Seneste nyheder

Danmarks fodboldherrer møder til marts Nordmakedonien i semifinalen i den europæiske VM-playoff.

Det står klart efter en lodtrækning i Zürich torsdag eftermiddag.

Som førsteseedet i lodtrækningen spiller danskerne semifinalen på hjemmebane i Parken torsdag den 26. marts.

Hvis Danmark avancerer fra semifinalen, venter vinderen af et opgør mellem Tjekkiet og Irland i en altafgørende playoff-finale om en VM-billet.

Danmark spiller i så fald finalen på udebane tirsdag den 31. marts.

I semifinalen vil Danmark være markant favorit mod Nordmakedonien, der sluttede som nummer tre i sin VM-kvalifikationsgruppe efter blandt andet at have tabt 1-7 til Wales på udebane.

Det var holdets eneste nederlag i gruppen. Til gengæld spillede man fire af otte kampe uafgjort. Det skete mod både Kasakhstan og Wales på hjemmebane, men også i begge kampe mod gruppevinderen Belgien.

Det var ikke nok til at sikre playoff, men til gengæld kom nordmakedonere med efter i 2024 at have vundet deres Nations League-gruppe.

Det skete i det tredjebedste lag med 16 af 18 mulige point foran Armenien, Færøerne og Letland.

Danmark har tre gange tidligere dystet mod Makedonien med blandede resultater.

I 1994 blev det 1-1 på udebane i EM-kvalifikationen, året efter en 1-0-sejr i København, og i 2013 tabte danskerne 0-3 i en testkamp i Skopje, hvor blandt andre Kasper Schmeichel og Christian Eriksen deltog.

De mulige finalemodstandere sluttede ligesom Danmark begge som toer i deres VM-kvalifikationsgruppe.

Tjekkiet sluttede efter Kroatien efter blandt andet 1-5 mod kroaterne og 1-2 mod Færøerne.

Irland sluttede efter Portugal, men foran Ungarn efter to sene mål af angriberen Troy Parrott i en dramatisk 3-2-sejr i Budapest i sidste spillerunde.

Danmark var en del af torsdagens lodtrækning, efter at landsholdet sluttede som nummer to i sin kvalifikationsgruppe foran Grækenland og Belarus, men efter Skotland, der skal til VM for første gang siden 1998.

Lørdag kunne danskerne i praksis have kvalificeret sig til VM med en sejr over Belarus i Parken, men opgøret sluttede 2-2, trods en dansk 1-0-føring.

Tirsdag havde Danmark en ny matchbold på Hampden Park i Glasgow. Uafgjort havde været nok til at tage førstepladsen i gruppen, men Skotland vandt 4-2 efter to scoringer i overtiden.

Der blev skruet lige vel rigeligt op for straffen, da Østre Landsret i marts idømte en svensk kvinde ni måneders ubetinget fængsel, fordi hun ved en mellemlanding i Københavns Lufthavn, hvorfra hun skulle videre med tog til Sverige, brød et forbud mod at indrejse i Danmark.

Højesteret har torsdag afsagt dom i sagen og er nået frem til, at kvinden skal straffes langt mildere. Højesteret har udmålt straffen til 60 dages fængsel, som ovenikøbet er gjort betinget. Det vil sige, at den i udgangspunktet ikke skal afsones.

Kvinden blev i 2001 idømt fire års fængsel i en narkosag, og i den forbindelse blev hun udvist af Danmark og fik forbud mod nogensinde igen at rejse ind i landet.

Hun blev overført til afsoning i Sverige, og efter afsoning af dommen fik hun arbejde som hjemmehjælper og blev siden uddannet som lægesekretær, hvilket hun har arbejdet som siden 2010.

I september 2020 var kvinden i Skopje i Nordmakedonien og skulle rejse hjem til Sverige via Wien og København.

I paskontrollen i Kastrup, hvor hun skulle skifte et tog, blev hun anholdt, da man opdagede, at hun ikke måtte rejse ind i landet.

Reglerne i udlændingeloven siger, at overtrædelse af et indrejseforbud som minimum skal straffes med et års fængsel.

Alle tre retsinstanser – byret, landsret og Højesteret – har været enige om, at kvinden dog ikke brød loven med forsæt – det var uagtsomt. Og alle har også været enige om, at straffen derfor skulle være lavere end fængsel i et år.

– En lovbestemt minimumsstraf på fængsel i et år for uagtsomt forhold er imidlertid et særtilfælde i dansk ret, lyder det i den forbindelse i Højesterets dom.

