Seneste nyheder

Højere afregning til svineproducenter har medvirket til, at overskuddet hos Danish Crown er faldet med en kvart milliard kroner.

Det viser regnskabstal for året 2024/2025, som er blevet offentliggjort fredag.

Overskuddet efter skat landede på 788 millioner i perioden frem til og med september mod godt en milliard året forinden.

Slagterivirksomhedens omsætning faldt desuden fra 67,8 milliarder kroner til 65,4 milliarder kroner.

Det skyldes, at andelsejerne leverede ti procent færre slagtedyr.

Højere priser på kød i butikkerne har dog reelt været med til at skabe fremgang, når man måler på omsætningen per kilo kød leveret.

Danish Crown har de seneste år været i modvind, blandt andet fordi man ikke har kunnet matche den afregning, som svineproducenterne har kunnet få i udlandet.

Det har ført til, at millioner af svin, der tidligere har været slagtet hos det danske slagteri, i stedet er blevet sendt ud af landet.

Slagteriet vedtog i maj i år, at man ville hæve afregningsprisen på både grise og køer. Siden indførelsen af højere afregning har man sendt næsten 600 millioner kroner ekstra ud til andelsejerne.

De seneste års udvikling har ført til, at Danish Crown har måtte skære ind til benet ved at lukke slagterier og sige farvel til hundredvis af ansatte.

I september trådte Niels Duedahl til som ny direktør. Han beskrev den forudgående periode som en krise.

Siden hans tiltrædelse har Danish Crown iværksat en genopretningsplan samt indført en ny koncernstruktur, som har delt forretningen op i tre dele.

Set i det lys er han tilfreds med det, han kalder “øget konkurrencekraft”.

– Vi er et meget bedre sted, end vi var for et år siden, men vi har stadig meget arbejde foran os, inden vi endegyldigt har lagt krisen bag os, siger han i en kommentar til regnskabet.

– Vi er lykkedes med at skabe bedre balance mellem afregning til vores andelsejere, omkostninger til driften og kapacitetsudnyttelsen på slagterierne.

– Men det er vigtigt, at vi får styrket vores indtjening yderligere, så vi både kan betale en konkurrencedygtig pris for andelsejernes råvarer og udvikle Danish Crown.

14. september kom Jonas Gregaard i mål på sidste etape af Vuelta a España og gennemførte dermed sin fjerde grand tour. Det blev også hans sidste professionelle cykelløb.

Den 29-årige Lotto-rytter oplyser på Instagram, at han indstiller sin karriere efter syv sæsoner som professionel.

– Det har ikke været en nem beslutning at stoppe, men det er den rigtige beslutning af mange årsager. Min krop og mit mentale helbred har fortalt mig, at tiden er inde – og jeg har lært, hvor vigtigt det er at lytte til det.

– Cykling stiller store krav, og lige nu har jeg brug for at give noget tilbage til mig selv, skriver Jonas Gregaard.

Den klatrestærke rytter indledte karrieren på den danske kontinentalscene, inden han i 2019 skiftede til World Tour-holdet Astana efter en periode som lærling.

Det var det kasakhiske hold, der gav ham grand tour-debut i Giro d’Italia.

I 2022 blev han hentet til det norske Uno-X-mandskab, hvor han året efter kørte sit første og eneste Tour de France.

Allerede på 1. etape faldt han i øjnene, da han tilbragte mere end 100 kilometer i udbrud i et forgæves forsøg på at erobre bjergtrøjen.

Hans indsats i Touren var dog ikke nok til at overbevise holdledelsen om, at kontrakten skulle forlænges.

I stedet lavede han en aftale med det belgiske Lotto-hold, hvor han blandt andet kørte Vuelta a España to gange. Hans kontrakt med holdet udløb efter 2025-sæsonen.

Gregaard blev ikke noteret for nogen sejre i sin professionelle karriere, og nu har han altså valgt at skifte spor.

– Jeg er virkelig spændt på, hvad der kommer herefter. Jeg er åben for samtaler, idéer og muligheder i fremtiden, skriver han.

Lokale myndigheder har godkendt en delvis genåbning af verdens største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa, der ligger i Japan.

Det fortæller guvernør i Niigata-provinsen Hideyo Hanazumi på et pressemøde, skriver nyhedsbureauet AFP fredag.

Atomkraftværket ligger i Niigata-provinsen.

Genaktiveringen af kraftværket kræver dog en endelig godkendelse af Japans nationale tilsynsmyndighed for atomkraftværker.

Hvis Kashiwazaki-Kariwa genoptager driften, er det første gang siden 2011, at operatøren Tepco tager et atomkraftværk i drift i Japan.

