Seneste nyheder

Folketingets formand, Søren Gade (V), skal i Udvalget for Forretningsordenen (UFO), der beskæftiger sig blandt andet med Grundloven og ministeransvar, svare på, hvorfor Folketingets Præsidium, altså Folketingets øverste ledelse, har tildelt den dømte eksminister Henrik Sass Larsen politikerpension, før Sass ellers er berettiget til den.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det er Danmarksdemokraterne, som vil have svar fra Gade.

– Vi finder det relevant, at udvalget drøfter de gældende regler for tildeling af folketingspension før tid, herunder om reglerne fortsat er tidssvarende, og om der er behov for en præcisering eller skærpelse af praksis, skriver gruppeformand Peter Skaarup (DD) ifølge Ekstra Bladet i et brev til Gade.

Skaarup henviser til “de seneste mediehistorier” i den sammenhæng. Han tilføjer, at mediehistorierne ifølge partiet har “rejst spørgsmål i offentligheden om rimeligheden og gennemsigtigheden i ordningen, og det bør derfor belyses, hvordan reglerne administreres, samt om Folketinget selv bør tage initiativ til en nærmere gennemgang”.

Enhedslisten bakker op. Det siger gruppeformand Peder Hvelplund (EL) til mediet.

Sass, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

I alt lå han inde med flere end 6200 billeder og 2200 videoer.

Heraf var 450 billeder og videoer i den groveste kategori. Her findes blandt andet billeder af børn, der udsættes for voldtægt.

De afslørende fund blev gjort, da politifolk besluttede at ransage den tidligere toppolitikers hjem på Amager både i juli 2023 og i februar 2024.

Betjentenes besøg skyldtes en henvendelse fra myndighederne i Irland. Her havde den finansielle efterretningsenhed fået et tip om, at der var købt overgrebsmateriale med kryptovaluta via en konto, som tilhørte Sass.

Han var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015, og han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 2000 til 2019.

Sass har fået udbetalt det, der hedder “førtidsfolketingspension”. Det er noget, som Folketingets Præsidium kan tildele til et tidligere folketingsmedlem, hvis denne søger, skriver Ekstra Bladet. Derefter er det op til Præsidiet at beslutte, om den skal tildeles eller ej.

Efter et angreb på får bag ulvesikret hegn syd for Ikast i Midtjylland gives der mulighed for at søge om tilladelse til at skyde en såkaldt problemulv.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Det er anden gang, der gives mulighed for at søge reguleringstilladelse efter et angreb bag ulvesikret hegn.

Første gang var i september, da der blev givet tilladelse til, at lodsejere kunne nedlægge en ulv efter angreb på får i Vestjylland.

Der blev efterfølgende givet tilladelse til, at tre landmænd kunne skyde ulven, hvis den igen forcerede eller forsøgte at forcere et ulvesikret hegn.

Der er endnu ikke blevet nedlagt en ulv, efter tilladelsen blev givet, oplyser styrelsen.

Ulveangrebet ved Ikast fandt sted tidligere på ugen. En konsulent fra Naturstyrelsen har ud fra en vurdering af de angrebne dyr, herunder bidmønsteret, vurderet, at der er tale om et ulveangreb.

– Der har været et ulveangreb på får bag et ulvesikret hegn syd for Ikast, og når en ulv angriber bag et ulvesikret hegn, lever den op til definitionen af en problemulv, siger kontorchef Jens Skovager Østergaard i en pressemeddelelse.

– Husdyrholdere i området, der har dyr bag ulvesikrede hegn, kan derfor søge om at få lov til at skyde ulven, hvis den igen forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i området, siger han.

Ministeriet for Grøn Trepart strammede i april definitionen af en problemulv, så en ulv kan klassificeres som en problemulv efter ét angreb på husdyr bag ulvesikrede hegn.

Ulvesikret hegn er mindst 1,10 meter højt og har ekstra strømførende tråde.

Husdyrholdere kan søge om tilskud til at opsætte det særligt sikrede hegn.

Tilladelsen til at skyde ulven kan gives til en ejer eller en bruger af en ejendom, der har husdyr bag ulvesikret hegn i det pågældende område.

Tilladelsen kan overdrages til en jæger og vil gælde til og med den 5. januar 2026.

Reguleringen kan foregå hele døgnet og med hjælpemidler som natkikkert, natsigte og kunstigt lys, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Demokrater i Repræsentanternes Hus har offentliggjort flere e-mails, som tyder på, at USA’s præsident, Donald Trump, har haft større kendskab til milliardæren Jeffrey Epsteins formodede overgreb, end Trump har erkendt.

Det skriver avisen The New York Times.

Mailsene er blandt andet sendt fra Epstein til hans tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

I én e-mail nævner Epstein, at Trump har tilbragt flere timer i hans hjem sammen med en af de kvinder eller piger, som Epstein har udnyttet.

Og i en anden mail skriver Epstein, at Trump “kendte til pigerne”.

Epstein skriver også i en mail om, hvordan han skal håndtere eventuelle spørgsmål fra pressen om sit og Trumps venskab, når Trump træder ind på den nationale politiske scene i USA.

