tale om det større system af havstrømme i Atlanterhavet, som forskere kalder Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation).

Amoc transporterer varme fra troperne til mere nordlige breddegrader. Kollapser den, vil det ifølge Reuters betyde, at vintertemperaturerne i Nordeuropa styrtdykker til nye ekstremer.

Den islandske minister uddyber, at spørgsmålet om et eventuelt kollaps er blevet taget op i det nationale sikkerhedsråd.

– Det er første gang, at et specifikt klimarelateret fænomen formelt er blevet forelagt for det nationale sikkerhedsråd som en potentielt eksistentiel trussel, siger han og tilføjer:

– Det er en direkte trussel mod vores nationale modstandskraft og sikkerhed.

Risiciene spænder ifølge ministeren bredt. Fra energi- og fødevaresikkerhed til infrastruktur og international transport.

At Island officielt har betegnet et eventuelt kollaps af Amoc som en trussel mod landet betyder, at landets ministerier vil “være i beredskab og koordinere en indsats”, lyder det.

Der skal udarbejdes en beredskabsplan for katastrofer og vurderes, hvilken yderligere forskning og politik der er nødvendigt.

Reuters

Flere borgere på Frederiksberg har onsdag henvendt sig til politiet, da dækkene på deres biler er blevet punkteret i nattens løb.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Onsdag eftermiddag oplyser Københavns Politi til Ritzau, at politikredsen indtil videre har fået 42 anmeldelser om piftede eller punkterede dæk.

– Hændelserne er sket på Solsortevej, Egernvej, Duevej, Kristian Zahrtmanns Plads og Oscar Ellingers Vej. Københavns Politi har været til stede i områderne med patruljer og nærpoliti og efterforsker nu anmeldelserne yderligere, lyder det i et skriftligt svar.

Også i nabopolitikredsen Nordsjællands Politi er der onsdag meldinger om flade bildæk.

I sin døgnrapport skriver politiet, at flere bilejere har henvendt sig om punkterede dæk i Gentofte.

Særligt SUV’er har stået for skud, lyder det. SUV står for “Sport Utility Vehicle” og er en større og højere type personbil.

Nordsjællands Politi skriver, at bilejerne blev mødt af en flyer fra en organisation, som kalder sig “Folkebevægelsen mod Luksusudledninger”, og som tog ansvar for aktionen.

På gruppens hjemmeside nejtilluksusudledninger.info.gf fremgår det, at man ville lukke luften ud af dæk på “flere hundrede SUV’er” natten til onsdag i København.

Gruppen opfordrer samtidig til at “sætte et grønt kryds” ved kommunalvalget.

Nordsjællands Politi oplyser ikke i døgnrapporten, hvor mange bilejere, der har anmeldt punkterede eller piftede dæk i politikredsen.

Lignende aktioner er tidligere set på blandt andet Frederiksberg.

I 2022 tog en gruppe, der kaldte sig “Tyre Extinguishers”, skylden for med egne ord at have piftet dæk på 50 biler på Frederiksberg.

Politiet bekræftede dengang over for Berlingske, at man efterforskede punkterede dæk på et større antal biler.

Søgemaskinen Google kan bruges til at søge manipulerede seksuelle videoer – såkaldt deepfake porno – frem.

Det skriver Digitalt Ansvar, som har undersøgt søgemaskinernes rolle i spredning af “digitale overgreb”, som organisationen kalder det.

På Google viser 33 ud af 100 søgeresultater, som Digitalt Ansvar har foretaget, hjemmesider, der blandt andet indeholder manipulerede seksuelle videoer uden samtykke, når man søger på “deepfake porn”.

Til forskel er det 0 ud af 100 søgeresultater på søgemaskinen Bing, der viser hjemmesider med lignende indhold. For godt et år siden var det 92 af søgeresultaterne.

