Seneste nyheder

Kan en 38-årig mand, der menes at have brudt jagtlovgivningen ved krybskytteri i Nordjylland, knyttes til mere end en enkelt episode?

Det er Nordjyllands Politi i gang med at undersøge, oplyser politikommissær Lars Jensen, der er leder af Sagscenter Hjørring i Nordjyllands Politi, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Det kan være vanskeligt at komme krybskytteri til livs, da det næsten kræver, at gerningspersonen tages på fersk gerning. Det havde en lokal jæger held med søndag eftermiddag, siger Lars Jensen, som roser de involverede.

Den lokale jæger er Morten Bruun, formanden for Hals Jagtforening. Da han skulle lufte hund, hørte han et skud blive affyret, og han vidste, at det var uden for sæson og i et område, hvor der ikke må jages.

Derfor gemte han sig bag træer og ringede til politiet for at få ordensmagtens hjælp til at standse den mulige krybskytte.

Ved hjælp af politihunde blev der i området fundet en råbuk, der var blevet skudt og forsøgt gemt, fortalte Morten Bruun mandag.

Men søndagens episode er langtfra den eneste i Nordjylland. Faktisk er den blot den seneste i en lang række af episoder med ulovlig jagt, som ifølge jagtforeningen strækker sig to år tilbage.

Lokale borgere og jægere har gennem længere tid noteret mistænkelig adfærd i området, og der blev for et år siden eksempelvis fundet pels og blod på jagtforeningens område, som ifølge Morten Bruun stammede fra ulovlig jagt på rådyr og dådyr.

Derfor bliver det undersøgt, om den 38-årige mand, der søndag blev anholdt, kan have forbindelse til andre mulige lovbrud.

– Efterforskningen er fortsat i gang, og vi arbejder nu på at klarlægge hændelsesforløbet nærmere, herunder om der kan være tale om flere forhold eller tidligere episoder, siger politikommissær Lars Jensen.

Da politiet ankom til Hals Mose søndag eftermiddag for at tilbageholde den 38-årige, blev der sikret spor og andet relevant bevismateriale i sagen.

Novo Nordisk sænker sine listepriser i USA for de midler, som er baseret på semaglutid.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Det gælder både vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic. Også Rybelsus, som er et diabetesmiddel i pilleform, er omfattet af ændringerne.

Alle tre midler får en ny listepris på 675 dollar om måneden. Det svarer til cirka 4280 kroner. De nye priser gælder fra januar 2027.

Ifølge Novo Nordisk er der tale om et prisfald på henholdsvis omkring 50 procent for Wegovy og 35 procent for Ozempic.

De nye priser gælder, uanset hvilken dosis der er tale om.

– Det amerikanske sundhedssystem er komplekst, og dette er et vigtigt skridt fremad for de personer, hvis egenbetaling er knyttet til listeprisen, siger Jamey Millar, som er chef for Novo Nordisks amerikanske forretning, i pressemeddelelsen.

Prissænkningen skal ifølge Jamey Millar være med til at fjerne forhindringer, så flere patienter kan få adgang til Wegovy og Ozempic.

Ifølge Novo Nordisk vil de lavere listepriser have betydning for eksempelvis personer med en sundhedsforsikring med høj selvrisiko eller personer med en forsikring, som kun dækker en del af det fulde beløb.

De lavere listepriser får ikke betydning for de priser, som Novo tilbyder direkte til patienter, som betaler af egen lomme, lyder det.

Det amerikanske sundhedssystem er i høj grad baseret på private sundhedsforsikringer, som ofte betales af arbejdsgivere.

Novo Nordisk har flere gange sænket priserne på Wegovy og Ozempic for de patienter, som selv betaler.

Senest har selskabet lanceret et introtilbud, hvor nye brugere kan få midlerne til 199 dollar om måneden i de første to måneder. Herefter er prisen 349 dollar om måneden.

For Wegovy i pilleform starter prisen på 149 dollar om måneden. Det svarer til knap 950 kroner.

14 personer menes at have været i overhængende livsfare i forbindelse med en påsat brand i Værløse natten til mandag.

Det er kommet frem i Retten i Lyngby tirsdag, hvor to mænd og en kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger – mistænkt for at have anstiftet branden.

Det oplyser anklager Christian Bruhn-Andersen fra Nordsjællands Politi.

De tre er sigtet efter den grove brandstiftelsesparagraf – straffelovens paragraf 180 – da mennesker vurderes at have været i overhængende fare, og angiveligt blev forbrydelsen begået i forening.