Mailsene er offentliggjort af demokrater i Repræsentanternes Hus’ tilsynskomité. Komitéen fører blandt andet tilsyn med regeringen og holder øje med, at USA’s myndigheder implementerer de love, der bliver vedtaget.

Ifølge The New York Times forventes offentliggørelsen at genantænde debatten om Trump-administrationens håndtering af de såkaldte Epstein-filer.

Under valgkampen op til præsidentvalget i 2024 sagde Trump, at han ville offentliggøre filerne, som blandt andet skulle indeholde oplysninger om, hvem der har støttet eller medvirket til Epsteins forbrydelser.

Men siden sin tiltrædelse har Trump været tilbageholdende med at offentliggøre filerne, og han har påstået, at de er opdigtede.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en sag om påstået misbrug af mindreårige piger og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Lidt over et årti tidligere – i 2008 – blev Epstein dømt i en anden sag for blandt andet rufferi af en mindreårig. Han fik dengang en dom på 13 måneders fængsel, men fik lov til at afsone en stor del af tiden uden for fængslet.

Jeffrey Epstein havde gennem en årrække flere prominente bekendtskaber – herunder USA’s nuværende præsident og den nu tidligere prins Andrew af Storbritannien.

Den daværende prins Andrew er blevet beskyldt for i 2001 at have voldtaget den dengang 17-årige Virginia Giuffre, som prinsen fik kendskab til gennem Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell.

Tidligere på året begik Giuffre selvmord, og for nylig mistede Andrew sin prinsetitel på grund af sagen.

Trump har hele tiden fastholdt, at han ikke har haft kendskab til Epsteins overgreb mod piger og kvinder eller til Epsteins påståede menneskehandel.

Og af Det Hvide Hus’ pressetalsmand Karoline Leavitt bliver offentliggørelsen af e-mailsene fra Epstein affejet som et forsøg fra Demokraternes side på at skade Trumps omdømme.

– Demokraterne har selektivt lækket e-mails til de liberale medier for at skabe et falsk narrativ for at sværte præsident Trump til, siger Karoline Leavitt på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Flere kommuner har onsdag oplevet, at deres hjemmesider har været nede.

Det skriver TV 2.

Gentofte Kommune skriver på Facebook, at der er tale om hackerangreb. Det finder sted med under en uge til kommunal- og regionalvalget.

– Gentofte Kommunes hjemmeside er desværre lidt ustabil i øjeblikket. Det skyldes et hackerangreb, som også har ramt andre kommuner, virksomheder og organisationer.

– Vi beklager de gener, angrebet måtte medføre, og arbejder på højtryk for at få siden op at køre som normalt, skriver kommunen.

Rødovre Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune har ifølge TV 2 haft bøvl med deres hjemmeside.

Den russiske hackergruppe NoName057 (16) skriver på X, at den står bag hackerangreb på flere danske kommuners hjemmesider. Det skriver TV 2. Gruppen nævner i sit opslag på X flere kommuner end de ovennævnte. Også virksomheder som GN Store Nord og Gyldendal har været angrebet, skriver gruppen.

Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver til Ritzau, at styrelsen er “opmærksom på, at flere kommuners hjemmesider er ramt af nedbrud”.

– Vi er i dialog med relevante myndigheder. Vi har ikke yderligere kommentarer for nu, skriver styrelsen.

Tidligere på måneden konkluderede tre myndigheder – inklusive Styrelsen for Samfundssikkerhed – at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Samtidig lød det dog, at truslen fra russisk påvirkning og sabotage er lav. Meldingen kom fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Løbende retter hackergrupper såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa, og angrebene “understøtter Ruslands interesser”, skrev myndighederne i en trusselsvurdering.

Et dDoS-angreb sker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Der er risiko for, at de bliver lagt ned og gøres utilgængelige.

Tre migranter er druknet, efter deres båd kæntrede ud for den græske ø Davos tirsdag.

Den græske kystvagt leder onsdag stadig efter savnede i forliset. 56 personer er desuden blevet reddet.

Det oplyser kystvagten til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kystvagten bevægede personerne om bord sig hurtigt til den ene side af båden og kæntrede, da et skib fra EU’s grænseagentur Frontex nærmede sig.

Frontex kastede herefter straks redningspuder og en redningsbåd i vandet, lyder det i en udtalelse fra kystvagten, skriver Reuters.

Samme dag oplyser FN’s organisation for migration i en pressemeddelelse, at en anden båd med migranter kæntrede ud for Libyens kyst i sidste uge.

Blot syv personer blev reddet efter at have drevet rundt på havet i seks dage, og 42 er stadig savnet. Ifølge organisationen forventes de at være døde.

Dødstallet for migranter, der er druknet i det centrale Middelhav, har passeret 1000 i 2025, viser IOM’s tal.

– Det understreger det presserende behov for styrket regionalt samarbejde, udvidede sikre og regulære migrationsveje samt mere effektive sø- og redningsoperationer for at forhindre yderligere tab af menneskeliv, lyder det i IOM-pressemeddelelsen.

