Seneste nyheder

Filmen “Herkules falder”, der har fået omtale på grund af en strid mellem instruktør Christian Holten Bonke og hovedrolleindehaver Dar Salim, får overvejende positive anmeldelser.

Både Soundvenue, Berlingske og Politiken har i deres anmeldelser næsten lige så stort fokus på konflikten som på filmens indhold i sig selv.

I striden har Salim og Bonke inddraget både deres respektive brancheforeninger og advokater.

Bonke har beskyldt Salim for at agere en form for “medinstruktør på set” og “kontinuerligt at nedbryde ham psykisk”.

Salim fastholder omvendt, at Bonke, der med “Herkules falder” instruerer en spillefilm for første gang, ikke magtede opgaven som instruktør. Det er blevet bekræftet af flere andre på filmsettet.

Striden har dog ikke påvirket Soundvenues anmeldelse af filmen. Mediet roser Salim for en fantastisk præstation og Bonke for at “indfange en naturlig og troværdig rytme” i autentiske scener, der er optaget på Natur Retreat for Veteraner.

– Konflikten har smittet af på foromtalen, men det kommer heldigvis ikke til udtryk i selve filmen, der langt hen ad vejen fungerer som et nuanceret, veltempereret og nedtonet persondrama om en ptsd-ramt krigsveteran, der kæmper med sig selv og sine sociale fællesskaber, lyder det.

Filmen får ros af alle medierne for at tage emnet om ptsd-ramte veteraner op.

Berlingske kvitterer med fire ud af seks stjerner. Avisen mener, at filmen er god, men at flere elementer ikke bliver helt forløst, heriblandt hovedpersonen Youssefs forhold til sin kone og søn.

Filmen, der er “en film til tiden”, burde måske have været en dokumentarfilm, som Bonke også har erfaring med fra tidligere, skriver avisen.

Men det er ikke Salims skyld, skriver Berlingske.

– Han er decideret fremragende, når han går rundt som en håndgranat med splitten trukket, dirrende af aggression, som han ikke rigtig ved, hvor han skal rette hen.

Politiken er mere kritisk og giver tre ud af seks hjerter. Hverken Bonke, Salim eller det øvrige cast løfter opgaven specielt godt. Der mangler dybde i portrætterne, og skuespillerne får ikke greb i deres karakterer.

– “Herkules falder” misser muligheden for at blive et rystende og stærkt danmarksportræt. Men i forsøget får den trods alt en fortælling frem, som er værd at tale videre om. Så lad os glemme konflikten mellem Bonke og Salim.

Et flertal på ti mandater er enige om at pege på Merete Amdisen (S) som fortsættende borgmester i Ishøj Kommune.

Det skriver sn.dk.

– Byrådsvalget har efterladt et mangfoldigt byråd med mange små grupper, så jeg er meget glad for at få opbakning fra en stabil og seriøs kerne i det nyvalgte byråd, siger Merete Amdisen til mediet.

Bag Amdisen står foruden Socialdemokratiets egne syv mandater også Venstres to mandater og Kalbiye Yüksel fra SF, som ifølge sn.dk bliver løsgænger.

Kalbiye Yüksel siger til mediet, at hun er utilfreds med, at SF har ønsket at forhandle med Dansk Folkeparti frem for at fortsætte samarbejdet med Socialdemokratiet og Venstre.

Socialdemokratiet har de seneste årtier siddet solidt på magten i Ishøj, og i nyere tid har partiet fået over halvdelen af stemmerne i kommunen.

Men sådan gik det ikke i 2021, hvor Socialdemokratiet tabte knap 14 procentpoint af stemmerne og måtte nøjes med 9 ud af byrådets 19 pladser.

Merete Amdisen endte dog alligevel med borgmesterkæden, og den kan hun altså umiddelbart beholde i fire år mere.

Ved tirsdagens valg gik Socialdemokratiet tilbage med 3,7 procentpoint og fik 34,1 procent af stemmerne i Ishøj. Det giver partiet syv mandater.

Dansk Folkeparti er blevet valgt ind i byrådet med et enkelt mandat efter ikke at have været repræsenteret i den seneste valgperiode.

SF har fået stemmer nok til to mandater, men har altså efterfølgende mistet Kalbiye Yüksels mandat.

Melanie Clivaz-Nielsen, som er forperson for SF’s lokalafdeling i Ishøj og Vallensbæk, mener, at det er et svigt af vælgerne, at Kalbiye Yüksel har meldt sig ud af partiet.

– Kalbiye Yüksels beslutning om at melde sig ud og pege på Merete Amdisen (S) som borgmester er et enormt stort svigt af vores partiforening, men et endnu større svigt af vores vælgere, skriver hun i en kommentar.

Lokallisten IshøjDemokraterne, som er stiftet af den tidligere socialdemokrat Annelise Madsen, har ligeledes fået to mandater.

Annelise Madsen er datter af den mangeårige socialdemokratiske borgmester i IshøjPer Madsen.

En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende. Først når det konstituerende møde er afholdt, er aftalen bindende. Mødet afholdes mellem 1. og 15. december.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har onsdag besøgt de israelske soldater, der er indsat i en FN-patruljeret bufferzone i Syrien i Golanhøjderne.

