Seneste nyheder

Hvis fredagens møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke “går godt”, kan amerikanske sanktioner eller sekundære toldafgifter mod landet blive udvidet.

Sådan lyder meldingen fra USA’s finansminister, Scott Bessent, i et interview med Bloomberg tv ifølge Reuters.

Her understreger finansministeren ligeledes, at europæerne skal gå sammen med USA om eventuelle yderligere sanktioner og hjælpe med at øge presset på Rusland.

Trump har tidligere truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden fredag i sidste uge gik med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Efter deadlinen passerede, varslede Trump en yderligere amerikansk importtold på 25 procent på varer fra Indien. I forvejen havde Trump lagt 25 procent told på indiske varer.

Årsagen til den øgede told er ifølge Trump, at Indien “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Trump selv har tidligere beskrevet fredagens møde med Putin som en slags “føle-sig-frem”-session uden de store forventninger til, hvordan det vil gå, og tirsdag beskrev Det Hvide Hus det som en “lyttesession”, skriver det amerikanske medie CNN.

Den amerikanske præsident har tidligere haft flere telefonsamtaler med Putin, og i et interview med en amerikansk radiostation tirsdag blev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, spurgt om, hvorfor disse ikke havde været nok til at klarlægge Putins intentioner.

– Præsidenten har det sådan: Hør her, jeg er nødt til at se den her fyr i øjnene. Jeg skal se ham ansigt til ansigt. Jeg skal høre ham én-til-én. Jeg skal vurdere ham ved at se på ham, sagde Rubio under interviewet ifølge CNN.

De to statsoverhoveder skal ifølge amerikanske medier mødes på militærbasen Elmendorf-Richardson i Anchorage i delstaten Alaska fredag.

For første gang skal en ikkesvensker stå i spidsen for Ingka Group, som ejer størstedelen af verdens Ikea-butikker.

Selskabet har onsdag annonceret, at spanieren Juvencio Maetzu skal overtage posten som administrerende direktør efter svenske Jesper Brodin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

57-årige Juvencio Maetzu har været viceadministrerende direktør og økonomichef i Ingka Group siden 2018. Han startede i Ikea tilbage i 2001.

– Jeg er fast besluttet på at få Ikea til at vokse og virkelig være relevant for mange flere millioner forbrugere rundt om i verden, siger den nyudpegede topchef til Reuters.

Han tiltræder 5. november.

Jesper Brodin, som har været administrerende direktør i Ingka Group i otte år, bliver i virksomheden i en overgangsperiode indtil slutningen af februar.

Grovvarekoncernen DLG forventer, at årets høst bliver endnu bedre end hidtil antaget.

Lige som tidligere vil DLG aftage omkring halvdelen af de afgrøder, som danske landmænd indleverer.

Tidligere forventede DLG at få indleveret under to millioner ton afgrøder fra landmændene. Nu lyder forventningen på over to millioner ton afgrøder.

Det skriver DLG i en pressemeddelelse.

– Det har vitterligt væltet ind med korn de seneste dage, siger Mogens Frederiksen, som er vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG, i pressemeddelelsen.

Han siger videre, at DLG hele tiden har forventet at årets høst ville være over middel. Men nu lader det til, at den bliver “et godt stykke” over middel.

– Overordnet set, så er det indtil nu gået rigtig godt med høsten. Efter to år med et resultat under middel, så ser det ud til, at vi får et rigtigt godt år i år, siger Mogens Frederiksen i meddelelsen.

DLG oplyser, at den samlede danske høst endte på 7,1 million ton i 2023 og 7,6 millioner ton i 2024. I et “normalt” år høster danske landmænd ifølge DLG over 9 millioner ton.

Høsten i Danmark bliver påvirket meget af vejrforhold. Selv om der har været dage med voldsom regn i løbet af juli, lader det altså ikke til at have påvirket afgrøderne negativt.

For en uge siden meddelte DLG, at vejret så ud til at ændre sig til “godt høstvejr”. Det skete efter en uge med ustadigt vejr, hvor det normalt er mere vanskeligt for landmænd at høste.

DLG oplyser onsdag, at den danske høst samlet set er over halvt i hus nu. Alene mandag blev der indleveret 130.000 ton afgrøder på koncernens lokationer rundt i landet.

