Seneste nyheder

Ved sidste kommunalvalg i 2021 gik De Konservative fra 8 til 14 borgmesterposter landet over.

Det var partiets bedste kommunalvalg i 36 år, og det skete med daværende partiformand Søren Pape Poulsen ved roret.

Nu er det Mona Juul, der blev partiformand efter Papes pludselige død i marts 2024, som skal løfte den tunge arv.

Og partiformanden er fuld af optimisme, da hun afgiver sin stemme på Stensballeskolen på hjemmebanen i Horsens.

– Vi har sat os to mål: At fastholde 14 borgmesterposter, og at vi får en samlet procentsats, der ligger højere end det, partiet får i de nationale meningsmålinger lige nu.

Spørgsmål: Og hvad hvis I ikke kommer i mål med at fastholde 14 borgmesterposter?

– Uanset hvordan det kommer til at gå, vil vi evaluere resultatet og se, hvad vi har gjort godt, og hvad vi kan gøre bedre.

– Men jeg tror på, at det kommer til at gå godt, så den snak har jeg egentlig ikke lyst til at gå ind i, siger Mona Juul.

Hun peger på, at det er lykkedes partiet at opstille flere end 1200 kandidater ved valget – det er flere end ved det historisk gode valg for fire år siden.

– Jeg har været på 82 besøg på tre uger, og opbakningen er kæmpestor.

– Vores folkevalgte i byråd og regioner har lavet et virkelig flot stykke arbejde, og det plejer at være sådan, at man bliver belønnet for det. Det håber jeg, også sker i dag, siger Mona Juul.

Partiet mistede ved sidste kommunalvalg borgmesterposten på Frederiksberg, der ellers har været en konservativ bastion gennem mere end 100 år.

Socialdemokraten Michael Vindfeldt skubbede De Konservative væk og tog posten.

Det er noget, der stadig gør ondt på partiformanden.

– Jeg håber rigtig meget, at man igen stemmer på De Konservative på Frederiksberg.

– Skatten er jo steget under en rød borgmester – det kan jo ikke gå, siger Mona Juul, inden hun forlader Stensballeskolen sammen med sin mand, Carsten Andersen, og hunden Ludvig.

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen er igen blevet nomineret til den prestigefyldte europæiske filmpris European Film Awards. Denne gang for sin rolle i filmen “Den sidste viking”.

Tirsdag har European Film Academy, som uddeler prisen, offentliggjort alle nomineringer ved en ceremoni i den spanske by Sevilla.

Og her fremgår det, at Mads Mikkelsen er nomineret i kategorien European Actor for rollen som Manfred i Anders Thomas Jensens seneste film, “Den sidste viking”.

Filmprisen omtales sommetider som den europæiske pendant til Oscar i USA.

Den danske skuespiller har tidligere været nomineret fem gange til en European Film Award. Senest vandt han for sin rolle i filmen “Bastarden” i 2023.

“Den sidste viking” har foruden Mads Mikkelsen blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann og Sofie Gråbøl på den stjernespækkede rolleliste.

Filmen handler om de to brødre Manfred og Anker – Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas – der genforenes efter mange år, da Anker bliver løsladt fra fængslet og vil have Manfreds hjælp til at finde pengene fra et gammelt røveri.

Selve filmen “Den sidste viking” samt Anders Matthesens populære animationsfilm “Ternet Ninja 3” var også med i kapløbet om en nominering til European Film Awards.

De var på den såkaldte shortlist, som medlemmerne af akademiet skulle stemme på til en nominering til prisen. Men de to danske film klarede den ikke videre.

Til gengæld er der en nominering i kategorien European Discovery til den danske instruktør Mathias Broe for hans debutfilm, “Sauna”, der er en kærlighedsfortælling fra det københavnske queer-miljø.

Der er også endnu et skandinavisk bidrag på listen over de nominerede til European Film Awards.

Den norsk-danske instruktør Joachim Trier er nemlig nomineret i kategorien European Film for “Affeksjonsverdi”. Joachim Trier er desuden nomineret i kategorien European Director.

Filmen er medproduceret af danske Sisse Graum Jørgensen sammen med producere fra henholdsvis Norge, Frankrig, Tyskland og Sverige.

Selve prisuddelingen sker den 17. januar i den tyske hovedstad, Berlin.

I de seneste år har danske film som “Bastarden”, “Flugt” og “Druk” vundet priser til European Film Awards.

