Seneste nyheder

Ungarns nuværende premierminister, Viktor Orbán, erkender søndag aften at have lidt nederlag ved landets parlamentsvalg.

Det siger han i en tale til sine partifæller og støtter, skriver Reuters.

Orbán har siddet på magten i landet siden 2010.

I sin tale siger Orbán, at han og partiet Fidesz fremover vil tjene nationen i rollen som opposition, skriver nyhedsbureauet.

Orbán tilføjer, at resultatet er klart, men “smertefuldt”.

Leder af oppositionspartiet Tisza Péter Magyar skrev inden da på Facebook, at Orbán havde lykønsket ham med sejren.

Foreløbige optællinger viser, at Tisza kan ende med at få to tredjedeles flertal i landets parlament.

En prognose giver partiet 138 af de 199 pladser i parlamentet.

Prognosen er lavet, efter at 77,45 procent af stemmerne er talt op.

Der skal 133 pladser i parlamentet til for at have to tredjedeles flertal.

Orbáns regeringsparti, Fidesz, står til 54 pladser, viser den foreløbige optælling.

Tallene kan ændre sig, efterhånden som flere stemmer bliver talt op.

Flere statsledere som Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har reageret på nyheden om Magyars sejr.

– Ungarn har besluttet sig, skriver Merz i et opslag på X, hvori han lykønsker Magyar med sejren og skriver, at han ser frem til at arbejde sammen om et stærkt og sikkert Europa.

Macron skriver på X, at han netop har talt med Peter Magyar og ønsket ham tillykke.

Iran vil ikke bøje sig for USA’s trusler.

Det udtaler Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, der har ledet forhandlinger med USA, søndag til iransk stats-tv ifølge Reuters.

– Hvis de kæmper, så kæmper vi, og hvis de bruger logik, så håndterer vi det med logik, siger han søndag aften.

Udtalelsen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, søndag har varslet en omgående amerikansk blokade af Hormuzstrædet.

På Truth Social skriver Trump også, at han har beordret den amerikanske flåde til at lede efter og stoppe ethvert skib i internationalt farvand, der har betalt told til Iran.

Trumps melding kommer ovenpå bristede forhandlinger mellem USA og Iran om at sætte en stopper for krigen i Mellemøsten.

Forhandlingerne begyndte lørdag i Pakistans hovedstad, Islamabad, og varede ifølge Reuters 21 timer.

De to lande måtte dog forlade forhandlingerne uden at komme i mål med en aftale.

Den amerikanske delegation var ledet af vicepræsident J.D. Vance, mens parlamentsformand Mohammad Bager Qalibaf ledte forhandlingerne fra iransk side.

Efter forhandlingerne blev afsluttet, skrev Donald Trump på Truth Social, at forhandlingerne var gået godt, men at der ikke var opnået enighed om atomvåben.

Trump har i et efterfølgende interview med Fox News søndag givet udtryk for, at Iran efter Trumps opfattelse i sidste ende vil give efter for alle USA’s krav.

Efter Donald Trumps trussel om en blokade af Hormuzstrædet har Irans Revolutionsgarde søndag meddelt, at iranske sikkerhedsstyrker har fuld kontrol over strædet.

I en udtalelse til iransk stats-tv har revolutionsgarden udtalt, at militære fartøjer, der nærmer sig strædet, vil blive betragtet som et brud på våbenhvilen mellem USA og Iran.

Våbenhvilen blev indgået natten til onsdag og skal efter planen vare i 14 dage.

Ungarns største oppositionsparti, Tisza, kan ende med at få to tredjedeles flertal i landets parlament.

Det viser den foreløbige optælling fra Ungarns valgkommission efter søndagens valg.

En prognose giver partiet 138 af de 199 pladser i parlamentet.

Prognosen er lavet, efter at 77,45 procent af stemmerne er talt op.

Orbáns regeringsparti, Fidesz, står til 54 pladser, viser den foreløbige optælling.

Partiet Vort Hjemland, der ligger på den yderste højrefløj, ser i den foreløbige optælling ud til at komme op over spærregrænsen på fem procent.

Partiet står til syv mandater.

Tallene kan ændre sig, efterhånden som flere stemmer bliver talt op.

Men det står klart, at Tisza har vundet en sikker sejr ved valget.

Premierminister Viktor Orbán har lykønsket partileder Péter Magyar med valgsejren.

– Tak Ungarn!, skriver Magyar i et kortfattet opslag på Facebook.

Orbán har i en tale til sine partifæller og tilhængere erkendt det “smertefulde” valgnederlag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal 133 pladser til for at have to tredjedeles flertal i Ungarns parlament.

