Seneste nyheder

En tidligere havneansat ved Haderslev Kommune er torsdag idømt et års fængsel for groft mandatsvig for knap 600.000 kroner.

Et halvt år af straffen gøres ubetinget, mens resten gøres betinget med en prøvetid på to år.

Manden tilstod ved Retten i Aarhus at have godkendt 24 fiktive fakturaer over en periode på to år.

Dermed endte kommunen med at betale for anlægsarbejde, varer og serviceydelser, der aldrig var blevet leveret.

Han hævdede i retten, at han lod sig overtale til at gøre det af en ven, der var i pengenød.

– Det var en daværende ven, der kom til mig, fordi han stod uden job og manglede penge.

– Han vidste, at jeg havde nogle muligheder og spurgte, om vi kunne lave en aftale, lød det i retten fra den nu svindeldømte mand.

Pengene fra de fiktive fakturaer havnede på konti tilhørende den daværende ven. Cirka en tredjedel af beløbet blev tilbageført til havnemedarbejderen.

Siden kommunen anede uråd, har han samarbejdet med politiet og tilstod grådkvalt i retten.

– Jeg angrer og vil gerne undskylde til Haderslev Kommune, lød det i retten.

Manden måtte flere gange lægge brillerne og tørre tårer væk fra øjnene.

En del af de svindlede penge er betalt tilbage til kommunen, og manden har indgået en tilbagebetalingsaftale for resten.

Tre andre mænd var ifølge sigtelsen involveret i svindelnummeret.

Manden bekræftede, at han kendte den ene af dem, som han betegnede som sin “daværende ven”. De to andre kendte han ikke, lød det i retten.

En anden sag er angiveligt under opsejling mod disse mænd, og det kom frem, at den tidligere havneansatte er indkaldt til at afgive vidneforklaring.

Forsvarsadvokaten gik efter en ren betinget dom, men det ville dommeren ikke være med til:

– Du skal i fængsel, det kan vi ikke komme udenom med det beløb og de omstændigheder, der er i sagen.

– Det er iskoldt, det du har gjort, lød det fra dommeren efter et kvarters betænkningstid.

Dommen blev øjeblikkeligt anket til landsretten med krav om formildelse.

Det tyske forbundspoliti anholdt torsdag morgen en mand i et tog på vej fra Danmark mod Flensborg i en sag om planer om angreb på jødiske og israelske mål i Tyskland.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt ved indrejse til Tyskland, lyder det. Det fremgår ikke, helt præcist hvor anholdelsen fandt sted.

Ifølge det tyske medie Bild bor den anholdte i den tyske by Oberhausen, som ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Tysk politi mistænker manden, som er libanesisk statsborger, for at have modtaget en riffel, otte pistoler og over 600 patroner fra en anden mand, som blev anholdt i sagen tirsdag.

Det skal være sket i den tyske by Hessen.

Han transporterede det efterfølgende til Berlin, hvor det blev overdraget til en mand, som ifølge politiet blev anholdt 1. oktober i den tyske hovedstad.

Ifølge pressemeddelelsen vurderes det, at handlingen er en del af forberedelserne til, at den militante gruppering Hamas kunne udføre angreb på israelske eller jødiske lokaliteter i Tyskland og Europa.

Onsdag oplyste de tyske anklagere, at dansk og tysk politi samarbejder om sagen.

Det skete, i forbindelse med at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og politiet onsdag ransagede en adresse i Københavnsområdet.

Ransagningen kom, efter at tysk politi anholdt en mand med bopæl i Danmark, da han krydsede grænsen fra Tjekkiet til Tyskland tirsdag.

Manden er under kraftig mistanke for at være medlem af Hamas.

PET oplyste onsdag, at yderligere en person er blevet sigtet i Danmark, men at tysk politi ikke har bedt om at få vedkommende udleveret.

Tidligere har der været to anholdelser i Aarhus-området på begæring fra tysk politi, som ifølge myndighederne har drejet sig om mulige planer om angreb på jødiske og israelske lokaliteter i Tyskland.

I den sag har tysk politi dog ikke sagt, at man mistænker, at der er en forbindelse til Hamas.

Derimod har det tidligere været fremme, at tysk politi mener, at en af de anholdte i den sag arbejder for en iransk efterretningstjeneste.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) måtte torsdag afhentes af Østjyllands Politi i en Bilka i bydelen Tilst.

Det skete efter en “konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina” med borgmesteren.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen oplevede borgmesteren situationen som “meget aggressiv og truende”.

Efterfølgende blev han “forfulgt gennem varehuset og opsøgt udenfor af de samme mænd, hvorefter han blev ledt til et lukket rum med hjælp fra varehusets medarbejdere”.

– Aldrig før har jeg oplevet truende aggressiv adfærd på den måde. Jeg er heldigvis uskadt og i god behold, men også rystet og chokeret over oplevelsen, siger Anders Winnerskjold i pressemeddelelsen.

I et opslag på Facebook uddyber borgmesteren, at de to mænd filmede ham “både åbent og skjult”.

– De gik aggressivt, højtråbende og frembrusende frem på en måde, som jeg oplevede meget truende, skriver Winnerskjold på Facebook.

