Seneste nyheder

Medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA ventes tirsdag at stemme om et lovforslag, der kræver offentliggørelse af dokumenter relateret til sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Et ja til offentliggørelsen ses som næsten garanteret, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid opfordrede til, at republikanske medlemmer af Huset stemmer for.

Trump har ellers været imod offentliggørelsen af alle dokumenterne.

– Republikanerne i Huset bør stemme for at frigive Epstein-dokumenterne, fordi vi ikke har noget at skjule, skrev han på sit sociale medie, Truth Social, hvor han kaldte sagen for et politisk svindelnummer, som Demokraterne forsøger at fremme.

Demokraterne – og også Trumps egne støtter – siger, at det ikke kan være et politisk svindelnummer at udgive autentiske dokumenter fra justitsministeriets efterforskning af Epstein.

Præsidentens kovending kom, få dage efter at en underskriftindsamling i Repræsentanternes Hus i sidste uge nåede 218 underskrifter og dermed gav en overvægt af politikere, som ønsker en afstemning.

Få dage inden det havde et tilsynsudvalg i Huset frigivet 20.000 dokumentsider med mails, der antydede, at Trump kendte til Epsteins seksuelle misbrug.

– Selvfølgelig kendte han til pigerne, skrev Epstein blandt andet i en e-mail. Det står ikke klart, hvad Epstein mente med det.

Epstein var allerede en dømt sexforbryder, da han døde i en fængselscelle i 2019, få uger efter at han stod over for nye anklager om sexhandel med mindreårige.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, mener, at en afstemning om offentliggørelse af dokumenterne kan aflive påstande om, at Trump havde nogen forbindelse til Epsteins misbrug.

Det sagde han mandag til journalister.

– Han (Trump, red.) har aldrig haft noget at skjule.

– Han og jeg havde den samme bekymring, nemlig at vi ønsker at sikre, at ofrene for de her afskyelige forbrydelser bliver fuldstændig beskyttet mod offentliggørelse, sagde Johnson.

Hvis Repræsentanternes Hus vedtager lovforslaget, vil den blive sendt til Senatet, som også skal stemme om det, før det sendes til Trump til underskrift.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Reuters

Japan opfordrer landets statsborgere i Kina til at være opmærksomme på deres omgivelser og til at undgå større forsamlinger.

Det fremgår på hjemmesiden for den japanske ambassade i Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer efter en diplomatisk strid om Taiwan. I sidste uge opfordrede Kina landets borgere til at undgå rejser til Japan.

– Vær opmærksom på dine omgivelser, og undgå så vidt muligt offentlige pladser, hvor store folkemængder samles, eller steder, der med stor sandsynlighed kan identificeres som hyppigt brugt af mange japanere, skriver den japanske ambassade i Kina.

Minoru Kihara, som er talsperson for Japans regering, forklarede tirsdag, at vejledningen udstedes på baggrund af en samlet vurdering af den politiske situation – herunder sikkerhedssituationen.

Den diplomatiske strid mellem Kina og Japan blev udløst, da Japans premierminister, Sanae Takaichi, 7. november i parlamentet sagde, at brugen af magt mod Taiwan, som Kina gør krav på, kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

En dommer ved en domstol i Tennessee har midlertidigt blokeret delstatens republikanske guvernør Bill Lees indsættelse af Nationalgarden i storbyen Memphis.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dommeren Patricia Head Moskal siger, at brugen af soldater sandsynligvis ikke er lovlig i henhold til delstatens militslov.

Hun giver dog regeringen fem dage til at appellere afgørelsen, skriver nyhedsbureauet AP.

USA’s præsident, Donald Trump, beordrede i september Nationalgarden til byen, hvorefter soldaterne begyndte at patruljere i gaderne.

Politikere i Tennessee og borgmesteren i Shelby County har sagsøgt guvernøren Bill Lee og sagt, at brugen af soldater til retshåndhævelse overtræder delstatens forfatning og love.

Memphis er blot én af flere amerikanske byer, som Trump har sendt Nationalgarden til. Han har sagt, at det er en nødvendighed for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsregler og bekæmpe kriminalitet.

Demokraterne har påstået, at den republikanske præsident misbruger sine militære beføjelser, der er beregnet til alvorlige nødsituationer såsom en invasion.

Byerne er Los Angeles, Portland, Chicago og Washington D.C.

Også her er indsættelserne blevet blokeret, med argumentet om at præsidenten ikke kan indkalde militæret som reaktion på demonstrationer.

Sagerne vil sandsynligvis ende hos USA’s højesteret, skriver Reuters.

Situationen i Memphis adskiller sig fra de andre sager, fordi soldaterne indsættes af delstatens republikanske guvernør og forbliver under delstatens kontrol

Her forsøger sagsøgerne også at stoppe indsættelsen af Nationalgarden med henvisning til Tennessees lovgivning.

