Seneste nyheder

Rusland kan ikke nedlægge veto mod Ukraines optagelse i EU eller forsvarsalliancen Nato og bør ikke begrænse Ukraines militær eller hindre, at det samarbejder med tredjelande.

Det understreger lederne af den såkaldte koalition af villige i en udtalelse, der er offentliggjort af Storbritanniens regering.

– Der bør ikke lægges nogen begrænsninger på Ukraines væbnede styrker eller på dets samarbejde med tredjelande.

– Rusland kan ikke nedlægge veto mod Ukraines vej til EU eller Nato, skriver koalitionen i udtalelsen.

Koalitionen af villige består af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland. Den ledes af præsident Emmanuel Macron fra Frankrig, premierminister Keir Starmer fra Storbritannien og kansler Friedrich Merz fra Tyskland.

Landene skriver, at de er klar til at spille en aktiv rolle for at sikre Ukraines suverænitet. Det kan blandt andet ske ved at sende fredsbevarende styrker til landet, når krigen i Ukraine er afsluttet.

Muligheden for at sende fredsbevarende styrker til Ukraine blev også luftet i foråret. Her meldte blandt andre Danmark sig klar til at sende styrker til Ukraine for at opretholde freden efter en våbenhvile.

– Danmark bidrager selvfølgelig i den fase, hvor der er en våbenhvile eller egentlig fredsaftale, og der er brug for – som en del af nogle sikkerhedsgarantier – europæiske militære kapaciteter til stede i Ukraine, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) dengang.

Udtalelsen fra koalitionen af villige er offentliggjort efter et virtuelt møde mellem koalitionens ledere onsdag.

Macron, Starmer og Merz afholdt mødet i anledning af det forestående møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det finder sted fredag i Alaska.

I udtalelsen skriver de, at sanktioner mod Ruslands krigsøkonomi skal skærpes, hvis Putin ikke går med til en våbenhvile på mødet i Alaska.

De skriver også, at “internationale grænser ikke må ændres ved magt”, og at Ukraine skal have “robuste og troværdige sikkerhedsgarantier”.

Hvis mødet fredag mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, går godt, vil der hurtigt derefter blive afholdt et andet møde, som også skal involvere Volodymyr Zelenskyj.

Det siger Trump på et pressemøde ifølge Reuters.

Mødet mellem Trump og Putin finder sted i Anchorage i Alaska. Selv om det handler om Ukraine-krigen, er den ukrainske præsident ikke inviteret.

– Hvis det første møde går godt, vil der meget hurtigt være et andet møde med Putin, Zelenskyj og mig, hvis de gerne vil have mig med, siger Trump.

Det er første gang under krigen i Ukraine, at Trump og Putin mødes fysisk.

Tidligere onsdag deltog Trump i et onlinemøde med Zelenskyj og en række europæiske regeringsledere.

Mødet handlede om Ukraine-krigen, forhandlingerne om en afslutning på krigen og det forestående møde mellem Putin og Trump.

USA’s præsident er yderst tilfreds med mødet.

– Vi havde et virkelig godt opkald. Han deltog i opkaldet – Volodymyr Zelenskyj var med i opkaldet. Jeg vil give det karakteren 10, siger Trump.

Han siger desuden, at det vil få konsekvenser for Rusland, hvis landet ikke stopper krigen.

Trump uddyber ikke, hvilke konsekvenser der kan blive tale om, men han har tidligere advaret om direkte og indirekte økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis der ikke kommer et gennembrud i forhandlingerne om Ukraine-krigen.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som deltog i onlinemødet, har efterfølgende fortalt, at Trump sagde på mødet, at alle diskussioner om territorie skal involvere Ukraine.

Trump sagde derudover, at han går efter at nå en aftale om en våbenhvile, når han sidder ansigt-til-ansigt med Putin.

USA’s præsident har tidligere sagt, at der vil ske en udveksling af territorier mellem Ukraine og Rusland i forbindelse med en afslutning af krigen, men Zelenskyj har afvist at afgive land til russerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykker fortsat støtte til Ukraine efter et møde i koalitionen af lande, som har forpligtet sig på at støtte landet, som bekriges af Rusland på tredje år.

De mødtes onsdag virtuelt, forud for et fysisk møde fredag mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den russiske, Vladimir Putin.

– Værdsætter indsats for at stoppe Ruslands krig. Koordinering i dag essentiel. Ingen beslutninger om Ukraine uden Ukraine. Og ingen om Europa uden Europa. Ukrainerne skal selv kunne bestemme deres fremtid, skriver Statsministeriet på vegne af Mette Frederiksen på X.

De to topledere skal fredag diskutere en mulig våbenhvile i Ukraine, men det har vakt bekymring i Europa og Ukraine over, hvad det indebærer, fordi de risikerer at blive kørt ud på sidelinjen.