I 2011 ramte et jordskælv og derefter en tsunami landet. Det gik hårdt ud over atomkraftværket i Fukushima, som blev drevet af netop Tepco.

Jordskælvet og tsunamien udløste en delvis nedsmeltning i flere af værkets reaktorer og resulterede i radioaktiv udledning til områderne omkring Fukushima – herunder havet.

Efterfølgende blev alle 54 aktive atomreaktorer i Japan taget ud af drift.

Siden er 14 af dem blev taget i drift igen, efter at der er blevet indført nye og strengere sikkerhedsregler på det japanske atomkraftområde.

Ingen af dem drives af Tepco, som har haft ansvaret for driften af Fukushima og Kashiwazaki-Kariwa.

Nedlukningen af al atomkraft for 14 år siden betød, at Japan blev afhængig af import af fossile brændsler såsom olie og gas fra udlandet.

Premierminister Sanae Takaichi har sagt, at han bakker op om, at flere atomreaktorer genåbnes.

Mere national atomkraft vil styrke Japans energisikkerhed og være billigere end at importere energi, lyder argumentet.

På nuværende tidspunkt bliver mellem 60 og 70 procent af Japans samlede elforbrug dækket ved hjælp af importerede energikilder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fukushima-ulykken i 2011 anses sammen med Tjernobyl-ulykken i 1986 for at være en af de værste nukleare ulykker nogensinde.

Det danske arbejdsmarked fortsætter med at buldre afsted.

I september steg beskæftigelsen således med 5100 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed var der 3.069.400 lønmodtagere, hvilket aldrig er set højere før.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, siger, at fremgangen særligt er trukket af indvandrere og ældre.

– Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget markant, og stadig flere seniorer vælger at blive på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen, skriver han i en kommentar.

– Det er en kæmpe gevinst for samfundet.

Beskæftigelsen er steget 21 måneder i træk, og ser man bort fra enkelte måneder, så strækker stimen sig endnu længere tilbage.

Alene i år er beskæftigelsen steget med 30.000 personer, og kigger man helt tilbage til begyndelsen af 2020 er der kommet over en kvart million flere til.

– Med tanke på hvad året har budt på af usikkerhed, så er det så absolut godkendt, mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Beskæftigelsesfremgangen er tilmed ganske bredt funderet på det danske arbejdsmarked set over forskellige brancher. Momentum er lige nu god, og vi forventer, at der er flere beskæftigelsesrekorder i vente.

Ifølge Jeppe Juul Borre er det samlede billede, at dansk økonomi fortsat står på et solidt grundlag.

Det gælder også, selv om geopolitisk usikkerhed og nye toldsatser fra USA kan være med til at bremse udviklingen.

– Lige nu ser det altså ganske fornuftigt ud, og vores forventninger om fortsat vækst i dansk økonomi er intakte.

– I perioder med corona, høj inflation og kraftigt stigende renter har arbejdsmarkedet vist stor modstandskraft og blevet ved med at vokse og slå nye beskæftigelsesrekorder, skriver han.

I år har 17 elkunder enten fået medhold eller har indgået et forlig med deres elselskab, fordi de uberettiget er blevet opkrævet ekstra betaling.

Det oplyser Ankenævnet på Energiområdet, som ligger under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Siden nytår har nævnet behandlet 20 sager.

De berørte er blevet ramt af såkaldte korrektionsopkrævninger, hvor tidligere indbetalte beløb er blevet ændret.

En af dem havde eksempelvis ret til at få knap 2000 kroner tilbage efter opsigelse af et abonnement hos et selskab.

Vedkommende modtog aldrig pengene, men fik i stedet en korrektionsopkrævning på nogenlunde samme beløb nogle måneder senere.

Det er meget normalt, at elselskaber korrigerer regninger, og for det meste sker der også efter reglerne, lyder det.

Sagerne viser dog, at det kan være en god idé at være opmærksom, hvis man får en korrektionsopkrævning fra sit selskab.

Det siger Emil Kamp Kirkeby Jørgensen, der er chefkonsulent i sekretariatet for Ankenævnet på Energiområdet.

– Det gælder ikke mindst forbrugere, der for nylig har opsagt deres aftale med et elselskab, lyder det i meddelelsen.

– Selvom korrektionsopkrævninger er almindelige, så skal elselskaberne altid kunne dokumentere, at de har lov til at priskorrigere, og det har de i størstedelen af de omtalte klagesager ikke været i stand til.

Nævnet opfordrer i første omgang til at kontakte elselskabet, hvis man får en ekstra regning ind af brevsprækken.

