Seneste nyheder

Moderaternes politiske leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, undskylder for strukturreformen fra 2007.

Det siger han søndag aften i forbindelse med en partilederdebat på TV 2 forud for kommunal- og regionalvalget 18. november.

Løkke var som daværende indenrigs- og sundhedsminister om nogen hovedarkitekten bag strukturreformen, hvor 271 kommuner blev til 98 og erstattede 13 amtskommuner med 5 regioner.

– Hvis jeg skal undskylde for noget, så er det, at jeg lidt naivt troede, at hvis vi slog kommunerne sammen, ville vi sætte meget mere fri. Men det er ikke sket, siger Løkke.

Løkkes ord falder i forbindelse med debattens første tema, som er affolkning på landet, hvilket blandt andet fører til skolelukninger.

Konsekvenserne af affolkningen kan eksempelvis ses i Thisted Kommune, hvor det snart falder på plads, om Bedsted Skole i Thy skal lukkes.

Løkke tilføjer, at hensigten var, at eksempelvis skolerne skulle være mere fritstillede.

Boligmarkedet i storbyerne samt placering af vindmøller og solcelleanlæg diskuteres også i debatten, hvor også Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti var med, selv om partiet slet ikke stiller op til tirsdagens valg.

Samtlige partiledere fra Folketingets partier deltog i debatten. Det vil sige, at også statsminister Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V), Inger Støjberg (DD), Pia Olsen Dyhr (SF), Alex Vanopslagh (LA), Mona Juul (K), Morten Messerschmidt (DF), Martin Lidegaard (R), Pelle Dragsted (EL) og Franciska Rosenkilde (AL) deltog.

Mistrivsel i folkeskolen og uro i klasseværelset skaber heftig debat mellem politikerne, eksempelvis mellem Mette Frederiksen og Dragsted. Sidstnævnte kritiserer begrebet PDO – Pisse Dårligt Opdraget – som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har lanceret.

Begrebet har ramt forældre, der har børn med diagnoser, lyder det fra Dragsted i retning af den socialdemokratiske formand.

Mette Frederiksen slår fast, at begrebet ikke er rettet mod børn med diagnoser. Dragsted kvitterer for den melding, som er han tilfreds med at få fra statsministeren.

32 minearbejdere har mistet livet, efter at en bro lørdag styrtede sammen ved en mine i Lualaba-provinsen i det sydøstlige DR Congo, oplyser landets minedriftsagentur.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Hvilken type mine, der er tale om, er uklart.

Ifølge Reuters er det en kobbermine, mens AFP skriver, at hændelsen er sket ved en koboltmine.

Ifølge Reuters oplyser den congolesiske styrelse for håndværk og minedrift i mindre skala SAEMAPE, at broens kollaps blev “forårsaget af panik, der angiveligt blev udløst af skud fra de militærfolk, som sikrede området”.

Minearbejdere ved Kalando-minen faldt og landede ovenpå hinanden, hvilket forårsagede flere dødsfald og kvæstelser, skriver SAEMAPE i en erklæring søndag.

Anahita Malakians, der er tidligere formandskandidat i Nye Borgerlige, og som er Nye Borgerliges spidskandidat til kommunalvalget i Københavns Kommune, har meldt sig ud af partiet.

Det skriver hun på Facebook, og meldingen kommer altså kort før valget 18. november.

– Jeg melder mig ud af Nye Borgerlige – med tungt hjerte, skriver hun blandt andet.

Hun skriver, at det sker “efter en beskidt proces”, og at hun søndag fik besked om eksklusionen “uden advarsel, begrundelse eller beviser”.

– Jeg har været loyal over for nye retningslinjer og støttet den politiske leder Susanne, skriver Malakians med henvisning til Susanne Borggaard, som i april overtog posten som politisk leder i Nye Borgerlige.

Det er ifølge Malakians hendes kritik af især eksklusionssager og manglende ledelsesmæssig kompetence, som har ført til, at hun er uønsket i partiet.

– Det skærer mig i hjertet at se vores parti blive revet midt over med magtkampe, der endnu engang har centreret sig – ikke hos en person længere – men en lille kerne, der ufortrødent tromler over partikolleger, medlemmer og ikke mindst politikken.

– Hele vores fundament er revet op og erstattet med kviksand, retoriske floskler og designpolitik med et mål for øje – magt, ikke Danmark, skriver Malakians.