Ask Hesby Holm, der er direktør i Digitalt Ansvar, understreger, at der er tale om materiale, som fremstiller kvinder i seksuelle situationer, de aldrig har deltaget i.

– Det er ikke porno. Det er overgreb. Og når Google viser vej til det, har de et medansvar for, at de her digitale overgreb udbredes, siger han i meddelelsen.

Google oplyser til Politiken i et skriftligt svar, at “ingen ønsker en søgemaskine, der viser uventet skadeligt eller eksplicit indhold”.

– Og ingen mennesker bør stå med smerten fra ufrivillig falsk pornografi, der involverer dem selv, lyder det fra Google.

Google påpeger, at firmaet designer søgemaskinen til at begrænse eksponering og løbende opdaterer retningslinjer og rapporteringsværktøjer.

I Digitalt Ansvars undersøgelse af søgemaskinerne for godt et år siden fremgik hjemmesider med manipuleret seksuelt indhold tidligere og mere iøjnefaldende i de 100 søgeresultater end nu.

Dermed er materialet sværere at finde – men fortsat tilgængeligt, pointerer Digitalt Ansvar.

– Det er positivt, at Google nedprioriterer hjemmesider med det her materiale, så de er sværere at finde. Men Google bør gå hele vejen og fjerne dem helt. Bing og DuckDuckGo gør meget mere – det handler altså om prioritering og ikke om tekniske begrænsninger, tilføjer Ask Hesby Holm.

Væksten er gået i stå hos byggemarkedskoncernen Stark Group.

I regnskabsåret 2024/2025 omsatte koncernen for 57,7 milliarder kroner. Det er 0,3 procent mindre end året før.

Det fremgår af Stark Groups regnskab onsdag morgen.

Samtidig står der på bundlinjen et underskud på 286 millioner euro, svarende til omkring 2,1 milliard kroner. Året før lød underskuddet på cirka 1,5 milliarder kroner.

I regnskabet forklarer ledelsen, at der i februar 2023 skete et afgørende skift i byggebranchen fra et ekstraordinært højt aktivitetsniveau til heftig markedsnedgang.

Coronanedlukninger og høj inflation blev efterfulgt af rentestigninger, høje energipriser og stigende leveomkostninger. Det har alt sammen presset aktiviteten i byggebranchen ned, lyder det.

I en pressemeddelelse skriver Stark, at koncernen har vundet markedsandele, men at især bakgear i den tyske økonomi og byggesektor har gjort ondt.

– I et normalt år ville vi ikke være tilfredse med vores resultat. Vi skal kunne vokse under alle markedsforhold, men udviklingen i Tyskland har skabt et historisk dyk i det europæiske byggeri, som ikke har set mage i 30 år, siger topchef Søren P. Olesen i pressemeddelelsen.

Topchefen er dog tilfreds med, at det er lykkedes Stark at vinde markedsandele fra konkurrenter. Han er overbevist om, at Stark igen vil levere vækst og bedre indtjening, når markederne vender, lyder det.

Stark Group driver byggemarkeder i blandt andet Danmark, Tyskland, Storbritannien, Østrig, Sverige, Finland og Norge.

Koncernen har særligt fokus på at sælge byggematerialer til professionelle.

Stark Group har gennemgået en massiv vækst de seneste år gennem både opkøb og organisk vækst.

Koncernen er ejet af den internationale kapitalfond CVC Capital Partners, som købte virksomheden af Lone Star Funds i 2021.

Stark Group har rødder tilbage til 1896, hvor to aarhusianske firmaer lagde sig sammen under navnet Aarhus Trælasthandel.

Ukraines regering suspenderer landets justitsminister, Herman Halusjtjenko.

Det skriver landets premierminister, Julija Svyrydenko, på det sociale medie X.

Det sker ifølge Reuters midt under en efterforskning af korruption i energisektoren.

Svyrydenko oplyser dog i opslaget ingen årsag til suspenderingen.

