Seneste nyheder

Bedre tilpasningsmuligheder i forhold til størrelse er en af fordelene ved det nye fælles uniformssystem, Nordic Combat Uniform.

Men det kræver, at der er nok af dem.

Udleveringen af Nordic Combat Uniform sættes midlertidigt på pause.

Det skriver Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i en pressemeddelelse.

Årsagen er netop, at beholdningen af uniformer i størrelserne L, XL, XXL med flere er ved at være i bund, lyder det.

– En fortsat udlevering på det nuværende grundlag ville betyde, at mange soldater kun ville modtage dele af uniformspakken – for eksempel uden tilhørende jakke eller bukser – hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt, lyder det i pressemeddelelsen.

Styrelsen vil nu undersøge årsagerne til det større træk på de store størrelser.

Det er forventningen, at udleveringen af uniformer vil fortsætte i begyndelsen af 2026.

Dermed kan første såkaldte iklædningsbølge, der består af 12.000 soldater, være færdigiklædt i tredje kvartal af 2026.

Der er også konstateret en række kvalitetsproblemer med den såkaldte lette uniform, der er den tynde uniform.

I Danmark og i Norge er der konstateret tilfælde af, at stoffet falmer og får et flosset udseende, at uniformen slides hurtigere end forventet, og at enkelte syninger går op.

Soldaterne vil anvende den nuværende M/11-uniform, indtil de nye uniformer igen kan udleveres.

Det er tidligere meldt ud, at Forsvarets ansatte skal omkring en kropsscanner, inden de får udleveret uniformen.

Det skal sikre en hurtig og præcis vurdering af den enkelte soldats størrelse af de forskellige uniformdele.

Den nye kampuniform Nordic Combat Uniform, der skal erstatte de tidligere uniformer, er en fællesanskaffelse i det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco.

Uniformerne er udviklet med særligt fokus på at kunne opfylde militære krav under krævende nordiske klimaforhold.

På den gamle uniform lukkes mange lommer med knapper.

De nye uniformer har fået lynlås på flere af lommerne, mens nogle af lommerne har fået indvendige stropper, så soldaterne nemmere kan fastspænde mindre genstande.

Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører Frederik Vad har indgivet en politianmeldelse, efter at der fredag er blevet delt falske løbesedler ud med hans ansigt på i København.

Det oplyser han til Ritzau.

Frederik Vad mener, at han er blevet udsat for æreskrænkelse og identitetstyveri.

Fredag eftermiddag skrev han om hændelsen på det sociale medie X.

– Rundt i Københavns gader i dag er almindelige borgere stødt på frivillige partifolk i røde, socialdemokratiske jakker.

– De har delt slik og løbesedler ud – på klassisk valgkampsmanér. Problemet er bare, at det ikke er socialdemokrater, lyder det i opslaget.

Her har han også delt løbesedlen, der indeholder et billede af Frederik Vad og Socialdemokratiets logo.

– Rejs hjem! Danmark har Europas mest generøse repatrieringsordning, står der på løbesedlen.

På bagsiden er trykt en adresse for ungdomsgruppen Generation Identitærs hjemmeside. Grupper hører til på den yderste højrefløj.

Generation Identitær har fredag på sin hjemmeside delt en meddelelse, hvor gruppen bekræfter, at den har delt løbesedlerne ud.

Den norske stat har fredag tabt en ankesag om tilladelser til tre oliefelter i Nordsøen.

Sagen handler om oliefelterne Breidablikk, Tyrving og Yggdrasil.

Centralt står statens vurderinger af klimaaftrykket fra oliefelternes forbrændingsudslip, som miljøorganisationerne Greenpeace og Natur og Ungdom mener har været mangelfulde.

Og det har retten givet dem medhold i.

Staten skal derfor på ny undersøge klimaeffekten og samtidig betale tæt på syv millioner norske kroner for sagsomkostningerne.

Sagen har kørt som en ankesag i lagmannsretten, efter at staten ankede den oprindelige afgørelse fra tingretten. Her fik miljøorganisationerne også medhold.

Lagmannsretten vurderer, at klimaeffekten hverken er tilstrækkeligt udredt eller vurderet, skriver rettens presseafdeling.