Det er uvist, hvilke sager og hvad Malakians konkret henviser til i sin kritik.

Nye Borgerlige har generelt haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022, hvor partiet opnåede seks mandater. Siden har partiet skiftet formand ikke færre end fire gange og er nu helt uden folketingsmedlemmer.

I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund. Hun var i 2023 stoppet som formand for senere samme år at vende tilbage på posten.

Det skete efter et meget kort intermezzo med Lars Boje Mathiesen som formand. Han blev siden ekskluderet af partiet.

Pernille Vermund skiftede sidste år til Liberal Alliance, mens folketingsmedlem Kim Edberg Andersen rykkede til Danmarksdemokraterne.

Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med hans mandat, da han er syg og ikke deltager i arbejdet i Folketinget.

Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.

Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.

Mette Thiesen og Mikkel Bjørn er skiftet til Dansk Folkeparti.

I Frederikshavn Kommune risikerer man at skulle genåbne budgettet for 2026, som ellers blev vedtaget for halvanden måned siden.

Det skyldes, at forvaltningen har opdaget overskridelser i økonomien på familieområdet.

Det skriver TV2 Nord.

I kommunen forventede man et merforbrug i 2025 på 17 millioner kroner. Men det tal lyder nu i stedet på minimum 27-30 millioner kroner, skriver mediet.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen har oplyst politikerne i forligskredsen om situationen i en orientering fredag, skriver TV2 Nord.

Her lyder det, at kommunens økonomiafdeling finder det nødvendigt at sætte yderligere 30 millioner kroner af årligt til familieområdet som en varig driftsudgift.

Det stiller ifølge kommunaldirektøren spørgsmål til forudsætningerne for og indholdet af budgettet.

Politikerne i forligskredsen er indkaldt til møde om situationen torsdag, skriver TV2 Nord.

Randers-borgmester Torben Hansen (S) får svært ved at holde fast i borgmesterposten efter kommunalvalget 18. november.

Søndag, altså blot to dage inden valget, har Venstres spidskandidat i Randers Kommune, Claus Berggren, meddelt, at Venstre ikke peger på en socialdemokrat som borgmester.

Det skriver Randers Amtsavis og TV 2 Østjylland.

Det er derfor langtfra givet, at borgmesteren for tredje gang i træk hedder Torben Hansen, da flere partier nu rækker ud efter borgmesterposten.

– Det er noget, vi har vidst et stykke tid, men nu vil vi gerne sige det højt. Og jeg vil gerne gøre det lidt bredere: Vi kommer ikke til at pege på en socialdemokratisk borgmester, siger Claus Berggren til Randers Amtsavis.

Han uddyber til TV 2 Østjylland, at det er tid til forandring i kommunen.

– Jeg synes, at vi trænger til en mere borgerlig retning. Jeg synes også, at vi trænger til noget forandringsledelse, og derfor er den her udmelding kommet, siger Claus Berggren til TV 2 Østjylland.

SF’s spidskandidat, Rosa Lykke Yde, er også parat til at gå efter borgmesterposten.

Om Venstres spidskandidat vil pege på SF’eren i stedet for en S-kandidat, hvis Venstre ikke kan mønstre et flertal efter valget, svarer Berggren til TV 2 Østjylland, at Venstre “er klar til at pege på mig”.

Valgperioden i Randers Kommune har blandt andet været præget af jordskreddet ved virksomheden Nordic Waste. Den sag har fyldt en del, og det er ikke kun i de lokale medier, for også de landsdækkende medier har dækket sagen.

Et jordskred har De Konservative i Randers også været ramt af i den igangværende valgperiode. Partiet har undervejs mistet alle fire mandater, som blev sikret ved 2021-valget.

Venstre og Claus Berggren håber, at han kan samle et flertal sammen med blandt andet borgerlisten Østbroen, som er anført af den tidligere professionelle fodboldspiller Erik Bo Andersen.

Østbroen er blevet en vigtig spiller i kommunen, og lige nu er Østbroen lige så stor som Venstre i byrådet, hvor begge har fem mandater.

Ringsted Kommunes hjemmeside har søndag været ramt af et cyberangreb, som gjorde siden utilgængelig.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse søndag.

Problemerne er løst, og hjemmesiden fungerer som normalt.

Cyberangrebet har fundet sted blot to dage inden det forestående kommunalvalg.