Men hvor byretten mente, at straffen skulle sættes helt ned til 60 dages fængsel og gøres betinget, så mente tre dommere i Østre Landsret med henvisning til nøjagtig de samme bestemmelser, at nok skulle straffen ned under et år, men kun ned til ni måneders fængsel.

Ni måneders ubetinget fængsel vel at mærke.

De fem højesteretsdommere, som har vurderet sagen, er imidlertid alle enige med byretten i, at straffen på 60 dages betinget fængsel er den rigtige.

Fra årsskiftet skal kriminelle udvisningsdømte og afviste asylansøgere melde sig til myndighederne dagligt, og de må ikke længere køre bil.

Det har Folketinget vedtaget torsdag, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

De nye regler gælder for beboere på udrejsecentre.

Hidtil har det kun været udlændinge på tålt ophold, der skulle melde sig dagligt, men fremover bliver det altså også udvisningsdømte og afviste asylansøgere, der skal gøre det.

Hvis de overtræder meldepligten, kan der gives bøde eller fængselsstraf.

Samtidig gøres det ulovligt for dem at køre bil.

De strammere regler skal gøre det sværere for udlændingene at være en del af det danske samfund, skriver ministeriet.

Deres tilværelse skal være kedelig, lyder det desuden fra udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

– Ingen udlændinge skal kunne leve sit liv illegalt i Danmark. De skal i stedet rejse ud.

– Indtil de gør det, skal deres tilværelse være så trist og kedelig som overhovedet muligt, og vi skal have kontrol med, hvor de befinder sig hver dag, siger han i pressemeddelelsen.

Der er to udrejsecentre i Danmark, som drives af Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen.

Det er Kærshovedgård nær Ikast og Sjælsmark uden for Hørsholm.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tidligere oplyst, at der per 15. oktober var 223 udlændinge, som ville være omfattet af den daglige meldepligt.

I lokalområdet i midtjyske Ikast har flere beboere klaget over utryghed og tyverier i området.

Regeringen har afvist, at den daglige meldepligt kan føre til flere problemer på egnen. Tværtimod mener regeringen, at det vil være en fordel for midtjyderne, at udlændingene i højere grad opholder sig på centeret i stedet for at færdes rundt om i området.

Mens der er nogle beboere på Kærshovedgård, der har begået kriminalitet i lokalområdet, er der også en stor andel af dem, der har overtrådt udlændingeloven eller hjemrejseloven. Det er blandt andet her, at reglerne om at melde sig findes.

Den 12. oktober var 131 ud af 234 beboere på Kærshovedgård dømt for overtrædelser af en af de to love, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

327 landmænd beretter om nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse, efter at man er begyndt at tilsætte det lovpligtige og klimavenlige foderstof Bovaer.

Det skriver landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, på baggrund af 551 besvarelser af et spørgeskema.

Der er i alt 1641 konventionelle mælkeleverende besætninger med over 50 malkekøer i Danmark, lyder det.

Seges Innovation understreger, at besvarelserne ikke afspejler den generelle situation blandt mælkeproducenter.

Det er ikke bekræftet af forskningsvirksomheden, hvorvidt udfordringerne reelt skyldes fodringen med Bovaer.

Ligeledes er det heller ikke bekræftet, at de indmeldte oplysninger fra landmændene stemmer overens med data fra Kvægdatabasen, der samler al information om dansk kvæghold.

Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at 376 landmænd har oplevet en nedgang i mælkeydelsen alene, ligesom 365 har oplevet en nedgang alene i foderoptagelsen.

Ifølge Seges Innovation kan en nedgang på de to områder betyde, at koens vom er påvirket.

– Det behøver ikke være problematisk, men kan øge risikoen for, at koen udvikler visse fodringsrelaterede stofskiftesygdomme og -lidelser, lyder det.

Blandt de 551 besvarelser har 349 besætninger desuden oplevet, at køerne i højere grad rammes af stofskifte- og fordøjelseslidelser.

Det omhandler blandt andet nedsat drøvtygningsaktivitet, forgiftningssymptomer, diarre og feber.

I spørgeskemaet har hver landmand skullet oplyse, hvornår på året, man er begyndt at bruge Bovaer.

1. oktober var sidste frist for at igangsætte tildelingen af enten foderstoffet eller mere fedt med henblik på at reducere køernes udledning af metan.

Størstedelen af de mælkeproducenter, der bruger Bovaer, begyndte at tildele det i oktober, mens få begyndte tidligere på året.

Og det er ifølge Ida Storm, der er direktør i Landbrug & Fødevarers Sektor for Kvæg, interessant.