Tilladelserne opfylder heller ikke kravene til sagsbehandling fra EU’s projektdirektiv og den europæiske menneskerettighedskonvention, lyder det videre.

NTB

En 17-årig dreng er død efter en alvorlig trafikulykke fredag eftermiddag lidt uden for Kolding.

Det oplyser vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi til B.T.

Ulykken er sket på Skamlingvejen, der ligger ved Bjert, tæt på Kolding.

Her kørte to personbiler frontalt sammen.

Den 17-årige sad i den ene bil sammen med to jævnaldrende drenge, der har fået lettere skader.

Sydøstjyllands Politi oplyser til TV 2, at føreren af bilen var 20 år, og den 17-årige sad på passagersædet.

Føreren af bilen har formentlig kørt for stærkt, lyder det fra politiet.

En kvinde og hendes toårige datter befandt sig i den anden bil, skriver B.T. og TV 2.

Kvinden er fortsat under behandling på hospitalet. Hendes toårige datter har lettere skader, skriver TV 2.

Sydøstjyllands Politi skrev om ulykken på det sociale medie X kort efter klokken 17.00.

Her lød det, at vejen var spærret og ville være det i en længere periode.

Omkring klokken 20.30 var vejen åbnet igen, oplyste politiet på X.

Regeringen og en række partier er enige om at fordele over 550 millioner kroner til udsatte børn og voksne.

I en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet lyder det, at der er indgået en aftale om fordelingen af den såkaldte SSA-reserve (social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, red.) for 2026 til 2029.

Omkring 68 millioner kroner skal gå til udsatte børn og unge. Pengene skal blandt andet bruges til at forebygge vold mod børn, støtte Børnetelefonen og bedre opsporing af vold mod børn.

Aftalen kommer ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til at gøre en forskel for de mest udsatte borgere.

– I år har jeg haft fokus på de alt for mange børn, der bliver udsat for vold i hjemmet. Vi skal blive bedre til at forebygge og opspore volden, siger hun i meddelelsen.

En del af pengene – omkring 54 millioner kroner – skal gå til at hjælpe udsatte børn og voksne, der har grønlandsk baggrund.

Derudover er der afsat cirka 145 millioner kroner til handicapområdet.

Pengene skal blandt andet bruges til at forenkle handicapområdet, samt til at styrke retssikkerheden på området.

– Jeg er stolt over, at der i årets aftale er et særligt fokus på udsatte borgere med grønlandsk baggrund og på at skabe en mere selvstændig hverdag og tilværelse for borgere med funktionsnedsættelser, lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen.

Der afsættes også 106 millioner kroner til de mest udsatte voksne, der for eksempel lever i hjemløshed eller har et forbrug af rusmidler.

Omkring 62 millioner kroner går til at bekæmpe menneskehandel.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet en del af aftalen.

SSA-reserven er denne gang lavere end tidligere år.

Det skyldes en politisk aftale om civilsamfundet, der skal sikre en mere gennemskuelig og forudsigelig model for uddeling af økonomiske midler på social- og sundhedsområdet.

En del af økonomien til den nye model kommer fra SSA-reserven.

USA’s præsident, Donald Trump, vil bede det amerikanske justitsministerium og forbundspolitiet, FBI, om at undersøge forbindelser mellem en række personer og den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Det drejer sig blandt andet om den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton og den tidligere finansminister Larry Summers.

Også medstifteren af LinkedIn Reid Hoffman og banken J.P. Morgan samt endnu flere personer og institutioner, som Trump ikke sætter navn på, skal efterforskes.

– Det er dokumenteret, at de her mænd og mange andre brugte en stor del af deres liv sammen med Epstein og på hans ø, skriver præsidenten.

Trumps egne forbindelser til Epstein har i en længere periode været i søgelyset, og efter at han er blevet præsident igen, er der kommet endnu mere opmærksomhed på det.

De to kendte hinanden for år tilbage, og på billeder kan man se dem sammen til forskellige fester.

Trump har konsekvent nægtet at have haft kendskab til Epsteins forbrydelser – herunder menneskehandel med mindreårige piger.

