Seneste nyheder

De røde partier er skuffede over regeringen, som foreslår, at Danmark skal reducere udledninger af drivhusgas med 82 procent i forhold til udledningerne i 1990.

Det sker efter lange interne drøftelser mellem regeringspartierne, som har et politisk flertal. Men en række partier og grønne organisationer er skuffede over regeringens ambitioner.

– Det klimamål, regeringen vil sætte, kan vi nærmest nå uden at gøre noget som helst. Det er altså for sløjt, siger klimaordfører Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar.

Hun mener, det er det samme som at sige, at der ikke skal vedtages mere klimapolitik de næste ti år, fordi fremskrivninger viser, at vi procentuelt er tæt på at nå målet, selv hvis der ikke bliver gjort mere.

De Radikale er enig i den udlægning.

– Jeg er glad for, at regeringen omsider skyder forhandlingerne om et klimamål for 2035 i gang – men jeg ærgrer mig gul og blå over, at regeringen introducerer et uambitiøst mål på 82 procent, siger klimaordfører Samira Nawa (R) i en skriftlig kommentar.

Regeringen er ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) klar til at rykke sig i drøftelserne med Folketingets partier, og han foreslår, at de kan blive enige om et mål på mellem 82 og 85 procents reduktion.

Regeringen ønsker at afsætte fire milliarder kroner årligt til at nå det nye mål.

De Radikale og Enhedslisten foreslår begge en reduktion på 90 procent.

– Regeringen svigter klimaet, sit ansvar og klimalovens bogstav. Det er totalt pinligt. Klimaloven indledes med, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest. Det svigter regeringen fælt ved at sætte barren så lavt, siger klimaordfører Leila Stockmarr (EL) i en skriftlig kommentar.

Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.

Tænketanken Concito har på baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning vurderet, at Danmark vil nå 80 procents reduktion i 2035 med de nuværende politiske tiltag.

Ifølge fremskrivningen over Danmarks CO2-udledning og klimaindsats er det dermed en mindre opjustering. Men den er dyr, fordi det bliver sværere og sværere at skære i udledningerne ifølge ministeren.

Alternativet kalder regeringens forslag for “vanvittigt uambitiøst”.

– I Danmark har vi ressourcerne til at være fuldt klimaneutralt i 2035, og vi ser 80 procents reduktion i 2035 bare ved den førte politik.

– Derfor er et mål på yderligere to procentpoint nærmest det samme som ikke at fastsætte et mål overhovedet, siger partileder Francisca Rosenkilde fra Alternativet i en skriftlig kommentar.

Efter lange interne drøftelser er regeringen klar med sit bud på, hvordan Danmarks klimamål for 2035 skal se ud.

Her foreslår regeringen, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgas med 82 procent i forhold til udledningerne i 1990.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.

Procenttallet skal dog forstås som et forhandlingsudspil.

Regeringen er ifølge Lars Aagaard klar til at rykke sig i drøftelserne med Folketingets partier, og han lufter allerede nu, hvordan en landingsbane i forhandlingerne kan se ud.

– Det kan være et sted mellem 82 og 85 procents reduktion, siger han.

Regeringen ønsker at afsætte fire milliarder kroner årligt til at nå det nye mål.

Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.

Samtidig har SVM-regeringen noteret i sit regeringsgrundlag, at man vil arbejde for et mål om klimaneutralitet allerede i 2045.

Det nye klimamål for 2035 skriver sig derfor ind som et delpunkt på vejen mod et samfund, der ikke udleder mere drivhusgas, end der optages.

Lars Aagaard ser dog flere udfordringer ved tilrettelæggelsen af det nye klimamål.

Folketingets klimapolitik har allerede været “360 grader rundt” i alle sektorerne, hvilket betyder, at de tilbageværende udledninger i 2035 er komplicerede og dyre at fjerne.

Dertil kommer, at regeringen ifølge Lars Aagaard ikke vil gøre det dyrere at være dansker.

Derfor vil klimaministeren særligt opnå de yderligere reduktioner gennem CO2-fangst og lagring på danske fabrikkers skorstene, hvilket man er klar til at afsætte flere penge til.

Hvis Folketingets partier vil noget andet, kan de få svære betingelser, varsler Lars Aagaard.

– Det bliver et kriterie, hvis nogen vil noget andet end regeringen, at man så spiller noget på banen om, hvor man vil finde pengene, og i hvilke sektorer reduktionerne skal findes.

Lars Aagaard præsenterer det nye klimamål som et af de mest ambitiøse i hele verden.

Men hvis man ser på fremskrivningen over Danmarks CO2-udledning og klimaindsats, er det en mindre opjustering.