På den måde kan man bede selskabet om at finde dokumentation på opkrævning, samt hvor det fremgår af vilkårene for ens aftale.

I sidste ende kan man klage til Ankenævnet på Energiområdet, hvis det kan dokumenteres, at man har haft fat i sit selskab uden at kunne nå til enighed.

45 procent flere 17-årige begyndte at tage kørekort hen over sommeren sammenlignet med samme periode i 2024.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Stigningen kommer, efter at det fra 1. juli blev lovligt for de unge førere at køre uden ledsager i tidsrummet 05.00 til 20.00.

– Det giver mere mobilitet og flere transportmuligheder for landets unge. Det er ikke mindst vigtigt i de dele af landet, hvor der er langt mellem husene, lyder det fra transportminister Thomas Danielsen (V).

Færdselsstyrelsen har opgjort tallene for månederne juni, juli og august. I 2024 påbegyndte 7760 17-årige et kørekortforløb. I samme måneder i 2025 lød tallet på 11.272.

I 97 af landets 98 kommuner er der fredag morgen peget på en kommende borgmester efter kommunalvalget tirsdag.

Men på Lolland udestår det stadigvæk, hvem der skal sætte sig i borgmesterstolen.

Omkring klokken 22 torsdag aften forlod de sidste partier rådhuset, fordi der “var brug for ilt til hovedet”, skrev lokalmediet Folketidende.

– Der er flere poster, der stadig udestår, men vi kan ikke sige mere nu. Vi tager en time out, men der kommer en aftale nærmere jul, sagde Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne .

Hvornår forhandlingerne genoptages fredag, vides ikke endnu.

Da forhandlingerne blev stoppet torsdag, sad Danmarksdemokraterne , Dansk Folkeparti , Enhedslisten , Lokallisten Lolland og lokallisten Din Stemme stadig med ved bordet.

Partierne har tilsammen 13 ud af 25 mandater i byrådet og dermed et flertal.

Både Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne og Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme er i spil til borgmesterposten.

Tager Danmarksdemokraterne posten, vil det være partiets anden borgmesterpost, mens Marie-Louise Brehm Nielsen kan blive landets eneste borgmester fra en lokalliste.

Ude af forhandlingerne er Socialdemokratiet , Venstre , SF og De Konservative.

Socialdemokratiet har den siddende borgmester i Holger Schou Rasmussen, men både borgmesteren og partiet fik et dårligt valg tirsdag.

Holger Schou Rasmussen fik kun tredjeflest personlige stemmer efter Benny Damgaard og Marie-Louise Brehm Nielsen, mens Socialdemokratiet gik 20,7 procentpoint tilbage.

Partiet er dog stadig det største i byrådet med seks mandater efter at have fået 21 procent af stemmerne.

Danmarksdemokraterne blev næststørst ved valget med 16 procent af stemmerne, mens lokallisten Din Stemme fik 12,9 procent af stemmerne.

Lolland Kommune har været ledet af Socialdemokratiet, siden syv kommuner blev lagt sammen i 2007.

Holger Schou Rasmussen var derfor også favorit til at fortsætte på posten, men det ser svært ud for den siddende borgmester, der altså ikke var med til forhandlinger torsdag.

Danskerne vågner fredag op til en kold men smuk morgen.

Flere steder har der været nattefrost, men solens stråler får langsomt termometeret til at stige.

Det fortæller Mette Wagner, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Det er en kold morgen, vi er vågnet op til. I Jylland er der lokalt målt otte graders frost. Det er relativt køligt. Til gengæld er der i det meste af Danmark klart vejr og kun enkelte snebyger, siger hun.

Temperaturerne sniger sig op på mellem 0 og 4 graders varme fredag, mens det lørdag ser lidt lunere ud. Til gengæld gemmer solen sig for det meste bag skyerne lørdag:

– I Jylland er der skyet og lidt eller nogen sol, og først på dagen kan der godt være sol mod øst, men efterhånden så er det generelt en skyet dag, vi har i vente. I Jylland kan der være lidt regn nogle steder, siger Mette Wagner.

Lørdagens temperaturer ligger mellem tre og otte grader, og DMI fortæller, at der på den jyske vestkyst kan blive op til 10 grader.

– Så det bliver en relativt mild lørdag, vi har i vente i forhold til fredag, siger Mette Wagner.

Selv om lørdagen er lunere, så tager vinden til i styrke. Vinden bliver let til frisk fra syd, og stedvis kommer der hård vind.

– Natten til søndag skyer det mere til i Jylland, og der kommer måske også lidt regn – måske slud. Det påvirker vejret søndag, hvor der er masser af skyer på programmet, fortæller DMI’s vagthavende meteorolog.