Ifølge ham forsøger Demokraterne at skade hans omdømme.

Tidligere på ugen offentliggjorde demokrater i Repræsentanternes Hus flere e-mails, som tyder på, at Trump har haft større kendskab til Epsteins gøren og laden, end han har erkendt.

Ifølge The New York Times er der tale om mails fra Epstein til hans tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

I én e-mail nævner Epstein, at Trump har tilbragt flere timer i hans hjem sammen med en af de kvinder eller piger, som Epstein har udnyttet.

Og i en anden mail skriver Epstein, at Trump “kendte til pigerne”.

Udviklingen har fået Donald Trump til at anklage Demokraterne for at køre et svindelnummer for at fjerne fokus på den nylige nedlukning af statsapparatet i USA.

Svensk politi oplyser fredag aften, at tre personer har mistet livet i trafikulykken i Stockholm tidligere på dagen, hvor en bus kørte ind i et busskur.

Af en opdatering på politiets hjemmeside fremgår det videre, at tre personer er kommet på hospitalet efter ulykken.

To af de kvæstede blev bragt til hospitalet i ambulance, mens den tredje kom derhen på anden vis, skriver politiet.

Det var omkring klokken 15 fredag eftermiddag, at bussen kørte ind i et busskur på Valhallavägen i det centrale Stockholm.

– Flere personer blev påkørt af en bus på Valhallavägen uden for Teknisk Højskole. Efter hændelsen er der både kvæstede og omkomne personer, lød det fra politiet.

Politiet har ikke meldt noget ud om hverken køn eller aldre på de omkomne og kvæstede personer.

Over for det svenske public service-medie SVT har Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, kommenteret ulykken.

– Jeg har modtaget den tragiske besked, at flere personer er omkommet og kommet til skade ved et busstoppested i det centrale Stockholm. Mennesker, som måske var på vej hjem til familie, venner eller en rolig aften derhjemme, siger han.

Bussens chauffør er blevet anholdt, skriver svensk politi.

– På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at hændelsen var forsætlig, lyder det.

På billeder fra ulykkesstedet kan man se en dobbeltdækkerbus.

Svensk politi har betegnet hændelsen som groft uagtsomt manddrab, men årsagen til det, der er sket, er endnu ukendt.

Bussen, der har været involveret i ulykken, kommer fra virksomheden Transdev. Det skriver SVT, som har talt med virksomhedens kommunikationschef, Lovisa Åbom.

Politiet har tidligere på aftenen oplyst, at der er blevet etableret et krisecenter på en skole i området. Her kan personer, der har behov for at tale med en professionel efter hændelsen, møde op.

Den schweiziske regering siger fredag, at USA vil sænke tolden på varer fra Schweiz til 15 procent.

Hidtil har toldsatsen ligget på 39 procent.

– Det er lykkedes Schweiz og USA at finde en løsning. Den amerikanske told vil blive sænket til 15 procent, skriver den schweiziske regering på X.

Regeringen takker desuden USA’s præsident, Donald Trump, og tilføjer, at et møde mellem økonomiminister Guy Parmelin og USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, havde været produktivt.

Senere fredag vil der komme flere detaljer frem, lyder det videre fra regeringen.

Fra amerikansk side siger Jamieson Greer til mediet CNBC, at der er kommet en handelsaftale på plads mellem de to lande.

Men det bliver først lidt senere fredag, at Det Hvide Hus melder mere ud, siger han.

– Schweiz er nok den næste i rækken. Vi har mere eller mindre en aftale med Schweiz. Så der kommer nogle detaljer i dag på Det Hvide Hus’ hjemmeside, siger han ifølge AFP.

Det kom ifølge nyhedsbureauet meget bag på Schweiz, da Trump i august indførte 39 procent told på varer fra det europæiske land.

I månederne efter har det kunnet mærkes i den schweiziske økonomi.

Fredag har landets industri oplyst, at der mellem juli og september var fald i eksporten til USA på 14 procent.

I sidste uge mødtes cheferne for seks af de største schweiziske virksomheder – blandt andet Rolex og Richemont – med Trump for at fortælle ham, hvordan tolden påvirker selskaberne.

