Seneste nyheder

Peter Rahbæk Juel (S) overtager formandsposten i Kommunernes Landsforening næste år fra Martin Damm (V).

Det er et resultat af en politisk aftale i KL’s bestyrelse efter kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet med 5 af 17 mandater er størst.

– Jeg er glad og beæret over opbakningen, og samtidig ved jeg fra min tid som næstformand, at det handler om at smøge ærmerne op og få skabt et rigtigt godt samarbejde i KL, så vi sikrer bedst mulige rammer, siger Peter Rahbæk Juel til Ritzau.

Officielt bliver han først valgt senere, og formanden skifter i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde 12. marts 2026.

Peter Rahbæk Juel indgik natten til onsdag en konstitueringsaftale i Odense, så han snart også officielt kan kalde sig genvalgt borgmester.

At han oven i det bliver formand i KL, skyldes, at Socialdemokratiet trods en betydelig nedgang i antallet af borgmesterposter er det største parti ved kommunalvalget og nu står med 5 af 17 mandater i KL’s bestyrelse.

Venstre mister formandsposten, selvom partiet faktisk overgår Socialdemokratiet i antal borgmesterposter.

Det vil ifølge Odense-borgmesteren ikke kunne mærkes hos borgerne, at der skiftes ud på formandsposten.

– Man virker på forskellige måder som person, men vi er meget enige om linjen på tværs af partier i KL.

– Martin (Damm, red.) har leveret et stærkt stykke arbejde. Der er nogle spor, jeg vil arbejde videre med sammen med Martin, som jeg har forventning om vil fortsætte som næstformand, siger Peter Rahbæk Juel.

Som formand kommer S-borgmesteren i Odense til at skulle lægge arm med sin partifælle, finansminister Nicolai Wammen (S), om kommunernes økonomi.

– Jeg har som næstformand siddet ved siden af Martin Damm. Det er den vigtigste aftale for velfærden, så det glæder jeg mig til, og jeg håber, at jeg stadig kan trække på Martins store erfaring, siger Peter Rahbæk Juel.

Det kan give en markant straf, hvis man som direktør i et selskab lader andre bruge bankkontoen til trafik med millioner af kroner.

Den lektie er netop blevet gentaget i en sag fra Retten i Herning.

Her er en tidligere ustraffet mand på 64 år fundet skyldig i forsøg på hvidvask.

Han lod 30 millioner kroner strømme gennem det selskab, han var ansvarlig for, og resultatet er en straf på ubetinget fængsel i to år og ni måneder.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi om en dom, der blev afsagt tirsdag.

Den tiltaltes rolle var udelukkende at være stråmand. Hans selskab havde ingen reelle aktiviteter i øvrigt, oplyser specialanklager Gorm Lund om sagen.

Det var i slutningen af 2021 og i begyndelsen af 2022, at Anker Møller Jensen lod de 30 millioner kroner komme ind i selskabet, hvorefter de strøg videre til konti i Danmark og udlandet.

I retten har den 64-årige forklaret, at han gav en anden mand adgang til kontoen. Denne er tidligere selv dømt for hvidvask, oplyser anklageren.

Den dømte har på stedet anket til landsretten for at blive frifundet.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi har retten i dommen udtalt, at den tiltalte ikke konkret vidste, at de 30 millioner kroner stammede fra lovovertrædelser.

Men på den anden side var han helt med på at lade sorte penge gå gennem selskabets konto, og dermed gjorde han sig ifølge retten skyldig i forsøg på hvidvask, oplyser specialanklager Gorm Lund.

Det vækker international opsigt, at Socialdemokratiet har fået den kolde skulder af mange vælgere rundt om i Danmark.

Og onsdag går det socialdemokratiske valgnederlag ved tirsdagens valg verden rundt.

Blandt andet kalder det internationale medie Politico de socialdemokratiske resultater i landets kommuner og regioner for et “potentielt politisk jordskælv”.

Og det svenske medie Aftonbladet skriver, at det har været et “katastrofalt valg” for Socialdemokratiet.

Særligt at det ikke lykkedes Socialdemokratiet at genvinde overborgmesterposten i København efter mere end 100 år ved roret i landets folkerigeste kommune, har skabt overskrifter.

Blandt andet beskriver norske VG valgnederlaget og kalder resultatet “elendigt”.

For Socialdemokratiet er den mistede overborgmesterpost i København kulminationen på et kommunalvalg med det dårligste resultat i landet for partiet i nyere tid.