– Der er en mindre andel, der har oplevet problemer tidligere på året. Det kan måske give et hint til det videre arbejde med at afdække, hvad årsagen til problemerne er, lyder det.

Hun hilser yderligere analyser velkommen.

Den administrerende direktør i Lego, Niels B. Christiansen, har torsdag fået prisen som Årets Leder, som hvert år uddeles af den faglige organisation Lederne.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Bodil Nordestgaard Ismiris, som er administrerende direktør i Lederne, fremhæver, at Lego under ledelse af Niels B. Christiansen har fordoblet sin omsætning og styrket sin position globalt.

Men juryen lægger ikke kun vægt på resultaterne, men også måden, de er skabt på.

– Årets vinder er analytisk, klar og kompromisløs på det væsentlige. Han kan se, hvad der er vigtigt – og hvad der bare er støj. Han får mennesker med sig gennem ordentlighed, tillid og tydelig retning, siger Bodil Nordestgaard Ismiris i meddelelsen.

Niels B. Christiansen blev topchef i Lego i 2017. Siden da er omsætningen vokset med 112 procent, mens også indtjeningen er vokset pænt.

Hos konkurrenten Mattel er salget til sammenligning vokset med omkring ti procent i samme periode.

Niels B. Christiansen glæder sig over prisen og understreger, at den skal ses som et skulderklap til hele koncernen.

– Det er tit dem, der sidder i toppen, som får priserne, men der er 31.000 medarbejdere her i Lego-koncernen, der har en kæmpe aktie i det, vi har opnået. Jeg håber, at prisen bliver opfattet som en anerkendelse til os alle, siger han i meddelelsen.

Før Niels B. Christiansen kom til Lego, var han topchef i Danfoss.

Til mediet Lederstof.dk, som udgives af Lederne, siger han, at han selv kontaktede Legos daværende bestyrelsesformand, Jørgen Vig Knudstorp, da han noterede sig, at Lego skulle have en ny topchef i 2017.

– Siden jeg var helt lille, har jeg elsket og været fascineret af Lego. Og jeg mente, at vi kunne være et godt match, fordi jeg altid har været drevet af at kombinere det meget kreative med det meget strukturerede, siger Niels B. Christiansen til mediet.

Tidligere er både forhenværende topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen og tidligere fodboldlandsholdstræner Kasper Hjulmand blevet kåret som Årets Leder.

I 2024 faldt valget på Ambus topchef, Britt Meelby, blandt andet for arbejdet med bæredygtighed og for at styrke diversiteten i selskabet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer ikke til at trække sig som formand for Socialdemokratiet, selv om partiet led et stort nederlag ved kommunal- og regionalvalget tirsdag.

Det siger hun torsdag før et gruppemøde i Socialdemokratiet på Christiansborg.

– Det er rigtigt, at vi går tilbage ved det her kommunalvalg, men vi gik frem ved seneste folketingsvalg.

– Jeg har ikke nogen planer om at gå af, siger Mette Frederiksen (S).

Hun bliver igen spurgt, om hun kommer til at trække sig.

– Nej, det gør jeg ikke, svarer hun.

Socialdemokratiet fik 23,2 procent af stemmerne ved kommunalvalget, 5,2 procentpoint mindre end ved kommunalvalget i 2021.

Partiet fik dermed det dårligste kommunalvalg i nyere tid.

Socialdemokratiet måtte også se Venstre løbe med flest borgmesterposter, mens Socialdemokratiet mistede borgmesterposter på stribe.

Med kun 3 af 98 borgmesterposter tilbage at fordele har Socialdemokratiet blot sikret 26 af slagsen.

Ved kommunalvalget i 2021 fik partiet 44 borgmesterposter, selv om Socialdemokratiet også ved det valg gik meget tilbage.

– Vi er ikke tilfredse med det her resultat, jeg er ikke tilfreds med det her resultat, siger Mette Frederiksen.

– I sidste ende har jeg et ansvar for, hvordan det går Socialdemokratiet. Både når det går godt, og når det går dårligt.

I regionalt regi måtte partiet nøjes med at få en enkelt af de fire poster som regionsrådsformand.

Den gik til Lars Gaardhøj (S) i den kommende Region Østdanmark, mens Anders Kühnau (S) blev væltet som regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Det er det andet valgnederlag i træk for Socialdemokratiet, som også gik tilbage ved valget til Europa-Parlamentet sidste år.

Ved den lejlighed blev SF større end Socialdemokratiet.

Det kommunalpolitiske drama i Middelfart Kommune har fået en foreløbig afslutning.

Venstres spidskandidat, Anders Møllegård, bliver ny borgmester i kommunen efter et opsigtsvækkende partihop onsdag.