I andre byer, hvor Trump har indsat soldaterne, er sagerne baseret på føderal lov og den amerikanske forfatning.

Memphis har 611.000 indbyggere. Omkring 24 procent af indbyggerne lever i fattigdom.

Tysklands fodboldlandshold ønskede tirsdag aften at sende et signal til omverdenen.

Sådan lyder det fra anfører Joshua Kimmich, efter at tyskerne på hjemmebane besejrede Slovakiet med 6-0 og kvalificerede sig til næste års VM.

– Alle ønskede at sende et signal. Alle var klar over, hvad der var på spil.

– Tyskland plejer ikke at have vanskeligt ved at kvalificere sig, så derfor er jeg glad for vores spil, siger Kimmich til tv-stationen ZDF.

Før kampen havde både Tyskland og Slovakiet 12 point, efter at tyskerne havde indledt kvalifikationen med et 0-2-nederlag på udebane til tirsdagens modstander.

Så sent som i weekenden var det tyske spil ikke specielt prangende i en udekamp mod miniputnationen Luxembourg, der først knækkede i anden halvleg og tabte 0-2.

Tirsdag aften sværmede tyskerne om det slovakiske mål fra første minut, og belønningen kom efter 18 minutter, da tårnhøje Nick Woltemade headede de tyske værter i front.

– Vi er lettede. Det er et stort øjeblik. Her til aften fik vi vist holdets kvalitet, siger Nick Woltemade.

Ved pausen var føringen udbygget til 4-0, og al spænding var væk. Godt ti minutter før slutfløjt scorede debutanten Assan Ouedraogo det sidste mål i den tyske magtdemonstration.

Efter en til tider udfordrende kvalifikation var landstræner Julian Nagelsmann tilfreds med det, han så tirsdag aften.

– Alle spillere gjorde det godt og arbejdede som hunde. Vi viste en stærk holdånd og pressede på fra start, siger Nagelsmann.

Med storsejren over Slovakiet sikrede Tyskland sig førstepladsen og gruppens direkte VM-plads, mens slovakkernes vej til slutrunden nu går gennem playoffkampe til næste år.

Et missilangreb fra Rusland mod Kharkiv-regionen i det østlige Ukraine har kostet en teenagepige livet, mens mindst ni andre personer er blevet såret.

Det skriver regionens guvernør, Oleh Synjehubov, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt tirsdag.

– En 17-årig pige, som blev alvorligt såret i missilangrebet mod byen Berestyn, er død på hospitalet, skriver guvernøren.

– Ifølge de indledende oplysninger blev ni personer såret, heriblandt en 16-årig dreng, lyder det videre.

Ifølge guvernøren er akutberedskab til stede for at hjælpe de sårede.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen vurderes at være i livsfare.

Rusland har i de seneste måneder skruet op for landets drone- og missilangreb, som særligt har været rettet mod Ukraines energiinfrastruktur op til vinteren.

Også en række civile mål er blevet ramt.

I den nærliggende Dnipropetrovska-region siger guvernør Vladyslav Hajvanenko, at der er udbrudt flere brande i byen Dnipro efter et droneangreb.

Der er dog ikke umiddelbart nogen meldinger om sårede eller dræbte.

– Der udbrød brande i Dnipro og i distriktet omkring byen som følge af et UAV-angreb (angreb med et ubemandet luftfartøj, red.), siger Vladyslav Hajvanenko ifølge AFP.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Mandag blev fem personer dræbt i russiske luftangreb mod det østlige Ukraine. Samtidig blev en børnehave ødelagt.

Tre af de dræbte mistede livet i et boligområde i Balaklija, som ligger ved frontlinjen i Kharkiv, meddelte Ukraines beredskabstjeneste.

De to andre blev ifølge Ukraine dræbt i Dnipropetrovska-regionen.

Angrebene finder sted, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag underskrev en hensigtserklæring, som indebærer, at Ukraine vil købe 100 kampfly af Frankrig over en tiårig periode.

Lawrence “Larry” Summers, der var finansminister i demokraten Bill Clintons regering fra 1999 til 2001, træder tilbage fra alle sine offentlige pligter.

Det skriver han i en udtalelse, som CNBC og Reuters er i besiddelse af.

– Jeg skammer mig dybt over mine handlinger og anerkender den smerte, jeg har forårsaget. Jeg tager det fulde ansvar for min fejlagtige beslutning om at fortsætte min kommunikation med Epstein, skriver han.

Summers træder tilbage, efter at e-mails mellem ham og den afdøde finansmand Jeffrey Epstein er blevet offentliggjort.

Summers var direktør for USA’s nationale økonomiske råd under præsident Barack Obama. Han har tidligere været præsident for Harvard University og er nu professor.