Det sker med jævne mellemrum, at migranter dør i et forsøg på at krydse diverse farvande.

Så sent som i september omkom mindst 50 mennesker ifølge IOM, efter en båd med sudanesiske flygtninge om bord brød i brand ud for Libyens kyst søndag.

Måneden forinden døde 90 mennesker, da en båd med hovedsageligt etiopiske migranter sank på vej til Abyan-provinsen i det sydlige Yemen.

Det oplyste yemenitiske embedsfolk og en kilde fra IOM dengang til nyhedsbureauet AFP.

I 2024 døde rekordmange mennesker på verdens migrationsruter. 8938 mennesker døde det år ifølge en opgørelse fra IOM publiceret i marts.

Dermed blev året det dødeligste år, der nogensinde er blevet registreret.

Ifølge FN-organisationen er det reelle tal sandsynligvis langt større, da mange dødsfald ikke bliver registreret.

En bus er faldet ned i en kløft i det sydlige Peru, og mindst 37 mennesker har mistet livet.

Det oplyser lokale myndigheder onsdag.

36 mennesker døde på ulykkesstedet, mens en person døde efterfølgende på hospitalet. Det siger Walther Oporto, som er regional sundhedschef i Arequipa – den sydperuanske region, hvor ulykken skete.

Oporto forklarer i et tv-interview, at bussen ramte en varevogn, hvorefter den kørte af vejen og ned i kløften.

26 mennesker bliver behandlet for deres skader efter ulykken, og tre af dem er i alvorlig tilstand. Det oplyser lokalregeringen i Arequipa.

Ulykken fandt sted tidligt om morgenen peruansk tid på motorvejen Panamericana Sur, som er en del af den større panamerikanske motorvej. Den skete i distriktet Ocona.

Der har også tidligere i år været busulykker med ganske høje dødstal i Peru.

Mindst 18 mennesker blev dræbt, da en bus på vej fra Lima til regnskoven Amazonas i juli kørte ud over en skrænt.

Og i januar styrtede en bus i en flod i Peru, hvor seks mennesker blev dræbt, og over 30 personer kom til skade.

I 2024 meldte politiet ifølge mediet Deutsche Welle om knap 3200 trafikdræbte i landet, hvor der bor omkring 34 millioner mennesker.

Til sammenligning blev 145 personer i 2024 trafikdræbt i Danmark, som har en befolkning på cirka seks millioner indbyggere.

Myndigheder i Peru har lavet en rapport, som fandt, at hensynsløshed, for høj hastighed og dårlige veje er blandt hovedårsagerne til ulykker.

Reuters

Godkendelsen til at indvinde ny olie i det endnu uåbnede oliefelt Hejre i Nordsøen trækkes tilbage.

Det har Energiklagenævnet bestemt i en ny afgørelse, efter at nævnet har behandlet en klagesag fra Greenpeace.

Dermed kan olieselskabet Ineos ikke påbegynde den nye olieproduktion, som firmaet ellers fik tilladelse til i april 2024.

Ophævelsen af tilladelsen sker, fordi Ineos ifølge Energiklagenævnet ikke har redegjort tilstrækkeligt for de afledte klimakonsekvenser ved afbrændingen af den olie og gas, man vil hente op af undergrunden.

Olieselskabet tager afgørelsen til efterretning.

Det er miljøorganisationen Greenpeace, der har indbragt sagen for klagenævnet og fået medhold.

Her er klimapolitisk leder Helene Hagel ovenud begejstret.

– Regeringen har ikke villet stoppe Hejre-feltet, men denne afgørelse sikrer, at der aldrig igen i blinde bliver åbnet nye oliefelter i Danmark, siger hun.

Det har været en faktor i Energiklagenævnets afgørelse, at offentligheden skal have indsigt i, hvilke miljø- og klimakonsekvenser et nyt olie- og gasprojekt har.

Det betragter Greenpeace som en afgørende sejr for deres kamp mod nye fossile projekter.

– Afgørelsen betyder, at både offentligheden og Christiansborg nu altid vil kende de helt konkrete konsekvenser for mennesker, klima og natur, før nye fossile projekter godkendes, siger Helene Hagel.

Konkret har Energiklagenævnet nu ophævet Energistyrelsens tilladelse og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Det betyder, at Ineos nu skal indsende nye oplysninger, og Energistyrelsen efterfølgende skal behandle sagen på ny.

Da tilladelsen blev givet i april 2024, var det forventningen, at anlægsarbejdet skulle begynde i 2025.

De første dråber olie ville ramme overfladen i 2027, og tilladelsen løb frem til 2045.

Det var anslået, at produktionen af olie fra Hejre -feltet vil stå for omkring syv procent af den samlede produktion fra danske Nordsø-felter.

11 medarbejdere er onsdag blevet afskediget hos Jyllands-Posten.

Derudover har seks medarbejdere valgt at tage imod et tilbud om frivillig fratrædelse.

Samlet set siger mediet således farvel til 17 medarbejdere.