Han kalder det “beskæmmende”, at han som “kandidat til et demokratisk valg i Danmark ikke kan gennemføre et fredeligt besøg”.

Østjyllands Politi bekræfter i en skriftlig udtalelse til Ritzau, at politiet klokken 12.15 torsdag modtog en anmeldelse om, at “borgmesteren i Aarhus Kommune var blevet udsat for chikane”, da han udførte politisk kampagne i Tilst.

– Flere patruljer blev i den forbindelse straks sendt til stedet, hvorefter en 30-årig mand fra lokalområdet blev frihedsberøvet med henblik på at sikre hans tilstedeværelse og forbindelse til sagen, siger politiinspektør René Raffo i udtalelsen.

Den 30-årige mand er efterfølgende blevet kørt på politistationen til “nærmere afhøring”, lyder det videre.

– Østjyllands Politi har sikret videoovervågning og vidneforklaringer fra området og efterforsker nu sagen nærmere med henblik på at få klarlagt, hvad der præcist er foregået, siger René Raffo.

Derfor har politiet ikke yderligere kommentarer.

Borgmesteren har trods oplevelsen valgt at gennemføre resten af sine aktiviteter torsdag.

– Jeg får også brug for at sunde mig. Her og nu tænker jeg på alle de mange kandidater, som er derude, hvor meninger brydes, og vi ikke er enige om alt. Pas godt på jer selv. Det skylder vi hinanden og ikke mindst den demokratiske samtale, siger Winnerskjold.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har på Facebook kommenteret Winnerskjolds opslag, hvor han kalder det “dybt uacceptabelt”.

– Det taler sig desværre ind i et billede, som flere og flere lokale folkevalgte oplever med chikane, trusler og det, der er værre. Har tillid til og forventning om, at politiet er på sagen, skriver Hummelgaard, der som justitsminister har det overordnede politiske ansvar for politiet.

Anders Winnerskjold har været borgmester i Aarhus Kommune siden november 2024, hvor han overtog efter partifællen Jacob Bundsgaard, der trak sig fra politik.

En kendt musiker er tiltalt for vold og grov vold efter en episode på natklubben Arch i København i maj.

Det skriver B.T., der har fået aktindsigt i anklageskriftet mod musikeren, der i tirsdags fik nedlagt navneforbud i sagen.

Derfor er det ulovligt at identificere musikeren.

Ifølge tiltalen kastede musikeren et drikkeglas af hård plast og ramte to personer, skriver B.T. Den ene blev ramt i ansigtet.

Skaderne var så voldsomme, at de efterfølgende måtte have syet deres sår på skadestuen, og anklagemyndigheden har rejst tiltale for grov vold.

Avisen skriver, at det ifølge anklageskriftet egentlig var musikerens hensigt at ramme en tredje person, da de to andre blev ramt.

Den tredje person blev i stedet ramt af et slag i ansigtet med flad hånd, lyder det. Her er der ifølge anklagemyndigheden tale om vold efter den milde voldsbestemmelse.

Når sagen ifølge Ekstra Bladet kommer for Københavns Byret næste år, vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at musikeren idømmes fængsel.

Musikerens forsvarer, Henrik Stagetorn, oplyste onsdag til Se og Hør, at hans klient nægter sig skyldig.

Disney-aktien er torsdag faldet i det amerikanske formarked, efter at selskabet har præsenteret sit regnskab for fjerde kvartal.

Torsdag eftermiddag faldt aktien 5,8 procent forud for åbningen af børsen på Wall Street i New York.

Disney omsatte i fjerde kvartal for 22,5 milliarder dollar – svarende til 144,5 milliarder kroner – hvilket er nogenlunde på linje med selskabets omsætning i samme periode sidste år.

Resultatet lever dog ikke op til analytikernes forventninger.

Det gælder særligt underholdningssegmentet, der faldt med mere end en tredjedel til 691 millioner dollar – 4,4 milliarder kroner.

I fjerde kvartal udkom Disney blandt andet med superheltefilmen “The Fantastic Four: First Steps”, komediefilmen “The Roses” og fantasy- og komediefilmen “Freakier Friday”.

Filmene har dog ikke solgt ligeså mange biografbilletter, som blandt andet filmene “Inderst Inde 2” og “Deadpool & Wolverine”, der trak Disneys indtægter op sidste år.

På bundlinjen endte Disney i fjerde kvartal 2025 med et overskud på 1,3 milliarder dollar – svarende til 8,4 milliarder kroner.

I samme periode sidste år landede Disneys overskud på 460 millioner dollar.

Fremgangen skyldes vækst i Disneys forlystelsesparker og på streamingtjenesterne Disney+ og Hulu.

Disney+ og Hulu nåede i fjerde kvartal op på sammenlagt 196 millioner abonnenter, hvilket var en stigning på 12,4 millioner i forhold til kvartalet før.

I slutningen af september havde Disney+ alene 131,6 millioner abonnenter. Streamingtjenesten tiltrak 3,8 millioner nye abonnenter i løbet af juli, august og september.