Efterfølgende fortalte Trump, at han arbejdede på en aftale med Schweiz om lavere told. Den ser altså ud til at være en realitet, selv om det ikke står klart, hvornår en endelig aftale ventes at blive underskrevet.

Som led i aftalen er det forventningen, at Schweiz flytter en stor del af sin produktion til USA, siger Jamieson Greer. Herunder produktion af lægemidler og jernbaneudstyr.

Reuters

Det var en gerningsmand yngre end de fleste, da Københavns Politi torsdag aften stoppede et narkobud på Vesterbro.

Den 13-årige dreng fra Valby var i besiddelse af kokain, der var pakket i salgsposer, skriver politiet fredag i et opslag på det sociale medie X.

Desuden havde drengen en telefon, hvoraf politiet kunne se, at han blev sendt rundt i byen som narkobud af en eller flere indtil videre ukendte bagmænd.

Københavns Politi skriver, at det ser med stor alvor på, at en kun 13-årig, der agerer narkobud.

– Selv om man som 13-årig er for ung til at blive retsforfulgt, kan der være andre og ligeså alvorlige konsekvenser for ens fremtid, hvis man indlader sig på narkohandel i stedet for at finde sig et lovligt fritidsjob og tjene sine lommepenge der, siger politikommissær Kasper Kystol Knudsen i opslaget.

Han opfordrer samtidig alle forældre til “at være nysgerrige på, hvad deres børn laver i fritiden og hvem, de omgås.”

Havregrynskugler, der onsdag blev tilbagekaldt, er også solgt i Salling i Aarhus og Aalborg.

Det skriver virksomheden Oxford Biscuits A/S i en opdateret pressemeddelelse.

Virksomheden tilbagekaldte onsdag Curré Havregrynskugler med kokos 250 gram, fordi der kan være mug på havregrynskuglerne.

Dengang fremgik det, at havregrynskuglerne var solgt i Netto, Føtex og Bilka landet over.

Muggen gør produktet uegnet som fødevarer, lyder det.

Kunder, der ellers havde glædet sig til at sætte tænderne i havregrynskuglerne, bedes kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Her er en fremvisning af kvitteringen ikke nødvendig, fremgår det af pressemeddelelsen.

Helt specifikt drejer det sig om Curré havregrynskugler med kokos af 250 gram.

Havregrynskuglerne er bedst før 20. december og 27. december i år.

Produktet har stregkodenummer 5712875442339.

Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan mugne fødevarer være angrebet af skimmelsvampe, der kan producere svampegifte.

Svampegiftene kan være kræftfremkaldende.

Retten i Oslo har afvist at nedlægge et fogedforbud mod bogen “Hvite striper, sorte får”, som handler om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby.

Det skriver de norske medier VG og TV 2.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober.

Forlagschef Mads Nygaard bekræfter over for VG, at retten har afvist at nedlægge et forbud.

– Det er en vigtig afgørelse, ikke bare for denne sag, men for ytringsfriheden i Norge, siger han.

Ifølge Høibys advokater indeholder bogen flere urigtige og ulovlige påstande mod ham.

Det gælder blandt andet en påstand om, at Marius Borg Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, skriver VG.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført “hundredvis” af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

Lars Rebien Sørensen, tidligere topchef i Novo Nordisk, er som ventet valgt som formand for selskabet på en ekstraordinær generalforsamling fredag.

Ved mødets begyndelse blev det oplyst, at Rebien og tre andre opstillede kandidater havde fået 93 procent af stemmerne, som var afgivet af aktionærerne på forhånd.

Resultatet er ikke en overraskelse, da 71-årige Lars Rebien Sørensen i forvejen er formand i ejerfonden Novo Nordisk Fonden.

Den ejer 28 procent af aktierne i selskabet Novo Nordisk og sidder desuden på 77 procent af stemmerne.

Dermed har den magtfulde formand på papiret selv været med til at afgøre sin skæbne.

Der blev i oktober indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, efter at den tidligere Novo Nordisk-formand Helge Lund sammen med en række andre bestyrelsesmedlemmer stoppede.