Samtidig peger vejrudsigten for de næste dage på yderligere travlhed, lyder det fra Anders Jeppesen Jensen,som er chef for DLG’s danske landbrugsafdeling.

– De fleste afgrøder er modne og klar til høst, og vi forventer, at landmændene kommer rigtig langt den næste uge, hvis vejret holder tørt, siger han i pressemeddelelsen.

Prorussiske hackere formodes at stå bag et cyberangreb mod et dæmningsanlæg i den norske by Bremanger i april.

Sådan lyder det onsdag fra chefen for den norske sikkerhedstjeneste, PST, Beate Gangås, skriver den norske avis VG.

Under angrebet tog hackere kontrol over anlæggets styresystem, der kontrollerer vandstrømmen.

Ventilerne stod helt åbne i fire timer, hvilket fik vandet i dæmningen til at fosse ud. Ifølge VG løb der næsten 500 liter vand ud i sekundet.

Efterfølgende har PST og Den Nationale Kriminaltjeneste i Norge – også kaldet Kripos – undersøgt hændelsen.

Nu peger Beate Gangås på, at det er Rusland, der står bag angrebet.

– Formålet med denne type aktioner er at få indflydelse, samt for at skabe frygt eller uro i landets befolkning. Vores russiske nabo er blevet farligere, siger hun ifølge VG.

Ifølge hende er der stor sandsynlighed for, at Rusland vil udføre flere aktioner mod andre mål i Europa.

En dreng på 14 år mistede sidste år livet, da han en mørk aften blev kørt ned, mens han sammen med en jævnaldrende gik på Nollundvej ved Grindsted.

Bilisten, som påkørte drengen, er en 76-årig mand, som onsdag fik sin sag for Retten i Kolding. Her blev han fundet skyldig i uagtsomt manddrab og idømt ti dages betinget fængsel.

Det skriver JydskeVestkysten.

Desuden frakendes den ældre mand førerretten i seks måneder, og han skal betale 45.000 kroner til den 14-årige drengs efterladte.

Ulykken fandt sted sent om aftenen 18. september sidste år, da de to drenge kom gående ad Nollundvej i den forkerte side af vejen – altså i samme retning, som bilerne kører.

Den 76-årige mand kom kørende i samme retning, da han påkørte den ene 14-årige.

Drengen blev fløjet til behandling på hospitalet og afgik den efterfølgende dag ved døden.

Den ældre mand fortsatte videre fra stedet, og ifølge JydskeVestkysten forklarede han i retten, at han ikke vidste, at han havde påkørt en person.

Han troede, at han havde påkørt et dyr. Nogle timer efter ulykken henvendte den ældre mand sig selv til politiet.

Sydøstjyllands Politi oplyste efter ulykken, at det omfattede påkørslen som en tragisk ulykke.

– Politiet mistænker ikke, at den 75-årige (i dag 76-årige, red.) har været påvirket i forbindelse med påkørslen, og vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke, lød det fra vicepolitiinspektør Stig Simonsen dagen efter påkørslen.

Manden har ifølge JydskeVestkysten modtaget dommen.

Fem udenlandske mænd, der er tiltalt for at have opsamlet 578 kilo kokain i farvandet ud for Langeland, kræves straffet med mellem 17 og 20 års fængsel.

Det er kravet fra anklagerfuldmægtig Tobias Baadsgaard onsdag i Retten i Svendborg.

Anklageren nævner, at de 578 kilo kokain er det hidtil største enkeltstående beslag af narko i forbindelse med en anholdelsesaktion herhjemme.

Lange fængselsstraffe er ifølge anklageren påkrævet for at sende et signal til de kriminelle netværk, der organiserer smuglingen.

– Vi bliver nødt til at se, hvor vidtrækkende konsekvenser det har, hvis Danmark bliver en regulær narkolosseplads for organisationer, der dumper narko.

– Derfor må vi som samfund trække hårdt i bremsen, når kriminalitet, vi troede os fri for, sker i vores indre farvande, siger Tobias Baadsgaard.

Det var 24. august sidste år, at seks mænd fra Albanien, Kosovo og England blev anholdt.

Det skete, efter at National Enhed for Særlig Kriminalitet og Fyns Politi havde foretaget overvågning fra luften.