Her har tænketanken Concito vurderet på baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning, at Danmark vil nå 80 procents reduktion i 2035 med de nuværende politiske tiltag.

Regeringens forslag er derfor en stigning på to procentpoint yderligere reduktioner, end den nuværende udvikling tilsiger.

Spørgsmål: Hvorfor er det ambitiøst, hvis I reelt foreslår en stigning på to procentpoint?

– Det er ambitiøst, fordi vi forventer, at det koster ret mange penge at nå de sidste procentpoint, siger Lars Aagaard.

Klimarådet mener, at det er vigtigt med klarhed om de langsigtede mål. Det siger formand Peter Møllgaard.

– De sidste reduktioner frem mod klimaneutralitet i 2045 kan blive svære, og vi har i Klimarådet vist, at Danmark kan nå langt med kendte løsninger, men flere tiltag som eksempelvis rejsning af ny skov tager lang tid at implementere.

– Jo lavere mål i 2035, jo mere skubber vi foran os. Det kan derfor også gøre en stor forskel, om politikerne vælger eksempelvis 82 eller 85 procent i 2035, siger han i en skriftlig kommentar.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er dommen klar: Udspillet er “pinligt lavt”. Det siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.

– Det ligger stort set op ad det, som udledningen vil være, hvis man ikke vedtager noget ny klimapolitik de næste fem år. Hvis regeringen mener det seriøst, at Danmark skal være i netto nul i 2045 – og det går jeg ud fra, at den gør – så bør målet i 2035 være 90, lyder det.

Hos Dansk Erhverv synes vicedirektør for klima og energi Ulrich Bang tværtimod, at målet er ambitiøst.

– Det er et mål, der både sigter efter substantiel klimahandling og samtidig tager højde for erhvervslivets konkurrenceevne og værdiskabelse. Den balance er helt rigtig, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Storbritanniens regering er mandag kommet med flere detaljer om landets planlagte reform af asylsystemet, som skal være den største i nyere tid.

Blandt tiltagene er en ankeinstans inspireret af Flygtningenævnet i Danmark.

Hvis en asylansøger i Danmark får et nej ved Flygtningenævnet, er det endeligt, og sådan skal det også være i Storbritannien, mener den socialdemokratiske Labour-regering.

– Vi vil gerne sikre, at ansøgere kan klage en enkelt gang. Hvis den klage afvises, vil de være pålagt at forlade Storbritannien, skriver regeringen i et dokument, der beskriver reformen.

I dag er asylsystemet for kompliceret, mener regeringen, og asylansøgere har mulighed for at søge og klage til forskellige instanser.

Det har ført til lange ventetider og bunker af sager, der har hobet sig op. I slutningen af marts 2025 var der 51.000 ankesager, der ikke var afgjort, lyder det.

Udsigten til en strammere asylpolitik har vakt debat i Storbritannien. Ikke mindst over weekenden, hvor nogle af tiltagene i regeringens reform kom frem.

Herunder at personer med flygtningestatus fremover kun skal have den status i 30 måneder frem for fem år, og at flygtninge skal leve op til flere krav end i dag for at få sociale ydelser.

Mandag er der så kommet endnu flere detaljer frem, og indenrigsminister Shabana Mahmood har i parlamentet sat ord på regeringens bevæggrunde.

– Det er en tung byrde, der hviler på dette land. 400.000 har søgt asyl her i de sidste fire år. Over 100.000 bor i asylindkvartering, og over halvdelen af flygtningene får offentlig forsørgelse efter otte år i landet.

– Den britiske befolkning, som betaler regningen, føler, at systemet er ude af kontrol og uretfærdigt, siger hun i en tale.

Foruden den svækkede beskyttelse og en ny ankeinstans lægger regeringen også op til, at der skal sendes flere familier med børn ud af landet.

– I dag bliver det ikke prioriteret at hjemsende familier. Som konsekvens fortsætter mange familier til afviste asylansøgere med at bo i landet, hvor de i årevis får gratis indkvartering og økonomisk støtte, skriver regeringen i beskrivelsen af reformen.

Den tilføjer, at det nuværende system gør det attraktivt for nogle at tage børn med på den sommetider farefulde færd i båd over Den Engelske Kanal.

Derfor vil regeringen undersøge de juridiske muligheder for at fjerne ydelser til familier, der i regeringens øjne ikke har nogen reel grund til at blive i landet.

Kunderne hos Danske Spil peger på Sisse Marie Welling (SF) som ny overborgmester i København.