Kommunen oplyser, at det var et såkaldt dDoS-angreb, der går ud på at overbelaste en hjemmeside udefra ved at udsætte den for store mængder trafik.

Angrebet var rettet mod enkelte funktioner på hjemmesiden, hvilket gjorde det vanskeligere at identificere årsagen til hjemmesidens nedbrud, oplyser kommunen.

Ringsted Kommune melder ikke noget om, hvem der står bag angrebet. Men den oplyser, at den forsøger at klarlægge, hvordan angrebet kunne finde sted.

Onsdag oplyste flere kommuner også, at deres hjemmesider havde været nede efter cyberangreb.

Det gjaldt blandt andet Gentofte Kommune, Rødovre Kommune og Ishøj Kommune.

I den forbindelse påtog den russiske hackergruppe NoName057 (16) sig ansvaret for angreb på flere danske kommuners hjemmesider og danske virksomheders hjemmesider.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), sagde efterfølgende, at man i Danmark kan se frem til endnu flere an den type cyberangreb i den kommende tid.

– Det er en angrebstype, som vi i forhold til trusselsvurderingen vil forvente, at vi ser mere af de kommende dage frem mod kommunal- og regionsrådsvalget, lød det fra ministeren.

På grund af risikoen er det derfor noget, man forsøger at gardere sig imod, oplyste ministeren også.

Tidligere på måneden konkluderede tre myndigheder – inklusive Styrelsen for Samfundssikkerhed – at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Løbende retter hackergrupper de såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa. Angrebene “understøtter Ruslands interesser”, skrev myndighederne i en trusselsvurdering.

Både Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi måtte søndag formiddag rykke ud til en adresse i byen Arden, hvor en 67-årig mand var kommet til skade efter en større eksplosion i en container.

Manden stod i containeren, da eksplosionen fandt sted.

Det skriver TV2 Nord.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen fortæller til mediet, at manden var ved at kigge på en gasvarmer, der pludselig blev antændt.

– Man havde sat en gasvarmer i containeren i løbet af natten for at undgå frost, men på et tidspunkt i løbet af natten var den gået ud og havde kun udledt gas, siger vagtchefen.

Den 67-årige mand blev sendt på sygehuset, men han havde ikke pådraget sig livstruende skader. Han pådrog sig blandt andet nogle forbrændinger.

Ifølge politiet er der ikke noget mistænkeligt ved hændelsen, da der var tale om et uheld.

Op mod 550.000 mennesker har søndag deltaget i demonstrationer imod korruption i Filippinernes hovedstad, Manila.

Det vurderer politiet ifølge Manilas offentlige informationskontor, skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.

Bag demonstrationen står den magtfulde kirke Iglesia ni Cristo.

Kirken – og demonstranterne – protesterer imod korruption, der menes at være foregået i bygge- og anlægsbranchen i Filippinerne.

Adskillige indehavere af byggefirmaer, embedsfolk og parlamentsmedlemmer er blevet beskyldt for at stikke penge, der skulle være gået til byggeprojekter, i egen lomme.

Kirken Iglesia ni Cristo spiller en vigtig rolle i filippinsk politik. Den har forbindelse til Duterte-familiens politiske dynasti, som blandt andet tæller tidligere præsident Rodrigo Duterte.

Bergur Løkke Rasmussen (M) vil være borgmester i Helsingør Kommune.

Det oplyser han til TV 2 Kosmopol.

Meldingen kommer to dage inden kommunalvalget 18. november.

Mediet henviser til et brev, som Bergur Løkke Rasmussen har sendt til de øvrige kandidater i kommunen. Han skriver blandt andet, at “valgkampen har vist, at vores udfordringer kræver nye øjne og et samarbejde, der går på tværs”.

Han har ikke en plads i byrådet nu, men Moderaterne har fået et mandat i løbet af valgperioden.

Tidligere har Bergur Løkke Rasmussen, der er søn af udenrigsminister og partistifter Lars Løkke Rasmussen (M), meldt ud, at han ikke havde lagt sig fast på, om borgmesteren skal være rød eller blå.

– Det er ikke afgørende, hvem der har borgmesterkæden på. Vi går derhen, hvor vi kan se mest af Moderaternes politik realiseret, har Bergur Løkke Rasmussen tidligere sagt til Helsingør Dagblad.

Nu mener han altså, at Helsingør Kommune vil få den bedste ledelse, hvis “et mindre parti sidder for bordenden”, skriver han i brevet ifølge TV 2 Kosmopol.