Skrækscenariet er, at USA opgiver sanktioner mod Rusland og vil være klar til at fratage europæere køb af vigtige amerikanske våben til Ukraine og indstille leverancer af vigtige efterretninger til Ukraine.

Det er før sket, hvilket ramte Ukraine hårdt på slagmarken.

Den britiske premierminister Keir Starmer er dog positiv. Han mener, at der er en reel sandsynlighed for en våbenhvile i Ukraine.

Koalitionen af lande er klar til at udsende fredsbevarende styrker i tilfælde af en våbenhvile, men de er også klar til at lægge ekstra pres på Rusland gennem yderligere sanktioner.

Selv om mødet fredag i Alaska handler om Ukraine-krigen, er den ukrainske præsident ikke inviteret.

Hvis mødet går godt, vil der hurtigt derefter blive afholdt et andet møde, som også skal involvere Volodymyr Zelenskyj.

Det siger Trump onsdag på et pressemøde.

Det er første gang under krigen i Ukraine, at Trump og Putin skal mødes fysisk.

Tidligere onsdag deltog Trump i et onlinemøde med Zelenskyj og en række europæiske regeringsledere – dog ikke Danmark.

Den Internationale Straffedomstol, ICC, har udstedt en arrestordre, så Putin ikke kan rejse til 125 lande. USA er dog ikke en del af straffedomstolen, og derfor kan Putin inviteres til USA for første gang siden 2015.

Grønlands Landsret har onsdag frifundet den tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen i en sag om bedrageri.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Også den tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen er blevet frifundet i sagen.

De to tiltalte var tidligere blevet kendt skyldige, da sagen kørte i Sermersooq Kredsret tilbage i januar.

Her blev de begge idømt seks måneders ubetinget anbringelse i anstalt.

Den afgørelse har de anket, og de er altså nu blevet frifundet.

I landsretten stemte to dommere for frifindelse, mens én dommer stemte imod, skriver Sermitsiaq.

Lars-Emil Johansen og Lars Møller-Sørensen var tiltalt for at have indgået en aftale, som gjorde, at der blev udbetalt i alt 730.000 kroner til den tidligere regeringschef i en periode på to år fra 2019 til 2021.

Beløbet fik Lars-Emil Johansen for konsulentarbejde, men ifølge tiltalen blev arbejdet aldrig udført.

Derfor led den grønlandske kommune Kommuneqarfik Sermersooq et tab.

2. etape af PostNord Danmark Rundt endte overraskende med en norsk vinder.

Da der skulle spurtes om sejren i Gladsaxe, var det tårnhøje norske kraftværk Søren Wærenskjold (Uno-X) hurtigst af alle.

Det var nordmandens 15. professionelle sejr i karrieren, og det var anden gang, at han vandt en etape under den danske rundtur. Han triumferede på 1. etape i 2023.

Etapefavoritten Jasper Philipsen punkterede tidligt på etapen, men den belgiske stjerne var med, da det hele skulle afgøres. Han kom dog skævt ind i spurten og måtte nøjes med en skuffende fjerdeplads.

Med en beskeden længde på 111 flade kilometer fra Rødovre til Gladsaxe var der potentielt mulighed for at få et actionpræget cykelløb, men sådan blev det aldrig.

Af forskellige årsager endte den neutrale start med at blive lidt længere end planlagt. Herefter forsøgte flere lykkeriddere at stikke af, og det lykkedes da også et udbrud på syv mand, heriblandt seks danskere, at skabe et lille hul.

Siden blev franskmanden Anton Muller sat af, så der var tale om et rent dansk udbrud. Udbryderne blev dog hele tiden holdt i kort snor, og det synes umuligt at snyde sprinterholdene på rundstrækningen i den københavnske forstad.

Cirka 2,5 kilometer før mål blev de sidste to udbrydere – Rasmus Bøgh Wallin og Matias Malmberg – indhentet, og derfor endte etapen med en forventet massespurt.

Her lykkedes det 25-årige Søren Wærenskjold at drøne først over målstregen lige foran belgieren Steffen De Schuyteneer og franskmanden Axel Zingle.

Forinden var omkring ti ryttere styrtet i en positionskamp lige før sidste omgang på rundstrækningen. Landsholdsrytterne Theodor Clemmensen og Julius Johansen var blandt de uheldige ryttere, der kyssede asfalten.

Etapens bedste dansker blev Stian Rosenlund på ottendepladsen, mens stjernen Mads Pedersen krydsede målstregen som nummer ni. Pedersen forsvarer dermed sin førertrøje.

Efter onsdagens etape sætter feltet kursen mod Fyn. Torsdag køres der en enkeltstart på 14,3 kilometer i og omkring Kerteminde.

Både med migranter er i stigende antal begyndt at sejle til spanske middelhavsøer som Mallorca og Ibiza.