Summers er medlem af bestyrelsen for OpenAI. Han er også klummeskribent for Bloomberg News, skriver Reuters.

Han vil fortsat opfylde sine undervisningsforpligtelser, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters i udtalelsen.

I sidste uge offentliggjorde Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg 20.000 dokumentsider relateret til Epstein. Heriblandt er mails mellem Summers og Epstein.

Efterfølgende har USA’s præsident, Donald Trump, beordret sit justitsministerium til at undersøge hans og andre fremtrædende demokraters forbindelser til den dømte sexforbryder, der døde i fængslet i 2019.

Harvards avis, The Crimson, gik mandag i detaljer med Summers’ korrespondancer med Epstein.

Da Summers forsøgte at indlede et romantisk forhold med en kvinde, som han beskrev som en mentee, søgte han vejledning fra Epstein, skrev avisen. En mentee er en person, der søger råd og vejledning fra en mentor.

E-mails og sms’er mellem de to mænd mellem november 2018 og juli 2019 viste, at Summers, som var og er gift, “henvendte sig til Epstein for at råd til sin jagt på kvinden”, skrev avisen.

Epstein bidrog herefter med forslag og opmuntring og beskrev sig selv i november 2018 som Summers’ “wingman”. En wingman er en person, der yder støtte til en ven, og udtrykket bruges ofte i forbindelse med dating.

– Jeg tænker, at jeg for nu ikke kommer nogen vegne med hende bortset fra som økonomi-mentor, skrev Summers i samme måned.

– Hun må være meget forvirret eller vil måske afskære mig, men ønsker den professionelle forbindelse rigtig meget og holder derfor fast i den, lød det.

Den demokratiske senator fra Massachusetts Elizabeth Warren, der også er tidligere professor ved Harvard Law, har sagt til CNN, at Harvard bør afbryde sine forbindelser til Summers.

Warren mener, at man ikke kan betro Summers at arbejde med studerende grundet hans tidligere forhold til Epstein.

Hverken Harvard, OpenAI eller Summers selv har svaret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Det canadiske parlament har mandag stemt for premierminister Mark Carneys budget for det næste år.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Budgettet, der for at imødegå amerikanske toldsatser indeholder et stort underskud, blev vedtaget med et snævert flertal på 170 stemmer for og 168 imod.

Carneys mindretalsregering havde brug for, at flere medlemmer af oppositionen støttede budgettet eller undlod at stemme. Til sidst afstod flere ifølge Reuters fra at stemme.

Parlamentet i Canadas hovedstad, Ottawa, har 343 sæder.

Hvis budgettet var blevet nedstemt, var der risiko for, at canadierne skulle til valg for anden gang på mindre end et år.

Mark Carney opfordrer til samarbejde, efter at budgettet er vedtaget.

– Det er tid til at arbejde sammen om at gennemføre planen – for at beskytte vores lokalsamfund, give canadierne nye muligheder og styrke Canada, skriver premierministeren på det sociale medie X.

Mark Carney blev i marts valgt som leder for Det Liberale Parti, efter at Justin Trudeau var trådt tilbage.

Samtidig med valget overtog Carney, der er tidligere centralbankdirektør, ligeledes posten som premierminister i Canada fra netop Trudeau.

Stort set med det samme udskrev Carney valg i Canada, hvor hans parti endte som vinder.

De seneste meningsmålinger tyder ifølge Reuters på, at Det Liberale Parti ville bevare magten, hvis der var valg nu.

Der hersker intern uenighed i det største oppositionsparti, Det Konservative Parti, efter valgnederlaget i april.

Forholdet mellem USA og Canada er kommet under pres siden Donald Trumps tiltrædelse som præsident i januar. Årsagen er ikke kun højere toldsatser, men også at Trump har sagt, at han vil gøre Canada til USA’s 51. stat.

Det kan tolkes som, at han vil besætte eller annektere nabolandet, som i øvrigt er en nær allieret af USA.

Venezuela er klar til at tale ansigt til ansigt med USA angående diplomatiske anliggender.

Det siger landets præsident, Nicolás Maduro, i en tv-udsendelse, skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– Det her land vil fortsat være i fred, og i USA vil enhver, der ønsker at tale med Venezuela, kunne tale ansigt til ansigt uden problemer, lyder det fra Maduro.

Tidligere natten til tirsdag lød det fra Trump, at han ikke udelukker at sætte amerikanske soldater på landjorden i Venezuela, men at han også er villig til at tale med Maduro.

Det skriver Reuters.

Trump blev først spurgt, om han vil udelukke amerikanske soldater på landjorden i det sydamerikanske land.

– Nej, jeg udelukker det ikke, jeg udelukker intet, sagde Trump.