Disneys forlystelsesparker endte kvartalet med et driftsresultat på 1,9 milliarder dollar, hvilket er 219 millioner dollar mere end samme kvartal i 2024.

Driftsresultatet for forlystelsesparkerne er for det seneste år endt på ti milliarder dollar, hvilket er et rekordresultat.

AFP

Den øverste chef i Finansministeriet, departementschef Kent Harnisch, har modtaget en tjenstlig advarsel efter at have overtrådt færdselsloven seks gange siden 2019.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Advarslen er formelt givet af finansminister Nicolai Wammen (S) på indstilling fra Justitsministeriet, der har “bistået med ansættelsesretlig opfølgning”.

Wammen siger i pressemeddelelsen, at han “ser med stor alvor på sagen”, og at han har “noteret sig”, at departementschefen beklager sine handlinger.

De seks overtrædelser, der gør, at Kent Harnisch nu står til at miste sit kørekort ubetinget i en periode, drejer sig om, at han har brugt mobiltelefonen under kørsel og har kørt over for rødt lys.

Efter at have fået tre klip i kørekortet fik Kent Harnisch i 2021 frakendt førerretten betinget i tre år.

Han generhvervede efterfølgende sit kørekort, men har siden da igen begået tre færdselsforseelser, hvilket har medført, at han nu står til at miste førerretten ubetinget i en periode. Det fremgår af afgørelsen fra Justitsministeriet.

Straffesagen er endnu ikke berammet. Kent Harnisch har tilkendegivet, at han erkender forholdene, som han er tiltalt for.

Kent Harnisch har modtaget den disciplinære advarsel, fordi han ikke har overholdt et såkaldt decorumkrav, som også omtales som værdighedskravet for offentligt ansatte.

Hans adfærd i trafikken har ikke været “passende i forhold til den høje tjenestemandsstilling, som du besidder”, lyder det i afgørelsen fra Justitsministeriet.

– Jeg beklager dybt mine handlinger i trafikken og er enormt ærgerlig over sagen. Jeg tager naturligvis min tjenstlige advarsel til efterretning, siger Kent Harnisch i pressemeddelelsen.

Hverken Nicolai Wammen eller Kent Harnisch har yderligere kommentarer, lyder det fra Finansministeriet til Ritzau.

Ud over de seks overtrædelser, der har givet klip i kørekortet, har Kent Harnisch siden 2019 også begået fire mindre forseelser, som han har fået bøder for. Det drejer sig blandt andet om at køre for stærkt.

En tjenstlig advarsel er den mildeste disciplinære straf, der kan gives for en tjenstlig forseelse efter tjenestemandsloven. Advarslen har heller ikke betydning for Kent Harnischs sikkerhedsgodkendelse.

Kent Harnisch har været departementschef i Finansministeriet siden 2023.

Før det var han departementschef i først Børne- og Undervisningsministeriet og siden Økonomiministeriet.

Fra 2012 og frem til 2022 var Kent Harnisch kontorchef og afdelingschef i Finansministeriet.

Som topchef i Finansministeriet tjener Kent Harnisch over 2,6 millioner kroner om året. Det gør ham normalvis til den embedsmand med den næsthøjeste løn i Danmark efter Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Men i 2025 tjener Kent Harnisch mere end Barbara Bertelsen ifølge en opgørelse fra Altinget. Det skyldes, at han fik omkring 128.000 kroner oven i sin faste løn som “øvrig udbetaling” i 2025.

Kinesiske platforme som Shein og Temu vil fremover få sværere ved at sende små pakker til EU og dermed udkonkurrere europæiske butikker.

Det vil formentlig blive resultatet af en aftale om at ophæve toldgrænsen for små pakker, som EU-landens økonomi- og finansministre torsdag blev enige om.

Hidtil har de små pakker med en værdi på under 150 euro været toldfri. Beløbet svarer til omkring 1100 kroner.

Det har gjort det muligt for europæiske forbrugere at købe meget billige, mindre varer toldfrit i Kina.

Men det vil blive ændret med torsdagens aftale. Det siger økonominister Stephanie Lose (V), som i kraft af det danske EU-formandskab sad for bordenden ved torsdagens møde.

– Det betyder, at der skal betales told på alle varer, der kommer ind i EU. Det rammer især lavprisvarer importeret fra tredjelande, særligt fra Asien og Kina.

– Det vil skabe mere retfærdige spilleregler for de europæiske virksomheder, siger Stephanie Lose.

I et brev til ministrene forud for mødet har EU-Kommissær for handel Maros Sefcovic foreslået, at tærsklen fjernes i første kvartal af 2026. Det er to år tidligere end planlagt.

Aftalen kommer i en situation, hvor EU er i stadig hårdere konkurrence med Kina, der af EU anklages for blandt andet at bruge statsstøtte til sælge egne varer billigt i Europa og samtidig begrænse markedsadgangen for europæiske virksomheder i Kina.

EU-landene vil nu samarbejde med EU-Kommissionen om en hurtig implementering.