Temperaturerne dykker igen søndag til mellem frysepunktet og fire graders varme i dagstimerne. Sidst på dagen bevæger et lavtryk sig ind over landet fra England.

– Det giver regn eller slud over den sydlige del af Danmark – måske en overgang tøsne, siger Mette Wagner.

Blå Kors Danmark har lukket for ansøgninger til årets julehjælp efter at have modtaget et rekordstort antal ansøgninger.

Det oplyser organisationen fredag morgen i en pressemeddelelse.

23.253 familier har ansøgt om at modtage julehjælpen, hvilket er næsten 2000 mere end sidste år.

Morten Skov Mogensen, generalsekretær hos Blå Kors Danmark, fortæller, at mange børnefamilier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi møder forældre, der gør alt, hvad de kan for at få hverdagen til at hænge sammen.

– Men når de faste udgifter tager det hele, er der ikke noget tilbage til jul. Det er børnene, der mærker det først, siger Morten Skov Mogensen i pressemeddelelsen.

Julehjælpen fra Blå Kors Danmark gives til økonomisk trængte børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. Det sker med særlig vægt på enlige forsørgere.

I år består hjælpen af et gavekort på 700 kroner til supermarkedskæden Lidl.

Blå Kors Danmark får økonomisk støtte fra fonde, virksomheder og privatpersoner, men pengene rækker ifølge organisationen ikke til at hjælpe alle de familier, der har søgt om et tilskud til julen.

Foruden Blå Kors Danmark er der også andre organisationer, der tilbyder julehjælp til økonomisk trængte familier.

Det drejer sig om Dansk Folkehjælp, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen.

En 63-årig mand, der var dømt for voldtægt og drab på sin tidligere butikschef i 1988, er blevet henrettet ved dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Florida.

Det oplyser kriminalforsorgen i Florida i en udtalelse.

Dermed har der nu været 44 henrettelser i USA i 2025. Det er det højeste antal siden 2010, hvor 46 indsatte blev henrettet.

Manden hed Richard Randolph og blev henrettet klokken 00.12 dansk tid – klokken 18.12 lokal tid – i et statsfængsel i byen Raiford.

Han blev dømt til døden for i 1988 at have dræbt Minnie McCollum, der var butikschef i en kiosk, hvor han engang arbejdede.

I retsdokumenter lyder det, at Randolph voldtog og dræbte den 62-årige McCollum, efter at hun havde opdaget, at han forsøgte at bryde ind i kioskens pengeskab.

Florida er den amerikanske delstat, der har udført flest henrettelser i år. 17 henrettelser er det blevet til.

Alabama og Texas har henrettet fem personer hver.

36 af årets henrettelser er blevet udført ved dødelig indsprøjtning. Tre er blevet henrettet ved skydning.

Ud over indsprøjtning og skydning foretages der også henrettelser ved brug af nitrogen. Fem er blevet henrettet med denne metode.

Brugen af nitrogengas som en metode til dødsstraf er blevet fordømt af FN-eksperter som grusom og umenneskelig.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

AFP

Mere end 30 lande er imod det udkast til en klimaaftale, som Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har forsøgt at skubbe igennem på klimatopmødet COP30.

Det oplyser Colombias delegation ved COP30 i den brasilianske by Belém.

Den colombianske delegation har delt et brev, der er underskrevet af mere end 30 lande fra Europa, Asien, Latinamerika og flere ønationer i Stillehavet.

Af brevet fremgår det, at landene er imod Lulas aftaleudkast.

– Vi kan ikke støtte et resultat, der ikke inkluderer en køreplan for en retfærdig, ordnet og ligeværdig overgang væk fra fossile brændstoffer.

– Vi må være ærlige: I sin nuværende form opfylder forslaget ikke de minimale betingelser, der kræves for et troværdigt COP-resultat, står der i brevet.

Frankrig og Belgien bekræfter, at de to lande er medunderskrivere på brevet.

Brasiliens præsident fløj onsdag til Belém for at holde møder med alle topmødets parter – rige som fattige.

I en udtalelse fra den brasilianske delegation lød det, at det brasilianske værtskab ville indkapsle de mest essentielle og kontroversielle emner i et format, der ville kunne vedtages onsdag – eller “midt på ugen”.

Et aftaleudkast udarbejdet af Lula fra torsdag – som nyhedsbureauet AFP har set – nævnes fossile brændstoffer ikke.

Klimatopmødets leder, den brasilianske diplomat Andre Correa do Lago, er under pres for at udarbejde en aftaletekst, der kan opnå konsensus blandt de næsten 200 delegationer, der er til stede i Belém.