– Vores tilstedeværelse her har en enorm betydning for os – både defensivt og offensivt, siger Netanyahu til soldaterne i en video fra besøget, der er offentliggjort af premierministerens kontor.

– Det her er en operation, der kan udvikle sig når som helst, men vi regner med jer, siger han.

Forsvarsminister Israel Katz og udenrigsminister Gideon Saar var også med under besøget.

Videoer fra stedet, som den israelske regering har offentliggjort, viser Netanyahu, der træder ud af en helikopter, taler med soldater på en observationspost og ser i en kikkert.

Besøget har medført kritik fra Syriens udenrigsministerium, som kræver, at Israel øjeblikkeligt trækker sig tilbage.

Syrien fordømmer på det kraftigste det, som landet betegner som et ulovligt besøg, eftersom “det er en alvorlig krænkelse af Syriens suverænitet og territoriale integritet”, lyder det fra udenrigsministeriet.

Landene Tyrkiet, Iran, Jordan og Algeriet fordømmer også besøget.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, siger via sin talsmand Stephane Dujarric, at Netanyahus “meget bekymrende offentlige besøg mildest talt er bekymrende”.

– Vi opfordrer Israel til at respektere tilbagetrækningsaftalen fra 1974, siger Dujarric.

Da Syriens tidligere leder Bashar al-Assad blev væltet i december sidste år, sendte Israel hurtigt soldater ind i den FN-patruljerede bufferzone, der har adskilt de to landes hære fra hinanden siden 1974.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere kaldt aftalen fra 1974 for ugyldig som følge af præsident Bashar al-Assads fald.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, siger, at det nye syriske styre fra første færd har udtrykt en forpligtelse til aftalen.

Israel har tidligere sagt, at det er sikkerhedsmæssige bekymringer, som er årsagen til landets militære handlinger i Syrien.

Bufferzonen er over 80 kilometer lang og knap 10 kilometer bred på sit bredeste punkt.

I sidste uge besøgte al-Sharaa, der er tidligere jihadist, den amerikanske præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus. Det var første gang, at en syrisk præsident var på officielt besøg i Washington D.C.

USA er Israels vigtigste allierede.

AFP

Chipgiganten Nvidia løfter både salg og indtjening i tredje kvartal.

I det igangværende fjerde kvartal venter selskabet, at omsætningen tager endnu et nøk op.

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal. Regnskabet er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Selskabets indtjening i kvartalet lyder på 31,9 milliarder dollar, svarende til knap 207 milliarder kroner.

Det er 65 procent mere end i samme kvartal året før.

Omsætningen var 57 milliarder dollar, hvilket er Nvidias højeste omsætning nogensinde i et kvartal. Det er en stigning på 62 procent siden tredje kvartal sidste år.

Nvidia skriver, at selskabet forventer, at omsætningen i fjerde kvartal vil lande omkring 65 milliarder dollar. Det svarer til over 420 milliarder kroner.

Regnskabet har været ventet af investorer verden over for at se, om selskabet kan leve op til de tårnhøje forventninger, der er bygget op.

Nvidia er verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi.

Selskabet fylder en betydelig andel af det amerikanske aktieindeks, og derfor kan skuffelser eller positive overraskelser skabe markante bevægelser i hele markedet.

Nvidia-aktien stiger i eftermarkedet i USA, umiddelbart efter at regnskabet er blevet offentliggjort. Ifølge MarketWire stiger aktien 3,8 procent.

Den seneste tid har der været bekymring for en såkaldt AI-boble. Det betyder, at investorer har spekuleret i, om de hundredvis af milliarder, som er investeret i selskaber inden for kunstig intelligens, kan være i overkanten.

Både amerikanske og europæiske aktieindeks tog markante dyk tirsdag, men i USA blev en smule af det tabte indhentet onsdag.

Også det danske C25-indeks steg onsdag efter at være faldet 2,4 procent tirsdag.

Nvidia leverer blandt andet avancerede computerchips til datacentre, der leverer computerkraft til kunstig intelligens.

Det er da også salget til datacentre, som med 51,2 milliarder dollar udgør størstedelen af Nvidias omsætning i tredje kvartal.

Omsætningen inden for datacentre er vokset 66 procent over et år og 25 procent fra andet til tredje kvartal.

Nvidias topchef, Jensen Huang, siger, at efterspørgslen på Nvidias computerchips vokser med høj fart.

– Vi er trådt ind i den positive spiral for kunstig intelligens, siger han i en pressemeddelelse.

– Kunstig intelligens kommer overalt og kommer til at gøre alt på en gang, lyder det videre.

Mindst 25 personer har mistet livet i fire israelske luftangreb i Gazastriben onsdag, meddeler sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område.

12 er dræbt i et område omkring Gaza By, mens 13 andre er omkommet i angreb i Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om der er tale om civile eller militante ofre.

Kort forinden havde Israels hær meddelt, at den har rettet angreb mod Hamas forskellige steder i Gazastriben.