Alene siden mandag er der kommet mere end 30 både med omkring 600 migranter frem til De Baleariske Øer, siger embedsmænd.

Øgruppen tæller også blandt andet Menorca og Formentera.

Ser man på hele Spanien, er den irregulære migration faldet i år.

Men det modsatte billede tegner sig på middelhavsøerne, hvor den irregulære migration er steget med 170 procent i årets første seks måneder.

Irregulær migration betyder, at migranterne rejser til et land, uden at de har fået tilladelse til indrejse.

På De Baleariske Øer drejer det sig om cirka 3000 personer i løbet af de seks måneder.

Et stort antal af dem kommer fra østafrikanske lande.

I samme periode er antallet af både blevet fordoblet. De fleste af dem stævner ud fra havne i Algeriet i Nordafrika.

Udviklingen sker på et tidspunkt, hvor myndighederne andre steder er begyndt at slå hårdere ned på de menneskesmuglere, der sejler migranter til Europa.

Det har givet anledning til, at ruten fra Algeriet bliver brugt af flere.

En af dem er 20-årige Konestory fra Sydsudan. Han betalte 2000 dollar – små 13.000 kroner – for at komme med en båd fra Algeriet.

Turen til Mallorca tog 46 timer. Der var mange bølger, maden slap op og båden kom undervejs på afveje, siger han.

– Nu er jeg glad. Jeg er ved at undersøge mulighederne for at kontakte min mor, så jeg kan fortælle hende, at jeg er kommet herhen, siger sydsudaneren.

Lokale medier på Mallorca har berettet, at nyankomne migranter i flere tilfælde bliver efterladt i parker i flere timer, før de kommer på en færge til fastlandet.

Det skyldes, at myndighederne ikke kan finde steder, hvor de kan opholde sig.

Myndighederne på de spanske øer siger, at de føler sig overladt til deres skæbne af regeringen i Madrid.

De vil have flere ressourcer til politiet og vil samtidig have regeringen til at samarbejde med Algeriet.

Reuters

En lyserød enhjørning af den oppustelige slags var onsdag eftermiddag skyld i, at det store redningsmaskineri blev iværksat i havet ud for Sønderstrand på Rømø.

En badegæst så det oppustelige dyr drive til havs i fralandsvinden, og det var i første omgang uklart, hvorvidt der havde været en person på badedyret eller ej.

– Anmelderen fortæller, at der 300-400 meter ude er en lyserød enhjørning, fortæller Erik Lindholdt fra Syd og Sønderjyllands Politi.

Da det i første omgang var uklart, hvorvidt der var tale om en drukneulykke, blev der tilkaldt en ambulance, og der blev også iværksat en søredning med assistance fra Forsvaret.

Hos Forsvarets Operationscenter fortæller den vagthavende, at søredningshelikopteren fra Flyvestation Skrydstrup blev sendt til stedet, og den bjærgede både en badering og en oppustelige enhjørning.

Anmeldelsen løb ind kort før klokken 15 onsdag.

Det stod imidlertid forholdsvis hurtigt klart, at der næppe var nogen personer i fare. Ingen var nemlig meldt savnede. Men på den anden side kunne man heller ikke udelukket, at der havde været en person på enhjørningen.

– Vi vil godt opfordre folk til, at når deres badedyr driver til havs, at de så underretter livredderne på stedet, eller at de ringer direkte ind til os, siger Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

– På den måde kan vi undgå at sætte det helt store i værk, lyder det fra vagtchefen.

Vagtchefen oplyser onsdag klokken 16.30, at man har været i kontakt med enhjørningens ejer og dermed har fået vished for, at der ikke er nogen personer i fare.

USA’s præsident, Donald Trump, går efter en aftale om en våbenhvile i Ukraine under det kommende møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Og så skal alle spørgsmål om territorie drøftes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved forhandlingsbordet.

Det sagde Trump på et onlinemøde med Zelenskyj og andre europæiske stats- og regeringsledere onsdag eftermiddag, fortæller Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter mødet ifølge Reuters.

– Territoriale anliggender vedrørende Ukraine kan og vil kun blive forhandlet af den ukrainske præsident, siger Macron.

– Det amerikanske ønske er at opnå en våbenhvile, fortsætter han.

Trump har tidligere sagt, at der vil ske en udveksling af territorier mellem Ukraine og Rusland i en aftale om krigen i Ukraine.

Men Zelenskyj har gentagne gang afvist, at Ukraine vil afgive land til Rusland.

På et fælles pressemøde med Tysklands kansler, Friedrich Merz, siger Zelenskyj, at der bør afholdes et møde med både Trump, Putin og Zelenskyj, og at der ikke er nogen reelle forhandlinger uden Ukraine.

Samtidig siger Ukraines præsident, at han håber, at en våbenhvile i krigen med Rusland vil være det primære emne på det kommende topmøde mellem præsidenterne for Rusland og USA.

