Seneste nyheder

Ruslands præsident har ikke nået sine mål med invasionen af Ukraine, og han er ikke lykkedes med at nedbryde det ukrainske folk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale på fireårsdagen for den russiske invasion ifølge Reuters og BBC.

– Putin har ikke nået sine mål. Han har ikke knust det ukrainske folk. Han har ikke vundet denne krig, siger Zelenskyj.

– Vi har bevaret Ukraine, og vi vil gøre alt for at opnå fred. Og for at sikre retfærdighed, lyder det videre.

Ifølge præsidenten siger det faktum, at ukrainerne stadig kæmper imod Rusland, en del om ukrainernes modstandskraft.

– I dag markerer dagen for præcis fire år siden, hvor Putin iværksatte sit tre dage lange forsøg på at erobre Kyiv. Og dette siger en hel del om vores modstand, om hvordan Ukraine har kæmpet i al den tid, siger han.

Ruslands krig i Ukraine begyndte i 2022 blandt andet med et forsøg på – som Zelenskyj nævner – at indtage den ukrainske hovedstad.

Præsidenten bygger sine udtalelser om Ukraines modstandskraft på “millioner af mennesker, et enormt mod, utroligt hårdt arbejde, vedholdenhed og den lange vej, som Ukraine har taget siden 24. februar 2022”.

Forhandlinger mellem Ukraine og Rusland om en fredsaftale har ikke givet konkrete resultater.

Rusland har insisteret på, at Ukraine skal overgive hele Donbas – herunder 20 procent af regionen, som Rusland ikke har besat.

Men Ukraine nægter at overgive land, som tusindvis af ukrainske soldater er blevet dræbt for at forsøge at forsvare.

Til Ukraines fredsforhandlere har Zelenskyj sagt:

– Gør ikke alle disse år ligegyldige, undervurdér ikke kampen, modet, værdigheden – alt det, som Ukraine har været igennem. Vi kan ikke og vi må ikke give det væk, glemme det, forråde det.

På årsdagen for invasionen er en række vestlige ledere på besøg i Kyiv for at markere dagen – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

En 33-årig mand er død af de kvæstelser, som han på ukendt vis fik en nat i begyndelsen af februar.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvordan han kom til skade, og politiet efterforsker sagen bredt.

– Da vi ikke kender mandens præcise færden, og hvordan han er kommet til skade, hører vi fortsat meget gerne fra eventuelle vidner, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet beder alle, der har set manden mellem klokken 01 og klokken 03 onsdag 4. februar, om at kontakte politiet på telefon 114.

Borgere bedes desuden tjekke videoovervågning i bilen og på ejendomme nær Platinvej i Kolding for relevante optagelser.

Manden var iklædt mørke bukser og en mørk hættetrøje. Den 33-årige kan ses iført det mørke tøj på et billede, som politiet tidligere på måneden offentliggjorde, i håb om at vidner ville henvende sig.

Den 33-årige blev fundet alvorligt kvæstet på Platinvej i Kolding natten til den 4. februar. Han blev bragt til behandling, men det har ikke været muligt at redde hans liv. Manden døde 20. februar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag morgen ankommet i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det sker på fireårsdagen for Ruslands invasion af landet.

Statsministeriet beretter i en pressemeddelelse, at statsministeren vil markere sin støtte til Ukraines kamp.

– Ukrainerne holder nu på fjerde år stand for vores allesammens frihed. Deres mod og styrke lyser i kampen mod Putins mørke. Og de skaber håb for os, der ønsker et Europa med fred, siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også i Ukraine.

Mette Frederiksen er draget til Ukraine med flere andre vestlige ledere.

Hun er fotograferet i togvogn med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Sveriges statsminister Ulf Kristersson.

Det samme er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hendes besøg sker for at “understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp”.

– Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.

Statsminister Mette Frederiksen markerer ligeledes, at den militære støtte til Ukraine skal fortsætte.

Det skal ske for at give Ukraine den bedst mulige forhandlingsposition, når en fred med Rusland skal forhandles på plads en dag.

– Det gør vi ved at levere de våben, de har brug for, og stramme sanktionerne mod Rusland mest muligt, siger statsministeren i pressemeddelelsen.