Fire mænd med forbindelse til det nazistiske miljø er tirsdag blevet idømt mellem tre og tre et halvt års fængsel for flere racistisk motiverede overfald i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT og avisen Aftonbladet.

Tre mænd med udenlandsk baggrund blev overfaldet forskellige steder i det centrale Stockholm natten til den 27. august.

En mand blev overfaldet på Kungsgatan, en anden mand blev overfaldet på Birger Jarlsgatan, og det tredje offer blev overfaldet i metroen.

Ifølge Stockholms tingsret var der tale om hadforbrydelser, og de fire mænd er blandt andet kendt skyldige i grov mishandling.

Det er kommet frem under retssagen, at overfaldene blev ledsaget af racistiske tilråb, og at mindst to af de dømte heilede mellem overfaldene.

– De fire mænd har svensk baggrund og har forbindelse til Aktivklubb Sverige, som anses for at være en højreekstrem organisation med klare racistiske elementer, og som beskæftiger sig med kampsport.

– Mindst to af mændene heilede den pågældende nat. Alle ofrene har anden etnisk baggrund end de tiltalte, skriver Stockholms tingsret i en pressemeddelelse.

Én af de fire nægtede sig skyldig i alle anklager, skriver Aftonbladet. En anden hævdede, at han handlede i nødværge ved et af overfaldene.

En tredje forklarede også, at han havde handlet i nødværge, og han nægtede sig i øvrigt skyldig i sagen.

Den fjerde tiltalte erkendte at have slået et af ofrene én gang, men afviste, at det var motiveret af had, og nægtede sig skyldig i de øvrige overfald.

De fire dømte mænd er mellem 21 og 23 år.

Alexander Toro Møllmann straffes med fængsel på livstid for drabet på gravide Louise Borglit. Dommen er afsagt tirsdag i Østre Landsret

I byretten blev Toro sidste sommer dømt til forvaring, men Østre Landsret valgte i modsætning til byretten at følge specialanklager Bo Bjerregaards påstand om at dømme til livstid.

Ud over drabet på Louise Borglit har Alexander Toro forsøgt at slå en kæreste ihjel. Det skete godt et år efter drabet i Elverparken. Og derudover er han dømt i et par voldssager, som også er sket efter drabet.

Det er baggrunden for, at retten er nået frem til en livstidsdom, som ifølge Bo Bjerregaard anses som en skærpelse af en dom til forvaring, selv om begge indebærer frihedsberøvelse på ubestemt tid.

Enhedslisten er klar til at gøre SF’s Sisse Marie Welling til overborgmester i København, hvis SF får flest stemmer ved kommunalvalget i kommunen tirsdag.

– Selvfølgelig. Vi har den tilgang, som vi altid har haft, at vi peger på det største parti i den røde blok. Det gjorde vi, dengang socialdemokraterne var det største parti, og det gør vi også, hvis SF bliver det, siger politisk ordfører Pelle Dragsted (EL), som har stemt på Frederiksberg.

Han tilføjer, med en stikpille i retning af overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som er tidligere medlem af Enhedslisten:

– Og hvis vi selv bliver det, var det egentlig vores forventning, at socialdemokraterne ville gøre det samme over for os. Det har de så sagt meget klart, at de ikke vil. Det kan man så spørge sig selv om hvorfor. Det, synes jeg, er lidt umodent og også et svigt af de københavnske vælgere.

Enhedslisten fik 24,6 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget i 2021. Socialdemokratiet blev næststørst med 17,2 procent, mens SF opnåede 11,0 procent af stemmerne.

Enhedslisten og SF er i de politiske meningsmålinger blevet spået til at blive de to største partier i København ved kommunalvalget. Med en lille forventning om, at Enhedslisten bliver det største parti.

Enhedslisten stiller med Line Barfod som overborgmesterkandidat, og partiet er allerede det største i Københavns Borgerrepræsentation lige nu.

Socialdemokratiet ser til gengæld ud til at gå tilbage igen, præcist som partiet gjorde det ved kommunalvalget i 2021.

Pelle Dragsted har tænkt sig at arbejde igennem resten af dagen, inden valgstederne lukker klokken 20.

Efter at have stemt tager han ud til bydelen Tingbjerg for at stemme dørklokker.

– Vi prøver at få flere og flere til at deltage i demokratiet, så vi kommer til at gå rundt i nogle timer derude, siger han.

Uanset hvad ser Pelle Dragsted frem til, at hovedstaden forventet bliver farvet rød, når stemmesedlerne er talt op.