Viceministeren for europæisk integration, Lyudmyla Sugak, bliver midlertidig justitsminister, skriver hun.

Halusjtjenko har reageret på suspenderingen på X. Han har talt med premierministeren, skriver han.

Han kalder videre beslutningen om at suspendere ham under den igangværende efterforskning for civiliseret og korrekt.

– Jeg holder ikke fast i ministerposten, skriver han.

Halusjtjenko har tidligere været energiminister i Ukraine. Hans ministerium oplyste tirsdag, at han er genstand for en efterforskning, men uddybede ikke sagens karakter.

Det fremgik altså ikke, om efterforskningen gælder korruptionssagen på energiområdet, der bliver undersøgt af Ukraines Nationale Antikorruptionsbureau (Nabu).

En kilde med kendskab til sagen har oplyst til Reuters, at Halusjtjenkos stemme optræder på en optaget samtale mellem nogle af de mistænkte i sagen.

I de tidlige morgentimer en dag i januar hejses den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarnet i København ned til jorden.

Det sker, da kuplen skal have lagt nyt kobber på, fordi taget er begyndt at tage vand ind.

Det skriver den selvstændige kulturinstitution Rundetaarn i en pressemeddelelse.

Under kuplens irgrønne tag på toppen af Rundetaarnet er dets observatorium, som man ønsker at bevare og fremtidssikre med restaureringen.

Jeanette Bursche, der er direktør i Rundetaarn, kalder tårnet et “ikonisk bygningsværk, som vi skal tage vare på”.

– Når vi vælger at restaurere kuplen netop nu, er det for at udvise rettidig omhu, og vi går til arbejdet med nænsomhed, grundighed og med den dybeste respekt for både håndværket og Rundetaarns historie, siger hun i meddelelsen.

Kuplen ventes at vende tilbage på sin plads til foråret. Det fremgår ikke, hvilken dag i januar kuplen skal hejses ned fra tårnet.

Nedtagningen af kuplen, i forbindelse med at der skal lægges nyt tag, sker for at beskytte Rundetaarn mod brandfare, mens det varme kobberarbejde er i gang.

Kuplen vil blive placeret for foden af tårnet, mens den får lagt nyt kobbertag.

Det bliver på hjørnet, hvor Landemærket møder Købermagergade. Det er samme sted, hvorfra kuplen i 1929 blev hejst op.

Frem til april vil kobbersmede og tømrere lægge nyt tag på kuplen.

Foruden udskiftningen af kobberet på kuplen skal en række andre ting i observatoriet også fornyes og udskiftes i forbindelse med arbejdet.

Det gælder blandt andet teleskopet fra 1929, der skal restaureres, bemales og have udskiftet linsen af eksperter fra Tyskland.

Selve restaureringen ventes at koste seks millioner kroner. Det er finansieret af midler fra Rundetaarnet, som ejes af Trinitatis Kirke.

Rundetaarn, der er en fredet bygning, blev opført af Christian IV i 1642 og rummer i dag skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter.

Sønderborgmotorvejen er spærret i vestgående retning ved afkørsel 12, Vester Sottrup, efter to uheld på strækningen.

Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Tre biler var involveret i det første uheld, der fandt sted mellem afkørsel 12, Vester Sottrup, og 13, Avnbøl. Og i forbindelse med at vi ledte trafikken af ved afkørsel 12, stødte yderligere tre biler sammen, siger han.

Der er tale om alvorlige færdselsuheld i begge tilfælde, siger Ole Aamann, der dog ikke kan oplyse meget yderligere, da politiet fortsat er til stede ved begge færdselsuheld.

– Én mand fra første uheld er alvorligt tilskadekommen og er blevet fløjet på sygehuset, men mere ved jeg ikke.

Vagtchefen kan ikke oplyse noget om mandens alder, eller hvorvidt han er i kritisk tilstand.

– Ved nummer to har jeg ingen meldinger om alvorligt tilskadekomne, siger Ole Aamann.

