Seneste nyheder

To flyveledere i kontroltårnet i lufthavnen i Aalborg meldte begge, at de så droner søndag aften. Det oplyser Nordjyllands Politi om sagen mandag formiddag.

Men de politifolk, der rykkede ud, kunne ikke med sikkerhed bekræfte, at der var droner i luften. Det oplyser politiet på det sociale medie X.

Som følge af meldingerne blev trafikken indstillet. Luftrummet var lukket i næsten to timer.

Omkring 600 passagerer blev påvirket, og heraf måtte omkring 100 på hotel, oplyser lufthavnens direktør til Nordjyske.dk.

Flyvelederne fortalte om hændelsen klokken 21.20, og klokken 23.17 genåbnede Naviair, som har ansvaret for at kontrollere og lede trafikken, luftrummet.

I en meddelelse lyder det fra politiet, at man vil undersøge sagen nærmere, men man ønsker ikke at besvare spørgsmål – for eksempel om antallet af droner.

– Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, udtaler politiinspektør Henrik Skals.

Netop flyvning med droner nær lufthavne – også Aalborg – vakte i begyndelsen af september stor opmærksomhed.

Blandt andre justits- og forsvarsministeren udtalte sig, og sidstnævnte har slået fast, at der havde været droneflyvning over militære installationer.

Lufthavnen i Aalborg benyttes til såvel civil som militær lufttrafik.

Flere danske partiers hjemmesider har dagen inden kommunal- og regionalvalget, mandag morgen, været nede.

Det skriver DR, mens den prorussiske hackergruppe ved navn NoName057(16) også har skrevet på Telegram og X, at gruppen har rettet angreb mod hjemmesiderne.

Angrebene har ifølge DR været rettet mod Alternativet, Borgernes Parti, De Konservative, Moderaterne, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF samt Folketingets hjemmeside.

Mandag tidlig formiddag klokken 09.28 er De Konservatives hjemmeside fortsat nede.

Radikale Venstre oplyser skriftligt til Ritzau, at partiets hjemmeside ikke har været ramt af et hackerangreb.

Partiets hjemmeside med domænet radikale.dk er nemlig gået fri, da det i stedet er radikalevenstre.dk, der er forsøgt hacket.

Det engelsksprogede medie i Danmark The Copenhagen Post er også blevet lagt ned mandag. Det oplyser mediet til Ritzau.

Mediet har fået tilsendt en mail fra situationscenteret i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at mediets hjemmeside er blevet “udpeget som et muligt mål for et forestående dDos-angreb”.

NoName057(16) har tidligere varslet, at den vil rette en række angreb mod danske hjemmesider.

Onsdag i sidste uge oplevede flere kommuner også, at deres hjemmesider var nede med knap en uge til valget. Det gjaldt blandt andet Gentofte Kommune, Rødovre Kommune og Tårnby Kommune.

Tidligere på måneden konkluderede tre myndigheder – inklusive Styrelsen for Samfundssikkerhed – at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Løbende retter hackergrupper såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa, og angrebene “understøtter Ruslands interesser”, skrev myndighederne.

Et dDoS-angreb sker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Der er risiko for, at hjemmesiderne bliver lagt ned og bliver utilgængelige.

Den slags angreb er ofte symbolske. Det forklarede it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen IDA Jørn Guldberg fredag, i forbindelse med at Storebælts hjemmeside var nede på grund af et dDos-angreb.

– Angrebene har sjældent til formål at stjæle data – de handler om synlighed og symbolik. Men de er samtidig en del af et større mønster, hvor cyberangreb bruges som politisk presmiddel, lød det fra ham.

Den tidligere bangladeshiske premierminister Sheikh Hasina er blevet dømt for forbrydelser mod menneskeheden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag, mens detaljerne i dommen, som er blevet afsagt af en domstol i Bangladesh, endnu er ved at blive klarlagt.

Det fremgår ikke, hvilken straf Hasina får. Anklagerne går efter dødsstraf.