– Jeg er fortrøstningsfuld, og jeg er sikker på, at venstrefløjen får et fantastisk valg i København, siger han.

Den 32-årige Alexander Toro Møllmann er skyldig i at have dræbt den gravide Louise Borglit i november 2016. Det fastslår Østre Landsret tirsdag formiddag og stadfæster dermed Retten i Glostrups afgørelse fra sidste sommer.

Ved tirsdagens retsmøde oplyser retsformanden, at de tre juridiske dommere og de ni nævninger er nået frem til en enstemmig afgørelse, og at man har lagt vægt på de samme oplysninger, som byretten gjorde, samt på oplysninger, som er kommet frem under landsretssagen.

Ved 19-tiden om aftenen den 4. november 2016 var Louise Borglit gået i Elverparken i Herlev for at lufte sin søsters hund, Maggie. Klokken 19.07 lød der ifølge vidner i sagen to skrig.

Nogle minutter senere fandt man den 32-årige kvinde liggende livløs i parken. Hun var dræbt. 11 gange var hun blevet stukket med en kniv. Også barnet i hendes gravide mave mistede livet. Louise Borglit var gravid i syvende måned.

Der skulle gå flere år, før politiet fik et gennembrud i sagen. Først i foråret 2022 blev en dengang 28-årig mand anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.

En usædvanlig efterforskning lå bag. Politiet var i store træk på bar bund, men valgte en utraditionel fremgangsmåde ved at anbringe en muldvarp i fængslet sammen med den mistænkte.

På det tidspunkt afsonede han en dom for at have forsøgt at dræbe sin kæreste.

Politiets muldvarp er i sagen kendt under dæknavnet “Frank”. Hans rigtige identitet er blevet holdt skjult, fordi han er ansat i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Frank har flere samtaler med den mistænkte, og flere af dem er blevet optaget. Hvorvidt det kunne bruges som bevis under en retssag, var der en længere strid om i byretten, da sagen blev behandlet her.

Det medførte en forsinkelse på flere måneder, og byretssagen, som begyndte ved Retten i Glostrup i maj 2023, blev først afgjort i juni 2024. Her lød dommen på forvaring til Alexander Toro Møllmann.

Østre Landsret afsiger senere tirsdag dom i sagen. Den dom vil i udgangspunktet ikke være mulig at anke for Alexander Toro Møllmann.

Han kommer heller ikke til at være til stede. For efter en kort pause i forlængelse af skyldkendelsen meddelte den dømtes forsvarsadvokat, at hans klient havde det skidt og anmodede om lov til ikke at være til stede resten af dagen.

Det fik han lov til, og de tilstedeværende fængselsbetjente lagde ham i håndjern og førte ham ud af lokalet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil onsdag rejse til Tyrkiet for at forsøge at genoplive forhandlingerne om fred i Ukraine.

Det siger Zelenskyj under et besøg i Spanien ifølge Reuters.

– Vi planlægger at genoplive forhandlingerne, og vi har udviklet løsninger, som vi vil præsentere for vores partnere.

– Det er Ukraines højeste prioritet at gøre alt, der er muligt, for at komme tættere på en afslutning af krigen, siger Zelenskyj.

Forhandlingerne finder sted i Istanbul. Den tyrkiske storby har flere gange tidligere været vært for forhandlinger om krigen i Ukraine.

Ukrainske og russiske repræsentanter mødtes senest ansigt til ansigt i juli. Også her foregik forhandlingerne i Istanbul.

Denne gang vil repræsentanter fra Rusland dog ikke deltage, oplyser talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov.

Ifølge ham er Rusland slet ikke blevet informeret om, at Zelenskyj vil genoptage forhandlingerne, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Indtil videre har vi ikke modtaget nogen informationer fra Kyiv, siger han på et pressemøde med henvisning til mødet i Istanbul.

Peskov understreger, at Rusland dog er åben for at forhandle.

En unavngiven kilde fra Tyrkiet oplyser til Reuters, at USA’s særlige udsending Steve Witkoff vil deltage i forhandlingerne.

Det samme har Dmitrij Peskov hørt. På pressemødet siger Peskov, at Steve Witkoff formentlig vil tilslutte sig forhandlingerne i Istanbul.

Der har ikke været megen fremdrift i forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, i august.

Mødet fandt sted i den amerikanske delstat Alaska og var det første møde mellem Putin og en amerikansk præsident siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Efter mødet i Alaska arbejdede USA’s administration på at arrangere et møde mellem Putin og Zelenskyj, men det blev aldrig en realitet.