Vejdirektoratet skriver i et opslag på det sociale medie X, at sporet forventes genåbnet i løbet af formiddagen.

Det er meget realistisk, at den vil genåbne i løbet af formiddagen, siger Ole Aamann, der understreger, at politiet arbejder på at åbne strækningen.

– Vi skal have undersøgt det og ryddet vejen derude, og så genåbner vi den så hurtigt som muligt, siger han.

Venezuela har iværksat, hvad landet betegner som en massiv mobilisering af militært personel, våben og udstyr.

Det sker som reaktion på, at USA’s militær har optrappet tilstedeværelsen i Det Caribiske Hav, skriver CNN og nyhedsbureauet AFP.

Venezuelas styrker vil gennemføre øvelser til lands, til vands og i luften frem til onsdag, lyder det fra Venezuelas forsvarsministerium i en erklæring.

Landets forsvarsminister, Vladimir Padrino López, siger ifølge CNN, at den militære mobilisering er et svar på, hvad der betegnes som en imperialistisk trussel, som den amerikanske oprustning udgør ud for Venezuelas kyst.

USA har sendt verdens største hangarskib, USS “Gerald R. Ford”, til regionen, oplyser den amerikanske flåde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, beordrede i slutningen af oktober, at hangarskibet skulle sejles fra Europa til Caribien.

USA har i øjeblikket også en række andre flådeskibe i Caribien som led i det, som Trumps administration kalder en indsats mod narkotika.

USA har siden begyndelsen af september gennemført en række angreb på både i Caribien og Stillehavet, som ifølge nyhedsbureauet AFP har kostet 76 personer livet.

USA kalder dem narkoterrorister, men har ikke fremlagt beviser på, at de var smuglere.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, mener, at der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til.

I sidste uge nedtonede den amerikanske præsident, Donald Trump, udsigten til en krig mod Venezuela, men sagde, at Venezuelas præsident Nicolás Maduros dage var talte.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Maduro hævder, at USA planlægger at vælte ham. Venezuela har sagt, at USA’s aktuelle indsats i regionen er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte præsident Maduro.

Alle 20 ombordværende på et militært fragtfly er døde, efter at flyet tirsdag styrtede ned i Georgien.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsminister, Yaser Guler, ifølge nyhedsbureauet AP på det sociale medie X onsdag morgen.

– Vores heroiske våbenbrødre led martyrdøden den 11. november 2025, da vores militære C-130-fragtfly, der var lettet fra Aserbajdsjan på vej til vores land, styrtede ned nær grænsen mellem Georgien og Aserbajdsjan, skriver han.

Der er vedhæftet billeder af de personer, der blev dræbt i flystyrtet.

Soldaternes nationalitet oplyses ikke. Det oplyses heller ikke, hvad årsagen til flystyrtet er.

Ifølge AP bliver årsagen til flystyrtet efterforsket.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet Reuters, at et tyrkisk militært fragtfly af typen C-130 var styrtet ned i Georgien, efter at det var lettet fra Aserbajdsjan. Her var antallet af omkomne og tilskadekomne ikke umiddelbart klarlagt.

En video fra nedstyrtningsstedet nær grænsen til Aserbajdsjan viste, hvordan stykker af snoet metal lå strøet ud over en græsklædt bakke, og at dele af skroget stadig var i brand.

Brandbiler holdt i nærheden, og en helikopter fløj rundt ovenover.

Lokale medier rapporterede her ifølge Reuters, at både tyrkisk og aserbajdsjansk personale var om bord på flyet.

I Tyrkiets hovedstad, Ankara, afbrød landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tirsdag en tale for at udtrykke sine kondolencer til det, han betegnede som martyrer.

Det udtryk bruger han ifølge Reuters ofte om dødsfald i krig og om personer, der er døde i andre former for tjeneste.

Erdogans kontor kunne efterfølgende ikke oplyse, hvad der forårsagede styrtet, skrev Reuters tirsdag.