Både DI og Dansk Erhverv hilser aftalen velkommen, selv om de gerne så den strammet:

– Det dæmmer forhåbentlig lidt op for de ulovlige varer fra eksempelvis Kina, vi ser strømme ind over grænserne. Men det er slet ikke nok.

– Det er så små beløb, der bliver lagt til prisen på den udenlandske vare, at vi frygter, at det ikke kommer til at have nogen betydelig effekt, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel.

EU’s kommende toldreform er nødvendig, før man for alvor kan dæmme op for de billige kinesiske varer, lyder det fra både DI og Dansk Erhverv.

– Ulempen er, at toldmyndighederne nu skal kontrollere endnu mere, end de skal i dag. Derfor er det meget afgørende, at man også bliver enige om at betragte onlinemarkedspladser, der tegner sig for enormt mange af disse pakker, som “deemed importers”.

– Det vil gøre platforme som Temu ansvarlige for at sikre, at produkterne er lovlige, inden de når de europæiske toldmyndigheder. Det vil have langt større effekt, siger Betina Schiønning, der er fagchef for produktregulering og håndhævelse i Dansk Erhverv.

Reuters

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har torsdag givet ordre til, at der indføres sanktioner mod Timur Minditj, som anklages for at stå bag et omfattende korruptionskomplot i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Minditj beskrives som en tæt allieret af Ukraines præsident.

Den ukrainske anklagemyndighed hævder, at han står bag et returkommissionssystem, der skal være foregået i energisektoren.

Det skal på ulovlig vis have genereret 100 millioner dollar – svarende til 645 millioner kroner.

Timur Minditj er medejer af tv-produktionsselskabet Kvartal 95. Det blev grundlagt af Zelenskyj, inden han blev præsident.

Før sin tid som politiker var Zelenskyj kendt som komiker i Ukraine.

På baggrund af korruptionssagen krævede Zelenskyj onsdag, at både Ukraines justitsminister og energiminister trådte tilbage.

Senere på dagen afleverede energiminister Svitlana Gryntjuk sin afskedsbegæring.

Forinden var justitsminister Herman Halusjtsjenko blevet suspenderet.

Regeringen nedsætter Rådet for et aldersvenligt Danmark, som skal komme med forslag til en samlet vision for et mere aldersvenligt Danmark. Det meddeler Ældreministeriet torsdag.

– Vi står med en generation af ældre, der er sundere og mere ressourcestærke og aktive end nogensinde før. Det er en enorm styrke for vores samfund. Virkeligheden er bare den, at mange ældre i dag bliver mødt med diskrimination og fordomme om, hvad de kan og ikke kan.

– Derfor går et kæmpe potentiale til spilde. Det bliver vi nødt til at ændre på, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse.

Flere end 1,1 million danskere er over 67 år i dag. I 2040 ventes tallet at stige til knap 1,4 millioner, og heraf vil 500.000 personer være over 80 år.

Det betyder også, at næsten hver fjerde dansker til den tid vil være over 67 år.

Rådet får Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen, som formand.

Rådet skal næste forår præsentere en samlet vision for et mere aldersvenligt Danmark.

Rådet skal også medvirke til “at skabe en aktiv og offensiv samfundsdebat om, hvordan vi undgår aldersdiskrimination og aldersbias i det danske samfund”.

– Danmark har brug for et opgør med den snævre måde, hvorpå vi taler om og opfatter alder i dag. Vi står midt i et historisk skifte, hvor hver fjerde dansker i 2040 vil være over 67 år.

– Det er en enorm samfundskraft, hvis vi forstår at bruge den rigtigt – og en udfordring, hvis vi ikke gør. Derfor kan det kun gå for langsomt med at tænke på, hvordan vi forbereder vores samfund på det, siger Lisbeth Knudsen.

Rådet kommer til at bestå af 13 medlemmer.

Ud over Lisbeth Knudsen kommer blandt andre administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup, borgmester i Herning Kommune Dorte West (V) og tv-vært og arkitekt Ane Cortzen til at sidde i rådet.

For tredje år i træk havde tyske Siemens en rekordhøj indtjening.

På bundlinjen endte industrigiganten med et overskud på 10,4 milliarder euro, hvilket svarer til 77,7 milliarder kroner.

Det er samtidig en stigning på 16 procent sammenlignet med året inden.

Det viser Siemens’ årsregnskab, der dækker perioden fra oktober 2024 til og med september 2025.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kan væksten tilskrives fremgang inden for områder som software og kunstig intelligens (AI).

– Vi fik rekordoverskud på trods af betydelige usikkerheder over hele verden: geopolitik, nye toldsatser og lavt forbrug, siger administrerende direktør, Roland Busch, ifølge AFP.

Siemens producerer blandt andet tog, medicinsk udstyr og software til fabrikker.

Selskabet er godt positioneret til at udnytte muligheder inden for AI, mener topchefen.

– Siemens er førende inden for industriel AI til den virkelige verden, og vi har alt, hvad vi skal bruge til at bygge videre herfra, siger Roland Busch ifølge AFP.

Hen over de næste tre år vil Siemens investere en milliard euro – 7,5 milliarder kroner – i udvikling af AI.

