Seneste nyheder

Motorvej E20 er mandag morgen spærret i vestgående retning af en lastbil mellem afkørsel 65, Lunderskov Ø, og 66, Lunderskov.

Det oplyser Christina Fischer, der er operationschef ved Trekantområdets Brandvæsen.

– En lastbil med et par containere på ladet har stillet sig på tværs og læsset den ene container af. Derfor kan man ikke komme fra Kolding mod Esbjerg.

– Politiet er derude, og der er spærret af, så trafikken ledes af ved afkørslen inden, siger hun.

Der er ikke kommet nogen til skade, fortæller hun videre.

– Vi er ved at få noget tung bjærgning frem, der kan fjerne containeren og få hevet lastbilen rundt igen, siger hun.

Det er vejrforholdene, der har gjort, at lastbilen er gledet rundt, siger Christina Fischer.

– Det er på grund af det glatte føre. Indsatslederen oplyser, at der ligger cirka fem centimeter sne på vejen, siger hun.

Tidligere på morgenen skrev Trekantområdets Brandvæsen ud om hændelsen på det sociale medie X.

– Følg med i trafikmeldinger, og find alternative ruter. Pas på i morgentrafikken. Det er glat, lød det.

Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at E20 ventes genåbnet i løbet af morgenen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en risiko for let isslag lokalt i kommunerne Esbjerg, Tønder og Fanø.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Ti millioner kroner skal skabe ro om det nødlidende digitale opslagsværk Den Danske Ordbog – der findes på ordnet.dk.

Således er regeringen, SF og De Konservative blevet enige om at afsætte 3,5 millioner kroner årligt de næste tre år.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at ordbogen ikke blev reddet på finansloven for 2026, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som udgiver og ajourfører den frit tilgængelige ordbog, ellers havde hængt sit håb på.

De ti millioner kroner kommer fra de såkaldte udlodningsmidler – tidligere kaldt tipsmidler – som stammer fra en del af overskuddet i blandt andet Danske Spil.

Det er dog et lavere beløb, end DSL tidligere har anmodet regeringen om.

Det har lydt fra selskabet, at hvis finansloven ikke sikrer ordbogen den “nødvendige finansiering”, må arbejdet med ordbogen indstilles.

Derfor havde DSL anmodet Kulturministeriet om 6,4 millioner kroner i 2026 og 8,2 millioner i 2027.

Selv om det bevilgede beløb er mindre end det anmodede, er direktør i DSL Karen Skovgaard Pedersen glad og lettet.

– For os er det en kæmpe lettelse, siger hun og tilføjer, at ordbogen med finansieringen kan holdes på det niveau, den har haft hidtil, de næste tre år.

– Nu har vi et fundament, hvorpå vi kan bygge fremover. Så det giver noget arbejdsro, siger hun.

DSL modtager i forvejen årligt et driftstilskud til dets arbejde på 7,3 millioner kroner, skriver ministeriet.

Derudover er 1,6 millioner kroner specifikt øremærket Den Danske Ordbog.

Tidligere har ordbogen også modtaget penge fra Carlsbergfondet. Men i marts lød det fra fondet, at det ville sløjfe sin hidtidige støtte.

Det blev begrundet med, at fondet mente, at det var en offentlig opgave at støtte ordbogens drift.

Ordbogen har over de seneste år modtaget omkring 2,5 millioner kroner årligt fra fondet.

På DSL’s hjemmeside fremgik det i oktober, at hvis ordbogen ikke blev sikret den yderligere finansiering i finansloven, ville arbejdet med ordbogen og den redaktionelle bemanding reduceres “drastisk allerede i 2026”.

– Hvorefter arbejdet med ordbogen helt må indstilles, lød det.

Derudover har DSL argumenteret for, at de seneste års bevillinger kun har “holdt ordbogen nødtørftigt oven vande”.

Det er blevet begrundet med, at samfundet og sproget udvikler sig i en rivende fart.

Når Tønder Festival bliver afholdt i august næste år, får publikum mulighed for at opleve Emmylou Harris, en af de mest markante skikkelser inden for countrygenren.

Det skriver Tønder Festival i en pressemeddelelse.

78-årige Harris tager på afskedsturné i Europa, og undervejs lægger hun vejen forbi Sønderjylland. Det bliver den eneste koncert i Danmark under afskedsturnéen, skriver Tønder Festival.

Emmylou Harris har udgivet over 20 album med sange inden for genrerne country, americana og folk.

Hun blev et stort navn i 1970’erne, og foruden sine egne udgivelser har hun også samarbejdet med navne som Dolly Parton og Bob Dylan.