Det bliver imidlertid SF’s Sisse Marie Welling, der bliver overborgmester i København.

Det står klart, efter at partiet onsdag har konstitueret sig bredt i Københavns Borgerrepræsentation uden om Socialdemokratiet.

For Pernille Rosenkrantz-Theil (S) formåede ikke at sikre fremgang ved valget, tværtimod mistede Socialdemokratiet to pladser i Borgerrepræsentationen, så partiet nu kun har otte pladser.

På landsplan er Socialdemokratiet heller ikke længere det største borgmesterparti. Det er Venstre derimod.

Det britiske medie The Guardian beskriver, hvordan politiske modstandere hævder, at statsminister Mette Frederiksens (S) “splittende politik” har opmuntret vælgerne til at droppe Socialdemokratiet.

Flere andre udenlandske medier beskriver også, at Mette Frederiksen tager ansvar for de dårlige resultater.

Nyhedsbureauet AFP bemærker også valget, som de betegner som en fiasko for Socialdemokratiet.

– Vi forventede at tabe noget terræn, men det ser ud til, at faldet er større, end vi forventede, og det er naturligvis ikke godt, citerer AFP Mette Frederiksen for at sige.

Line Barfod (EL) blev ikke overborgmester i København, selv om hendes parti igen blev størst.

Hun tager til efterretning, at hun ikke kunne samle et flertal bag sig, så posten i stedet gik til Sisse Marie Welling (SF).

– Jeg havde selvfølgelig rigtig gerne set, at jeg havde fået den, siger Line Barfod ved et pressemøde onsdag på Københavns Rådhus.

– Enhedslisten gik en lille smule tilbage. Vi er stadig det største parti i København, men vi skulle også have et flertal bag os. Det er det afgørende i et demokrati, siger hun.

Enhedslisten fik 22,1 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget tirsdag, mens SF blev næststørst med 17,9 procent.

De to partier indgik i en meget bred konstituering i København, som også inkluderer Alternativet, De Radikale, Liberal Alliance, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Liberal Alliance var et af de partier, der satte foden ned i forhold til at gøre Line Barfod til overborgmester.

– Når valget har stået mellem Enhedslisten og SF, så har vi valgt at lægge vores lodder i SF’s hat, fordi – og det har jeg sagt i hele valgkampen – vi ikke vil gøre Enhedslisten til overborgmester, siger Alexander Ryle (LA) ved pressemødet.

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er tiltalt for forsøg på bestikkelse og skal til foråret på anklagebænken ved Retten i Roskilde.

Det fremgår af Dennis Knudsens kommende bog “Da bommen gik ned” samt et anklageskrift, som Se og Hør er i besiddelse af. Det skriver mediet onsdag.

Ifølge anklageskriftet skulle Dennis Knudsen den 25. marts i år have forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde.

Kendisfrisøren udgiver den 28. november bogen “Da bommen gik ned”.

Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.

Efter sagen fra havnen i Aarhus blev Dennis Knudsen frakendt kørekortet. Han blev også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel, og han fik konfiskeret sin Audi Q7.

Og det er i forbindelse med generhvervelsen af kørekortet, at han skulle have tilbudt den tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå teoriprøven.

I stedet for at tage imod tilbuddet, gik den tilsynsførende videre med sagen, der altså endte på politiets bord, skriver Se og Hør.

Dennis Knudsen nægter sig skyldig, skriver mediet.

Ifølge Dennis Knudsen selv er der tale om en stor misforståelse.

I bogen beskriver han ifølge Se og Hør, at han henvendte sig til den tilsynsførende, fordi han ville have teknisk hjælp med en computer, som han ikke kunne finde ud af at betjene. Men det fik han nej til.

Herefter spurgte Dennis Knudsen efter eget udsagn, om han kunne købe sig til teknisk hjælp med computeren. I sin taske havde han 4500 kroner.

Dennis Knudsen fortæller dog, at han ikke havde taget pengene med, fordi han troede, han ville få brug for dem. I stedet var det lommepenge, han havde fået af sin mor aftenen før, og som han havde lagt i tasken, skriver Se og Hør.

Retten i Roskilde oplyser til mediet, at sagen skal for en dommer 13. marts 2026.

Polen vil svare igen på den sabotage, der søndag ramte en af landets jernbanestrækninger.

Og modsvaret kommer ikke kun til at omfatte diplomatiske midler.

Sådan lyder en advarsel fra den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udenrigsministeren vil “inden for de næste par dage” informere offentligheden om, hvilket modsvar Polen vil komme med.