Danmark har desuden på fireårsdagen doneret 190 millioner kroner til humanitær støtte til Ukraine.

Mette Frederiksen noterer, at den indsats ikke skal fortrænges af det militære fokus.

– Samtidig skal vi huske, at Ruslands brutalitet fortsætter andre steder end ved frontlinjen. Med drab på civile og ubarmhjertige angreb på energiforsyningen. Det ukrainske folk skal vide, at resten af Europa står sammen med dem.

Rasmus Werner Nielsen har valgt at stoppe som topchef i forsikringsselskabet Alm. Brand.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Det bliver den nuværende viceadministrerende direktør og finansdirektør, Andreas Ruben Madsen, som overtager topposten fra 1. marts.

Rasmus Werner Nielsen har været topchef i Alm. Brand siden 2019. Dermed har han haft roret i en periode, hvor Alm. Brand har købt og integreret den danske del af Codan.

Sammenlægningen skete i 2022, og efterfølgende har man arbejdet på at integrere selskabet.

Alm. Brand skriver, at det er efter en “succesfuld” sammenlægning af de to selskaber, at Rasmus Werner Nielsen har valgt at stoppe.

Hans efterfølger, Andreas Ruben Madsen, har ifølge Jais Valeur, som er bestyrelsesformand i Alm. Brand, også haft en afgørende rolle i at skabe det selskab, Alm. Brand er i dag.

– Han har samtidig været central i udviklingen af koncernens strategi for de kommende tre år, og det er helt naturligt, at han nu tager over og står i spidsen for at gennemføre strategien, siger Jais Valeur i meddelelsen.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er tirsdag ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det fremgår af et opslag fra hende på det sociale medie X.

Tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

Von der Leyen vil med besøget bekræfte, at Europa står urokkeligt sammen med Ukraine – både økonomisk, militært og gennem den hårde vinter, lyder det.

Det er tiende gang siden invasionen, at hun besøger Kyiv.

Besøget sker desuden for at “understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp”.

– Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver von der Leyen i opslaget.

Formanden deler også en video, hvor hun kan ses ankomme i den ukrainske hovedstad. Her modtager hun en buket med gule og blå blomster, der er de samme farver, som på Ukraines flag.

Den indtjening, som Rusland får fra eksport af olie og gas, er faldet i løbet af de sidste 12 måneder – også selv om landets olieeksport er steget målt på mængde.

Det viser data, som er blevet offentliggjort tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag går krigen i Ukraine ind i sit femte år.

En analyse, som er blevet offentliggjort af den uafhængige tænketank Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) viser, at Ruslands indtægter fra eksport af olie, gas, kul og raffinerede olieprodukter landede på 193 milliarder euro – svarende til 1442 milliarder kroner – i de 12 måneder frem til tirsdag.

Det er et fald på 27 procent sammenlignet med en sammenlignelig periode før invasionen.

Rusland er stærkt afhængig af landets energiindtægter for at finansiere krigen i Ukraine. Den afhængighed har fået vestlige lande til at indføre sanktioner, som løbende strammes, mod russisk brændstof for at svække landets militære indsats.

Ruslands gaseksport er styrtdykket siden 2022, som var det år, hvor Rusland den 24. februar invaderede nabolandet.

Sanktionerne har dog indtil videre ikke reduceret landets olieeksport målt på mængden. Landet er derimod blevet tvunget til at sælge olien til lavere priser.

Ruslands indtægter fra eksport af råolie er ifølge CREA faldet med 18 procent i de seneste 12 måneder sammenlignet med året inden.

Samtidig lå eksportmængderne af råolie på 215 ton, hvilket er seks procent over niveauet fra før invasionen, lyder det.

Som reaktion på sanktionerne fra Vesten har Rusland rettet størstedelen af sin råolieeksport mod Kina, Indien og Tyrkiet via skibsfart.

Landet har i den forbindelse ofte måttet ty til sin såkaldte skyggeflåde af gamle, uforsikrede olietankere for at omgå sanktionerne.