Det oplyser Emilie Holt Vissing Christensen, der er konstitueret ansvarshavende chefredaktør, i en e-mail til Ritzau.

Blandt de fyrede er tre fotografer og fire journalister.

Fyringerne sker i forbindelse med en sparerunde på avisen, som er rod til en konflikt mellem de redaktionelle medarbejdere og ledelsen.

De journalistiske medarbejdere nedlagde arbejdet tirsdag eftermiddag i protest mod ledelsen.

– Det gør vi i protest mod den opførsel, som ledelsen har udvist i de seneste ugers forhandlinger, som vi finder uordentlig og uacceptabel, lød det i et brev fra medarbejderne om arbejdsnedlæggelsen.

Brevet kommer i forbindelse med en spareplan, som ledelsen på avisen har præsenteret. Planen fik mandag journalisterne til at skrive i et brev, at de havde mistet tilliden til avisens øverste ledelse.

– For Jyllands-Posten står i den tredje sparerunde på fire år. Og endnu en gang vil man spare kraftigt i kernen af avisen: de journalistiske medarbejdere, lød det i brevet ifølge medierne Journalisten og Mediawatch.

Efter et to timer langt møde er arbejdet onsdag eftermiddag blevet genoptaget.

Samtidig har medarbejderne sendt en udtalelse til ledelsen og fondsbestyrelsen.

Det fremgår af udtalelsen, som Ritzau har set, at medarbejderne “føler sig ført bag lyset”, og at “ledelsen fortsat bærer det fulde ansvar for den situation, vi er endt i”.

– Vi forventer, at ledelsen snarest indkalder til et møde med henblik på at genoprette tilliden og sikre langt større transparens og tydelighed om Jyllands-Postens fremtid, lyder det.

Ifølge Emilie Holt Vissing Christensen stod man med “en nødvendig opgave med at finde 16,9 millioner kroner for at ramme et ansvarligt 2026-budget”.

– Vi har de seneste uger fundet væsentlige besparelser uden om lønkroner og til det sidste forsøgt at finde løsninger, der kunne reducere det endelige antal afskedigelser yderligere.

– Vi har desværre ikke kunnet undgå dem, skriver hun i e-mailen til Ritzau.

Jyllands-Posten har i det seneste år ansat flere journalister i avisens gravergruppe og samtidig hyret flere til at lave podcast, skriver Journalisten.

Men i slutningen af oktober meldte ledelsen så ud, at der var behov for at finde besparelser for “et tocifret millionbeløb”.

En thailandsk soldat har skudt og dræbt en cambodjansk civil person ved de to landes grænse onsdag.

Det hævder Cambodjas premierminister, Hun Manet, i et opslag på Facebook ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere samme dag krævede Thailands udenrigsministerium en undskyldning fra Cambodja, efter at fire thailandske soldater blev såret af en landmine mandag.

Ministeriet hævdede, at minerne var nylagte af Cambodja – men den beskyldning har Cambodja efterfølgende afvist.

Thailand satte tirsdag en våbenhvileaftale indgået i oktober med nabolandet på pause.

Det oplyste Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer efter landmineeksplosionen i grænseområdet.

Forsvarsministeren tilføjede desuden, at Thailand vil stoppe udleveringen af 18 cambodjanske soldater.

Ifølge våbenhvileaftalen skulle de to lande begynde at fjerne tunge våben og landminer fra grænsen. Det skrev nyhedsbureauet AP mandag.

Inden våbenhvilen fra oktober, som de to lande underskrev i overværelse af USA’s præsident, Donald Trump, havde de to nabolande allerede i slutningen af juli indgået en midlertidig våbenhvileaftale.

Det skete efter en længere periode med konflikt i grænseregionen.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, udtalte sig mandag i kritiske vendinger om landmineeksplosionen på et pressemøde.

– Selv om vi troede, at truslen mod national sikkerhed var blevet mindre, så er den faktisk forøget, sagde Charnvirakul ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cambodjas udenrigsministerium meldte mandag, at man var dybt bekymret over den thailandske reaktion, og at landet fortsat ville arbejde for at implementere aftalen. Det skrev AFP.

Der var ikke tale om ærekrænkelse og en krænkelse af privatlivets fred, da det spanske magasin Lecturas bragte en serie af billeder af tv-personligheden Genoveva Casanova og kong Frederik.

Det har en dommer afgjort onsdag, og Casanovas sag mod Lecturas er derfor blevet afvist, skriver Lecturas selv.

Billederne i sagen er fra en historie, som Lecturas bragte i 2023.

Her kunne man blandt andet se Casanova gå tur i den spanske hovedstad, Madrid, med kong Frederik, der på det tidspunkt var kronprins.

Kongehuset siger til Ritzau, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det har været linjen fra kongehuset gennem hele forløbet, som tog sin begyndelse i november 2023, hvor Lecturas offentliggjorde billederne af kronprinsen og den mexicanske tv-personlighed, som også har arbejdet som skuespiller og model.

Det blev antydet, at der var en romantisk forbindelse mellem de to.

Det har Genoveva Casanova, der i dag er 49 år, afvist. Kong Frederik har ikke udtalt sig om sagen.