50 procent af dem, der har spillet på udfaldet i hovedstaden ved tirsdagens kommunalvalg, har således satset deres penge på hende.

Det viser en opgørelse fra Danske Spil mandag eftermiddag.

– Dermed har hun flere indskud end de to nærmeste konkurrenter til sammen, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter hos Danske Spil.

En fjerdedel tror på Pernille Rosenkrantz-Theil (S), mens 22 procent har satset på, at Enhedslistens Line Barfod ender som overborgmester.

Kun tre procent af spillerne har lagt deres indskud på den konservative overborgmesterkandidat, Jakob Næsager.

Danske Spil ønsker ikke at oplyse, hvor mange kunder der har spillet i alt.

Hvis Sisse Marie Welling ender som overborgmester, betyder det, at Socialdemokratiet taber magten i hovedstaden for første gang i mere end 100 år.

Kunderne hos Danske Spil har også været interesserede i at forudse udfaldet i de øvrige største danske kommuner.

Her forventer langt størstedelen omvendt, at de siddende borgmestre bliver ved magten.

85 procent tror på, at Michael Vinfeldt (S) fortsætter som borgmester på Frederiksberg, mens 80 procent peger på Peter Rahbæk Juel (S) i Odense og 75 procent på Anders Winnerskjold (S) i Aarhus.

– Derudover er der nu ganske mange kommuner, hvor vores kunder forudser et skifte på borgmesterposten, påpeger Peter Emmike Rasmussen.

De fleste tror blandt andet på et magtskifte i Ringkøbing-Skjern Kommune og i Frederikshavn Kommune. Her sidder henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet på magten i dag.

Også i Frederikssund Kommune, i Randers Kommune og i Albertslund Kommune peger kunderne hos Danske Spil på en ny borgmester.

– Det ser ud til, at der rigtig mange steder blæser nye vinde ude i kommunerne, og at der efter fire år viser sig tegn på et behov for udskiftning på den øverste post, siger Peter Emmike Rasmussen.

– Det sker jo, også selv om der ikke er deciderede møgsager hos den siddende borgmester, at borgerne får lyst til at prøve noget andet.

Britiske BBC er fast besluttet på at tage kampen op mod ethvert søgsmål, der kunne komme fra Donald Trump.

Det skriver bestyrelsesformanden for public service-mediet, Samir Shar, mandag i en email til de ansatte.

Mailen omhandler muligheden for, at den amerikanske præsident vil sagsøge BBC for en dokumentar, hvor der er blevet klippet i en af hans taler.

– I hele det her er vi – selvfølgelig – yderst opmærksomme på det privilegium, som vores finansiering udgør, og på behovet for at beskytte vores licensbetalere, den britiske befolkning, skriver Samir Shar og fortsætter:

– Jeg vil gerne gøre det helt klart, at vores ståsted ikke har ændret sig. Der er intet grundlag for en bagvaskelsessag, og vi er fast besluttede på at tage kampen op.

Sagen handler om tv-dokumentaren “Trump: En chance til?”, som blev sendt på BBC op til præsidentvalget i USA i 2024.

Den viser Trump holde tale til sine støtter umiddelbart inden stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Sætningerne er klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede sine tilhængere til de efterfølgende uroligheder.

Torsdag i sidste uge oplyste BBC, at Samir Shar havde sendt et brev til Donald Trump, hvor han undskyldte for klippet. BBC fastholdt dog også på det tidspunkt, at tv-stationen ikke mente, at der var grundlag for et sagsanlæg.

Men fredag lød det så fra Trump, at han har tænkt sig at sagsøge BBC for mellem én og fem milliarder dollar. Altså op til 32 milliarder kroner.

Det var i en artikel fra avisen Daily Telegraph, at det kom frem, hvordan talen var klippet sammen. I artiklen blev en intern rapport fra BBC offentliggjort.

Den indeholdt også kritik af andre dele af BBC’s nyhedsproduktion og førte til, at både generaldirektøren og nyhedschefen gik af.

Ifølge Trumps advokater har dokumentaren skadet hans omdømme og påført ham økonomiske tab.

BBC vil dog ifølge nyhedsbureauet Reuters formentlig argumentere for, at dokumentaren ikke har skadet Trumps omdømme, idet han vandt valget i 2024.

Samtidig vil tv-stationen formentlig også fremhæve, at der ikke var nogen hensigt om at skade Donald Trump.

Reuters

Paul McCartney har udgivet en sang næsten uden lyd i protest mod kunstig intelligens i musikbranchen.

Det skriver The Guardian mandag.

Den to minutter og 45 sekunder lange sang, der består af susen fra lydstudiet og raslen, er en del af LP’en “Is This What We Want”.