Bagefter blev han spurgt om, hvorvidt han vil tale direkte med Maduro.

– Jeg ville nok tale med ham, ja. Jeg taler med alle.

USA har de seneste måneder udført en militær operation ud for den venezuelanske kyst og i Stillehavet i Latinamerika. Her har militæret angrebet skibe med det, som USA kalder narkosmuglere, om bord.

Maduro har gentagne gange udtalt, at den amerikanske operation i Caribien har til formål at vælte ham. Ligesom store dele af resten af den vestlige verden anerkender USA ikke Maduros genvalg som præsident sidste år.

Søndag udpegede Trump-administrationen Cártel de los Soles som en udenlandsk terrororganisation. USA påstår, at gruppen består af højtstående venezuelanske embedsmænd, heriblandt Maduro.

Uafhængige forskere har påpeget, at selv om venezuelanske embedsmænd er involveret i handel med narkotika, er der kun få beviser for en topstyret organisation, der kan kaldes et kartel.

Menneskerettighedsgrupper har ifølge Reuters fordømt USA’s angreb på skibe og stemplet dem som udenretlige drab på civile. Det Hvide Hus mener, at USA er i krig med narkokarteller, og at der ikke er behov for domstole i væbnede konflikter.

Ifølge The New York Times har militæret dræbt 83 personer siden starten af september.

En føderal dommer i USA vurderer, at efterforskningsmæssige fejl og tjenesteforseelse kan have præget USA’s præsident Donald Trumps administrations sag mod den tidligere FBI-direktør James Comey.

Det skriver BBC.

I en 24 sider lang udtalelse har dommeren William Fitzpatrick beordret justitsministeriets advokater til at frigive materiale fra den såkaldte grand jury i sagen til Comeys hold af forsvarsadvokater.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters mener Fitzpatrick, som er dommer i delstaten Virginia, at anklager Lindsey Halligan, som er udpeget af Trump, kan have begået betydelige juridiske fejl i sin fremlæggelse af beviser i sagen.

Der kan også være blevet begået fejl i vejledningen af de nævninger, der i den såkaldte grand jury skulle tage stilling til, om Comey skulle sigtes. Fejl, der kan have haft betydning for sagen, lyder det.

– Sagen peger på et foruroligende mønster af markante efterforskningsmæssige fejl – fejl, der fik en FBI-agent og en anklager til potentielt at underminere hele grand jury-forløbets troværdighed, skriver Fitzpatrick i sin afgørelse.

Dommeren kalder sin ordre om udlevering af materialet for et ekstraordinært middel. Det er dog nødvendigt på grund af særlige omstændigheder, siger han.

Politiet efterlyser vidner til en hændelse søndag, hvor en kampagneleder for overborgmesterkandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev overfaldet.

Det siger central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen til Ritzau.

– Hvis nogen vidner har set det, kunne vi godt tænke os, at de retter henvendelse til politiet, siger han.

Episoden fandt sted søndag omkring klokken 14.30 på Christmas Møllers Plads 3 på Amager.

Her stod kampagnelederen og delte valgmateriale ud, da en kvinde henvendte sig til ham, forklarer Kenneth Hviid Simonsen.

– Hun slår ham et par gange i maven og råber noget med “den dumme kælling vil jeg ikke stemme på” eller lignende, siger efterforskningslederen.

Vidner opfordres til at kontakte politiet på 114. Det kan både gælde personer, der overværede hændelsen, eller personer, som har viden om gerningskvindens identitet.

Mandag skrev Pernille Rosenkrantz-Theil om hændelsen i et opslag på det sociale medie Facebook.

Hun er rystet og vred, lød det.

– Mine frivillige har ført et brag af en valgkamp. De har stået i regn, blæst og kulde. De har delt flyers ud, talt med københavnere om vores visioner for byen og mødt mennesker i øjenhøjde – uanset politisk farve.

– Og det skal aldrig nogensinde gå ud over mine frivillige, at du ikke ønsker at stemme på mig til kommunalvalget. Aldrig nogensinde.

I en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet har kampagnelederen Niklas Stentoft også selv sat ord på oplevelsen. Det skrev TV 2 mandag.

– Jeg er under omstændighederne okay, men jeg synes, det her er anledning til eftertanke. Den politiske vold i vores samfund er stigende. Demokratiet lever og ånder af dialog, og at vi insisterer på at stå imod volden, siger han ifølge TV 2.

Venstres spidskandidat til kommunalvalget i Herlev, Benjamin Haxha, er mandag blevet udsat for et angreb, da han var ved at tage valgplakater ned ved et valgsted. Det skriver han i en pressemeddelelse.

Venstre-politikeren fortæller, at flere mørkklædte og maskerede personer affyrede bomberør mod ham fra kort afstand.