Reglen ved COP er, at der skal være konsensus blandt landene, og at alle lande uanset størrelse har en lige stor stemme.

COP30 er planlagt til at slutte fredag aften.

Torsdag blev klimatopmødet afbrudt af en brand, der førte til en for tidlig afslutning på torsdagens forhandlinger.

AFP

USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, har tilpasset agenturets officielle hjemmeside, så den nu afspejler Trump-administrationens skepsis mod nogle vacciner til små børn.

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. er en kendt vaccineskeptiker og har blandt andet påstået, at der er en mulig sammenhæng mellem vacciner og autisme.

På sygdomsagenturets hjemmeside lyder teksten nu:

– Påstanden “vacciner forårsager ikke autisme” er ikke en evidensbaseret påstand, fordi undersøgelser ikke har udelukket muligheden for, at spædbarnsvacciner forårsager autisme.

Før stod der, at undersøgelser viser “ingen sammenhæng mellem at modtage vacciner og udvikling af autismespektrumforstyrrelse.”

Den tidligere tekst på hjemmesiden afspejler den medicinske og videnskabelige konsensus om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vacciner og autisme.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og andre sundhedsmyndigheder rundt om i verden har gentagne gange sagt, at forskningen viser, at vacciner ikke forårsager autisme.

Den reviderede formulering på CDC’s hjemmeside beskylder sundhedsmyndighederne for at have “ignoreret” forskning, der understøtter en sammenhæng, og siger, at det amerikanske sundhedsministerium “har iværksat en omfattende vurdering af årsagerne til autisme.”

En formodet forbindelse mellem MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde) og autisme stammer fra en fejlbehæftet undersøgelse publiceret i 1998, som blev trukket tilbage for at indeholde fabrikerede data.

Dens resultater er ikke blevet gengivet og er blevet tilbagevist af efterfølgende forskning.

CDC’s nye hjemmeside bliver mødt med vrede og frygt blandt eksperter i folkesundhed, læger og forskere – også fra sundhedsagenturets egne medarbejdere.

Helen Tager-Flusberg, direktør for Boston Universitys Center for Autism Research Excellence, kalder ændringerne “forfærdeligt foruroligende”.

– Jeg føler, vi går tilbage til middelalderen. Jeg føler, at vi underminerer videnskaben ved at binde den til folks politiske dagsordener, siger psykologen.

– Vi kommer til at se en markant stigning i disse børnesygdomme.

AFP

Et selvportræt af den berømte mexicanske kunstner Frida Kahlo har slået rekorden for det dyrest solgte maleri af en kvindelig kunstner.

Det oplyser auktionshuset Sotheby’s ifølge nyhedsbureauet AFP.

Maleriet hedder “Drømmen (Sengen)” og er fra 1940. Det blev solgt for 54,6 millioner dollar ved en auktion i New York. Det svarer til 353,5 millioner kroner.

Salgsprisen overgår dermed den tidligere rekord, som den amerikanske kunstner Georgia O’Keeffe tidligere holdt for billedet “Jimson Weed/White Flower No. 1” fra 1932.

Det blev solgt for 44,4 millioner dollar – 287,43 millioner kroner – i 2014.

“Drømmen (Sengen)” forestiller Frida Kahlo, der ligger på siden i en himmelseng med hovedet hvilende på to puder. På baldakinen oven på himmelsengen ligger et skelet i samme position – også på to puder.

Mens Kahlo sover tungt, er skelettet vågent. Skelettet er forsynet med sprængstoffer, mens der på Kahlos sengetøj er grønne planter, der vokser ud af stoffet og smyger sig rundt om hende. Skelettet har en buket blomster i hænderne.

Sengen svæver foran det, der ligner hvide skyer i baggrunden.

På hjemmesiden fridakahlo.org lyder følgende om billedet:

– I dette maleri, “Drømmen (Sengen)”, malet i år 1940, udtrykte Frida (Kahlo, red.) sine følelser om og forståelser for døden.

Mange vil huske Frida Kahlo for hendes karakteristiske – næsten sammenvoksede – øjenbryn. Hun døde i 1954.

Inden hun slog rekorden natten til fredag dansk tid, havde hun andenpladsen for det dyrest solgte kunstværk af en kvindelig kunstner solgt på auktion.

Den kom hun i 2021 ind på, da hendes selvportræt “Diego y yo”, som forestiller hende og hendes mand, kunstneren Diego Rivera, blev solgt for 34,9 millioner dollar i 2021.

Kahlos selvportrætter er kendt for deres intense og gådefulde blikke, hvilket gjorde den mexicanske kunstmaler til et feministisk ikon over hele verden.

Frida Kahlo tog udgangspunkt i sin egen personlige skæbne, når hun malede. Alle hendes billeder har således karakter af at være enten selvportrætter eller selvbiografiske.

Frida Kahlo nåede at male 143 malerier, hvoraf 55 er selvportrætter.

Kahlo blev født i 1907 kom som 16-årig ud for en alvorlig trafikulykke, der invaliderede hende og livet igennem forvoldte hende store smerter.

Den amerikanske regering ønsker at udvide med olie- og gasboringer i havet ud for delstaterne Californien, Florida og Alaska.

Det oplyste USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, torsdag ifølge nyhedsbureauerne AP og AFP.

Der vil sammenlagt blive udbudt 34 nye udlejningsfelter, som dækker over et samlet havareal på 500 millioner hektar.

Det svarer til et område på størrelse med Amazonas-regnskoven, skriver AFP.

Planen omfatter boringer i farvande ud for Alaskas nordkyst, hvor der aldrig tidligere er blevet boret.

Med planen ønsker regeringen ifølge Doug Burgum at fremtidssikre USA med fossil energi.

– Ved at gå videre med udviklingen af en robust, fremsynet udlejningsplan sikrer vi, at Amerikas offshoreindustri forbliver stærk.

– Vi sikrer også, at vores arbejdere forbliver i beskæftigelse, og at vores nation i årtier frem forbliver dominerende, når det gælder energi, siger indenrigsministeren ifølge AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange efterlyst flere boringer efter olie og gas. Samtidig har han udtalt sig kritisk om havvindmøller og andre grønne energiformer.

I disse år forsøger flere af verdens lande at omstille sig fra forurenende fossile brændstoffer i et forsøg på at bekæmpe klimaforandringer.

Trump har ofte omtalt klimaforandringerne som et fupnummer.

Regeringens plan for at udvide olie- og gasboringer bliver mødt med modstand fra især Californien, hvor delstatsregeringen har sagt, at den vil blokere for boringer i farvandene ud for Californien.

Gavin Newsom, delstatens guvernør, er kritisk over for planen.

– Californierne husker den miljømæssige og økonomiske ødelæggelse fra tidligere olieudslip. I årtier har Californien stået fast i vores modstand mod nye offshoreboringer, og intet vil ændre det, siger Newsom ifølge AFP.

Den republikanske senator i Florida, Rick Scott, udtrykker også forbehold.

– Floridas kyster skal ikke benyttes til olieboringer, men beskyttes af hensyn til Floridas turisme, miljø og muligheder for militær træning, skriver Rick Scott på det sociale medie X.

Antallet af studerende, der får tillæg til SU på grund af psykiske udfordringer, er vokset markant de seneste år.

Det skriver Politiken.

På fem år er antallet af studerende, der får det såkaldte handicaptillæg på grund af psykisk funktionsnedsættelse, tæt på fordoblet, skriver avisen.

Fra 6.622 studerende i 2019 til 12.538 i 2024.

Tillægget er ifølge avisen omkring 10.000 kroner før skat. Det bliver givet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til studerende på videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser.

En psykisk funktionsnedsættelse er en betegnelse for folk med psykiatriske diagnoser som skizofreni, langvarig depression, autisme og ADHD.

Det er ifølge avisen uklart, hvilke diagnoser der har fået tallene til at stige så markant over få år.

ADHD-foreningen fortæller, at mange studerende med ADHD kæmper med at klare et studie på for eksempel universitetet.

– De oplever virkelig, at de har brug for den ekstra hjælp, siger Camilla Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen, til Politiken.

– Så den her sindssygt høje stigning, vi ser i tildeling i handicaptillæg, afspejler i min optik, at vi står med et uddannelsessystem, der ikke tidligere og godt nok støtter dem på kanten. Til sidst føler de sig nødsaget til at søge om et handicaptillæg i afmagt, tilføjer hun.

ADHD-foreningen fortæller, at det ikke er let at få tildelt det særlige handicaptillæg.

Studerende med psykiske udfordringer kan også søge specialpædagogisk støtte. Det kan for eksempel være en faglig støttelærer.

Antallet af unge, der benytter sig af den mulighed, er mere end fordoblet siden 2020, skriver Politiken.

USA’s udkast til en fredsplan for krigen mellem Ukraine og Rusland indebærer, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har set udkastet.

En unavngiven amerikansk embedsmand oplyser dog til mediet Axios, at aftalen forpligter USA og landets europæiske allierede til at yde en Nato-lignende sikkerhedsgaranti for Ukraine.

Et angreb på Ukraine skal således betragtes som et angreb på hele det “transatlantiske fællesskab”, lyder det i udkastet, som også Axios har fået indsigt i.

Ifølge AFP lyder det desuden i udkastet til aftalen, at Ukraine skal nedgradere sin hær til 600.000 personer.

Det fremgår ikke, om der i de 600.000 også er medregnet civile medarbejdere, eller om der blot er tale om væbnet personel.

Zelenskyj har tidligere oplyst, at Ukraines hær består af 880.000 soldater.

Ifølge aftalen skal europæiske kampfly desuden placeres i Ukraines naboland Polen, men ingen Nato-soldater skal udstationeres i Ukraine.

Torsdag aften oplyste Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han havde modtaget et udkast til fredsplanen, der indeholder 28 punkter.

Anonyme kilder beskrev over for nyhedsbureauet Reuters og mediet Financial Times detaljerne i aftalen.

Her lød det, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region og områder, som i dag er under ukrainsk kontrol. Også det fremgår af det udkast, som AFP har set.

Til Financial Times oplyste kilderne, at Ukraine ifølge planen skal reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag.

Zelenskyj sagde videre torsdag aften, at han regner med at tale om de diplomatiske muligheder med USA’s præsident, Donald Trump, i de kommende dage.

– Vi er klar nu – ligesom før – til at arbejde konstruktivt med USA samt vores partnere i Europa, så der kan komme fred, lød det i et opslag på Telegram fra Zelenskyjs kontor.

Tirsdag rejste Zelenskyj til Istanbul for at forsøge at genoplive forhandlingerne om fred i Ukraine. Den tyrkiske storby har flere gange tidligere været vært for forhandlinger om krigen i Ukraine.

Der her ikke været fremskridt i forhandlingerne i flere måneder. Repræsentanter fra Ukraine og Rusland har ikke mødtes ansigt til ansigt i forhandlinger om Ukraine-krigen siden juli. Her mødtes de også i Istanbul.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag haft besøg af en gruppe af løsladte israelske gidsler.

Det oplyser Det Hvide Hus i et opslag på det sociale medie X.

Flere af gidslerne blev i oktober overdraget af den militante gruppe Hamas til Røde Kors efter mere end to års fangenskab som et led i Trumps fredsplan for Gaza.

Ifølge det israelske medie Times of Israel deltager 17 af de 20 gidsler, der blev frigivet i oktober, under besøget i Washington D.C.

Besøget inkluderer også gidsler, der tidligere er blevet frigivet af Hamas.

I alt er 26 tidligere israelske gidsler og familiemedlemmer taget med på rejsen til USA’s forbundshovedstad.

Flere af gidslerne havde ifølge Times of Israel medbragt gaver til Trump. Det skete for at udtrykke deres taknemmelighed over hans indsats for at få dem løsladt, skriver mediet.

USA’s finansminister, Scott Bessent, deltog i sammenkomsten, som foregik i Det Hvide Hus.

Gidslerne fortalte ifølge Bessent om den dag, de blev taget som gidsler. Det var den 7. oktober 2023, da Hamas angreb en festival i Israel og tog 251 gidsler med tilbage til Gaza.

– Vi hørte deres øjenvidneberetninger om de grusomheder, de oplevede den dag og gennem de seneste to år, skriver Bessent på X.

Donald Trump har udarbejdet en fredsplan for Gaza på 20 punkter, som både Israel og Hamas har godkendt. Som en del af første fase har begge parter udvekslet gidsler og fanger.

Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, der bakker op om fredsplanen, som indebærer en international styrke.

Styrken skal træne og støtte godkendt palæstinensisk politi i Gaza med opbakning fra Egypten og Jordan.

Den internationale styrke får også til opgave at sikre grænseområder og forhindre våbensmugling til den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

En amerikansk distriktsdommer ved navn Jia Cobb har besluttet at blokere for den nuværende præsident Donald Trumps beslutning om at sende Nationalgarden til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Cobb har dog sat sin afgørelse på pause indtil den 11. december, så Trump-administrationen får mulighed for at appellere.

Hun blev udpeget af den tidligere præsident Joe Biden, der var demokrat. Trump er republikaner.

Søgsmålet er anlagt af hovedstadens justitsminister, den demokratisk valgte Brian Schwalb. Han siger i en udtalelse, at hvis man tillader, at Trump bruger soldater til at håndhæve national lov, vil det skabe farlig præcedens for fremtiden.

Abigail Jackson, der er talsperson for Det Hvide Hus, oplyser i en udtalelse, at Trump har handlet efter bogen og kalder søgsmålet et forsøg på at underminere hans vellykkede forsøg på at stoppe voldelig kriminalitet.

Sagen om Nationalgardens indsættelse i Washington D.C. udspiller sig side om side med flere andre på tværs af landet, hvori Trump presser på for at bruge soldater til at håndhæve national lov.

Også i byerne Chicago, Memphis, Los Angeles og Portland har Trump beordret Nationalgarden til. Alle er ledet af demokratiske borgmestre.

Han har sagt, at det er en nødvendighed for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsregler og bekæmpe kriminalitet.

Demokraterne har påstået, at den republikanske præsident misbruger sine militære beføjelser, der er beregnet til alvorlige nødsituationer såsom en invasion.

Byernes og delstaternes demokratiske ledere har derfor sagsøgt Trump-administrationen i et forsøg på at blokere for indsættelserne.

Mandag blokerede en dommer ved en domstol i Tennessee for, at delstatens republikanske guvernør, Bill Lee, har indsat Nationalgarden i Memphis.

Situationen i Memphis adskiller sig fra de andre sager, fordi soldaterne indsættes af delstatens republikanske guvernør og forbliver under delstatens kontrol.

Reuters

Det var muligvis en mikrobølgeovn, der antændte den brand på klimatopmødet COP30 i den brasilianske regnskovsby Belém, som torsdag har fået evakueret topmødets tusindvis af deltagere og sat forhandlingerne på pause.

Det oplyser FN-arrangørerne i en meddelelse ifølge Reuters.

Branden skete i det område på klimatopmødet, hvor landene har deres pavilloner. Her afholdes der oplæg og debatter, som topmødets deltagere frit kan observere.

På videomateriale fremgår det, at det er en specifik pavillon, der antændte og sendte meterhøje flammer op i luften.

Flammerne rakte så højt, at de smeltede en del af taget på det store telt, klimatopmødet foregår i.

Kort efter, at branden brød ud, blev alle topmødets deltagere evakueret ud af området.

FN-arrangørerne oplyser, at man havde branden under kontrol på cirka seks minutter.

Det er ikke muligt at se, hvilket lands pavillon der gik ild i.

Branden skabte en røgudvikling, som flere mennesker blev udsat for.

Arrangørerne fortæller, at 13 deltagere blev behandlet efter at have indåndet røgen.

Branden har fået sat hele klimatopmødet på pause.

Det er ikke muligt at tilgå området, og de officielle forhandlinger mellem verdens lande må derfor vente.

Det er torsdag aften stadig uklart, hvornår forhandlingerne vil blive genoptaget.

Blandt civilsamfundet og ngo’er vokser der en bekymring for, om branden helt kan have saboteret mulighederne for en global klimaaftale.

– Vi er i forvejen under et ret stort tidspres, og parterne ligger stadig langt fra hinanden, siger Jens-Mattias Clausen, programchef for EU’s og den globale klimapolitik hos tænketanken Concito.

– Det her er ikke, hvad vi har brug for.

Han kan dog håbe, at branden på sin egen vis skaber en forståelse af, at verdens lande er i samme båd.

– Måske kan man rykke tættere sammen i bussen, siger han.

Torsdag næste uge ventes en ukrainsk mand, der er mistænkt i sagen om sabotage mod Nord Stream-rørledningerne i 2022, at blive udleveret fra Italien til Tyskland.

Det oplyser det tyske advokatkontor, som repræsenterer manden, Kanzlei Menaker.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

I Tyskland ventes han at blive bragt til et fængsel i Hamburg, hvorefter en dommer ved en føderal domstol i Karlsruhe vil tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling. En sag vil formodentlig blive ført ved en domstol i Hamburg, skriver dpa.

Italiens højesteret godkendte onsdag hans udlevering.

Den ukrainske mand, der er sigtet for sabotagen, er af tysk politi blevet omtalt under navnet “Serhii K.”.

Han blev anholdt i august i nærheden af den italienske kystby Rimini på baggrund af en europæisk arrestordre.

Manden er tidligere officer i det ukrainske militær.

Ukraineren er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger Nord Stream 1 og 2, som løber i Østersøen mellem Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre personer placerede angiveligt sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm. Det har tidligere fremgået af en udtalelse fra anklagemyndigheden i Tyskland.

Den sigtede ukrainer nægter at have spillet en rolle i sabotagen, der fandt sted 26. september 2022.

Sagen er også blevet efterforsket af både de danske og svenske myndigheder. Disse efterforskninger blev stoppet i februar sidste år.

Tyske anklagere beskylder ham for sammen med andre at have forårsaget en eksplosion og for sabotage.

Under sin tilbageholdelse i Italien sultestrejkede den ukrainske mand en overgang.