Et flertal på 13 mandater ud af 25 i byrådet, bestående af Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet, står bag Anders Møllegård.

– Nogen skal måske lige sunde sig efter en mavepuster, men vi vil gerne det brede samarbejde, siger Anders Møllegård på et pressemøde foran rådhuset ifølge Fyens Stiftstidende.

Flertallet tippede i den fynske kommune, da nuværende 1. viceborgmester Ulla Sørensen onsdag skiftede fra Socialdemokratiet til Venstre.

Hun har siden da været selvudnævnt forhandlingsleder, men tager altså ikke borgmesterposten selv.

Anders Møllegård trak sig ellers som borgmesterkandidat onsdag for at pege på Ulla Sørensen.

– I har alle sammen troet, at jeg skulle være borgmester og kaldt mig det, men jeg har kun været forhandlingsleder. Det er ikke mig, der bliver borgmester, og det har jeg aldrig ønsket, men jeg vil gerne præsentere jer for vores nye borgmester, sagde Ulla Sørensen på pressemødet ifølge TV 2 Fyn, inden Anders Møllegård trådte frem.

Møllegård står nu til at afløse Johannes Lundsfryd Jensen (S) som borgmester i Middelfart.

På valgnatten var Johannes Lundsfryd Jensen sikker på, at han kunne fortsætte på posten.

Socialdemokratiet havde sammen med Dansk Folkeparti og SF 13 ud af kommunens 25 mandater, og de tre partier indgik en aftale.

Men så skiftede Ulla Sørensen parti.

– Det er det værste, jeg har oplevet i min tid i politik, sagde Johannes Lundsfryd om partihoppet tidligere torsdag.

– Jeg troede aldrig, at vi kunne synke så dybt i Middelfart byråd, hvor der sidder hæderlige mennesker, som jeg har stor respekt for.

Lundsfryd har været borgmester i Middelfart siden 2017.

Ved valget tirsdag gik Socialdemokratiet 8,6 procentpoint tilbage, men blev stadig kommunens største parti med 31,8 procent af stemmerne.

Lundsfryd blev stadig kommunens største stemmesluger med 160 personlige stemmer mere end Anders Møllegård.

Middelfart Kommune har haft socialdemokrater for bordenden, siden man i 1919 gik fra kongeudnævnte til valgte borgmestre. I løbet af 106 år har Middelfart Kommune kun haft fire borgmestre.

Dramaet i Middelfart er dog ikke nødvendigvis ovre.

Først på et konstituerende møde, der skal afholdes mellem 1. og 15. december, kan en kommende borgmester føle sig helt sikker.

De seneste dages udvikling i Middelfart minder om et andet fynsk kommunalvalgdrama fra 2013.

Her så det ud til, at socialdemokraten Erik Skov Christensen skulle fortsætte som borgmester i Nyborg, men kort efter valget skiftede Jan Reimer Christiansen parti fra Socialdemokratiet til Venstre, og i stedet blev Venstres Kenneth Muhs borgmester.

Alle kan igen logge ind på Sundhedsplatformen.

Det skriver Region Hovedstaden torsdag, efter at “en del brugere” tidligt torsdag har oplevet driftsproblemer.

– Driftsforstyrrelserne er nu løst, og alle kan igen logge på Sundhedsplatformen, lyder det i et skriftligt svar.

Det var kun Region Hovedstaden, der oplevede problemerne, som nu er løst. Ifølge regionen påvirkede udfordringerne brugeradgangen fra klokken 07.15 til klokken 11.50 torsdag.

– Det var ikke selve Sundhedsplatformen, der var ramt, men en central tidsstyringskomponent i infrastrukturen, som påvirkede brugernes adgang til systemet. Der var desuden ikke tale om et cyberangreb, skriver Region Hovedstaden.

Driftsforstyrrelserne fik Nordsjællands Hospital i Hillerød til at aflyse alle ikkeakutte operationer.

Det skrev TV 2 på baggrund af en intern meddelelse fra hospitalet. Det fremgik desuden, at kriseledelsen var indkaldt, lød det.

Region Hovedstaden bekræftede de udskudte operationer over for Ritzau.

Sundhedsplatformen er patientjournalen i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der i 2027 bliver til Region Østdanmark.

Platformen er altså det it-system, som sundhedsmedarbejdere bruger til at få overblik over patienters sygdomsforløb.

Medarbejderne kan her få svar på blandt andet blodprøver, skanninger og røntgenbilleder.

Sundhedsplatformen blev indført på alle sygehuse og hospitaler i de to regioner tilbage i 2017.