Musikerne bag tiltaget er bekymrede for, at ny lovgivning vil give selskaber mulighed for at bruge sange til træning af kunstig intelligens, på en måde der ødelægger kunstneres indtægter.

De protesterer over et britisk lovforslag, som fortsat er under behandling.

– De medvirkende musikere på dette album gik sammen for at protestere imod dette. Albummet består af optagelser af tomme studier, som repræsenterer den effekt, vi forventer, at regeringens forslag vil få på musikernes levebrød, står der på projektets hjemmeside.

Blandt de andre kendte kunstnere, der står som medsangskrivere på projektet, er Kate Bush, Annie Lennox, Damon Albarn, The Clash, Pet Shop Boys og Jamiroquai.

“Is This What We Want” blev første gang udgivet digitalt i februar.

Den britiske regering siger i en udtalelse til The Guardian, at den forsøger at høre både “britiske og globale selskaber” samt den kreative branche i sagen.

En model, der har været på bordet, er, at rettighedshavere aktivt skal sige fra, hvis deres værker ikke skal bruges til træning.

Både træning af kunstig intelligens og musik produceret af selvsamme er store diskussionsemner i musikbranchen.

En nylig undersøgelse, som analyseinstituttet Ipsos har lavet på vegne af streamingtjenesten Deezer, viste, at folk har meget svært ved at kende forskel på musik lavet af mennesker og kunstig intelligens.

9000 personer deltog i undersøgelsen, hvor hver person hørte tre sange og skulle finde ud af, hvilke der var 100 procent skabt af kunstig intelligens.

Resultatet blev, at 97 procent svarede forkert – altså næsten alle.

52 procent svarede efterfølgende, at det ikke var noget, de havde det godt med.

/ritzau

Østre Landsret har fundet plads i kalenderen til en straffesag om en usædvanlig politisk protest med kartofler hældt ud på motorvejen.

Fire tiltalte blev dømt i maj i år af Retten i Svendborg. De ankede til landsretten for at blive frifundet eller i hvert fald opnå en mildere straf.

Ankesagen vil dog først blive behandlet i januar 2027. Der er afsat ti retsmøder, oplyser landsretten til Ritzau.

Altså vil der gå godt 19 måneder fra byret til landsret.

– Det er irriterende for vores klienter at skulle vente i så lang tid, men det er vilkårene med landsrettens berammelsestider, siger advokat Mads Kjær Jensen, der forsvarer en af de fire mænd.

Tiltalen drejer sig om, hvad der skete 1. juni 2023.

Først på Sønderjyske Motorvej ved Kolding og derefter på Storebæltsbroen blev der læsset flere ton kartofler ud på kørebanen.

Det var en protest mod en lov om vejafgifter til lastvogne.

Den hårdeste straf på fængsel i et år og ni måneder blev givet til en vognmand fra Dørken nær Give. Han brugte to lastvogne ved aktionerne og har været en slags talsmand for gruppen “No farmers, no food, no future”.

– Jeg var totalt frustreret, forklarede manden i byretten.

Her mente dommeren og to domsmænd, at aktionerne havde “sabotagelignende karakter”, og retten erklærede sig enig med anklagemyndigheden i, at en særlig paragraf i straffeloven var overtrådt.

Nemlig § 183, som handler om at forvolde “sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke”.

De tre andre tiltalte fik kortere straffe end vognmanden.

Den yngste, der dengang var lærling på en maskinstation, deltog ifølge retten i den første af de to aktioner. Han fik otte måneder, hvoraf halvdelen skulle afsones.

En lastvognsmekaniker blev idømt fængsel i et år for medvirken til handlingen på Storebæltsbroen, mens en landmand kørte i ledsagebil ved begge hændelser og fik fængsel i et år og tre måneder.

Under ankesagen skal en lang række bilister vidne om, hvad de oplevede.

Novo Nordisk sænker prisen på vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic i USA for de patienter, som betaler selv.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Frem til 31. marts 2026 kan nye patienter, som selv betaler for midlerne, få den laveste dosis af de to midler for 199 dollar om måneden. Det svarer til godt 1280 kroner.

Introprisen gælder i behandlingens første to måneder, hvorefter patienterne skal betale den nye standardpris på 349 dollar om måneden, svarende til knap 2250 kroner.

Standardprisen, som fremover vil være 349 dollar om måneden, er sat ned fra 499 dollar, skriver Novo Nordisk.