En 21-årig kvindelig cyklist er tirsdag formiddag afgået ved døden, efter at være blevet påkørt af en lastbil på Vesterbro i København.

Det oplyser vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi til Ritzau.

– Der er tale om en højresvingsulykke mellem en lastbil og en cyklist, siger han.

Kvindens pårørende er underrettet.

Ulykken fandt sted omkring klokken 10.00 i krydset mellem Stenosgade og Gammel Kongevej.

På grund af sagen er Stenosgade spærret for trafik.

Københavns Politi skrev kort før klokken 11 om ulykken, der blev betegnet som alvorlig, på det sociale medie X.

– Vi vil være på stedet i noget tid endnu sammen med øvrige myndigheder, lød det fra politiet på X.

SF går efter at få 300 byrådsmedlemmer til dagens kommunalvalg.

Det siger partiformand Pia Olsen Dyhr, efter at hun har afgivet sine stemmer ved valgstedet ved Sydhavnen Skole i København tirsdag.

– Mit succeskriterium i dag er 300 byrødder, og det er ambitiøst, fordi SF har i dag kun 168, siger hun.

Hun understreger, at hun ikke kommer til at måle valget på antallet af SF-borgmestre, men derimod byrødder og regionsmedlemmer.

For gode meningsmålinger på landsplan betyder ikke nødvendigvis, at man kan få flere borgmesterposter, siger hun.

– Jeg vil sige, at det bliver rigtig svært at få borgmesterposter derude. Det er ikke nok, at SF går frem landspolitisk.

– Nogle steder går vi fra en til to byrødder, og det ville være et fantastisk flot valg lokalt, siger partiformanden og tilføjer, at nye borgmesterposter kræver de rigtige alliancer i byrådet.

I øjeblikket besidder SF to borgmesterposter – på Langeland og i Hvidovre.

Pia Olsen Dyhr håber også, at spidskandidaten i København, Sisse Marie Welling, kan vælte socialdemokraterne af pinden og nappe posten som overborgmester.

Ved seneste kommunalvalg i 2021 fik SF fjerdeflest byrådsmedlemmer på landsplan.

– Vi har kæmpet, og alle har givet alt det, de har i sig. Men jeg synes, det er svært at sige, hvordan det kommer til at gå.

Sådan lyder det på valgdagen fra formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg, der afgiver sin stemme i Hadsund Hallen.

Det er første gang, at Danmarksdemokraterne stiller op ved et kommunalvalg. Partiet blev etableret og godkendt i 2022, og samme år fik partiet 14 mandater i Folketinget.

Selv om partiet står godt i meningsmålingerne, anser Støjberg det fortsat ikke for realistisk at sikre en borgmesterpost.

– Det er klart, at hvis mandaterne falder ud, så det er en mulighed, så skal vi selvfølgelig gøre det, men jeg anser det ikke for realistisk, siger hun.

Spørgsmål: Heller ikke i kommuner, hvor Danmarksdemokraterne bliver større end for eksempel Venstre?

– Det anser jeg heller ikke for realistisk, siger Inger Støjberg.

Succeskriteriet er ifølge partiformanden at “få så mange mandater i kommunalbestyrelserne som overhovedet muligt”.

Spørgsmål: Det virker som om, at du bevidst har nedtonet forventningerne til, hvordan partiet klarer sig?

– Nej, det har jeg ikke. Det at være et nyt parti er bare noget helt særligt.

– Mange stemmer på nogen, de kender i forvejen. Langt de fleste af vores kandidater er ganske ukendte og har ikke været med i andre partier. Det er virkelig fra bunden, det her skal bygges op, siger Inger Støjberg.

Partiformanden stemmer på hjemmebanen – i Hadsund, hvor hun bor.

Hadsund er en del af Mariagerfjord Kommune, hvor borgmesteren gennem 12 år, Venstre-manden Mogens Jespersen, siger farvel ved dette valg.

Danmarksdemokraternes spidskandidat i kommunen hedder Svend Madsen.

Støjberg vil dog ikke selv ud med, hvem hun stemmer på.

– Jeg stemmer på os, på partiet, og jeg stemmer personligt, lyder det fra partilederen, der er ankommet til valgstedet i en minibus med partilederens kontrafej malet på siden.

Partiet med listebetegnelsen Æ er at finde på stemmesedlen i 82 ud af 98 kommuner.

En 28-årig mand, der er sigtet for medvirken til drabsforsøg, trækker tirsdag sin tilståelse tilbage i Retten i Herning. Han nægter sig nu skyldig.