Sagen udspringer af protester, der i august sidste år førte til, at Hasina blev afsat.

I forsøget på at få styr på protesterne slog myndighederne hårdt ned på dem. Ifølge FN blev op mod 1400 mennesker dræbt.

Hasina er blevet dømt in absentia. Hun befinder sig nemlig i Indien, selv om Bangladesh har bedt om, at hun bliver udleveret.

Et af de centrale spørgsmål i sagen har været, hvorvidt ordren om at dræbe kom fra Hasina. Det har hun selv afvist.

– Jeg afviser ikke, at situationen kom ud af kontrol, eller at mange mistede livet uden grund. Men jeg gav aldrig nogen ordre om at skyde mod ubevæbnede civile, skrev Hasina i en mail til BBC for nylig.

Hasina var premierminister fra 1996 til 2001 og igen fra 2009, indtil hun sidste år blev afsat. Hun beskyldes for grove krænkelser af menneskerettighederne og fængsling af politiske modstandere, der førte til et i stigende grad autoritært styre.

Siden afsættelsen af Hasina har Bangladesh været præget af politisk uro. Hendes parti, Awami-ligaen, er blevet forbudt forud for et ventet valg i februar 2026, mens nobelprismodtageren Mohammed Yunus har stået i spidsen for en overgangsregering.

Dommen mandag er blevet afsagt under stort sikkerhedsopbud. Hundredvis af demonstranter var mødt op i hovedstaden Dhaka, skriver BBC.

For første gang i denne vinter er der faldet sne i Danmark.

Det skriver DR, som viser et billede af en sneklædt vej i den nordjyske by Vrå, der ligger syd for Hjørring.

Til Ritzau bekræfter DMI’s vejrtjeneste, at denne vinter har kastet sine første snefnug over enkelte dele af Nordjylland.

– Vi har også set på nogle webkameraer, at sneen har kunnet lægge sig enkelte steder.

Det er dog ikke i store mængder, så kælkene må forblive i skuret for nu.

– Men visse steder har sneen kunnet lægge sig, typisk på en busk eller på græs, selv om temperaturen egentlig er lidt høj, oplyser DMI.

For mange danskere går turen i morgen til valgstederne, når der skal stemmes til kommunal- og regionalvalget.

Her kan vælgerne formentlig hverken glæde sig til eller frygte at stå i kø i en snebyge.

– Det tror jeg ikke, for de byger, der kommer i morgen, kommer ind fra vest, og det vil sige regn. Så jeg tror snarere, at folk vil kunne få regnbgyer, og navnlig hvis man bor i den vestlige del af landet.

– Sne, det må man nok kigge langt efter i morgen, oplyser DMI til Ritzau.

En sag om illegal produktion af cigaretter på Sjælland ser ud til at vokse. Politiet har for nylig udvidet sigtelsen i sagen, så den nu angår produktion af cirka 200 millioner cigaretter.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Det var i slutningen af januar, at politiet gik i aktion flere steder og ransagede adresser i Svebølle, Skælskør, Slagelse og Gadstrup.

Mistanken var, at et netværk havde importeret tobak, fremstillet cigaretter og derefter solgt varerne med stor fortjeneste.

Ved aktionen blev der beslaglagt flere maskiner, og i alt er otte personer sigtet i sagen. En kvinde på 45 år samt syv mænd i alderen fra 32 til 59 år.

En af mændene har været varetægtsfængslet siden begyndelsen af maj.

– Vi kan oplyse, at sigtelsen er udvidet mod den varetægtsfængslede, udtaler politikommissær Michael Andreassen i en mail.

– Vi kan ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt, da efterforskningen stadig pågår, men det tyder på at blive danmarkshistoriens største sag om ulovlig cigaretproduktion, lyder det fra politikommissæren.

Fængslingen af manden er begrundet med, at han muligvis vil flygte fra en kommende sag i retten, hvis han sættes på fri fod.

Hans forsvarer, advokat Kåre Pihlmann, siger, at manden nægter sig skyldig.