Bergur Løkke Rasmussen mener ikke, at han melder for sent ud om sine ambitioner.

– Men jeg føler, at der skal ske noget nyt, og jeg synes, der er behov for, at der er nogen, der byder sig til og tilbyder en alternativ retning for Helsingør end de to eksisterende magtpartier, der har siddet på magten i rigtig lang tid, siger han til DR med henvisning til De Konservative og Socialdemokratiet.

Nordsjællands største kommune har haft konservative Benedikte Kiær som borgmester i i tre valgperioder, og hun går efter en fjerde periode som borgmester. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 skete det med et 13-12-flertal.

Bergur Løkke Rasmussens politiske cv kan ikke matche farmands ditto. Endnu i hvert fald.

Foruden kommunalvalget har Bergur Løkke Rasmussen allerede meldt ud, at han er folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds.

Sidste år forsøgte han forgæves at få en plads i EU-Parlamentet, men Moderaternes ene mandat gik til spidskandidaten, Stine Bosse. Bergur Løkke Rasmussen fik 17.050 personlige stemmer, mens Bosse fik 86.888 personlige stemmer ved det valg.

Bergur Løkke Rasmussen har før repræsenteret Moderaterne i EU-Parlamentet, efter at han skiftede fra Venstre til Moderaterne. Han blev ikke valgt direkte, men blev første stedfortræder efter valget i 2019, hvor han stillede op for Venstre.

Undervejs kom han i EU-Parlamentet, da han afløste Søren Gade (V), som skiftede EU-Parlamentet ud med Folketinget.

Bergur Løkke Rasmussen sidder i dag i regionsrådet i Region Hovedstaden.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er søndag i Grækenland, hvor han har lukket en aftale om levering af naturgas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen skal være med til at understøtte den ukrainske forsyning i løbet af en vinter, hvor Rusland ventes på ny at gå hårdt efter at skade ukrainsk infrastruktur – herunder gasforsyningen.

Billeder viste tidligere på dagen Zelenskyj give hånd til den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, før mødet om aftalen.

Ifølge aftalen er det græske gasselskab Depa nået til enighed med ukrainske Naftogaz om at levere amerikansk LNG – altså flydende naturgas – til Ukraine fra december 2025 til marts 2026.

Aftalen mellem Ukraine og Grækenland “markerer et vigtigt skridt i forhold til at styrke det regionale energisamarbejde og den europæiske energisikkerhed”, lyder det i en fælles udtalelse.

USA’s ambassadør i Grækenland, Kimberly Guilfoyle, var til stede på mødet, hvor Zelenskyj og Mitsotakis lukkede aftalen.

Zelenskyj benyttede lejligheden til at sende en hilsen til USA’s præsident, Donald Trump.

Den ukrainske præsident udtrykte således sin taknemmelighed til Trump for “det faktum, at vi vil kunne modtage naturgas ikke bare fra Grækenland, men også via Grækenland”, skriver AFP.

Ifølge den græske premierminister er Grækenland “en naturlig passage, der kan bruges til at lade amerikansk flydende naturgas erstatte russisk gas i regionen”.

For nylig blev en ny gasrørledning i Adriaterhavet taget i brug. Den løber mellem Grækenland og Bulgarien og har gjort det muligt for Grækenland at sende gas til et andet gasnetværk, der omfatter Bulgarien, Rumænien, Moldova, Ukraine, Ungarn og Slovakiet.

Åbningen af et nyt gasdepot i havnebyen Alexandroupoli i Grækenland, som tager imod amerikansk flydende naturgas, har ligesom den nye gasledning i Adriaterhavet gjort det sydøstlige Europa mindre afhængig af russisk gas.

Den ukrainske præsidents seneste besøg i Grækenland var i 2023.

Rusland har adskillige gange angrebet ukrainske gasanlæg siden invasionen i februar 2022. Det hidtil mest omfattende russiske bombeangreb fandt sted i oktober.

AFP

Iran vil forsøge at manipulere vejret under den værste tørke i årtier.

Myndigheder har således sat flere fly til at lave såkaldt skypodning, hvor for eksempel stofferne sølviodid eller salt spredes over skyer for at få det til at regne.

Det skriver iranske statsmedier denne weekend.

– I dag blev en skypodningsflyvning gennemført over Urmiasøen for første gang i det nuværende vandår, skriver det officielle iranske nyhedsbureau Irna.