Det skriver TV Midtvest, der er til stede ved retsmødet.

Sagen handler om et drabsforsøg i juni sidste år, hvor to svenske piger blev hyret til at dræbe en mand fra Herning.

Pigerne havde ingen relation til manden, men var ifølge politiet bestilt til at begå drab.

Manden var dog ikke hjemme, og drabsforsøget mislykkedes derfor.

Den 28-årige mand er sigtet for at have været med til at planlægge og koordinere drabsforsøget.

Han har været varetægtsfængslet siden januar, hvor han erkendte forholdene.

Tirsdag forklarer den 28-årige ifølge TV Midtvest, at sigtelsen ikke er korrekt.

Under retsmødet siger han, at han ikke vidste noget om, hvad der var planlagt, men at han blev bedt om at huse de to svenske piger.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har ikke i detaljer sat sig ind i, hvad Dansk Folkeparti præcist mener i debatten om partiets hjemrejseudspil, som har kørt i de seneste uger.

Det siger han tirsdag til Ritzau, da han afgiver sin stemme ved kommunal- og regionalvalget i Store Merløse:

– Men hele ideen om, at folk, der begår meget grov vold, voldtægt og andre meget grove forbrydelser, der er der en pointe i, at det bliver vi nødt til at finde en løsning på. De mennesker skal ikke blive ved med at være i Danmark.

Morten Messerschmidt gav for nylig et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Spørgsmål: Mener du ligesom Morten Messerschmidt, at det drejer sig om 50.000 til 100.000 mennesker?

– Jeg synes, at det er meget uklart, hvad Dansk Folkeparti helt præcist mener.

– Men det er afgørende for mig, og det har jeg også sagt gentagne gange, at folk, der ikke vil være en del af det danske samfund, bekender sig til grove voldtægter og meget vanvittig forbrydelse, der synes jeg, at det er et problem, at de skal blive ved med at være i Danmark, lyder det fra Venstre-formanden.

Udspillet fra Dansk Folkeparti har kastet stor debat af sig.

Blandt andet har Morten Messerschmidt sagt, at han har planer om at sagsøge De Radikales leder, Martin Lidegaard, for injurier.

Meldingen kom efter en udtalelse fra Martin Lidegaard under en debat i Randers.

Ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg risikerer Venstre at gå tilbage. Men ifølge Troels Lund Poulsen er der en god stemning i partiet.

– Mit mål er, som jeg har sagt allerede i sommer, at Venstre skal blive det største blå parti. Det håber jeg også, at vi bliver ved valget her i dag, siger han.

Troels Lund Poulsen fortæller, at han tirsdag har stemt på Venstres spidskandidat i Holbæk Kommune og partiets spidskandidat til den nye Region Østdanmark.

Der er ingen modsætning mellem at gå til valg på et ønske om skattelettelser og så det faktum, at ens eneste borgmester har hævet skatterne tre år i træk i sin kommune.

Det mener Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, som tirsdag formiddag på Østerbro i København stemte til kommunal- og regionalvalget.

Partiets eneste borgmester, Emil Blücher i Solrød, har hævet skatten tre år i træk i kommunen.

– I 2021, inden vi vandt valget, blev der lavet en budgetaftale i Solrød uden om Liberal Alliance. Dér blev det besluttet at hæve skatten og bruge flere penge på administration. Den aftale kunne vi ikke ændre på.

– Men efter at vi har fået borgmesterposten, har vi nedbragt udgifterne til administration og holdt skatterne i ro, siger Alex Vanopslagh i forbindelse med sin stemmeafgivning i København ved kommunal- og regionalvalget.

Det fremgår af Skatteministeriets oversigt over skatten i landets kommuner, at skatten kun er steget i Solrød siden valget i 2021.

Spørgsmål: Kan du forstå, hvis der er nogle vælgere i Solrød Kommune, der føler, at de ikke har fået det, de er blevet stillet i udsigt?

– Nu må vi se, hvordan valgresultatet bliver. I de meningsmålinger, jeg har set for Solrød Kommune, står vi til at få over 20 procent.

– Det tyder på, at borgerne er meget glade for og tilfredse med den LA-borgmester, de har haft, siger LA-formanden.

Emil Blücher har for nylig til DR sagt, at han har en mere pragmatisk tilgang til effektivisering end sit partis hovedlinje, hvor det blandt andet hedder, at alle 98 kommuner skal være lige så effektive som de ti mest effektive.

