Seneste nyheder

Tre mistænkte i en sag om voldtægt af en yngre kvinde i Køge er blevet løsladt efter at have været varetægtsfængslet i næsten seks måneder.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Sagens efterforskning har været vanskelig, skriver politikredsen torsdag i en mail til Ritzau.

De tre har nægtet sig skyldige. De blev løsladt tirsdag, oplyser politiet. Mændenes varetægtsfængsling stod til at udløbe torsdag.

Nu skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at rejse en tiltale mod mændene.

– Der er foretaget endelig afhøring af den forurettede i sagen, hvorfor der nu ikke længere er grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Grundlaget for varetægtsfængslingen var, at de sigtede på fri fod kunne påvirke andre og på anden måde ødelægge efterforskningen.

Tidligt om morgenen 13. maj anmeldte kvinden til politiet, at hun var blevet voldtaget i en lejlighed på Gymnasievej i Køge.

Mistanken var, at flere mænd havde voldtaget kvinden, der var påvirket af alkohol og stoffer, har politiet tidligere sagt. Politiet udsendte en opfordring til de mænd, der havde været i lejligheden, om at melde sig.

– Der er sikret og undersøgt mange tekniske spor fra gerningsstedet, som politiet har afventet nærmere undersøgelse af, oplyser politiet i mailen.

Den prorussiske hackergruppe NoName057 (16) skriver torsdag morgen på beskedtjenesten Telegram, at den vil demonstrere, hvilke konsekvenser det har at ignorere cybersikkerhed.

Gruppen indleder opslaget med at skrive, at Forsvarsministeriet for nylig har givet yderligere støtte til Ukraine i form af den 28. donationspakke på 1,4 milliarder kroner.

– Vi demonstrerer tydeligt og på vores egen måde konsekvenserne af at ignorere cybersikkerhed, lyder det i opslaget efterfulgt af en djævle-emoji.

I opslaget nævner gruppen specifikt borger.dk, Transportministeriet og Terma.

Det samme opslag ligger på hackergruppens X-profil.

Terma er en dansk forsvarsvirksomhed, som blandt andet producerer dele til kampfly.

Torsdag kort før klokken 10.00 kan man tilgå alle tre hjemmesider. Tidligere på morgenen var i hvert fald Termas hjemmeside nede i en periode.

I løbet af onsdag var flere danske kommuners hjemmesider nede. Det skrev TV 2.

Ifølge mediet gjaldt det blandt andet Rødovre Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune.

Også Gentofte Kommune skrev onsdag på Facebook, at hjemmesiden var ustabil efter det, kommunen kaldte et hackerangreb.

NoName057 (16) skrev også om de danske hjemmesider på X. Her lød det, at gruppen fortsatte sin “gåtur rundt i Danmark”.

Også GN Store Nord og Gyldendal blev nævnt i opslaget onsdag.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyste onsdag til Ritzau, at den var opmærksom på, at flere kommuners hjemmesider var ramt af nedbrud.

Tidligere i november lød det fra tre myndigheder, herunder Styrelsen for Samfundssikkerhed, at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Formålet med angrebene er ifølge vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen at skabe usikkerhed.

– Hensigten er først og fremmest at skabe utryghed og usikkerhed og få befolkningen til at stille spørgsmål ved myndighedernes håndtering, sagde hun onsdag.

Den tidligere prins Andrew, der nu hedder Andrew Mountbatten Windsor, skrev til Jeffrey Epstein, han ikke kunne klare mere, da en britisk avis i 2011 stod til at offentliggøre en historie om forbindelse mellem de to.

Det viser en nylig offentliggjort e-mail ifølge BBC.

Mailen er blot én af 20.000 sider med dokumenter, som blev offentliggjort af Repræsentanternes Hus’ Tilsynsudvalg onsdag.

– Hvad er alt det her? Jeg ved ikke noget om det her! Du må SIGE det, vær så venlig. Det her har INTET med mig at gøre. Jeg kan ikke klare mere af det her, skrev Windsor.

Tilsynsudvalget fører blandt andet tilsyn med regeringen og holder øje med, at USA’s myndigheder implementerer de love, der bliver vedtaget.

Udvalget er i gang med at efterforske finansmanden Epsteins forbrydelser. Han begik selvmord i 2019, mens han var varetægtsfængslet og anklaget for at skaffe mindreårige piger til prostitution.

Den tidligere prins modtog i sidste uge en anmodning fra USA’s kongres om at deltage i en høring angående hans venskab med den afdøde seksualforbryder.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Anmodningen er fremsendt skriftligt og er blevet offentliggjort, efter at kong Charles officielt fratog Andrew prinsetitlen.

Dansk politi har deltaget i opklaringen af en planlagt kidnapning af en albansk narkohandler. Det oplyser Europol, det europæiske politisamarbejde, torsdag.