Hvis det endelige resultat giver Tisza et sådant superflertal, har partiet magt til at ændre forfatningen.

Kort efter, at valgstederne var lukket klokken 19, erklærede Péter Magyar at være “forsigtigt optimistisk”.

Prognoserne lægger sig tæt på to meningsmålinger, der er foretaget i dagene op til valget.

De spår, at Tisza får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver premierminister Viktor Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

Valgregler i Ungarn betyder, at 106 af de 199 pladser i parlamentet vælges ved enkeltmandsvalg i flertalskredse.

De 93 øvrige medlemmer vælges fra nationale partilister og etniske minoritetslister ud fra et relativt komplekst system.

De valgregler, som Fidesz og Orbán har indført, giver valgets vinder en bonus i form af flere pladser i parlament, end den procentuelle opbakning fra vælgerne ellers ville berettige til.

De foreløbige resultater ventes løbende at blive offentliggjort søndag aften, efterhånden som stemmerne tælles op.

En drone og et ueksploderet sprænghoved blev lørdag fundet i en finsk skov.

Det skriver det finske public service-medie Yle.

Dronen og sprænghovedet blev fundet i området Perheniemi nord for hovedstaden Helsinki.

Det vides endnu ikke, hvornår dronen er endt i området, eller hvor den kommer fra.

Den er blevet uskadeliggjort ved en kontrolleret sprængning, skriver Yle.

Ifølge det finske politi minder dronen om de ukrainske droner, der faldt ned i det sydøstlige Finland i slutningen af marts.

Rækken af dronefund får nu den finske regering til at overveje en yderligere bevilling til landets droneforsvar.

Emnet vil blive diskuteret under de kommende budgetforhandlinger senere i april, skriver Yle.

Statsminister Petteri Orpo siger imidlertid til Yle, at Finland i dag er langt bedre rustet end tidligere til at observere og bekæmpe droner.

Yle skriver, at grænsemyndighederne og beredskabet har øget deres beredskab.

Ifølge statsministeren bør de seneste dronefund ikke give anledning til bekymring.

– Myndighederne har analyseret begivenhederne omhyggeligt, og der er ingen grund til akut bekymring, siger han til Yle.

Finland har igangsat flere projekter til en værdi af hundredvis af millioner euro for at forbedre landets evne til at bekæmpe droner.

Den ungarske premierminister Viktor Orbáns stabschef, Gergely Gulyas, siger, at søndagens valg var demokratisk.

Han glæder sig over den høje valgdeltagelse.

– Vi er glade for, at det næste parlament vil få dette stærke demokratiske mandat, siger han.

Stabschefen tilføjer, at han stoler på, at regeringspartiet, Fidesz, vil få et flertal i det kommende parlament.

Meningsmålinger op til valget har imidlertid spået en sejr til oppositionspartiet Tisza.

Der bliver ikke lavet egentlige valgstedsmålinger, hvor vælgerne bliver spurgt ved valgstederne, hvem de har stemt på.

Men i dagene op til søndagens valg har to analyseinstitutter spurgt vælgerne, hvilket parti de foretrækker.

Disse målinger viser, at oppositionspartiet Tisza med Péter Magyar i spidsen får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

De to analyseinstitutter – Median og 21 Research Center – har tidligere offentliggjort meningsmålinger, der spåede en solid valgsejr til Péter Magyar og Tisza. Det skriver britiske BBC.

– Ungarerne har skrevet historie igen, siger oppositionsleder Péter Magyar kort efter, at valgstederne er lukket søndag klokken 19.

Han peger på valgdeltagelsen, der ser ud til at blive rekordhøj.

Det viser, at ungarerne har betragtet parlamentsvalget som et vigtigt valg, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi er selvfølgelig opmærksomme på de seneste meningsmålinger, siger Magyar på et pressemøde søndag aften.

– Baseret på dem samt tal på valgdeltagelsen og de oplysninger, vi har fået, er vi optimistiske – eller rettere forsigtige optimister, siger Magyar.

Han lover, at hans kampagnechef vil komme med opdateringer hvert 45. minut.

Magyars udtalelser blev vist på storskærm i den centrale del af Ungarns hovedstad, Budapest, hvor mange af Tiszas støtter er samlet til valgfest.

Her er fejringen allerede i gang, og lyden af poppende champagnepropper kan høres, rapporterer den britiske tv-station BBC ved 20-tiden.

Magyar håber at kunne sætte et punktum for premierminister Viktor Orbáns 16 år ved magten i Ungarn.