Strengere restriktioner kan dog ramme Ruslands brændstofeksport hårdere i år, skriver Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har således gjort det til en forudsætning for en handelsaftale med Indien, at landet reducerer dets afhængighed af russisk råolie.

EU overvejer samtidig et omfattende forbud mod enhver virksomhed, der støtter Ruslands olieeksport ad søvejen, hvilket overgår tidligere sanktioner.

Det lykkedes ikke at vedtage mandag, da Ungarn nedlagde veto på grund af en tvist om en beskadiget ukrainsk olierørledning.

Hvis Alternativet skal lægge mandater til en ny regering, kommer det med et ultimativt krav:

Den danske svineproduktion skal undergå en omfattende forandring, der forbedrer forholdene markant.

Partiet kalder det “svinepagten”.

Det fortæller politisk leder, Franciska Rosenkilde, i et interview med Politiken.

– Vi står i en situation, hvor det danske landbrug har udviklet sig til at blive verdens største baconfabrik med ekstreme konsekvenser for det danske miljø, dyrevelfærd, klima og vores drikkevand.

– Vi ønsker at forpligte de andre politikere på at gøre noget ved det, siger hun til avisen.

Alternativets krav kan blive en del af forhandlingerne om en ny regering efter et kommende valg.

Hvis Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vælger at afsøge muligheden for at bruge venstrefløjen som parlamentarisk grundlag, kan kravet komme i spil.

Alternativet forsøger derfor også at få andre partier til at skrive under på deres “svinepagt”.

I SF, Radikale og Enhedslisten finder man sympati for forslaget – men man er ifølge Politiken ikke klar til at skrive under på andres ultimative krav.

I “svinepagten” præsenterer Alternativet fire krav.

Ekstrem avl skal stoppes, søer skal ikke fikseres, lemlæstelse af grise skal stoppes og der skal være mere plads til grisene. Og det skal ske inden 2030, beretter Rosenkilde til Politiken.

Alternativet mener, at det vil bringe svineproduktionen i bedre tråd med dyrevelfærdsloven.

Hongkongs regering udtrykker stærk utilfredshed med, at Panamas højesteret har annulleret havnekontrakter til Hongkong-baserede firma CK Hutchison.

Det skriver regeringen ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Regeringen betegner annulleringen som hård og mener, at afgørelsen “alvorligt krænker Hongkongs virksomheders rettigheder og legitime interesser”.

Havnekontrakterne vedrører driften af to havneterminaler ved Panamakanalen ved navn Balboa og Cristóbal.

CK Hutchisons datterselskab Panama Ports Company har siden 1990’erne drevet containerterminaler ved kanalens stillehavs- og atlanterhavsside.

Panamas højesteret afgjorde mandag, at Panamas søfartsmyndighed skal overtage begge havne, indtil to andre selskaber kan overtage dem.

Danske Mærsk i form af datterselskabet APM Terminals Panama skal overtage Balboa. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Schweiziske Mediterranean Shipping Company (MSC) skal overtage Cristóbal.

I en afgørelse fra Panamas søfartsmyndighed i januar lød det, at Mærsk skulle overtage begge havne. Men det har altså ændret sig.

Panamas regering har godkendt to midlertidige koncessionskontrakter med Panamas søfartsmyndighed, der varer op til 18 måneder.

I afgørelsen fra januar lød det, at koncessionen til CK Hutchison annulleres.

Rettens officielle begrundelse for at rive kontrakterne med CK Hutchison over var, at de love og handlinger, som ligger til grund for koncessionsaftalen, er forfatningsstridige.

En koncession er en tidsbegrænset tilladelse fra staten til, at en privat aktør må drive eller udnytte en offentlig infrastruktur eller aktivitet på fastsatte vilkår.

CK Hutchison siger i en udtalelse natten til tirsdag, at Panamas beslutning om at annullere de vigtige havnekontrakter og give midlertidige licenser til Mærsk og MSC er ulovlig.

– CKH anser kendelsen, dekretet, den påståede opsigelse af PPC’s (CK Hutchisons datterselskab, red.) koncession og overtagelsen af terminalerne for at være ulovlige, siger CK Hutchison ifølge Reuters i en udtalelse til Hongkong Stock Exchange.