Billederne fra Madrid viste en gåtur i en park og også billeder af de to hver for sig, som ifølge Lecturas blev taget foran Casanovas lejlighed.

De blev desuden ifølge magasinet begge set gå ind i opgangen og senere komme ud igen, hvorefter de blev set sætte sig ind i den samme bil.

Fra Genoveva Casanovas side har det lydt, at det var en krænkelse af hendes privatliv at bringe billederne. Hun mener samtidig, at hendes omdømme led uoprettelig skade.

Derfor sagsøgte hun Lecturas med et krav om erstatning på en million euro svarende til små 7,5 millioner kroner.

Men dommeren i sagen mener altså, at magasinet var berettiget til at bringe billederne.

Begge personer var kendt i offentligheden, og mødet mellem dem havde både en social og politisk relevans, står der i afgørelsen ifølge Lecturas.

Tilbage i november 2023 var kong Frederik stadig kronprins. Han besatte tronen nogle få måneder senere i januar 2024, efter at dronning Margrethe i sin nytårstale havde sagt, at hun ville abdicere.

Sangeren Mø har besluttet at aflyse alle sine koncerter året ud efter konsultation med sin læge.

Det skriver hun i en såkaldt story, der er en kort video, som er tilgængelig i 24 timer, på det sociale medie Instagram.

Mø – med det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen – er i gang med en europæisk turné. Hun forventer, at alle planlagte koncerter i 2026 vil ske som planlagt.

– Det her har ikke været en nem beslutning. At optræde for jer betyder alverden for mig, men jeg har brug for tid til at hvile og komme mig helt, før jeg vender tilbage til scenen, skriver hun i opslaget.

På nuværende tidspunkt fremgår det af Møs tourplan, at hendes næste koncert er 14. november i Zürich i Schweiz efterfulgt af fire andre koncerter i 2025, som tilsyneladende aflyses.

Alle, der har købt billetter til de aflyste koncerter, kan få pengene refunderet, oplyser Mø i sit opslag.

– Tak for jeres kærlighed, tålmodighed og forståelse, skriver Mø videre.

Mø fik sit store gennembrud i 2013 med nummeret “Pilgrim”, som blev fulgt op af hendes debutalbum, “No Mythologies To Follow”, året efter.

I 2015 fik den fynskfødte stjerne sit internationale gennembrud, da hun var med til at skabe Major Lazers megahit “Lean On”, som hun også lagde vokal til.

De fortsatte samarbejdet på nummeret “Cold Water”, som også havde verdensstjernen Justin Bieber på.

Mø har siden “No Mythologies To Follow” fra 2014 udgivet albummerne “Forever Neverland” fra 2018, “Motordrome” i 2022 og senest “Plæygirl” i foråret i år.

Efter Mø havde fået sit globale gennembrud for mere end ti år siden, måtte hun også trække stikket i en rum tid.

Hun følte, hun kørte i en dødsdrom – en cylinderformet manege, hvor motorcykel-artister suser rundt på den høje, lodrette indvendige væg. Det blev til den engelske titel på hendes tredje album, “Motordrome”, hvor hun satte ord gennem musikken på perioden.

Det fortalte hun i et internationalt interview med erhvervsmediet Business Insider kort efter udgivelsen af “Motordrome” i 2022.

– Jeg var fanget i denne her idé om, at jeg var nødt til at blive ved, og at jeg ville miste alt det, jeg havde, hvis jeg stoppede op og tog noget tid for mig selv, sagde hun dengang.

Derudover tilføjede hun, at man burde hylde at være sårbar og have brug for en pause.

Den danske film “Mango” med Josephine Park og Dar Salim er den mest sete ikkeengelsksprogede film på streamingtjenesten Netflix.

Det viser en liste på Netflix’ hjemmeside.

Ifølge streamingtjenesten har den danske film, der havde premiere i fredags, 5,8 millioner visninger.

Det giver “Mango” en førsteplads foran filmene “The woman in the line” fra Argentina og Spanien og “Baramulla” fra Indien på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Filmen foregår i Malaga i Spanien, hvor hotelchefen Lærke, der er spillet af Josephine Park, skal stå i spidsen for et luksushotelprojekt, som skal opføres på en mangoplantage.

Projektet møder modstand, da hun møder den danske ejer af farmen Alex, som spilles af Dar Salim.

Filmen er instrueret af Mehdi Avaz, der har formået at toppe Netflix-listen for tredje gang.

Det samme gjorde hans tidligere film “Toscana” med komiker og skuespiller Anders Matthesen og filmen “A beautiful life” med sangeren Christopher i hovedrollen.

Filmen “Mango”, der nu ligger i toppen hos Netflix, har fået lunkne anmeldelser.

Flere anmeldere har kvitteret med tre ud af seks stjerner. Det gælder blandt andet filmmagasinet Ekko og Soundvenue.

Soundvenue bemærker, at det føles som at være “taget som gidsel i en discountudgave af “Stolthed og fordom” – en 2025-version, vel at mærke”.