Meningsmålinger foretaget i dagene op til søndagens valg viser, at oppositionspartiet Tisza med Péter Magyar i spidsen får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

Der bliver ikke lavet valgstedsmålinger i Ungarn. Men myndighederne vil løbende offentliggøre foreløbige resultater søndag aften.

En halv time inden, at valgstederne lukkede, havde 77,8 procent af de ungarske vælgere stemt.

Dermed er der lagt op til den højeste valgdeltagelse, Ungarn hidtil har oplevet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP overgår valgdeltagelsen den seneste rekord fra 2002, hvor valget måtte ud i to runder.

I første runde stemte 70,5 procent af vælgerne, mens det i anden runde var en anelse flere.

Ungarns store oppositionsparti, Tisza, står til sejr ved søndagens parlamentsvalg, viser to meningsmålinger foretaget i dagene op til valget.

Det vil være et historisk nederlag for landets premierminister gennem 16 år, Viktor Orbán.

Meningsmålinger foretaget i dagene op til søndagens valg viser, at oppositionspartiet Tisza med Péter Magyar i spidsen får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

Der er ikke valgstedsmålinger, som man kender fra valg i Danmark og andre lande.

Nogle af disse sidste øjebliksmålinger, der udføres før et valg, men først offentliggøres efter stemmeafgivningen, har tidligere vist sig at være præcise.

Efter planen lukker valgstederne klokken 19.

Dog vil flere fortsat være åbne, så længe der står vælgere i kø for at stemme.

Mange ungarere er blevet stadig mere trætte af den 62-årige Orbán.

Ungarerne har oplevet tre år med økonomisk stagnation og stigende leveomkostninger samt adskillige meldinger om, at oligarker tæt på regeringen har samlet sig stadig større rigdom.

Tiszas leder, den konservative Péter Magyar, synes at have formået at udnytte denne utilfredshed.

Orbán er en højrenationalist, som er allieret med Rusland og har opbakning fra USA’s præsident, Donald Trump.

Han har flere gange været på konfrontationskurs med EU.

Et nederlag til Orbán kan bane vejen for reformer, som Tisza vil gennemføre.

Péter Magyar siger, at reformerne vil have til formål at begrænse korruption og stoppe den demokratiske tilbagegang, som EU længe har beskyldt Orbán for at stå bag.

Reuters

Over 100 mennesker er blevet dræbt i en landsby i det nordøstlige Nigeria, efter at luftangreb fra landets militær har ramt et lokalt marked.

Det meddeler Amnesty International og lokale indbyggere.

Det skete tilsyneladende i jagten på militante islamister.

Luftangrebene ramte et marked i landsbyen Jilli, der ligger i delstaten Borno, lørdag aften.

Øjenvidner har oplyst til Amnesty International, at tre af militærets kampfly skød mod markedet.

Nigerias luftvåben meddeler, at det har dræbt militante medlemmer af gruppen Boko Haram i det pågældende område.

Det fremgår af en meddelelse, militæret har sendt til nyhedsbureauet Reuters. Her er der ikke nævnt noget om, at et marked skulle være ramt.

Det regionale styre i Yobe-regionen, der grænser op til Borno, skriver, at der var luftangreb nær en markedsplads.

Der er forskellige meldinger om antallet af dræbte.

En lokal leder, Lawan Zanna Nur i byen Geidam, siger i telefonen til Reuters, at over 200 mennesker har mistet livet.

– Det er en meget ødelæggende hændelse på Jilli-markedet. Lige nu er status, at over 200 mennesker har mistet livet som følge af luftangrebet mod markedet, siger han.

Ifølge Amnesty International er 35 mennesker alvorligt såret.

Mange er blevet bragt til nærliggende hospitaler. Søndag døde mindst syv mennesker af deres kvæstelser, oplyser Lawan Zanna Nur til nyhedsbureauet AFP.

Det pågældende område har i flere år været præget af kampe mellem myndigheder og militante islamistiske oprørsgrupper.

Kampene har kostet tusindvis af mennesker livet og sendt millioner af indbyggere på flugt.

Med en halv time tilbage at stemme i havde 77,8 procent af de 7,53 millioner vælgere stemt ved parlamentsvalget i Ungarn klokken 18.30.

Det skriver Reuters.

Valgstederne lukkede klokken 19.00, og nu afventer man derfor de endelige procenter for valgdeltagelsen.

Ved valget i 2022 havde 67,8 procent stemt på samme tidspunkt.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at der er tale om en rekord.

Den hidtidige rekord er ifølge nyhedsbureauet fra 2002 og lyder på 70,5 procent.