Det er sket, efter at den militante palæstinensiske gruppe angiveligt har skudt mod israelske soldater og derved brudt den våbenhvile, der trådte i kraft 10. oktober.

– Den handling udgør et brud på våbenhvileaftalen, meddeler Israels hær (IDF) ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der er ikke meldinger om sårede hos IDF. Som svar begyndte IDF at rette angreb mod Hamas-terrormål over hele Gazastriben.

Hamas afviser at have skudt mod israelske soldater og kalder de israelske angreb onsdag for en “farlig optrapning”, der bringer våbenhvilen i fare.

– Vi betragter det som en farlig optrapning, som krigsforbryderen Netanyahu vil bruge til at genoptage folkedrabet mod vort folk, udtaler Hamas med henvisning til den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det israelske militær har onsdag også foretaget en række luftangreb mod mål i det sydlige Libanon.

Disse angreb var rettet mod våbenlagre, der tilhører den libanesiske Hizbollah-milits, meddeler militæret ifølge avisen Times of Israel.

Tirsdag aften angreb Israel en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon, hvor der ifølge Israel skjulte sig en Hamas-celle.

Her blev 13 mennesker dræbt.

Tirsdagens angreb i Libanon var det hidtil værste, siden Israel og Hizbollah indgik en våbenhvile sidste år.

Lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig er død.

Det skriver B.T. på baggrund af en dødsannonce i Berlingske.

Preben Ahlefeldt-Laurvig blev 89 år.

Han var lensgreve på Tranekær Slot på Langeland, og blev den sidste af sin slags på øen.

I 1919 blev det nemlig besluttet, at titlen som lensgreve ville bortfalde to generationer efter de daværende lensgrever.

Preben Ahlefeldt-Laurvig var 12. generation på Tranekær Slot. Han overdrog det til sin søn Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Selv om Preben Ahlefeldt-Laurvig var 12. generation på Tranekær, var han hverken langelænder eller fynbo. Han blev født i København i 1936 og student fra kostskolen Herlufsholm i 1955.

Ifølge Billed-Bladet lærte han dronning Margrethe at kende allerede som syv-årig, og de to holdt venskabet ved lige.

Hans hustru, lensgrevinde Brita, er i øvrigt barndomsvenner med den norske kong Harald, skriver mediet.

Preben Ahlefeldt-Laurvig nåede også at være løjtnant af reserven i Livgarden, inden han i en alder af blot 28 år blev forvalter af det gamle gods på Langeland.

To år senere blev han medejer af stedet, og i 1985 kom han til at stå som eneejer af Tranekær.

Han efterlader sig sin hustru, Brita Ahlefeldt-Laurvig, to sønner, der begge har titel af greve, og børnebørn.

Liberal Alliances Emil Blücher fortsætter som borgmester i Solrød Kommune.

Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Partiet har indgået en konstitueringsaftale med De Konservative , Danmarksdemokraterne og lokallisterne HavdrupListen og Vores Solrød.

Til sammen har partierne 12 ud af 19 mandater i Solrød Byråd.

Liberal Alliance fordobler dermed sit borgmesterantal til to.

Tirsdag nat blev Mikkel Dam valgt som ny borgmester i Faxe Kommune.

Da Emil Blücher i 2021 overraskende blev borgmester i Solrød, var han Liberal Alliances første borgmester nogensinde.

Trods historier i valgkampen om, at udgifter til administration og ledelse i kommunen er steget, selv om Blüchers mærkesag var det modsatte, har borgmesteren haft et flot personligt valg.

Han fik 2938 personlige stemmer, hvilket var 21 procent af alle afgivne stemmer i kommunen. Det gjorde ham til kommunens største stemmesluger.

Liberal Alliance gik også 16,5 procentpoint frem og fik 31,4 procent af stemmerne.

En af Blüchers udfordrere til borgmesterposten var Venstres Klim Kliver, der i offentligheden især er kendt for at have arbejdet på Emilie Meng-sagen. Han er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kliver fik næstflest personlige stemmer i kommunen med 1265.

Venstre endte dog med at gå 0,2 procentpoint tilbage til 19,4 procent og står uden for den nye konstitueringsaftale.

På landsplan er Liberal Alliance gået fra at have ni byrådsmedlemmer til 125 af slagsen.

I 2021 fik Liberal Alliance 1,4 procent af stemmerne på landsplan, hvor det denne gang blev til 5,5 procent af stemmerne.

Partiet er desuden gået fra nul til otte regionsrådsmedlemmer.

Italiens højesteret har onsdag godkendt, at en ukrainsk mand, der er mistænkt i sagen om sabotage mod Nord Stream-rørledningerne i 2022, kan udleveres til Tyskland.

Det meddeler hans forsvarsadvokat, Nicola Canestrini, i en pressemeddelelse.

Ukraineren ventes derfor at blive udleveret til tysk politi inden for de kommende dage, oplyser advokaten.

– Kampen for rettigheder og retsstatsprincipper er langt fra slut. Den vil nu fortsætte i Tyskland, skriver Canestrini.

– Uanset hvor stor skuffelsen er, er jeg fortsat overbevist om en frifindelse efter en fuld retssag i Tyskland.