Hele 13 grammypriser – den mest prestigefyldte musikpris i USA – har hun fået igennem den lange karriere.

Veteranen har tidligere gæstet Tønder Festival, der er særligt dedikeret til folkemusik. Det skete i år 2000, og festivalens kunstneriske leder, Maria Theessink, har længe haft et ønske om at få hende tilbage på plakaten.

– Den koncert, hun spillede dengang, står stadig lyslevende for mig. Derfor er det kæmpestort at få lov til at præsentere Emmylou Harris eksklusivt i Danmark på sin europæiske afskedsturné.

– Og så er det ekstra glædeligt, at hun og Daniel Lanois er på vores festivalplakat samme år. De to har arbejdet sammen ad flere omgange, siger Maria Theessink i pressemeddelelsen.

Canadiske Daniel Lanois har blandt andet produceret Emmylou Harris’ album “Wrecking ball”.

Harris er kendt for hits som “Boulder to Birmingham”, “To know him is to love him” og “Love hurts”.

Hun vandt sin første Grammy i 1976 for sit andet album, “Elite Hotel”. Samme år var hun med på album af både Bob Dylan og Neil Young.

Bevæbnede mænd har mandag angrebet et hovedkvarter for en paramilitær styrke i den pakistanske by Peshawar.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Først slog en selvmordsbomber til mod hovedindgangen, fortæller Peshawars politichef til AFP. Tre militærfolk, der befandt sig ved porten, mistede livet. Fire andre blev såret.

To andre gerningsmænd blev efterfølgende skudt og dræbt af sikkerhedsstyrkerne.

En journalist fra AFP har set kropsdele ligge foran hovedporten til militærkomplekset. Porten var fyldt med granatsplinter, rapporterer AFP-journalisten.

En højtstående embedsmand sagde tidligere til nyhedsbureauet Reuters, at flere selvmordsbombere havde slået til mod militærkomplekset, der fungerer som hovedkvarter for den paramilitære styrke Frontier Constabulary.

Hovedkvarteret ligger i et tæt befolket område. Angrebet fandt sted lidt efter klokken 08 lokal tid.

– Angrebet er afsluttet, og en oprydningsoperation er i gang for at fastslå, om der findes ueksploderet ammunition, fortæller en politichef i provinsen Khyber Pakhtunkhwa, hvor angrebet fandt sted.

Peshawar ligger i den nordvestlige del af landet – tæt på nabolandet Afghanistan.

Ingen har foreløbig taget ansvar for angrebet.

Provinsen, hvor Peshawar ligger, har længe været præget af vold, som er blevet intensiveret, siden Taliban vendte tilbage til magten i Afghanistan i 2021.

Premierminister Shehbaz Sharif fordømmer mandagens angreb.

– Gerningsmændene bag denne hændelse bør identificeres så hurtigt som muligt og stilles til ansvar, siger Sharif.

– Vi vil modarbejde de onde planer fra terrorister, der angriber Pakistans integritet, tilføjer han.

Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, kalder det seneste våbenhvileforslag fra en USA-ledet mæglingsgruppe for det “værste hidtil”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Foruden USA består mæglingsgruppen af De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten.

Sudans hærchef siger i en videoerklæring, at våbenhvileforslaget er partisk, fordi De Forenede Arabiske Emirater står bag.

Landet i Mellemøsten er blevet anklaget for at støtte og bevæbne den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), der kæmper mod Sudans hær i konflikten. Det har De Forenede Arabiske Emirater afvist.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise. Der er erklæret hungersnød i flere områder, og millioner af mennesker sulter.

RSF sagde tidligere på måneden, at gruppen var gået med til et forslag om våbenhvile, som den USA-ledede mæglingsgruppe havde stået bag.

Sudans hærchef kritiserer blandt andet den amerikanske udsending Massad Boulos, som har været talerør på vegne af mæglingsgruppen.

– Hvis det er her, mæglingen fører hen, så anser vi den som partisk, især Massad Boulos, som truer os og taler, som om han vil påtvinge os noget.

– Vi frygter, at han kan blive en hindring for den fred, som alle vi sudanesere ønsker, siger Sudans hærchef i videoerklæringen ifølge AFP.

Udmeldingen fra den sudanesiske hærchef kommer få dage efter, at USA’s præsident, Donald Trump, sagde, at han ville afslutte krigen i Sudan.

Det skete, efter at Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, under et besøg i Det Hvide Hus havde opfordret Trump til at gøre noget for at stoppe blodbadet i Sudan.

Sudans hærchef insisterer på, at den eneste acceptable fredsaftale skal inkludere en fuld tilbagetrækning fra RSF, som har erobret flere områder i landet.