Optagelser afspillet i retten viser, at en speedbåd sejler i kølvandet på containerskibet “Cool Explorer” ud for Langelands kyster.

Kokain, der var pakket ind i vandtætte poser, blev ifølge anklagemyndigheden kastet over bord fra containerskibet og efterfølgende samlet op af speedbåden.

Narkoen blev ifølge anklagemyndigheden efterfølgende sejlet i land ved Lohals Camping.

Politiet iværksatte en vejspærring på den eneste vej, der fører væk fra Langeland, og aktionen førte til anholdelse af seks mænd.

En af dem, en 27-årig mand fra Albanien, tilstod i december sin rolle i sagen og blev idømt 15 års fængsel.

To af de tiltalte har ifølge anklagemyndigheden to gange tidligere samlet kokain op i farvandet ud for Langeland og Fyn.

Det var ifølge anklagemyndigheden i april og juli sidste år, hvor der hver gang blev opsamlet mindst 120 kilo kokain.

De tiltalte, der er i alderen fra 25 til 45 år, forholder sig lidt forskelligt til anklagen.

To har erkendt, at de var i Danmark for at opsamle det, de troede var hash.

En har erkendt, at han godt vidste, at han skulle opsamle kokain, men at han ikke vidste, hvor stor en mængde, før han stod på stranden.

Endelig har en af mændene forklaret, at han var i Danmark for at undersøge mulighederne for muslingefiskeri.

Han mener, at anklagemyndighedens beviser er fabrikerede.

Der ventes at falde dom i sagen 2. oktober.

Estland har onsdag udvist en russisk diplomat.

Det oplyser Estlands udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Den udviste diplomat er førstesekretær på den russiske ambassade i landet.

– Den pågældende diplomat har været direkte og aktivt involveret i undergravning af Estlands forfatningsmæssige orden og retssystem, siger den estiske udenrigsminister, Margus Tsahkna, i pressemeddelelsen.

Udenrigsministeren oplyser desuden, at diplomaten har været involveret i at “splitte det estiske samfund, medvirke til forbrydelser mod staten, herunder flere overtrædelser relateret til sanktioner”.

En borger i Estland er desuden blevet anholdt for at udføre de ovenstående forbrydelser, meddeler udenrigsministeriet.

– Den russiske ambassades vedvarende indblanding i Republikken Estlands indre anliggender må ophøre. Ved at udvise diplomaten viser vi, at Estland ikke vil acceptere handlinger, der er iscenesat og organiseret af en fremmed stat på vores territorium, siger Tsahkna.

Alexej Fadejev, en talsperson for det russiske udenrigsministerium, kalder onsdag udvisningen for en “fjendtlig handling, som vil medføre et modsvar fra Moskva”, skriver Reuters.

Hvad modsvaret mere præcist vil indebære, er endnu uvist.

Spændingerne mellem Estland og Rusland er tiltaget siden starten på krigen i Ukraine.

I sidste måned indkaldte det estiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP den russiske chargé d’affaires, da Estland mente, at et russisk grænsevagtskib havde krænket landets søgrænse.

Siden starten af 2023 har Rusland ikke haft en ambassadør i Estland, efter at landet udviste Moskvas udsending som led i en gengældelsesaktion.

Forinden havde Rusland nemlig beordret den estiske ambassadør til at forlade Moskva.

Det skete ifølge Rusland med henvisning til, at Estlands regering er “totalt russofobisk”.

Nikolaj Steffenauer er ikke længere på kandidatlisten for Liberal Alliance til kommunalvalget 18. november i Kolding Kommune. Han var ellers partiets spidskandidat.

Det er partitoppen, som har sløjfet Steffenauer med kun lidt over tre måneder til valget. Årsagen gives ikke.

Det skriver TV Syd, Fredericia Dagblad og JydskeVestkysten.

Steffenauer er også fjernet som kandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark 18. november.

Ifølge medierne har LA i en pressemeddelelse meldt ud, at Steffenauer ikke længere er spidskandidat, og at det er partiets forretningsudvalg på Christiansborg, som har besluttet det. I forretningsudvalget sidder blandt andre partileder Alex Vanopslagh.

Steffenauer er erstattet som spidskandidat af byrådsmedlem i kommunen Gitte Grønbæk, som tidligere på året er skiftet fra De Konservative til LA.