Produktion af cigaretter på dansk jord er et forholdsvis nyt fænomen, og der er kun set få sager.

Tidligere har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efterforsket to sager fra henholdsvis Vamdrup og Aulum.

I en aktion ved sidstnævnte sted blev der beslaglagt 25 millioner cigaretter og 13 ton forarbejdet tobak. Det var rettet mod det danske marked, har politiet oplyst.

I en tidligere sag i Vamdrup var mængden oppe på cirka 40 millioner, og her skulle cigaretter sendes videre til Storbritannien.

Der var tale om en ny tendens, konstaterede politiinspektør Michael Kjeldgaard fra NSK i 2022.

– Der er tale om professionelt udstyr, voldsomme mængder og store beløb, som bliver unddraget fællesskabets kasse, sagde han med henvisning til afgifterne.

I den aktuelle sag ønsker politiet som nævnt endnu ikke at besvare spørgsmål om detaljer.

Midt i myldretiden mandag morgen er der sket to uheld på motorvejen fra Silkeborg mod Aarhus.

Uheldene skyldes muligvis glat føre, skriver Midtjyllands Avis.

Konsekvensen er lange køer. Bilister må indrette sig på at blive forsinket i op til en time.

To af uheldene er sket med nogle hundrede meters mellemrum. De er sket på strækningen frem mod afkørslen til Låsby.

Mineudstyrsproducenten FLSmidths administrerende direktør, Mikko Keto, stopper på posten.

Det skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse søndag aften.

Mikko Keto skal i stedet være topchef i det schweiziske emballageselskab Sig Group. Det meddeler det schweiziske selskab mandag morgen.

Keto tiltrådte som administrerende direktør i FLSmidth i 2022.

– Beslutningen om at forlade FLSmidth har ikke været let, men jeg føler, at den her nye mulighed var én, jeg var nødt til at gå efter. FLSmidth har gennemgået en betydelig transformation, og jeg er stolt af, hvad organisationen har opnået, siger Keto i pressemeddelelsen.

Formand for bestyrelsen i FLSmidth Mads Nipper takker i pressemeddelelsen Keto for det, han betegner som en fantastisk indsats og præstation.

– Mikko (Keto, red.) kom til FLSmidth på et tidspunkt, hvor virksomheden krævede fast ledelse og en vilje til at træffe vanskelige, men nødvendige beslutninger.

– Hans lederskab har bidraget til at forenkle forretningen, styrke den operationelle udførelse og positionere virksomheden på et mere robust grundlag, siger Nipper.

Keto vil fortsætte i sin nuværende rolle i de kommende måneder, mens bestyrelsen arbejder på at finde en efterfølger. Keto forlader virksomheden i løbet af første halvår af 2026, lyder det.

Under Mikko Keto er FLSmidth gået fra at være et selskab med to forretningsben, et inden for cementindustrien og et inden for mineindustrien, til udelukkende at være fokuseret på mineindustrien.

Det var i januar 2024, at FLSmidth meldte ud, at selskabet ledte efter en køber til sin cementforretning.

Efter længere tids søgen kunne FLSmidth så i juni i år fortælle, at man havde indgået en købsaftale med kapitalfonden Pacific Avenue Capital. Siden er handlen blevet gennemført.

Mandag morgen var der kortvarigt ingen S-tog, der kørte til eller fra Københavns Hovedbanegård på grund af politiarbejde.

Men efter 20 minutter er togdriften genoptaget. Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.

Togdriften blev indstillet efter mistanke om en person på skinnerne.

– Vi har med sikkerhed kunnet konstatere, at der ikke er nogen person på skinnerne, siger han omkring klokken 06.45.

DSB skriver på sin hjemmeside, at der fortsat er længere rejsetid på linjerne A, B, C og E.

– Det skyldes politiets arbejde på København H tidligere, hvor alle S-tog holdt stille, skriver DSB.

En auktion af Holocaust-genstande, som skulle have fundet sted mandag i den tyske by Neuss, er blevet aflyst.