Her lyder det videre, at man som seer ikke på noget tidspunkt “ægte er revet med”.

Anmelderen lægger dog vægt på, at det ikke er skuespillernes skyld, da de alle er “udmærkede”.

Også Ekko bemærker, at hovedrollerne Park og Salim er dygtige skuespillere.

– “Mango” har kort sagt mange af de ting, som en film af dens art skal bruge, men kun få af dem opnår den ønskede effekt, skriver filmmagasinets anmelder.

En ansat i SuperBrugsen i Højby i Odsherred straffes med fængsel i fem år, efter at han 15. juli stjal en pakke med et kilo kokain, som han fandt i en banankasse i forbindelse med sit job.

Sådan lyder dommen i Retten i Holbæk onsdag.

Han straffes for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod et betydeligt vederlag.

Den 38-årige mand blev anholdt på sin arbejdsplads 15. juli i år, hvor politiet fandt et kilo kokain i hans bils bagagerum.

Politiet foretog anholdelsen på et tidspunkt, hvor det havde fundet en større mængde kokain i flere af Coops forretninger både i Vestsjælland og i Nordsjælland. Narkoen var skjult mellem bananer.

I retten hævdede manden, at han troede, at pakken indeholdt hash.

4.785.895 vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget 18. november.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet onsdag i en pressemeddelelse.

Det samlede antal vælgere inkluderer 17-årige borgere, der på valgdagen er fyldt 18 år, og som opfylder de øvrige krav for at kunne stemme.

Vælgertallet, som er opgjort tirsdag, er foretaget på baggrund af udtræk fra CPR-registret. Tallet kan dog ændre sig frem til valgdatoen på grund af eksempelvis flytninger og dødsfald.

481.172 af de stemmeberettigede er udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. Heraf er 281.316 fra andre lande i EU, Norden og Storbritannien.

Modsat til et folketingsvalg er det ikke et krav at have et dansk pas for at stemme til kommunal- og regionalvalget.

Enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i en kommune, kan stemme til kommunal- og regionalvalget. Men personer, der ikke er statsborgere i et EU-land eller i Island, Norge eller Storbritannien, skal dog have haft fast bopæl de forudgående fire år i Danmark.

Ved det seneste kommunal- og regionalvalg i 2021 var der ifølge Danmarks Statistik 4.671.386 stemmeberettigede. Stemmeprocenten var 67,21 procent ved valget.

Mens tirsdag 18. november er dagen, hvor vælgerne møder på skoler og andre valgsteder for at sætte kryds, så kan der allerede brevstemmes.

Det har man kunnet siden 7. oktober, og der kan brevstemmes indtil 14. november i alle 98 kommuner landet over. Typisk på biblioteker eller hos Borgerservice.

Går det som ved det seneste kommunalvalg, vil et stigende antal vælgere benytte netop den mulighed. Ved valget i 2021 blev 10,1 procent af stemmerne afgivet før valgdagen mod 5,7 procent i 2017.

Vindmølleproducenten Vestas vil skære i antallet af kontormedarbejdere på globalt plan med 900 ved udgangen af året sammenlignet med i august.

Herunder vil antallet af primært kontoransatte i Danmark blive skåret med 190.

Det oplyser Vestas til MarketWire.

– Vestas oplever fortsat solid økonomisk fremgang, og vi gennemgår løbende vores organisation for at sikre, at vi arbejder på den mest optimale måde. Det indebærer forenkling af processer, forbedring af effektiviteten og tilpasning af dele af forretningen, siger PR-chef Claes Lautrup Cunliffe til mediet.

Den samlede reduktion svarer til omkring to procent af Vestas’ globale arbejdsstyrke.

Vindmølleproducenten oplyser desuden til MarketWire, at den siden samme tid sidste år har øget sin globale arbejdsstyrke med over 3500 medarbejdere. I Danmark er antallet af medarbejdere vokset med over 600, lyder det.

Nedskæringer i stillinger sker som en kombination af, at nogle frivilligt fratræder deres stilling, mens andre vil blive afskediget, og at der desuden vil være eksterne konsulenter, som Vestas stopper samarbejdet med.

Vindmølleproducenten gik ind i 2025 med en aktie, der var på sit laveste niveau i fem år.

Men i løbet af året er det gået opad, og især efter det seneste kvartalsregnskab har investorerne fået smag for Vestas-aktien.

Regnskabet for tredje kvartal viste en omsætning på mere end 5,3 milliarder euro eller 40 milliarder kroner.

Endnu vigtigere var indtjeningen, som var blevet fordoblet sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2024.

Mens Vestas dengang havde tjent 127 millioner euro, lød indtjeningen i tredje kvartal i år på 304 millioner euro. Det svarer til knap 2,3 milliarder kroner.

Da Vestas den 5. november præsenterede regnskabet, sendte investorerne aktien i vejret med 14,8 procent. Ser man på hele 2025 indtil videre, er aktien oppe med tæt på 55 procent.

Investorerne i det danske solcelleselskab Better Energy har onsdag godkendt selskabets rekonstruktionsplan i Sø- og Handelsretten.