C-130 Hercules bruges til transport af både udstyr og personel.

Det amerikanske firma Lockheed Martin, der producerer fly af denne type, der bruges af flyvevåben over hele verden, udtrykte tirsdag sin medfølelse med de berørte af flystyrtet samt med Tyrkiets flyvevåben og borgere.

– Vi er forpligtet til på enhver måde at støtte vores kunder, mens de efterforsker, lød det ifølge Reuters fra virksomhedens talsmand Chris Karns.

En lang række af landets kommuner og Naturstyrelsen har samlet søgt for knap to milliarder kroner til projekter og undersøgelser med henblik på at reducere udledning af kvælstof og udtage kulstofrige marker.

Det oplyser Ministeriet for Grøn Trepart til Ritzau, efter at tredje og sidste ansøgningsrunde for ordningen til grønne vand- og klimaprojekter er afsluttet.

Konkret er der blevet søgt for 1964 millioner kroner, hvoraf kommuner står for 1885 millioner af beløbet.

Det samlede beløb er mere end 900 millioner kroner højere, end der er blevet bevilliget til ordningen i 2025.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) forventer alligevel at imødekomme næsten alle ansøgninger.

De skal finansieres med de penge, der er bevilliget til ordningen de næste to år.

– Det er jo først og fremmest en rigtig god nyhed for miljøet, klimaet og vores natur, og så skal vi jo selvfølgelig finansiere det, siger Jeppe Bruus.

Hvis den positive udvikling i ansøgninger fortsætter, føler han sig tryg ved, at det kan håndteres, selv om der tages penge fra de næste to år.

– Hvis der sker det positive, at der bliver ved med at være overansøgninger, så skal vi kigge på, hvordan vi så finansierer det. Men lige nu og her fremrykker vi midler for at imødekomme de ansøgninger, der er i 2025, siger Jeppe Bruus.

På nuværende tidspunkt er der bevilliget 780 millioner kroner til lavbundsjorde og 588 millioner til kvælstofvådområder i 2026.

I 2027 er der bevilliget 780 millioner til lavbund og 534 millioner til kvælstofvådområder.

Der er primært søgt tilskud til kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter.

Udtagning og vådgøring af landbrugsarealer kan have en positiv effekt på biodiversitet og visse naturtyper.

Kvælstofvådområder er typisk placeret kystnært og forbedrer vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande.

Lavbundsprojekter er placeret på kulstofrige lavbundsjorder og reducerer udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser, at den forventer, at “næsten alle ansøgninger får tilsagn”.

Der kan ske ændringer i ansøgte beløb i forbindelse med den kommende sagsbehandling.

Det samlede ansøgte beløb på knap to milliarder svarer til cirka 44.700 hektar fordelt på 37.000 hektar forundersøgelser og omkring 7700 hektar etableringsprojekter.

Erfaringen er ifølge styrelsen, at det ikke er alle forundersøgelser, der fører til reel etablering.

Vand- og klimaprojekter kan kun lykkes, ved at der er lodsejere, som frivilligt indgår i projektet.

Lodsejerne indgår i projekterne ved at lægge jord til dem. Til gengæld kompenseres lodsejerne, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Danske Nikolaj Ehlers var natten til onsdag dansk tid på pletten for Carolina Hurricanes i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Danskerens mål fik dog ikke den store betydning, da Carolina på hjemmebane tabte 1-4 til modstanderholdets Washington Capitals.

Både Brandon Duhaime og Dylan Strome nåede i løbet af første og anden periode frem til scoringer mod Carolina, der havde danske Frederik Andersen på mål.

Lige knap 14 minutter inde i anden periode fandt Ehlers frem til en scoring, og Carolina kunne begynde at lugte chancen for en udligning.