En af dem, der har stemt ved søndagens valg, er 62-årige Eszter Szatmári.

Hun ser på valget som en af de sidste muligheder for at få “noget, der ligner demokrati i Ungarn”.

– Vi er alle nødt til at gøre en reel indsats for at vise verden, at vi ikke er dem, folk de seneste fem til ti år har troet, vi er, siger hun til nyhedsbureauet AP.

Landets premierminister, Viktor Orbán fra partiet Fidesz, der har siddet på magten i landet siden 2010, forsøger at blive genvalgt.

Han udfordres af Peter Magyar fra centrum-højre partiet Tisza, der har haft medvind i meningsmålingerne.

Meningsmålinger over de sidste par uger har vist, at Orbáns parti, Fidesz, halter efter Tisza med mellem syv og ni procentpoint.

Tisza står i den seneste måling til mellem 38 og 41 procent af stemmerne.

Både Peter Magyar og Viktor Orbán har afgivet deres stemmer tidligere på dagen.

Det skete for begges vedkommende på valgsteder i hovedstaden, Budapest.

I den forbindelse sagde Peter Magyar, at ungarerne vil skrive historie, når de vælger “mellem øst og vest” i søndagens valg, skrev Reuters.

Han tilføjede, at enhver stemme tæller ved søndagens valg.

Magyar opfordrede desuden borgere til at anmelde alle uregelmæssigheder, de måtte opleve, når de stemmer, og tilføjede, at “valgsvindel er en meget alvorlig forbrydelse”.

Mange EU-lande har kritiseret Orbán, der har et tæt forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og er tæt allieret med USA’s præsident, Donald Trump.

EU-landene mener, at Orbán har stået for en erodering af Ungarns demokratiske styre, mediernes frihed og minoritetsrettigheder.

Trump-administrationen har desuden offentligt støttet Orbán.

Det kulminerede med et besøg fra USA’s vicepræsident, J.D. Vance, tidligere på ugen.

Syd- og Sønderjyllands Politi afventer en rapport fra en bilinspektør, før det kan sige mere om, hvad der gik forud for en ulykke syd for Skærbæk, hvor to drenge på 15 og 16 år mistede livet lørdag aften.

Det oplyser kredsen til Ritzau søndag eftermiddag.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

Vagtchef i politikredsen Sune Loklindt fortæller til JydskeVestkysten, at tre knallerter har været involveret i ulykken.

– De tre knallerter kolliderer af ukendte årsager. Vi har ikke klarlagt hændelsesforløbet og har kun foreløbige udtalelser. Det er en forbikørende, der slår alarm, har han sagt til avisen tidligere søndag.

To andre tilskadekomne, en 15-årig pige og en 21-årig mand, kom også til skade i forbindelse med ulykken. De blev bragt til behandling på sygehuset.

Pigen blev i første omgang meldt i kritisk tilstand, men Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste søndag morgen til Ritzau, at hun er uden for livsfare.

Der er søndag eftermiddag intet nyt om de to kvæstedes tilstand.

Politikredsen oplyste tidligere søndag om ulykken på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Forbikørende havde opstartet førstehjælp. Ambulancer, akutlæger, lægehelikopter, skiltevogne og politipatruljer sendt til stedet, skrev politiet.

Trods hurtig hjælp blev de to drenge erklæret døde på stedet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.56.

Hændelsen fandt sted på Tøndervej syd for Skærbæk.

– Vejen var spærret frem til klokken 04.45, mens vi foretog undersøgelse og oprydning på stedet. Årsagen til ulykken er endnu ikke fastlagt, skrev politiet på Politi Update.

De pårørende er underrettet.

Drengenes skole, Tønder Ungdomsskole, vil tilbyde professionel hjælp til både personale og elever som følge af på ulykken, siger skoleinspektør Jacob Michelsen til tvSyd.

– Vi er dybt berørte af denne tragedie, og vi har allerede i dag været i dialog med medarbejdere og etableret krisehjælp – samt været i kontakt med udvalgte elever.

Skærbæk er en stationsby i Sønderjylland i Tønder Kommune.

Byen har godt 3000 indbyggere.

Irans Revolutionsgarde meddeler søndag, at iranske sikkerhedsstyrker har fuld kontrol med Hormuzstrædet.

– Al trafik er under de væbnede styrkers fulde kontrol, skriver Revolutionsgardens flådekommando ifølge nyhedsbureauet AFP i et opslag på X.

Revolutionsgarden advarer om, at Irans fjender risikerer at blive fanget i en “dødelig malstrøm”.