– Jeg er nok meget pragmatisk anlagt som politiker. Jeg deler fuldt ud LA’s nationale holdning til, at vi skal drive kommunerne mere effektivt. Men vi er en lille kommune, og det koster mere at drive end de store, sagde Emil Blücher til TV 2 for to uger siden.

Alex Vanopslagh mener, at det “lidt er en forkert historie, der er blevet lavet” om skatterne og udgifterne til administration i Solrød Kommune.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 gik Liberal Alliance tilbage og opnåede kun 1,4 procent af stemmerne på landsplan.

Siden er Liberal Alliance stormet frem i de landspolitiske meningsmålinger.

Alex Vanopslagh håber også, at hans parti kan få et godt valg tirsdag som afsæt til folketingsvalget, der skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

– Det er enormt vigtigt. Det er en optakt til folketingsvalget, og hvis et parti som vores får et godt valg, så er det også et klap på skulderen til os på Christiansborg og en god optakt til et kommende folketingsvalg, som kan komme “any time” næste år, siger han.

Restauranter får snart mulighed for at sætte lavere priser i egen restaurant end på leveringstjenesten Wolts platform.

Det oplyser Wolt Danmark til branchemediet FødevareWatch.

Således vil Wolt fra december droppe en omstridt prisklausul, som har betydet, at priserne skulle være de samme i restauranten og på Wolt.

Restauranter har været utilfredse med klausulen på grund af Wolts kommission – ifølge platformens hjemmeside er den på 30 procent.

– For at skabe klarhed og stabilitet for alle parter har vi besluttet proaktivt at fjerne klausulen, siger Daniel Johansen, salgsdirektør hos Wolt Danmark, til FødevareWatch.

Hos Horesta, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, siger administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind, at klausulen “har gjort det svært at drive en sund forretning”.

– Det er positivt, at Wolt tager et ansvar og går forrest med en løsning, som skaber mere fair vilkår for branchen. Vi forventer, at dette bliver startskuddet til en mere ligeværdig dialog mellem platforme og restauranter, siger han i en pressemeddelelse.

Wolt har forklaret klausulen med, at tjenesten hjælper restauranter med at udnytte deres kapacitet bedre.

Tilbage i 2022 indgav brancheorganisationen Danske Restauranter og Caféer en klage over Wolt netop på grund af klausulen.

Organisationen beskyldte Wolt for først at have opnået en dominerende markedsandel under coronanedlukningen.

Og siden havde tjenesten ifølge organisationen sat restauranterne i en situation, hvor de ikke kunne lade være med at være på Wolt, men samtidig måtte se Wolt løbe med en stor andel af fortjenesten på grund af kombinationen af kommission og reglerne om prissætning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er endnu ikke kommet med en beslutning i sagen, skriver FødevareWatch.

Komikerne, som skrev teksterne til DR-programmet “Tæt på sandheden”, er gået sammen om et nyt radioprogram på Radio IIII.

Programmet, som har fået titlen “Langt fra løgnen”, får premiere 21. november, lyder det i en pressemeddelelse.

– Om kort tid er radioen med håndsvinget fra din prepperpakke din eneste livslinje. Og dette program vil kalde til kamp, men også give håb og åndelig oplysning til de tilbageværende danske enklaver. Revolutionen er radiotransmitteret, og vi starter nu, siger komiker Michael Christensen i pressemeddelelsen.

Med om bord er også Sebastian Kanani, som var reporter på den seneste sæson af DR-programmet.

DR stoppede i september samarbejdet med “Tæt på sandhedens” mangeårige vært Jonatan Spang.

Dengang lød det, at satireprogrammets fremtid ikke var afklaret.

Kort tid efter kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret, da DR havde fået kendskab til, at en kvinde havde anklaget Spang for overgreb.

Overgrebet skulle være sket for 16 år siden, da kvinden selv var 15 år gammel.

“Langt fra løgnen” vil være tilgængelig som podcast hver fredag fra den 21. november. Programmet sendes også live på Radio IIII klokken 13.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, har endnu ikke modtaget en stævning for injurier i en sag fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Det siger Martin Lidegaard tirsdag i forbindelse med, at han stemmer til kommunal- og regionalvalget i Energicenter Voldparken i København.

Spørgsmål: Hvad er status på det lige nu?

– Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke modtaget nogen stævning endnu, men jeg formoder, at jeg gør det.

– Men det må du spørge Morten Messerschmidt om, jeg tager det med stor sindsro, siger Martin Lidegaard.