Det skriver Better Energy i en pressemeddelelse.

Selskabet gik i rekonstruktion i december 2024 for at undgå en konkurs.

Som en del af redningsplanen har investorerne sagt ja til, at Better Energys tilbagebetaling af gæld bliver sat på pause i fem år.

Det skal give Better Energy mulighed for at genopbygge driften og styrke den langsigtede økonomi, lyder det.

– Ordningen afspejler en fælles forpligtelse til en kontrolleret og værdibevarende genopbygning, skriver Better Energy.

Selskabets samlede gæld er på 3,4 milliarder kroner. Det skriver Finans på baggrund af rekonstruktionsplanen, som er blevet sendt til Sø- og Handelsretten.

Better Energys forretningsmodel har været at opføre solcelleparker og herefter frasælge halvdelen af ejerskabet for at skaffe kapital til nye parker.

I løbet af 2025 har selskabet fortsat driften af sine eksisterende solcelleparker og færdiggjort yderligere fem parker.

Markedet for grøn energi har været udfordret i en periode, hvor renterne er steget, og forsyningskæder har været under pres.

Samtidig er efterspørgslen på strøm ikke vokset i takt med udbuddet, hvilket har givet lavere strømpriser end ventet.

Som en del af restruktureringen har Better Energy ændret sin strategi fra selv at investere i nye energiprojekter til en servicebaseret forretningsmodel.

Det skal give mere forudsigelige indtægter og udgifter uden den direkte risiko forbundet med investeringer i grøn energi, lyder det.

Flere parter har haft penge i klemme i Better Energy. Det gælder blandt andet Sydbank, hvor selskabet har lånt penge.

I forbindelse med bankens årsregnskab, som blev offentliggjort i februar, lød det, at man havde været nødt til at lave en nedskrivning på 446 millioner kroner som følge af Better Energys rekonstruktion.

Også den statslige pensionsfond ATP har tabt et trecifret millionbeløb.

Danske landmænd oplever, at deres malkekøer mistrives og giver mindre mælk i forbindelse med brugen af det klimavenlige foderstof Bovaer.

Det har en række mælkeproducenter berettet i en spørgeundersøgelse, der er foretaget af landbrugets egen forskningsvirksomhed – Seges Innovation -fremgår det i et notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Seges Innovation har modtaget besvarelser fra 400 landmænd, hvoraf 300 bruger Bovaer, der er et stof, som tilsættes køernes foder og nedbringer deres udledning af drivhusgasser.

Omkring halvdelen svarer, at de har oplevet så store udfordringer i forbindelse med Bovaer, at de har reduceret brugen.

Det helt konkrete tal for, hvor mange der har oplevet udfordringer, fremgår ikke af notatet.

Det blev lovpligtigt i 2025 for danske konventionelle landmænd at reducere udledning af metan fra malkekøer.

Metan er en drivhusgas, der udledes af køer som en del af fordøjelsesprocessen.

Reduceringen kan enten ske ved at tilsætte Bovaer i foderet i 80 dage i løbet af året eller ved at tilføje mere fedt i foderet hele året.

Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at bruge Bovaer ifølge Seges Innovation.

Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er ikke valideret i forhold til, om de oplevede udfordringer reelt skyldes fodring med Bovaer eller har andre årsager.

Men halvdelen af respondenterne, som reducerede brugen af Bovaer efter problemer, oplevede, at udfordringerne ophørte efterfølgende.

Der er 1547 besætninger i Danmark, der er berettiget til at søge om kompensation for at opfylde kravet fra landbrugsaftalen om metanreducerende foder.

Det viser tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) oplyser i et skriftligt svar, at han tager landmændenes oplevelser alvorligt.

– For mig er det helt afgørende, at det ikke går ud over dyrene, når vi tager nye virkemidler i brug i landbruget, lyder det fra ham.

Han henviser til en vejledning fra Fødevarestyrelsen, der beskriver mulighederne for at undtage dyr, hvis man oplever udfordringer.

Norske mælkegårde har onsdag besluttet at sætte brugen af Bovaer på pause som følge af meldingerne om problemer med danske mælkekøer.

Det oplyser mælkeleverandøren Norsk melkeråvare i en pressemeddelelse.

Leverandøren oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er dokumenteret negative effekter med brugen af Bovaer i Norge. Beslutningen er taget ud fra et miljøprincip om at tage forebyggende handling.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, opfordrer til, at Danmark følger Norges eksempel og laver et straksforbud mod Bovaer.

– Bovaer skulle aldrig være blevet introduceret i det danske landbrug som led i den grønne trepart. Det har intet med klimahandling at gøre, men nærmere dyrplageri, lyder det fra hende.

Hun mener i stedet, at landbrugets problem er for mange køer, hvilket man bør reducere og “få dyrene på græs”.

Fodertilsætningsstoffet Bovaer blev testet og godkendt af EU, inden det blev pålagt de danske landmænd.

Her har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet konkluderet, at det ikke har skadelige virkninger på malkekøers sundhed.