Advokaten tilføjer, at forsvaret indtil videre ikke har haft fuld adgang til sagens akter, men at han forventer, at det tyske forsvarsteam vil få adgang.

Den ukrainske mand, der er sigtet for sabotagen, er af tysk politi blevet omtalt under navnet “Serhii K.”.

Han blev anholdt i august i nærheden af den italienske kystby Rimini på baggrund af en europæisk arrestordre.

Manden er tidligere officer i det ukrainske militær.

Ukraineren er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger Nord Stream 1 og 2, som løber i Østersøen mellem Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre personer placerede angiveligt sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm. Det er tidligere fremgået af en udtalelse fra anklagemyndigheden i Tyskland.

Den sigtede ukrainer nægter at have spillet en rolle i sabotagen, der fandt sted 26. september 2022.

Sagen er også blevet efterforsket af både de danske og svenske myndigheder. Disse efterforskninger blev stoppet i februar sidste år.

For nylig besluttede en domstol i Bologna, at “Serhii K.” kunne udleveres til retsforfølgelse i Tyskland.

Hans advokat indbragte sagen for den italienske højesteret, som altså nu er kommet med sin afgørelse.

En anden mand – kaldet “Volodymyr Z.” – blev anholdt i Polen i september.

Denne mand, som er dykker, var ligeledes eftersøgt af de tyske myndigheder i forbindelse med Nord Stream-sabotagen.

Men i oktober besluttede en polsk domstol, at han ikke skulle udleveres til Tyskland.

Hanne Pigonska fra Venstre er ny borgmester i Odsherred Kommune.

Det oplyser hun ifølge TV 2 og DR.

Venstrekvinden overtager fra Karina Vincentz fra Nyt Odsherred, som op til valget var landets eneste lokalliste-borgmester.

Hanne Pigonska fortæller til TV 2, at kun Dansk Folkeparti ikke har skrevet under på den nye konstituering, men hun håber, at partiet vil gøre det.

– Vi har fået lavet en konstituering nu. Den er på plads. Alle har underskrevet, undtagen Dansk Folkeparti, som har brug for at gå hjem og vende den. De har ikke mandat til at træffe beslutningen i dag, men de melder tilbage en af dagene.

– De har været med til at forhandle alle punkterne, så jeg tænker, at det bør kunne lade sig gøre. Ellers glæder vi andre os til et godt samarbejde, når det nye år starter, siger den nyvalgte borgmester.

Allerede onsdag eftermiddag fortalte Karina Vincentz til medierne, at pilen så ud til at pege på Hanne Pigonska.

– Der var ikke 13 mandater, der pegede på mig lige nu. Sådan er det jo, sagde den afgående borgmester til TV2 Øst.

I den seneste valgperiode har en sag om udrulningen af fjernvarme fyldt meget i den vestsjællandske kommune.

Fjernvarmeskandalen er den blevet døbt.

Om den har fået direkte effekt på valget, er ikke til at sige, men Nyt Odsherred er gået en smule tilbage og har mistet et mandat.

Også Socialdemokratiet er gået tilbage, og her er der tale om noget af en nedtur. Partiets mandater i Odsherred er blevet halveret til fem.

Også hos Venstre – det nye borgmesterparti – er nedgangen markant. Partiet har nu kun to mandater mod fire ved sidste valg.

Hanne Pigonska har da heller ikke været nogen stor stemmesluger.

316 personlige stemmer er gået til Pigonska, som er nummer otte på listen over de største personlige stemmetal i Odsherred.

Blandt andre Karina Vincentz fra Nyt Odsherred og spidskandidater fra De Radikale og SF har fået langt flere personlige stemmer.

Men det er altså Hanne Pigonska, som er lykkedes med at samle et flertal bag sig.

Aftalen om konstituering er ikke bindende. Det er først mellem 1. og 15. december, at politikerne i byrådet mødes for at stemme om borgmesterposten.

Den tidligere amerikanske finansminister Lawrence “Larry” Summers træder tilbage fra sin stilling i bestyrelsen hos OpenAI, der blandt andet er virksomheden bag chatbotten ChatGPT.

Summers træder tilbage, efter at e-mails mellem ham og den afdøde finansmand Jeffrey Epstein er blevet offentliggjort.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra 1999 til 2001 var Summers finansminister i demokraten Bill Clintons regering. Under demokraten Barack Obama regeringstid var Larry Summers direktør for USA’s nationale økonomiske råd.

Summers sagde mandag, at han vil fratræde alle offentlige stillinger, som han bestrider. Foruden sin stilling i OpenAI er han professor på Harvard University.

– Jeg skammer mig dybt over mine handlinger og anerkender den smerte, jeg har forårsaget.

– Jeg tager det fulde ansvar for min fejlagtige beslutning om at fortsætte min kommunikation med Epstein, skriver han i en udtalelse, som CNBC og Reuters er i besiddelse af.

Indtil videre er der blevet peget på 24 kvindelige borgmestre efter kommunalvalget tirsdag.

Det er rekordmange kvinder i landets 98 borgmesterstole.