– Vores nye tilbud kommer med øjeblikkelig effekt og medfører større besparelser for dem, som i øjeblikket er uden dækning (af en forsikring, red.), eller som vælger at betale selv, siger Dave Moore, som er chef for Novo Nordisks forretning i USA, i pressemeddelelsen.

Prisændringerne kommer efter en aftale med den amerikanske administration om lavere priser inden for sundhedsforsikringerne Medicaid og Medicare.

Forsikringerne er for henholdsvis personer over 65 år og personer med handicap og personer med lav indkomst.

Dave Moore siger videre i meddelelsen, at det nye tiltag er en del af en større strategi, som skal udvide adgangen til selskabets medicin.

Patienter, som selv betaler, kan købe Ozempic eller Wegovy med en recept på et apotek eller få det leveret til døren.

Man kan desuden købe midlerne gennem en række af Novos samarbejdspartnere som eksempelvis Costco og WeightWatchers.

Den Nationale Operative Stab, som i daglig tale kaldes Nost, er gået i informationsberedskab.

Det oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed, som Nost hører under.

Det sker som følge af tirsdagens kommunal- og regionsvalg samt flere cyberangreb de seneste dage.

Nost er et samarbejde mellem flere myndigheder, som træder sammen, når Danmark rammes af større kriser.

Informationsberedskab er krisestabens laveste niveau ud af i alt tre trin. Det indebærer behov for skærpet overvågning, orientering af chefer og nøglemedarbejdere.

Dagen før valget til kommuner og regioner har flere danske partiers hjemmesider været nede.

Angrebene har ifølge DR været rettet mod Alternativet, Borgernes Parti, De Konservative, Moderaterne, De Radikale, Socialdemokratiet, SF samt Folketingets hjemmeside.

Den prorussiske hackergruppe ved navn NoName057(16) har skrevet på Telegram og X, at gruppen har rettet angreb mod hjemmesiderne.

Det drejer sig om såkaldte dDoS-angreb. De virker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Det kan få hjemmesiderne til at gå ned.

Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver i en pressemeddelelse mandag, at man er opmærksom på angrebene.

– Vi følger situationen tæt og er i løbende dialog med situationscenteret under FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) og øvrige relevante myndigheder om de aktuelle hændelser, lyder det.

Københavns Vestegns Politi har sigtet en ung kvinde på mistanke om lattergaskørsel.

Det oplyser politikredsen.

Færdselsbetjente standsede den kvindelige bilist på Motorring 3 ved Gladsaxe fredag 14. november lidt over klokken 21, fordi bilen kørte usikkert.

Betjentene skønnede, at hun var påvirket, og de fandt en stor lattergasflaske ved passagersædet.

Kvinden, som er i begyndelsen af 20’erne, blev sigtet for besiddelse af lattergas og lidt cannabis, for at have ført bilen, mens hun var påvirket af lattergas og narko, samt for kørsel uden førerret.

Københavns Vestegns Politi skriver, at kvinden blev anholdt og kørt til blodprøve på en skadestue i nærheden.

Resultatet af den retskemiske undersøgelse af blodet ventes at ligge klar i løbet af nogle uger.

Kvinden, som politiet stoppede fredag, nægter sig skyldig i at have kørt i påvirket tilstand. Hun blev løsladt samme aften.

Politikommissær og leder af færdselsafdelingen hos Københavns Vestegns Politi Claus Stoltenberg fortæller, at man fortsætter med at holde et skarpt øje på lattergaspåvirkede bilister.

– Der er nultolerance for kørsel med lattergas i blodet, fordi det er farligt i trafikken, siger han.

En ny lov om nultolerance over for at køre med lattergas i blodet trådte i kraft 10. november. Det betyder, at hvis en blodprøve påviser spor af lattergas i førerens blod, så falder hammeren.

Den nye lov sidestiller lattergaskørsel med narko- og spirituskørsel.

Ved overtrædelse er straffen første gang en måneds nettoløn plus tre års ubetinget frakendelse af førerretten. Anden gang er straffen ti dages fængsel og fem års frakendelse.

Tredje gang koster det 20 dages ubetinget fængsel og frakendelse af førerretten i ti år.

Lovændringen er kommet efter en stribe alvorlige ulykker, hvor lattergas var involveret.

En 17-årig dreng er blandt andet mistænkt af politiet for under indflydelse af lattergas at have ramt en 65-årig mand og hans svigerdatter i en dødsulykke på Roskildevej i Valby 19. august.

Den 65-årige mand afgik ved døden, mens den gravide svigerdatter overlevede.

Bestyrelsen i det irske lægemiddelselskab Avadel mener, at Lundbecks bud på selskabet er bedre end et tidligere bud fra en irsk konkurrent.