Ifølge Reuters lyder det videre fra CK Hutchison, at al dets drift af terminalerne Balboa og Cristóbal blev afsluttet mandag.

Panamas præsidentkontor har ikke umiddelbart reageret på Reuters’ anmodninger om en kommentar til CK Hutchinsons udtalelse. Mærsk og MSC har ikke umiddelbart en kommentar til sagen.

En ny amerikansk toldsats på varer fra lande fra hele verden, som præsident Donald Trump varslede fredag, er trådt i kraft natten til tirsdag lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og Bloomberg.

Udmeldingen fra Trump fredag kom, dagen efter at USA’s højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Oprindeligt var toldsatsen på 10 procent, men efterfølgende varslede Trump, at han vil hæve den til 15 procent. Der er dog ikke en tidshorisont for, hvornår det potentielt vil komme til at gælde.

Den amerikanske højesteret fastslog i sidste uge, at Donald Trump ikke havde juridisk grundlag for at indføre straftold mod en lang række lande.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser bredt.

Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Da den nye told blev meddelt fredag, skete det ifølge Det Hvide Hus med henvisning til sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974.

Den tillader ifølge AFP og Bloomberg, at den nye told kan gælde i 150 dage, medmindre den forlænges af Kongressen.

USA’s told- og grænsebeskyttelsesmyndighed har oplyst ifølge AFP, at den fra tirsdag vil stoppe med at opkræve de toldsatser, som domstolen har underkendt.

Myndigheden vil fra tirsdag begynde at opkræve den nye told på 10 procent.

Når Trump natten til onsdag dansk tid holder State of the Union-tale, ventes han ifølge nyhedsbureauet Reuters at komme ind på højesterets toldafgørelse.

Fredag beskrev han dommen som “latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk”.

USA’s præsident inviteres hvert år til Kongressen for at holde tale om nationens tilstand – State of the Union.

Talen natten til onsdag vil være Trumps første State of the Union-tale i hans anden embedsperiode.

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet løsladt mod kaution.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC, på baggrund af en udtalelse fra politiet i Storbritanniens hovedstad, London, natten til tirsdag.

Mandelson blev mandag anholdt af betjente på sin adresse i London. Det skete på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

– En 72-årig mand, der blev anholdt på baggrund af en mistanke om embedsmisbrug, er blevet løsladt mod kaution, men sagen efterforskes nærmere, skriver politiet i udtalelsen.

På politistationen blev Mandelson afhørt, ligesom der blev foretaget ransagninger på to adresser, skriver politiet.

Det fremgår ikke, hvilket beløb der er blevet betalt i kaution.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

De senest offentliggjorte dokumenter i sagen om Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Tidligere på måneden undskyldte premierminister Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Den tidligere ambassadør efterforskes ifølge nyhedsbureauet AFP for at have sendt følsomme dokumenter til Epstein, mens Mandelson var britisk finansminister. Det skal blandt andet være sket under finanskrisen i 2008.

Politiet har ikke nærmere præciseret, hvilke dokumenter der er tale om.

Den amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige.

I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige. Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

Peter Mandelson er langt fra den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset. Han blev i sidste uge anholdt i en sag om muligt embedsmisbrug.

Britiske medier har skrevet, at anholdelsen skyldes dokumenter, der antyder, at Andrew sendte oplysninger til Epstein fra sit arbejde som officiel handelsrepræsentant for Storbritannien.

Den tidligere sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol har tirsdag anket den livstidsdom, som han i sidste uge blev idømt af en sydkoreansk domstol.

Det skriver nyhedsbureauerne Yonhap og AFP.

Yoon blev idømt til livsvarigt fængsel, efter at han var blevet fundet skyldig i at lede til et oprør, da han i december 2024 indførte en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

– Vi mener, at vi har et ansvar for klart at dokumentere problemerne med denne dom – ikke kun i domstolens protokoller, men også for eftertidens domme, skriver Yoons advokater i en udtalelse ifølge AFP.

En politibetjent har mistet livet, mens yderligere to betjente er blevet såret, efter at en mand har detoneret en sprængladning nær en patruljevogn i den centrale del af Ruslands hovedstad, Moskva.