Rekorden blev slået, da Venstres Hanne Pigonska onsdag aften kunne meddele, at hun er ny borgmester i Odsherred Kommune.

Efter kommunalvalget i 2021 var der 21 kvindelige borgmestre ud af de i alt 98 borgmestre.

Men undervejs i valgperioden var tallet oppe på 23 borgmestre, da der var flere borgmesterskifter.

Det er langt fra sikkert, at det endelige tal for kvindelige borgmestre ender på 24.

For det første mangler en række kommuner fortsat at pege på en borgmester.

Og de aftaler, der allerede er indgået, er ikke juridisk bindende.

Det er først på det konstituerende møde, der skal afholdes mellem 1. og 15. december, at den kommende borgmester endegyldigt vælges.

Blandt de foreløbig 24 kvindelige borgmestre er der både nyvalgte og genvalgte.

Eksempelvis er SF’s Sisse Marie Welling ny overborgmester i København, mens Sofia Osmani (K) er blevet genvalgt for tredje gang i Lyngby-Taarbæk.

Det er ikke kun på borgmesterkontorerne, at mænd er i overtal.

På stemmesedlerne rundt om i landet var der også flere mænd end kvinder at stemme på. 6000 mænd stillede op til kommunalvalget, mens 3217 kvinder stillede op.

I 2021 blev 874 kvinder valgt ind i landets byråd. Det svarede til 35,9 procent af de valgte.

Embedsmænd fra USA og Rusland har udarbejdet et nyt forslag om at afslutte krigen i Ukraine.

Det indebærer, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region, herunder også områder, som i dag er under ukrainsk kontrol.

Det siger flere kilder med kendskab til sagen til Financial Times og Reuters.

Desuden skal Ukraine reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag, skriver Financial Times.

Landet vil ifølge det russisk-amerikanske forslag fremover heller ikke modtage militærstøtte fra USA, skriver avisen. Dermed er Ukraine betydeligt mere sårbar over for russisk aggression i fremtiden.

USA har ifølge de to medier sendt et tydeligt signal til præsident Volodymyr Zelenskyj om, at han bør acceptere hovedpunkterne i forslaget.

Planen er ifølge Financial Times blevet præsenteret for den ukrainske regering af præsident Donald Trumps udsending Steve Witkoff.

Embedsmænd i den ukrainske hovedstad, Kyiv, siger ifølge avisen, at forslaget opfylder Ruslands ønsker, og at det i sin nuværende form ikke er spiseligt for Ukraine.

En højtstående kilde i Ukraine siger til Reuters, at ukrainerne ikke har spillet nogen rolle i at udforme forslaget.

Hverken Det Hvide Hus eller Kreml har reageret på henvendelser fra Financial Times for en kommentar.

Zelenskyj er onsdag på besøg i Tyrkiet, hvor han mødes med præsident Recep Tayyip Erdogan.

Erdogan har gentaget sin opfordring til, at Zelenskyj mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Tyrkiet og genoptager fredsforhandlingerne dér. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Natten til onsdag og onsdag morgen har Rusland angrebet Ukraine med mere end 470 droner og 48 missiler. Angrebet har kostet 25 mennesker livet og såret mindst 73 andre, heriblandt 16 børn, oplyser ukrainske myndigheder.

Torsdag skal den ukrainske leder efter planen mødes med amerikanske embedsmænd i Kyiv.

De Konservative har fået flest formandsposter i de nye sundhedsråd, der blandt andet får ansvar for de almenmedicinske tilbud.

Fire formandsposter – én i hver af de nye regioner – er gået til De Konservative.

Der bliver i alt 17 sundhedsråd. Næstflest formandsposter på landsplan – tre – har Venstre fået.

Sundhedsrådene skal bestå af både regionale og kommunale politikere. De regionale politikere har flertal.

Socialdemokratiet tager to formandsposter på landsplan. Det samme gør SF og Dansk Folkeparti.

De resterende fire sundhedsråd skal ledes af en formand fra henholdsvis Danmarksdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance.

De 17 sundhedsråd skal knytte regioner og kommuner tættere sammen, så færre patienter tabes i sprækkerne mellem afdelinger på sygehuset, den praktiserende læge og kommunens tilbud.

Konkret er ambitionen for eksempel, at færre skal opleve at blive udskrevet fra sygehuset, uden at hjemmepleje og genoptræning er på plads.

De får kort sagt en nøglerolle, og formandsposterne er derfor attraktive, har vurderingen lydt fra Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

Samtidig får formændene ifølge en bekendtgørelse et årligt vederlag på 227.000.

– Det bliver et ekstremt spændende sted at sidde, hvis man vil noget politisk. Honoraret er en ting, men den indflydelse, der ligger i det, er også ret attraktiv, har Ulrik Kjær sagt.

Onsdag eftermiddag er det kun i Region Syddanmark, at der er blevet sat navne på nogen af formændene.

I Sundhedsråd Lillebælt bliver Joachim Hoffmann-Petersen (K) formand, mens SF-eren Annette Blynel bliver det i Sundhedsråd Fyn.