Det skriver Avadel i en pressemeddelelse.

Det tidligere bud kommer fra selskabet Alkermes, som har fået fem hverdage til at forbedre sit bud, hvis det ønsker det.

Lundbeck har budt op til 2,25 milliarder dollar for Avadel. Det svarer til næsten 14,5 milliarder kroner.

Buddet udgøres af en pris på 21 dollar kontant per aktie. Hertil kommer to gange 1 dollar per aktie for milepæle relateret til midlet Lumryz, som bruges mod narkolepsi.

Narkolepsi er en sygdom i hjernen, som øger træthed og risiko for søvnanfald i løbet af dagen.

Søvnmidlet passer godt ind i resten af porteføljen hos Lundbeck, der udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme.

Lundbecks lægemidler er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons sygdom og Alzheimers sygdom.

Blandt nøgleprodukterne finder man Vyepti, der er et middel mod migræne.

Lundbeck har i årets første ni måneder omsat for 18,5 milliarder kroner, hvilket var 14 procent mere end i den tilsvarende periode sidste år.

Overskuddet efter skat landede på 3,2 milliarder kroner – en forbedring på 26 procent.

Vyepti er blandt de midler, som står for en stadig større del af den samlede omsætning.

Bevæbnede bandekriminelle har ifølge nigeriansk politi bortført 25 elever på en pigeskole i Nigeria natten til mandag.

En ansat er blevet dræbt.

Angrebet fandt sted i det nordvestlige Nigeria på en ungdomsuddannelse for piger.

Det skete ifølge politiet omkring klokken 04.00 lokal tid, hvor bevæbnede folk stormede skolen med “avancerede våben”, mens de skød “sporadisk”.

Politi blev kaldt ud til stedet.

Men “desværre var de mistænkte banditter allerede brudt igennem skolens hegn og havde bortført 25 elever” til et ukendt sted, skriver politiet.

Angrebet er sket i delstaten Kebbi i en skole, som tilhører det nigerianske ungdomsuddannelsessystem, som går fra cirka 12 år og op.

Det er over ti år siden, at den islamistiske gruppe Boko Haram bortførte 276 skolepiger i Nigeria.

Kampagnen “Bring Back Our Girls” satte dengang stort internationalt fokus på bortførelsen.

Mange af pigerne lykkedes med at flygte, og flere blev også løsladt. Men der er også flere, som aldrig er vendt tilbage.

AFP

Københavns Byret har mandag dømt en svensk mand for drabsforsøg, efter at han i april 2024 forsøgte at skyde og dræbe en mand i en frisørsalon på Nørrebro i København.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Svenskeren, der har somalisk baggrund, er i dag 18 år, men var 17 år, da drabsforsøget fandt sted.

Efter drabsforsøget var teenageren tilbage i Sverige, hvor han i maj 2024 var involveret i tre skyderier – to drabsforsøg og et drab. For det blev han i Sverige i april idømt ni års fængsel.

Derefter blev han udleveret til retssagen i Københavns Byret, hvor han er kendt skyldig i drabsforsøg og mandag idømt en tillægsstraf på syv års fængsel.

Det betyder, at byretten har vurderet, at begge sager samlet har skullet koste 16 års fængsel.

Svenskeren har anket den danske dom til Østre Landsret.

Det var midt på dagen 29. april sidste år, at den dengang 17-årige svenske dreng troppede op ved frisørsalonen A Barbershop på Sankt Hans Torv i København.

Maskeret og bevæbnet med en pistol var han på udkig efter en mand, som han skulle slå ihjel. Offeret fik dog øje på ham, låste døren til frisørsalonen og flygtede ud i baglokalet.

Og selv om svenskeren tog ladegreb på pistolen og pegede mod to kunder, lukkede kunderne ikke døren op. Derfor mislykkedes drabet.

Det er politiets opfattelse, at der er tale om en af flere sager, hvor unge svenskere er blevet hyret til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet.

– Han har været indlogeret på hotel i Danmark i fem dage op til, hvor han er blevet udstyret med pistol, tøj og cykel, siger anklager Alexander Palne.

Den unge svensker tog efterfølgende til Sverige, hvor der ikke gik længe, før han var på en ny drabsmission.

6. maj 2024 – en uge efter episoden i den københavnske frisørsalon – skød den 17-årige dreng en mand i 40’erne i bydelen Södermalm i Stockholm.

Dagen efter skød han mod en bil i Tyresö – syd for Stockholm. To personer sad i bilen, men personerne blev ikke ramt.