Men Zelenskyj stoler ikke på Putin.

– Jeg fortalte USA’s præsident og alle vores europæiske kolleger, at Putin bluffer, siger Zelenskyj.

– Han forsøger at lægge pres langs hele den ukrainske frontlinje før mødet i Alaska. Rusland forsøger at vise, at det kan besætte alle dele af Ukraine.

Tysklands forbundskansler siger på pressemødet, at Ukraine er forberedt på at diskutere spørgsmål vedrørende territorie, men at en “retlig anerkendelse af russisk besættelse ikke er op til debat”.

Merz understreger, at Trump har opbakning fra de europæiske lande, hvis han arbejder for fred i Ukraine.

– Hvis USA nu arbejder for en fred i Ukraine, der værner om europæiske og ukrainske interesser, kan han regne med vores fulde støtte i disse bestræbelser, siger Merz på pressemødet.

Rusland har besat store dele af de østukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson foruden Krim-halvøen.

Det russiske styre hævder at have annekteret de fem regioner og dermed indlemmet dem i Rusland, hvilket ikke er anerkendt af Ukraine eller Vesten.

Rusland har tidligere krævet, at Krim-halvøen og de østukrainske regioner bliver anerkendt som russiske i en kommende fredsaftale med Ukraine.

Mødet mellem Putin og Trump finder sted fredag. Det afholdes i den amerikanske delstat Alaska. Zelenskyj deltager ikke i mødet.

På onlinemødet onsdag eftermiddag deltog også Natos generalsekretær, Mark Rutte, som kalder det et godt møde.

Bolden ligger nu på Putins banehalvdel i forhandlingerne om Ukraine-krigen, lyder det fra Rutte ifølge Reuters.

SF fokuserer ikke på posten som overborgmester i København.

Sådan lyder det fra spidskandidat og sundheds- og omsorgsborgmester i København Sisse Marie Welling (SF) i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Rørvig onsdag.

– Vi kommer ikke til at sætte navn på en overborgmesterkandidat eller sige, om vi går efter posten eller ej i dag, siger hun.

Hun er med otte år som borgmester en af de mest erfarne. Partiet fik et rigtig godt valg til EU-Parlamentet og står godt i målingerne forud for kommunal- og regionalvalget, som finder sted om under 100 dage.

For nu holder hun snakken til det, som SF går til valg på.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er også spidskandidat og har meldt ud, at det vigtigste ikke er at få posten som overborgmester, selv om Enhedslisten er det største parti.

Det vigtigste er, at Socialdemokratiet ikke får den. Det kan give en åbning til Sisse Marie Welling, som er udråbt som en af favoritterne ifølge iagttagere.

Spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet har tidligere sagt til DR-podcasten “Magten”, at hun ikke vil pege på en anden politiker fra et andet parti til overborgmesterposten.

Sisse Marie Welling vil ikke komme ind på, hvem hun ser et samarbejde med, men nævner, at hun og SF har haft et godt samarbejde med Enhedslisten og Alternativet.

– Vi har ikke sagt, at der er nogen, vi ikke vil samarbejde med. Vores drømmescenarie er, at hele venstrefløjen kan finde ud af at samarbejde, siger Sisse Marie Welling med henvisning til Socialdemokratiet.

Hendes partiformand, Pia Olsen Dyhr, er ikke bleg for at tale lige ud.

– Det er forkert af Socialdemokratiet at melde ud, at man ikke vil samarbejde på rådhuset, det, synes jeg, er en dårlig idé, siger hun i et opfølgende interview efter pressemødet på partiets sommergruppemøde.

Partiformanden vil heller ikke sætte ord på, om SF stiller med en kandidat til overborgmesterposten.

Ida Auken, der er folketingsmedlem og hovedstadsordfører for Socialdemokratiet, kalder det “fedtspilleri”, at SF endnu ikke har meldt sig på banen til overborgmesterposten i København.

– Det er fordi, de ved, at der følger en masse rigtig svære spørgsmål og prioriteringer med. Så er det måske lettere at lade være at sige, at man er klar til det, siger Ida Auken og fortsætter:

– I Socialdemokratiet har vi været vant til at sidde med det endelige ansvar, få tingene til at hænge sammen og lave svære prioriteringer. Det er det, som SF slipper fuldstændigt for, når de ikke melder sig på banen som overborgmesterparti.

Sisse Marie Welling har været en del af Københavns Borgerrepræsentation siden januar 2010, og den 35-årige er blandt de mest erfarne politikere.

Hun har blandt andet forhandlet en sundhedsaftale på kommunernes vegne.

Pia Olsen Dyhr fremhæver dog, at det er op til vælgerne, hvem de vil have som overborgmester, og så afhænger meget af lokale forhold og en god konstituering, som kan vende op og ned på meget, når magten skal forhandles.