Socialdemokraten Mette With Hagensen, der havde håbet på at snuppe posten som regionsrådsformand fra Venstre, bliver i stedet formand for Sundhedsråd Sydvestjylland.

Det er ikke sikkert, at socialdemokraten Johannes Lundsfryd Jensen fortsætter som borgmester i Middelfart Kommune alligevel.

Ulla Sørensen meddeler nemlig onsdag, at hun skifter fra Socialdemokratiet til Venstre.

Det siger hun til TV 2. Samtidig vil Venstre forsøge at gøre Ulla Sørensen til borgmester i Middelfart Kommune. Det bekræfter Venstres spidskandidat i kommunen, Anders Møllegaard, som altså nu vil gøre den tidligere socialdemokrat til borgmester.

– Vi er blevet enige om, at vi bakker en anden op, og det er Ulla Sørensen, der er gået til Venstre, siger Anders Møllegaard til TV 2.

Ulla Sørensen mener ikke, at hun har snydt vælgerne med det pludselige partiskifte.

– Det kan jeg godt være bekendt. Vi går ind for det brede samarbejde, og det er det, jeg gør nu, siger hun til TV 2.

Johannes Lundsfryd Jensen oplyser til Ritzau, at han ingen kommentarer har til Ulla Sørensens partiskifte eller den nye situationen i kommunen.

Efter tirsdagens kommunalvalg havde S, Dansk Folkeparti og SF 13 ud af kommunens 25 mandater, da der blev indgået en konstitueringsaftale. Den skal der nu kigges på igen.

Situationen i Middelfart minder om et andet fynsk kommunalvalgdrama fra 2013.

Her så det ud til det, at socialdemokraten Erik Skov Christensen skulle fortsætte som borgmester i Nyborg, men kort efter valget skiftede Jan Reimer Christiansen parti fra Socialdemokratiet til Venstre, og i stedet blev Kenneth Muhs borgmester.

I dag er Ulla Sørensen 1. viceborgmester i Middelfart Kommune. Ved tirsdagens valg fik hun 252 personlige stemmer. Hun fik dermed den sidste og niende plads i Middelfart Byråd blandt kandidaterne fra Socialdemokratiet.

Til sammenligning fik Johannes Lundsfryd Jensen, som nu måske mister borgmesterposten, 1702 personlige stemmer.

Middelfart Kommune har haft socialdemokrater for bordenden, siden man i 1919 gik fra kongeudnævnte til valgte borgmestre. I løbet af 106 år har Middelfart Kommune kun haft fire borgmestre.

Nye undersøgelser har betydet, at en kvinde og hendes to børn på Vestsjælland alligevel får lov til at beholde deres danske statsborgerskab.

Onsdag har anklagemyndigheden bedt Retten i Næstved om at frifinde kvinden for en tidligere påstand om, at hun skulle frakendes dansk indfødsret. Den gjaldt også hendes to børn.

Retten har efterkommet ønsket, oplyser anklager Lotte Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hun forklarer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet er kommet med en ændret vurdering af sagen.

Fra kvindens advokat lyder der kritik.

– Der skulle aldrig have været rejst en sag, og den har trukket alt for længe ud. Mine klienter har været meget berørt følelsesmæssigt, så forløbet har haft store menneskelige omkostninger, siger advokat Karina Grimstad Svenningsen.

Oprindeligt hævdede ministeriet, at kvinden, der bor i Slagelse og er fra Marokko, havde udvist “svigagtige forhold”.

Hun havde ikke oplyst om, at hun havde overtrådt chokoladeafgiftsloven som erhvervsdrivende, og dermed havde hun og de to børn ifølge myndighederne uretmæssigt fået statsborgerskab og indfødsret.

Konsekvensen skulle være frakendelse af indfødsretten, lød det fra ministeriet og også anklagemyndigheden.

Men ny efterforskning satte altså sagen i et andet lys.

Manglende betalinger af afgift på slik og chokolade ville kun give en mindre bøde, viste det sig.

Forseelsen er så beskeden, at der ikke længere var grundlag for påstanden, oplyser anklageren.

– Det har været spild af alles tid, mener advokat Karina Grimstad Svenningsen.

– Sagen var ikke godt nok undersøgt fra starten, da Udlændinge- og Integrationsministeriet traf afgørelse.

– Oprindeligt mente anklagemyndigheden ikke, at den skulle føres, men ministeriet klagede til Statsadvokaten i København, som bestemte, at anklagemyndigheden skulle føre sagen alligevel, siger hun.

Sagen går adskillige år tilbage.

Det var i sommeren 2014, at kvinden erhvervede dansk statsborgerskab. Fra foråret samme år var der sket overtrædelse af loven, lød det i den såkaldte retsmødebegæring, som anklagemyndigheden i januar 2024 sendte til retten.

Anders Winnerskjold (S) fik 38.064 personlige stemmer ved kommunalvalget i Aarhus Kommune tirsdag, hvilket var det højeste antal i Danmarks næststørste kommune.

Christian Budde (V) fik 6418 personlige stemmer i Aarhus Kommune.

I 2021 fik Anders Winnerskjold 4861 personlige stemmer. Det er en stigning på over 33.000 stemmer fra 2021 til 2025.