Omsætningen voksede i det skæve regnskabsår med fem procent til 78,9 milliarder euro – 560 milliarder kroner – sammenlignet med året inden.

Selv om selskabet er vokset på både omsætning og indtjening, falder aktien.

Torsdag eftermiddag er Siemens-aktien nede med næsten syv procent på den tyske børs.

Ser man udelukkende på selskabets fjerde kvartal, levede resultaterne heller ikke op til analytikernes forventninger. Det skriver mediet MarketWire.

Samtidig annoncerede Siemens allerede onsdag, at det ville reducere sin ejerandel i datterselskabet Siemens Healthineers.

Datterselskabet står for omkring 30 procent af koncernens samlede omsætning.

Formålet med at reducere ejerandelen er ifølge AFP at gøre Siemens’ produktportefølje mere enkel og specialiseret.

Siemens har hovedsæde i München i Tyskland og beskæftiger 318.000 personer på verdensplan.

EU-Parlamentet stemte torsdag ja til det såkaldte Omnibus 1-forslag. Det skal reducere regler om rapportering for virksomheder.

Det er et vigtigt skridt i retning af færre administrative byrder på de europæiske virksomheder, mener Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv og SMVdanmark.

– EU har hårdt brug for et opgør med unødigt bureaukrati, for at virksomhederne kan trives og blive ved med at sikre vores velstand.

– Det opgør kommer et skridt videre med denne afstemning, siger DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Hos de små- og mellemstore virksomheder i SMVdanmark er der også lettelse, siger direktør Jesper Beinov.

– Det kan næste ikke overvurderes, hvor meget det her betyder.

– Det omsiggribende bureaukrati er den helt store udfordring for danske SMV’ers konkurrenceevne. Nu begynder vi endelig at tage konkrete skridt mod at lette byrderne, siger Jesper Beinov.

Torsdagens afstemning kommer, efter at et spinkelt flertal i EU-Parlamentet overraskende sagde nej til forslaget ved en afstemning i oktober.

Dermed blev der skabt tvivl om en af de største dagsordener for både EU-Kommissionen og det danske EU-formandskab: Styrket konkurrenceevne i EU.

Den såkaldte Draghi-rapport pegede sidste år på, at stadig flere regler fra Bruxelles er ved at kvæle europæiske virksomheder.

De Grønne og Venstrefløjen er dog bekymrede for, at regelforenklingerne vil gå ud over den grønne dagsorden.

Kira Marie Peter-Hansen (SF), der har været hovedforhandler for De Grønne, kalder torsdagens afstemning “et tilbageslag”:

– Det er en sort dag for Europas klimapolitik, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun mener, at dagens afstemning kan få mere vidtrækkende konsekvenser for samarbejdet i parlamentet.

Den borgerlige EPP-gruppe valgte nemlig at søge opbakning til regelforenklingerne hos højrefløjen i EU-Parlamentet for at få flertallet på plads.

Det skete, selv om De Grønne er del af det flertal over midten, der bekræftede von der Leyen som formand for EU-Kommissionen.

– Konsekvensen risikerer at blive uro og kaos, når den største gruppe blandt de proeuropæiske partier afviser dialog og i stedet søger støtte hos klimafornægtere og EU-modstandere.

– Det er en farlig kurs for vores fælles fremtid, som kan skabe ustabilitet på en række vigtige dagsordener, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, har gentagne gange kritiseret forsøget på at udelukke højrefløjen fra indflydelse.

Han kalder afstemningen en “sejr for mindre bureaukrati og bøvl for vores virksomheder”.

– For det første tager vi nu et konkret skridt for at fjerne noget af den vanvittige regulering, som rammer europæerne hvert eneste år og som er indført af konservative, socialdemokrater og liberale i EU.

– Men vi viser også, at det kun er højrefløjen i EU, der kan levere stemmerne for den slags løsninger – efter at et langt mindre seriøst forslag mellem de gamle magtpartier om samme lovgivning blev stemt ned sidste måned, siger Vistisen.

Afstemningen betyder, at kravene til rapportering om bæredygtighed lempes for en række europæiske virksomheder.

Det kan blive den første af flere regelforenklinger.

Både EU-Kommissionen og det danske EU-formandskab presser på for at nye Omnibus-pakker skal vedtages i den kommende tid.

Det får opbakning fra direktør i Dansk Erhverv, Morten Langager.

– EU-Parlamentet har i dag taget det ansvarlige valg og stemt for pakken, der er første skridt mod et mere konkurrencedygtigt EU.

– Det kan vi i Dansk Erhverv kun bifalde. Men applausen bliver kortvarig, for der er masser at tage fat på endnu, siger Morten Langager.

EU-Kommissionen indleder en undersøgelse mod Google for muligt brud på EU’s digitale regler.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Kommissionen vil afklare, om Google nedprioriterer nyhedsmedier og andre udgiveres websteder og indhold i Googles søgeresultater.

– Vi er bekymrede over, at Googles politikker ikke tillader, at nyhedsudgivere behandles på en retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende måde i søgeresultaterne, siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Teresa Ribera.

Hun ser sagen som vigtig for nyhedsmedierne i Europa og deres mulighed for at tjene penge.