Bygningen, der blev stukket ild til, består delvist af erhverv og delvist af beboelse.

De 14 personer, der kom i fare, befandt sig inde i bygningen, da branden brød ud. To personer blev efterfølgende kørt til hospitalet til undersøgelse.

Ifølge sigtelsen blev der ved branden anvendt brændbar væske to steder i bygningen på Bymidten i Værløse. Det var beboere i nærheden, der tilkaldte beredskabet, fordi de hørte et stort brag, da et vindue blev suget ud.

Billeder fra stedet viser omfattende brandskader i bygningens stueetage.

Mandag blev de tre personer anholdt og sigtet i sagen. Politiet har koblet dem til sagen via signalement, tekniske spor og forklaringer.

Den ene af de tre – en 22-årig mand – erkendte i tirsdagens retsmøde nogle faktiske omstændigheder, men han nægtede sig ellers skyldig, oplyser anklageren. Han accepterede, at han varetægtsfængsles.

De to øvrige nægtede sig skyldige og har kæret kendelsen om varetægtsfængsling. Dermed skal landsretten vurdere, om der er grundlag for at frihedsberøve dem i sagen.

Hvad årsagen til den grove forbrydelse skulle være, er for nu mørklagt. Der var lukkede døre under retsmødet, hvorfor anklager Christian Bruhn-Andersen ikke kan fortælle nærmere om politiets efterforskning eller beviser.

Han er også tavs, hvad angår de tre sigtedes relation til hinanden og til gerningsstedet.

Dommeren fandt, at der var en begrundet mistanke om, at de havde gjort sig skyldige i den rejste sigtelse, og at der er en risiko for, at de på fri fod vil kunne vanskeliggøre politiets arbejde ved eksempelvis at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Der er nedlagt navneforbud for alle tre sigtede, hvorfor det ikke er muligt at beskrive deres identitet nærmere.

Der blev ikke lagt skjul på Frankrigs manglende tillid til Rusland, da den franske præsident, Emmanuel Macron, tidligere tirsdag adresserede udsigterne til en fredsaftale for Ukraine på et møde i koalitionen af villige.

Macron er “meget skeptisk” over for, hvorvidt en aftale mellem Ukraine og Rusland kan blive en realitet, fortalte han de andre deltagere.

Det skriver The Guardian og nyhedsbureauet AFP.

– Jeg er meget skeptisk, for at sige det mildt, over for udsigten til, at en kortsigtet fred bliver opnået.

– Det er godt at fortsætte disse fredsinitiativer, men der er ingen vilje på den russiske side til at opnå fred, sagde Macron.

Han leder tirsdag eftermiddag mødet i koalitionen af villige sammen med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager også i mødet og fik ifølge The Guardian ordet, kort efter at mødet blev åbnet.

Her sagde Zelenskyj, at han er taknemmelig for den støtte i form af militært udstyr, som Ukraines allierede har givet under krigen, og varslede et nyt forhandlingsmøde med Rusland inden for syv til ti dage.

– Vi har brug for fred, men vi er nødt til at forberede os på alle former for udfordringer fra den russiske side, sagde Zelenskyj.

Mødet vil ligesom flere foregående forhandlingsmøder blive afholdt med deltagelse af amerikanske repræsentanter.

Da Macron kom med sin udlægning af situationen i Ukraine, sagde han, at der er brug for mere støtte til landet, og han pressede på for, at EU sørger for at udbetale et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Lånet kan indtil videre ikke udbetales, da Ungarn har nedlagt veto mod det.

Derudover opfordrede Macron til at øge sanktionerne mod Rusland.

Mødet i koalitionen af villige, som omfatter cirka 30 lande, finder sted på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, sagde tidligere på mødet, at Ukraines allierede er nødt til at “ændre narrativet”, så det ikke fremstilles, som om Rusland er ved at vinde krigen i Ukraine.

– Vi er nødt til at ændre narrativet. Uanset hvad Putin fortæller sig selv og sit folk, så vinder Rusland ikke, og vi er nødt til at ændre narrativet til en position med større styrke og beslutsomhed, sagde Starmer.

Beslutningen om, hvorvidt ti højhuse på Bellahøj skal nedrives, lader vente på sig.

Egentlig havde et politisk flertal i Københavns Klima-, Miljø- og Teknikudvalg stemt for at give grønt lys, men den beslutning har flere partier tirsdag fået udskudt.

Det siger Niels E. Bjerrum (S), der er medlem af udvalget, til DR.