Den 33-årige socialdemokrat fortsætter i rollen som borgmester, da Winnerskjold har indgået en konstitueringsaftale med alle partier – bortset fra Venstre.

– Det er en kæmpe ære og stolthed, at jeg kan bevare borgmesterposten i den by, jeg er født og opvokset i, lød det fra Winnerskjold i løbet af valgnatten.

Anders Winnerskjold fik borgmesterposten i november sidste år, da han overtog posten fra Jacob Bundsgaard (S), der i samme ombæring meldte sit exit fra politik.

Ved kommunalvalget i 2021 fik Jacob Bundsgaard 19.279 personlige stemmer, hvilket Winnerskjold har overgået med knap 18.800 flere personlige stemmer.

Hans seneste forgænger, Jacob Bundsgaard, fik dog 39.841 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017.

I landets tredje- og fjerdestørste kommuner var det også to socialdemokrater, der fik flest personlige stemmer.

I Aalborg Kommune fik borgmester Lasse Frimand Jensen (S) 15.943 personlige stemmer, hvilket var flere end Maja Torp (V), der modtog 3285 personlige stemmer.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fik flest personlige stemmer i Odense Kommune, hvor han modtog 16.208 personlige stemmer. Lars Christian Lilleholt (V) fik 7026 personlige stemmer i Odense Kommune.

Både Lasse Frimand Jensen og Peter Rahbæk Juel beholder deres borgmesterposter.

Lasse Frimand Jensen blev ligesom Anders Winnerskjold kastet ud i borgmesterposten i 2023 – altså midt i en valgperiode – da den daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) trådte tilbage fra posten.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, har siddet på posten siden 2017.

Keeperen Amalie Milling tager med de danske håndboldkvinder til VM og kan dermed få slutrundedebut.

Den 25-årige Ikast-keeper var i første omgang ikke udtaget til slutrunden, men usikkerhed hos en af Helle Thomsens allerede udtagne keepere giver nu Milling mulighed for at få slutrundedebut.

– Vi vælger at tage Amalie Milling med, fordi vi har besluttet os for at tage tre keepere med til slutrunden. Det er selvfølgelig på grund af Altheas situation med knæet, som stadig er uafklaret, siger landstræner Helle Thomsen.

Odense Håndbolds Althea Reinhardt døjer med knæproblemer, hvilket er årsagen til, at Milling kommer med. Team Esbjergs Anna Kristensen fuldender keepertrioen.

Althea Reinhardt fik et tilbageslag i sit knæ i en kamp for Odense 8. november.

I sidste uge blev hun scannet, og efterfølgende blev det meldt ud, at 25-årige Milling i første omgang blev indkaldt til samlingen op til slutrunden. Nu tager hun så også med til Holland.

Håndboldkvinderne blev samlet mandag, og der venter to testkampe mod Sverige.

– Althea Reinhardt er i gode hænder hos vores sundhedsstab, og vi løber ingen risiko med hende. Vi håber stadig, at hun kan blive klar i løbet af slutrunden, og derfor er hun stadig en del af truppen, som det ser ud nu, siger Helle Thomsen.

25-årige Milling er ikke helt ny i landsholdssammenhæng, selv om hun i flere år har stået i skyggen af Anna Kristensen, Althea Reinhardt og Sandra Toft.

Hun fik allerede debut i 2018 i en alder af 18 år og står samlet noteret for 17 kampe. Siden i sommer har hun spillet for Ikast Håndbold efter skiftet fra Team Esbjerg.

Håndbold-VM starter 26. november og spilles i Holland og Tyskland.

Danmark skal spille alle gruppekampe og en potentiel mellemrunde i hollandske Rotterdam.

Udenrigsministeriet anbefaler onsdag, at alle danskere forlader Mali.

Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice i et opslag på det sociale medie X.

Det skyldes, at sikkerhedssituationen er meget alvorlig og uforudsigelig med høj risiko for terror og kidnapninger, lyder det.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer til, at man forlader Mali med kommercielle fly, og at man holder sig opdateret løbende om situationen.

Mali styres af en militærjunta, som kom til magten efter kup i 2020 og 2021, men regeringen har haft særdeles svært ved at få styr på forskellige væbnede grupper i landet. Der har i de seneste år været kampe mellem regeringsstyrker og flere grupper.

Blandt disse er den jihadistiske gruppe JNIM. Det står for Jama’at Nasr al-Islam wal-Muslimin eller “Gruppen til Støtte for Islam og Muslimer”. Gruppen har forbindelser til al-Qaeda.

I den seneste tid har Mali været ramt af en benzinkrise, der er skabt af JNIM-gruppens brændstofblokade, som har skabt en stor mangel i Malis hovedstad, Bamako.

Billeder har siden vist lange køer ved tankstationer, og der er gennemført rationeringer i hovedstaden i det vestafrikanske land.

Indbyggere i hovedstaden har i forbindelse med blokaden oplyst til det franske nyhedsbureau AFP, at en liter brændstof købt på en tankstation kan sælges videre på det sorte marked for omkring tre gange den oprindelige pris.