Også danske Arla har kørt forsøg med brug af Bovaer i foderet, uden at det viste problemer for køernes dyrevelfærd.

Kunderne foretager oftere et køb hos Matas, og størrelsen på de enkelte køb bliver gradvist større.

Det er med til at få omsætningen hos Matas til at vokse med fem procent til 1,95 milliarder kroner i andet kvartal.

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal i regnskabsåret 2025/2026, som dækker månederne juli, august og september.

I kvartalet har der været i alt 8,8 millioner transaktioner i Matas-koncernen, som inkluderer både Matas og den svenske skønhedskæde Kicks.

Det er cirka 200.000 flere end i samme kvartal året før.

Samtidig købte hver enkelt kunde for flere penge. I andet kvartal var det gennemsnitlige køb på 217 kroner, hvilket er to procent mere end året før, når man justerer for valutaudsving.

– Vi vokser i et marked præget af usikkerhed, fordi vi har de rette varer på hylderne og et univers, kunderne elsker at bruge. Vi får løbende nye brands ind, og vi formår at ramme det, der trender, siger topchef Gregers Wedell-Wedellsborg i en pressemeddelelse.

I regnskabet uddyber han desuden, at kvartalet også har været præget af modvind. Blandt andet udsving i valutakurser og en varm sommer i Sverige, som fik færre til at gå i shoppingcentre.

Mens omsætningen stiger, er indtjeningen på niveau med samme kvartal året før. Efter skat har Matas tjent 24 millioner kroner.

Matas købte svenske Kicks i sommeren 2023. På det tidspunkt havde Kicks over 200 butikker i Sverige, Norge og Finland samt nethandel i de tre lande.

I dag har Matas-koncernen knap 500 butikker på tværs af Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Det er tidligere blevet meldt ud, at Gregers Wedell-Wedellsborg stopper som topchef i Matas for at skifte til en ledende stilling i en virksomhed uden for de nordiske lande.

Tirsdag eftermiddag meddelte koncernen, at finansdirektør Per Johannesen Madsen skal være midlertidig topchef, indtil en ny topchef er på plads. Han overtager posten 15. november.

En 33-årig mand, som blev anholdt efter en brand på udrejsecenteret Kærshovedgård, har over for politiet erkendt at have startet branden.

Det oplyser efterforskningsleder fra lokalpolitiet i Herning Lars Boe Larsen til Herning Folkeblad og TV Midtvest.

Manden har afvist, at han havde til hensigt at skade nogen med branden, oplyser efterforskningslederen ifølge Herning Folkeblad.

Den sigtede fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør.

I grundlovsforhøret erkender den sigtede mand ifølge TV Midtvest, at han har sat ild til servietter og tøj på Kærshovedgårds omsorgsafdeling, som er en afdeling for beboere, der har særligt behov for pleje og omsorg.

Manden bor på afdelingen grundet en PTSD-lidelse, som han får behandling for, skriver mediet.

Politiets sigtelse drejer sig om, at manden har udsat de andre beboere for fare i forbindelse med branden.

Ifølge TV Midtvest endte grundlovsforhøret med, at manden blev varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. Det betyder, at hans fængsling ikke skal foregå i et arresthus.

Han protesterede ikke mod varetægtsfængslingen.

33 ud af de cirka 235 beboere på udrejsecenteret skal genhuses. Det oplyste politiet tirsdag.

Ingen kom til skade i forbindelse med branden.

Onsdag skal brandteknikere arbejde på stedet. De skal forsøge at finde en brandårsag, siger Lars Boe Larsen til Herning Folkeblad.

Udrejsecenter Kærshovedgård ligger sydøst for Ikast i Midtjylland og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

En sag om en potentielt ulovlig søgning i mails fra byrådsmedlemmer i Rudersdal Kommune har fået et nyt kapitel.

En whistleblower, der har fortalt om søgningen, har politianmeldt kommunaldirektør Birgitte Lundgren og vicekommunaldirektør Thomas Bille.

Det skriver Sjællandske Nyheder onsdag.

Whistlebloweren mener, at de to har begået brud på tavshedspligten og embedsmisbrug.

Det er ikke den eneste politianmeldelse i sagen, som strækker sig helt tilbage til januar 2024, og som for nylig er blusset op igen op til kommunalvalget.

Den 3. november fortalte Venstres borgmesterkandidat i Rudersdal, Jens Kloppenborg, at han havde meldt den nordsjællandske kommune til politiet.

Sagen har sit udspring i en rapport om en krænkelsessag på en af kommunens skoler, som blev lækket til TV 2 i begyndelsen af 2024.

Det fik forvaltningen til at iværksætte en søgning i byrådspolitikernes mails, skriver DR, som har set dokumentation for en søgning, hvor “TV2.dk” indgår.

Den scanning er ulovlig, vurderer Frederik Waage, professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

– Efter min opfattelse er kommunalforvaltningen ude på meget dybt vand i det her tilfælde, fordi man agerer som politi, og man foretager en selvstændig efterforskning, siger han til DR.

Onsdag bliver der afholdt et møde, hvor byrådspolitikerne bliver orienteret om sagen.