Et vandår – som er den periode, vandressourcer følges over – begynder i oktober i Iran.

Det vides ikke, hvor mange flyvninger der er planlagt.

Men flyvningen over Urmiasøen bliver ikke den eneste. Irna skriver, at der ventes flere “skypodningsoperationer” i de iranske provinser Øst- og Vestaserbajdsjan.

Urmiasøen er den største i Iran, men den er i vidt omfang tørret ud og står hen som en saltslette under tørken.

Lørdag rapporterer Irna, at der flere steder vestpå i Iran er faldet regn. Men andre steder bider tørken fortsat.

– Vi oplever for tiden det tørreste efterår, landet har haft i 50 år, melder Irans meteorologiske organisation.

Iran, som er et land præget af tørt klima, har igennem flere år kæmpet med længere tørkeperioder og hedebølger, der ventes at blive værre på grund af klimaforandringer.

I hovedstaden Teheran har regnmængderne i år været de laveste i et århundrede, siger lokale myndigheder, og i halvdelen af de 31 iranske provinser er der ikke faldet en dråbe i flere måneder.

Derfor er vandmængderne i mange af de reservoirer, som sikrer forsyningen til mange af Irans provinser, faldet til rekordlave niveauer.

Der har også været kritik af myndighederne for dårlig håndtering af landets vandressourcer.

AFP

Toppen i Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen har i en kronik i Jyllands-Posten fejlciteret flere af partiets politiske modstandere.

Det skriver partiet selv i et opslag på X.

– Vi insisterer selv på, at andre skal have orden i penalhuset – og så går det selvfølgelig ikke, at vi selv laver fejl. Punktum, lyder det i opslaget.

Der er tale om en kronik under overskriften “Remigration er ikke deportation” fra 13. november, som Jyllands-Posten lørdag aften fjernede fra sin hjemmeside.

Det er efter mediets melding, at Dansk Folkeparti selv har skrevet ud på X, at det “havde citeret en række af vores politiske modstandere for ting, som de ikke ordret havde sagt.”

Journalistisk chef på Jyllands-Posten, Carsten Ellegaard Christensen, beklager over for både læserne og de personer, som er blevet fejlciteret, i et interview med avisen selv.

Han kalder det “selvsagt en træls situation.”

Partiet har blandt andet fejlciteret eksminister for Venstre Søren Pind, Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og Politiken for udtalelser om remigration, som parterne ikke har udtalt.

For Søren Pind gælder det, at partiet har fejlciteret ham for på Facebook at skrive, “Remigration er et dæknavn for det, nazisterne kaldte Endlösung.”

– Det har han ikke skrevet, skriver partiet i opslaget på X.

Dansk Folkeparti beklager og understreger, at debatten om “indvandring skal gøres på et ordentligt og sagligt grundlag”.

Det fremgår ikke i opslaget fra partiet, hvordan det kan være sket, at flere kilder er blevet fejlciteret.

Dansk Folkeparti oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer og henviser til opslaget på X.

Debatten om remigration har været særligt i fokus den seneste tid, efter at Dansk Folkeparti har fremsat partiets hjemrejseudspil.

Som udløber deraf kritiserede De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, Dansk Folkeparti for at ville “internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her”.

Det faldt Morten Messerschmidt for brystet.

I en video på X lod han forstå, at det “får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti”, mente Messerschmidt.

– Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve.

– Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt. Og jeg vil ikke længere finde mig i hverken pressens eller venstrefløjens løgne, sagde Messerschmidt i videoen, hvor han sagde, at han ville anlægge sag mod Lidegaard.

Tre af de såkaldte aftrækkerfisk, som normalt befinder sig i mere tropiske egne end de danske, er i løbet af efteråret dukket op i danske farvande.

Det siger Henrik Carl, der er projektleder af Statens Naturhistoriske Museums Fiskeatlas, som er en kortlægning af de danske fisk.

– Det er usædvanligt, fordi aftrækkerfisk normalt er meget sjældne så langt mod nord. Danmark ligger lige på nordgrænsen af deres udbredelse, siger han.

Den første aftrækkerfisk blev fundet i Danmark i 1973. Siden årtusindeskiftet har man kun kendskab til fire fisk af arten i dansk farvand frem til i år, hvor man altså på kort tid har spottet tre.