Krigen har delt Sudan i to. Hæren har kontrol over de centrale, østlige og nordlige dele, mens RSF og dens allierede kontrollerer næsten hele Darfur-regionen i vest og flere områder i syd.

Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene afviser, at hun overvejer at stille op til USA’s præsidentvalg i 2028.

Det skriver hun på det sociale medie X.

– Jeg stiller ikke op som præsident og har aldrig sagt, at jeg ville, og jeg har blot grinet ad det, når nogen har nævnt det, skriver hun.

Mediet Time citerede natten til søndag dansk tid fem unavngivne kilder for at have sagt, at Greene overvejer at stille op.

Greene langer kraftigt ud efter Time i opslaget.

– Time påstår, at “kilder” har fortalt dem, at jeg stiller op som præsident i 2028, hvilket betyder, at det absolut er løgn, og at de har fundet på det, eftersom de ikke engang kan indsætte navne på de mennesker, som ifølge dem skal have sagt det.

– Det er ikke journalistik, det kaldes at lyve, skriver hun.

Natten til lørdag dansk tid meddelte Marjorie Taylor Greene, som sidder i Repræsentanternes Hus for delstaten Georgia, at hun fra 5. januar 2026 vil trække sig. Hun har været medlem af kammeret i næsten fem år.

Repræsentanternes Hus er det ene kammer i den lovgivende forsamling, Kongressen.

Greene var tidligere en af præsident Donald Trumps mest trofaste støtter og har været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse.

De to har dog den seneste tid været uenige om flere ting, og Trump har kaldt hende en galning og trukket sin støtte til hende.

Der er flere årsager til, at Greene ikke vil stille op til præsidentvalget i 2028, skriver hun i opslaget.

– At stille op som præsident kræver, at man rejser over hele landet, tigger om donationer hver eneste dag for at skaffe hundredvis af millioner dollar, argumenterer for politiske emner hver dag, indtil man er komplet udmattet, har smadret sit helbred og ikke har noget personligt liv.

– Alt sammen gør man i forsøget på at få nok stemmer til at blive præsident, alt sammen for at gå på arbejde i et system, der nægter at fikse nogen af USA’s problemer, skriver hun.

Marjorie Taylor Greene har blandt andet udfordret Trumps insisteren på, at leveomkostningerne i USA falder.

Hun har også presset på for at få Trump til at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det kommende supersygehus i Hillerød i Nordsjælland er ramt af nye budgetoverskridelser.

Projektet står nu til at blive 72 procent dyrere end det oprindelige budget på knap fem milliarder kroner.

Det viser en kvartalsrapport om sygehusbyggerier, som er udarbejdet til Folketingets sundhedsudvalg, skriver Berlingske.

Jes Søgaard, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, kritiserer den store budgetoverskridelse af supersygehuset, der også er forsinket og tidligst står færdigt i efteråret 2027.

Sundhedsøkonomen mener ikke, at der har været godt nok styr på kommunikationen mellem Region Hovedstaden og entreprenørerne.

– Regionerne er dygtige til at drive sygehuse, men de er ikke nødvendigvis dygtige til at bygge dem.

– Fremover bør man måske finde en statslig aktør til at stå for de store projekter, for eksempel Vejdirektoratet, som har mere ingeniørorienterede medarbejdere og jurister, der er vant til at styre den slags opgaver, siger Jes Søgaard til Berlingske.

I den seneste kvartalsrapport anslås det, at prisen på supersygehuset kan lande på mellem 8,5 og 9 milliarder kroner.

I en rapport tidligere på året blev det vurderet, at budgetoverskridelsen ville lande på 49 procent.

Berlingske har spurgt formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), der også bliver formand for Region Østdanmark, hvorfor det bliver ved med at gå galt i Hillerød-byggeriet.

Han svarer, at “regionens administration er i gang med en grundig afdækning af omfanget af de forventede budgetoverskridelser”. Derudover har han ingen kommentarer.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) betegner over for Berlingske de nye oplysninger om budgetoverskridelser for utilfredsstillende.

Hun opfordrer Region Hovedstaden til at fremlægge et budget, der er konsolideret, og som regionen selv tror på.

I alt skal der opføres 16 supersygehuse i Danmark. Det oprindelige budget var ifølge Berlingske på godt 40 milliarder kroner i slutningen af 00’erne. Nu opgøres den samlede økonomiske ramme til 65 milliarder kroner.

Den tyske skuespiller Udo Kier, som blandt andet har spillet med i en række film instrueret af danske Lars von Trier, er død.