De mistænkte i sagen er lettiske statsborgere, og nogle af dem har fået militær træning i den franske fremmedlegion.

Sagen er tegn på en alarmerende tendens, som er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, lyder det fra Europol.

Nemlig at flere med militær baggrund stiller sig til tjeneste for den organiserede kriminalitet.

Ukrainere trænet af amerikanske styrker og russiske lejesoldater vender tilbage fra fronten og bruger deres særlige evner på vegne af kriminelle grupper, lyder vurderingen fra Europol.

Mens krigen i Ukraine fortsætter, vil europæiske lande muligvis blive konfronteret med “et øget antal af disse veltrænede personer som involverer sig i kriminelle aktiviteter,” skriver Europol.

I den konkrete sag skete der anholdelse af fire mistænkte, da politiet i Storbritannien, Frankrig, Letland og Danmark gik i aktion onsdag.

Tidligere er to andre blevet dømt i Tyskland, skriver Europol om kidnapningsforsøget.

Det tiltænkte offer skulle berøves friheden, fordi han af sine rivaler var mistænkt for at have stjålet flere ton hash.

Den danske designvirksomhed Bolia har i løbet af det seneste år åbnet nye butikker og øget sit møbelsalg.

I regnskabsåret 2024/2025 har Bolia således haft en vækst i omsætningen på 14 procent til 1,6 milliarder kroner.

Det skriver Bolia i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet.

Omsætningen er den højeste i Bolias historie.

I løbet af regnskabsåret har virksomheden åbnet otte nye butikker i Tyskland, Schweiz, Frankrig og Spanien, lyder det.

– Det seneste år har vi foretaget betydelige investeringer i designudvikling, bæredygtige initiativer og ekspansion – herunder nye Bolia flagship-butikker på attraktive beliggenheder i store europæiske byer, siger Bolias topchef, Lars Lyse Hansen, i pressemeddelelse.

I perioden har Bolia haft et driftsoverskud på 31,1 million kroner. Det er ni procent mere end året før, oplyser virksomheden.

Bolia er en dansk møbel- og designvirksomhed, som blev grundlagt i Aarhus i 2000.

Virksomheden er i dag ejet af Lars Larsen Group, som også ejer blandt andet Jysk, Ilva og Seng.

Bolia har planer om at fortsætte med at udvide forretningen ved at åbne nye butikker.

Ifølge Lars Lyse Hansen vil virksomheden i løbet af det kommende år fortsætte ekspansionen i Frankrig, Tyskland, Sverige, Schweiz og Østrig.

Samtidig vil den åbne sin første butik i Storbritannien.

Siden Bolia begyndte at offentliggøre sin omsætning i regnskabsåret 2014/2015, er salget vokset hvert år undtagen i 2022/2023.

På ti år er omsætningen tæt på tredoblet fra 593 millioner kroner til 1624 millioner kroner.

Regeringen ønsker at udvide opholdsforbuddet for bandemedlemmer, så de ikke længere skal kunne bosætte sig i nabokommuner, hvis de har fået opholdsforbud i en kommune. Samtidig vil regeringen sætte ind over for kriminelle familier, hvor kriminaliteten går i arv.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Bander er en pestilens for samfundet, og jeg kan godt forstå, hvis borgere bliver utrygge, når dømte bandemedlemmer bosætter sig i ens nabolag, siger han i en skriftlig kommentar.

– Derfor vil vi blandt andet udvide opholdsforbuddet, så bandemedlemmer ikke bare kan flytte til nabokommunen og fortsætte med at bedrive deres uacceptable handlinger derfra, siger han.

Baggrunden for forslaget er blandt andet erfaringer fra Kerteminde Kommune, som er blevet afdækket af blandt andre TV 2 Fyn.

I Kerteminde har man oplevet en tilstrømning af bandemedlemmer fra nabokommunen Odense.

Det kan være sket, fordi bandemedlemmer er blevet idømt et opholdsforbud, hvorefter de bosætter sig i nærheden af gruppens tilholdssted, for eksempel i nabokommunen.

Justitsministeriet afventer i øjeblikket en tilbagemelding fra Straffelovrådet, der er ved at undersøge, om de gældende regler i straffeloven om opholdsforbud bør ændres, så en forbudszone eksempelvis kan udvides.

Regeringen ønsker desuden at give politiet mulighed for at dele oplysninger med kommunerne om et barns tilknytning til en kriminel familie.

Det skal ske i SSP-samarbejdet, som er et samarbejde mellem skoler, de sociale myndigheder og politiet.

– Det er et stort svigt, hvis vi passivt ser til, at kriminalitet går i arv fra generation til generation i dybt kriminelle familier. Derfor vil vi også gøre det klart, at politiet har mulighed for at dele oplysninger med de relevante myndigheder, hvis et barn har tilknytning til en kriminel familie.