Det er Socialdemokratiet og De Konservative, der tirsdag har stemt imod nedrivningen af højhusene.

Nu skal sagen sendes til behandling i Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen i København – det hedder byråd eller kommunalbestyrelse i andre kommuner – har 55 pladser.

Der er en overborgmester og seks fagborgmestre, som hver står i spidsen for en forvaltning.

Det er det almene boligselskab SAB, der ejer de ti huse. Selskabet vil rive højhusene ned for at bygge dem op igen.

Begrundelsen er ifølge DR, at bygningerne har en alvorlig konstruktionsfejl og risikerer at styrte sammen i kraftig blæst.

Beboere har imidlertid været særdeles kritiske over for den beslutning. De mener ikke, at husene er blevet undersøgt tilstrækkeligt, skriver mediet.

Influenceren Nora Haukland, som tidligere var kæreste med den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby, har tirsdag fortalt i retten i Oslo, hvordan hun på et tidspunkt bad kronprinsparret om at sende Høiby på afvænning.

Det skete, efter at hun og Marius Borg Høiby var gået fra hinanden.

Haukland afgiver forklaring i en retssag, hvor Høiby er tiltalt for blandt andet vold mod hende. Det skriver den norske avis VG og nyhedsbureauet NTB.

– Marius går i bad, og jeg står der med hans mor og Haakon, og så bryder jeg bare sammen og siger: “Nu må I hjælpe ham, kan I ikke se, at han har brug for hjælp?”.

– Og de sagde, at “dette er ikke dit ansvar”, og jeg sagde, “men gør dog noget, få ham på afvænning, det kommer ikke til at gå godt”, siger Nora Haukland.

29-årige Marius Borg Høiby er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit og stedsøn af kronprins Haakon.

– Og så havde jeg ligesom kontakt med dem efterfølgende, og de skulle sende ham på afvænning, og de skulle gøre de ting.

– Og pludselig var de sådan: “Men denne afvænning, den er meget fin, men lige denne måned og næste måned er det mest gamle mennesker, der er der, og det bliver ikke så sjovt for Marius at være der”.

– Så var jeg sådan: Men Marius er der jo ikke for at have det sjovt. Han er der jo, fordi han virkelig har brug for hjælp, siger Nora Haukland.

Marius Borg Høiby har tidligere erkendt, at han har haft et narkotikamisbrug.

NTB har anmodet det norske kongehus om en kommentar til Nora Hauklands udsagn om episoden med kronprinsparret. Kongehuset har tirsdag eftermiddag foreløbigt ikke kommenteret hendes forklaring.

Haukland fortæller i retten om flere episoder, hvor hun har følt, at Marius Borg Høiby kontrollerede hende, da de var kærester.

Han havde meninger om, hvilken type tøj hun måtte gå i, og hvilke realityprogrammer hun måtte deltage i, forklarer hun. Flere gange tog han – ifølge hende – kvælertag på hende, og hun er angiveligt også blevet slået.

Marius Borg Høiby er tiltalt for i alt 38 forhold – herunder vold i nære relationer og voldtægt. Sagerne involverer flere formodede ofre.

15 af tiltalepunkterne vedrører forholdet mellem Høiby og Haukland.

Marius Borg Høiby ventes at afgive forklaring senere tirsdag.

Han har flere gange tidligere siddet i vidneskranken i retssagen, som begyndte i starten af februar.

Den økonomiske plan for 2035, som regeringen præsenterede tirsdag i Finansministeriet, adresserer ikke usikkerhed om den danske økonomi på langt sigt.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ved præsentationen.

– Jeg er også optaget af, at økonomien også holder min egen tid ud. Den opgave løser vi ikke med det her, siger han.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere meldt ud i forbindelse med regeringsforhandlingerne om en økonomisk plan, at han gerne så, man lavede en “helhedsplan” frem til 2040.

Her skulle der ifølge udenrigsministeren også være forslag til reformer, der kunne sikre den danske økonomi på langt sigt.

Det er dog ikke en del af den økonomiske plan, som regeringen tirsdag har fremlagt.

– Man må bare stilfærdigt konstatere, at der ikke har været nogen appetit på at prøve at blive enige på nogle af de her lidt større ting, som viser sig på den lidt længere bane, siger Lars Løkke tirsdag.

Her bliver blandt andet nævnt pensionsområdet, hvor Socialdemokratiet har varslet et udspil.

Med den økonomiske plan for 2035 har regeringen afsat store milliardbeløb til Forsvaret, momsnedsættelse og klimatilpasning.