– Vi vil undersøge sagen for at sikre, at nyhedsudgivere ikke mister vigtige indtægter i en vanskelig tid for branchen. Og for at sikre, at Google overholder loven om digitale markeder, siger Teresa Ribera.

Udmeldingen kommer, efter at kommissionens overvågningsarbejde har vist tegn på et muligt regelbrud.

Konkret at Google nedprioriterer nyhedsmedier og andre udgiveres websteder, når de indeholder indhold fra kommercielle partnere.

Det kan ifølge kommissionen påvirker udgivernes mulighed for at tjene penge på deres indhold.

Udmeldingen kommer, mens mange danske medier kæmper med faldende indtjening på annoncer.

EU-Kommissionen understreger, at torsdagens melding alene skal ses som et tegn på, at kommissionen vil forfølge sagen.

Der er med andre ord endnu ikke tale om en konstatering af, at Google nedprioriterer nyhedsmedierne.

Hvis kommissionen finder beviser for manglende overholdelse af EU’s Digital Markets Act, vil Google blive underrettet.

Derefter skal virksomheden redegøre for, hvordan man vil rette op på det mulige brud.

Sagen kan i yderste konsekvens ende med, at EU-Kommissionen pålægger Google en bøde på op til 10 procent af virksomhedens samlede verdensomspændende omsætning.

Bøderne kan stige til 20 procent, hvis regler bliver overtrådt igen.

Kommissionen vil forsøge at afslutte undersøgelsen inden for 12 måneder.

Søkonger fra arktiske fuglefjelde kan i øjeblikket opleves flere steder langs danske kyster.

Det forklarer biolog Joakim Matthiesen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

– Over de sidste par uger er der rapporteret om 300-400 individer, men det reelle antal kan sagtens være over 1000, siger han.

Millioner af søkonger yngler i Grønland og på Svalbard.

Om vinteren drager fuglene til havs for at finde føde i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Så fuglene er altså ikke et ukendt fænomen i havene omkring Danmark, men de holder normalt til langt ude på havet, hvor vi ikke kan se dem.

Det usædvanlige i år er ifølge biologen, at der er mange søkonger i de indre danske farvande.

Det kan der være flere forklaringer på.

– Om vinteren flyver de længere til havs for at finde føde, og det kan være jagten efter føde eller en stærk vestenvind, der har gjort, at vi nu ser et stort antal i de indre danske farvande, siger Joakim Matthiesen.

Det er ifølge biologen “et typisk vinterfænomen”, at fugle, der oftest holder til langt ude på havet ved kraftige storme bliver blæst ind til kysterne.

Og når de først er kommet hertil, er det sandsynligt, at de bliver, “så længe der er mad”, lyder det fra biologen.

De bedste steder at se søkonger lige nu er ifølge biologen ved Jyllands kyster og fra nordkysterne af Fyn og Sjælland.

Søkongen lever af krebsdyr, især krill og vandlopper.

Det er ifølge biologen en meget karakteristisk fugl.

– Den er på størrelse med en stær og meget kompakt. Det er en fed oplevelse at se den ligge på vandet og dykke efter føde, siger Joakim Matthiesen.

Til foråret drager søkongerne tilbage til deres ynglepladser i de arktiske områder.

Den britiske popsanger Robbie Williams skal optræde ved næste års Smukfest.

Det annoncerer festivalen torsdag i en pressemeddelelse.

Robbie Williams, der står bag hits som “Angels”, “Rock DJ” og “Candy”, skal spille på festivalens første dag – onsdag 5. august.

Han fik sit gennembrud i 90’erne som en del af boybandet Take That. I 1996 annoncerede han sin solokarriere.

51-årige Robbie Williams er et af ni nye navne på Smukfest, der er blevet annonceret torsdag.

Danske Artigeardit, D-A-D og Zar Paulo er blandt andre blevet tilføjet til festivalplakaten.

Det samme er Augusta Schakinger, Mille, Ozzy, Rosa samt den britiske sanger Tom Odell, der skal spille lørdag 8. august.

– Vi præsenterer også Tom Odell, super spændende artist fra England, som blandt andet varmede op for Billie Eilish på hendes turné i foråret, siger festivalens musikchef, Mikkel Xavier, i meddelelsen.

Tom Odell debuterede i 2012 med sangen “Another Love”, der har mere end tre milliarder afspilninger på musiktjenesten Spotify.

Partoutbilletterne til næste års Smukfest blev sat til salg 4. november.

Efter halvanden time kunne festivalen melde udsolgt.

– Man må sige, at publikum har vist kæmpe interesse for den kommende Smukfest, så jeg er virkelig glad for, at vi allerede nu kan gå ud med mere musik.

– Det betyder meget, at man kan gå og glæde sig, lyder det fra Mikkel Xavier.

Endagsbilletter til torsdag, fredag og lørdag er ligeledes udsolgt.

Der er stadig endagsbilletter til onsdag og søndag.

I slutningen af oktober løftede Smukfest sløret for de første ni kunstnere, der kommer forbi festivalen.