– De informationer vil eksempelvis kunne indgå i kommunens samlede oplysningsgrundlag, for en vurdering af hvorvidt barnet eller den unge har brug for hjælp og støtte, herunder anbringelse uden for hjemmet, efter barnets lov, siger Peter Hummelgaard.

Regeringen vil inden udgangen af i år præsentere en samlet pakke med forslag til, hvordan indsatsen mod bandekriminalitet og kriminelle familier kan blive styrket.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har sat navn på de første atleter, der skal repræsentere de rødhvide farver ved næste års vinter-OL i Milano og Cortina d’Ampezzo.

Det er curlingkvindernes trup, der er udtaget, og her er der givet genvalg til den samme besætning, som var med ved vinterlegene i Beijing i 2022.

– Curlingholdet har præsteret på et meget højt niveau den seneste tid, hvor det er blevet til mange gode resultater, siger sportsdirektør i Team Danmark Lars Balle Christensen.

– Sammen med forbundet har vi givet mulighed for, at de har kunnet øge deres træningsmængde, og holdet har gennemgået en positiv udvikling, så jeg glæder mig til at se dem på isen i Italien om få måneder.

Truppen består af skipper Madeleine Dupont, søsteren Denise Dupont, Mathilde Halse, My Larsen og Jasmin Lander Holtermann. Der er fire på banen ad gangen og en reserve.

Curlingkvinderne kvalificerede sig i marts til næste års OL.

– Det er første gang, vi har prøvet at være kvalificeret til OL så tidligt, og det giver en fantastisk ro og selvtillid at vide så tidligt i processen, at holdet er klar til OL, siger skipper Madeleine Dupont.

DIF håber, at Danmark ender med at sende omkring 40 atleter til Italien. Foruden curlingkvinderne er ishockeyherrerne også kvalificeret, og dermed er Danmark allerede sikret 30 deltagere.

Ved legene i Beijing i 2022 sendte Danmark 62 atleter. Forskellen skyldes primært, at det kvindelige ishockeylandshold ikke er med denne gang.

Vinter-OL løber fra 6. februar til 22. februar.

Zealand Pharma har besluttet at sætte udviklingen af lægemiddelkandidaten dapiglutid på pause.

Det skriver det danske medicinalselskab i regnskabet for tredje kvartal, der er landet torsdag morgen.

Dapiglutid er en lægemiddelkandidat til behandling af svær overvægt.

Et såkaldt fase 1b-studie fra juni viste, at dapiglutid gav et vægttab på 11,6 procent efter 28 uger.

– Udviklingen af dapiglutid er blevet sat på pause som led i en aktiv porteføljestyring, hvor investeringerne fokuseres på programmer med det største potentiale for klinisk differentiering og langsigtet værdiskabelse, skriver Zealand Pharma i regnskabet.

Selskabet havde i tredje kvartal en omsætning på 49,6 millioner kroner. Det er en fremgang sammenlignet med året inden, hvor omsætningen lød på 4,4 millioner kroner.

Samtidig steg driftsomkostningerne til 510,9 millioner kroner fra 360,4 millioner kroner sidste år.

Før skat endte Zealand Pharma med et underskud på 366,7 millioner kroner. I samme periode sidste år tabte selskabet 266,4 millioner kroner før skat.

I forbindelse med regnskabet indsnævrer selskabet sine forventninger til driftsomkostningerne, som nu lyder på mellem 2,0 og 2,3 milliarder kroner.

Tidligere forventede Zealand Pharma driftsomkostninger for mellem 2,0 og 2,5 milliarder kroner.

Indsnævringen hænger sammen med pausen i udviklingen af dapiglutid.

Det var ifølge mediet MarketWire planlagt, at dapiglutid skulle sendes i et fase 2b-studie i løbet af 2025, men det er ikke længere tilfældet.

Ifølge Per Hansen, som er investeringsøkonom i Nordnet, har Zealand Pharma endnu ikke indgået en partnerskabsaftale om dapiglutid.

Zealand Pharma forsker og udvikler lægemidler til behandling af for eksempel fedme.

Selskabet har base i København og blev grundlagt i 1998.

Kvindelige kommunalpolitikere oplever fortsat oftere end deres mandlige kolleger at få uønskede kommentarer om deres udseende eller blive kaldt nedværdigende navne.

Det viser en undersøgelse, som videnscenteret Kvinfo har lavet.

I undersøgelsen svarer 40 procent af de kvindelige kommunalpolitikere, at de har været udsat for uønskede kommentarer om deres krop og udseende.

Det samme gælder 12 procent af de mandlige kommunalpolitikere.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af et spørgeskema, som Kvinfo har sendt ud til 2418 nuværende kommunalpolitikere valgt i 2021.

399 personer har besvaret hele spørgeskemaet. Heraf udgør kvinderne 53 procent af svarpersonerne, mens mændene udgør 47 procent.