Martin Lidegaard kritiserede for nylig under en debat i Randers Dansk Folkeparti for at ville “internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her”.

Det skete efter et interview med Morten Messerschmidt i Weekendavisen.

Morten Messerschmidt deltog også i debatten med Martin Lidegaard. DF-formanden varslede omgående et sagsanlæg, hvis ikke De Radikales leder trak sine ord tilbage inden for 24 timer. Det skete ikke.

Toppen i Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen har i en kronik i Jyllands-Posten siden selv fejlciteret flere af partiets politiske modstandere.

Der er tale om en kronik under overskriften “Remigration er ikke deportation” fra 13. november, som Jyllands-Posten lørdag i sidste uge fjernede fra sin hjemmeside.

Dansk Folkeparti har fejlciteret eksminister for Venstre Søren Pind, Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og Politiken for udtalelser om remigration, som parterne ikke har udtalt.

For Søren Pind gælder det, at partiet har fejlciteret ham for på Facebook at skrive, “Remigration er et dæknavn for det, nazisterne kaldte Endlösung.”

Det er efter mediets melding, at Dansk Folkeparti selv har skrevet ud på X, at det “havde citeret en række af vores politiske modstandere for ting, som de ikke ordret havde sagt.”

Dansk Folkeparti har ikke ønsket at kommentere yderligere i sagen.

Ritzau ville tirsdag gerne have stillet Morten Messerschmidt spørgsmål om netop den fejlbehæftede kronik, når han efter planen skulle stemme klokken 10 i Charlottenlund.

Morten Messerschmidt ændrede imidlertid planer med kort varsel, så han allerede klokken 8 gik i stemmeboksen. Det var derfor ikke muligt at stille spørgsmål til ham om fejlene i Dansk Folkepartis kronik.

Martin Lidegaard mener, at Danmark “står ved en skillevej”.

– Groft sagt er det enten Morten Messerschmidts vej eller min vej. Vil vi have sådan et Trump-Danmark, hvor vi begynder at smide danske statsborgere ud og taler grimt om hinanden.

– Eller går vi den danske vej, hvor der er håb og mulighed for at favne dem, der vælger Danmark til, og som ikke er kriminelle, siger han.

Forventet tilbagegang for Socialdemokratiet er temaet for flere udenlandske medier, der tirsdag skriver om det danske valg.

Hos det franske nyhedsbureau AFP lyder det, at valget kan give et hårdt slag til Socialdemokratiet.

Både Politico og den britiske avis The Guardian kredser særligt om overborgmesterposten i København.

– Men den største ydmygelse kan komme i København, hvor socialdemokraterne er på vej til at miste kontrollen over rådhuset for første gang i 122 år, skriver Politico.

Det mest sandsynlige valgresultat er, at Pernille Rosenkrantz-Theil, der er overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København, taber, lyder det hos The Guardian.

Politico skriver, at et tema for de københavnske vælgere er de høje boligpriser.

Men mediet skriver, at tirsdagens valg også kan ses som en form for referendum om statsminister Mette Frederiksens (S) politik.

Her lyder det, at den midtersøgende politik og stramme udlændingepolitik kan have været med til at give Socialdemokratiet mere støtte i de mindre byer. Til gengæld har partiet “tabt sin sjæl”, skriver Politico.

Også The Guardian trækker Mette Frederiksen med ind i sin dækning af tirsdagens valg.

Den britiske avis skriver, at analytikere har peget på, at de københavnske vælgere er frustrerede over den hårde udlændingepolitik.

Avisen nævner også, at Pernille Rosenkrantz-Theil ejer et sommerhus sammen med statsministeren.

Hos AFP har man også hæftet sig ved, at der har været en række cyberangreb i tiden op til valget.

Det drejer sig om såkaldte dDoS-angreb. De virker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Det kan få hjemmesiderne til at gå ned.

Medlemmer af Repræsentanternes Hus i USA ventes tirsdag at stemme om et lovforslag, der kræver offentliggørelse af dokumenter relateret til sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Et ja til offentliggørelsen ses som næsten garanteret, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid opfordrede til, at republikanske medlemmer af Huset stemmer for.

Trump har ellers været imod offentliggørelsen af alle dokumenterne.

– Republikanerne i Huset bør stemme for at frigive Epstein-dokumenterne, fordi vi ikke har noget at skjule, skrev han på sit sociale medie, Truth Social, hvor han kaldte sagen for et politisk svindelnummer, som Demokraterne forsøger at fremme.