Den nuværende organisationsformand, Jakob Rixen, siger til Fredericia Dagblad, at han ikke kan udtale sig så meget om sagen, da det er en personsag. Han kan dog afkræfte, at Steffenauer er smidt på porten på grund af en MeToo-sag.

Adspurgt om det er grundet en “økonomisk sag”, svarer Rixen:

– Jeg kan afkræfte, at det har med MeToo at gøre.

Til JydskeVestkysten skriver Steffenauer i en sms, at der ikke er nogen sag om ham, hvad angår “MeToo, økonomi eller andre uregelmæssigheder”. Han tilføjer dog, at han har fået kritik for manglende dokumentation for kørsel til hovedbestyrelsesmøder.

Ifølge Rixen traf forretningsudvalget beslutningen torsdag i sidste uge, og lørdag fik Steffenauer beskeden, skriver Fredericia Dagblad.

Borgmester i Kolding er i øjeblikket den konservative Knud Erik Langhoff, men han genopstiller ikke som borgmester.

Han blev borgmester til manges overraskelse efter valget i 2021, selv om de tidligere folketingsmedlemmer Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF) blev anset som favoritter til at indtage posten efter afgående Jørn Pedersen (V).

Men de to prominente politikere stirrede sig blinde på hinanden, og til sidst fik Knud Erik Langhoff et flertal bag sig.

Ifølge mediet Socialmonitor har en del kommuner anbragt børn og unge hos medarbejdere i kommunernes egen børne- og familieafdeling.

Det viser en undersøgelse, som bestyrelsesformanden for organisationen HeartWorker, Morten Von Enoch, har foretaget blandt landets 98 kommuner, og hvor 57 kommuner har svaret.

19 kommuner angiver, at de har børn eller unge anbragt hos kommunalt ansatte. 7 af de 19 kommuner svarer, at de har børn eller unge anbragt hos medarbejdere i børne- og familieafdelingen, som typisk står for anbringelserne.

Det kan skabe et habilitetsproblem, vurderer professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage.

– Min vurdering vil være, at der i mange tilfælde vil være tale om inhabilitet, hvis en ansat i familieafdelingen får et barn anbragt, som samme afdeling har haft ansvaret for at anbringe, siger han til Socialmonitor.

Frederik Waage understreger, at det er svært at sige med sikkerhed, om anbringelserne er i strid med regler eller lovgivning.

Det skyldes, at kommunerne indretter sig på forskellige måder i forhold til, hvem der står for kommunernes anbringelser.

Ifølge Frederik Waage kan forvaltningslovens regler om habilitet dog komme i vejen for at anbringe et barn hos en medarbejder i det kontor, som også har ansvaret for at iværksætte anbringelsen.

En 62-årig mand sidder onsdag på anklagebænken i Retten i Esbjerg, hvor han er tiltalt for at have hvidvasket 6,2 millioner kroner via salg af minkskind.

Den tiltalte er dog ikke hvem som helst.

Onsdag er navneforbuddet for manden blevet ophævet, skriver DR, der derfor kan fortælle, at manden har siddet i overerstatningskommissionen, hvor der blev truffet afgørelse om erstatning efter aflivningen af mink.

Den pågældende mand er nu tiltalt for hvidvask af 6,2 millioner kroner gennem salg af minkskind. Det fremgår af anklageskriftet, som også Ritzau har fået aktindsigt i.

Ifølge DR nægter manden sig skyldig i de fleste af anklagerne.

Efter aflivningen af mink blev der i 2021 oprettet flere kommissioner, som skulle behandle sager om erstatning til minkavlerne.

Først var sagerne i en erstatnings- og taksationskommission, og så kunne de ankes til overerstatningskommissionen.

Og i sidstnævnte kommission sad den 62-årige mand fra minkbranchen sammen med andre fra branchen, dommere og andre interessenter og foretog afgørelse, skriver DR.

Det ventede møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, finder sted på en militærbase i byen Anchorage i Alaska på fredag.

Det skriver flere amerikanske medier baseret på unavngivne kilder i det amerikanske embedsværk, herunder CNN og The New York Times.

Mere præcist skal de to statsoverhoveder ifølge medierne mødes på militærbasen Elmendorf-Richardson.

Der er endnu ikke meldinger om, hvornår på dagen Putin og Trump skal mødes.