Det betyder, at der i de næste år ikke kommer til at være mange penge tilovers i det økonomiske råderum.

– Vi må også være ærlige at sige, at når vi har gjort det, er der ikke plads til alle mulige og umulige ting, siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved pressemødet i Finansministeriet.

Lars Løkke Rasmussen mener derfor, at der er et behov for, at man på den anden side af et folketingsvalg laver en plan, der kan sikre en sund økonomi – også længere ud end i 2035.

– Den her plan er god, men hvis man læser ned i den, er der også usikkerhed. Jeg tror, vi får brug for mere, siger partiformanden ved pressemødet.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har siddet i regering sammen siden 2022. Der skal senest afholdes folketingsvalg med udgangen af oktober i år.

Det koster to mænd en fængselsstraf, at de i marts sidste år udsatte andre for fare ved at kaste kanonslag mod udebaneafsnittet på Brøndby Stadion.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Episoden med kanonslagene fandt sted 16. marts 2025, hvor Brøndby IF mødte Silkeborg IF. Opgøret endte 2-2.

Ingen kom alvorligt til skade som følge af de kastede kanonslag, men en mand fortalte i retten, at han havde fået tinnitus, hvilket var gået væk efter nogle måneder. Det fortæller anklager Natascha Poulsen fra Københavns Vestegns Politi.

Mændene, der er dømt i sagen, er 28 og 31 år. De har ikke villet udtale sig i sagen, men de har via deres forsvarere nægtet sig skyldige.

Den ældste er idømt fire måneders fængsel, og heri indgår også straf for ulovlig tvang ved at have truet to fans til at tage deres fodboldtrøjer og -halstørklæder af.

Ofrene her var FCK-fans, og episoden fandt sted efter midnat natten til den 17. marts.

Den yngste er idømt et år og tre måneder, idet han fik udløst en reststraf fra tidligere domme. Det er alene fem måneder af straffen, der er ubetinget, og som dermed skal afsones.

Dommen blev afsagt mandag af Retten i Glostrup.

Anklager Natascha Poulsen mente, at kastet med kanonslag i sig selv burde koste tre måneders fængsel. Både hun og forsvarerne skævede til en landsretsdom fra sidste år, hvor en mand blev idømt to måneders fængsel for at have kastet kanonslag mod en målmand.

Men da der i denne sag var tale om to gerningsmænd, der i forening kastede kanonslag, skulle straffen et nøk op, mente Poulsen.

Begge dømte overvejer at anke.

Den russiske regering meddeler tirsdag, at målene med krigen i Ukraine ikke er blevet opnået endnu, og at “den militære specialoperation” fortsætter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer på årsdagen for invasionen af Ukraine, der startede 24. februar 2022.

Regeringen i Rusland fortæller derudover ifølge Reuters, at efter at Vesten begyndte at støtte Ukraine, er konflikten blevet til en langt større konfrontation med dem, der ønsker “at knuse deres land”.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass fortæller talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov tirsdag, at hovedformålet med Ruslands “militære specialoperation” i Ukraine er at garantere sikkerheden for befolkningen i Donbas-regionen i det østlige Ukraine, som “før var i stor fare”.

– Senere, med vestlige landes og USA’s direkte indblanding i denne konflikt, blev den særlige militæroperation de facto til en storskala-konfrontation mellem Rusland og vestlige lande, som har næret – og fortsat nærer – målet om at knuse vores land, udtaler Peskov ifølge Tass.

Dmitrij Peskov fortæller derudover til Tass, at Frankrigs og Storbritanniens “intentioner” om at give Ukraine atomvåben er “et brud på international lovgivning”.

Disse intentioner er dog kun noget, den russiske udenlandske efterretningstjeneste har berettet om tirsdag, og påstanden er ikke blevet bekræftet af nogen andre kilder.

– Dette er en åbenlys krænkelse af alle normer, principper og relevante bestemmelser i folkeretten, fortæller Peskov til Tass.

Den russiske regering sætter ikke nogen dato på, hvornår man næste gang vil forhandle om Ukraine, men anser ifølge Peskov både politik og diplomati som mulige veje at gå for at opnå deres mål.

– Vi håber oprigtigt, at dette arbejde vil fortsætte, udtaler Peskov ifølge Reuters.

Ifølge AFP fastslår Peskov dog også tirsdag, at Rusland uanset hvad vil kæmpe, indtil deres mål for konflikten i Ukraine er opnået.

Regeringen og partierne bag aftalen om en fødevarecheck er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal modtage fødevarechecken.