– Fjenden vil blive fanget i en dødelig malstrøm i strædet, hvis den foretager det forkerte træk, tilføjer Revolutionsgarden og deler en video, der viser fartøjer i sigtekorn.

Ifølge Reuters udtaler Revolutionsgarden, at militære fartøjer, der nærmer sig Hormuzstrædet, vil blive betragtet som et brud på våbenhvilen.

Revolutionsgarden tilføjer, at det vil blive mødt med en hård reaktion, skriver Reuters.

Udtalelserne kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, søndag sagde, at USA nu vil indlede en blokade af strædet.

– Med øjeblikkelig virkning vil USA’s flåde, den bedste i verden, indlede processen med at blokere alle skibe, der forsøger at sejle ind i eller ud af Hormuzstrædet, skrev Trump.

– Enhver iraner, der skyder mod os eller mod fredelige fartøjer, vil blive BLÆST TIL HELVEDE!

I en længere opdatering på sit sociale medie, Truth Social, skriver Trump, at hans mål er at rydde Hormuzstrædet for søminer og genåbne det for skibstrafik.

Han understreger, at Iran i mellemtiden ikke må få lov at tjene store summer på at have kontrol med den vigtige vandvej.

Iran har selv begrænset trafikken gennem strædet samtidig med at fartøjer, som vurderes at fragte varer for venligsindede lande som Kina, får lov til at passere.

Der har været ubekræftede meldinger om, at Iran planlægger at opkræve afgifter.

– Det her er global afpresning, skriver Trump.

– Jeg har også instrueret vores flåde i at opsøge og standse ethvert fartøj i internationalt farvand, som har betalt afgift til Iran. Ingen, der betaler en ulovlig afgift, vil have sikker passage på åbent hav.

Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder igennem Hormuzstrædet.

Desuden fragtes der store mængder gas og gødning ud fra Golfregionen til resten af verden.

Iran lukkede strædet som reaktion på de luftangreb, som USA og Israel indledte mod landet 28. februar.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, siger til tv-stationen Fox News, at Nato nu vil hjælpe USA med at genåbne Hormuzstrædet.

Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet fra anden side.

Trump nævner derpå i interviewet med Fox News søndag eftermiddag dansk tid, at han tror, at flere lande vil hjælpe USA.

Han nævner, at Storbritannien og andre lande ifølge hans opfattelse vil sende minestrygere. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke lande der er tale om.

Storbritannien har ikke umiddelbart bekræftet, at landet sender minestrygere.

I interviewet retter Trump samtidig en bredside mod både Nato og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer:

– Nato er skamløs, lyder det fra den amerikanske præsident.

– De ville være gået med meget modvilligt. Jeg er meget skuffet.

Trump fortsætter med at tale om Starmer, som ifølge præsidenten har sagt, at briterne vil “sende udstyr, når krigen er slut”.

– Vi har ikke brug for udstyr, når først krigen er forbi, siger Trump til Fox News.

– Vi må genovervej Nato. De var der ikke for os, og det kommer de ikke til at være.

På et spørgsmål om, hvorvidt USA forventer at få hjælp fra nogle af Irans nabolande i Golfen, som blev ramt af droner og missiler, svarer Trump bekræftende.

Ifølge ham er de pågældende lande allerede i gang med at hjælpe USA i Hormuzstrædet, siger han til Fox News.

Det fremgår ikke, hvilke lande der er tale om.

En times tid tidligere havde Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social, at den amerikanske flåde vil blokere Hormuzstrædet med øjeblikkelig virkning.

Trump skrev, at USA vil blokere for alle skibe, der forsøger at komme ind i eller forlade strædet. Tiltaget skal ifølge Trump bremse skibe, der har betalt told til Iran.

– Med øjeblikkelig virkning vil USA’s flåde, den fineste i verden, begynde processen med at blokere alle skibe, der prøver at komme ind i eller forlade Hormuzstrædet, skrev han.

Lørdag gentog den amerikanske præsident sin frustration over, at de allierede i Nato har holdt sig på sidelinjen i løbet af den amerikansk-israelske krig mod Iran.

– Vi fik ikke hjælp fra Nato, det kan jeg sige, lød det fra Trump lørdag.

Amalienborg flager på halv stang, efter at dronning Marys far, John Donaldson, er død.

Slotsanlægget består af fire palæer omkring en ottekantet slotsplads med rytterstatuen af Frederik 5. i midten.

Søndag flages der på halv stang i alle palæerne for at mindes dronningens afdøde far.

Kongehuset meddelte søndag i en pressemeddelelse, at John Dalgleish Donaldson er død.