Aftrækkerfiskens navn kommer fra, at den har en rygfinne, som kan låses fast og først frigøres, når fisken trykker på en tredje aftrækkerfinne – som aftrækkeren på en pistol.

Fisken befinder sig bedst i temperaturer mellem 14 og 33 grader, fortæller Henrik Carl og tilføjer:

– Hvis man har været ude at bade for nylig, så ved man nok, at vandet er under 14 grader.

De seneste to aftrækkerfisk, der er fundet i dansk farvand, er også fundet døde, da de ikke kan klare de koldere temperaturer.

Det er ifølge Henrik Carl nærmest umuligt for fisk at finde ud af danske farvande igen, når de har forvildet sig ind, som aftrækkerfiskene formentlig har gjort.

Det skyldes, at de danske farvande er komplicerede, og at der løber en strøm op langs Vestkysten det meste af tiden, understreger han.

– Det her er endnu et tegn på den globale opvarmning, siger han og peger på, at man ser samme udvikling med andre sydlige arter.

– Så det er bare endnu et tegn på, at vandet simpelthen bliver varmere. Vi ser også nogle af vores køligere og mere almindelige arter som torsken rykke længere mod nord, og så ser vi altså nogle sydlige arter, der begynder at rykke frem, siger han.

Det Konservative Folkeparti vil ekskludere et byrådsmedlem i Albertslund fra partiet efter en udtalelse om den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, under en debat på et gymnasium.

Det siger gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Albertslund Lars Gravgaard Hansen til TV 2, ligesom han også bekræfter det overfor Ritzau.

Der er tale om byrådsmedlem Billal Zahoor, der ifølge mediet skulle have sagt, at Netanyahu burde hænges under en valgdebat på Next Vestskovens Gymnasium fredag.

– Det er totalt og aldeles uforeneligt med at være konservativ. Det har intet med vores politik eller holdninger at gøre. Har man sådanne nogle udtalelser i det offentlige rum, så kan man ikke være en del af vores hold, siger Lars Gravgaard Hansen til Ritzau.

Billal Zahoor var til valdebatten blevet spurgt, hvad kandidaterne i byrådet mente, at der skulle ske, hvis Netanyahu landede i Danmark.

Det var her, udtalelsen om, at Netanyahu “burde hænges på åben gade”, angiveligt skulle være faldet.

Zahoor forklarer, at udtalelsen er taget ud af kontekst.

Ifølge ham svarede han, at han mener, at Netanyahu skal hænges under forudsætning af, at vi har dødsstraf, og at Netanyahu var blevet dømt ved en krigsforbryderdomstol.

Han erkender dog, at han i det, han kalder en ophedet debat, har formuleret sig for hårdt, men at det var sagt i sorg og afmagt.

– Jeg har også følelser, og det er klart, at det nogle gange går over gevind, når du især har at gøre med så meget død og ødelæggelse i Palæstina, siger han om debatten og tilføjer:

– Jeg kan godt se, at det er gået over gevind, og at følelserne har taget over, og det vedstår jeg gerne.

Zahoor mener dog, at det er en hård dom fra partiet at ville ekskludere ham.

– Jeg tager den til efterretning, men havde jeg fået en næse eller irettesættelse, eller var jeg blevet bedt om at præcisere min udtalelse, så havde jeg selvfølgelig gjort det. Men det er for sent at reparere på nu, siger han.

Han understreger samtidig, at han præciserede, at det stod for egen regning, og at det ikke var partiets standpunkt.

Zahoor har ikke tænkt sig at nedlægge sit kandidatur til byrådet, lyder det videre.

Lars Gravgaard Hansen fortæller, at en eksklusionen endeligt skal afgøres på en generalforsamling 30. november.

Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene, der tidligere var blandt Donald Trumps mest trofaste støtter, siger, at hun nu ved, hvordan det er at være faldet i unåde hos USA’s præsident.

I et opslag på det sociale medie X skriver hun:

– Jeg bliver nu kontaktet af private sikkerhedsselskaber med advarsler om min sikkerhed, mens den mest magtfulde mand i verden opmuntrer en byge af trusler mod mig.

– Den mand, som jeg støttede og hjalp med at få valgt.

Hun uddyber ikke, hvilke trusler sikkerhedsselskaberne specifikt har kendskab til.

Den seneste tid har Taylor Greene og Trump på flere politiske områder været uenige, blandt andet i forbindelse med de såkaldte Epstein-dokumenter og den netop overståede føderale nedlukning.