Det skete i kølvandet på uenigheder med Novo Nordisk Fonden – det vil sige Lars Rebien Sørensen, som nu selv sætter sig for bordenden i medicinalselskabet.

Bagtæppet for striden er et stadigt mere udfordret selskab, der presses hårdt af kopimedicin og af den amerikanske konkurrent Eli Lilly.

Siden sommeren 2024 er Novo Nordisk-aktien styrtdykket, og den tårnhøje vækst er løjet en smule af.

Novo-aktien rundede en værdi på 1000 kroner for lidt mere end et år siden, men er siden faldet 70 procent. Det har derfor været nødvendigt med handling, mener ejerfonden med Lars Rebien Sørensen i spidsen.

Lars Rebien Sørensens dobbeltrolle som formand hos både fonden og i Novo Nordisk har mødt kritik hos en række investorer.

De mener, at det er i strid med selskabets egne regler om armslængdeprincip mellem de to.

På generalforsamlingen, der foregik online uden fysisk tilstedeværelse af aktionærer, blev flere spørgsmål fra aktionærer læst op.

De gik netop på Rebiens dobbeltrolle, som fik følgende ord med på vejen fra hovedpersonen selv:

– Vi har i Novo Nordisk Fonden altid troet meget stærk på uafhængighed og et generelt armslængdeprincip, når det gælder ledelse.

– Det er et princip vi vender tilbage til, når min efterfølger er fundet og valgt, siger han.

Forventningen er, at Lars Rebien Sørensen skal være formand to til tre år, har Novo Nordisk Fonden tidligere oplyst.

Lars Rebien Sørensen sagde også, at han havde tilbudt Novo Nordisk Fonden at træde tilbage som formand.

Men svaret var, at han skulle fortsætte en periode, refererede han.

Cees de Jong, der er bestyrelsesformand i selskabet Novonesis, er valgt som næstformand for Novo Nordisk.

Derudover er Britt Meelby Jensen, topchef i Ambu, valgt ind i bestyrelsen. Det samme er Stephan Engels, der er tidligere finansdirektør i Danske Bank.

De resterende bestyrelsesmedlemmer skal vælges på en ordinær generalforsamling til marts.

En mand er afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke i Lille Skensved fredag eftermiddag, hvor en lastvogn og en personbil stødte sammen.

Det oplyser vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den afdøde sad i personbilen.

– Han kommer over i den forkerte vejbane af en eller anden årsag. Vi ved stadig ikke, hvorfor, siger Henrik Olesen.

Politiet har ikke kunne finde nogle pårørende til manden i Danmark. Identiteten er heller ikke fastslået endeligt.

Til Ekstra Bladet fortæller vagtchefen, at manden formentlig ikke er dansk statsborger.

Der er ikke andre, der er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

Lille Skensved ligger nordvest for Køge.

Politiet fik meldingen klokken 12.49.

En bilinspektør er på stedet for at undersøge ulykken.

Brandvæsnet arbejder ligeledes på at fjerne lastvognen på stedet.

Kong Charles skal fredag bruge sin 77-års fødselsdag i Sydwales sammen med sin hustru, dronning Camilla.

Her skal de blandt andet mødes med den walisiske skuespiller Ruth Jones, som særligt er kendt for at være medforfatter og medvirkende i BBC-serien “Gavin & Stacy”.

Det skriver BBC.

De skal mødes ved en reception på Cyfarthfa Castle i Merthyr Tydfil i det sydlige Wales. Det falder sammen med, at Cyfarthfa Castle også fejrer sit 200-års jubilæum.

Også andre kunst- og kulturpersonligheder vil ifølge britiske medier deltage ved receptionen. Der vil ifølge BBC også være en fødselsdagskage til ære for kong Charles.

Før kong Charles overtog tronen, var han prins af Wales.

Han blev Storbritanniens konge, da hans mor, dronning Elizabeth, døde i 2022.

Selv om kong Charles egentlig har fødselsdag i november, bliver han hvert år også fejret i juni.

Her fejres kongen med den årlige Trooping the Colour-parade, som er en traditionel markering af monarkens fødselsdag.

Det er ifølge det britiske medie The Standard en tradition, som kan spores tilbage til midten af 1700-tallet, hvor kong George II beordrede, at paraden skulle kombineres med hans fødselsdagsfejring.