Det oplyser regionale embedsmænd ifølge nyhedsbureauet dpa.

Et auktionshus i det vestlige Tyskland var kommet under hård kritik for at udbyde genstande, der tilhørte ofre for Holocaust.

Søndag blev de omstridte genstande fjernet fra auktionshusets hjemmeside. Lederen af Felzmann-auktionshuset bekræftede over for højtstående embedsmænd i delstaten Nordrhein-Westfalen, at auktionen var aflyst.

Både Den Internationale Auschwitz-komité (IAC) og den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, har kritiseret auktionen i skarpe vendinger.

– Sådan noget er ganske enkelt uacceptabelt, og det må stå klart, at vi har en etisk forpligtigelse over for ofrene for at forhindre den slags, har Wadephul ifølge nyhedsbureauet dpa sagt.

Han har kaldt det afskyeligt, at man har forsøgt at tjene penge på denne måde.

IAC’s næstformand kaldte i weekenden den planlagte auktion for kynisk og skamløs.

Den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, har på det sociale medie X takket sin tyske kollega for, at auktionen nu alligevel ikke bliver til noget.

Blandt de forskellige genstande, der skulle være kommet under hammeren mandag, er nazistiske dokumenter om en tvangssterilisering, som blev udført i koncentrationslejren Dachau, skriver Die Deutsche Welle.

Auktionen omfatter også identitetspapirer og pas på jøder, der formåede at flygte til Chile og Argentina under Anden Verdenskrig.

Slidte jødestjerner fra koncentrationslejren Buchenwald skulle også være kommet på auktion samt et armbind med jødestjernen, skriver dpa.

Jødestjernen var en gul stjerne med påskriften “Jude”, der blev brugt af de tyske nazister under Anden Verdenskrig for at mærke og håne jøderne.

Millioner af jøder blev slået ihjel under Holocaust.

Et godstog blokerer og bremser tog mellem Fredericia og Aarhus mandag morgen.

Det skriver DSB på sin hjemmeside, hvor det er oplyst, at godstoget spærrer et spor mellem Fredericia og Vejle på grund af en teknisk fejl.

– Dette betyder, at vi ikke kan køre med vores regionaltog mellem Fredericia og Aarhus H de næste par timer, skriver DSB klokken 05.28.

Der vil fortsat køre InterCity- og InterCityLyn-tog på strækningen.

DSB er ved at skaffe togbusser til strækningen mellem Fredericia og Vejle med stop i Børkop og Brejning.

– En forsigtig prognose siger, vi kan køre normalt igen omkring klokken 07.30, lyder det videre fra DSB tidligt mandag morgen.

Tre mennesker meldes dræbt efter et russisk missilangreb i den østlige ukrainske by Balaklija i Kharkiv-regionen natten til mandag.

Det oplyser en militærembedsmand i regionen på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ti personer er blevet såret – heriblandt tre børn, lyder det fra Vitali Karabanov, som er chef for den militære administration i Balaklija.

Ni af de kvæstede er indlagt på hospitalet, siger han.

Rusland har ikke kommenteret angrebet, som Reuters ikke har haft mulighed for at få uafhængigt bekræftet.

Kharkiv-regionens guvernør skriver også på Telegram, at den ukrainske by er blevet udsat for et angreb.

Han siger dog, at en person har mistet livet, mens mindst syv er såret.

Lejlighedsbygninger og biler er beskadiget, siger guvernøren Oleh Synjehubov.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have frigivet dokumenter relateret til sagen om den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, skriver Trump natten til mandag dansk tid, at han mener, at republikanerne i Repræsentanternes Hus bør stemme for frigivelsen af dokumenterne.

– For vi har intet at skjule, og det er tid til at komme videre fra det her svindelnummer fra Demokraterne (Democrat hoax, red.), skriver præsidenten.

Der er tale om en kovending fra Trumps side, skriver flere medier, heriblandt Politico, BBC og Reuters.

Afstemningen om frigivelsen ventes at finde sted i USA’s underhus i den kommende uge. Ifølge Politico ventes afstemningen at finde sted tirsdag.