Henriette Laursen, som er direktør i Kvinfo, mener, at det er bekymrende, at politikere oplever grænseoverskridende adfærd, når de deltager i demokratiet.

Det kan nemlig betyde, at særligt kvinder og minoriteter afstår fra at deltage i politik.

– Det er på tide, at vi arbejder med sammenhængen mellem sexisme og seksuel chikane og den lave repræsentation af kvinder og minoriteter i lokalpolitik, siger hun i en pressemeddelelse.

I rapporten skriver Kvinfo, at forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane primært udøves af andre med tilknytning til politik.

Det kan være andre kommunalpolitikere eller medlemmer af politiske partier.

Online had og trusler kommer derimod primært fra borgere. Det har 65 procent af de kvindelige og 57 procent af de mandlige kommunalpolitikere oplevet.

Kvinfo lavede en lignende undersøgelse i 2021, og i det store hele er der ikke sket en positiv ændring, når det kommer til forskelsbehandling på baggrund af køn, lyder det.

Eksempelvis svarer 22 procent af kvinderne i år, at de har været udsat for uønskede kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende mere end en gang.

Det er næsten dobbelt så mange som i undersøgelse fra 2021, skriver Kvinfo.

De to undersøgelser kan dog ikke sammenlignes direkte, da det ikke er sikkert, at det er de samme personer, som har svaret. Derfor kan forskelle være udtryk for, at forskellige personer har besvaret de to spørgeskemaer.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev der valgt 36 procent kvinder til landets kommunalbestyrelser og byråd.

Selv om andelen af virksomheder med en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen stiger, er der fortsat en del bestyrelser i Danmark uden et eneste kvindeligt medlem.

Ser man på de ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 100 ansatte, gælder det fire ud af ti.

Hos de børsnoterede selskaber har to ud af ti bestyrelser ingen kvindelige medlemmer.

Det fremgår af en rapport lavet af Erhvervslivets Tænketank i samarbejde med Dansk Industri, EY, Finansforbundet og Axcel.

For både de børsnoterede selskaber og de større ikke-børsnoterede selskaber gælder det, at der er nul procent af bestyrelserne, som kun består af kvinder.

Og det påvirker atmosfæren i bestyrelseslokalet, når der er kvinder repræsenteret.

Det fortæller Marie Louise Mors, som er professor i strategi og international ledelse på Copenhagen Business School (CBS).

Hun har sammen med professor Margarethe F. Wiersema fra University of California lavet et kvalitativt studie, der undersøgte, hvordan tilstedeværelsen af kvinder påvirker bestyrelsesarbejdet.

– Atmosfæren bliver mere åben, og der bliver stillet flere spørgsmål til de temaer, der kommer op, siger Marie Louise Mors.

En af årsagerne til de positive effekter er, at kvinder typisk er meget engagerede bestyrelsesmedlemmer.

– De er meget velforberedte til bestyrelsesmøderne, og de er optagede af, at ting bliver gjort på den rigtige måde, og at der er en god selskabsledelse, siger Marie Louise Mors.

Hun understreger, at studiet ikke siger noget om, at mænd ikke er engagerede bestyrelsesmedlemmer.

Anden forskning viser ifølge Marie Louise Mors, at en homogen gruppe hurtigt kan blive enige. Til gengæld risikerer man at have blinde vinkler.

– Fordelen ved at have en mere divers bestyrelse er, at man kan komme mere rundt om forskellige vinkler. Når der er en mere nuanceret diskussion, leder det til bedre beslutninger og bedre selskabsledelse, siger hun.

De positive effekter ved kvindelige bestyrelsesmedlemmer ses ifølge Marie Louise Mors, når der er mere end en kvinde i samme bestyrelse.

Hvis der kun er en kvinde i en bestyrelse, vil hun ofte opleve at blive behandlet anderledes ved eksempelvis at blive overhørt eller kun lyttet til i forbindelse med bestemte emner.

Rapporten fra Erhvervslivets Tænketank belyser udviklingen i kønsbalancen i de danske bestyrelser fra 2018 til 2024.

I perioden er andelen af bestyrelser, hvor kvinderne udgør cirka halvdelen, steget fra 7 til 12 procent i de ikke-børsnoterede selskaber.

Blandt de børsnoterede selskaber er andelen af bestyrelser med en lige kønsfordeling steget fra 5 til 16 procent.

Kort før USA’s præsident, Donald Trump, underskrev et lovforslag om at genåbne statsapparatet i landet, sagde han, at regeringen aldrig bør lukke ned igen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

– Det her er ikke måden, man bør styre et land på, sagde han i Det Ovale Værelse, hvor han underskrev lovforslaget, der tidligere natten til torsdag var blevet vedtaget af et flertal i Repræsentanternes Hus.

Nedlukningen nåede at vare 43 dage og betød blandt andet, at hundredtusindvis af offentligt ansatte blev hjemsendt uden løn. Det var den længste nedlukning i USA’s historie.