Et tredje skyderi fandt sted 19. maj i Huddinge, der også ligger syd for den svenske hovedstad. Her skød den unge dreng mod en lejlighed. En af personerne i lejligheden blev ramt af skud, men overlevede.

Ifølge den svenske dom har skyderierne i Sverige tilknytning til bandemiljøet.

Når den 18-årige svensker har været for landsretten i Danmark, bliver han sendt tilbage til Sverige, hvor han skal afsone sin dom.

Han er i dommen fra Københavns Byret også udvist og må aldrig rejse tilbage til Danmark igen.

En person har mandag midt på dagen mistet livet, efter at vedkommende blev ramt af et tog nord for Karlslunde.

Påkørslen indebærer, at togdriften mellem Køge Nord Station og Københavns Hovedbanegård er indstillet, oplyser DSB.

Hændelsen blev anmeldt et par minutter over 12.

Hvor længe togdriften vil være indstillet, har DSB ikke umiddelbart oplysninger om.

En række tog, der normalt kører på strækningen over Køge Nord, skal i stedet sendes over Roskilde Station.

Hos politiet har man ved 13-tiden endnu ikke frigivet oplysninger om køn og alder på den dræbte.

Ukraine vil købe 100 kampfly af Frankrig over en tiårig periode.

Det fremgår af en hensigtserklæring, som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag har underskrevet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Billeder viser de to præsidenter, der smilende underskriver dokumenter på en fransk luftbase, mens Zelenskyj mandag er på besøg i Frankrig.

Kampflyene er af typen Rafale, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er et fly, der produceres af franske Dassault Aviation.

Også andet luftforsvarsudstyr er en del af aftalen. Det omfatter SAMP-T luftforsvarssystemer under udvikling, radarsystemer og droner.

Det er en hensigtserklæring og ikke en købskontrakt, der mandag er blevet underskrevet. Købene har en “tidshorisont på omkring ti år”, oplyser det franske præsidentkontor ifølge Reuters.

På det sociale medie X har Macron delt billeder fra underskrivelsen, som fandt sted på luftbasen Vélizy-Villacoublay i udkanten af Paris.

– Stor dag, skriver han.

Økonomien i EU ventes at vokse med 1,4 procent både i år og næste år. I 2027 ventes en vækst på 1,5 procent.

Det fremgår af EU-Kommissionens efterårsprognose, som er blevet offentliggjort mandag.

Dermed tegner det til, at væksten ender med at være en smule højere i år, end kommissionen forventede ved sin forårsprognose i maj.

Her var forventningen, at væksten i EU’s samlede bnp ville lande på 1,1 procent i år. Forventningen til 2026 er til gengæld nedjusteret med 0,1 procentpoint.

I en pressemeddelelse fra kommissionen lyder det, at væksten i de første tre kvartaler af året har været bedre end ventet.

I første omgang var væksten primært drevet af stigende eksport, fordi der var en forventning om, at toldsatserne ville stige, lyder det.

Men væksten fortsatte ind i tredje kvartal, og kommissionen forventer, at den fortsætter yderligere.

– Fremadrettet forventes den økonomiske aktivitet at fortsætte med at stige i et moderat tempo i prognosens periode, også selv om der er et udfordrende eksternt miljø, skriver kommissionen.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands eller regions økonomi. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I 2024 endte bnp-væksten i EU på 1,0 procent.

Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, hæfter sig ved, at væksten er kommet lidt op i tempo.

– Efter et par vækstmæssigt meget magre år, så er væksten kommet lidt op i fart. Europæisk økonomi vil i de kommende år opleve fremgang, men det er ikke et tempo, der imponerer, skriver han i en kommentar.

Men der er stor forskel på de europæiske lande, når det kommer til vækstudsigterne.

Den største økonomi, den tyske, ventes en vækst på 0,2 procent i år og er dermed tæt på stilstand.

Også i Frankrig og Italien spås vækst på under en procent i år.

Omvendt ses en vækst på over tre procent i både Kroatien og Polen. Også i Spanien er der fart på økonomien med en forventet vækst på 2,9 procent i år.

– Set med danske eksportbriller er det ærgerligt, at tyskerne kæmper med væksten. Vi kan derimod glæde os over, at svenskerne har fået gang i væksten, skriver Allan Sørensen.

I Sverige ventes en vækst på 1,5 procent i år at tiltage til 2,6 procent næste år.

Også i Danmark venter EU-Kommissionen fremgang i økonomien med en vækst på 2,0 procent i år og 2,1 procent næste år.

En bil har mandag formiddag påkørt en tavlevogn på Sønderjyske Motorvej ved sammenfletningen med Sønderborgmotorvejen, oplyser politiet.