Det sker, efter at en underskriftindsamling i Repræsentanternes Hus i sidste uge nåede 218 underskrifter og dermed gav en overvægt af politikere, som ønsker en afstemning.

Trump påpeger i opslaget på Truth Social, at hans justitsministerium allerede har frigivet titusindvis af sider i sagen angående Epstein.

– Husets tilsynsudvalg må få alt, hvad det juridisk har ret til – jeg er ligeglad!

– Ingen bekymrede sig om Jeffrey Epstein, da han var i live, og hvis Demokraterne havde noget som helst, ville de have offentliggjort det før vores jordskredssejr ved valget, skriver Trump.

Tilsynsudvalget er i gang med at efterforske finansmanden Epsteins forbrydelser og frigav i sidste uge 20.000 sider med dokumenter og mails, hvor Trump er nævnt.

Flere mails tyder på, at han har haft større kendskab til Epsteins formodede overgreb, end Trump har erkendt. De to kendte hinanden for år tilbage, og på billeder kan man se dem sammen til forskellige fester.

Trump har konsekvent nægtet kendskab til Epsteins forbrydelser – herunder menneskehandel med mindreårige piger.

Under sin valgkamp sidste år lovede Donald Trump af offentliggøre alle dokumenter i sagen, men indtil videre er ikke alle dokumenter blevet frigivet. Hans administration er blevet kritiseret for at holde papirer tilbage.

Selv om Repræsentanternes Hus stemmer for at frigive dokumenterne, vil det kun være et skridt på vejen.

Et ja vil sende sagen videre til Senatet, hvor det er uklart, om den republikanske flertalsleder, John Thune, vil sende forslaget til afstemning.

Epstein blev i 2019 fundet død i et fængsel, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

I 2008 tilstod han at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Vaccination mod livmoderhalskræft har reddet 1,4 millioner liv i lavindkomstlande.

Sådan lyder vurderingen fra den internationale vaccinealliance Gavi.

Det er en treårig kampagne for at bringe vacciner mod livmoderhalskræft til lavindkomstlande, som har båret frugt, oplyser Gavi.

– Anslået 86 millioner piger er nu beskyttet mod den førende årsag til livmoderhalskræft, lyder det fra alliancen i en erklæring.

Livmoderhalskræft er forårsaget af hpv-virus, som smitter ved seksuel kontakt. De fleste hpv-infektioner går over af sig selv, men nogle kan udvikle sig til kræft.

Livmoderhalskræft rammer uforholdsmæssigt hårdt i lavindkomstlande. Her er der ofte mangel på muligheder for screening og adgang til behandling.

90 procent af de 350.000 dødsfald som følge af livmoderhalskræft i 2022 skete i lavindkomstlande, oplyser vaccinealliancen.

Gavi er et nonprofit partnerskab, som arbejder sammen med regeringer, erhvervsledere, Verdensbanken, nødhjælpsgrupper og private organisationer om udvikling og forbedringer af vacciner og vaccinationsprogrammer.

Dækningen af hpv-vaccinen på tværs af Afrika er ifølge Gavi steget fra fire procent til 44 procent over ti år. Det er højere end Europas 38 procent.

Den internationale vaccinealliance oplyser, at man har været med til at sænke priserne markant og dermed gøre hpv-vacciner tilgængelige for omkring 50 fattige lande.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) godkendte i 2022, at man kan give et enkelt stik i stedet for to doser for at være vaccineret. Det gør det muligt at vaccinere dobbelt så mange piger med de eksisterende lagre af hpv-vacciner.

Hpv-virus er årsag til hundredvis af kræfttilfælde om året herhjemme. Hos kvinder er det eksempelvis livmoderhalskræft. Men også mænd kan blive ramt af hpv-relateret kræft.

Det er dog en kræftform, der forventes udryddet inden for de næste 15 år på grund af både et velfungerende børnevaccinationsprogram for hpv og et velfungerende screeningsprogram i Danmark.