Han døde lørdag i byen Hobart på dronning Marys fødeø, Tasmanien. Han blev 84 år.

– Mit hjerte er tungt, og mine tanker er grå. Min elskede far er død, siger dronning Mary i meddelelsen.

Kongehuset har ud over at flage på halv stang givet borgere mulighed for at sende deres kondolencer på kongehusets hjemmeside.

Desuden har kongefamilien besluttet, at en privat mindehøjtidelighed vil finde sted på et senere tidspunkt.

John Dalgleish Donaldson blev født i Edinburgh i Skotland 5. september 1941, men flyttede efter universitetsstudier i matematik og fysik senere til den australske ø Tasmanien.

Han udbyggede uddannelsen fra Edinburgh med en ph.d.-grad fra University of Tasmania. Her var han i en lang årrække ansat som professor, institutleder og dekan på det naturvidenskabelige fakultet.

Da kongeparret blev gift i 2004, fulgte John Dalgleish Donaldson sin datter op ad kirkegulvet.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) fremhæver netop dette øjeblik i en pressemeddelelse fra Statsministeriet søndag, hvori hun udtrykker sin sorg over John Donaldsons død.

– Danskerne lærte John Donaldson at kende, da han med stolthed og varme førte sin datter op ad kirkegulvet og gav Danmark sin kronprinsesse. Det vil vi aldrig glemme. De efterladte er i mine tanker. Æret være John Donaldsons minde, siger Mette Frederiksen.

Amalienborg blev kongefamiliens residens, efter at Christiansborg Slot brændte ned i 1794.

Den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), vil afsøge, om en bred regering hen over midten kan lade sig gøre.

Det skriver hun søndag på Facebook.

Mette Frederiksen, der er fungerende statsminister, understreger, at hun fortsat ser muligheder for at danne en centrum-venstre-regering.

– Samtidig intensiverer vi drøftelserne også med Venstre og Konservative. Særligt om økonomi. Begge partier har klart sagt, at de helst vil en ren borgerlig politik. Uden at definere, hvad det egentlig betyder politisk. Men jeg tror, danskerne forventer en vis pragmatisme fra os alle sammen, skriver Mette Frederiksen.

Hun dannede i 2022 SVM-regeringen, som foruden Socialdemokratiet bestod af Venstre og Moderaterne.

– Selv om den tidligere SVM-regering har været meget udskældt, har jeg aldrig lagt skjul på, at jeg var glad for den. Vi ledte landet gennem en svær tid, oprustede vores forsvar og sikkerhed, investerede markant i velfærd og gennemførte en lang række reformer.

– Men om det kan lade sig gøre igen og med endnu flere partier – det prøver vi nu at finde ud af, skriver hun.

Hidtil har Mette Frederiksen primært forhandlet med fem andre partier, Moderaterne, Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet.

Fredag satte Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier har hidtil kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Fredag kom det frem, at Venstre skal til møde med Mette Frederiksen mandag, og lørdag blev det meddelt, at De Konservative skal forhandle tirsdag.

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti har ikke været inviteret til forhandlingsmøder.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver på Truth Social, at den amerikanske flåde vil blokere Hormuzstrædet med øjeblikkelig virkning.

Trump skriver, at USA vil blokere for alle skibe, der forsøger at komme ind i eller forlade strædet.

– Med øjeblikkelig virkning vil USA’s flåde, den fineste i verden, begynde processen med at blokere alle skibe, der prøver at komme ind i eller forlade Hormuzstrædet, skriver han.

En 19-årig mand, der sigtes for at have knivdræbt en 41-årig kvinde i Middelfart, varetægtsfængsles i fire uger.

Det har en dommer i Retten i Svendborg besluttet efter et halvanden time langt grundlovsforhør søndag formiddag.

Manden har nægtet sig skyldig i sigtelsen om, at han med “flere knivstik” skal have dræbt kvinden fredag omkring klokken 13.30.

Det skete ifølge sigtelsen ved kvindens bopæl på Hans Bangsvej i det centrale Middelfart.

Dommeren finder, at der er begrundet mistanke om, at manden er skyldig i drab.

Han var på gerningsstedet både torsdag og fredag forud for hændelsen, bemærker dommeren i sin kendelse.

Varetægtsfængslingen skyldes ifølge dommeren, at der er risiko for, at den sigtede på fri fod kan begå ny kriminalitet og påvirke den igangværende efterforskning.

Dommeren nævner, at der er begrundet mistanke om, at den 19-årige for cirka to uger siden skal have knivstukket en af kvindens to sønner.

Det oplyses ikke, om dette knivstikkeri er politianmeldt, ligesom sønnens tilstand heller ikke nævnes.