Han løfter dog allerede en del af sløret for Polens reaktion: Polen har besluttet at lukke det sidste fungerende russiske konsulat i landet.

Konsulatet ligger i Gdansk.

Det østeuropæiske land har udpeget to mistænkte i sagen om sabotagen. De kommer fra Ukraine og menes at have samarbejdet med en russisk efterretningstjeneste.

Sabotagen i form af en eksplosion ramte søndag en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin.

Skaderne blev opdaget og indrapporteret af en lokomotivfører til et kontrolcenter. Lokomotivføreren kunne konstatere, at der var sket store skader på jernbanen nær landsbyen Zyczyn.

Strækningen bruges blandt andet til transport af våben til Ukraine.

Ingen kom til skade ved eksplosionen.

De to mistænkte er ifølge Polen flygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland.

Som følge af sabotagen hævede Polen tirsdag trusselsniveauet gældende for dele af jernbanenettet i landet.

Trusselsniveauet er nu på det næsthøjeste niveau de pågældende steder.

Polen grænser både op til Ukraine og Belarus og er en del af EU’s og forsvarsalliancen Natos østlige flanke.

Flere gange under Ruslands krig i Ukraine er droner fløjet ind over Polen, og der har været luftangreb i Ukraine tæt på den polske grænse.

Så sent som natten til onsdag førte russiske angreb i det vestlige Ukraine til, at Polen sendte jagerfly i luften.

Den danske kabelkoncern NKT tager onsdag morgen et stort spring i vejret på børsen.

Selskabet, der onsdag morgen har leveret regnskab for tredje kvartal og ny strategi, er kort efter klokken 11 oppe med over 15 procent.

Både omsætning og driftsresultat steg i tredje kvartal sammenlignet med året forinden.

Den administrerende direktør for NKT, Claes Westerlind, siger i en meddelelse, at selskabet bekræftede sin “stærke markedsposition”.

– Vi er tilfredse med den finansielle udvikling i tredje kvartal 2025, som viser solide resultater med et rekordhøjt operationelt EBITDA (driftsoverskud før af- og nedskrivninger, red.) drevet af høj aktivitet på tværs af alle forretningsområder, siger Claes Westerlind i en meddelelse.

NKT’s nye strategi hedder “Charging Forward”.

Selskabet regner med, at grøn omstilling og elektrificering af samfundet i de kommende år vil give efterspørgsel på kabelløsninger.

NKT fremstiller blandt andet energikabler til vindmølleparker, byggeindustrien og transmissionsnetværk.

– Det handler om eksekvering og om at være stærk nok til at skalere hurtigt, samtidig med at vi bevarer vores teknologiske position, siger Claes Westerlind i en meddelelse.

Af regnskabet fremgår det, at NKT for året regner med en omsætning på mellem 2,65 og 2,75 milliarder euro. Det svarer til lige i omegnen af 20 milliarder kroner.

NKT blev grundlagt i 1891 under navnet Nordisk Elektrisk Ledningstråd og Kabelfabrik. I 1989 skiftede det navn til Nordiske Kabel og Traadfabriker (NKT) og blev listet på den københavnske fondsbørs.

Lars Gaardhøj (S) er valgt som regionsrådsformand i den nye Region Østdanmark, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Dermed sikrer Socialdemokratiet sig en enkelt formandspost, efter at Venstre har taget de øvrige tre af landets kommende fire regioner.

– Sammen tager vi ansvar for hele regionens befolkning. Jeg er utrolig stolt over, at så mange partier vil tage ansvaret sammen med Socialdemokratiet og med mig i spidsen for Region Østdanmark, siger Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse fra S.

Der er indgået en konstitueringsaftale onsdag formiddag mellem Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten, Venstre og Radikale Venstre.

Venstre har med Mads Duedahl, Anders G. Christensen og Bo Libergren erobret formandsposterne i henholdsvis Nordjylland, Midtjylland og Nordjylland.

Christoffer Buster Reinhardt (K) er valgt som 1. næstformand i Region Østdanmark, mens posten som 2. næstformand går til De Radikales Thomas Rohden.

Af konstitueringsaftalen fremgår, at de fem partier vil sikre lighed i sundhedssektoren, så borgerne i hele regionen har lige adgang til sundhedstilbud og mere ensartet lægedækning.

Netop lighed i sundhedsvæsnet er en stor opgave, der venter i den nye storregion, der kommer til at servicere 2,8 millioner borgere.