Republikanerne har under hele nedlukningen beskyldt Demokraterne for at bære ansvaret for den. Også det kom Trump ind på under en længere tale, som han holdt forud for den længe ventede underskrift.

– I dag sender vi et klart budskab om, at vi ikke giver efter for udnyttelse, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP. Herefter brød Det Ovale Værelse ud i klapsalver.

Et stridspunkt i aftalen har været Demokraternes krav om en forlængelse af et forhøjet skattefradrag, som skal hjælpe amerikanerne med at finansiere deres sygeforsikring. Det nægtede Republikanerne.

Men da Trump skulle til at underskrive lovforslaget, antydede han ifølge CNN, at han ville samarbejde med Demokraterne angående spørgsmålet om sundhedsydelser.

– Jeg er altid villig til at samarbejde med hvem som helst, heriblandt det andet parti. Vi kommer til at arbejde på noget, der har med sundhedssystemet at gøre. Vi kan gøre det meget bedre, sagde han.

Forslaget om at genåbne den føderale regering tilfører finansiering til statsapparatet indtil 30. januar.

Efter at Trump havde underskrevet lovforslaget, svarede han ikke på spørgsmål, skriver AP. Der blev blandt andet stillet spørgsmål om den afdøde rigmand Jeffrey Epstein, som Trump kendte.

Pressen blev i stedet sendt hurtigt ud af Det Ovale Kontor, skriver AP.

Onsdag blev der offentliggjort dokumenter, som i mails fra Epstein ifølge The New York Times antyder, at Trump kendte til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Epstein var frem til sin død mistænkt for at have misbrugt mindreårige piger seksuelt og for at have været involveret i menneskehandel.

Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at Demokraterne offentliggjorde de pågældende e-mails i et forsøg på at aflede opmærksomheden fra nedlukningen af USA’s statsapparat.

Præsidenten har vedholdende afvist at have kendt til Epsteins formodede overgreb og menneskehandel.

Den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein forsøgte i 2018 at give en besked til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov: Hvis du gerne vil forstå Trump, så tal med mig.

Det viser en e-mail, som Epstein ifølge mediet Politico skal være afsender på.

E-mailen er dateret til den 24. juni 2018 og er sendt til Thorbjørn Jagland, der på daværende tidspunkt var generalsekretær for Europarådet.

Mailen blev sendt, knap en måned før USA’s præsident, Donald Trump, skulle mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, i Helsinki i 2018.

I mailen skrev Epstein, at “jeg tror, du måske vil foreslå Putin, at Lavrov kan få indsigt ved at tale med mig”.

E-mailen er blot én af 20.000 sider med dokumenter, som blev offentliggjort af Repræsentanternes Hus’ Tilsynsudvalg onsdag.

I mailudvekslingen antydede Epstein, at han tidligere havde talt om Trump med Vitalij Churkin, der tidligere var Ruslands ambassadør i FN.

Efter deres samtaler forstod Churkin Trump, skriver Epstein.

– Det er ikke komplekst. Han (Trump, red.) skal ses for at forstå noget, der er så simpelt, skrev Epstein.

Tråden er blandt flere, der fremviser Epsteins netværk af internationale samarbejdspartnere, som han ofte skrev med om Trumps politiske beslutninger under republikanerens første præsidentperiode.

I tråden svarede Jagland, at han skulle mødes med Lavrovs assistent den følgende dag, og at han ville antyde en forbindelse til Epstein. Politico skriver, at det er uklart, om der nogensinde kom noget ud af Epsteins forslag.

I en anden mail efter mødet mellem Trump og Putin er Epstein modtager på en mail fra Larry Summers. Summers var finansminister i den tidligere præsident Bill Clintons regering og økonomisk rådgiver under Barack Obama.

I mailen, der er dateret 16. juli 2018, kritiserer Summers Trump for at have overgivet sig til Putin under mødet og spørger, om “russerne har noget på Trump”.

Til det svarer Epstein:

– Min indbakke er fyldt med lignende kommentarer. Wow.

– Jeg er sikker på, at han (Trump, red.) synes, at det gik supergodt. Han tror, at han har charmeret sin modstander. Han indrømmer ganske vist, at han ikke forstår symbolikken. Han forstår ikke de fleste ting, skriver Epstein.

Det Hvide Hus har ikke umiddelbart reageret på Politicos anmodning om en kommentar til sagen.

Der er travlt hos landets ejendomsmæglere, og antallet af bolighandler er fortsat med at stige ind i efteråret.

I oktober nåede antallet af hus- og lejlighedshandler det hidtil højeste niveau siden 2021.

Det viser tal fra Boligsiden, som samler salgsannoncer fra landets ejendomsmæglere.

Tilmed er antallet af hus- og lejlighedshandler tæt på den gældende handelsrekord for oktober, som er fra 2020.