Det tæller blandt andre Lewis Capaldi, Lukas Graham, Kesi, Poul Krebs og Ulige Numre.

Festivalen ved Skanderborg finder sted næste år fra 2. til 9. august.

Tre mistænkte i en sag om voldtægt af en yngre kvinde i Køge er blevet løsladt efter at have været varetægtsfængslet i næsten seks måneder.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Sagens efterforskning har været vanskelig, skriver politikredsen torsdag i en mail til Ritzau.

De tre har nægtet sig skyldige. De blev løsladt tirsdag, oplyser politiet. Mændenes varetægtsfængsling stod til at udløbe torsdag.

Nu skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at rejse en tiltale mod mændene.

– Der er foretaget endelig afhøring af den forurettede i sagen, hvorfor der nu ikke længere er grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Grundlaget for varetægtsfængslingen var, at de sigtede på fri fod kunne påvirke andre og på anden måde ødelægge efterforskningen.

Tidligt om morgenen 13. maj anmeldte kvinden til politiet, at hun var blevet voldtaget i en lejlighed på Gymnasievej i Køge.

Mistanken var, at flere mænd havde voldtaget kvinden, der var påvirket af alkohol og stoffer, har politiet tidligere sagt. Politiet udsendte en opfordring til de mænd, der havde været i lejligheden, om at melde sig.

– Der er sikret og undersøgt mange tekniske spor fra gerningsstedet, som politiet har afventet nærmere undersøgelse af, oplyser politiet i mailen.

Den prorussiske hackergruppe NoName057 (16) skriver torsdag morgen på beskedtjenesten Telegram, at den vil demonstrere, hvilke konsekvenser det har at ignorere cybersikkerhed.

Gruppen indleder opslaget med at skrive, at Forsvarsministeriet for nylig har givet yderligere støtte til Ukraine i form af den 28. donationspakke på 1,4 milliarder kroner.

– Vi demonstrerer tydeligt og på vores egen måde konsekvenserne af at ignorere cybersikkerhed, lyder det i opslaget efterfulgt af en djævle-emoji.

I opslaget nævner gruppen specifikt borger.dk, Transportministeriet og Terma.

Det samme opslag ligger på hackergruppens X-profil.

Terma er en dansk forsvarsvirksomhed, som blandt andet producerer dele til kampfly.

Torsdag kort før klokken 10.00 kan man tilgå alle tre hjemmesider. Tidligere på morgenen var i hvert fald Termas hjemmeside nede i en periode.

I løbet af onsdag var flere danske kommuners hjemmesider nede. Det skrev TV 2.

Ifølge mediet gjaldt det blandt andet Rødovre Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune.

Også Gentofte Kommune skrev onsdag på Facebook, at hjemmesiden var ustabil efter det, kommunen kaldte et hackerangreb.

NoName057 (16) skrev også om de danske hjemmesider på X. Her lød det, at gruppen fortsatte sin “gåtur rundt i Danmark”.

Også GN Store Nord og Gyldendal blev nævnt i opslaget onsdag.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyste onsdag til Ritzau, at den var opmærksom på, at flere kommuners hjemmesider var ramt af nedbrud.

Tidligere i november lød det fra tre myndigheder, herunder Styrelsen for Samfundssikkerhed, at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Formålet med angrebene er ifølge vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen at skabe usikkerhed.

– Hensigten er først og fremmest at skabe utryghed og usikkerhed og få befolkningen til at stille spørgsmål ved myndighedernes håndtering, sagde hun onsdag.

Den tidligere prins Andrew, der nu hedder Andrew Mountbatten Windsor, skrev til Jeffrey Epstein, han ikke kunne klare mere, da en britisk avis i 2011 stod til at offentliggøre en historie om forbindelse mellem de to.

Det viser en nylig offentliggjort e-mail ifølge BBC.

Mailen er blot én af 20.000 sider med dokumenter, som blev offentliggjort af Repræsentanternes Hus’ Tilsynsudvalg onsdag.

– Hvad er alt det her? Jeg ved ikke noget om det her! Du må SIGE det, vær så venlig. Det her har INTET med mig at gøre. Jeg kan ikke klare mere af det her, skrev Windsor.

Tilsynsudvalget fører blandt andet tilsyn med regeringen og holder øje med, at USA’s myndigheder implementerer de love, der bliver vedtaget.

Udvalget er i gang med at efterforske finansmanden Epsteins forbrydelser. Han begik selvmord i 2019, mens han var varetægtsfængslet og anklaget for at skaffe mindreårige piger til prostitution.

Den tidligere prins modtog i sidste uge en anmodning fra USA’s kongres om at deltage i en høring angående hans venskab med den afdøde seksualforbryder.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Anmodningen er fremsendt skriftligt og er blevet offentliggjort, efter at kong Charles officielt fratog Andrew prinsetitlen.

Dansk politi har deltaget i opklaringen af en planlagt kidnapning af en albansk narkohandler. Det oplyser Europol, det europæiske politisamarbejde, torsdag.

De mistænkte i sagen er lettiske statsborgere, og nogle af dem har fået militær træning i den franske fremmedlegion.