Det skyldes sammenlægningen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, som i dag står med to vidt forskellige opgaver.

I hovedstaden bor alle borgere ret tæt på hospitaler, mens der visse steder på Sjælland er meget langt.

– Med den her konstitueringsaftale sikrer vi os, at vores konservative mærkesager om flere praktiserende læger, speciallæger, styrkelse af lægevagterne og renovering af hospitalerne bliver fundamentet for den nye region, siger Christoffer Buster Reinhardt (K).

SF’s Sisse Marie Welling bliver overborgmester i Københavns Kommune.

Det står klart, efter at partiet onsdag har konstitueret sig bredt i Københavns Borgerrepræsentation uden om Socialdemokratiet.

Dermed er det også endeligt, at mere end 100 års socialdemokratisk styre er et overstået kapitel i hovedstaden.

SF blev med 17,9 procent af stemmerne ikke det største parti i København, den position indtog Enhedslisten med 22,1 procent som ved kommunalvalget i 2021.

Men i sidste ende viste Sisse Marie Welling sig altså at være en mere spiselig løsning for de partier, der skulle pege på en overborgmester blandt de 55 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation.

Også Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er med i aftalen, der gør Sisse Marie Welling til overborgmester.

Helt formelt er det anden gang, at en SF-politiker har overborgmesterposten.

I 2004 var SF’eren Helen Hedemann i to dage fungerende overborgmester i København efter Jens Kramer Mikkelsens (S) afgang og indtil Lars Engbergs (S) tiltrædelse.

For Socialdemokratiet er den mistede overborgmesterpost i København kulminationen på et gennemført elendigt kommunalvalg, det dårligste i landet for partiet i nyere tid.

Sidste år valgte statsminister Mette Frederiksen at lave en udskiftning på overborgmesterposten i hovedstaden.

Hun gjorde overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til social- og boligminister, mens den daværende social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, annoncerede, at hun ville gå efter at blive overborgmester.

I mellemtiden har Lars Weiss (S) holdt overborgmesterstolen varm.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil formåede ikke at sikre fremgang ved valget, tværtimod mistede Socialdemokratiet to pladser i Borgerrepræsentationen, så partiet nu kun har otte pladser.

Partiet fik 12,7 procent af stemmerne, hvilket var 3,0 procentpoint mindre end ved valget i 2021.

Pernille Rosenkrantz-Theil blev end ikke inviteret ind i forhandlingslokalet af de toneangivende partier.

Hun førte en meget offensiv valgkamp med blandt andet et forslag om gratis daginstitutioner i København.

Pernille Rosenkrantz-Theil blev næppe populær hos de røde partier, da hun sendte et brev rundt til indbyggerne i kommunen. Her advarede hun mod et rødt flertal, der kunne finde på at pege på Enhedslistens Line Barfod som overborgmester.

Psykiatri-Listen beholder sit enlige mandat i Region Midtjylland efter regionalvalget tirsdag.

Det fremgår af mandatfordelingen, som regionen har udsendt efter valget.

Psykiatri-Listen fik 2,0 procent af stemmerne i regionen, 0,1 procentpoint mere end ved regionalvalget i 2021.

Det er den eneste liste, som er valgt ind i et af de fire regionsråd i landet. Alle andre pladser i regionsrådene er besat af partier.

Psykiatri-Listen var ved tirsdagens regionalvalg i valgforbund med Kristendemokraterne og Alternativet, som fik henholdsvis 1,7 procent og 1,3 procent af stemmerne.

Hverken Kristendemokraterne eller Alternativet fik plads i regionsrådet, men stemmer på de to partier var altså med til at få Psykiatri-Listen ind.

Psykiatri-Listen arbejder for bedre forhold i psykiatrien i Region Midtjylland.

Listen stillede også op i 2017 og 2021, hvor det også blev til et enkelt mandat.

Ved årets regionalvalg er antallet af regionsrådsmedlemmer i Region Midtjylland blevet beskåret fra 41 til 31 mandater.

Det er en konsekvens af sundhedsreformen, hvor fem regioner i landet bliver til fire, og hvor der bliver oprettet 17 sundhedsråd i de fire kommende regioner.

I Region Midtjylland har Socialdemokratiets Anders Kühnau tabt posten som regionsrådsformand til Venstres Anders G. Christensen.

Mindst 20 personer er onsdag morgen blevet dræbt i russiske missil- og droneangreb rettet mod det vestlige Ukraine.