AFP

USA’s udenrigsministerium har planer om at udpege organisationen Cártel de los Soles som en udenlandsk terrororganisation.

USA beskylder samtidig Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for at være leder af gruppen.

Det fremgår af et opslag fra den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.

– Gruppen, der ledes af den illegitime Nicolás Maduro, har korrumperet regeringsinstitutionerne i Venezuela og er ansvarlig for terrorvold udført af og sammen med andre udpegede FTO’er (Foreign Terrorist Organization, red.) samt for at smugle stoffer til USA og Europa, lyder det fra Rubio.

USA’s præsident Donald Trumps administration har også tidligere anklaget Maduro for at være leder af Cártel de los Soles, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Maduro har afvist anklagerne.

Meldingen kommer, mens USA har skruet betydeligt op for landets militære tilstedeværelse i Caribien. Ifølge USA er det nødvendigt, for at landet kan forhindre narkotikasmugling ind i USA.

Venezuela mener dog, at USA i virkeligheden har planer om at forsøge at vælte præsident Maduro.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Natten til mandag dansk tid siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AFP, at der muligvis kan komme drøftelser mellem USA og Maduro.

– Vi har muligvis nogle samtaler med Maduro. Vi må se, hvordan det ender, lyder det fra Trump til journalister i lufthavnen Palm Beach International Airport i delstaten Florida.

– De (Venezuela, red.) vil gerne tale.

Trump deler ikke flere oplysninger om de mulige samtaler med Maduro.

– Vi forhindrer narkohandlere og narkotika i at komme ind i vores land, siger den amerikanske præsident.

Ifølge Reuters er Venezuelas kommunikationsministerium ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om udtalelserne fra Trump.

Venstrefløjens Jeannette Jara og højrefløjens José Antonio Kast skal ud i en anden valgrunde i december for at afgøre, hvem der bliver Chiles næste præsident.

Det siger Chiles præsident, Gabriel Boric, ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at første valgrunde af præsidentvalget søndag er blevet afholdt i det sydamerikanske land.

Ingen af de opstillede kandidater har fået nok stemmer til at blive valgt som Chiles nye præsident efter første runde.

Jeanette Jara er venstrefløjens kandidat til præsidentposten. Hun er en del af Chiles kommunistparti, har opbakning fra den nuværende regering og er tidligere minister.

Hun skal nu op imod José Antonio Kast, som ligger på den yderste højrefløj. Anden valgrunde finder sted 14. december.

De foreløbige resultater fra søndagens valg viser, at Jeanette Jara har fået lidt flere stemmer end José Antonio Kast, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den højreekstreme kandidat Johannes Kaiser, som også stillede op søndag, har erkendt sit nederlag og bakker nu op om José Antonio Kast til anden runde af præsidentvalget, skriver Reuters.

Præsidentvalget har været præget af dyb bekymring over en stigning i antallet af drab, bortførelser og afpresning i Chile, som i vid udstrækning tilskrives udenlandske kriminelle bander.

Højrefløjens José Antonio Kast har lovet at bygge mure, hegn og grøfter langs Chiles grænse til Bolivia for at holde migranter fra fattigere lande mod nord – som for eksempel Venezuela – ude.

– Vi vil genopbygge vores land, siger Kast søndag ifølge AFP.

Kommunistkandidaten Jeannette Jara har blandt andet lovet at ansætte flere politifolk. Hun opfordrer chilenerne til ikke at lade den stigende kriminalitet drive vælgerne i armene på højrefløjen.

– Lad ikke frygten hærde jeres hjerter, siger hun søndag.

Chile er et af de mest sikre lande i Sydamerika, men antallet af drab er eksploderet over det seneste årti, skriver AFP.

Samtidig er antallet af immigranter steget markant siden 2017 og udgør nu knap ni procent af befolkningen.

Chile har en befolkning på godt 19 millioner mennesker.

Det amerikanske militær har udført et dødeligt angreb mod en båd, som ifølge landet var involveret i ulovlig smugling af stoffer.