På spørgsmålet om at politik netop er kompromisser, og at det vel er fair at sige, hvad man går efter, svarer Pia Olsen Dyhr:

– Hvis du stemmer på en SF’er, så stemmer du på en, der prioriterer velfærd og klima højt ude i kommunerne. Det er det, du stemmer på.

– Vi har ikke kongevalg i Danmark, hvor nogen skal være særlig ophøjet. Vi stemmer på partierne, det er det, der er den demokratisk proces, og så må man forhandle efterfølgende.

Københavns Politi har i sagen om et drab i Tingbjerg fundet en elcykel, hvis ejer nu efterlyses.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Drabsmanden kørte på cyklen til og fra gerningsstedet i den københavnske bydel, hvor han den 20. juli skød og dræbte en 32-årig mand, skriver politiet. To yderligere mænd blev såret.

Der er tale om en elcykel af mærket Moustache Friday 28.

Politiet mener, at den var stjålet.

– Gerningsmanden eller dem, der hjalp ham, har formentlig stjålet cyklen i tiden op til drabet.

– Derfor har vi ingen formodninger om, at ejeren har noget med selve sagen at gøre, men vedkommende kan have oplysninger af væsentlig betydning for efterforskningen og må meget gerne tage kontakt til os, siger politikommissær Michael Klausen i pressemeddelelsen.

Skyderiet den 20. juli skete på Ruten.

Efterfølgende er ni mænd i alderen 21 til 38 år blevet anholdt og sigtet for medvirken, hvoraf seks er blevet varetægtsfængslet.

Politiet har dog ikke fundet gerningsmanden.

Han beskrives som mellem 170 og 180 centimeter høj og iført sort tøj og en hættetrøje. Muligvis havde han en bandana eller halsedisse trukket op foran ansigtet.

2025 bliver med undtagelse af 2022 det bedste år for solenergi nogensinde.

Det viser tal, som Solcelleforeningen har trukket hos Energistyrelsen.

Ved begyndelsen af august er der blevet tilsluttet 747 megawatt solkapacitet i 2025.

Det er allerede nu den næsthøjeste tilslutning inden for et kalenderår – kun overgået af 2022, hvor der blev tilsluttet godt 1,35 gigawatt.

Udviklingen skyldes særligt opførelse af nye, store markanlæg med solceller, der udgør 650 ud af de 747 megawatt, skriver GridTech.

Til sammenligning blev der i 2016 og 2017 tilført henholdsvis 65 og 63 megawatt solkraft.

Det gode år for solenergien kommer efter to års stagnering af udbygningen i 2023 og 2024.

Stagneringen kan skyldes de nye regler for opstillingen af solceller, der trådte i kraft 1. januar 2023, mener markedsreguleringschef hos European Energy Mathias Aarup Berg.

Her besluttede et flertal i Folketinget, at producenterne skulle betale en større del af de udgifter, der er forbundet med produktionen af solcelleanlæg.

– Vores vurdering er, at udviklingen er stagneret, efter der blevet lavet om på reglerne for tilslutningen. En betragtelig del af omkostninger gik fra at staten betalte til, at producenten skulle betale. Det havde en stor effekt.

Hos Danske Solcelleforening er man glad for, at 2025 har været et godt år for solenergi.

– Det er den vej, vi skal. Det er vigtigt at sørge for udbygningen af solenergi, hvis vi skal leve op til de mål, som politikerne sætter, siger Flemming Kristensen, der er formand for foreningen.

– Regelændringerne i 2023 skabte nervøsitet, som markedet nu er ved at tilpasse sig til. Og så er der blevet effektiviseret i branchen, tilføjer han.

Per 31. marts i 2025 er der registreret 159.565 solcelleanlæg i Danmark. Det svarer til cirka 4,2 gigawatt, skriver Energistyrelsen.

Hvis fredagens møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke “går godt”, kan amerikanske sanktioner eller sekundære toldafgifter mod landet blive udvidet.

Sådan lyder meldingen fra USA’s finansminister, Scott Bessent, i et interview med Bloomberg tv ifølge Reuters.

Her understreger finansministeren ligeledes, at europæerne skal gå sammen med USA om eventuelle yderligere sanktioner og hjælpe med at øge presset på Rusland.

Trump har tidligere truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden fredag i sidste uge gik med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Efter deadlinen passerede, varslede Trump en yderligere amerikansk importtold på 25 procent på varer fra Indien. I forvejen havde Trump lagt 25 procent told på indiske varer.

Årsagen til den øgede told er ifølge Trump, at Indien “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Trump selv har tidligere beskrevet fredagens møde med Putin som en slags “føle-sig-frem”-session uden de store forventninger til, hvordan det vil gå, og tirsdag beskrev Det Hvide Hus det som en “lyttesession”, skriver det amerikanske medie CNN.