Sagen er tegn på en alarmerende tendens, som er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, lyder det fra Europol.

Nemlig at flere med militær baggrund stiller sig til tjeneste for den organiserede kriminalitet.

Ukrainere trænet af amerikanske styrker og russiske lejesoldater vender tilbage fra fronten og bruger deres særlige evner på vegne af kriminelle grupper, lyder vurderingen fra Europol.

Mens krigen i Ukraine fortsætter, vil europæiske lande muligvis blive konfronteret med “et øget antal af disse veltrænede personer som involverer sig i kriminelle aktiviteter,” skriver Europol.

I den konkrete sag skete der anholdelse af fire mistænkte, da politiet i Storbritannien, Frankrig, Letland og Danmark gik i aktion onsdag.

Tidligere er to andre blevet dømt i Tyskland, skriver Europol om kidnapningsforsøget.

Det tiltænkte offer skulle berøves friheden, fordi han af sine rivaler var mistænkt for at have stjålet flere ton hash.

Den danske designvirksomhed Bolia har i løbet af det seneste år åbnet nye butikker og øget sit møbelsalg.

I regnskabsåret 2024/2025 har Bolia således haft en vækst i omsætningen på 14 procent til 1,6 milliarder kroner.

Det skriver Bolia i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet.

Omsætningen er den højeste i Bolias historie.

I løbet af regnskabsåret har virksomheden åbnet otte nye butikker i Tyskland, Schweiz, Frankrig og Spanien, lyder det.

– Det seneste år har vi foretaget betydelige investeringer i designudvikling, bæredygtige initiativer og ekspansion – herunder nye Bolia flagship-butikker på attraktive beliggenheder i store europæiske byer, siger Bolias topchef, Lars Lyse Hansen, i pressemeddelelse.

I perioden har Bolia haft et driftsoverskud på 31,1 million kroner. Det er ni procent mere end året før, oplyser virksomheden.

Bolia er en dansk møbel- og designvirksomhed, som blev grundlagt i Aarhus i 2000.

Virksomheden er i dag ejet af Lars Larsen Group, som også ejer blandt andet Jysk, Ilva og Seng.

Bolia har planer om at fortsætte med at udvide forretningen ved at åbne nye butikker.

Ifølge Lars Lyse Hansen vil virksomheden i løbet af det kommende år fortsætte ekspansionen i Frankrig, Tyskland, Sverige, Schweiz og Østrig.

Samtidig vil den åbne sin første butik i Storbritannien.

Siden Bolia begyndte at offentliggøre sin omsætning i regnskabsåret 2014/2015, er salget vokset hvert år undtagen i 2022/2023.

På ti år er omsætningen tæt på tredoblet fra 593 millioner kroner til 1624 millioner kroner.

Regeringen ønsker at udvide opholdsforbuddet for bandemedlemmer, så de ikke længere skal kunne bosætte sig i nabokommuner, hvis de har fået opholdsforbud i en kommune. Samtidig vil regeringen sætte ind over for kriminelle familier, hvor kriminaliteten går i arv.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Bander er en pestilens for samfundet, og jeg kan godt forstå, hvis borgere bliver utrygge, når dømte bandemedlemmer bosætter sig i ens nabolag, siger han i en skriftlig kommentar.

– Derfor vil vi blandt andet udvide opholdsforbuddet, så bandemedlemmer ikke bare kan flytte til nabokommunen og fortsætte med at bedrive deres uacceptable handlinger derfra, siger han.

Baggrunden for forslaget er blandt andet erfaringer fra Kerteminde Kommune, som er blevet afdækket af blandt andre TV 2 Fyn.

I Kerteminde har man oplevet en tilstrømning af bandemedlemmer fra nabokommunen Odense.

Det kan være sket, fordi bandemedlemmer er blevet idømt et opholdsforbud, hvorefter de bosætter sig i nærheden af gruppens tilholdssted, for eksempel i nabokommunen.

Justitsministeriet afventer i øjeblikket en tilbagemelding fra Straffelovrådet, der er ved at undersøge, om de gældende regler i straffeloven om opholdsforbud bør ændres, så en forbudszone eksempelvis kan udvides.

Regeringen ønsker desuden at give politiet mulighed for at dele oplysninger med kommunerne om et barns tilknytning til en kriminel familie.

Det skal ske i SSP-samarbejdet, som er et samarbejde mellem skoler, de sociale myndigheder og politiet.

– Det er et stort svigt, hvis vi passivt ser til, at kriminalitet går i arv fra generation til generation i dybt kriminelle familier. Derfor vil vi også gøre det klart, at politiet har mulighed for at dele oplysninger med de relevante myndigheder, hvis et barn har tilknytning til en kriminel familie.

– De informationer vil eksempelvis kunne indgå i kommunens samlede oplysningsgrundlag, for en vurdering af hvorvidt barnet eller den unge har brug for hjælp og støtte, herunder anbringelse uden for hjemmet, efter barnets lov, siger Peter Hummelgaard.

Regeringen vil inden udgangen af i år præsentere en samlet pakke med forslag til, hvordan indsatsen mod bandekriminalitet og kriminelle familier kan blive styrket.