Det skriver USA’s sydlige kommando, U.S. Southern Command, i et opslag på det sociale medie X søndag aften dansk tid.

Kommandoen dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

I opslaget fremgår det, at angrebet blev udført lørdag i internationalt farvand i den østlige del af Stillehavet.

Tre mænd – som USA kalder narkoterrorister – blev dræbt i angrebet, skriver kommandoen.

Mændenes nationalitet fremgår ikke.

Fartøjet blev ifølge USA opereret af en såkaldt Designated Terrorist Organization (DTO), hvilket beskriver en organisation, der af USA er blevet stemplet som en terrororganisation. Det uddybes ikke hvilken.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet var involveret i ulovlig narkotikasmugling, og at det sejlede langs en kendt narkosmuglingsrute og medbragte narkotika, lyder det i opslaget.

USA har siden begyndelsen af september gennemført en række angreb på både i Caribien og Stillehavet.

Ifølge det amerikanske medie CNN er lørdagens angreb det 21. angreb fra USA mod de påståede narkobåde. Angrebene har i alt kostet 83 personer livet, skriver mediet.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

USA’s justitsministerium har til Kongressen sagt, at præsident Donald Trumps administration ikke behøver ministeriets godkendelse til at udføre angrebene.

Ifølge CNN har nogle eksperter tidligere sagt, at angrebene kan være i strid med amerikansk og international lov.

Colombias præsident, Gustavo Petro, har beordret landets sikkerhedsstyrker til at indstille udvekslingen af efterretninger med USA’s efterretningstjenester, indtil USA stopper med at angribe både i Caribien.

Ifølge CNN har Storbritannien sagt, at det heller ikke længere vil dele efterretninger med USA om fartøjer mistænkt for at fragte narkotika i Caribien.

Luftrummet over Aalborg Lufthavn var kortvarigt lukket søndag aften på grund af mistanke om droneaktivitet.

Efter lidt over en time, kort før klokken 23.30, oplyste Naviairs pressevagt Jan Eliassen, at luftrummet var blevet genåbnet.

Det er Naviair, som har ansvaret for at lede fly sikkert ind og ud af dansk luftrum.

– Det er besluttet at åbne for start og landinger igen, lød det fra Jan Eliassen.

Han uddybede ikke, hvilken slags aktivitet der var tale om, eller hvorfor man vurderede, at luftrummet kunne genåbne.

Fra Nordjyllands Politi lød det sent søndag på det sociale medie X, at det var “bekendt med, at der muligvis er set en eller flere droner omkring Aalborg Lufthavn”.

Politiet undersøgte området intensivt, lød det i den forbindelse.

Tidligt mandag morgen oplyser Morten Axelsen, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi, at politiets indsats på stedet blev afsluttet natten til mandag klokken 01.40.

Det står stadig ikke klart, om der var droner i luftrummet, siger han.

– Vi har ikke fået hverken be- eller afkræftet, om det var droner, der blev observeret.

Ifølge vice- og driftsdirektør i Aalborg Lufthavn Kim Bermann lukkede luftrummet omkring klokken 22.10.

– Jeg er lige blevet ringet op af vores vagthavende om, at Naviair har lukket luftrummet, fordi der er en eller anden form for aktivitet, man ikke er tryg ved, sagde Kim Bermann søndag aften til Nordjyske.

Kim Bermann oplyste efterfølgende til Ritzau, at et KLM-fly, som søndag aften skulle lande i Aalborg fra Amsterdam, var blevet omdirigeret til lufthavnen i Billund.

Ifølge Aalborg Lufthavns hjemmeside skulle der søndag aften være landet to fly fra København – et SAS-fly klokken 22.10 og et Norwegian-fly klokken 22.15.

SAS-flyet blev ifølge lufthavnens hjemmeside aflyst.

Den danske offentlighed har i særdeleshed været optaget af droner siden en hændelse med droneobservationer i Københavns Lufthavn i september.