Det britiske kongehus har været genstand for massiv opmærksomhed den seneste tid.

I slutningen af oktober besluttede kongen, at Andrew Mountbatten Windsor, tidligere kendt som prins Andrew, skulle have frataget sine titler.

Andrew Mountbatten Windsor er bror til kong Charles.

Det britiske kongehus vurderede, at det var nødvendigt at tage titlerne fra daværende prins Andrew, efter at han er blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten Windsor afviser fortsat anklagerne mod ham.

Det danske medicinalselskab Lundbeck er kommet med et milliardbud på det irske selskab Avadel.

Det skriver sidstnævnte i en børsmeddelelse. Siden har Lundbeck også bekræftet interessen.

Lundbecks bud har en værdi af op mod 2,25 milliarder dollar, hvilket svarer til næsten 14,5 milliarder kroner.

Avadel står bag midlet Lumryz, der skal modvirke narkolepsi. Det er en sygdom, der øger risikoen for søvnanfald.

Men der er også andre end Lundbeck, der gerne vil have fingre i det middel.

I forvejen har det irske selskab nemlig en købsaftale med selskabet Alkermes – en konkurrent til Lundbeck – som også har lagt milliarder på bordet.

Avadel skriver i sin børsmeddelelse, at det på nuværende tidspunkt ikke har ændret sin anbefaling om at støtte tilbuddet fra Alkermes.

Søvnmidlet passer godt ind i resten af porteføljen hos det danske selskab, der udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme.

De er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons sygdom og Alzheimers sygdom.

Blandt nøgleprodukterne finder man Vyepti, der er et middel mod migræne.

Lundbeck har i årets første ni måneder omsat for 18,5 milliarder kroner, hvilket var 14 procent mere end i den tilsvarende periode sidste år.

Overskuddet efter skat landede på 3,2 milliarder kroner – en forbedring på 26 procent.

Vyepti er blandt de midler, som står for en stadig større del af den samlede omsætning.

Det svenske public service-medie SVT justerer klipningen af en Trump-tale i en dokumentar efter en sag om en BBC-dokumentar med et lignende klip.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT på baggrund af det svenske medie Kvartal.

Klippet viser blandt andet dele af præsident Donald Trumps tale til sine tilhængere den 6. januar 2021 inden stormen på Kongressen.

Ifølge Kvartal minder klipningen i SVT’s dokumentar om klipningen i BBC’s dokumentar, som den seneste tid har været under heftig kritik.

Efter en undersøgelse har SVT nu valgt, at sætte sorte bokse med symbolerne “(…)” ind mellem forskellige dele af Trumps tale, lyder det.

Klippet er en del af dokumentaren “Dox: The Steal – truslen mod det amerikanske demokrati”, som SVT købte i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2024.

Karin Ekman, som er chef for SVT Nyheder, siger til Kvartal, at hun er glad for, at SVT blev opmærksom på klippet.

– Vi vil nu overveje, hvordan vi kan sikre, at korte klip i forbindelse med dokumentarer altid har en forståelig kontekst, siger hun til mediet ifølge TT.

I BBC’s dokumentar “Trump: A Second Chance?” er der også klip fra Trumps tale før stormen på Kongressen.

Her er sætningerne klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede tilhængerne til de efterfølgende uroligheder.

Men det har vist sig, at BBC har sammensat udsagn, som ikke blev sagt i direkte forlængelse af hinanden, da talen blev holdt i virkeligheden.

Efter at have modtaget kritik trådte BBC’s generaldirektør, Jim Davies, søndag tilbage fra sin post. Det samme gjorde nyhedschefen Deborah Turness.

Donald Trump har truet med at sagsøge det britiske medie.

BBC har efterfølgende sagt undskyld til den amerikanske præsident. Men mediet nægter at betale erstatning.

Det bliver stadig mere populært at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv om alderen giver en muligheden for at nyde en tilværelse som pensionist.

Næsten 100.000 borgere trækker således stadig i arbejdstøjet, selv om de har nået folkepensionsalderen.