Patienter kan selv tilgå deres journaler gennem Min Sundhedsplatform, der både findes som app og som hjemmeside.

Regionen har ansvaret for Rigshospitalet samt hospitalerne i Herlev, Gentofte, Bispebjerg, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Hvidovre og på Amager, Frederiksberg og Bornholm.

Efter at være gået hjem i chok onsdag har Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), torsdag formiddag sat ord på dramaet i Middelfart.

Et opsigtsvækkende partiskift af byrådsmedlem Ulla Sørensen fra Socialdemokratiet til Venstre gør, at borgmesteren ikke længere har et flertal bag sig.

– Det er det værste, jeg har oplevet i min tid i politik, siger Lundsfryd på et pressemøde foran Middelfart Rådhus, hvor en række medier er til stede.

– Jeg troede aldrig, at vi kunne synke så dybt i Middelfart Byråd, hvor der sidder hæderlige mennesker, som jeg har stor respekt for.

Johannes Lundsfryd Jensen, der har været borgmester siden 2017, har dog ikke opgivet håbet om at bevare borgmesterposten, siger han til TV 2 Fyn.

Efter 30 år i Danmark er en irakisk mand onsdag blevet idømt seks års fængsel og udvist for altid.

I Retten i Odense blev 54-årige Younis Ali onsdag dømt for at have begået seksuelle overgreb på en pige i udlandet tilbage i 2017 eller 2018. Det oplyser Fyns Politi.

Overgrebene blev først opdaget sidste år, fordi manden havde filmet dem og havde videoerne på sine telefoner.

Det var den internationale organisation NCMEC, der blandt andet arbejder for at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn, som tippede Fyns Politi om, at den 54-årige kunne være i besiddelse af seksuelt materiale med børn.

Derfor ransagede Fyns Politi mandens telefoner og fandt her 20 videoer med overgreb af den samme pige.

Efterforskningen viste, at overgrebene var begået i udlandet, og politiet har forgæves forsøgt at få identificeret den pågældende pige. Det er heller ikke slået fast, i hvilket land overgrebene blev begået.

Til gengæld kunne efterforskningen fastlægge, at det var den 54-årige, der begik de seksuelle overgreb.

– Hvis ikke den 54-årige havde filmet de seksuelle overgreb, så var sagen nok aldrig kommet frem i lyset.

– Vi er naturligvis ærgerlige over, at det ikke var muligt at finde ud af, hvem pigen var, men trods det, så lykkedes det at få den 54-årige retsforfulgt, siger specialanklager Brian Dybdahl.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for voldtægt af et barn under 12 år, og ud fra videoerne var retten enig i den vurdering.

I retten forklarede den irakiske mand selv, at pigen var en fjern slægtning.

Younis Ali, der har boet i Danmark i 30 år, er irakisk statsborger.

– Det er atypisk at se en sag, hvor vi i Danmark straffer en udlænding for kriminalitet begået i udlandet.

– Der er en særlig hjemmel til det, når det drejer sig om seksuel udnyttelse af børn, siger Brian Dybdahl.

Younis Ali har været varetægtsfængslet i cirka et år under sagen. Han har anket dommen til landsretten og skal fortsat være fængslet.

22 personer er fortsat savnede, et døgn efter at byen Ternopil i det vestlige Ukraine blev ramt i et russisk luftangreb.

I forvejen er 26 personer konstateret døde efter angrebet.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Angrebet ramte en boligblok i Ternopil.

– Hele natten har vores redningsfolk arbejdet i Ternopil, og eftersøgningerne er stadig i gang.

– 22 mennesker er stadig savnet – indsatsen for at finde dem fortsætter, skriver Zelenskyj torsdag formiddag.

På en video, som præsidenten har offentliggjort, kan man se, at de øverste etager af bygningen er fuldstændigt ødelagte efter angrebet.

Det meste af etagerne er væk, og murbrokker ligger både indeni og rundt om selve boligblokken.

Angrebet på Ternopil er et af de voldsomste, der har ramt det vestlige Ukraine under den igangværende krig.

Foruden Ternopil blev en lang række andre områder i Ukraine angrebet onsdag. Herunder Lviv-regionen i det vestelige Ukraine og Kharkiv i Østukraine.

Ved angrebene brugte Rusland – ifølge Zelenskyj – flere end 500 droner og missiler.

Det blev ikke spidskandidat Rasmus Lund-Nielsen, der fik det enlige mandat til Moderaterne i den kommende Region Østdanmark, der får omkring 2,8 millioner indbyggere.