Om aftenen mandag 22. september blev luftrummet over Københavns Lufthavn lukket i omkring fire timer, efter at der var blevet observeret droner i området.

Det er endnu uvist, hvem der stod bag dronerne, hvorfor de var der, og hvor de siden er blevet af. Politiet har sagt, at det mener, at der stod en “kapabel aktør” bag.

Efter de første observationer af droner ved lufthavnen i Kastrup var der i tiden efter meldinger om droner ved flere af landets øvrige lufthavne og ved militære anlæg.

Nogle gange er det blevet beskrevet som “luftobservationer”, og flere anmeldelser om droner rundt i landet har vist sig ikke at holde stik.

Mere end 3700 elkunder ved Aarhus er søndag aften ramt af strømafbrydelse.

Det skriver TV2 Østjylland, som kortvarigt også var uden strøm.

Ifølge elnetselskabet Konstant, som blandt andet dækker Aarhus, gælder strømafbrydelsen i Hinnerup, Aarhus N, Trige, Tilst og Risskov.

– Vi arbejder på at lokalisere og udbedre fejlen og forventer normal forsyning klokken 23.50, skriver Konstant.

Ifølge Konstant gælder strømafbrydelsen for 3786 kunder.

TV2 Østjylland skriver omkring klokken 21.15, at strømmen nogle steder er vendt tilbage. Blandt andet hos mediet selv.

Der er søndag aften sket et færdselsuheld på Grønsundvej ved Bogø By.

En lille kabinescooter er stødt sammen med en personbil, og den 67-årige fører af kabinescooteren er bragt til Rigshospitalet med helikopter. Han er i kritisk tilstand.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo Geo Petersen.

Manden, som førte personbilen, er ikke kommet noget til, oplyser vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.15.

Bo Geo Petersen fortæller, at en bilinspektør er på stedet. En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Moderaternes politiske leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, undskylder for strukturreformen fra 2007.

Det siger han søndag aften i forbindelse med en partilederdebat på TV 2 forud for kommunal- og regionalvalget 18. november.

Løkke var som daværende indenrigs- og sundhedsminister om nogen hovedarkitekten bag strukturreformen, hvor 271 kommuner blev til 98 og erstattede 13 amtskommuner med 5 regioner.

– Hvis jeg skal undskylde for noget, så er det, at jeg lidt naivt troede, at hvis vi slog kommunerne sammen, ville vi sætte meget mere fri. Men det er ikke sket, siger Løkke.

Løkkes ord falder i forbindelse med debattens første tema, som er affolkning på landet, hvilket blandt andet fører til skolelukninger.

Konsekvenserne af affolkningen kan eksempelvis ses i Thisted Kommune, hvor det snart falder på plads, om Bedsted Skole i Thy skal lukkes.

Løkke tilføjer, at hensigten var, at eksempelvis skolerne skulle være mere fritstillede.

Boligmarkedet i storbyerne samt placering af vindmøller og solcelleanlæg diskuteres også i debatten, hvor også Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti var med, selv om partiet slet ikke stiller op til tirsdagens valg.

Samtlige partiledere fra Folketingets partier deltog i debatten. Det vil sige, at også statsminister Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V), Inger Støjberg (DD), Pia Olsen Dyhr (SF), Alex Vanopslagh (LA), Mona Juul (K), Morten Messerschmidt (DF), Martin Lidegaard (R), Pelle Dragsted (EL) og Franciska Rosenkilde (AL) deltog.

Mistrivsel i folkeskolen og uro i klasseværelset skaber heftig debat mellem politikerne, eksempelvis mellem Mette Frederiksen og Dragsted. Sidstnævnte kritiserer begrebet PDO – Pisse Dårligt Opdraget – som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har lanceret.

Begrebet har ramt forældre, der har børn med diagnoser, lyder det fra Dragsted i retning af den socialdemokratiske formand.

Mette Frederiksen slår fast, at begrebet ikke er rettet mod børn med diagnoser. Dragsted kvitterer for den melding, som er han tilfreds med at få fra statsministeren.