Det oplyser hans partner, Delbert McBride, ifølge det amerikanske medie Variety. Han døde søndag morgen, skriver mediet.

Udo Kier blev 81 år.

Den tyskfødte skuespiller var med i Lars von Triers gyserserie “Riget” fra 1994, hvor han spillede den forvoksede og vanskabte baby Lillebror.

I den tredje og sidste sæson af kultserien, “Riget Exodus”, som fik premiere i 2022, var Udo Kier også på rollelisten. Men i den nye sæson var han blevet til Storebror.

Foruden “Riget” har Udo Kier spillet med i en halv snes af Lars von Triers film – heriblandt “Epidemic”, “Dogville”, “Melancholia”, “Breaking the Waves” og “Nymphomaniac”.

Udo Kier har også arbejdet sammen med instruktører som Andy Warhol, Rainer Werner Fassbinder, Gus van Sant, Charles Matton, Paul Morrissey og Dario Argento.

Han har desuden gjort sig i musikvideoer som Madonnas “Deeper and Deeper” fra albummet “Erotica” og “Die Schöne und das Biest” med det hedengangne tyske band Rauhfaser.

Han har ofte været skurk i de flere end 200 spillefilm, han har medvirket i, siden han indledte filmkarrieren i 1966. Han har været med i talrige vampyr- og skrækfilm.

I 1990’erne havde Udo Kier biroller i store Hollywood-produktioner som “Ace Ventura: Pet Detective”, “Armageddon” og “Blade”.

Senest har han spillet med i den prisbelønnede film “The Secret Agent” fra i år. Wagner Moura, som har hovedrollen i filmen, vandt prisen for bedste skuespiller ved filmfestivalen i Cannes i 2025.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro fortalte søndag en dommer, at det, han beskriver som paranoia og hallucinationer fik ham til at pille ved en elektrisk fodlænke.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters, dagen efter at højesteretsdommeren Alexandre de Moraes besluttede at fængsle ham efter flere måneder i husarrest.

Ifølge kendelsen, som nyhedsbureauet AFP har set, blev det vurderet, at der var en “høj flugtrisiko” for Bolsonaro.

Af retsdokumenter fremgår det ifølge Reuters, at den tidligere præsident havde forsøgt at fjerne den fodlænke, han havde om anklen, ved hjælp af en loddekolbe.

Fodlænken havde brændemærker og tydelige tegn på, at den var forsøgt ødelagt, har retsdokumenter og en video, som retten har offentliggjort, vist.

Under et 30 minutter langt retsmøde søndag benægtede Bolsonaro enhver hensigt om at flygte eller forsøge at fjerne fodlænken.

Han tilskrev sin opførsel en sammensætning af medicin, som forskellige læger har udskrevet til ham mod kronisk hikke. Medicinen fik Bolsonaro til at forestille sig, at der var aflytningsudstyr inde i fodlænken, sagde han.

Den 70-årige tidligere præsident sagde, at han var alene under episoden. De andre i hans hjem – hans datter, hans ældre bror og en rådgiver – sov, sagde han.

– Vidnet sagde, at han omkring midnat begyndte at pille ved fodlænken, derefter “kom til fornuft” og holdt op med at bruge loddekolben, hvorefter han gav de betjente, der bevogtede ham, besked, lyder det ifølge Reuters i retsdokumenterne.

Bolsonaro befinder sig nu i en 12 kvadratmeter stor celle i det føderale politis hovedkvarter i Brasiliens hovedstad, Brasilia. Her har han en seng, et tv, aircondition og eget badeværelse.

Den tidligere præsident blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Bolsonaro har endnu ikke påbegyndt afsoningen af fængselsstraffen. Det sker først, når mulighederne for at anke er udtømt.

Det sociale medie Snapchat er begyndt at anmode australske teenagere om at verificere deres alder.

Det oplyser en talsperson for selskabet bag Snapchat.

– I denne uge vil mange brugere blive bedt om at verificere deres alder for at fortsætte med at have adgang til Snapchat, lyder det.

Initiativet kommer, få uger før en lov, der forbyder sociale medier for børn under 16 år, træder i kraft den 10. december.

Brugere vil kunne verificere deres identitet ved hjælp af en australsk bankkonto, offentligt udstedte identifikationspapirer eller ved at tage et billede af deres ansigter. Fra den 10. december vil brugere under 16 år få deres konti låst.

Australiens parlament vedtog sidste år loven, der på papiret er den strengeste af sin slags i verden.

Virksomheder, der ikke retter sig efter de nye regler, risikerer en bøde på op til 50 millioner australske dollar svarende til 210 millioner kroner.