Det oplyser Ukraines statslige beredskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ofrene befandt sig i byen Ternopil.

Blandt de dræbte er to børn. Derudover er et større antal sårede.

Der er tale om et af de dødeligste russiske angreb, der er blevet udført mod det vestlige Ukraine, siden Ruslands invasion i 2022.

Tidligere på dagen oplyste Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at angrebet på Ternopil ramte et beboelsesområde.

Rusland brugte ifølge præsidenten mere end 470 droner og 48 missiler til at angribe Ternopil og en lang række andre områder i løbet af natten.

Blandt de øvrige mål var Kharkiv, som ligger i Østukraine.

– Der har også været et massivt angreb, som allerede begyndte i aftes, rettet mod Kharkiv. Dusinvis af mennesker blev såret i byen – herunder børn.

– Energifaciliteter, transport og civil infrastruktur blev beskadiget, skrev den ukrainske præsident onsdag morgen.

Kharkiv er Ukraines næststørste by.

Mindst 32 personer er ifølge Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, blevet såret i byen, skriver han på beskedtjenesten Telegram.

Derudover er der meldinger om angreb på regionerne omkring byerne Ivano-Frankivsk og Lviv, som begge ligger i det vestlige Ukraine, og Donetsk i det østlige Ukraine.

Området omkring hovedstaden, Kyiv, samt regionerne omkring Mykolajiv, Tjernihiv og Dnipro er også blevet angrebet, skriver Zelenskyj.

Luftalarmerne blev aktiveret i næsten hele Ukraine klokken 04 lokal tid – klokken 05 onsdag morgen dansk tid.

Tidligere på morgenen meddelte Polens operative kommando, at landet havde sendt jagerfly på vingerne på grund af angreb i det vestlige Ukraine tæt på grænsen til Polen.

Samtidig lukkede Polen to lufthavne i byerne Rzeszow og Lublin midlertidigt som følge af indsatsen.

Venstre får et ekstra mandat i Folketinget, efter at Mads Fuglede (DD) har sikret sig borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern Kommune ved kommunalvalget.

Det skyldes, at Mads Fuglede var medlem af Venstre, da han i 2022 blev valgt til Folketinget.

Dermed får Venstre altså et plaster på såret, efter at partiet mistede borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern.

Mads Fugledes førstesuppleant er Kristian Pihl Lorentzen, som allerede har vikarieret to gange tidligere i denne valgperiode, mens Fuglede var på barsel.

Det var under sin første barsel, at Mads Fuglede i marts 2024 meddelte, at han forlod Venstre og skiftede til Danmarksdemokraterne.

Det skyldtes blandt andet, at han var utilfreds med, at Venstre i december 2022 gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. Mads Fuglede var også utilfreds med, at Venstre ville indføre en CO2-afgift for landbruget.

– Måske var det uundgåeligt, at det skulle komme hertil, men jeg håbede hele tiden, at Venstre ville finde tilbage til det borgerlige samarbejde og den borgerlighed, partiet var præget af, da jeg som dreng meldte mig under Venstres fane, skrev han dengang på Facebook.

Kristian Pihl Lorentzen har tidligere været fast folketingsmedlem. Det var han fra 2005 til 2022.

Mandatskiftet betyder, at Venstre nu har 24 mandater i Folketinget, mens Danmarksdemokraterne har 15.

Dermed får den hårdt prøvede SVM-regering altså også et ekstra mandat at gøre godt med, når partiet skal sikre flertal i forhandlinger om politiske aftaler.

Regeringen har flere gange i denne valgperiode været presset til det yderste i forhold til at sikre et flertal.

Regeringen var blandt andet nødt til at hente støtte fra nordatlantiske mandater, da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var i fare for at blive væltet ved en mistillidsafstemning.

Også derfor er det kærkomment for regeringen at få et ekstra mandat.

Der er smil på læberne hos beboerne på campingpladsen Corona Camping tidligt onsdag morgen.

For lokallisten Corona Camping Listen i Køge Kommune er kommet ind i byrådet med et mandat.

Og det er en vigtig sejr for ejerne af campingpladsen, der er kendt fra det populære TV 2-program “Trailerpark Danmark”.

Ifølge campingfatter Michael Palskov Farnø har beboerne været samlet og fulgt kommunalvalget tæt. Og stemningen har været i top, fortæller han til Sjællandske Nyheder.

– Hold nu kæft, hvor er det vildt. Vi er fuldstændig begejstrede. Vi er helt oppe at køre, siger han til mediet.