I oktober i år blev der solgt 5686 villaer og rækkehuse og 1991 lejligheder.

I samme måned i 2020 blev der solgt 5720 villaer og rækkehuse og 2144 lejligheder.

Det viser ifølge Svend Greniman Andersen, som er seniorøkonom i Nykredit, at de danske boligkøbere ikke har ladet sig mærke af den usikkerhed, der har været i verdensøkonomien siden foråret.

– Aktiviteten på boligmarkedet afspejler robustheden i dansk økonomi, hvor beskæftigelsen er høj, og lønningerne stiger og genopretter købekraften oven på den høje inflation i 2022, skriver han i en kommentar.

Boligpriserne er steget markant den seneste tid, og særligt i storbyerne er det blevet dyrere at blive boligejer.

Svend Greniman Andersen påpeger, at boligpriserne mange steder i landet nu har passeret det seneste toppunkt i 2022.

Det kan lokke flere boligejere til at sætte deres hus eller lejlighed til salg.

– Det bidrager til at få stadig flere boligejere til at realisere et opsparet ønske om boligsalg, fordi mange boligejere erfaringsmæssigt er tilbageholdende med at sælge deres bolig med et nominelt tab, skriver Svend Greniman Andersen.

Derfor forventer Nykredit fortsat høj handelsaktivitet i den kommende tid, lyder det.

Mens der er blevet solgt flere huse og lejligheder, er antallet af sommerhushandler faldet i oktober.

Her blev der ifølge Boligsidens tal solgt 1020 fritidsboliger i oktober, hvilket er lidt færre end i de foregående måneder.

Efter genåbningen af Repræsentanternes Hus onsdag har ét enkelt medlem tippet vægtskålen, og dermed skal der stemmes om, hvorvidt justitsministeriets dokumenter i sagen om Jeffrey Epstein skal offentliggøres.

Det skriver flere medier, heriblandt Reuters og CNN.

Det er demokraten Adelita Grijalva, der er Husets nyeste medlem. Den 23. september blev valgt hun i delstaten Arizona.

Hun blev først onsdag officielt indsat i embedet, da formanden for Repræsentanternes Hus i USA, republikaneren Mike Johnson, havde holdt forsamlingen lukket under nedlukningen af statsapparatet i USA.

Grijalva havde på forhånd meddelt, at hun ville underskrive en omstridt underskriftsindsamling i Huset, der krævede en afstemning om at offentliggøre Epstein-dokumenterne.

Ifølge Reuters havde Johnson forsøgt at udskyde indsættelsen af Grijalva af netop den årsag.

USA’s præsident, Donald Trump, har ifølge nyhedsbureauet arbejdet imod en offentliggørelse af dokumenterne.

Da Grijalva onsdag satte sin underskrift, nåede underskriftsindsamlingen det påkrævede antal underskrifter, som der ifølge reglerne i Repræsentanternes Hus kræves. Det kræver 218 underskrifter.

Johnson bekræfter over for CNN, at lovforslaget skal til afstemning i næste uge.

– Vi vil fremlægge det til en fuld afstemning, når vi vender tilbage i næste uge, siger han.

– Det er en fuldstændig meningsløs øvelse. Det er fuldstændig irrelevant nu. Vi kan lige så godt bare gøre det. Jeg mener, de har 218 underskrifter, det er fint, vi gør det.

Det politiske pres omkring offentliggørelsen af Epstein-dokumenterne blev genoplivet onsdag, da medlemmerne af Repræsentanternes Hus vendte tilbage til Washington D.C. efter over en måneds fravær.

Repræsentanterne har ikke mødtes siden midten af september, eftersom statsapparatet i USA har været lukket ned. Kongressens andet kammer, Senatet, kunne ikke nå til enighed om en ny finanslov, hvilket førte til den længste nedlukning i USA’s historie.

Men det lykkedes i Senatet natten til tirsdag at stemme for et lovforslag, der skulle åbne statsapparatet igen. Derfor genoptog medlemmerne af Repræsentanternes Hus onsdag deres arbejde.

Avisen The New York Times skrev onsdag, at demokrater i Repræsentanternes Hus’ tilsynskomité havde offentliggjort flere e-mails fra Jeffrey Epstein.

I de pågældende mails blev Trump nævnt på en måde, der indikerede, at han har kendt til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Epstein mistænkes for at have misbrugt mindreårige piger seksuelt og for at have været involveret i menneskehandel.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til torsdag dansk tid underskrevet et lovforslag, der afslutter den længste nedlukning af statsapparatet i landets historie.

Det fremgår af liveoptagelser fra det amerikanske nyhedsbureau AP.

Trump underskrev forslaget, omkring to timer efter at et flertal i Repræsentanternes Hus stemte for at godkende det.

Forslaget – der tidligere også havde fået grønt lys i Senatet – blev herefter sendt videre til Trump, der med sin underskrift altså har givet den endelige godkendelse.