Det skriver Ruslands indenrigsministerium natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Eksplosionen skete 00.05 lokal tid – klokken 22.05 dansk tid – nær togstationen Savjolovskij vokzal, meddeler ministeriet.

I udtalelsen fremgår det videre, at gerningsmanden nærmede sig færdselsbetjentene, der sad i deres patruljevogn, hvorefter han detonerede sprængladningen.

Gerningsmanden døde på stedet, skriver ministeriet.

Der er umiddelbart ikke blevet offentliggjort information om identiteten på den afdøde og formodede gerningsmand, ligesom ministeriet ikke har udtalt sig om et motiv for eksplosionen.

Tilstanden på de to sårede betjente er heller ikke umiddelbart oplyst.

Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) der efterforsker alvorlig kriminalitet, oplyser, at komitéen har åbnet en sag om forsøg på drab på en retshåndhævende embedsmand og om ulovlig besiddelse af sprængstoffer.

Det er ikke første gang, at en færdselsbetjent mister livet under en eksplosion i den russiske hovedstad.

I slutningen af december blev to færdselsbetjente dræbt i Moskva, da en formodet gerningsmand detonerede en sprængladning nær betjentenes patruljevogn. Også ved dette tilfælde mistede den formodede gerningsmand livet.

Flere fremtrædende russere er også de seneste år blevet dræbt i eksplosioner i Rusland. Det gælder blandt andet den russiske general Fanil Sarvarov, der i december blev dræbt i en bileksplosion i Moskva.

I april sidste år blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, mens Igor Kirillov i december 2024 blev dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva.

Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Rusland har tidligere beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

Tirsdag er fireåret for Ruslands invasion af Ukraine.

USA’s kvindelandshold i ishockey takker nej til præsident Donald Trumps invitation til hans State of The Union-tale.

Det siger en talsperson for holdet ifølge det amerikanske medie NBC News.

Det sker, dagen efter at Trump spøgefuldt sagde til herrelandsholdet, at han ville blive stillet for en rigsret, hvis han ikke også inviterede kvinderne.

– Vi er oprigtigt taknemmelige for invitationen, der er blevet sendt til vores guldvindende amerikanske kvindelandshold i ishockey, og vi værdsætter i høj grad anerkendelsen af deres ekstraordinære præstation, siger talspersonen.

– På grund af timingen og tidligere planlagte akademiske og professionelle forpligtelser efter legene (de olympiske lege, red.), er atleterne ikke i stand til at deltage.

Det Hvide Hus er ifølge NBC News ikke vendt tilbage på henvendelser om afvisningen.

– De følte sig beærede over at blive inviteret og er taknemmelige for anerkendelsen, tilføjer spillernes talsperson.

De amerikanske kvinder slog i torsdagens OL-finale Canada og sikrede sig således guldmedaljen.

Søndag vandt USA’s ishockeyherrer også guld – ligeledes efter en sejr mod Canada.

Herrene blev inviteret til State of the Union-talen i et opkald fra Trump søndag aften efter deres sejr. Det er ifølge NBC News endnu uklart, hvorvidt de tager imod invitationen.

– Jeg må sige, vi bliver nødt til at tage kvindelandsholdet med, det ved I godt, sagde Trump, da han inviterede herrelandsholdet.

Uden en invitation til kvindelandsholdet “tror jeg, at jeg nok ville blive stillet for en rigsret,” lød det

USA’s præsident inviteres hvert år til Kongressen for at holde tale om nationens tilstand – State of The Union.

Ifølge ABC News finder Trumps tale sted tirsdag klokken 21.00 amerikansk tid – klokken 03.00 natten til onsdag dansk tid.

Danmark er ikke interesseret i en pause i krigen i Ukraine, hvis det bliver en kortsigtet pause.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et længere interview med Berlingske.

Det handler om at skabe varig fred og ikke give Ruslands præsident, Vladimir Putin, mulighed for at genopbygge det, som Løkke kalder for en krigsmaskine.

Det er hårdt sagt, anerkender Løkke i interviewet, men:

– Vi ved jo også fra vores egne sikkerhedstjenester, at hvis den her krig slutter på en uheldig måde, som giver Putin mulighed for at genopruste sin krigsøkonomi, så er der en risiko for, at det bare bliver en pause.