Snapchat har udtalt, at den er stærkt uenig i at blive inkluderet i regeringens forbud, men at den vil overholde loven, ligesom den gør med lokal lovgivning alle andre steder.

– At frakoble teenagerne fra deres venner og familie gør dem ikke mere sikre – det kan skubbe dem mod mindre sikre, mindre private beskedtjenester, har Snapchat udtalt.

Tidligere i november oplyste techgiganten Meta, at den med virkning fra 4. december vil fjerne brugere under 16 år fra de sociale medier Facebook, Instagram og Threads.

Hele verden ser med, når lovgivningen træder i kraft, da regeringer over hele verden kæmper med farerne ved sociale medier, og hvordan adgangen til dem kan begrænses.

Flere eksperter har stillet spørgsmålstegn ved, om lovgivningen kun er symbolsk, da det i praksis kan være vanskeligt at føre kontrol med online aldersverificering.

I Danmark indgik SVM-regeringen tidligere i november en aftale med De Konservative og Det Radikale Venstre om et forbud mod sociale medier for mindreårige.

Børn fra 13 år og opefter kan blive undtaget for forbuddet med forældrenes godkendelse.

New Zealands premierminister, Christopher Luxon, vil fremsætte et lignende lovforslag. Regeringen i Holland har tidligere i år rådet forældre til at nægte deres børn adgang til sociale medier som TikTok og Snapchat.

AFP

Et russisk droneangreb har søndag dræbt fire mennesker og såret 17 i den ukrainske by Kharkiv.

Det oplyser byens borgmester ifølge nyhedsbureauet AFP.

– På nuværende tidspunkt er 17 personer såret. Fire personer er døde, oplyser Іhor Terekhov på beskedtjenesten Telegram.

Oleh Synjehubov, som leder den regionale militæradministration i Kharkiv, kalder angrebet “massivt”, skriver AFP.

Ifølge Synjehubov er to af de sårede børn på 11 og 12 år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge Reuters i alt registreret 15 angreb i seks områder af byen.

Kharkiv er Ukraines næststørste by og ligger i den nordøstlige del af landet tæt på grænsen til Rusland.

Kharkiv modstod russiske forsøg på at erobre byen i begyndelsen af krigen og har siden ofte været mål for angreb.

Længere mod syd melder guvernøren i Dnipropetrovsk-regionen, at to personer har mistet livet i et russisk angreb på byen Marhanets.

Angrebene kommer, samtidig med at en ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève for at drøfte en fredsplan.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge planen skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

USA’s præsident, Donald Trump, har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han har samtidig advaret om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.

Det Hvide Hus melder natten til mandag dansk tid om betydelige fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Ukraine, som søndag har fundet sted i Schweiz.

Der er blevet udarbejdet en opdateret ramme for fred, oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, har søndag valgt Sinisa Karan som ny præsident efter Milorad Dodik, der blev afsat i august.

Det foreløbige valgresultat viser, at han har fået 50,8 procent af stemmerne. Det oplyser de bosniske valgmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dodik blev i februar idømt en fængselsstraf for ikke at efterleve ordrer fra øverste internationale udsending i Bosnien, Christian Schmidt.

I stedet stillede Sinisa Karan op for Dodiks regeringsparti, SNSD, Alliancen af Uafhængige Socialdemokrater.

Milorad Dodiks dom betød, at han blev udelukket fra offentlige embeder i seks år.

Sinisa Karan har selv sagt, at hvis man stemmer på ham, stemmer man på Dodik.

Der har også været billeder af de to politikere sammen på valgplakater.

Allerede en time inden, at de foreløbige resultater blev offentliggjort, erklærede den afsatte præsident sejr til SNSD.

– Dagens valg blev vundet af vores kandidat, Sinisa Karan, det er indiskutabelt, siger Milorad Dodik ifølge AFP.

Søndagens valg kom i utide på grund af Dodiks afgang. Det betyder, at vinderen af valget kun kommer til at sidde på posten frem til oktober næste år, hvor der igen skal være valg.

Milorad Dodik har tætte bånd til Rusland, og inden sin fængselsdom truede han med at løsrive Republika Srpska, hvis han blev dømt.

Tyske Christian Schmidts rolle som udsending er at overvåge, at fredsaftalen, der satte et punktum for borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i 1990’erne, bliver overholdt.

Dodik og Schmidt har været på kant med hinanden gentagne gange igennem årene.

Jovan Kalaba, som er præsident i den bosniske valgkommission, siger søndag aften, at der er tale om et foreløbigt, uofficielt og ufuldstændigt valgresultat.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår et endeligt valgresultat ventes.