Af mediet Sky News bliver basen beskrevet som snedækket og afsides.

Selv skriver basen på dens hjemmeside, at den ligger i en region i det sydcentrale Alaska fyldt med “maleriske, sneklædte bjerge, søer, floder, gletsjere og et rigt dyreliv”.

Ifølge CNN var det ikke nogen nem opgave for de to lande at blive enige om et mødested i lyset af den arrestordre for krigsforbrydelser, som Den Internationale Straffedomstol udstedte mod Putin i 2023.

På grund af arrestordren var mange europæiske lande ikke en mulighed.

– Jeg syntes, det var meget respektfuldt, at Ruslands præsident kommer til vores land, i stedet for at vi skulle tage til hans land eller til et tredjeland, sagde Trump ifølge CNN i starten af ugen.

Anchorage er med sine cirka 300.000 indbyggere Alaskas største by.

Delstaten var russisk, indtil Rusland solgte den til USA i 1867.

ritzau/

Politiet har anholdt fem personer, efter at der muligvis blev affyret skud tirsdag aften i Gelsted på Fyn.

Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard onsdag formiddag.

Det var tirsdag aften klokken 20.53, at politiet fik en anmeldelse om, at der muligvis var affyret skud ud for en adresse på Kingstrupvej i Gelsted på det vestlige Fyn.

Her blev en 43-årig mand anholdt, mens en 30-årig kvinde og tre 31-årige mænd kort efter blev anholdt i Ejby.

Politiet har sikret et skydevåben. Det er endnu uvist, om der faktisk er blevet affyret skud med det.

– Vi er i gang med at efterforske sagen, siger vagtchefen og understreger, at ingen er kommet til skade.

Det er endnu uvist, hvad de fem sigtes for, og om de vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Hvis de skal fængsles, skal de stilles for en dommer inden for 24 timer efter anholdelsen.

Politiet kan endnu ikke sige, hvad der skulle være motivet for det mulige skyderi. Bjarke Tykgaard afviser dog, at sagen har relation til bandemiljøet.

Antallet af handler i Matas voksede med omkring 300.000 i første kvartal. Samtidig brugte kunderne flere penge.

Det fremgår af selskabets regnskab for de første tre måneder af det skæve regnskabsår 2025/2026.

I perioden var der 9,2 millioner handler i Matas, der består af hundredvis af fysiske butikker i hele Danmark samt en netbutik. Matas ejer desuden den svenske skønhedskæde Kicks, der også driver netbutikker, og som har mere end 200 butikker i Sverige, Norge og Finland.

Kundernes indkøb i første kvartal svarer til en stigning på 3,4 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

– At så mange kunder vælger os til – på trods af faldende forbrugertillid og usikkerhed i markedet – viser styrken i vores nordiske forretning, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, administrerende direktør i Matas, i en meddelelse.

I gennemsnit brugte Matas-kunder 222 kroner per indkøb, hvilket er en mindre stigning på en procent sammenlignet med sidste år.

Matas’ omsætning gik frem med seks procent sammenlignet med sidste år og endte på 2,1 milliarder kroner.

En tidligere ansat i Københavns Kommune er frivilligt gået med til at sidde varetægtsfængslet i yderligere fire uger, mens politiet efterforsker mod ham.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

Den 27-årige mand blev i juli anholdt og varetægtsfængslet, da han uberettiget har skaffet sig adgang til 1742 personers CPR-oplysninger.

Ifølge politiet har han medvirket til afpresning, da han ifølge sigtelsen delte oplysninger som CPR-nummer og adresse på 66 personer med andre på beskedtjenesterne Telegram og Signal.

Den alvorligste del af sigtelsen drejer sig dog om, at han skal have leveret oplysninger om målet for et drabsforsøg, hvor unge svenskere ifølge politiet var hyret til at skyde og dræbe en mand i Herning i juni sidste år.

Den 27-årige erkender sig delvist skyldig i at have skaffet sig adgang til oplysninger på 1742 borgere, men nægter sig skyldig i medvirken til drabsforsøg og afpresning.

Det kom frem, da han blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret efter anholdelsen 16. juli.

Da blev han varetægtsfængslet i foreløbigt knap fire uger, og tirsdag blev fængslingen forlænget igen.