– Ikke kun i forhold til Ukraine, men også til andre frontlinjestater, Baltikum og ultimativt Europa, siger Løkke til avisen.

Det handler også om, at Europa ikke kan levere de nødvendige sikkerhedsgarantier endnu.

Hverken USA eller Europa ønsker en våbenhvileaftale endnu, for det vil tvinge europæiske lande til at indsætte soldater i Ukraine, skrev det franske dagblad Le Monde mandag.

Lars Løkke pointerer i interviewet, at “de stærkeste støvler på jorden er de ukrainske”, og at ukrainerne selv skal opretholde freden. “Og så skal der være en backup fra os, og det er vi også klar til at levere”, siger han.

Krigen i Ukraine går tirsdag ind i sit femte år. Rusland invaderede nabolandet om morgenen den 24. februar 2022.

I sidste uge fandt en forhandlingsrunde om Ukraine-krigen sted i Genève i Schweiz med USA som mægler.

Efter møderne lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han ikke var tilfreds med forhandlingsrunden. Mulige kompromisser og et møde mellem lederne blev ikke drøftet tilstrækkeligt, sagde han.

Zelenskyj deltog ikke selv i forhandlingerne. Det gjorde Ruslands præsident, Vladimir Putin, heller ikke.

De to præsidenter har ikke mødt hinanden siden 2019.

USA og Rusland har presset Ukraine til at afgive territorium i den østlige del af landet til russerne. Men det nægter Ukraine.

I et interview med det britiske medie BBC sagde Zelenskyj mandag, at en overtagelse af territoriet kun vil tilfredsstille Putin i et stykke tid.

– Efter min mening kunne han være klar igen på højst et par år. Hvor ville han gå hen næste gang? Det ved vi ikke, men at han vil fortsætte, er et faktum, siger Zelenskyj.

Mere end 70 personer er blevet dræbt i forbindelse med mexicanske specialstyrkers forsøg på at pågribe kartelleder Nemesio Oseguera og i den bølge af vold, der brød ud, da kartellederen søndag døde efter en skududveksling i Tapalpa.

Det oplyser myndigheder i Mexico mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange der blev dræbt i forbindelse med selve aktionen mod Oseguera, og hvor mange der sidenhen har mistet livet.

Mexicos forsvarsminister, Ricardo Trevilla, siger mandag ifølge AP, at søndagens aktion sluttede, da specialstyrker fandt Oseguera gemt i underskoven i delstaten Jalisco.

Efter flere skududvekslinger blev otte bevæbnede mænd dræbt, mens kartellederen og to af hans livvagter blev alvorligt såret.

Herefter blev de alle tre taget i politiets varetægt. De døde, mens de var på vej til et hospital i Mexico City, lyder det fra Trevilla.

Nyheden om kartellederens død udløste voldsomme uroligheder i Mexico, hvor kartelmedlemmer blokerede veje i 20 ud af 32 af landets delstater. Der blev desuden sat ild til køretøjer og forretninger.

Mindst 25 medlemmer af landets nationalgarde blev dræbt i de efterfølgende sammenstød, siger Mexicos sikkerhedsminister, Omar Garcia Harfuch, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sikkerhedsministeren siger ifølge AP, at mere end 30 formodede kriminelle blev dræbt i Jalisco, mens yderligere fire blev dræbt i den nærliggende delstat Michoacan.

Filmselskabet Paramount har mandag forhøjet sit købstilbud på produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til mediet Bloomberg og nyhedsbureauet Reuters.

Hvor meget købstilbuddet er blevet øget med, fremgår ikke umiddelbart.

I december lød Paramounts bud på 30 dollar per aktie, mens Netflix forinden havde budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Sidenhen har Paramount tilbudt at betale en såkaldt “ticking fee” på 0,25 dollar per aktie, der skal betales til aktionærerne, for hvert kvartal fra starten af 2027 og frem, hvor handlen ikke er blevet lukket.

Filmselskabet har desuden tilbudt at betale en regning på 2,8 milliarder dollar – 17,8 milliarder kroner – som det vil koste Warner Bros. Discovery at komme ud af en aftale med Netflix.