Lærlingene var i første omgang udeladt fra aftalen om en fødevarecheck, som blev indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) siger tirsdag i en pressemeddelelse:

– Vi er glade for også at kunne give et tilskud til de lærlinge, som har svært ved at få råd til de stigende fødevarepriser.

– Det har været et klart ønske i høringssvarene, og det er helt rimeligt, at vi ligestiller dem med andre grupper under uddannelse.

Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet, for at udbetalingen kan ske fra maj.

Lovforslaget førstebehandles tirsdag i Folketingssalen og skal til afstemning allerede på torsdag.

Novo Nordisk har tirsdag fremlagt data fra et studie af et vægttabsmiddel, som selskabet er ved at udvikle med det kinesiske selskab United Biotechnology.

I studiet tabte deltagere op til 19,7 procent af deres kropsvægt i løbet af 24 uger.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Der er tale om et fase 2-studie af midlet UBT251. Studiet er lavet i Kina.

I fase 2-studier testes et lægemiddel i en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.

Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en endnu større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger. Denne fase kaldes fase 3.

Efter vellykkede fase 3-studier kan man søge om at få godkendt et lægemiddel til salg.

Vægttabsmidlet UBT251 er en såkaldt triple agonist, som virker ved at aktivere tre forskellige receptorer.

I marts 2025 indgik Novo Nordisk og United Biotechnology en aftale, som giver det danske medicinalselskab rettighederne til at udvikle, producere og sælge UBT251.

Det kinesiske selskab beholdt dog rettighederne til midlet i Kina, Hongkong, Macao og Taiwan.

Dengang lød det, at Novo Nordisk betalte 200 millioner dollar for rettighederne.

UBT251 er sammen med midler som Cagrisema og Zenagamtid, som tidligere blev kaldt amycretin, nogle af de midler, Novo Nordisk satser på, når selskabets patenter på semaglutid udløber.

Semaglutid er det aktive stof i vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic.

Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i AL Sydbank med særligt fokus på blandt andet medicinalindustrien, peger på, at investorerne lige nu især håber på, at Zenagamtid vil skabe værdi for Novo Nordisk.

Men UBT251 er også et skud på mål, når det kommer til at udvikle et middel, som i fremtiden kan adressere et behov i markedet.

– Med de data man har offentliggjort i dag, så synes jeg faktisk, det er mere end godkendt, siger Søren Løntoft Hansen.

Analytikeren peger på, at Eli Lilly også er ved at udvikle en triple agonist, som har vist et lavere vægttab.

Der er tale om midlet retatrutid, som i et fase 2-studie har vist et vægttab på 17,5 procent over 24 uger.

Søren Løntoft Hansen understreger dog, at man skal være meget varsom med at sammenligne forskellige studier.

Novo Nordisk offentliggjorde mandag data fra et studie, der sammenligner Cagrisema med Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.

Her gav Cagrisema et vægttab på 23 procent over 84 uger, mens det konkurrerende lægemiddel gav et vægttab på 25,5 procent over samme periode.

Det sendte Novo Nordisks aktiekurs ned, og da børsen lukkede, var aktien faldet med 16,5 procent.

Ifølge Søren Løntoft Hansen viser kursfaldet, at investorernes usikkerhed i forhold til Cagrisemas potentiale er vokset.

– Der er ikke noget af det, som er meldt ud, som peger i retning af et middel, som giver noget, som ikke allerede er på markedet, siger han og påpeger, at det kan komme i forbindelse med kommende studier.

Usikkerheden omkring Cagrisema er samtidig med til at øge presset på andre kandidater som Zenagamtid og UBT251.

Der kommer ikke til at være så frygteligt mange penge tilbage i statskassen om nogle år, fremgår det af regeringens økonomiske 2035-plan.

I hvert fald hvis regeringens planlagte og omfattende investeringer i blandt andet forsvar og momsnedsættelse føres ud i livet.

Det fremgår af planen, som præsenteres tirsdag i Finansministeriet, at der kommer til at være 36 milliarder kroner tilbage i frie midler i 2030. Resten af det ellers hastigt voksende råderum bliver brugt rub og stub med regeringens plan.

– Vi må også være ærlige at sige, at når vi har gjort det, er der ikke plads til alle mulige og umulige ting, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Forsvaret er den helt store udgift i den mellemsigtede økonomiske plan.

Med afsættelsen af 3,8 milliarder kroner til Ukrainefonden i år, vil Danmark opfylde Nato-målet med at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på rene forsvarsudgifter i år.