Den amerikanske præsident har tidligere haft flere telefonsamtaler med Putin, og i et interview med en amerikansk radiostation tirsdag blev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, spurgt om, hvorfor disse ikke havde været nok til at klarlægge Putins intentioner.

– Præsidenten har det sådan: Hør her, jeg er nødt til at se den her fyr i øjnene. Jeg skal se ham ansigt til ansigt. Jeg skal høre ham én-til-én. Jeg skal vurdere ham ved at se på ham, sagde Rubio under interviewet ifølge CNN.

De to statsoverhoveder skal ifølge amerikanske medier mødes på militærbasen Elmendorf-Richardson i Anchorage i delstaten Alaska fredag.

For første gang skal en ikkesvensker stå i spidsen for Ingka Group, som ejer størstedelen af verdens Ikea-butikker.

Selskabet har onsdag annonceret, at spanieren Juvencio Maetzu skal overtage posten som administrerende direktør efter svenske Jesper Brodin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

57-årige Juvencio Maetzu har været viceadministrerende direktør og økonomichef i Ingka Group siden 2018. Han startede i Ikea tilbage i 2001.

– Jeg er fast besluttet på at få Ikea til at vokse og virkelig være relevant for mange flere millioner forbrugere rundt om i verden, siger den nyudpegede topchef til Reuters.

Han tiltræder 5. november.

Jesper Brodin, som har været administrerende direktør i Ingka Group i otte år, bliver i virksomheden i en overgangsperiode indtil slutningen af februar.

Grovvarekoncernen DLG forventer, at årets høst bliver endnu bedre end hidtil antaget.

Lige som tidligere vil DLG aftage omkring halvdelen af de afgrøder, som danske landmænd indleverer.

Tidligere forventede DLG at få indleveret under to millioner ton afgrøder fra landmændene. Nu lyder forventningen på over to millioner ton afgrøder.

Det skriver DLG i en pressemeddelelse.

– Det har vitterligt væltet ind med korn de seneste dage, siger Mogens Frederiksen, som er vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG, i pressemeddelelsen.

Han siger videre, at DLG hele tiden har forventet at årets høst ville være over middel. Men nu lader det til, at den bliver “et godt stykke” over middel.

– Overordnet set, så er det indtil nu gået rigtig godt med høsten. Efter to år med et resultat under middel, så ser det ud til, at vi får et rigtigt godt år i år, siger Mogens Frederiksen i meddelelsen.

DLG oplyser, at den samlede danske høst endte på 7,1 million ton i 2023 og 7,6 millioner ton i 2024. I et “normalt” år høster danske landmænd ifølge DLG over 9 millioner ton.

Høsten i Danmark bliver påvirket meget af vejrforhold. Selv om der har været dage med voldsom regn i løbet af juli, lader det altså ikke til at have påvirket afgrøderne negativt.

For en uge siden meddelte DLG, at vejret så ud til at ændre sig til “godt høstvejr”. Det skete efter en uge med ustadigt vejr, hvor det normalt er mere vanskeligt for landmænd at høste.

DLG oplyser onsdag, at den danske høst samlet set er over halvt i hus nu. Alene mandag blev der indleveret 130.000 ton afgrøder på koncernens lokationer rundt i landet.

Samtidig peger vejrudsigten for de næste dage på yderligere travlhed, lyder det fra Anders Jeppesen Jensen,som er chef for DLG’s danske landbrugsafdeling.

– De fleste afgrøder er modne og klar til høst, og vi forventer, at landmændene kommer rigtig langt den næste uge, hvis vejret holder tørt, siger han i pressemeddelelsen.

Prorussiske hackere formodes at stå bag et cyberangreb mod et dæmningsanlæg i den norske by Bremanger i april.

Sådan lyder det onsdag fra chefen for den norske sikkerhedstjeneste, PST, Beate Gangås, skriver den norske avis VG.

Under angrebet tog hackere kontrol over anlæggets styresystem, der kontrollerer vandstrømmen.

Ventilerne stod helt åbne i fire timer, hvilket fik vandet i dæmningen til at fosse ud. Ifølge VG løb der næsten 500 liter vand ud i sekundet.

Efterfølgende har PST og Den Nationale Kriminaltjeneste i Norge – også kaldet Kripos – undersøgt hændelsen.

Nu peger Beate Gangås på, at det er Rusland, der står bag angrebet.

– Formålet med denne type aktioner er at få indflydelse, samt for at skabe frygt eller uro i landets befolkning. Vores russiske nabo er blevet farligere, siger hun ifølge VG.

Ifølge hende er der stor sandsynlighed for, at Rusland vil udføre flere aktioner mod andre mål i Europa.

En dreng på 14 år mistede sidste år livet, da han en mørk aften blev kørt ned, mens han sammen med en jævnaldrende gik på Nollundvej ved Grindsted.