Fem minutter inde i tredje periode blev det til 3-1 til Washington efter en scoring fra Jakob Chychrun, inden Frederik Andersen blev udskiftet, og Pyotr Kochetkov stod kampens sidste godt fem minutter.

30 sekunder inden buzzeren lød, slog Washingtons Alexander Ovechkin pucken i Carolinas tomme net til 4-1.

Andersen blev i kampen noteret for 24 redninger, hvilket rækker til en redningsprocent på lige knap 90.

Efter at have indledt sæsonen i sit holds topkæde var Ehlers for femte kamp i træk placeret i andenkæden med lidt mindre prominente medspillere.

Det har givet ham færre minutter på isen, men til gengæld er han tilbage i rollen som målskytte.

I alt er det blevet til tre scoringer for Ehlers i indeværende sæson. Alle er faldet i november.

Forud for sæsonen skiftede han fra Winnipeg Jets, hvor det blev til en hel del scoringer over en periode på ti år. I alt 225 scoringer bidrog Ehlers med i tiden hos Winnipeg Jets.

Carolinas Hurricanes ligger efter nederlaget på andenpladsen i den østlige halvdel af NHL.

Hustruen til Gabons afsatte leder Ali Bongo samt hans søn er blevet idømt 20 års fængsel for underslæb.

Det har en domstol i Gabon afgjort efter en to dage lang retssag.

Sylvia Bongo og Noureddin Bongo blev begge dømt in absentia og fundet skyldige i en række anklager.

Ali Bongos hustru, hvis familie regerede det olierige centralafrikanske land med hård hånd i 55 år, var blevet anklaget for at have manipuleret sin mand til at begå underslæb med skatteydernes penge.

Hun har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Hendes søn Noureddin Bongo har for nylig i et interview med nyhedsbureauet AFP kritiseret retssagen for at være et juridisk skuespil.

Den tidligere præsident Ali Bongo blev væltet ved et militærkup i august 2023.

Han havde regeret Gabon i 14 år og blev væltet kort tid efter, at han var blevet udråbt som vinder af et præsidentvalg, som både hæren og oppositionen mente var fyldt med valgsvindel.

Ali Bongo efterfulgte sin far, Omar Bongo Ondimba, der regerede Gabon med hård hånd i næsten 42 år.

Ali Bongos hustru og søn, som begge har fransk statsborgerskab, blev anklaget for at have udnyttet den tidligere leder, der fik et alvorligt slagtilfælde i 2018, til i praksis at styre Gabon for deres egen økonomiske vindings skyld.

Efter militærkuppet blev de begge anholdt og tilbageholdt i Gabon i 20 måneder, før de i maj blev løsladt og fik lov til at forlade landet.

De hævder begge, at de blev udsat for tortur under deres fængsling.

Ti tidligere allierede af Bongo-familien er også på anklagebænken. De er anklaget for at have medvirket til underslæb af offentlige midler. Retssagen ventes at fortsætte indtil fredag.

Gabons kupleder, Brice Oligui Nguema, vandt tidligere på året præsidentvalget i det centralafrikanske kystland med 90,35 procent af stemmerne.

Nguemas største udfordrer, Alain Claude Bilie By Nze, var premierminister under Ali Bongo inden kuppet i 2023.

AFP

19 personer har mistet livet i et luftangreb mod et narkokartel i den colombianske regnskov.

Det oplyser højtstående colombianske militærofficerer tirsdag.

Angrebet var rettet mod oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater.

Ifølge admiral Francisco Cubides skete angrebet tidligt mandag morgen lokal tid. 19 personer blev dræbt, mens en person blev taget til fange og militært udstyr beslaglagt.

Luftangrebet skete ifølge Cubides, fordi oprørsgruppen planlagde et angreb på militære mål.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han gav ordre til angrebet mod EMC, der ledes af Ivan Mordisco, efter mislykkede forhandlinger om fred.

Mordisco betragtes som landets mest eftersøgte kriminelle. Petro har tidligere sammenlignet ham med den berygtede narkosmugler Pablo Escobar.