Spidskandidaten opnåede 3397 personlige stemmer, men det var akkurat ikke nok til at få Rasmus Lund-Nielsen valgt ind.

Hans kollega fra Folketinget Charlotte Bagge Hansen fik nemlig 3460 personlige stemmer, og det var lige akkurat nok til at sikre hende mandatet.

– Wow, sikke en begyndelse på dagen, skriver Charlotte Bagge Hansen torsdag på Facebook.

– Jeg er blevet valgt ind i den nye storregion, jeg lover, at jeg kommer til at arbejde hårdt for et bedre sundhedssystem og ikke mindst vores psykiatri i landdistrikterne.

Rasmus Lund-Nielsen ærgrer sig i et Facebook-opslag over, at han ikke kom ind i regionen.

– Men KÆMPE tillykke til min gode kollega i Folketinget Charlotte Bagge Hansen, som har ført en virkelig stærk valgkamp med fokus på landdistrikterne.

– Jeg er sikker på, at hun også kommer til at arbejde benhårdt for at realisere de ambitioner, jeg brænder så meget for, skriver Rasmus Lund-Nielsen.

Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen fik 2815 stemmer og kom heller ikke ind.

Både Charlotte Bagge Hansen og Rasmus Lund-Nielsen blev valgt ind i Folketinget i 2022, da Moderaterne stillede op for første gang.

Israelske luftangreb har natten til torsdag kostet fire mennesker livet øst for Khan Younis i Gaza. Derudover er 15 personer blevet såret.

Det oplyser Nasser Hospital i Khan Younis ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere meddelte Gazas civilforsvar, der er kontrolleret af den militante bevægelse Hamas, at tre var blevet dræbt.

Siden er dødstallet blevet opjusteret – og det skyldes tilsyneladende, at der er omkomne efter to forskellige angreb.

Ifølge civilforsvaret blev en beboelsesejendom ramt i angrebet.

Nasser Hospital oplyser, at tre personer fra den samme familie – herunder en pige på et år – blev dræbt. De befandt sig i ejendommen øst for Khan Younis.

Derudover blev en fjerde person dræbt i byen Abasan al-Kabira, som også ligger nær Khan Younis.

Angrebet fandt sted omkring klokken 04 lokal tid – klokken 03 dansk tid.

Efterfølgende har der været artilleribeskydninger i Khan Younis-området, siger en anonym kilde fra Gazas sundhedsministerium til AFP.

Siden 10. oktober har der formelt været våbenhvile i Gaza, men alligevel har der løbende været angreb i det palæstinensiske område.

Begge parter i konflikten – Hamas og Israel – har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

Våbenhvilen blev indgået med udgangspunkt i en fredsplan udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.

Israels militær bekræfter torsdag formiddag, at der har været angreb i Gaza.

– Vi er bekendt med et angreb øst for den gule linje, som blev udført for at ødelægge terrorinfrastruktur, siger militæret til AFP.

– Vi er ikke bekendt med de rapporterede dødsfald, lyder det videre.

Som led i våbenhvileaftalen indvilgede Israel i at trække sine styrker i Gaza tilbage til nogle aftalte områder. For at markere, hvor styrkerne skulle trække sig tilbage til, blev der tegnet en fiktiv gul linje ned gennem Gaza.

Efter våbenhvileaftalen har Israel kontrolleret 53 procent af Gaza.

Luftangrebene finder sted, dagen efter at mindst 25 personer blev dræbt i israelske angreb i Gaza.

Selv om flere danske virksomheder har varslet og gennemført fyringsrunder i efteråret, er det fortsat ikke til at se i ledighedstallene.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har torsdag opgjort antallet af fuldtidsledige i oktober til 88.200 personer, når man korrigerer for sæsonudsving.

Det er blot 300 flere end i september, og det betyder en uændret ledighedsprocent på 2,9.

De 88.200 ledige fordeler sig således, at 75.300 er på dagpenge, og 12.900 er på kontanthjælp.

Det er 23. måned i træk, at ledighedsprocenten er den samme som måneden før, og siden nytår er ledighedskøen blot vokset med 500 personer.

– De sidste to år har arbejdsløsheden stort ikke rokket sig ud af stedet. Det er næsten uhørt, fordi beskæftigelsen samtidig er braget i vejret.

– Men forklaringen er, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser næsten lige hurtigt. Derfor falder arbejdsløsheden ikke, selvom flere kommer i arbejde, forklarer Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Hos Novo Nordisk har man fyret knap 5000 medarbejdere dette efterår.

Langt de fleste er stadig i opsigelsesperioden, og derfor er de teknisk set stadig i arbejde, selv om de måske er fratrådt.

Ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det dog langt fra sikkert, at de når at komme med i ledighedsstatistikken.

– Der er fortsat jobvækst, så mange af de afskedigede medarbejdere når formentlig aldrig at optræde i de officielle ledighedstal, fordi de kommer i nyt job inden da.

– Alene i september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 3600 personer, skriver han i en kommentar.

Ukrainere og europæere skal tage del i udarbejdelsen, hvis en fredsplan skal fungere i Ukraine.

Det understreger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, endnu en gang, da hun torsdag er på vej til udenrigsministermøde i Bruxelles, skriver NTB.

– Vi har altid støttet en varig og retfærdig fred, og vi hilser alle forsøg på netop dette velkomne. Men ukrainere og europæere er nødt til at være med, lød det.

Kilder sagde onsdag ifølge Reuters og Financial Times, at embedsmænd fra USA og Rusland havde udarbejdet et nyt forslag til at afslutte krigen i Ukraine.

– Hvis Rusland ønskede fred, så kunne de allerede være gået med til en ubetinget våbenhvile, siger udenrigschefen ifølge AFP.

Planen indebærer angiveligt, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region, herunder også områder, som i dag er under ukrainsk kontrol.

Desuden skal Ukraine reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag, skriver Financial Times.

Fra den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, lyder det, at en fredsplan i Ukraine ikke kan være ensbetydende med “kapitulationer”, altså at dele af landet skal overgives til Rusland.

– Der er behov for drøftelser, så vi kan nå frem til en retfærdig fred i Ukraine. En god begyndelse kunne være en våbenhvile ved frontlinjen, så der er plads til diskussion af spørgsmålet om territorie og sikkerhed, siger han til AFP.

De danske forbrugere ser fortsat pessimistisk på deres egen og på Danmarks økonomi.

For femte måned i træk vender Danmarks Statistiks opgørelse over forbrugertilliden pilen nedad.

Forbrugertilliden i november var minus 20,1, hvilket er det laveste niveau siden marts 2023.

Det er særligt synet på den økonomiske situation i Danmark i dag og den kommende tid, der trækker indikatoren ned.

Forbrugertilliden er en opgørelse over danskernes syn på økonomien og forbruget.

Det laves via en spørgeskemaundersøgelse blandt omkring 1000 danskere, hvor der spørges til synet på privatøkonomien, Danmarks økonomi og lysten til at købe nye ting.

En negativ forbrugertillidsindikator er et udtryk for et negativt syn på de adspurgtes egen økonomi og den danske økonomi i det hele taget både nu og om et år.

Forbrugertilliden bruges til at forudse, hvordan privatforbruget udvikler sig.

Den danske økonomi havde, takket være medicinalindustrien, vokseværk i tredje kvartal.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at væksten i kvartalet lød på 2,3 procent og 3,9 procent på årsbasis.

– Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften, lyder det fra statistikbureauet.

Og i Dansk Industri mener cheføkonom Allan Sørensen, at man ikke kan undervurdere branchens betydning for dansk økonomi.

– Uden medicinalindustrien har der ikke været fremgang i dansk økonomi over de seneste tre år.

– Der ventes ikke lige så høj vækst i medicinalindustrien i den kommende tid, men branchen vil stadig trække dansk økonomi i en positiv retning, siger Allan Sørensen.

Medicinalindustriens store omsætning betød også, at eksporten steg med 4,1 procent i tredje kvartal.

Men også tjenesteeksporten – som typisk udgøres af søtransport – steg med hele 3,1 procent.

Husholdningernes forbrug står derimod nærmest stille. Privatforbruget voksede kun med 0,1 procent i kvartalet.

Men det vil ændre sig, forudser Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

– På et eller andet tidspunkt må stigende realindkomster blive omsat til mere forbrug, men det kan være svært at sige, hvornår det tidspunkt er.

– Selve bnp-væksten vil også i den kommende tid afhænge meget af, hvordan det går i Novo Nordisk, men økonomien mere generelt er et fornuftigt sted, konkluderer han.

42 personer er kommet til skade i en togulykke i Tjekkiet torsdag morgen.

Blandt dem har mindst to fået alvorlige kvæstelser.

Det oplyser en tjekkisk redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ulykken skete nær byen České Budějovice, der ligger cirka 150 kilometer syd for den tjekkiske hovedstad, Prag.

Ved ulykken kolliderede to tog, hvoraf det ene er et lyntog.

Tjekkiets transportminister, Martin Kupka, skriver på X, at der er tre – og ikke to – alvorligt sårede efter ulykken.