Varetægtsfængsling af en sigtet kan maksimalt vare fire uger ad gangen. Herefter skal der være et retsmøde om forlængelse af fængslingen, hvis ikke den mistænkte enten frivilligt accepterer forlængelsen, eller der sker løsladelse.

Opslagene, som den 27-årige foretog uberettiget, skete gennem et års tid fra sommeren 2023 til sommeren 2024.

Oplysningerne, som han videredelte, fik han ifølge politiet betaling for.

– Ved at lække personfølsomme oplysninger mod betaling har han ifølge vores mistanke muliggjort, at andre forbrydelser har kunnet finde sted, sagde Henrik Andersen, der er politiinspektør i NSK, da anholdelsen fandt sted i juli.

En ud af tre skolepatruljer har inden for det seneste år oplevet at blive chikaneret eller har følt utryghed på grund af trafikanter.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for LB Foreningen og Rådet for Sikker Trafik, oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.

Tallet er dog faldende, da 45 procent af skolepatruljerne i løbet af 2020 oplevede ét eller flere eksempler på trafikanter, der chikanerede deres arbejde. Andelen i 2025 er 34 procent, og i 2022 var den på 39 procent.

Selv om tallet er nedadgående, er der stadig alt for mange, der oplever kedelige episoder, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

– Det hænger nok sammen med, at der er forældre og andre voksne, der sætter deres eget behov over fællesskabet og sikkerheden. Og det er ikke særlig klædeligt. Og de forældre, der sætter sig selv over børnenes sikkerhed, er også dårlige forbilleder.

Det er dog positivt, at det trods alt bevæger sig i den rigtige retning, tilføjer direktøren.

– Vi har sat rigtig meget fokus på patruljernes arbejde. Og det har vi gjort sammen med politiet, der står skulder ved skulder med skolepatruljerne. Det betyder helt enormt meget, at der af og til står en betjent ved siden af, så omgivelserne kan se, at de gør et vigtigt stykke arbejde.

Og skolepatruljerne bidrager ikke kun med at dirigere klassekammerater sikkert over vejen, mener Mikkel Klausen, der er chef for uddelinger, udvikling & kommunikation i LB Foreningen.

– Ud over det forbilledlige arbejde, de gør i forhold til sikkerheden for deres kammerater, ser vi også gode eksempler på, at elever, der kæmper lidt med den mentale trivsel, vokser med ansvaret og får selvtillid og fornyet tro på sig selv.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 314 lærere, der har ansvar for en skolepatrulje. Dermed er cirka halvdelen af alle skoler, der har skolepatruljer, repræsenteret i undersøgelsen, skriver Rådet for Sikker Trafik.

De er blevet adspurgt, om der inden for det seneste år har været episoder, hvor medlemmer af skolepatruljer er blevet chikaneret eller har følt sig utrygge ved andre trafikanter.

Nykredit opjusterer sine forventninger til den samlede indtjening efter skat.

Nu forventer banken i 2025 at tjene mellem 11 og 12 milliarder kroner.

Det oplyser Nykredit i sit regnskab for første halvdel af 2025.

Nykredit hævede også sine forventninger til årets overskud i forbindelse med regnskabet for første kvartal.

Herefter lød forventningen på en indtjening i intervallet 9,25 til 10 milliarder kroner.

I første halvår har Nykredit tjent knap 6,3 milliarder kroner.

Regnskabet er det første, siden Spar Nord er blevet en del af Nykredit.

På den baggrund indgår Spar Nord kun i regnskabet fra opkøbsdatoen 28. maj og frem.

Alligevel påvirkes halvårsresultatet af et ligeledes “meget tilfredsstillende år”, siger koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen ifølge pressemeddelelsen.

– Spar Nord har i juni haft en solid udvikling med høj aktivitet hos kunderne. Det bekræfter, at også Spar Nord er en stærk bank med dygtige kolleger. Jeg ser frem til at aflægge regnskabsresultater, hvor Spar Nord er fuldt indregnet, lyder det.

Michael Rasmussen tilføjer, at forventningen fortsat er, at de to banker vil være fuldt fusioneret i foråret 2026.

Ifølge Michael Rasmussen afspejler regnskabets opjustering en stærk udvikling i Nykredit-koncernens kerneforretning.