Det viser en opgørelse for september fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Antallet er aldrig set højere, lyder det fra pensionskoncernen Sampension.

– Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som blandt andet skal ses i lyset af, at det løbende er blevet gjort stadig mere økonomisk fordelagtigt at arbejde efter pensionsalderen, siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension.

– Eksempelvis koster det ikke længere på folkepensionen, hvis man arbejder som pensionist, og det har øget gevinsten ved at være i beskæftigelse mærkbart for pensionister.

– Herudover kan man få en såkaldt skattefri seniorpræmie for både det første og det andet år, man arbejder efter folkepensionsalderen, og denne seniorpræmie stiger faktisk fra nytår.

Helt præcist 99.510 seniorer, som har nået folkepensionsalderen, var i september i arbejde.

Det er en stigning på syv procent sammenlignet med samme måned sidste år, oplyser Sampension.

Antallet er steget hele 25 procent de seneste tre år.

Stigningen viser et markant skift på arbejdsmarkedet, mener Jesper Brask Fischer. Han er seniorchef hos pensionsselskabet PFA.

– Det er en meget tydelig kulturændring, vi ser lige nu. Hvor det for relativt få år siden var sådan, at ens pensionstilværelse typisk bankede på døren, når man rundede de 60 år, er der nu flere og flere som kigger mod de 70.

– Arbejdslysten blandt seniorer er stor, og aldrig før har så mange danskere haft et ønske om at blive ved med at arbejde efter folkepensionsalderen.

– Samtidig ved vi, at mange faktisk fortryder at være gået på pension, fordi vores arbejde for mange er forbundet med livskvalitet, glæde og gode sociale fællesskaber, lyder det fra seniorchefen.

En prognose fra PFA viser, at udviklingen kommer til at fortsætte. Pensionsselskabet forudser, at antallet har nået 120.000 om tre år.

Tre taikonauter er hjemvendt til Jorden, efter at en skade på deres tidligere fartøj har forsinket hjemkomsten.

Det viser billeder fra kinesisk stats-tv, skriver AFP.

En taikonaut er en kinesisk rumpilot. En astronaut er derimod typisk en amerikansk eller vestlig rumpilot.

De tre taikonauter blev sendt afsted på Shenzhou-20-missionen i april. Her afløste de mandskabet fra Shenzhou-19-missionen på den kinesiske rumstation.

Dermed har de tre taikonauter været på rumstationen i lidt over seks måneder.

Oprindeligt skulle de være vendt tilbage til Jorden for ni dage siden.

Men efter at være blevet ramt af rumaffald blev Shenzhou-20-fartøjet beskadiget. Der blev observeret “små revner” i et lille vindue, har det kinesiske rumagentur oplyst ifølge Reuters.

– Rumkapslen lever ikke op til sikkerhedskravene for en bemandet tilbagevenden, sagde agenturet i en meddelelse.

Derfor måtte besætningen gå om bord på en anden rumkapsel, Shenzhou-21, som havde bragt mandskabet på den overtagende mission til rumstationen.

Fredag er mandskabet fra Shenzhou-20-missionen, Chen Dong, Chen Zhongrui og Wang Jie, landet i det nordlige Kina. Det markerer afslutningen på missionen.

Det skal nu klarlægges, om jægere må skyde ulve, der angriber jagthunde.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at en jæger i Varde har berettet, at han under jagt oplevede opsøgende og truende adfærd fra en flok ulve i forhold til sin jagthund.

Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og myndighederne har givet tilladelse.

Nu vil myndighederne se på, om det fremover skal være muligt at skyde ulve, der angriber jagthunde.

Det oplyser kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Jens Skovager Østergaard.

Han fortæller også, at styrelsen er i samarbejde med Danmarks Jægerforbund om en oplysningsindsats over for jægere.

– Vi er i dialog med Danmarks Jægerforbund med henblik på at lave en fælles informationsindsats, der skal sikre, at jægere har de fornødne informationer om mulighederne for at beskytte hunde under jagt i områder, hvor der er ulve.

– Samtidig vil vi undersøge, om det er muligt juridisk, generelt, at tillade at skyde ulve, der angriber jagthunde i forbindelse med en jagt, siger kontorchefen i meddelelsen.