Ritzau har kontaktet Københavns Vestegns Politi, hvor vagtchef Jannich Stæhr bekræfter, at man har modtaget en anmeldelse om, at der er blevet skudt med fyrværkeri efter Venstre-kandidaten mandag aften.

Politiet fik anmeldelsen klokken 21.19. Vagtchefen kan ikke bekræfte, at der var tale om bomberør.

Gerningspersonerne nåede at flygte fra stedet, oplyser vagtchefen. Politiet har nu indledt en efterforskning.

Tirsdag morgen kan Københavns Vestegns Politi ikke oplyse yderligere om sagen.

Venstre-politikeren kom ikke alvorligt til skade, men han er berørt over hændelsen.

– Jeg er i chok. At blive beskudt med bomberør, fordi jeg fjerner helt almindelige valgplakater, er fuldstændig vanvittigt, siger Benjamin Haxha i pressemeddelelsen.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg er både rystet og forfærdet over, at det her kan ske i Danmark – og ovenikøbet i forbindelse med et valg, tilføjer han.

Venstre-politikeren har tidligere udtalt til DR, at han er blevet overfuset i løbet af valgkampen.

Han siger i pressemeddelelsen, at han systematisk er blevet udsat for hærværk, trusler og chikane i løbet af kommunalvalget, som kulminerer tirsdag.

Københavns Politi efterlyser også vidner til en hændelse søndag, hvor en kampagneleder for overborgmesterkandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev overfaldet.

Det siger central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen til Ritzau.

Episoden fandt sted søndag omkring klokken 14.30 på Christmas Møllers Plads på Amager.

USA’s præsident, Donald Trump, vil godkende salg af amerikanske F-35-kampfly til Saudi-Arabien.

Det siger Trump mandag til journalister i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Det vil vi gøre. Vi vil sælge F-35.

– De har været en god allieret, siger Trump ifølge AFP om Saudi-Arabien.

Meldingen kommer forud for Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salmans besøg tirsdag i Washington D.C.

Et salg af amerikanske F-35-kampfly vil ifølge Reuters markere et stort skift i USA’s hidtidige politik.

Hvis Saudi-Arabien får kampflyene, kan det potentielt ændre magtbalancen i Mellemøsten og udfordre Israels militære fordel i området.

Israel er det eneste land i Mellemøsten, der råder over de avancerede og højteknologiske kampfly.

Flyene er bygget med en såkaldt stealth-teknologi, der gør dem i stand til at undgå radarsystemer og blive opdaget af fjenden.

Israelske embedsmænd har ifølge AFP udtrykt bekymring over, at Saudi-Arabien skulle få adgang til flyene, selv om kongedømmet har meldt ud, at det ønsker at normalisere forholdet til Israel.

Saudi-Arabien, som har anmodet om at købe op til 48 F-35-kampfly, har i flere år forsøgt at få adgang til de amerikanske kampfly i en modernisering af landets luftvåben.

Donald Trump besøgte tidligere på året Saudi-Arabien på en rundrejse i Mellemøsten.

Mohammed bin Salman har til gengæld ikke været på officielt besøg i USA siden drabet på den saudiarabiske journalist og kritiker Jamal Khashoggi i 2018.

Drabet, der blev begået af saudiarabiske agenter i den tyrkiske storby Istanbul, blev fordømt internationalt.

Amerikanske efterretningstjenester har konkluderet, at Mohammed bin Salman godkendte drabet på Khashoggi. Kronprinsen har nægtet, at han beordrede drabet, men erkendt ansvaret som kongerigets leder.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), glæder sig over, at FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution om Gazastribens fremtid.

Det skriver han i en skriftlig kommentar til Ritzau sent mandag aften.

Danmark var et af de 13 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, som stemte for den resolution, der bakker op om USA’s præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben. Kina og Rusland undlod at stemme.

– Resolutionen er ikke løsningen på alle udfordringer, men det bedste må ikke blive det godes fjende. Med resolutionen sikrer vi international forankring af præsident Trumps fredsplan, som også har bred støtte i regionen.

– Det er mit håb, at resolutionen vil være et skridt på vejen til varig fred og en tostatsløsning, hvor Israel og Palæstina kan leve side om side i fred og sikkerhed, siger Lars Løkke Rasmussen.

En international styrke er en del af Trumps plan for styring af Gazastriben efter krigen.

Flere lande har dog tilkendegivet ifølge nyhedsbureauet AFP, at de vil have et mandat i FN’s Sikkerhedsråd, før de vil sende styrker til Gazastriben.

Trumps 20-punktsplan bidrog til en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas den 10. oktober, men den humanitære krise i Gazastriben udspiller sig stadig.

Den internationale styrke skal træne og støtte godkendt palæstinensisk politi i Gazastriben med opbakning fra Egypten og Jordan.