Corona Camping Listen var forud for valget gået sammen med de blå partier, fordi beboerne efter eget udsagn havde udsigt til at miste deres ophold på campingpladsen med en socialdemokratisk borgmester ved roret.

Corona Camping Listen har selv opnået 5,5 procent af stemmerne i Køge og får dermed en plads i byrådet.

Medejer og campingmutter Susanne Farnø har i årevis kæmpet for, at beboerne på Corona Camping kan få lov at bo der permanent.

Pladsen, der har været fulgt i TV 2-programmet, er kendt for at være et sted for skæve eksistenser, hvor der har været højt til loftet, selv om man bor i en campingvogn.

Socialdemokratiets spidskandidat i København Pernille Rosenkrantz-Theil erkender nederlag i København.

– Nu tabte vi København. Det, synes jeg, er sindssygt ærgerligt. Men op på hesten igen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til pressen på rådhuset i København onsdag morgen.

Hun kom aldrig med i de afgørende forhandlinger på rådhuset.

– Vi har vidst, at det blev vildt svært, helt vildt svært, det er grundpræmissen, siger spidskandidaten.

Socialdemokratiet med Lars Gaardhøj bliver med 20,4 procent af stemmerne størst i den nyoprettede Region Østdanmark.

Lars Gaardhøj er i dag formand for Region Hovedstaden.

Region Østdanmark er en sammenlægning af de to eksisterende regioner, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Den bliver en realitet fra 1. januar 2027. Næste år er et overgangsår, hvor driften fortsat varetages af de to eksisterende regioner.

Da der er tale om en ny region, kan man ikke umiddelbart sammenligne med tidligere valg, men sammenholder man valgresultatet med valget i de to tidligere regioner, står Dansk Folkeparti til en betydelig fremgang på 6,5 procentpoint.

DF er stillet op i Region Østdanmark med partistifter Pia Kjærsgaard i spidsen.

Natten til onsdag fortalte hun, at DF var sat uden for døren i konstitueringsforhandlingerne.

– Mor er ikke vred. Mor er skuffet. Der har været gentagne henvendelser, som de end ikke har svaret på. Der har været en holdning af, at det har været klappet af på forhånd. Sådan er politik. Og det må man bare acceptere. Sådan er spillet, siger Pia Kjærsgaard til DR.

78-årige Kjærsgaard er åbent gået efter formandsposten i regionen.

Der er onsdag morgen endnu ikke fundet en formand.

Formandsposterne i de øvrige regioner er faldet på plads. De er alle gået til Venstre. I Region Nordjylland bliver Mads Duedahl (V) på posten.

I Region Midtjylland, der har haft flere skandaler de seneste år, har Venstres Anders G. Christensen overtaget posten fra Anders Kühnau.

– Jeg er med på, at det gør ondt på nogle i dag, men jeg vil tilstræbe at samle hele regionsrådet om det arbejde, der er, og de løsninger, vi skal lave, siger Anders G. Christensen til TV 2 Østjylland.

I Region Syddanmark bliver Bo Libergren (V) på posten.

Venstre bliver det største borgmesterparti ved kommunalvalget.

Partiet kan ikke længere overhales af Socialdemokratiet. Sådan er status onsdag morgen, dagen efter at kommunalvalget blev afholdt i landets 98 kommuner.

Det sker, selv om Socialdemokratiet bliver det største parti ved valget.

Venstre har 39 poster, mens Socialdemokratiet har 26. Der mangler endnu at blive fordelt 10 borgmesterposter.

Ved valget i 2021 fik Socialdemokratiet 44 borgmesterposter, mens Venstre fik 34.

Socialdemokratiet bliver trods tilbagegang det største parti ved kommunalvalget med 23,2 procent af stemmerne.

Det er en tilbagegang på 5,2 procentpoint siden valget i 2021, hvor partiet fik 28,4 procent af samtlige stemmer.

Det betyder, at partiet nu har 599 mandater på landsplan, hvilket er et fald på 156.

I en socialdemokratisk højborg som Frederikshavn mistede Socialdemokratiet sit absolutte flertal, og partiet er ikke en gang størst i kommunen længere.

I Gladsaxe mistede Socialdemokratiet borgmesterposten, som partiet havde haft i over 100 år.

Socialdemokratiets næstformand, Marie Stærke, mistede også borgmesterposten i Køge Kommune.

På Fanø og Læsø bliver Socialdemokratiet end ikke repræsenteret.

Næststørst bliver Venstre med 17,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 3,3 procentpoint.