Det beløb skal i så fald betales direkte til Netflix.

I starten af december oplyste Netflix, at selskabet havde indgået en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Få dage efter meldte Paramount, at man også var kommet med et købstilbud på Warner Bros. Discovery.

Mandagens nye bud fra Paramount forsøger ifølge en unavngiven kilde, der har talt med Reuters, at imødekomme bekymringer fra Warner Bros. om finansielle sikkerhed.

Både Warner Bros. og Paramount har over for Reuters mandag afvist at kommentere sagen, mens det ikke er lykkedes nyhedsbureauet at få kontakt til Netflix.

Det var i oktober sidste år, at Warner Bros. Discovery, der blandt andet har streamingtjenesten HBO Max og tv-kanalen CNN under sig, formelt satte sig selv til salg.

Herefter er der opstået en heftig budkrig om en af Hollywoods mest attraktive medievirksomheder, der er kendt for succeser som Harry Potter-filmene og tv-serien Game of Thrones.

Paramount er blevet bedt om at afgive sit “bedste og endelige bud”, efter at Warner Bros. tidligere på måneden afviste det bud, der inkluderede en “ticking fee” og et opsigelsesgebyr til Netflix.

Warner Bros. begrundede afslaget med, at købstilbuddet ikke var godt nok, og gav i samme omgang Paramount syv dage til at komme med et revideret tilbud.

Fristen udløber mandag den 23. februar.

Da Michael B. Jordan og Delroy Lindo skulle præsentere aftenens første pris til den britiske filmfest Bafta, lød der pludselig et racistisk tilråb rettet mod de to skuespilleres hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom. Han var til stede i salen, da hans liv er blevet filmatiseret i det biografiske komediedrama “I Swear”.

I en erklæring, som det britiske medie Sky News bringer mandag aften, siger John Davidson, at han er “dybt rystet (“mortified”, red.), hvis nogen anser mine ufrivillige tics for at være forsætlige eller have nogen betydning”.

Ifølge John Davidson blev publikum i Royal Festival Hall, hvor årets Bafta-priser blev uddelt, orienteret om hans tics på forhånd. Arrangørerne understregede, at eventuelle grove ytringer, han skulle komme til at råbe, ikke afspejlede hans personlige holdninger.

– Jeg blev rørt af den store applaus, der kom efterfølgende, og følte mig velkommen og forstået i et miljø, der ellers ville være umuligt for mig, siger han ifølge Sky News.

Ifølge Sundhed.dk kan symptomerne ved Tourettes syndrom være komplekse vokale tics, som er gentagne ufrivillige ord, sætninger og fraser.

Det britiske film- og tv-akademi, der står bag Bafta-uddelingen, oplyser i en pressemeddelelse, at John Davidson forlod salen efterfølgende og så resten af uddelingen fra en skærm.

– Vi vil gerne takke ham for hans værdighed og hensyntagen til andre, på hvad der burde have været en festlig aften for ham, skriver det britiske film- og tv-akademi.

– Vi tager det fulde ansvar for at sætte vores gæster i en meget vanskelig situation, og vi undskylder til alle.

Film- og tv-akademiet sender en uforbeholden undskyldning til Michael B. Jordan og Delroy Lindo og til alle andre berørte.

– Vi vil gerne takke Michael og Delroy for deres utrolige værdighed og professionalisme, skriver akademiet og tilføjer:

– Vi vil lære af dette og holde inklusion i centrum for alt, hvad vi gør, og fastholde vores tro på film og historiefortælling som en kritisk kanal for medfølelse og empati.

Det britiske medie BBC, som sendte showet, har mandag aften undskyldt for ikke at have fjernet det racistiske tilråb, da showet blev sendt søndag aften på kanalen BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren stadig også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

“I Swear”, som bygger på John Davidsons liv, modtog to Bafta-priser.

Robert Aramayo modtog prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sit portræt af John Davidson.

Filmens anden Bafta blev givet for Bedste Casting.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag om mulig vold mod en baby på syv måneder.

Babyen blev søndag indlagt på Odense Universitetshospital med livstruende skader.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag aften.