Den får også til opgave at sikre grænseområder og forhindre våbensmugling til den militante palæstinensiske bevægelse Hamas, som udløste krigen med angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Hamas kritiserer mandag aften, at FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget resolutionen. Ifølge Hamas opfylder fredsplanen for Gazastriben ikke palæstinensernes rettigheder og krav.

FN’s Sikkerhedsråd har mandag aften vedtaget en resolution, der støtter USA’s præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Trumps fredsplan omfatter blandt andet udstationering af en international styrke og en vej til en fremtidig palæstinensisk stat.

13 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd stemte for resolutionen. Rusland og Kina undlod at stemme. Ingen nedlagde veto.

USA kalder afstemningen historisk og konstruktiv:

– Dagens resolution repræsenterer endnu et betydeligt skridt, der vil gøre det muligt for Gaza at trives og skabe et miljø, der vil give Israel mulighed for at leve i sikkerhed, siger Mike Waltz, USA’s ambassadør i FN, ifølge AFP.

Donald Trump roser Danmark og resten af Sikkerhedsrådets medlemmer i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Her skriver han, at vedtagelsen af resolutionen “vil gå over i historien som en af de største godkendelser i FN’s historie”.

Donald Trump har tidligere sagt, at han forventer, at en international styrke i Gazastriben er lige rundt om hjørnet.

Den internationale styrke skal være med til at skabe sikkerhed i Gazastriben efter to års krig mellem den militante palæstinensiske bevægelse Hamas og Israel i området.

Ifølge diplomatiske kilder har flere lande givet udtryk for, at de er villige til at deltage i Gaza-styrken. De insisterer dog på et mandat i Sikkerhedsrådet, før de sender styrker til Gazastriben, skriver nyhedsbureauet AFP.

En resolution i FN’s Sikkerhedsråd skal have mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien eller USA for at blive vedtaget.

Krigen i Gazastriben begyndte, efter at den militante bevægelse Hamas’ angreb Israel den 7. oktober 2023 og slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området, som er kontrolleret af Hamas.

En skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas blev forhandlet på plads i begyndelsen af oktober.

Hamas siger mandag, at en international styrke med opgaver i Gazastriben “fratager dem deres neutralitet og gør dem til parter i konflikten” til fordel for Israel, skriver Reuters.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger mandag, at udenlandske rejsende med billetter til den kommende VM-slutrunde i fodbold skal have fortrinsret i visumsystemet.

Ifølge Trump er USA ved at oprette et system, så fodboldgæsterne kan komme foran i køen til visumaftaler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg har pålagt min administration at gøre alt, hvad der står i deres magt for at gøre VM i 2026 til en hidtil uset succes, siger Trump mandag til journalister i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

Trumps administration har fremskyndet visumprocessen for rejsende med VM-billetter fra de fleste lande, så ventetiden nu er på 60 dage eller mindre, siger Trump ifølge Reuters.

USA, Mexico og Canada afholder VM-slutrunden næste år fra 11. juni til 19. juli.

Ifølge Trump vil slutrunden indbringe 30 milliarder dollar til USA og skabe 200.000 arbejdspladser.

Fifas præsident, Gianni Infantino, er også på plads i Det Ovale Værelse mandag. Han siger, at mellem fem og ti millioner mennesker vil komme til USA for at se VM-kampene.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, siger, at alle rejsende stadig vil blive tjekket. Der er ansat 400 ekstra konsulære medarbejdere for at imødekomme den ekstra efterspørgsel på visum til USA.

Visumreglerne i USA er blevet skærpet markant, siden Donald Trump overtog præsidentposten i landet i år.

VM-slutrunden i USA, Mexico og Canada i sommeren 2026 kommer til at bestå af 48 hold fordelt på 12 grupper.

De 12 gruppevindere ryger direkte til VM i 2026, mens de 12 toere spiller playoffkampe om 4 pladser.

Danmark møder tirsdag Skotland i en gyser om en billet til næste års VM-slutrunde.

Skotland kvalificerer sig direkte til VM med en sejr, mens uafgjort eller en dansk sejr vil sende Danmark til næste års VM i Nordamerika.

USA’s præsident, Donald Trump, vil ikke afvise at bruge luftangreb mod Mexico, hvis det kan sætte en stopper for smugling af stoffer til USA.

Det siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten bliver af en journalist spurgt, om han er villig til at bruge luftangreb mod Mexico i kampen mod narkotikasmugling.

– Det er o.k. med mig, hvad end der skal til for at stoppe stofferne, svarer Donald Trump.

Trump siger også mandag, at han gerne vil fjerne kokainfabrikkerne i Colombia. Præsidenten undlader dog at tale om nogen direkte militær indsats i det sydamerikanske land.