Venstre får 521 mandater på landsplan, hvilket er 99 færre end i dag.

Polen har sammen med flere allierede tidligt onsdag sendt fly på vingerne for at sikre sikkerheden i det polske luftrum, efter at Rusland har iværksat luftangreb mod Ukraine.

Det siger Polens operative kommando ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebene skal have været rettet mod det vestlige Ukraine nær landets grænse til Polen. Der nævnes ikke umiddelbart noget om krænkelser af polsk luftrum.

– Hurtigt reagerende jagerfly i par og et tidligt varslingsfly er blevet sendt på vingerne, og landbaserede luftforsvars- og radarsystemer er bragt i højeste beredskab, skriver kommandoen i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge Reuters meddeler Polen også, at lufthavnene i byerne Rzeszow og Lublin er blevet midlertidigt lukket i forbindelse med indsatsen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår de ventes genåbnet.

Onsdag morgen er der meldinger om eksplosioner i Lviv i det vestlige Ukraine, rapporterer Reuters. Byen ligger godt 70 kilometer fra grænsen til Polen.

Klokken 04 lokal tid – klokken 05 onsdag morgen dansk tid – lød der i næsten hele Ukraine luftalarmer. De blev udløst som følge af advarsler fra det ukrainske luftvåben om missil- og droneangreb fra Rusland.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.

Flyene aktiveres typisk i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Fra Ukraine har der natten til onsdag været meldinger om et russisk missilangreb mod landets næststørste by, Kharkiv, som ligger i den østlige region under samme navn.

Mindst 32 personer er ifølge Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, blevet såret. Det skrev han på beskedtjenesten Telegram.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Ruslands forsvarsministerium har ifølge det russiske nyhedsbureau Tass onsdag morgen dog meldt om missiler fra Ukraine mod den russiske by Voronezj i den sydvestlige del af landet, skriver Reuters.

Ifølge Rusland blev de i alt fire missiler skudt ned, og der er ingen meldinger om skader.

Lasse Frimand Jensen (S) fortsætter som borgmester i Aalborg Kommune.

Det siger han på et pressemøde tidligt onsdag morgen.

– Jeg bliver borgmester, og vi har lavet gode aftaler om, hvordan vi deler posterne imellem os. Samarbejdet har fungeret godt, siger borgmesteren ifølge Nordjyske.

Socialdemokratiet blev det største parti i den nordjyske kommune på trods af et fald i opbakningen fra vælgerne.

Partiet har fået 32,2 procent af stemmerne.

Det svarer til et fald på 4,7 procentpoint siden valget i 2021 og hele 16,5 procentpoint sammenlignet med 2017.

TV2 Nord skriver, at de borgerlige partier i Aalborg havde tilbudt Jes Lunde fra Radikale Venstre borgmesterposten.

Radikale Venstre har dog i stedet valgt at stille sig bag S-borgmesteren sammen med Enhedslisten og SF.

Lasse Frimand Jensen blev borgmester i 2023 – altså midt i valgperioden – efter at den daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) trådte tilbage fra posten tidligere end ventet.

Kastrup-Larsen, der havde siddet på magten i Aalborg siden 2014, fik et direktørjob på Professionshøjskolen UCN.

Lasse Frimand Jensen slog dengang tidligere minister og folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen i et kampvalg.

Han er søn af tidligere overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen.

Aalborg Kommune har siden 1925 været ledet af en socialdemokratisk borgmester.

Kommunens næststørste parti, Venstre, går også tilbage ved tirsdagens kommunalvalg, hvor det har fået 15,5 procent af stemmerne.

Det er 3,3 procentpoint færre end ved valget i 2021.

Omvendt er SF gået mærkbart frem og er nu det tredjestørste parti i Aalborg. Herefter kommer Konservative og Liberal Alliance.

Liberal Alliance har mere end tredoblet sin stemmeandel siden sidst. Tirsdag fik partiet 7,3 procent af stemmerne.

Det bliver fortsat Anders Winnerskjold (S), der skal lede Aarhus Kommune de næste fire år.

For den 33-årige socialdemokrat fortsætter som borgmester i landets næststørste by. Det oplyste han på et pressemøde på Aarhus Rådhus natten til onsdag.

Winnerskjold har indgået en konstitueringsaftale med alle partier bortset fra Venstre. 27 af 31 mandater i byrådet står således bag.

– Det er en kæmpe ære og stolthed, at jeg kan bevare borgmesterposten i den by, jeg er født og opvokset i, lyder det fra Winnerskjold.