Reuters

En folkeafstemning i Slovenien er søndag endt med et nej til en lov, som ville tillade aktiv dødshjælp.

Det skriver det slovenske nyhedsbureau STA og det franske nyhedsbureau AFP.

Konkret har de slovenske vælgere stemt om, hvorvidt loven skal indføres eller suspenderes, skriver AFP.

Med 97 procent af stemmerne talt op, har omkring 53 procent stemt nej til forslaget. 47 procent har stemt for.

Ifølge nyhedsbureauet STA er valgdeltagelsen høj nok til, at loven suspenderes. Mindst 20 procent af de stemmeberettigede skulle stemme imod.

1,7 millioner vælgere har haft mulighed for at stemme. Ingen af de to medier skriver, hvor høj valgdeltagelsen var.

Sloveniens parlament godkendte i juli en lov, som åbnede for aktiv dødshjælp i landet, efter at en anden folkeafstemning viste opbakning sidste år.

Men siden har modstandere, som har fået støtte fra den katolske kirke og konservative oppositionspolitikere, samlet opbakning til modstand mod loven.

Når et flertal i en folkeafstemning i Slovenien har sagt nej til en given lov, skal der gå mindst 12 måneder, inden det slovenske parlament på ny kan stemme om en lov, som drejer sig om de samme emner.

Den konkrete lov ville tillade terminalt syge patienter hjælp til at dø, hvis deres lidelse var ubærlig, og alle muligheder for behandling var opbrugt.

Det samme gjaldt for personer, hvor det ikke var sandsynligt, at behandling kunne forbedre deres tilstand.

Loven ville have undtaget personer, som har “ubærlig lidelse” grundet psykisk sygdom, skriver AFP.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er “meget optimistisk”, efter at USA og Ukraine søndag har drøftet en amerikansk fredsplan.

– Jeg synes, vi har gjort enorme fremskridt, siger han på et pressemøde søndag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève, hvor de har drøftet fredsplanen.

– Vi har virkelig bevæget os fremad, så jeg føler mig meget optimistisk i forhold til, at vi når dertil inden for en meget rimelig tidsramme, meget snart, lyder det fra udenrigsministeren.

Natten til mandag har Det Hvide Hus udsendt en fælles amerikansk-ukrainsk erklæring. Her skriver landene, at forhandlingerne har resulteret i en opdateret og forfinet ramme for fred.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge den plan skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Rubio sagde søndag ifølge BBC, at “vi erkender alle, at en del af at få en endelig afslutning på denne krig vil kræve, at Ukraine føler sig trygt”.

Samtidig sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at det er godt, at Ukraine er i dialog med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at “præsident Donald Trumps hold hører os”.

– I dag (søndag, red.) fortsætter drøftelserne i Schweiz. Holdene vil praktisk talt arbejde til ud på natten, og der vil komme yderligere meldinger, siger præsidenten i sin daglige aftentale, skriver Reuters.

– Det er vigtigt, at der er en samtale med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at præsident Trumps hold hører os, lyder det videre.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under på fredsplanen.

Men han har også antydet, at den frist kan blive udskudt, hvis der er bevis på reelle fremskridt, og at planen ikke er hans endelige tilbud, skriver nyhedsbureauet AP.

Søndag siger Rubio, at man ønsker at se kampene stoppe så hurtigt som muligt.

Tidligere søndag berettede Reuters, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der også går under navnet E3, havde udarbejdet et modforslag til USA’s fredsplan.

Søndag aften siger Marco Rubio, at han ikke har set noget europæisk modforslag til det, der er blevet drøftet de seneste dage, skriver BBC.

50 børn, der fredag blev bortført af bevæbnede personer fra en katolsk skole i Nigeria, er blevet genforenet med deres forældre.

Det oplyser den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN) søndag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført fra St. Mary’s co-education school i delstaten Niger i det centrale Nigeria.

– Vi har modtaget gode nyheder, da 50 elever flygtede og er blevet genforenet med deres forældre, lyder det.

Imens skriver Nigerias præsident, Bola Tinubu, på det sociale medie X, at han er glad for, at 51 af de savnede elever er blevet fundet.

AFP betegner det som en af de største massebortførelser i Nigeria.

De bortførte børn er mellem 8 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de 629 elever, der går på den katolske skole.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

Bortførelserne af børnene i Niger skete, få dage efter at mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi i det nordvestlige Nigeria.

Bevæbnede personer angriber ofte afsidesliggende kostskoler, hvor de ved, at manglende sikkerhed vil gøre dem til nemme mål. De fleste bortførte bliver løsladt efter forhandlinger, skriver AFP.