På sit eget sociale medie, Truth Social, langede Trump natten til lørdag dansk tid kraftigt ud efter Greene.

Han kaldte hende en “galning”, beskyldte hende for hele tiden at “beklage sig, beklage sig, beklage sig” og sagde, at han nu trak støtten til hende.

– Hun er kommet langt ud på venstrefløjen, sagde Trump i opslaget.

Frost i de mørke timer og søndag morgen giver risiko for isglatte veje flere steder i landet.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X med henvisning til Vejdirektoratets trafikkort.

Det gør sig ifølge trafikkortet blandt andet gældende i Nordjylland, omkring Randers, i det vest- og midtjyske samt flere steder på Fyn.

Mens det flere af stederne lyder på “pletvis isglatte veje”, kan man på kortet se, at der er konstateret isglatte veje i Hjørring.

Her er der blevet saltet klokken 03.51 søndag morgen ifølge Vejdirektoratet.

DMI skriver på sin hjemmeside, at der lokalt er risiko for rim- eller isglatte veje frem til “ud på formiddagen” søndag.

Der er rift om at leje private boliger på boligmarkedet, hvor andelen af ledige lejeboliger er historisk lav.

Den såkaldte boligtomgang, der viser andelen af ledige lejeboliger på landsplan, er således opgjort til 1,9 procent i det seneste kvartal.

Det viser en opgørelse fra udlejernes brancheorganisation, EjendomDanmark.

Det er det laveste niveau, der nogensinde er registreret, siden organisationen i 2014 begyndte at opgøre boligtomgang.

Alene det seneste kvartal er der tale om et fald på 0,4 procentpoint.

Ifølge Peter Stenholm, der er administrerende direktør i EjendomDanmark, skyldes udviklingen blandt andet stor efterspørgsel på lejeboliger i hele Region Hovedstaden, i Aarhus og i Aalborg.

– Samtidig er det også en effekt af, at der er blevet bygget mindre blandt andet som følge af højere renter, siger han i en pressemeddelelse.

EjendomDanmark har opgjort boligtomgangen siden 2014, og gennemsnittet for hele perioden ligger på 3,5 procent.

Peter Stenholm understreger, at det er vigtigt, at der skabes incitamenter til at skabe flere boliger, hvis “vi skal kunne følge med den forventede befolkningsvækst”.

– Det afspejler i virkeligheden det, som mange kommunalpolitikere taler om lige nu – nemlig behovet for flere boliger, særligt i de større byer, tilføjer han.

Billigere og flere boliger er for mange kommunalpolitikere – særligt i hovedstadsområdet – en mærkesag i valgkampen frem mod kommunalvalget tirsdag.

Peter Stenholm foreslår, at kommunalpolitikere kan fokusere på lokale initiativer.

Her nævner han blandt andet, at kommunerne skal se på, hvordan de kan nedbringe sagsbehandlingstiden på både byggesager og lokalplaner.

En beruset mandlig spøgelsesbilist har natten til søndag skabt fare på motorvejen E39 i Nordjylland.

Det fortæller Morten Axelsen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Vagtchefen fortæller, at politiet klokken 01.01 fik en anmeldelse om en spøgelsesbilist, der kørte sydpå i det nordgående spor. Bilisten blev første gang set omkring afkørslen ved Vrå.

Søndag formiddag oplyser vagtchef i Nordjyllands Politi Lau Larsen til TV 2 Nord, at politiet vurderer, at manden kørte mellem 100 og 130 kilometer i timen.

– Vi fik sendt nogle patruljer ud og standset ham lige inden afkørsel Vestbjerg.

– Der er ikke sket nogen uheld i forbindelse med kørslen, siger Morten Axelsen.

Vagtchefen oplyser, at manden, der er 27 år, tilbagelagde et ukendt antal kilometer på E39.

– Der gik 17 minutter, fra vi fik anmeldelsen, og frem til at vi fik stoppet ham, siger Morten Axelsen.

Politiet lukkede sporet ved afkørslen ved Vestbjerg, så spøgelsesbilisten tøffede lige hen til en ventende politipatrulje, hvor bilen blev standset.

– Da vi rettede henvendelse til chaufføren, kunne vi konstatere, at han var påvirket af alkohol. Udåndingsprøven var over det tilladte.