Meldingen kom efter lange forhandlinger på valgnatten, hvor politikere fra forskellige partier skiftevis kom på visit på borgmesterens kontor.

Anders Winnerskjold tog over efter forgængeren, Jacob Bundsgaard, der pludselig meldte sit exit fra politik i november sidste år.

Bundsgaard efterlod flere møgsager til sin arvtager.

Blandt dem er et stadigt dyrere stadionbyggeri og Aarhus Airport, som Aarhus Kommune er medejer af, og som slås med at tiltrække passagerer og få økonomien til at hænge sammen.

Trods sagerne gik Socialdemokratiet frem med 1,9 procentpoint og fik 30,6 procent af stemmerne i kommunen.

Også SF gik frem og blev byrådets næststørste parti med fem mandater – et mandat ekstra sammenlignet med kommunalvalget i 2021.

Valgets helt store taber blev De Konservative, der skrumper fra fem til tre mandater.

Alligevel bevarer De Konservatives Nicolaj Bang posten som teknik- og miljørådmand.

Liberal Alliance blev repræsenteret i byrådet med to mandater, og partiets spidskandidat, Michael Christensen, bliver rådmand for sociale forhold og beskæftigelse.

De Radikales frontfigur, Metin Lindved Aydin, bliver rådmand for sundhed og omsorg.

Venstre står som det eneste parti uden for konstitueringsaftalen.

Partiets politiske leder, Christian Budde, har ellers hidtil bestredet posten som rådmand for sundhed og omsorg.

Anders Winnerskjold ville ved pressemødet ikke uddybe årsagen til uenigheden med Venstre.

Men under valgkampen bejlede Budde til SF og sagde, at han ikke ville afvise at pege på SF’eren Thomas Medom som borgmester.

Medom lagde dog efterfølgende afstand til at indgå en aftale med de borgerlige partier og gjorde klart, at han ikke ville være borgmester baseret på borgerlige stemmer.

Aarhus har i over 100 år været ledet af en socialdemokrat med undtagelse af perioden mellem 2002 og 2005, hvor Venstre fik vippet Socialdemokratiet af pinden.

Med alle 98 kommuner optalt ender stemmeprocenten for kommunalvalget 2025 på 69,2 procent.

Ved valget i 2021 lå den på 67,5 procent, mens der ved valget i 2017 var 70,8 procent af vælgerne, der stemte.

Det er langtfra alle stemmeberettigede, der udnytter muligheden for at stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Typisk er det kun lidt mere end to tredjedele af vælgerne, der sætter kryds ved deres parti eller kandidat.

Allerede i løbet af tirsdagen så valgdeltagelsen ud til at overgå valget i 2021.

En stikprøve, som Ritzau foretog klokken 19 blandt 11 kommuner, der tilsammen har 524.000 stemmeberettigede, viste en foreløbig vægtet stemmeprocent på 64,8.

Det var ét procentpoint mere end en tilsvarende måling på valgdagen i 2021, der viste 63,8 procent.

– Tallene tegner et billede af, at vi i hvert fald overgår valgdeltagelsen fra sidste gang, men nok ikke kommer helt derop, hvor den endte i 2017. På den måde er stemmeprocenten tilbage på sporet efter coronavalget, lød vurderingen fra valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet.

– Og selv om vi måtte ende med en stemmeprocent på lige under 70, så vil det stadig være meget bedre, end man kunne have frygtet, tilføjede han.

De løbende stikprøver af valgdeltagelsen i år viste, at stemmemønstret denne gang var tættere på et normalvalg end på det atypiske valg under coronapandemien for fire år siden.

Dengang voksede andelen af brevstemmer fra 5,7 procent af de afgivne stemmer til 10,1 procent, og flere valgte at stemme på tidspunkter, hvor der var mindre travlt på valgstederne.

Ved tirsdagens valg har 4.785.895 vælgere været berettiget til at stemme.

Det samlede antal vælgere inkluderer 17-årige borgere, der på valgdagen er fyldt 18 år, og som opfylder de øvrige krav for at kunne stemme.

Vælgertallet, som blev opgjort i sidste uge, var foretaget på baggrund af udtræk fra CPR-registret. Tallet har dog kunnet ændre sig frem til valgdatoen på grund af eksempelvis flytninger og dødsfald.

481.172 af de stemmeberettigede er udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. Heraf er 281.316 fra andre lande i EU, Norden og Storbritannien.