Det er uvist, om togene kørte frontalt sammen, eller om det ene tog kørte ind i det andet bagfra.

Den tjekkiske havarikommission er torsdag morgen gået i gang med at undersøge, hvad der forårsagede ulykken.

Ifølge Martin Kupka tyder de foreløbige undersøgelser på, at et stopsignal er blevet overset af en lokomotivfører inden sammenstødet.

Det ser ud til, at det er lyntoget, der ved en fejl har passeret et stopsignal, skriver han på X.

Ulykken skete klokken 06.19 på en strækning mellem byerne Zliv og Dívčice.

Al togtrafik er efterfølgende blevet indstillet på strækningen.

Det blev en politisk veteran, der høstede flest personlige stemmer ved regionalvalget tirsdag.

78-årige Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti opnåede 98.836 personlige stemmer ved valget til Region Østdanmark. Det fremgår af tal fra valg.dk.

Region Østdanmark er den befolkningsmæssigt klart største region i Danmark og er en sammenlægning mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Den kommende storregion har cirka 2,8 millioner indbyggere, omkring halvdelen af Danmarks befolkning.

Pia Kjærsgaard fik næsten fire gange så mange stemmer som nummer to i samme region, regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S). Han fik 25.062 personlige stemmer.

Pia Kjærsgaard, som i mange år var formand for Dansk Folkeparti, forlader Folketinget efter næste folketingsvalg, som skal finde sted inden udgangen af oktober næste år. Hun har siddet i Folketinget siden 1984.

Dansk Folkeparti var dog ikke med i konstitueringsaftalen for Region Østdanmark. Den omfatter Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, Enhedslisten, De Radikale og Moderaterne.

I Region Syddanmark blev det også en DF-politiker, der fik flest personlige stemmer.

Folketingsmedlem Peter Kofod (DF) fik 27.899 personlige stemmer, hvilket var flere end regionsrådsformand Bo Libergren (V), der opnåede 24.578 stemmer.

I Region Midtjylland fik afgående regionsrådsformand Anders Kühnau (S) klart flest personlige stemmer med 38.091 af slagsen.

Venstres Anders G. Christensen blev imidlertid regionsrådsformand, selv om han kun opnåede 14.876 personlige stemmer.

I Region Nordjylland fik regionsrådsformand Mads Duedahl (V) 35.683 personlige stemmer.

Det var mere end dobbelt så mange som nummer to på listen, socialdemokraten Arne Boelt, der fik 17.470 personlige stemmer.

Den tidligere snowboarder Ryan Wedding, der har deltaget i OL for Canada, er blevet tiltalt for at have beordret drabet på en person, der skulle vidne imod ham i en stor narkosag.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium ifølge The Guardian.

Den tidligere OL-deltager blev tidligere på året føjet til top 10-listen over de mest eftersøgte forbrydere på flugt af det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Wedding menes at have stået i spidsen for transporten af hundredvis af kilo kokain fra Colombia over Mexico og det sydlige Californien i USA og videre til Canada.

– Ryan Wedding kontrollerer en af de mest produktive og voldelige narkotikahandelsorganisationer i verden, siger den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hun tilføjer, at han er den største distributør af kokain i Canada.

– Vi kommer efter dig. Vi vil finde dig. Og du vil blive draget til ansvar og stillet for retten for dine forbrydelser, siger Pam Bondi ifølge The Guardian.

Myndighederne oplyser, at den canadiske advokat Deepak Paradkar er blevet anholdt, skriver nyhedsbureauet dpa.

Han har angiveligt rådet Wedding til at få vidnet dræbt for at undgå udlevering til USA, skriver dpa. Vidnet blev ifølge nyhedsbureauet skudt fem gange i hovedet på en restaurant i Colombia i januar.

Advokaten er ifølge de amerikanske myndigheder en blandt en række personer, som for nylig er blevet anholdt i sagen.

FBI’s direktør sammenligner Wedding med den mexicanske narkobaron Joaquín “El Chapo” Guzmán og Colombias Pablo Escobar.

– Lad der ikke herske nogen tvivl. Ryan Wedding er en moderne udgave af Pablo Escobar. Han er en moderne udgave af El Chapo Guzmán, siger FBI’s direktør, Kash Patel, ifølge The Guardian.

Dusøren for oplysninger, der kan lede til anholdelsen af Wedding, er blevet hævet fra 10 til 15 millioner dollar.

43-årige Ryan Wedding deltog for Canada i De Olympiske Lege i amerikanske Salt Lake City i 2002.

Han menes at opholde sig i Mexico, skriver nyhedsbureauet dpa.