Demokraterne – og også Trumps egne støtter – siger, at det ikke kan være et politisk svindelnummer at udgive autentiske dokumenter fra justitsministeriets efterforskning af Epstein.

Præsidentens kovending kom, få dage efter at en underskriftindsamling i Repræsentanternes Hus i sidste uge nåede 218 underskrifter og dermed gav en overvægt af politikere, som ønsker en afstemning.

Få dage inden det havde et tilsynsudvalg i Huset frigivet 20.000 dokumentsider med mails, der antydede, at Trump kendte til Epsteins seksuelle misbrug.

– Selvfølgelig kendte han til pigerne, skrev Epstein blandt andet i en e-mail. Det står ikke klart, hvad Epstein mente med det.

Epstein var allerede en dømt sexforbryder, da han døde i en fængselscelle i 2019, få uger efter at han stod over for nye anklager om sexhandel med mindreårige.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, mener, at en afstemning om offentliggørelse af dokumenterne kan aflive påstande om, at Trump havde nogen forbindelse til Epsteins misbrug.

Det sagde han mandag til journalister.

– Han (Trump, red.) har aldrig haft noget at skjule.

– Han og jeg havde den samme bekymring, nemlig at vi ønsker at sikre, at ofrene for de her afskyelige forbrydelser bliver fuldstændig beskyttet mod offentliggørelse, sagde Johnson.

Hvis Repræsentanternes Hus vedtager lovforslaget, vil den blive sendt til Senatet, som også skal stemme om det, før det sendes til Trump til underskrift.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Reuters

Japan opfordrer landets statsborgere i Kina til at være opmærksomme på deres omgivelser og til at undgå større forsamlinger.

Det fremgår på hjemmesiden for den japanske ambassade i Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer efter en diplomatisk strid om Taiwan. I sidste uge opfordrede Kina landets borgere til at undgå rejser til Japan.

– Vær opmærksom på dine omgivelser, og undgå så vidt muligt offentlige pladser, hvor store folkemængder samles, eller steder, der med stor sandsynlighed kan identificeres som hyppigt brugt af mange japanere, skriver den japanske ambassade i Kina.

Minoru Kihara, som er talsperson for Japans regering, forklarede tirsdag, at vejledningen udstedes på baggrund af en samlet vurdering af den politiske situation – herunder sikkerhedssituationen.

Den diplomatiske strid mellem Kina og Japan blev udløst, da Japans premierminister, Sanae Takaichi, 7. november i parlamentet sagde, at brugen af magt mod Taiwan, som Kina gør krav på, kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

En dommer ved en domstol i Tennessee har midlertidigt blokeret delstatens republikanske guvernør Bill Lees indsættelse af Nationalgarden i storbyen Memphis.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dommeren Patricia Head Moskal siger, at brugen af soldater sandsynligvis ikke er lovlig i henhold til delstatens militslov.

Hun giver dog regeringen fem dage til at appellere afgørelsen, skriver nyhedsbureauet AP.

USA’s præsident, Donald Trump, beordrede i september Nationalgarden til byen, hvorefter soldaterne begyndte at patruljere i gaderne.

Politikere i Tennessee og borgmesteren i Shelby County har sagsøgt guvernøren Bill Lee og sagt, at brugen af soldater til retshåndhævelse overtræder delstatens forfatning og love.

Memphis er blot én af flere amerikanske byer, som Trump har sendt Nationalgarden til. Han har sagt, at det er en nødvendighed for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsregler og bekæmpe kriminalitet.

Demokraterne har påstået, at den republikanske præsident misbruger sine militære beføjelser, der er beregnet til alvorlige nødsituationer såsom en invasion.

Byerne er Los Angeles, Portland, Chicago og Washington D.C.

Også her er indsættelserne blevet blokeret, med argumentet om at præsidenten ikke kan indkalde militæret som reaktion på demonstrationer.

Sagerne vil sandsynligvis ende hos USA’s højesteret, skriver Reuters.

Situationen i Memphis adskiller sig fra de andre sager, fordi soldaterne indsættes af delstatens republikanske guvernør og forbliver under delstatens kontrol

Her forsøger sagsøgerne også at stoppe indsættelsen af Nationalgarden med henvisning til Tennessees lovgivning.

I andre byer, hvor Trump har indsat soldaterne, er sagerne baseret på føderal lov og den amerikanske forfatning.

Memphis har 611.000 indbyggere. Omkring 24 procent af indbyggerne lever i fattigdom.