Trump har iværksat en større indsats syd for grænsen, der skal dæmme op for tilstrømningen af stoffer, ikke mindst fentanyl.

I den seneste tid har USA’s flåde således øget sin tilstedeværelse i Det Caribiske Hav, og militæret har angrebet flere både, som ifølge militæret narkosmuglere om bord.

Også i den østlige del af Stillehavet har det amerikanske militær angrebet både.

Lørdag blev endnu en båd angrebet, og tre mænd – omtalt som narkoterrorister af militæret – blev dræbt.

Ifølge CNN har angrebene kostet i alt 83 personer livet.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

USA’s justitsministerium har til Kongressen sagt, at Trumps administration ikke behøver ministeriets godkendelse til at udføre angrebene.

Ifølge CNN har nogle eksperter tidligere sagt, at angrebene kan være i strid med amerikansk lov og folkeretten.

Colombias præsident, Gustavo Petro, har beordret landets sikkerhedsstyrker til at indstille udvekslingen af efterretninger med USA’s efterretningstjenester, indtil USA stopper med at angribe både i Caribien.

Ifølge CNN har Storbritannien sagt, at det heller ikke længere vil dele efterretninger med USA om fartøjer mistænkt for at fragte narkotika i Caribien.

To orgelværker af den tyske komponist Johann Sebastian Bach er mandag blevet opført i Leipzig, efter at de i mange år var gået tabt.

Det er første gang i 320 år, at de to værker bliver spillet, og af den tyske kulturminister, Wolfram Weimer, kaldes fundet et stort øjeblik i musikverdenen.

Musikstykkerne fangede forskernes opmærksomhed for over 30 år siden, men i lang tid var det usikkert, om det faktisk var Bach, der havde komponeret dem.

De er ikke skrevet under, og der står heller ikke en dato eller årstal på dem.

Men efter at have identificeret personen, som skrev noderne ned, er forskerne sikre.

Det var en af Bachs elever fra hans tid som orgellærer i byen Arnstadt, fortæller Peter Wollny, som forsker i Bachs liv og musik.

– Jeg ledte i lang tid efter den manglende puslespilsbrik til at identificere kompositionerne. Nu er hele billedet der. Vi kan sige med sikkerhed, at de blev nedskrevet omkring 1705 af Bachs elev Salomon Günther John, siger forskeren.

Bach er blandt de mest kendte klassiske komponister. Hans værker, som tæller Brandenburgkoncerterne og Goldbergvariationerne, opføres over hele verden.

Han blev født i byen Eisenach i 1685. Forskerne mener, at han komponerede de to orgelværker, da han var omkring 18 år gammel.

I 1723 blev han ansat som kantor – musikalsk leder under gudstjenester – i Thomaskirken i storbyen Leipzig, hvor han blev til sin død.

Han ligger begravet foran alteret i kirken, og det er netop i Thomaskirken, at de to orgelværker er blevet spillet mandag.

Før koncerten blev der holdt pressemøde med blandt andre kulturminister Wolfram Weimer.

Her kaldte han opdagelsen en global sensation og et stort øjeblik.

– Det her giver anledning til stor glæde hos rigtig mange musikelskere rundtom i verden, lød det fra ministeren.

Det ene af værkerne er i d-mol og varer omkring seks og et halvt minut, mens det andet er i g-mol og varer omkring tre og et halvt minut.

AFP

En villa på Strandvænget i Risskov er blevet solgt for 45 millioner kroner.

Det skriver Århus Stiftstidende, som kalder salget for det største i Aarhus Kommune nogensinde.

Rekorden er ifølge mediet blevet taget fra en villa, der blev solgt for 43,3 millioner kroner i 2022.

Huset, som netop er blevet solgt, ligger på en grund på 2500 kvadratmeter i anden række ud til bugten.

Det er 444 kvadratmeter stort, mere end 100 år gammelt, og så blev det købt af sælgeren for 28,5 millioner kroner for syv år siden.

Det er forretningsmanden Martin Lauge Bek-Nielsen, som har lagt 45 millioner kroner på bordet for at få fingrene i den dyre villa. Det skriver Århus Stiftstidende.

Han har blandt andet tjent sine penge på at være indehaver af en multinational palmeolieforretning ved navn United Plantations.

Mediet skriver videre, at virksomheden ligger i det sydøstasiatiske land Malaysia, og at det har flere tusinde ansatte og en årlig milliardomsætning.

Trods den lokale rekord er salget et godt stykke fra det største salg på dansk jord.

Den rekord sidder en ejendom i Vedbæk nord for København trygt på. Den blev solgt for 197 millioner kroner i 2023, har Ekstra Bladet tidligere beskrevet.

Saudi-Arabiens ambassade i Hellerup kunne have overgået danmarksrekorden, hvis den var blevet solgt til sin oprindelige udbudspris på 250 millioner kroner.