Regeringen planlægger ikke at gøre det i årene 2027-2029, men vil igen nå de 3,5 procent fra 2030 og frem.

Der bliver også afsat milliarder af kroner til en endnu uspecificeret nedsættelse af momsen.

– Når vi har gjort det, så er vi også nået der, hvor det begynder at ligne en tom gryde. Der er lidt tilbage. Vi kan se bunden, siger Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fremfører, at dansk økonomi er stærk på grund af den rekordhøje beskæftigelse.

Lose vil have flere økonomiske reformer og indsatser for at øge konkurrencekraften.

– Men det er vigtigt at sige, at pengetræet ikke vokser ind i himlen, og arbejdet kommer ikke dumpende ned fra himlen, siger hun.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har siddet i regering sammen siden 2022. Der skal senest afholdes folketingsvalg med udgangen af oktober i år.

En 32-årig mand er sigtet for grov vold mod en baby på syv måneder. Barnet, der søndag blev indlagt på hospitalet med livstruende skader, er tirsdag i kritisk tilstand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Mandag rykkede politiet ud til en adresse på Brogade i den sønderjyske by Bredebro, hvor der blev foretaget tekniske undersøgelser i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). Der blev også talt med mulige vidner.

Undersøgelserne på stedet fortsætter tirsdag.

Den 32-årige mand blev sigtet og afhørt til sagen mandag aften, men han fremstilles ikke i grundlovsforhør, skriver politiet. Det er blevet vurderet, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling.

Politiets efterforskning pågår, og blandt andet forsøger politiet at klarlægge, hvordan barnets skader er opstået.

Det er ikke uddybet, hvilke skader babyen har.

Politikredsen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt der er en familiær relation mellem manden og babyen, eller hvordan politiet blev opmærksom på sagen.

Det er af hensyn til efterforskningen, fremgår det.

Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

Novo Nordisk fortsætter tirsdag nedturen på børsen.

Efter omkring 45 minutters handel falder kursen med over tre procent.

Mandag faldt aktien 16,5 procent til den laveste lukkekurs siden juni 2021.

Det skete, efter at selskabet offentliggjorde data fra et studie, der sammenligner Novos vægttabshåb Cagrisema med et konkurrerende middel udviklet af Eli Lilly.

Studiet viser et vægttab på 23 procent over 84 uger ved behandling med Cagrisema.

Til sammenligning tabte deltagere i forsøget sig 25,5 procent over samme antal uger ved behandling med tirzepatid, som er det aktive stof i Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.

Dermed har studiet ikke nået sit endemål, som var at påvise, at Cagrisema ikke gav et lavere vægttab end tirzepatid.

Mandag lød det fra Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, at han stadig tror på, at Cagrisema kan blive det bedste vægttabsmiddel på markedet.

– Når Cagrisema kommer på markedet i begyndelsen af næste år som det første amylin-baserede produkt, vil det have den bedste vægttabseffekt af alle produkter på markedet på det tidspunkt, sagde han på et opkald med analytikere og investorer ifølge Finans.

Forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk Martin Holst Lange forklarede mandag ifølge mediet Finans, at studiets design kan have givet Eli Lillys middel en fordel.

Studiet var et såkaldt open label-studie, hvor læger og patienter ved, hvilket middel de får.

Ifølge Martin Holst Lange kan det, at lægerne havde et forhåndskendskab til Zepbound have gjort dem mere tilbøjelige til at gå op i dosis for at få en større effekt.

På et pressemøde mandag eftermiddag gentog han, at Novo Nordisk ikke mener, at man har set det fulde vægttabspotentiale for Cagrisema.

Det vil blive afdækket, når der kommer data fra kommende studier over længere tid og med højere dosis, lød det.

Det var i juni 2021, at Novo Nordisk fik godkendt vægttabsmidlet Wegovy i USA. Dermed har mandagens kursfald ædt resterne af den kursmedvind, som udrulningen af Wegovy har givet Novo Nordisk.

To køer er fundet døde på Grantoftegaard ved Ballerup, og formodningen er, at de er druknet i det våde tøvejr.

Det fortæller direktør Maria Pagels.

– Vi har en stærk formodning om, at det er vejret, der er skyld i ulykken. Det er et område, der ikke normalt står under vand på den måde. Men det er også usædvanligt vejr, siger hun.

Landet over har tøvejr og regn afløst en længere periode med frost og sne, og det betyder mange steder store vandmængder.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har advaret om, at smeltevandet fra den sne, der ligger og smelter, kan skabe lokale udfordringer.

Vandet kan hobe sig op i lavninger og andre udsatte områder.