Det hænger blandt andet sammen med, at man i første halvår har udlånt flere penge end ventet og derfor har haft højere rente- og gebyrindtægter.

Indtægterne udgør samlet 7.874 millioner kroner, hvoraf Spar Nords bidrag lyder på 325 millioner kroner.

Foruden Spar Nord har Nykredit-koncernen set en stigning på 183 millioner kroner i rente- og gebyrindtægterne sammenlignet med første halvår i 2024.

Det svarer til en stigning på 2,5 procent, lyder det.

Vestas har haft en omsætning på 3,75 milliarder euro i andet kvartal.

Det svarer til omkring 28 milliarder kroner og er 13,6 procent mere end i samme periode året før.

Det viser vindmølleproducentens regnskab for andet kvartal, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Vestas fastholder sine forventninger til året og forventer dermed fortsat, at omsætningen for hele året lander mellem 18 og 20 milliarder euro.

I andet kvartal har Vestas tjent 34 millioner euro efter skat – svarende til omkring 254 millioner kroner.

I andet kvartal af 2024 havde Vestas et underskud på 156 millioner euro.

Men selv om Vestas er gået frem på både top- og bundlinje, lever tallene ikke helt op til analytikernes forventninger forud for regnskabet.

Analytikere havde ifølge et estimat indsamlet af Vestas forventet en omsætning på omkring 3,95 milliarder euro og en indtjening efter skat på 51 millioner euro. Det skriver MarketWire.

Vestas’ topchef, Henrik Andersen, fremhæver i forbindelse med regnskabet, at resultaterne i andet kvartal sikrer, at selskabet er på sporet af at indfri egne forventninger til 2025.

– I kvartalet havde vi momentum for ordrer i Europa, Mellemøsten og Afrika, men politisk usikkerhed påvirkede nøglemarkeder, og Vestas fortsætter med at arbejde med kunder, partnere og regeringer for at adressere markedsudfordringer og hjælpe med at bygge sikre og bæredygtige energisystemer, som er til at betale, siger han i en kommentar til regnskabet.

Vestas noterer sig, at der fortsat er betydelig usikkerhed i forbindelse med told – særligt i USA. Højere told vil formentlig øge omkostninger over tid, lyder det i regnskabet.

Generelt har der, siden Donald Trump blev valgt som præsident, været usikkerhed forbundet med markedet for vindmøller i USA.

Usikkerheden steg markant, da arbejdet på en havvindmøllepark, som var ved at blive opført af norske Equinor, pludselig blev beordret standset af den amerikanske regering.

Parken havde ifølge Equinor alle nødvendige tilladelser, og det skabte frygt for, at noget lignende kunne ske for andre aktører.

Men i maj blev arbejdsstoppet ophævet, og arbejdet kunne blive genoptaget.

Vestas skal levere havvindmøller til parken, som skal levere strøm til borgere i New York.

Energiselskabet Ørsted har besluttet ikke at byde ind på udbud om CO2-fangst i fremtiden.

Det bekræfter Ole Thomsen, som er direktør for Ørsteds kraftværksforretning, over for Børsen.

– Beslutningen er i tråd med, at vi skærper og indsnævrer vores teknologifokus med en hovedvægt på havvind, siger Ole Thomsen i et skriftligt svar til mediet.

Det samme skrev mediet Energy Supply tirsdag.

Beslutningen indebærer, at Ørsted ikke længere vil forsøge at få del i de 28,7 milliarder kroner, som regeringen har afsat til en pulje, der skal støtte udbredelsen af CO2-fangst og -lagring.

Ørsted har tidligere vundet et udbud og ventes at fange og lagre 430.000 ton CO2 fra 2026. Det skal ske via CO2-fangstanlæg på Asnæsværket i Kalundborg og Avedøreværket i Hvidovre.

Ole Thomsen siger til Børsen, at beslutningen om ikke at deltage i fremtidige udbud ikke har betydning for de nuværende projekter.

CO2-fangst og lagring fungerer ved, at man indfanger CO2 fra luften og derefter opbevarer det i undergrunden for at undgå, at det bliver udledt i atmosfæren.

Fangst og lagring af CO2 i undergrunden regnes for vigtige redskaber mod indfrielsen af både nationale og internationale klimamål.

Meldingen fra Ørsted kommer, efter at selskabet mandag meddelte, at man vil hente 60 milliarder kroner ved at udstede nye aktier.