Tidligere på ugen blev 38 personer bortført under en gudstjeneste i den nigerianske delstat Kwara. To blev dræbt, skriver Reuters.

I opslaget på X skriver præsident Bola Tinubu, at alle 38 personer er blevet reddet.

Der er søndag sket gode fremskridt i drøftelserne om et udkast til en amerikansk plan for at afslutte krigen i Ukraine.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, som er en del af den amerikanske delegation, der er rejst til Schweiz for at drøfte en amerikansk fredsplan med Ukraine.

Det skriver Reuters.

– Jeg synes, dette er et meget, meget meningsfuldt, jeg vil sige, nok det bedste møde og den bedste dag, vi har haft indtil videre i hele processen, siger Rubio til journalister i Genève.

Drøftelserne i den schweiziske by fortsætter, melder nyhedsbureauet.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge den plan skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Søndag siger leder af den ukrainske delegation Andrij Jermak, at “vi bevæger os fremad mod den retfærdige og varige fred, som det ukrainske folk fortjener”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Jermak er desuden stabschef for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Tidligere søndag beskyldte USA’s præsident, Donald Trump, Ukraines ledelse for ikke at udvise taknemmelighed over for den amerikanske indsats i krigen. Det skete i et længere opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

Tidligt søndag aften skriver Zelenskyj på det sociale medie X, at landet er amerikanerne taknemmelig.

– Ukraine er taknemmelig over for USA, over for alle amerikanske hjerter og personligt over for præsident Trump for den hjælp, der – begyndende med Javelins – har reddet ukrainske liv, skriver præsidenten med henvisning til et amerikansk panserværnsmissil.

Han takker desuden “alle i Europa” samt G7- og G20-landene, “der hjælper os med at forsvare liv”.

– Det er vigtigt at bevare støtten, skriver præsidenten.

G7 består af Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA.

Imens udgør G20 19 af verdens førende industriøkonomier samt EU og Den Afrikanske Union.

Selv om De Radikales Jes Lunde lignede en ny mand i borgmesterkontoret i Aalborg, kan Lasse Frimand Jensen fra Socialdemokratiet nu alligevel beholde borgmesterkæden i kommunen.

Det siger han søndag aften på et pressemøde ifølge Nordjyske og TV 2 Nord.

Den nye situation er opstået, efter at Vibeke Gamst (K) er sprunget fra aftalen med de andre konservative, de resterende blå partier og De Radikale.

Hun stiller sig nu i stedet bag Lasse Frimand Jensen sammen med SF og Enhedslisten.

– Vi deler meget samme politik som Vibeke, og det, hun står for, ikke mindst som person med ordentlighed, ansvar og respekt, siger S-borgmesteren ifølge TV 2 Nord.

På pressemødet siger Vibeke Gamst, at hun nu må imødese eksklusion fra De Konservative ifølge Nordjyske. TV 2 erfarer, at De Konservative i Aalborg har indstillet Vibeke Gamst til eksklusion.

Vibeke Gamst er en af tre nyvalgte politikere for De Konservative i Aalborg. Hun har siddet i byrådet for De Konservative i mere end 20 år.

Da der kun lige nøjagtigt var flertal bag den nye radikale borgmester, kan borgmesterkontoret blive på socialdemokratiske hænder.

Over for TV 2 lyder det, at Vibeke Gamst er utilfreds med, at hendes partifæller ville gøre Jes Lunde til borgmester i Aalborg.

– Der er grænser for, hvad man kan lægge krop til af uordentligheder simpelthen, siger hun til mediet.

Det har tidligere været fremme, at Jes Lunde allerede blev tilbudt borgmesterposten på valgnatten af de borgerlige partier.

Aalborg er blevet betragtet som en socialdemokratisk bastion, hvor partiet har siddet på magten i de sidste 100 år.

Socialdemokratiet blev også det største parti ved tirsdagens valg i den nordjyske kommune.

Partiet fik 32,2 procent af stemmerne.

Lasse Frimand Jensen blev borgmester i 2023 – altså midt i valgperioden – efter at den daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) trådte tilbage fra posten tidligere end ventet.

Han er søn af tidligere overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen.

En konstitueringsaftale er ikke bindende, før der har været et konstituerende byrådsmøde i de nyvalgte kommunalbestyrelser og byråd.

I Aalborg er det konstituerende møde 3. december.

Fire personer er søndag blevet varetægtsfængslet frem til 19. december efter en skudepisode i Søllested på Lolland lørdag aften.

Det oplyser Helle Krag, som var anklager i de fire grundlovsforhør, til Ritzau.