De to døde køer var af racen galloway. Dem har Grantoftegaard omkring 50 af, fortæller direktør Maria Pagels.

– Vi havde en dyrlæge ude for få uger siden for at tilse køerne netop på grund af det hårde vejr, og her var der ingen tegn på sygdom eller mistrivsel. Så vi tilskriver det det usædvanlige vejr, siger hun.

Folkene fra Grantoftegaard, som er et socialøkologisk landbrug, skal senere tirsdag mødes med fagfolk fra Ballerup Kommune og se på området.

– Vi vil gøre alt for at være sikre på årsagen og på, om der er noget, vi kan gøre anderledes, siger direktøren.

I det forgangne år har flere børn og unge benyttet sig af rådgivning fra foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Det viser nye tal fra foreningen.

I alt var der 8012 registrerede rådgivninger. Det er en stigning på 19 procent fra 2024.

Stigningen ligner tendensen fra de seneste fem år, hvor antallet af rådgivninger er steget år for år.

En fjerdedel af alle rådgivningerne var til unge børn, på mellem 10 og 15 år.

Det tal er dog oppe på 50 procent i de tilfælde, hvor forældre eller andre pårørende kontakter rådgivningslinjen på vegne af andre.

– Vi ser børn, som alt for tidligt begynder at kæmpe med selvskade, kropshad og forstyrret spisning. Det siger Camilla Hersom, direktør i foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Det er dog alderen 16 til 25 år som henvender sig mest til hjælpelinjen. De står bag cirka halvdelen af alle registrerede rådgivninger.

Størstedelen af henvendelserne handler om selvskade eller anoreksi, hvor de to sammenlagt udgør 69 procent. Det viser rapporten.

– Som samfund skal vi blive langt bedre til at reagere tidligere og skabe bedre selvværd og større kropstilfredshed blandt børn og unge, fortæller Camilla Hersom.

Børn og unge bruger også hjælpelinjen til mistanke om spiseforstyrrelse. Det er et ofte stillet spørgsmål i foreningens brevkasseformat.

De unges fortrukne rådgivningsform er via chatfunktionen. Det er dog ikke alle, som får svar.

I 2025 blev der registreret 1586 ubesvarede opkald.

– Tallene viser, at børn og unge faktisk rækker ud. Det er et vigtigt første skridt. Det er vores mål at kunne svare hver eneste af dem, siger Camilla Hersom i pressemeddelelsen.

It-virksomheden Netcompany er blevet valgt som leverandør til en ny digital platform til Heathrow Lufthavn.

Det skriver Netcompany i en pressemeddelelse.

Med platformen skal alle systemer og data i realtid samles i et fælles overblik, lyder det.

André Rogaczewski, som er topchef i Netcompany, er stolt over, at Netcompany er blevet valgt som leverandør af platformen.

– Som Europas mest travle lufthavn og en central del af Storbritanniens infrastruktur har Heathrow brug for en partner og platform, der er robust, sikker og skaber fremtidig vækst, siger han i pressemeddelelsen.

Heathrow Lufthavn ligger i London og er den travleste lufthavn i Europa.

Den digitale platform hedder Airhart og er allerede i brug i andre europæiske lufthavne, skriver Netcompany. Det gælder for eksempel i København og München.

Platformen bruger kunstig intelligens til at forudsige begivenheder eller tendenser.

Den skal ifølge Netcompany være rygraden i en række af lufthavnens centrale driftsfunktioner. Det gælder for eksempel driftsplanen.

Netcompany oplyser ikke kontraktens længde eller størrelse, men skriver, at der er tale om en “mangeårig aftale”.

I december meddelte Netcompany, at selskabet skal levere en ny digital platform til den britiske told- og skattemyndighed (HMRC).

Her lød det fra topchefen, at det understregede, at Netcompanys forretning for alvor tager fat i Storbritannien.

I forbindelse med årsregnskabet for 2025 lød det, at Netcompany kan profitere på kunders øgede fokus på europæisk suverænitet.

– Vi tror fuldt og fast på, at fremtiden tilhører europæiske produkt- og platformsselskaber, som udnytter komponenter og kunstig intelligens til at levere løsninger hurtigt, pålideligt og ansvarligt, sagde André Rogaczewski i en kommentar til regnskabet.

Netcompany står bag en række kendte it-løsninger i Danmark. Det gælder blandt andet Borger.dk og Aula.