EMC afviste i 2016 at indgå en fredsaftale med den colombianske regering, efter at partisanbevægelsen Farc samme år indgik en fredsaftale og kort efter nedlagde våbnene.

Oprørsgruppen har ifølge eksperter sidenhen styrket sin position og anvender afsidesliggende områder i landet til narkotikahandel og ulovlig minedrift.

USA’s præsident, Donald Trump, har kaldt Petro for en narkohandelsleder og indførte i oktober sanktioner mod den colombianske præsident.

Trump har også opfordret ham til at “lukke” landets kokamarker og sagt, at USA ellers vil lukke dem for ham.

Petro sagde i oktober, at enhver landoperation fra USA vil være en invasion og en krænkelse af Colombias nationale suverænitet.

Trump har ikke fremlagt beviser for sin påstand om, at Petro skulle have en tilknytning til narkohandlen.

Siden Petro kom til magten i 2022 har han valgt at indlede forhandlinger med flere af narkokartellerne i Columbia i stedet for at føre en direkte krig.

Kritikere mener, at det har gjort det muligt for karteller at blomstre, erobre nye områder og producere rekordstore mængder af narkotika.

AFP

Colombias præsident, Gustavo Petro, beordrer landets sikkerhedsstyrker til at indstille udvekslingen af efterretninger med USA’s efterretningstjenester, indtil USA stopper med at angribe både i Caribien.

Det skriver præsidenten i et opslag på det sociale medie X.

– Kampen mod narkotika skal underordnes det caribiske folks menneskerettigheder, skriver Gustavo Petro.

Opslaget på X kommer som reaktion på en historie fra CNN. Ifølge det amerikanske medie vil Storbritannien heller ikke længere dele efterretninger med USA om fartøjer mistænkt for at fragte narkotika i Caribien.

Storbritannien ønsker ifølge CNN ikke at være medskyldig i amerikanske militærangreb og mener, at angrebene er ulovlige, siger kilder med kendskab til sagen til CNN.

Storbritannien har i årevis hjulpet USA med at lokalisere skibe, der mistænkes for at transportere narkotika i Caribien, så den amerikanske kystvagt kunne standse bådene, skriver CNN.

Ifølge mediet stoppede briterne med at dele efterretningerne for over en måned siden.

Rækken af angreb på bådene i Caribien og Stillehavet har ifølge nyhedsbureauet AFP kostet 76 personer livet. USA kalder dem narkoterrorister, men har ikke fremlagt beviser på, at de var smuglere.

Flere eksperter har desuden sagt, at angrebene er ulovlige henrettelser, uanset om USA har haft sikre beviser på, at de ombordværende var narkosmuglere, skriver AFP.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, mener, at der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

Han opfordrer USA’s regering til at iværksætte en undersøgelse af angrebene, sagde han tidligere på ugen i et interview med AFP.

I weekenden gennemførte det amerikanske militær ifølge USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, nye angreb. Denne gang på to både i den østlige del af Stillehavet.

Seks personer blev ifølge forsvarsministeren dræbt.

USA’s højesteret udsætter endnu en gang et krav til præsident Donald Trumps administration om fuldt ud at finansiere fødevarehjælp til 42 millioner amerikanere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trumps administration anmodede fredag højesteret om at standse en kendelse, der kræver, at administrationen finansierer fødevarehjælpen Snap midt under den føderale nedlukning.

Samme dag udsatte højesteret ordren i to dage.

Domstolens beslutning kaldes en administrativ udsættelse, og den giver en lavere domstol længere tid til at tage stilling til en anmodning fra Trumps administration.

Højesterets beslutning giver Trumps administration lov til for nuværende at tilbageholde omkring fire milliarder dollar – knap 26 milliarder kroner – til finansiering af fødevarehjælpen Snap i november.

Tirsdagens udsættelse fra Højesteret udløber torsdag.