Forslaget blev i Repræsentanternes Hus godkendt med 222 stemmer for, mens 209 stemte imod. Ifølge CBS News stemte to republikanere nej til forslaget, mens seks af demokraterne stemte for og dermed brød med deres partilinje.

BBC skriver, at det udløste et højt bifald i Repræsentanternes Hus, da forslaget blev vedtaget.

Mens nogle medlemmer kunne ses kramme hinanden og give hånd, var der ifølge mediet andre, der forlod lokalet, da resultatet af afstemningen blev læst op.

Med lovforslaget vil den offentlige finansiering i USA blive forlænget frem til 30. januar 2026.

Nedlukningen har stået på i 43 dage, hvilket er den længste føderale nedlukning i landets historie.

Hundredtusindvis af føderalt ansatte vil således igen kunne få udbetalt løn, ligesom driften af det amerikanske lufttrafikkontrolsystem kan blive genoprettet. Ifølge CNN blev over 900 flyafgange i landet aflyst onsdag.

En central knast i forhandlingerne har været et forhøjet skattefradrag, der udløber ved udgangen af 2025, og som sænker omkostningerne for amerikaneres sundhedsforsikring gennem sundhedsreformen Affordable Care Act (ACA).

Demokraterne ønsker at forlænge fradraget og har uden held krævet, at en permanent forlængelse af det blev en del af selve forslaget.

– Vi føler os meget lettede i aften. Demokraternes nedlukning er endelig ovre, sagde Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, efter afstemningen ifølge BBC.

Johnson – der bebrejder Demokraterne for nedlukningen – sagde også, at det var fuldstændig meningsløst og tåbeligt at lukke statsapparatet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er optimistisk, med hensyn til at FN’s Sikkerhedsråd vil vedtage en resolution, som vil støtte en international sikkerhedsstyrke i Gaza.

Det siger udenrigsministeren til journalister efter et møde med udenrigsministre fra G7-landene i Canada.

– Vi føler os optimistiske, med hensyn til at det vil ske, siger Rubio.

– Jeg synes, vi gør gode fremskridt i forhold til formuleringen af resolutionen, og forhåbentlig vil der snart blive handlet på den.

I sidste uge cirkulerede et udkast til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd fra USA. Det skal fungere som en opfølgning på en våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas den 10. oktober.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at han forventer, at en international styrke i Gazastriben er lige rundt om hjørnet.

Den internationale styrke skal være med til at skabe sikkerhed i Gazastriben efter to års krig mellem Hamas og Israel i området.

Trumps administration har flere gange kritiseret FN. En række andre lande har dog sagt, at de har brug for godkendelse fra Sikkerhedsrådet, før de kan indsætte styrker i Gaza.

Ifølge Rubio er udsendelsen af en international styrke til området altafgørende for både at få mere nødhjælp ind i Gaza og for at sætte Hamas på bænken.

– Hvis man ønsker at se en stor stigning – ikke kun i den humanitære hjælp men også i genopbygningen (af Gaza, red.) – bliver man nødt til at have sikkerhed, siger den amerikanske udenrigsminister.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters bliver Rubio af journalisterne spurgt til, om han ser en risiko for, at en bølge af vold fra israelske bosættere på Vestbredden kan udgøre en fare for fredsbestræbelserne.

– Jeg håber det ikke, lyder svaret.

– Vi forventer det ikke. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at det ikke sker.

Tirsdag oplyste Israels politi og militær ifølge AFP, at sikkerhedsstyrker havde anholdt adskillige israelske bosættere efter sammenstød nær byen Tulkarem på Vestbredden, hvor flere palæstinensere blev såret, og flere ejendomme blev ødelagt.

AFP

En 29-årig mand er blevet anholdt for at have ramt en anden mand i halsregionen med en kniv samt brandstiftelse onsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen.

– Tre personer befandt sig i et hjem, hvorefter der opstod en kontrovers. Herefter anvendte manden en kniv mod en anden mand, hvilket medførte skade omkring halsregionen, siger han.

Episoden fandt sted i Øsløs, der er en by nord for Thisted i Nordjylland.

Den forurettede er en 31-årig mand, som den 29-årige formodede gerningsmand har en relation til.

Manden er uden for livsfare, oplyser vagtchefen.

– Man har valgt at sigte den formodede gerningsmand for kvalificeret vold, for skadens omfang i sig selv er ikke kritisk, men da der er tale om brug af kniv omkring halsregionen, er det alvorligt, siger Rasmus Poulsen.

Den tredje person i hjemmet, som var et vidne, kom ikke noget til.

Efter episoden søgte 29-årige mand ud af bygningen og ud på gaden. Her fremsatte han trusler om vold mod en anden mand. Manden var en tilfældig person.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.52. Herefter rykkede politiet ud og anholdt den 29-årige på stedet. Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag, men Rasmus Poulsen kender endnu ikke tidspunktet.