Det er Danmarks Jægerforbund, der på sin hjemmeside har beskrevet hændelsen, som jægeren i Varde blev udsat for.

Han fortæller her, at fem ulve nærmede sig jagthunden, og at de ikke reagerede, selv om jægeren lyste med sin pandelampe og råbte op.

Ulvene trak sig dog til sidst, og jagthunden kom med hjem i god behold, fremgår det af beretningen.

Jægeren fortæller også, at han var løbet tør for patroner og dermed ikke kunne afgive et varslingsskud.

Det havde ellers været “helt i orden” at gøre det, lyder det fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

– Vi er bekendt med en sag, hvor ulve har optrådt truende over for en jagthund, og hvis jægeren havde haft flere patroner, ville det have været helt i orden at afgive et varslingsskud.

– Det vil vi også gøre helt klart i det kommende informationsmateriale, siger Jens Skovager Østergaard i meddelelsen.

I Danmarks Jægerforbund ser formand Claus Lind Christensen frem til en juridisk afklaring af, om jægere må skyde ulve, der angriber jagthunde.

– Eksemplet fra Varde er nok det mest ekstreme tilfælde, jeg har hørt om. Men jeg ved, at der har været andre situationer, hvor det har været tæt på. Og vi ved også fra udlandet, at ulveangreb på jagthunde kan forekomme.

– Så det handler om at være forberedt, og derfor er vi glade for, at der nu kommer en afklaring, så jægerne ved præcist, hvordan de skal agere i sådan en situation, og ikke mindst hvordan de står juridisk og forsikringsmæssigt, siger han til Ritzau.

Et varslingsskud vil ifølge jægerformanden være et naturligt valg, hvis det skulle komme til en tilspidset situation.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det ville have hjulpet i den konkrete situation, og derfor er jeg også glad for, at styrelsen nu siger højt, at det er o.k.

Det er ifølge styrelsen uvist, hvornår den juridiske afklaring vil være på plads.

Regeringen med Socialdemokratiet som det største parti ønsker ikke at tage imod syge flygtningebørn fra Gaza-området.

Men i landets største kommune, Københavns Kommune, vil Socialdemokratiet have, at Danmark skal tage imod flygtninge fra Gaza.

Det får nu den konsekvens, at Københavns overborgmester, Lars Weiss (S), skal tage kontakt til udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) med et ønske om, at København skal tage imod flygtninge fra området.

Det står klart, efter at Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften holdt møde. Her stemte 38 medlemmer for forslaget om, at overborgmesteren skal tage kontakt til sin partifælle.

Socialdemokratiet var sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale blandt de partier, der stemte for forslaget, som var stillet af Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

– Dermed sender vi et klart signal fra de mange københavnere, som støtter menneskerettigheder og gerne vil hjælpe mennesker i nød. Nu mangler vi bare, at regeringen vil lade Københavns Kommune tage det ansvar på os, siger spidskandidat Karoline Lindgaard (AL) i en skriftlig kommentar.

– Folk dør i Gaza hver dag på grund af livstruende sygdomme, svære krigsskader og mangel på både lægehjælp og medicinsk udstyr. Det både kan og bør vi hjælpe med fra dansk side, siger hun.

Det er staten, ikke kommunen, der beslutter, om Danmark skal modtage flygtninge.

Mødet torsdag blev afholdt kort tid før kommunalvalget, som finder sted på tirsdag.

16 medlemmer af borgerrepræsentationen stemte imod forslaget, herunder Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Liberal Alliances enlige medlem af borgerrepræsentationen, Ole Birk Olesen, stemte imod forslaget. Han skriver med syrlig ironi på X:

– Københavns erfaringer med de statsløse palæstinensere, som i 1992 fik asyl i byen, har jo også bare været superduper.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har blandt andet brugt det argument, at palæstinensere er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Derfor vil hun ikke have dem ind i Danmark, hvis det kan undgås.

– Der er altså alt for mange i den gruppe, der har givet nogle meget, meget alvorlige konsekvenser ind til vores samfund, og vi kommer ikke til at ændre vores udlændingepolitik, sagde hun i august til Politiken.