Ruslands præsident har ikke nået sine mål med invasionen af Ukraine, og han er ikke lykkedes med at nedbryde det ukrainske folk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale på fireårsdagen for den russiske invasion ifølge Reuters og BBC.

– Putin har ikke nået sine mål. Han har ikke knust det ukrainske folk. Han har ikke vundet denne krig, siger Zelenskyj.

– Vi har bevaret Ukraine, og vi vil gøre alt for at opnå fred. Og for at sikre retfærdighed, lyder det videre.

Ifølge præsidenten siger det faktum, at ukrainerne stadig kæmper imod Rusland, en del om ukrainernes modstandskraft.

– I dag markerer dagen for præcis fire år siden, hvor Putin iværksatte sit tre dage lange forsøg på at erobre Kyiv. Og dette siger en hel del om vores modstand, om hvordan Ukraine har kæmpet i al den tid, siger han.

Ruslands krig i Ukraine begyndte i 2022 blandt andet med et forsøg på – som Zelenskyj nævner – at indtage den ukrainske hovedstad.

Præsidenten bygger sine udtalelser om Ukraines modstandskraft på “millioner af mennesker, et enormt mod, utroligt hårdt arbejde, vedholdenhed og den lange vej, som Ukraine har taget siden 24. februar 2022”.

Forhandlinger mellem Ukraine og Rusland om en fredsaftale har ikke givet konkrete resultater.

Rusland har insisteret på, at Ukraine skal overgive hele Donbas – herunder 20 procent af regionen, som Rusland ikke har besat.

Men Ukraine nægter at overgive land, som tusindvis af ukrainske soldater er blevet dræbt for at forsøge at forsvare.

Til Ukraines fredsforhandlere har Zelenskyj sagt:

– Gør ikke alle disse år ligegyldige, undervurdér ikke kampen, modet, værdigheden – alt det, som Ukraine har været igennem. Vi kan ikke og vi må ikke give det væk, glemme det, forråde det.

På årsdagen for invasionen er en række vestlige ledere på besøg i Kyiv for at markere dagen – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

En 33-årig mand er død af de kvæstelser, som han på ukendt vis fik en nat i begyndelsen af februar.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvordan han kom til skade, og politiet efterforsker sagen bredt.

– Da vi ikke kender mandens præcise færden, og hvordan han er kommet til skade, hører vi fortsat meget gerne fra eventuelle vidner, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet beder alle, der har set manden mellem klokken 01 og klokken 03 onsdag 4. februar, om at kontakte politiet på telefon 114.

Borgere bedes desuden tjekke videoovervågning i bilen og på ejendomme nær Platinvej i Kolding for relevante optagelser.

Manden var iklædt mørke bukser og en mørk hættetrøje. Den 33-årige kan ses iført det mørke tøj på et billede, som politiet tidligere på måneden offentliggjorde, i håb om at vidner ville henvende sig.

Den 33-årige blev fundet alvorligt kvæstet på Platinvej i Kolding natten til den 4. februar. Han blev bragt til behandling, men det har ikke været muligt at redde hans liv. Manden døde 20. februar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag morgen ankommet i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det sker på fireårsdagen for Ruslands invasion af landet.

Statsministeriet beretter i en pressemeddelelse, at statsministeren vil markere sin støtte til Ukraines kamp.

– Ukrainerne holder nu på fjerde år stand for vores allesammens frihed. Deres mod og styrke lyser i kampen mod Putins mørke. Og de skaber håb for os, der ønsker et Europa med fred, siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også i Ukraine.

Mette Frederiksen er draget til Ukraine med flere andre vestlige ledere.

Hun er fotograferet i togvogn med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Sveriges statsminister Ulf Kristersson.

Det samme er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hendes besøg sker for at “understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp”.

– Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.

Statsminister Mette Frederiksen markerer ligeledes, at den militære støtte til Ukraine skal fortsætte.

Det skal ske for at give Ukraine den bedst mulige forhandlingsposition, når en fred med Rusland skal forhandles på plads en dag.

– Det gør vi ved at levere de våben, de har brug for, og stramme sanktionerne mod Rusland mest muligt, siger statsministeren i pressemeddelelsen.

Danmark har desuden på fireårsdagen doneret 190 millioner kroner til humanitær støtte til Ukraine.

Mette Frederiksen noterer, at den indsats ikke skal fortrænges af det militære fokus.

– Samtidig skal vi huske, at Ruslands brutalitet fortsætter andre steder end ved frontlinjen. Med drab på civile og ubarmhjertige angreb på energiforsyningen. Det ukrainske folk skal vide, at resten af Europa står sammen med dem.