Politiet er mandag aften i gang med at gennemføre tekniske undersøgelser på Brogade i Bredebro i Sønderjylland i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), som hører under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Der skal i forbindelse med efterforskningen også tales med mulige vidner.

Politiet forventer at være på stedet nogle timer endnu, er meldingen klokken 22.45.

Politiets efterforskning skal klarlægge omstændighederne med henblik på at afklare, hvordan skaderne er opstået, oplyser myndigheden.

Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.

Regionsrådet i Region Nordjylland har udpeget den svenske ambulanceleverandør Premedic som ny leverandør af ambulancetjenesten og den liggende patienttransport i Himmerland, Han Herred, Thy og på Mors.

Premedic skal drifte dele af den nordjyske ambulancetjeneste og liggende patienttransport.

Udbuddet dækker 40 procent af den samlede nordjyske ambulancetjeneste.

Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

– Ud fra en samlet vurdering af økonomi og kvalitet havde Premedic den bedste pakke, og de er yderst kompetente og kvalificerede til at varetage den vigtige opgave, som ambulancedriften er, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V) i pressemeddelelsen.

Premedic vil efter planen overtage ambulancedriften fra 1. april 2027 og fem år frem.

Det sker, fordi den nuværende leverandør, PreMed, har valgt at opsige sin kontrakt per 31. marts 2027.

Mens Premedic skal dække 40 procent af den samlede nordjyske ambulancetjeneste, driver Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland fortsat de resterende 60 procent.

Nu begynder arbejdet med at skabe “et tæt og tillidsfuldt samarbejde”, lyder reaktionen fra Den Præhospitale Virksomhed.

– Det er afgørende, at vi implementerer grundigt og omsætter kontrakten til reel kvalitet og tryghed for de nordjyske borgere, siger direktør Maibrit Brandt i pressemeddelelsen.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte for, at Premedic blev udpeget som ny leverandør.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for en regional hjemtagelse af hele den nordjyske ambulancetjeneste, oplyser Region Nordjylland.

USA’s ambassadør i Frankrig, Charles Kushner, undlod at møde op, efter at han blev indkaldt til samtale af landets udenrigsminister.

Det oplyser det franske udenrigsministerium, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det manglende fremmøde ser ud til at få betydning for Kushners adgang til Frankrigs ministre.

– I lyset af denne tilsyneladende manglende forståelse af de grundlæggende krav til ambassadørmissionen og æren ved at repræsentere sit land har (udenrigsminister Jean-Noël Barrot, red.) anmodet om, at han ikke længere får direkte adgang til medlemmer af den franske regering, skriver ministeriet i en udtalelse.

Ambassadøren blev indkaldt søndag i en sag om amerikanske udtalelser om drabet på den franske højreaktivist Quentin Deranque.

Ministeren indkaldte Kushner til et møde, der skulle have begyndt klokken 19 mandag.

Men i stedet sendte ambassadøren en højtstående embedsmand fra ambassaden – med henvisning til, at Kushner selv havde personlige forpligtelser. Det oplyser en diplomatisk kilde til AFP.

Sagen om Quentin Deranque har i Frankrig øget spliden mellem højre- og venstrefløjen.

Han mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar, hvor højre- og venstrefløjsaktivister stødte sammen.

Det skete i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Både USA’s ambassade og det amerikanske udenrigsministeriums antiterrorafdeling har sagt, at de følger tæt med i sagen. Sidstnævnte har skrevet, at den “bør bekymre os alle”.

– Voldelig radikal venstrefløjspolitik er på vej frem, skrev antiterrorafdelingen sidste uge på det sociale medie X.

Udenrigsminister Jean-Noël Barrot mener, at USA bruger sagen til at fremme amerikanske dagsordner.

– Vi afviser ethvert forsøg på at bruge denne tragedie til politiske formål, sagde han søndag.

Mandag oplyser Frankrigs udenrigsministerium, at Kushner får tilladelse til at fortsætte sine diplomatiske pligter og have “udvekslinger” med embedsmænd.

Charles Kushner er far til Jared Kushner, som er gift med USA’s præsident Donald Trumps datter Ivanka Trump.