Manden sigtes også for forsætlig brandstiftelse, men vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på omstændighederne for dén del.

– Det er også noget, der vil blive præsenteret under fremstillingen i morgen. Men der blev i hvert fald antændt en brand, siger han.

Der er ingen formodning om, at det er banderelateret, siger vagtchefen.

Udenrigsministrene fra G7-landene har onsdag opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine og slået alarm over den eskalerende krise i Sudan.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at udenrigsministrene har været samlet til et møde i Canada.

I en fælles udtalelse fra Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA meldes der om urokkelig støtte til Ukraines territoriale integritet.

– Der er et presserende behov for en øjeblikkelig våbenhvile, lyder det.

På mødet drøftede G7-lederne forskellige muligheder for at styrke finansieringen af Ukraines indsats mod Ruslands invasion af landet.

I udtalelsen fremgår det, at der blandt andet blev diskuteret det, der betegnes som yderligere udnyttelse af immobiliserede russiske statslige aktiver i forskellige G7-lande.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, var også inviteret til drøftelserne.

Fra ham lød det tidligere til journalister, at G7-landene ifølge ham er nødt til at øge presset på Ruslands præsident, Vladimir Putin, samtidig med at de styrker Ukraines evne til at føre krig.

– Putin har stadig en illusion om, at han kan vinde, lød det fra Sybiha.

– I virkeligheden har han mistet over en million soldater og har ikke nået ét eneste strategisk mål. Vi må gøre omkostningerne ved at fortsætte den her krig uudholdelige og farlige for Putin både personligt og for hans regime.

I udtalelsen fordømmer de syv lande også den stigende vold i Sudan. Konflikten mellem landets hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har udløst verdens største humanitære krise, lyder det.

Marco Rubio, som er USA’s udenrigsminister, opfordrer til international handling for at afskære RSF fra dens våben.

– Jeg synes, at der skal gøres noget for at afskære den fra dens våben og fra den støtte, som RSF modtager, mens den fortsætter sin fremrykning, lød det fra Rubio til journalister, da han forlod drøftelserne.

Siden april 2023 har kampene kostet titusindvis af personer i Sudan livet, og næsten 12 millioner mennesker er blevet fordrevet, skriver AFP.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, meddeler onsdag, at dens styrker har ydet støtte til flere end 22 operationer mod bevægelsen Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Operationerne har fundet sted fra 1. oktober til 6. november, lyder det.

De har kostet fem medlemmer af IS livet, mens 19 andre er blevet pågrebet, siger Centcom.

Hvor de 19 personer befinder sig, fremgår ikke umiddelbart.

Hvor i landet operationerne har fundet sted, og hvordan de er blevet udført, står heller ikke klart.

Tidligere på ugen blev Syrien del af en international og amerikanskledet alliance mod IS.

Ifølge Reuters har landet i den forbindelse udført flere operationer, der beskrives som forebyggende, mod bevægelsen på tværs af landet.

Meldingen om Syriens medlemskab af alliancen mod IS kom efter et møde mandag mellem Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, og USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

Det var første gang, at en syrisk præsident officielt er på besøg i Washington D.C.

Al-Sharaas besøg i Washington D.C. markerede afslutningen på et begivenhedsrigt år for præsidenten, der sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december sidste år væltede Syriens mangeårige leder Bashar al-Assad.

Det skete efter mere end 13 års borgerkrig i landet.

Islamisk Stat kæmper for en fundamentalistisk fortolkning af et islamisk styre. Ifølge nyhedsbureauet dpa kontrollerede gruppen på et tidspunkt op til omkring 40 procent af Iran og omkring en tredjedel af Syrien.

I 2014 begyndte den amerikanskledede militæralliance sin kamp mod gruppen, som nu anses for at være militært besejret.

Ifølge det amerikanske centralkommando er der dog stadig omkring 2500 IS-krigere i de to lande, skrev dpa tirsdag.

Virksomheden Oxford Biscuits A/S tilbagekalder Curré havregrynskugler med kokos, fordi der kan være mug på produktet.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse til Ritzau.

Muggen gør produktet uegnet som fødevarer, lyder det.

Havregrynskuglerne er solgt i Netto, Føtex og Bilka landet over.

Kunder, der ellers havde glædet sig til at sætte tænderne i havregrynskuglerne, bedes kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Her er en fremvisning af kvitteringen ikke nødvendig, fremgår det af pressemeddelelsen.

Helt specifikt drejer det sig om Curré havregrynskugler med kokos af 250 gram.

Havregrynskuglerne er bedst før 20. december og 27. december i år.

Produktet har stregkodenummer 5712875442339.

Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan mugne fødevarer være angrebet af skimmelsvampe, der kan producere svampegifte.

Svampegiftene kan være kræftfremkaldende.