Søndagens grundlovsforhør i Retten i Næstved blev afbrudt, da en af de sigtedes høreapparat var løbet tør for batteri, har Ekstra Bladet skrevet.

Ifølge Ekstra Bladet forsøgte dommeren sig med at tale højt, inden politifolk blev sendt først i Elgiganten og siden til mandens adresse for at skaffe nye batterier.

Manden med høreapparat blev sigtet for drabsforsøg, subsidiært grov vold. Han blev også sigtet for besiddelse af et oversavet haglgevær, lyder det fra Helle Krag.

De resterende tre anholdte blev sigtet for narkotikakriminalitet.

Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig om besiddelse af 864 gram amfetamin og 2,2 kilo hash.

Mediet skriver sent søndag eftermiddag, at manden med haglgeværet erkendte at have skudt offeret. Men han afviste, at der var tale om drabsforsøg.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har tidligere oplyst, at det var en mand, som blev ramt af skud.

Politiet skrev søndag morgen på det sociale medie X, at han var i stabil tilstand.

Størstedelen af Ukraines “nøgleprioriteter” er en del af den seneste version af et udkast til en amerikansk plan for at afslutte krigen i landet.

Det siger den ukrainske forhandler Rustem Umerov søndag efter forhandlingsrunder i den schweiziske by Genève. Her mødes en delegation fra USA og Ukraine for at drøfte planen fra USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den nuværende version af dokumentet, selv om det stadig er i den sidste fase af godkendelsen, afspejler allerede de fleste af Ukraines nøgleprioriteter, siger Rustem Umerov og tilføjer:

– Vi ser frem til yderligere fremskridt i løbet af dagen (søndag, red.).

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har søndag i et opslag på Truth Social beskyldt Ukraine for ikke at udvise taknemmelighed over for USA’s indsats i krigen.

Søndag eftermiddag har en unavngiven kilde, der er bekendt med sagen, oplyst til Reuters, at hoveddrøftelserne er gået i gang.

På det sociale medie X har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrevet, at landets delegation søndag arbejder i Genève “med fokus på at finde ladsiggørlige løsninger for at afslutte krigen, genoprette freden og garantere varig sikkerhed”.

– I øjeblikket er der en forståelse af, at de amerikanske forslag kan indeholde en række elementer baseret på ukrainske perspektiver, og (som er, red.) afgørende for ukrainske nationale interesser, lyder det fra præsidenten.

Den oprindelige fredsplan fra USA har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge planen skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Trump har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

Fra europæisk side er man kommet med en ændret version af fredsplanen. Den er udarbejdet til drøftelserne i Genève, skriver Reuters, der har set dokumentet.

Her foreslås det blandt andet, at Ukraines militær skal begrænses til 800.000 soldater “i fredstid” og ikke 600.000 som foreslået i den amerikansk plan.

Zelenskyj har tidligere oplyst, at Ukraines hær består af 880.000 soldater.

Der står også, at “forhandlinger om territoriale byttehandler vil starte fra kontaktlinjen” – altså fra den nuværende frontlinje.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, beskylder Ukraine for ikke at udvise taknemmelighed over for USA’s indsats i krigen.

Det skriver han søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

USA har fremlagt en fredsplan for Ukraine. Den har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Trump har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

– Jeg overtog en krig, der aldrig skulle have fundet sted. En krig, der er en taber for alle, især de millioner af mennesker, der så unødvendigt er døde.

– Ukraines “ledelse” har ikke udtrykt nogen taknemmelighed for vores indsats, og Europa fortsætter med at købe olie fra Rusland, skriver præsidenten med store bogstaver.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ankom søndag formiddag til Genève i Schweiz, hvor han skal mødes med repræsentanter for Ukraines regering og flere europæiske lande for at drøfte en fredsplan for Ukraine.

Også den særlige udsending Steve Witkoff og ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, er i Genève. Det har kilder udtalt til Reuters og AFP.

Det ukrainske og europæiske forslag indebærer blandt andet, at Ukraine får sikkerhedsgarantier fra USA som dem, Nato-landene er omfattet af. Det har unavngivne kilder sagt til Bloomberg.

Desuden skal indefrosne midler, der tilhører den russiske stat, kunne bruges til Ukraines genopbygning ifølge mediet.

Kilder i EU har ligeledes oplyst til Sky News, at man i Europa har udarbejdet et modforslag til det, USA har lagt på bordet.

Repræsentanter for Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltager også i søndagens møder i Genève.

Ukraines europæiske allierede har understreget, at der skal lægges mere arbejde i fredsplanen, og at både Ukraine og Europa skal inddrages.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han har samtidig advaret om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.