Bilisten, som påkørte drengen, er en 76-årig mand, som onsdag fik sin sag for Retten i Kolding. Her blev han fundet skyldig i uagtsomt manddrab og idømt ti dages betinget fængsel.

Det skriver JydskeVestkysten.

Desuden frakendes den ældre mand førerretten i seks måneder, og han skal betale 45.000 kroner til den 14-årige drengs efterladte.

Ulykken fandt sted sent om aftenen 18. september sidste år, da de to drenge kom gående ad Nollundvej i den forkerte side af vejen – altså i samme retning, som bilerne kører.

Den 76-årige mand kom kørende i samme retning, da han påkørte den ene 14-årige.

Drengen blev fløjet til behandling på hospitalet og afgik den efterfølgende dag ved døden.

Den ældre mand fortsatte videre fra stedet, og ifølge JydskeVestkysten forklarede han i retten, at han ikke vidste, at han havde påkørt en person.

Han troede, at han havde påkørt et dyr. Nogle timer efter ulykken henvendte den ældre mand sig selv til politiet.

Sydøstjyllands Politi oplyste efter ulykken, at det omfattede påkørslen som en tragisk ulykke.

– Politiet mistænker ikke, at den 75-årige (i dag 76-årige, red.) har været påvirket i forbindelse med påkørslen, og vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke, lød det fra vicepolitiinspektør Stig Simonsen dagen efter påkørslen.

Manden har ifølge JydskeVestkysten modtaget dommen.

Fem udenlandske mænd, der er tiltalt for at have opsamlet 578 kilo kokain i farvandet ud for Langeland, kræves straffet med mellem 17 og 20 års fængsel.

Det er kravet fra anklagerfuldmægtig Tobias Baadsgaard onsdag i Retten i Svendborg.

Anklageren nævner, at de 578 kilo kokain er det hidtil største enkeltstående beslag af narko i forbindelse med en anholdelsesaktion herhjemme.

Lange fængselsstraffe er ifølge anklageren påkrævet for at sende et signal til de kriminelle netværk, der organiserer smuglingen.

– Vi bliver nødt til at se, hvor vidtrækkende konsekvenser det har, hvis Danmark bliver en regulær narkolosseplads for organisationer, der dumper narko.

– Derfor må vi som samfund trække hårdt i bremsen, når kriminalitet, vi troede os fri for, sker i vores indre farvande, siger Tobias Baadsgaard.

Det var 24. august sidste år, at seks mænd fra Albanien, Kosovo og England blev anholdt.

Det skete, efter at National Enhed for Særlig Kriminalitet og Fyns Politi havde foretaget overvågning fra luften.

Optagelser afspillet i retten viser, at en speedbåd sejler i kølvandet på containerskibet “Cool Explorer” ud for Langelands kyster.

Kokain, der var pakket ind i vandtætte poser, blev ifølge anklagemyndigheden kastet over bord fra containerskibet og efterfølgende samlet op af speedbåden.

Narkoen blev ifølge anklagemyndigheden efterfølgende sejlet i land ved Lohals Camping.

Politiet iværksatte en vejspærring på den eneste vej, der fører væk fra Langeland, og aktionen førte til anholdelse af seks mænd.

En af dem, en 27-årig mand fra Albanien, tilstod i december sin rolle i sagen og blev idømt 15 års fængsel.

To af de tiltalte har ifølge anklagemyndigheden to gange tidligere samlet kokain op i farvandet ud for Langeland og Fyn.

Det var ifølge anklagemyndigheden i april og juli sidste år, hvor der hver gang blev opsamlet mindst 120 kilo kokain.

De tiltalte, der er i alderen fra 25 til 45 år, forholder sig lidt forskelligt til anklagen.

To har erkendt, at de var i Danmark for at opsamle det, de troede var hash.

En har erkendt, at han godt vidste, at han skulle opsamle kokain, men at han ikke vidste, hvor stor en mængde, før han stod på stranden.

Endelig har en af mændene forklaret, at han var i Danmark for at undersøge mulighederne for muslingefiskeri.

Han mener, at anklagemyndighedens beviser er fabrikerede.

Der ventes at falde dom i sagen 2. oktober.

Estland har onsdag udvist en russisk diplomat.

Det oplyser Estlands udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Den udviste diplomat er førstesekretær på den russiske ambassade i landet.

– Den pågældende diplomat har været direkte og aktivt involveret i undergravning af Estlands forfatningsmæssige orden og retssystem, siger den estiske udenrigsminister, Margus Tsahkna, i pressemeddelelsen.

Udenrigsministeren oplyser desuden, at diplomaten har været involveret i at “splitte det estiske samfund, medvirke til forbrydelser mod staten, herunder flere overtrædelser relateret til sanktioner”.