Det nordgående spor er helt spærret som følge af påkørslen, lyder meldingen fra politiet cirka klokken 11.30.

Umiddelbart er der ingen informationer om mulig tilskadekomst. Men en ambulance er rykket ud.

Vejdirektoratet oplyser, at Sønderjyske Motorvej er spærret efter frakørsel 72 til Aabenraa S.

En eksplosion på det polske jernbanenet søndag skyldtes sabotage.

Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, i et opslag på X mandag.

Eksplosionen fandt sted på en rute mellem den polske hovedstad, Warszawa, og den østligt beliggende by Lublin.

Tusk siger, at der har været en “hidtil uset sabotagehandling rettet mod staten Polen og dens borgeres sikkerhed”.

– Desværre er vores værste frygt blevet bekræftet, siger Tusk ifølge The Guardian og melder, at det var en “eksplosiv anordning”, der blev bragt til sprængning.

Skaderne på jernbaneruten blev opdaget allerede søndag morgen, hvor en togfører indrapporterede til et kontrolcenter, at der var store skader nær landsbyen Zyczyn.

Ingen kom til skade, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

Polens indenrigsminister, Marcin Kierwiński, siger, at der ikke er “nogen tvivl” om, at det var sabotage.

– En anden del af denne strategisk vigtige jernbanerute, hvor sporene blev beskadiget, undersøges også, siger han.

Eksplosionen på jernbaneruten kommer i kølvandet på en bølge af brand- og sabotageangreb mod Polen og andre europæiske lande efter begyndelsen af krigen i Ukraine.

Polen har tidligere givet Rusland skylden, mens Rusland har afvist.

– En efterforskning er i gang, skriver Tusk på X.

– Ligesom i tidligere sager vil vi fange gerningsmændene, uanset hvem der støtter dem.

I denne omgang har de polske myndigheder ikke sagt, hvem de mener står bag sabotagen.

Men ministeren for særlige tjenester, Tomasz Siemoniak, siger, at der er meget stor sandsynlighed for, at sabotørerne handlede på ordre fra udenlandske efterretningstjenester. Han nævner ikke noget konkret land.

Søndag – da skaderne først blev indberettet – var myndighederne ikke i første omgang i stand til at bekræfte, at det var sabotage.

– Denne rute bruges også til at transportere våben til Ukraine, sagde Tusk i en videotale ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Heldigvis blev det ikke en tragedie, men det vil få alvorlige retlige konsekvenser.

Tyskland ophæver et delvist stop for våbeneksporten til Israel.

Det siger en regeringstalsperson mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Regeringen vil som hovedregel gå tilbage til at vurdere beslutninger om våbeneksport fra sag til sag og reagere på yderligere udviklinger, siger talspersonen.

Med beslutningen vil våbeneksport, der blev suspenderet i august, kunne genoptages fra den 24. november, siger personen.

Til det tyske nyhedsbureau dpa siger talsmand Steffen Kornelius, at en våbenhvile i Gaza, som trådte i kraft 10. oktober, er den afgørende grund til, at det delvise eksportstop ophæves.

Han siger, at våbenhvilen i løbet af de seneste uger er blevet “stabiliseret”.

Tyskland er den næststørste våbeneksportør til Israel. Nummer et er USA.

To flyveledere i kontroltårnet i lufthavnen i Aalborg meldte begge, at de så droner søndag aften. Det oplyser Nordjyllands Politi om sagen mandag formiddag.

Men de politifolk, der rykkede ud, kunne ikke med sikkerhed bekræfte, at der var droner i luften. Det oplyser politiet på det sociale medie X.

Som følge af meldingerne blev trafikken indstillet. Luftrummet var lukket i næsten to timer.

Omkring 600 passagerer blev påvirket, og heraf måtte omkring 100 på hotel, oplyser lufthavnens direktør til Nordjyske.dk.

Flyvelederne fortalte om hændelsen klokken 21.20, og klokken 23.17 genåbnede Naviair, som har ansvaret for at kontrollere og lede trafikken, luftrummet.

I en meddelelse lyder det fra politiet, at man vil undersøge sagen nærmere, men man ønsker ikke at besvare spørgsmål – for eksempel om antallet af droner.

– Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, udtaler politiinspektør Henrik Skals.

Netop flyvning med droner nær lufthavne – også Aalborg – vakte i begyndelsen af september stor opmærksomhed.

Blandt andre justits- og forsvarsministeren udtalte sig, og sidstnævnte har slået fast, at der havde været droneflyvning over militære installationer.

Lufthavnen i Aalborg benyttes til såvel civil som militær lufttrafik.