For fire dage siden skrev Ekstra Bladet dog, at ambassaden var blevet købt for 153,2 millioner kroner.

Ifølge mediet blev den købt af et selskab, hvor direktøren og medejeren af tøjmærket Samsøe Samsøe er blandt ejerne.

Grunden, som den tidligere ambassade ligger på, er på 3000 kvadratmeter.

Ejendomsmæglerkæden Home fremhævede i nyheden om, at ejendommen blev sat til salg, at man både kunne renovere huset eller rive det ned og opdele grunden.

Spanien vil have forkortet rejsetiden mellem hovedstaden Madrid og storbyen Barcelona fra cirka tre timer til under to timer.

Det oplyser Oscar Puente, der er transportminister i Spanien, mandag i Madrid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tiltaget vil betyde, at togene skal køre op til 350 kilometer i timen, hvilket vil være den højeste hastighed for tog i Europa.

Spanien har sat mere end 17 millioner kroner af til en undersøgelse, der skal belyse, hvordan man kan gøre tog hurtigere på strækningen.

Transportministeren sagde mandag, at et nyt togdesign udviklet af Spaniens statsejede jernbaneinfrastrukturforvalter, Adif, skal forbedre aerodynamikken, altså togets bevægelse gennem luften.

Samtidig skal det nye design reducere skader ved at øge afstanden mellem toget og gruset under skinnerne, hvilket også skulle hjælpe med at opnå målsætningen på de 350 kilometer i timen.

Hvert år kører omkring 15 millioner mennesker i tog mellem de to byer. Da højhastighedsjernbanen mellem Madrid og Barcelona kom til i 2008 blev den benyttet af knap to millioner årligt.

Dette mener Puente også tydeliggør, hvorfor der er brug for at øge hastigheden på strækningen.

I Kina er der flere ruter, hvor tog kører knap 350 kilometer i timen. Dette gælder blandt andet på nogen ruter mellem Beijing og Shanghai.

Puente regner med, at projektet vil tage omkring tre år at få op at køre, når først en eventuel anlæggelse påbegyndes.

En talsperson vil ifølge Reuters ikke kommentere, hvor lang tid den indledende undersøgelse kommer til at tage.

De røde partier er skuffede over regeringen, som foreslår, at Danmark skal reducere udledninger af drivhusgas med 82 procent i forhold til udledningerne i 1990.

Det sker efter lange interne drøftelser mellem regeringspartierne, som har et politisk flertal. Men en række partier og grønne organisationer er skuffede over regeringens ambitioner.

– Det klimamål, regeringen vil sætte, kan vi nærmest nå uden at gøre noget som helst. Det er altså for sløjt, siger klimaordfører Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar.

Hun mener, det er det samme som at sige, at der ikke skal vedtages mere klimapolitik de næste ti år, fordi fremskrivninger viser, at vi procentuelt er tæt på at nå målet, selv hvis der ikke bliver gjort mere.

De Radikale er enig i den udlægning.

– Jeg er glad for, at regeringen omsider skyder forhandlingerne om et klimamål for 2035 i gang – men jeg ærgrer mig gul og blå over, at regeringen introducerer et uambitiøst mål på 82 procent, siger klimaordfører Samira Nawa (R) i en skriftlig kommentar.

Regeringen er ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) klar til at rykke sig i drøftelserne med Folketingets partier, og han foreslår, at de kan blive enige om et mål på mellem 82 og 85 procents reduktion.

Regeringen ønsker at afsætte fire milliarder kroner årligt til at nå det nye mål.

De Radikale og Enhedslisten foreslår begge en reduktion på 90 procent.

– Regeringen svigter klimaet, sit ansvar og klimalovens bogstav. Det er totalt pinligt. Klimaloven indledes med, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest. Det svigter regeringen fælt ved at sætte barren så lavt, siger klimaordfører Leila Stockmarr (EL) i en skriftlig kommentar.

Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.

Tænketanken Concito har på baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning vurderet, at Danmark vil nå 80 procents reduktion i 2035 med de nuværende politiske tiltag.

Ifølge fremskrivningen over Danmarks CO2-udledning og klimaindsats er det dermed en mindre opjustering. Men den er dyr, fordi det bliver sværere og sværere at skære i udledningerne ifølge ministeren.

Alternativet kalder regeringens forslag for “vanvittigt uambitiøst”.

– I Danmark har vi ressourcerne til at være fuldt klimaneutralt i 2035, og vi ser 80 procents reduktion i 2035 bare ved den førte politik.

– Derfor er et mål på yderligere to procentpoint nærmest det samme som ikke at fastsætte et mål overhovedet, siger partileder Francisca Rosenkilde fra Alternativet i en skriftlig kommentar.