Det fik Ørsted-aktien til at styrtdykke, og kursen var faldet 29,7 procent, da børsen lukkede mandag. Aktien handles i disse dage lavere, end da selskabet blev børsnoteret i 2016.

Aktieudvidelsen i Ørsted foregår ved, at eksisterende aktionærer får fortrinsret til at købe de nye aktier i selskabet.

Den danske stat ejer 50,1 procent af Ørsted og har allerede sagt ja til at lægge omkring 30 milliarder kroner.

Flere soldater fra Nationalgarden er ankommet til den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Det skriver NBC News.

Indsættelsen af soldaterne sker, efter at præsident Donald Trump mandag meddelte, at han midlertidigt vil overtage hovedstadens politistyrke.

Ifølge en talsperson fra militæret vil de 800 soldater være mobiliseret ved udgangen af ugen, skriver NBC.

Beslutningen om at indsætte Nationalgarden er ifølge Donald Trump et forsøg på at bekæmpe kriminaliteten i storbyen.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage. Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, sagde præsidenten ifølge Reuters.

Ifølge borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er der dog ikke noget, der indikerer, at byen har brug for den ekstra sikkerhed.

Hun understregede mandag, at byen ikke oplever nogen stigning i kriminalitet. Desuden er omfanget af voldsforbrydelser faldet til det laveste niveau i 30 år, siger hun.

Præsidenten har ligeledes modtaget kritik fra flere i Kongressen, der mener, at det er et misbrug af Nationalgardens tid og ressourcer.

– Vores militær er trænet til at forsvare nationen mod eksterne trusler og hjælpe lokalsamfund under katastrofer eller nødsituationer – ikke til at udføre dagligt politiarbejde, sagde senator Jack Reed fra Rhode Island, der er den øverste demokrat i Senatets forsvarskomité, ifølge New York Times.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Det er anden gang denne sommer, at Donald Trump har indsat soldater i en demokratisk styret by.

En føderal retssag gik mandag i gang i San Francisco om, hvorvidt Trump overtrådte loven, da han i juni indsatte Nationalgarden i Los Angeles uden godkendelse fra Californiens guvernør, Gavin Newsom.

Europa har i løbet af Ruslands mere end tre år lange krig i Ukraine samlet brugt flere penge på at producere våben til Ukraine, end USA har.

Det konkluderer Kiel-instituttet (IFW), der er et økonomisk forskningsinstitut i Tyskland, i en artikel.

Forskningsinstituttet opgør donationer til Ukraine gennem instituttets såkaldte “Ukraine Support Tracker”.

Indtil for nylig var det ellers USA, der var den største yder af militær støtte til Ukraine gennem forsvarsindkøb. Og det har været billedet, siden den russiske invasions begyndelse i februar 2022.

Mens europæiske lande i maj og juni ydede militær støtte til Ukraine for 12,6 milliarder euro – hvilket svarer til 94 milliarder kroner – kom der i de samme to måneder ingen økonomisk støtte fra USA, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Årsagen hertil skal ifølge Kiel-instituttet – foruden de europæiske bidrag til våbenproduktionen – blandt andet findes i, at Ukraine selv skal finansiere den store våbeneksportaftale, som USA’s præsident, Donald Trump, godkendte i maj.

I modsætning til USA har Europa valgt at fortsætte med selv at betale for de våben, som landene sender til Ukraine.

Fra krigens begyndelse til juni 2025 har Europa samlet afsat mindst 35,1 milliard euro i militærbistand gennem forsvarsindkøb.

Det er 4,4 milliarder euro mere, end USA har gjort i samme periode, skriver IFW.

Den europæiske støtte var i maj og juni en smule lavere end i marts og april, hvor støtten steg markant.

Europa skruede i marts og april markant op for støtten for at kompensere for manglende støtte fra USA, skriver dpa.

IFW registrerer både militær, finansiel og humanitær bistand til Ukraine.

Instituttets indsamling af data om bistand til Ukraine begyndte i januar 2022 – en måned før Ruslands invasion af Ukraine.

Midler til våbenproduktion er et af flere parametre, som IFW benytter sig af.

I en opgørelse, der blev udgivet i juni, lød det allerede, at Europa havde overhalet USA i den samlede militære bistand.