Blokaden er JNIM’s modsvar på, at myndigheder i landområder har forbudt salg af brændstof andre steder end ved tankstationer.

Formålet er ifølge officielle meldinger at svække forsyningslinjerne til de jihadistiske grupper.

Striden rammer landets økonomi hårdt, og der er kommet endnu flere hyppige strømafbrydelser i landet, der har omkring 25 millioner indbyggere.

I slutningen af oktober meddelte juntaen, at undervisning er aflyst i to uger på skoler og universiteter under den fortsatte mangelsituation.

Den 7. november opfordrede Frankrig sine borgere til at forlade Mali, som er en tidligere fransk koloni. Ugen forinden gjorde USA og Storbritannien det samme.

Det skyldtes, at jihadister i en periode har omringet Bamako.

Der bliver torsdag lavet en eftertælling i Helsingør Kommune efter fund af konservative stemmer.

Det siger borgmester Benedikte Kiær (K) ifølge DR onsdag eftermiddag efter et møde i valgbestyrelsen.

Der blev tidligere på dageni forbindelse med fintællingenfundet 100 konservative stemmer, der var blevet lagt i en bunke med stemmer til Socialdemokratiet.

De 100 stemmer er nok til at ændre mandatfordelingen, viser et opdateret valgresultat.

De Konservative har fået ni mandater i stedet for otte, som det tidligere blev meldt ud.

Socialdemokratiet har omvendt fået fem mandater i stedet for seks.

Dermed er der et borgerligt flertal i kommunen, men Benedikte Kiær vil til DR ikke svare på, om hun fortsætter som borgmester.

Før de 100 stemmer blev fundet, så det ud til, at hun var nødt til at forlade posten.

Der havde samlet sig et flertal omkring socialdemokraten Thomas Horn, men det flertal ser altså ud til at være smuldret.

– Det er noget rod, siger han til DR efter mødet i valgbestyrelsen.

Han har ikke opgivet borgmesterdrømmen, men understreger, at det er vigtigt for både ham og Benedikte Kiær, at alt er talt korrekt op.

– Det er ærgerligt og trist. Det er mærkeligt, men det er vigtigt, at vi går hjem med ro i maven, siger han.

De Konservatives formand, Mona Juul, kalder situationen meget spændende. Det siger hun til TV 2.

– Jeg har ikke tidligere hørt om, at man pludselig har fundet 100 stemmer det forkerte sted. Der er ingen tvivl om, at det kan blive rigtigt spændende for os. Så vi afventer i spænding lige nu.

Det meget tætte valg i Helsingør gjorde på valgnatten Moderaterne til kongemager.

Partiet brugte sit ene mandat til at støtte Thomas Horn (S). Nu er situationen en anden, siger spidskandidat Bergur Løkke Rasmussen (M) til TV 2.

– Vi er i en ny situation med en ny mandatfordeling, og selvfølgelig vil vi i Moderaterne igen prøve at opsøge mest mulig indflydelse med det mandat, vi er blevet givet, siger han.

Han erkender dog, at partiet har en noget svagere forhandlingsposition, når der nu er et blåt flertal.

Kommunikationschef i Helsingør KommuneMartin Deichmannhar til Ritzau forklaret, at man under den første optælling samler stemmesedlerne i bundter af 100.

Og her er der altså sket den fejl, at et bundt med K-stemmer er blevet lagt i en stor bunke med stemmesedler med kryds ved Socialdemokratiet.

Ifølge kommunikationschefen er det normalt, at der sker fejl i den første stemmeoptælling, men det er sjældent set, at en sådan fejl kan føre til, at flertallet bag en borgmester forsvinder.

Polen vil indsætte 10.000 soldater, der skal være med til at beskytte vigtig infrastruktur såsom jernbaner.

Det siger den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, onsdag.

Indsættelsen sker, efter at en jernbanestrækning søndag blev ramt af formodet sabotage.

Polen mener, at Rusland står bag.

Ud over at bede militæret om hjælp, indleder Polen og Ukraine også et samarbejde, hvor specialstyrker fra de to lande skal være med til at bekæmpe sabotage.

Det meddeler premierminister Donald Tusk.

Stabschefen for Polens hær, Wieslaw Kukula, advarer om, at Polens fjender muligvis vil mene, at tiden op til jul er et godt tidspunkt at foretage flere sabotageaktioner.

Tidligere onsdag meddelte den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, at han “inden for de næste par dage” vil informere offentligheden om, hvilket modsvar Polen vil komme med.

Han tilføjer, at Polen allerede nu har besluttet at lukke det sidste fungerende russiske konsulat i landet. Konsulatet ligger i Gdansk.

Den formodede russiske sabotage i form af en eksplosion ramte søndag en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin.

Strækningen bruges blandt andet til transport af våben til Ukraine.

Ingen kom til skade ved eksplosionen.

De to mistænkte er ifølge polske myndigheder flygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland.

Som følge af sabotagen hævede Polen tirsdag trusselsniveauet gældende for dele af jernbanenettet i landet.

Trusselsniveauet er nu på det næsthøjeste niveau de pågældende steder.

Reuters