Dommeren beslutter, at den 19-årige mand skal mentalundersøges under varetægtsfængslingen.

Den sigtede forholdt sig roligt, mens kendelsen blev læst op.

Han er slank, har mørkt hår og sort skæg.

Manden blev anholdt lørdag omkring klokken 11. Det skete i Ikast-Brande Kommune i et samarbejde mellem Fyns Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.

Han ønskede ifølge sin forsvarsadvokat, Birgitte Kirkegaard, ikke at svare på spørgsmål under grundlovsforhøret.

Dørene til retssal 2 i Svendborg blev lukket under forhøret.

Det skete efter anmodning fra anklager Daniel Dokkedahl. Han nævnte, at efterforskningen kun lige er begyndt.

Der skal indhentes forklaringer fra vidner, og de skal ifølge anklageren ikke påvirkes af, hvad der måtte blive skrevet i medierne om sagen.

Kendelsen om varetægtsfængsling kæres ikke.

Fængslingen udløber 8. maj, hvor der skal tages stilling til, om den skal forlænges.

En 28-årig mand, som har været efterlyst i en sag om et drab på Frederiksberg, er blevet anholdt i Tyrkiet.

Det skriver flere tyrkiske medier ifølge Ekstra Bladet.

Offeret blev fundet skudt i sin bil i en parkeringskælder på Frederiksberg i foråret 2024.

Sidste år blev en nu 27-årig mand idømt 15 års fængsel for drabet.

I forbindelse med den retssag kom det frem, at anklagemyndigheden mener, at drabet blev planlagt sammen med den 28-årige.

En tredje mand er også dømt i sagen for ulovlig våbenbesiddelse. Det kostede ham tre års fængsel.

Han blev frifundet for drabet.

Byretten vurderede, at drabet var en nøje planlagt, koldblodig og professionelt udført likvidering.

Den drabsdømte ankede dommen til landsretten, hvor sagen står til at blive behandlet i 2027.

Anders Schønnemann, der er advokat for den 28-årige mand, fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke har været i kontakt med sin klient i et stykke tid.

– Men han har gerne villet til Danmark i et stykke tid, så jeg tror sådan set, han er lettet og håber på, at der kan ske en udlevering hurtigst muligt, siger han til avisen.

Ifølge Ekstra Bladet er manden, som er blevet anholdt i Tyrkiet, beskyttet af et navneforbud.

Derfor er det strafbart at komme med oplysninger, som kan være med til at identificere ham.

Ifølge de tyrkiske medier er den anholdte mand også mistænkt i en narkosag.

En 19-årig mand nægter sig skyldig i sigtelsen om drab på en 41-årig kvinde fredag i Middelfart.

Det fremgår, da han fremstilles i grundlovsforhør søndag formiddag i Retten i Svendborg.

Kvinden blev dræbt fredag omkring klokken 13.30 med flere knivstik, lyder det i sigtelsen.

Efter et ligsyn og en retsmedicinsk undersøgelse oplyste politiet, at der var tale om et drab.

Den 19-årige mand blev anholdt lørdag omkring klokken 11.

Det skete i Ikast-Brande Kommune, hvor Fyns Politi fik hjælp til anholdelsen af Midt- og Vestjyllands Politi.

Fyns Politi har oplyst, at der ikke er nogen familiær relation mellem den sigtede og den dræbte.

Der er ved grundlovsforhøret ikke kommet noget frem om en mulig forbindelse mellem de to.

Fyens Stiftstidende har skrevet, at der lørdag i sidste uge var en brand foran døren til kvindens lejlighed på Hans Bangsvej i det centrale Middelfart.

Mediet har også skrevet, at politiet efterforsker, om der er en sammenhæng mellem branden og drabet.

Den sigtede er iført en grøn jakke med sorte ærmer. Han er slank, har mørkt hår og skæg.

Han ønsker ikke at besvare spørgsmål under grundlovsforhøret, har mandens advokat, Birgitte Kirkegaard, oplyst.

Senioranklager Daniel Dokkedahl krævede dørene til grundlovsforhøret lukket for pressen.

Det skyldes ifølge anklageren, at efterforskningen er på et helt indledende stadie.

Mange vidneforklaringer skal indhentes, og de skal ikke påvirkes af oplysninger fra retsmødet, lød det fra anklageren.

Han sagde dog samtidig, at man ikke antager, at der er mulige medgerningsmænd på fri fod.

Dommeren valgte at imødekomme kravet om dørlukning trods protester fra de tilstedeværende journalister.

Dommeren valgte også at nedlægge et navneforbud, der forbyder pressen at gengive oplysninger, der kan identificere den sigtede.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har tænkt sig selv at indtage sit partis plads i Folketingets Præsidium.

Det siger han søndag i et interview med DR. Her langer han samtidig ud efter Præsidiet, som er Folketingets øverste ledelse.

– Præsidiet har udviklet sig til en snakkeklub, der handler om at frede regeringen, og det må vi ikke acceptere sker en gang til i det her Folketing.

– Derfor synes jeg, at vi skal mande op, og derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg som formand nu træder ind der, hvor man netop kontrollerer regeringen bedst, siger han til DR.

Det er ifølge DR første gang, at en formand for et parti vil indsætte sig selv i Præsidiet i Folketinget.

Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Præsidiet holder øje med Folketingets indre forhold, for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget.

Folketingets formand bliver valgt af et flertal i Folketinget for et år ad gangen, når et nyt folketingsår begynder i oktober. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.

Dansk Folkeparti blev det femtestørste parti målt på antal stemmer ved folketingsvalget, men er nu fjerdestørst alene målt på mandater, fordi Liberal Alliance har ekskluderet Cecilie Liv Hansen og nu har 15 mandater mod Dansk Folkepartis 16.

DF havde ikke plads i Præsidiet i seneste valgperiode, men havde fra 2015 til 2019 formandsposten ved Pia Kjærsgaard.

Søren Gade (V) har været formand for Folketinget siden 2022. Han siger i en skriftlig kommentar, at Folketingets Præsidium er et forum, hvor man taler sig til rette med hinanden.

– Præsidiet har ikke tradition for at være en politisk kampplads. Jeg tvivler på, at der ville komme noget godt ud af det. Vi træffer beslutninger, der vedrører alle partier og alle medlemmer.

– Derfor er det vigtigt, at beslutningerne har så bred opbakning som overhovedet muligt, siger han.

Søren Gade peger på, at der siden oktober 2024 ikke har været et flertal fra regeringspartierne i Præsidiet. På grund af afskalningen af folketingsmedlemmer hos Moderaterne røg partiet dengang ud af Præsidiet, så kun Socialdemokratiet og Venstre var tilbage fra regeringen.

De tre øvrige partier var Danmarksdemokraterne, SF og Liberal Alliance.

– Jeg mener også, at Morten Messerschmidts udtalelse om, at Præsidiet har fredet regeringen, rammer ved siden af. Siden 2024 har der været et flertal i Præsidiet mod SVM-regeringen. Da Jeppe Søe meldte sig ud af Moderaterne i 2024, forlod han også Præsidiet, fordi Moderaterne ikke længere var blandt Folketingets fem største partier.

– Han blev afløst af Liberal Alliances repræsentant. Det betød, at flertallet tippede fra regeringen til oppositionen. Det gav flertallet mulighed for at lægge en mere kritisk linje over for regeringen, hvis det var det, man ville, siger Søren Gade.

Søndag er dagen, hvor alle økologiske køer lukkes ud på græs, og i anledning af Økodag har 39 økologiske gårde inviteret de omkring 100.000 forventede gæster til at se på, når stalddørene åbnes.

Økodag finder sted hvert år over hele landet, når økologiske landmænd lukker deres køer på græs. Her går de frem til 1. november, fordi økologiske køer skal have adgang til græs i sommerhalvåret.

Økodag afholdes af Mejeriforeningen i samarbejde med Arla og andre økologiske mejerier.

Mens de økologiske køer lukkes ud på græs, vil der være konventionelle malkekøer, som bliver stående i stalden.

Det skyldes, at der ingen krav er om, at de konventionelle køer skal på græs, hvorimod de økologiske køer skal have adgang til græs i sommerhalvåret.

Økologisk Landsforening finder det problematisk og ønsker at få ændret lovgivningen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse søndag.

Forperson i Økologisk Landsforening, Michael Kjerkegaard, mener, at alle køer bør have adgang til græs og henviser til, at kun 17 procent af konventionelle malkekøer kommer ud på græs.

– Økodag viser os år efter år, hvor stor glæde køerne har af at komme ud. Den glæde vil vi give til alle køer.

– Derfor opfordrer vi de politiske partier til at tage køernes adgang til den åbne himmel med ind til bordet i de aktuelle regeringsforhandlinger, så vi får en lov, der sikrer alle køer ret til at komme på græs, siger Michael Kjerkegaard.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af køer på græs er faldet fra 435.000 i 2003 til 170.000 i 2020.

I 2025 var der 126.000 gæster med til Økodag.