– Så han er blevet taget ind til en blodprøve, og vi har beslaglagt køretøjet for vanvidskørsel, siger Morten Axelsen.

Spøgelsesbilisten har ifølge vagtchefen ikke ønsket at få forelagt beslaglæggelsen for retten.

Foruden beslaglæggelsen af bilen står han til frakendelse af kørekortet samt en straf, der kan være alt fra bøde til fængsel.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra bilister, der har været generet af spøgelsesbilisten.

– Hvis nogen har befundet sig på motorvejen og har været nødt til at undvige, så vil politiet gerne høre fra dem på 114, siger Morten Axelsen.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fordømmer de nye fælles militærøvelser mellem USA og Trinidad og Tobago.

Det er anden gang på under en måned, at USA afholder fælles træningsøvelser med den lille østat i Det Caribiske Hav – få kilometer fra Venezuelas kyst.

– Regeringen i Trinidad og Tobago har endnu en gang annonceret uansvarlige øvelser, sagde Nicolás Maduro lørdag.

– Den stiller sine farvande ud for Sucre-delstaten (delstat i Venezuela, red.) til rådighed for militære øvelser, der har til formål at true en republik som Venezuela, som ikke lader sig true af nogen.

De fælles militærøvelser er planlagt til 16.-21 november. Maduro opfordrer sine tilhængere til at gå i gaderne i protest i Venezuelas østlige delstater, der ligger tæt på Trinidad og Tobago.

USA har styrket sin militære tilstedeværelse i Caribien de seneste måneder, og spændingerne mellem USA og Venezuela er taget til.

Amerikanerne har sendt krigsskibe, kampfly og tusindvis af soldater til Latinamerika og har gennemført angreb på 21 formodede narkosmuglerbåde. Mindst 80 personer er blevet dræbt i angrebene.

USA har ikke fremlagt nogen beviser for, at målene var narkosmuglere.

Trinidad og Tobago ligger 11 kilometer fra Venezuelas kyst og er på USA’s side i striden.

I oktober lagde et amerikansk krigsskib til havn ved Trinidad og Tobagos hovedstad, Port-of-Spain, i fire dage for at deltage i militære øvelser. Det blev kaldt en provokation af Venezuela.

Maduro hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra præsidentposten.

Venezuela har sagt, at USA’s aktuelle indsats i regionen er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte præsident Maduro.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Flere kilder siger til CNN, at embedsmænd i denne uge har orienteret USA’s præsident, Donald Trump, om mulighederne for militære operationer i Venezuela.

Trump gav fredag udtryk for, at en beslutning snart er på vej:

– Jeg har på en måde truffet min beslutning – ja. Jeg kan ikke sige, hvad det vil være, sagde Trump til journalister.

AFP

Ukraine og Rusland forbereder sig på inden længe at genoptage udvekslingen af krigsfanger.

Det meddeler Ukraines tidligere forsvarsminister Rustem Umerov lørdag på beskedtjenesten Telegram, skriver mediet The Kyiv Independent og nyhedsbureauet dpa.

Målet er ifølge Umerov at bringe 1200 ukrainske soldater hjem fra russisk fangenskab før jul.

Som leder for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd har Rustem Umerov de seneste dage været i forhandlinger med Rusland.

Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater har deltaget på møderne som mæglere.

Rustem Umerov skriver lørdag, at en række grundlæggende forhindringer omkring fangeudvekslingerne nu er afklaret.

Som det næste skal det ifølge den ukrainske leder mere detaljeret aftales, hvordan udvekslinger skal foregå.

– Vi arbejder videre uden pause, så ukrainere kan vende hjem fra fangenskab og fejre nytår og jul sammen med deres familier, skriver Rustem Umerov på Telegram.

Ukraine og Rusland har tidligere på året flere gange udvekslet fanger med hinanden. Det skete, efter at landene indgik en aftale i den tyrkiske storby Istanbul efter møder i maj og juni.

Fangeudvekslingerne er sidenhen gået i stå, og der er ikke byttet fanger i flere måneder.

Krigen i Ukraine har stået på siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Alle hidtidige forsøg på at forhandle en fred er endt uden en løsning.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange forsøgt at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afslutte krigen.

For få uger siden luftede Trump og Putin et ønske om at mødes i Ungarns hovedstad, Budapest, men mødet er efterfølgende blevet udskudt.

Rusland har de seneste måneder eskaleret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier.