Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, beskylder Ukraine for ikke at udvise taknemmelighed over for USA’s indsats i krigen.

Det skriver han søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

USA har fremlagt en fredsplan for Ukraine. Den har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Trump har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

– Jeg overtog en krig, der aldrig skulle have fundet sted. En krig, der er en taber for alle, især de millioner af mennesker, der så unødvendigt er døde.

– Ukraines “ledelse” har ikke udtrykt nogen taknemmelighed for vores indsats, og Europa fortsætter med at købe olie fra Rusland, skriver præsidenten med store bogstaver.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ankom søndag formiddag til Genève i Schweiz, hvor han skal mødes med repræsentanter for Ukraines regering og flere europæiske lande for at drøfte en fredsplan for Ukraine.

Også den særlige udsending Steve Witkoff og ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, er i Genève. Det har kilder udtalt til Reuters og AFP.

Det ukrainske og europæiske forslag indebærer blandt andet, at Ukraine får sikkerhedsgarantier fra USA som dem, Nato-landene er omfattet af. Det har unavngivne kilder sagt til Bloomberg.

Desuden skal indefrosne midler, der tilhører den russiske stat, kunne bruges til Ukraines genopbygning ifølge mediet.

Kilder i EU har ligeledes oplyst til Sky News, at man i Europa har udarbejdet et modforslag til det, USA har lagt på bordet.

Repræsentanter for Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltager også i søndagens møder i Genève.

Ukraines europæiske allierede har understreget, at der skal lægges mere arbejde i fredsplanen, og at både Ukraine og Europa skal inddrages.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han har samtidig advaret om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.

En person er søndag fundet omkommet i en brand mellem Lunderskov og Vejen.

Der er tale om en 62-årig mand, som er ejendommens beboer.

Han blev fundet livløs på stedet og efterfølgende erklæret død, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandens pårørende er underrettet.

Alarmen om branden på en landejendom på Koldingvej mellem Lunderskov og Vejen lød lidt efter klokken 13.

Koldingvej blev spærret i forbindelse med politiets arbejde.

Både kriminalteknikere og hunde er til stede i forbindelse med efterforskningen af hændelsesforløbet.

Men søndag aften kort før klokken 19.45 oplyser politiet på X, at vejen nu er genåbnet.

Her lyder det samtidig, at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag mandens død.

Lasse Frimand fra Socialdemokratiet har ikke længere flertal som borgmester i Aalborg efter 100 års socialdemokratisk styre.

Det oplyser Jes Lunde fra De Radikale til Ritzau.

Kandidaten fra De Radikale har fået et flertal bag sig, der peger på ham som borgmester, oplyser han.

– De borgerlige partier i byrådet foretrækker mig som borgmester, og det vil jeg gerne, hvis jeg kan få en aftale om politik, som jeg kan se mig selv i, siger han.

Partierne i den nye aftale er De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som sammen har 16 mandater mod 15.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er selv fra Aalborg, som har været en socialdemokratisk højborg i mange år.

Det gælder også København, hvor Socialdemokratiet også mistede magten, da SF står til at tage posten som overborgmester efter over 100 års socialdemokratisk styre.

Dødstallet er steget til 34 efter et russisk angreb mod byen Ternopil i det vestlige Ukraine tirsdag.

Det meddeler myndigheder i byen søndag ifølge Reuters.

Dermed er missilangrebet mod Ternopil det hidtil dødeligste angreb mod civile i Ukraine i år.

Det er også et af de voldsomste, der har ramt det vestlige Ukraine, siden Rusland invaderede landet i februar 2022.

Taras Pastukh, der er næstkommanderende i Ternopils militære administration, siger, at eftersøgningen er afsluttet, og 33 dødsofre er identificeret. Blandt dem er seks børn.

Et af ofrene – som menes at være en mand – er endnu ikke identificeret.

Over 90 mennesker blev såret i angrebet.

Lørdag lød det fra præsident Volodymyr Zelenskyj, at der fortsat var seks savnede.

På en video, som Zelenskyj offentliggjorde tidligere på ugen, kan man se, at de øverste etager af bygningen er fuldstændigt ødelagt efter angrebet.

Det meste af etagerne er væk, og murbrokker ligger både indeni og rundt om selve boligblokken.

Det ukrainske militær har tidligere meddelt, at missilet blev affyret fra et russisk bombefly.

Ternopil og det øvrige vestlige Ukraine ligger langt fra frontlinjen i øst og bliver kun sjældent ramt af større angreb.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er søndag formiddag ankommet til Genève i Schweiz, hvor han skal mødes med repræsentanter for Ukraines regering og flere europæiske lande for at drøfte en amerikansk fredsplan for Ukraine.

Også den særlige udsending Steve Witkoff og hærminister Daniel Driscoll er i Genève. Det siger kilder til Reuters og AFP.

Mens delegationerne samles og møderne indledes, fremlægger Ukraine og dets allierede i Europa et modforslag til det amerikanske fredsforslag.

Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

Det ukrainske og europæiske forslag indebærer blandt andet, at Ukraine får sikkerhedsgarantier fra USA som dem, Nato-landene er omfattet af. Det siger unavngivne kilder til Bloomberg.

Desuden skal indefrosne midler, der tilhører den russiske stat, kunne bruges til Ukraines genopbygning, skriver mediet.

Kilder i EU oplyser ligeledes til Sky News, at man i Europa har udarbejdet et modforslag til det, USA har lagt på bordet.

Repræsentanter for Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltager også i søndagens møder i Genève.

Ukraines europæiske allierede har understreget, at der skal lægges mere arbejde i fredsplanen, og at både Ukraine og Europa skal inddrages.

USA’s præsident, Donald Trump, har givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under.

Ukraine ønsker flere ændringer i forslaget, der ifølge iagttagere giver Rusland stort set alt, hvad landet kunne ønske sig.

USA har antydet, at der kan forhandles om det omstridte forslag.

Ukraines delegation i Genève er ledet af Zelenskyjs magtfulde stabschef, Andrij Jermak.

Mens repræsentanter for USA og Ukraine søndag formiddag er samlet i Genève, fortsætter kritikken af det amerikanske forslag.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger i en udtalelse fra G20-topmødet i Sydafrika, at der er “store mangler” ved planen.

– Vi har brug for amerikansk engagement for at afslutte krigen i Ukraine og stoppe den russiske aggression. Det er positivt, siger Støre ifølge AFP.

– Men planen er utilstrækkelig og har store mangler, som der skal arbejdes på. En af dem er at få Europa med ved bordet og ikke mindst at få Ukraine med ved bordet, siger han.

Et af den norske statsministers kritikpunkter er, at den amerikanske plan lægger op til, at Rusland kan beholde 20 procent af Ukraines territorium. Det omfatter også landområder, som russerne ikke har kontrol over i dag.

– At ændre grænser med magt er uacceptabelt, understreger Jonas Gahr Støre.

Lignende meldinger kom i en fælles udtalelse fra flere lande – herunder også Norge – ved G20-topmødet.

Mens der gøres klar til søndagens møder i Genève, hævder Ruslands forsvarsministerium, at russiske styrker har indtaget yderligere tre landsbyer i det østlige Ukraine.

Ukrainske styrker har kæmpet for at holde skansen ved frontlinjen i øst, hvor russerne er gået frem på det seneste.

Slagelse er den sidste kommune, som mangler at sætte navn på borgmesteren de næste fire år.

Tidligere lød det, at en konstituering ville blive præsenteret klokken 14 søndag, men nu trækker spidskandidat Britt Hunley (S) den udmelding tilbage.

Det skriver hun i en sms til TV2 Øst.

Konstitueringen kom i stand, efter at SF fredag sprang fra aftalen fra valgnatten, som sikrede Knud Vincents (V) fire år mere på posten.

Lørdag lød det ellers, at fem partier var blevet enige om en ny konstitueringsaftale i Slagelse Kommune.

Men det er endnu uvist, hvad der nu sker.

Indtil da kan aftaler blive brudt, hvilket der er tradition for.

I år er det eksempelvis sket i Slagelse, Middelfart og Ringkøbing-Skjern, hvor personer er løbet fra aftaler og har valgt at pege på en anden kandidat.

I Slagelse skulle Dansk Folkeparti have undladt at møde op til forhandlinger, erfarer TV 2 Øst fra flere kilder.

– Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti er ikke mødt op. Det er hans beslutning, siger Britta Huntley til TV2 Øst.

Dermed er der ikke et flertal for en rød borgmester, da partierne kun kan samle 13 mandater, hvis Dansk Folkeparti ikke er med.

Israels militær siger søndag, at en Hamas-leder er dræbt i de seneste angreb i Gazastriben.

Ifølge militæret er der tale om Alaa al-Hadidi, som har været chef for Hamas’ hovedkontor for produktion.

Han blev dræbt i et angreb lørdag.

Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet af den militante palæstinensiske gruppe.

Lørdag angreb Israel flere mål i Gazastriben. Ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder blev mindst 20 mennesker dræbt.

Begge sider beskylder hinanden for at bryde den skrøbelige våbenhvile, der trådte i kraft i oktober efter to års krig.

Lørdagens israelske angreb er ifølge premierminister Benjamin Netanyahu et svar på, at Hamas ifølge Israel har sendt en bevæbnet mand ind i et område af Gaza, der er kontrolleret af det israelske militær.

Det har Hamas afvist.

Netanyahu sagde videre lørdag, at fem fremtrædende Hamas-medlemmer er dræbt i de seneste israelske angreb.

Heller ikke denne oplysning er umiddelbart bekræftet af Hamas.

Reuters

TV 2 Danmark og produktionsselskabet Kompagniet er blevet politianmeldt for optagelser i en kommende dokumentar om forholdene i danske svinestalde.

Det er Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, der står bag politianmeldelsen.

Det skriver LandbrugsAvisen.

Sagen drejer sig om en række videooptagelser, som angiveligt er fremskaffet på ulovlig vis af ukendte personer. De er brudt ind i staldene hos flere topfolk i dansk landbrug.

Foruden Jeppe Bloch Nielsen gælder det også ifølge LandbrugsAvisen formanden for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris H.C. Gæmelke samt to andre topfolk inden for dansk landbrug.

Samtidig har Danske Svineproducenter bedt domstolene om at nedlægge fogedforbud mod brugen af optagelserne.

Jeppe Bloch Nielsen siger til LandbrugsAvisen, at TV 2 og Kompagniet politianmeldes, selv om de afviser at have lavet optagelserne, fordi det er dem, der viderefører det.

– De (TV 2 og Kompagniet, red.) bruger noget, der er fremkommet ulovligt, siger han.

Kompagniet oplyser til LandbrugsAvisen, at optagelserne er blevet sendt til produktionsselskabet efter en dokumentar fra sidste år, som hedder “Hvem passer på grisene?”.

Det er ifølge Kompagniet ikke selskabet selv, der har lavet optagelserne.

Også redaktør på dokumentaren hos TV 2 Lasse Bjerre afviser “fuldstændig”, at redaktionen bag dokumentaren har haft noget med tilvejebringelsen af optagelserne at gøre.

Han siger, at man tager politianmeldelsen og forbudssagen til efterretning.

– Vi mener, vi har en samfundsrelevant og væsentlig sag, som har offentlighedens interesse.

– Det afgørende er, at optagelserne ifølge flere eksperter viser kritisable forhold af væsentlig karakter, som har samfundsrelevans, og som ikke kan fremskaffes på anden vis. Når det er tilfældet, er det vores vurdering, at det er i orden at bringe dem frem til offentligheden, siger han.

Redaktionen ved, hvem der har lavet optagelserne. Men det får offentligheden ikke at vide af hensyn til kildebeskyttelse.

LandbrugsAvisen har set en mail, som er sendt fra en journalist på Kompagniet til Jeppe Bloch Nielsen.

Af mailen fremgår det, at man på optagelserne fra Jeppe Blochs stald ser grise, som vurderes til at være underernærede og dehydrerede.

Jeppe Bloch Nielsen siger i et tv-interview med Kompagniet, som er del af den kommende dokumentar, at indholdet af optagelserne ikke er usædvanligt.

Han siger, at “det indhold, jeg ser på de videoer, det er jo nu engang bare en del af det, der er i en svineproduktion i dag”, skriver LandbrugsAvisen.

Kompagniet har i forbindelse med dokumentaren også fået lov selv at filme i Jeppe Bloch Nielsens stalde.

Men ifølge mailen, som LandbrugsAvisen omtaler, stopper Jeppe Bloch Nielsen på et tidspunkt optagelserne.

Lasse Bjerre fra TV 2 fortæller, at “redaktionens erfaring fra tidligere er, at det er vanskeligt at komme ind og vise, hvordan hverdagen ser ud”.

– Det har også været sådan i det her forløb, at i forelæggelsen for nogle af de her personer har det ikke været muligt at foretage optagelser frit. De har afvist, at fotografen kunne filme frit i stalden og sat begrænsninger for, hvad vi måtte filme, lyder det.

Den nye dokumentar, som også hedder “Hvem passer på grisene?”, sendes ifølge TV 2 onsdag.

Sagen om et muligt fogedforbud skal Retten i Odense tage stilling til mandag.

En person blev ramt af skud ved en episode lørdag aften i Søllested på Lolland. Fire er blevet anholdt i sagen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den sårede er i stabil tilstand, lyder det fra politiet.

Søndag formiddag – godt 12 timer efter episoden – ønsker politikredsens vagtchef ikke at oplyse køn og alder på den sårede person eller om omstændighederne i øvrigt.

Søndag skal en dommer i Næstved afgøre, om de fire anholdte skal varetægtsfængsles.

Skyderiet er foregået i eller ved en landejendom.

På fotos, som mediet folketidende.dk bringer, kan man se adskillige vogne fra politiet på stedet i aftenmørket. Heriblandt også kriminalteknikere, som indsamler spor.

Også Beredskabsstyrelsen rykkede ud lørdag aften, hvor politiet fik anmeldelsen klokken 18.19.

En molotovcocktail blev tidligt søndag morgen smidt ind i en frisørsalon i Ringkøbing, oplyser politiet.

Ingen personer kom noget til ved brandstiftelsen, men en person blev evakueret i forbindelse med brandvæsenets indsats.

Frisørsalonen har adresse i en tre-etagers ejendom på Herningvej, og det var en af ejendommens beboere, som blev hjulpet væk.

Døren var sparket ind, og der var også rester af en knust flaske på stedet, oplyser vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Man fik meldingen om branden ved fire-tiden.

Umiddelbart har politiet ikke foretaget anholdelse i sagen, men den efterforskes, og mandag vil kriminalteknikere lede efter spor på stedet.

Et ukrainsk droneangreb har ramt et større kraftværk i Moskva-regionen i Rusland, hvilket har udløst en brand og ført til, at nødtilførslen af varme og strøm er blevet slået til.

Det melder Moskvas guvernør, Andrej Vorobjov, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Vorobjov fandt angrebet sted på Sjatura-kraftværket, der ligger omkring 120 kilometer øst for Kreml.

– Nogle af dronerne blev destrueret af luftforsvaret. Flere faldt ned på værkets område. En brand brød ud på anlægget. Den er nu lokaliseret, siger Vorobjov ifølge Reuters.

I videoer, der er blevet delt på beskedtjenesten Telegram, kan man høre høje brag og se eksplosioner, der lyser nattehimlen op.

Det er ikke umiddelbart bekræftet, om videoerne er ægte.

Ruslands katastrofeministerium meddeler ifølge avisen Kommersant, at tre transformerstationer brænder. Hver af dem er omkring 65 kvadratmeter store.

Guvernør Vorobjov siger, at et nødsystem er aktiveret, og at man er i færd med at indsætte mobile varmesystemer i de områder, der er berørt.

En indbygger i lokalområdet oplyser til Reuters søndag morgen, at der ikke er varme i radiatorerne. Temperaturen ligger omkring frysepunktet.

Ukraine har endnu ikke kommenteret meldingen om angrebet.

Meldingen om angrebet kommer, få dage efter at USA har præsenteret en fredsplan på 28 punkter for krigen mellem USA og Rusland.

Forslaget til fredsplanen indebærer blandt andet, at Ukraine skal afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Planen har ifølge nyhedsbureauet AP fået kritik fra amerikanske senatorer for at være “en ønskeliste fra russerne”.

Den seneste uge har Ukraines premierminister, Volodymyr Zelenskyj, været på tur rundt i Europa for at samle støtte til den ukrainske hær, har AFP skrevet.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag morgen, at han vil tale med Zelenskyj senere søndag.

Det vil han gøre, mens europæiske og vestlige embedsmænd mødes i Genève i Schweiz for at tale om USA’s fredsplan.

– Opfølgningen bliver udført af vores nationale sikkerhedsrådgivere. Jeg kommer til at tale med præsident Zelenskyj senere i dag, bare for at binde sløjfe om nogle aspekter, siger han ifølge Reuters.

Carney er i disse dage til G20-topmøde i Johannesburg i Sydafrika. Det samme er den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og den britiske premierminister, Keir Starmer.

Lørdag mødtes de tre statsledere for at drøfte modforslag til fredsplanen.

Planen er ikke blevet officielt præsenteret, men udkastet til den har været beskrevet i en række medier. Den skal indeholde flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine.

Volodymyr Zelenskyj sagde ifølge Reuters fredag, at Ukraine risikerer at miste landets værdighed og frihed.

Trump har sagt, at torsdag i hans øjne vil være en passende deadline for ukrainsk accept af fredsforslaget.

En alkoholpåvirket pige på 17 år har i en bil sent lørdag påkørt og forårsaget skader på et hus i Charlottenlund.

Ingen personer er kommet til skade.

Det oplyser Ahmed Osman, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Vagtchefen fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 23.54.

– Vi fik sendt en patrulje til stedet. Her kunne vi konstatere, at et hus var blevet ramt.

– Vi konstaterede samtidig, at føreren havde indtaget alkohol over det tilladte, siger Ahmed Osman.

Den mindreårige bilist er sigtet for spirituskørsel. Derudover er hun sigtet for kørsel uden førerret, tilføjer vagtchefen.

Det er ikke tilladt for 17-årige med kørekort at køre efter klokken 20 uden en ledsager, som er fyldt 24 år og har haft kørekort i mindst fem år.

Ahmed Osman fortæller, at huset er blevet undersøgt, og der er ifølge vagtchefen ikke fare for sammenstyrtning.

– Vi har set på, om det skulle have afstivning, men det skal det ikke, så nu er der skadeservice på, siger vagtchefen.

Ahmed Osman afviser at oplyse nærmere detaljer om, hvor i Charlottenlund hændelsen er sket.

Vagtchefen tilføjer, at bilen er blevet fjernet.

Antallet af personer, som har mistet livet i oversvømmelser i Vietnam, er steget til 90.

Det oplyser landets miljøministerium i en udtalelse tidligt søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

12 personer meldes samtidig savnet, efter at dele af landet i flere dage har været præget af tung regn og jordskred.

Flere end 60 af dødsfaldene er blevet registreret i den bjergrige, centrale Dak Lak-provins, hvor titusindvis af hjem blev oversvømmet, lyder det fra ministeriet.

Siden slutningen af oktober har det sydlige og centrale Vietnam været ramt af tung regn, og flere populære feriedestinationer er gentagne gange blevet oversvømmet.

I kystbyen Nha Trang stod hele kvarterer ifølge AFP i sidste uge under vand, mens dødelige jordskred ramte bjergpas omkring Da Lat, som er populær blandt turister.

Fra miljøministeriet lyder det også, at flere dele af landets hovedveje søndag fortsat er spærret på grund af oversvømmelser eller jordskred.

Dele af jernbanenettet meldes fortsat også lukket.

Miljøministeriet anslår i udtalelsen, at de økonomiske tab på tværs af fem provinser som følge af oversvømmelserne ligger på 343 millioner dollar. Det svarer til omkring 2,42 milliarder kroner.

AFP skriver, at flere end 129.000 personer er uden strøm.

Lørdag morgen oplyste landets katastrofeagentur ifølge nyhedsbureauet Reuters, at dele af det centrale Vietnam den sidste uge har fået mere end 1900 millimeter regn.

Regionen er hjemsted for flere populære strande, ligesom det er et vigtigt område for landets kaffeproduktion. Den rammes dog også af storme og oversvømmelser.

Vietnam ser mellem juni og september typisk kraftig regn. Ifølge AFP har forskere dog peget på et mønster, hvor menneskeskabte klimaforandringer får det ekstreme vejr til at ramme hyppigere og mere voldsomt.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, understreger, at et forslag til en fredsplan for Ukraine med 28 punkter er udformet af USA.

Det sker i et opslag på det sociale medie X natten til søndag dansk tid.

– Fredsforslaget er udarbejdet af USA. Det tilbydes som en stærk ramme for de igangværende forhandlinger, skriver udenrigsministeren.

Forslaget bygger på input fra russisk side – men også på tidligere og løbende input fra Ukraine, lyder det videre.

Meldingen kommer, efter at flere amerikanske senatorer ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP har kritiseret forslaget.

De siger, at planen kun vil belønne Ruslands regering for landets aggressioner mod Ukraine. En af senatorerne – uafhængige Angus King fra delstaten Maine – har ifølge AP også berettet, at Rubio skal have sagt, at forslaget “ikke er administrationens plan”, men at det er en “ønskeliste fra russerne”.

Den republikanske senator Mike Rounds fra South Dakota er kommet med en lignende kommentar.

– Administrationen var ikke ansvarlig for denne udgivelse (forslaget, red.) i dens nuværende form. De ønsker at bruge det som et udgangspunkt, har han ifølge AP sagt.

Tommy Pigott, som er talsperson for USA’s udenrigsministerium, har på det sociale medie X kommenteret udtalelsen fra Angus King.

– Det er åbenlyst falsk. Som minister Rubio og hele administrationen konsekvent har fastholdt, er den her plan udarbejdet af USA med input fra både russerne og ukrainerne, skrev Pigott tidligere på natten.

Forslaget til en fredsplan indebærer blandt andet, at Ukraine skal afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Fredag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at torsdag den 27. november – hvor USA fejrer Thanksgiving – er et “passende tidspunkt” for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at indgå en aftale.

Zelenskyj sagde fredag, at hans land står over for et “meget svært valg mellem at miste sin værdighed eller risikere at miste en vigtig allieret” med hentydning til USA.

Et lommeur i guld, som har tilhørt en af de rigeste passagerer på Titanic, er blevet solgt på auktion for 1,78 millioner pund – 15,13 millioner kroner.

Det skriver det britiske medie BBC.

Uret blev solgt lørdag på auktionen Henry Aldridge and Son Auctioneers i Wiltshire i England.

Uret tilhørte oprindeligt Isidor Straus, skriver BBC. Han var sammen med sin hustru, Ida, blandt de flere end 1500 passagerer, som mistede livet, da Titanic på vej til New York sank, efter at det den 14. april 1912 havde ramt et isbjerg.

Liget af Isidor Straus blev bjærget i Atlanterhavet få dage efter – og blandt hans ejendele var lommeuret i 18 karat guld fra urmageren Jules Jürgensen.

Uret blev efterfølgende i Isidor Straus’ familie. Viserne var stoppet klokken 02.20, som var det øjeblik, hvor Titanic forsvandt under havoverfladen.

Det menes at have været en fødselsdagsgave fra Ida Straus. Efter sigende blev hun tilbudt en plads i en redningsbåd, inden Titanic sank. Da hun ikke ønskede at forlade sin mand, valgte hun angiveligt i stedet at dø ved hans side.

Liget af Ida Straus blev aldrig fundet.

– Hver en mand og kvinde og hvert et barn, passagerer og besætning, havde en historie at fortælle, og de bliver fortalt 113 år senere gennem samleobjekterne, siger auktionsleder Andrew Aldridge.

Han siger også, at fortællingen om Straus-parret er “den ultimative kærlighedshistorie.”

Også andre genstande fra Titanic var del af lørdagens auktion.

Et brev skrevet af Ida Straus på Titanic-brevpapir indbragte 100.000 pund. Det svarer til knap 850.000 kroner.

En liste med navne på alle Titanics passagerer blev solgt til 104.000 pund – 884.000 kroner.

Samtidig blev en guldmedalje, som blev tildelt besætningen på skibet RMS Carpathia, der reddede overlevende fra Titanic, solgt for 86.000 pund – 731.000 kroner.

Kongresmedlem Marjorie Taylor Greene – som har varslet sin afgang fra Repræsentanternes Hus – har i privat sammenhæng fortalt til flere, at hun har overvejet at stille op til USA’s præsidentvalg i 2028.

Det siger unavngivne kilder til mediet Time.

Meldingerne kommer fra to kilder, som skal have haft direkte samtaler med republikanske Greene om hendes muligheder for at stille op.

Derudover udtaler tre kilder med mere generelt kendskab til hendes overvejelser sig.

Natten til lørdag dansk tid meddelte Marjorie Taylor Greene, som sidder i Repræsentanternes Hus for delstaten Georgia, at hun fra 5. januar 2026 vil trække sig. Hun har været medlem af kammeret i næsten fem år.

Greene var tidligere en af præsident Donald Trumps mest trofaste støtter og har været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse.

De to har den seneste tid dog haft flere uenigheder, og Trump har kaldt hende en galning og trukket sin støtte til hende.

Natten til lørdag forklarede Marjorie Taylor Greene selv, at hun trækker sig, fordi hendes støtter og familie forud for næste års midtvejsvalg i USA ikke skal gå igennem en valgkamp, hvor hun har præsidenten imod sig.

Republikaneren har ikke besvaret opkald og sms’er fra Time vedrørende kildernes meldinger om hendes angivelige overvejelser. En talsperson for hende er heller ikke vendt tilbage på mediets henvendelser.

Marjorie Taylor Greene har blandt andet udfordret Trumps insisteren på, at leveomkostningerne i USA falder. Hun har også kritiseret hans håndtering af det amerikanske forhold til Israel – og så har hun presset på for at få Trump til at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Hvis hun beslutter sig for at stille op som præsidentkandidat, siger unavngivne medlemmer af Repræsentanternes Hus til Times, at de mener, at hun kan få en rolle, der ifølge dem vil minde om Robert F. Kennedy Jr. i valget i 2024.

Kilderne beskriver det som en kandidat, der er i stand til at trække stemmer fra Det Republikanske Partis udpegede præsidentkandidat til sig selv. Dermed vil hun muligvis kunne sætte sig selv i en position, hvor hun kan udnytte det til at få en rolle i en fremtidig republikansk regering.

Robert F. Kennedy Jr. stillede op som uafhængig kandidat til præsidentvalget, der fandt sted i efteråret 2024. Han trak dog sit kandidatur og annoncerede i stedet sin støtte til Trump – og han er nu sundhedsminister.

Flyvninger til og fra lufthavnen i Eindhoven i det sydlige Holland er lørdag aften indstillet på grund af flere droner, der er blevet set i området.

Det meddeler den hollandske forsvarsminister, Ruben Brekelmans, i et opslag på X.

Forsvar, politi og kystvagt er sat ind, og der er indledt en efterforskning, meddeler ministeren.

Det er både den civile og militære flytrafik, der er indstillet.

En talskvinde for lufthavnen bekræfter over for nyhedsbureauet dpa, at det lørdag aften ikke er muligt for fly at lette fra eller lande i lufthavnen.

Lufthavnen i Eindhoven er Hollands næststørste.

Fredag aften skød hollandske soldater mod droner, der var blevet observeret ved en militærbase nær byen Nijmegen, oplyser det hollandske forsvarsministerium ifølge dpa.

Derpå forsvandt dronerne fra området. De blev ikke fundet.

I de seneste måneder har flere lufthavne i Europa været generet af droner. Det gælder blandt andet også lufthavnene i København og Aalborg.

USA har forsøgt at få et møde på højt politisk niveau med repræsentanter fra Grønland uden Danmark.

Det erfarer Politiken, som har talt med kilder i både USA, Grønland og Danmark.

Praksis er, at både Danmark og Grønland skal være til stede, når udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med betydning for Grønland diskuteres.

Men ifølge avisens oplysninger har USA flere gange forsøgt at få en direkte dialog med Jens-Frederik Nielsen, efter at han blev Grønlands nye regeringschef i april.

Politiken har spurgt Det Hvide Hus, om man kan bekræfte historien. Avisen har også spurgt, hvem der i givet fald ville skulle mødes med grønlænderne, hvis et møde kom i stand.

– Præsidenten mener, at Grønland er et strategisk vigtigt område og er overbevist om, at grønlænderne ville være bedre tjent, hvis man var beskyttet af USA mod moderne trusler i den arktiske region. Præsident Trump er engageret i at sikre varig fred både hjemme og i udlandet, lyder det i et skriftligt svar, som Det Hvide Hus har sendt til Politiken.

Ifølge Politikens oplysninger er ønsket om bilateral dialog blevet afvist af Grønland.

Avisen har ingen oplysninger om, hvem der skulle stå for dialogen fra amerikansk side.

Det er snart et år siden, at der kom fornyet fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps interesse for Grønland.

Under sin første præsidentperiode ville han købe Grønland.

Dengang kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) idéen for “absurd”, og Trump udskød efterfølgende et planlagt besøg i Danmark på ubestemt tid.

I december sidste år blussede diskussionen op igen. Her skrev Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social, at ejerskab og kontrol med Grønland er altafgørende.

Det eller lignende ønsker har præsidenten siden gentaget flere gange.

Politiken har bedt om en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), Jens-Frederik Nielsen og fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Ingen af dem har ønsket at kommentere.

USA’s præsident, Donald Trump, siger lørdag, at hans plan om at få afsluttet krigen i Ukraine ikke er et endeligt tilbud.

På et spørgsmål fra journalister om hans forslag på 28 punkter – som indebærer, at Ukraine skal afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato – er hans “endelige tilbud til Ukraine”, svarer Trump:

– Nej.

– Vi forsøger at få det afsluttet. På den ene eller anden måde er vi nødt til at få det afsluttet, tilføjer han.

Søndag er der møde i den schweiziske by Genève, hvor USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ventes at deltage sammen med blandt andre den særlige udsending Steve Witkoff.

Flere europæiske embedsmænd ventes også at deltage i mødet i Schweiz.

Lørdag har en række af Ukraines allierede ytret bekymring om de krav, der bliver stillet til ukrainerne.

Flere europæiske ledere har understreget, at det amerikanske forslag kan være grundlag for forhandlinger, men at det kræver yderligere arbejde.

i sin nuværende form vil det betyde, at Rusland kan beholde omkring 20 procent af Ukraine og får opfyldt en lang række krav, som ifølge Ukraines støtter vil belønne Rusland for at have indledt en blodig krig mod nabolandet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde fredag, at hans land står over for et “meget svært valg mellem at miste sin værdighed eller risikere at miste en vigtig allieret” med hentydning til USA.

Zelenskyj har sagt, at han ville fremlægge “alternativer”.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han advarer samtidig om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.

Fredag sagde Trump, at torsdag den 27. november – hvor USA fejrer Thanksgiving – er et “passende tidspunkt” for Zelenskyj til at indgå en aftale. Trump tilføjede, at det kunne være fleksibelt.

– Han bliver nødt til at kunne lide det, og hvis han ikke kan lide det, ja, så bør de bare fortsætte kampen, sagde Trump til journalister.

– På et tidspunkt bliver han nødt til at acceptere et eller andet.

AFP

Lørdagens borgmesterkup i Ringkøbing-Skjern Kommune er det sidste, som kommunen har brug for.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes Mads Fuglede, som indtil opbakningen smuldrede lørdag, lignede kommunens nye borgmester.

– Man skal lytte til vælgernes mandat, og jeg håber sådan, man vil besinde sig og lytte til folkets stemme, skriver han på Facebook.

Lørdag har en gruppe partier i Ringkøbing-Skjern Kommune i stedet peget på Lennart Qvist (K), som ny borgmester.

Tirsdagens valg var Danmarksdemokraternes første kommunalvalg, og umiddelbart lignede det, at Mads Fuglede som den første og eneste havde sikret partiet en borgmesterpost.

Det skete med opbakning fra Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og Liberal Alliance.

Men lørdag er støtten fra både SF og De Konservative væk.

Ifølge Mads Fuglede var valgets tale, at han og Kristendemokraternes Kristian Andersen skulle sætte en ny retning for kommunen.

– Vi skulle fokusere på vores børn, bosætningen og passe på vores små lokalsamfund. Ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, som har tromlet hen over borgerne. Og vi skulle vise, at man kan lave masser af grøn omstilling uden at ødelægge det åbne land og vores landsbyer, skriver Fuglede på Facebook.

Mads Fuglede skriver, at han var og stadig er “fuldstændig forelsket” i det projekt.

Han understreger samtidig, at det var underordnet for ham, om han skulle sidde for bordenden.

Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne blev henholdsvis det andet- og tredjestørste parti i Ringkøbing-Skjern Kommune ved tirsdagens valg.

Det er første gang, at Danmarksdemokraterne var på stemmesedlen til et kommunalvalg.

Den vestjyske kommune skulle uanset hvad finde en ny borgmester, da den siddende Venstre-mand, Hans Østergaard, ikke genopstillede.

Mads Fuglede sidder i forvejen i Folketinget for Danmarksdemokraterne. Hvis han havde fået borgmesterkæden, ville han have forladt Folketinget.

I så fald ville Kristian Pihl Lorentzen (V) være kommet ind som førstesuppleant og have sikret regeringen et ekstra mandat.

Det skyldes, at Fuglede skiftede til Danmarksdemokraterne i 2024.