En borger i Estland er desuden blevet anholdt for at udføre de ovenstående forbrydelser, meddeler udenrigsministeriet.

– Den russiske ambassades vedvarende indblanding i Republikken Estlands indre anliggender må ophøre. Ved at udvise diplomaten viser vi, at Estland ikke vil acceptere handlinger, der er iscenesat og organiseret af en fremmed stat på vores territorium, siger Tsahkna.

Alexej Fadejev, en talsperson for det russiske udenrigsministerium, kalder onsdag udvisningen for en “fjendtlig handling, som vil medføre et modsvar fra Moskva”, skriver Reuters.

Hvad modsvaret mere præcist vil indebære, er endnu uvist.

Spændingerne mellem Estland og Rusland er tiltaget siden starten på krigen i Ukraine.

I sidste måned indkaldte det estiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP den russiske chargé d’affaires, da Estland mente, at et russisk grænsevagtskib havde krænket landets søgrænse.

Siden starten af 2023 har Rusland ikke haft en ambassadør i Estland, efter at landet udviste Moskvas udsending som led i en gengældelsesaktion.

Forinden havde Rusland nemlig beordret den estiske ambassadør til at forlade Moskva.

Det skete ifølge Rusland med henvisning til, at Estlands regering er “totalt russofobisk”.

Nikolaj Steffenauer er ikke længere på kandidatlisten for Liberal Alliance til kommunalvalget 18. november i Kolding Kommune. Han var ellers partiets spidskandidat.

Det er partitoppen, som har sløjfet Steffenauer med kun lidt over tre måneder til valget. Årsagen gives ikke.

Det skriver TV Syd, Fredericia Dagblad og JydskeVestkysten.

Steffenauer er også fjernet som kandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark 18. november.

Ifølge medierne har LA i en pressemeddelelse meldt ud, at Steffenauer ikke længere er spidskandidat, og at det er partiets forretningsudvalg på Christiansborg, som har besluttet det. I forretningsudvalget sidder blandt andre partileder Alex Vanopslagh.

Steffenauer er erstattet som spidskandidat af byrådsmedlem i kommunen Gitte Grønbæk, som tidligere på året er skiftet fra De Konservative til LA.

Den nuværende organisationsformand, Jakob Rixen, siger til Fredericia Dagblad, at han ikke kan udtale sig så meget om sagen, da det er en personsag. Han kan dog afkræfte, at Steffenauer er smidt på porten på grund af en MeToo-sag.

Adspurgt om det er grundet en “økonomisk sag”, svarer Rixen:

– Jeg kan afkræfte, at det har med MeToo at gøre.

Til JydskeVestkysten skriver Steffenauer i en sms, at der ikke er nogen sag om ham, hvad angår “MeToo, økonomi eller andre uregelmæssigheder”. Han tilføjer dog, at han har fået kritik for manglende dokumentation for kørsel til hovedbestyrelsesmøder.

Ifølge Rixen traf forretningsudvalget beslutningen torsdag i sidste uge, og lørdag fik Steffenauer beskeden, skriver Fredericia Dagblad.

Borgmester i Kolding er i øjeblikket den konservative Knud Erik Langhoff, men han genopstiller ikke som borgmester.

Han blev borgmester til manges overraskelse efter valget i 2021, selv om de tidligere folketingsmedlemmer Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF) blev anset som favoritter til at indtage posten efter afgående Jørn Pedersen (V).

Men de to prominente politikere stirrede sig blinde på hinanden, og til sidst fik Knud Erik Langhoff et flertal bag sig.

Ifølge mediet Socialmonitor har en del kommuner anbragt børn og unge hos medarbejdere i kommunernes egen børne- og familieafdeling.

Det viser en undersøgelse, som bestyrelsesformanden for organisationen HeartWorker, Morten Von Enoch, har foretaget blandt landets 98 kommuner, og hvor 57 kommuner har svaret.

19 kommuner angiver, at de har børn eller unge anbragt hos kommunalt ansatte. 7 af de 19 kommuner svarer, at de har børn eller unge anbragt hos medarbejdere i børne- og familieafdelingen, som typisk står for anbringelserne.

Det kan skabe et habilitetsproblem, vurderer professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage.

– Min vurdering vil være, at der i mange tilfælde vil være tale om inhabilitet, hvis en ansat i familieafdelingen får et barn anbragt, som samme afdeling har haft ansvaret for at anbringe, siger han til Socialmonitor.

Frederik Waage understreger, at det er svært at sige med sikkerhed, om anbringelserne er i strid med regler eller lovgivning.

Det skyldes, at kommunerne indretter sig på forskellige måder i forhold til, hvem der står for kommunernes anbringelser.

Ifølge Frederik Waage kan forvaltningslovens regler om habilitet dog komme i vejen for at anbringe et barn hos en medarbejder i det kontor, som også har ansvaret for at iværksætte anbringelsen.