Seneste nyheder

Carlsbergs omsætning voksede i første halvdel af året med mere end 18 procent.

Det viser bryggerikoncernens regnskab, der er blevet fremlagt torsdag morgen.

Salget endte på 45,9 milliarder kroner mod 38,8 milliarder kroner sidste år.

Fremgangen skyldes blandt andet opkøbet af den britiske læskedrikproducent Britvic, som Carlsberg overtog i midten af januar.

– Vi er tilfredse med den underliggende præstation fra Britvic i kernemarkederne i Storbritannien og Irland. Integreringen forløber som planlagt, og vi er begejstrede for den langsigtede værdi af dette opkøb, siger Jacob Aarup-Andersen, administrerende direktør i Carlsberg, i regnskabet.

Ser man bort fra indtægterne fra Britvic, faldt Carlsbergs omsætning derimod en smule med 0,3 procent.

Tilbagegangen tilskrives tabet af licensen til at brygge og fremstille den filippinske San Miguel-øl på licens.

Det har også ramt Carlsbergs salg i regionen Vesteuropa, som er bryggeriets vigtigste marked.

Organisk faldt omsætningen i regionen med 0,8 procent. Ser man bort fra tabet af San Miguel-licensen ville den organiske vækst være 2,6 procent.

Vesteuropa omfatter blandt andet de nordiske lande, Tyskland og Storbritannien.

Topchef Jacob Aarup-Andersen siger i regnskabet, at Carlsberg på trods af et “svært halvt år” har leveret solide resultater.

– Vi forventer ikke, at forbrugerklimaet vil forbedre sig resten af året. Ikke desto mindre fortsætter vi vores langsigtede investeringer i vores vigtige brands og kompetencer, herunder inden for områder som digitalisering, marketing og værdistyring, for at skabe et endnu stærkere Carlsberg, siger han.

I forbindelse med regnskabet har Carlsberg justeret på sine forventninger til året.

Nu regner koncernen med en organisk vækst i driftsresultatet på mellem tre og fem procent. Tidligere ventede man en vækst i intervallet en og fem procent.

En milliardaftale sikrer det danske biotekselskab Zealand Pharma markant fremgang i driftsresultatet.

Det viser halvårsregnskabet, der er kommet torsdag morgen.

Driftsoverskuddet endte i perioden på 8,1 milliard kroner mod et underskud på 524 millioner kroner i samme periode sidste år.

I marts indgik Zealand Pharma en aftale med det schweiziske selskab Roche, som skal indfri potentialet for vægttabsmiddel Petrelintid.

Aftalen garanterer det danske biotekselskab et tocifret milliardbeløb, som kan vokse i takt med Petrelintids kommercielle succes.

– Jeg er meget tilfreds med at se, at vores historiske og transformerende partnerskab med Roche om Petrelintid er kommet stærkt fra start og fortsætter med fuld fart frem, siger Adam Steensberg, administrerende direktør i Zealand Pharma, i regnskabet.

Omsætningen landede i første halvdel af året på 9,1 milliard kroner mod 49,2 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Gennem aftalen med Roche har Zealand Pharma knap 16,6 milliarder kroner i kontantbeholdning. Det fremgår dog ikke af regnskabet, hvad pengene skal bruges til.

Det ærgrer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

– Der er plads til både at drive forskningen fremad, men det ville være det rigtige at gøre en undtagelse.

– At begunstige aktionærerne med et aktietilbagekøb ville kunne bekræfte investorerne i det store uforløste kurspotentiale, som alle taler om, og være den rigtige modvægt til den store shortsalghandel, skriver han i en kommentar.

Zealand Pharma fastholder forventningerne til 2025, som lyder på nettodriftsomkostninger mellem 2,0 og 2,5 milliarder kroner.

Selskabet har ikke lagt sig fast på forventninger til omsætningen.

It-selskabet Netcompany har fortsat vokseværk, både når det gælder omsætning og antal ansatte.

Men væksten har tilsyneladende kostet på bundlinjen. Selskabet opnåede ganske vist et overskud på 55,7 millioner kroner i andet kvartal i år, men det er kun knap halvdelen af overskuddet i samme periode sidste år.

Det skyldes blandt andet øgede omkostninger, men administrerende direktør André Rogaczewski er fortsat fortrøstningsfuld.

– Det øgede fokus fra europæiske regeringer og store europæiske virksomheder på at udvikle digitale kompetencer baseret på løsninger fra europæiske udbydere kombineret med EU’s bestræbelser på at øge den digitale suverænitet via europæisk udviklede løsninger understreger relevansen af og timingen for vores investeringer, siger direktøren.

Netcompany fastholder da også forventningerne til året som helhed og fortæller i forbindelse med regnskabet, at man iværksætter et aktietilbagekøbsprogram i størrelsesordenen 500 millioner kroner.

Aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

Netcompany havde ved udgangen af juni måned 8333 fuldtidsansatte, hvilket er 449 flere end på samme tidspunkt sidste år.

Den danske forretning udgjorde i andet kvartal 44 procent af den samlede omsætning på 1,7 milliarder kroner.

1. juli overtog selskabet SDC – det tidligere Sparekassernes Datacentraler – som leverer it-løsninger til mindre og mellemstore banker i Skandinavien.

I den forbindelse er der bogført 21,6 millioner kroner i engangsomkostninger allerede i andet kvartal, hvilket var medvirkende til, at overskuddet faldt.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal torsdag mødes med den britiske premierminister, Keir Starmer.

Det skriver Reuters, der oplyser, at mødet finder sted i Downing Street klokken 09.30 lokal tid.

Mødet finder sted kun en dag forud for, at USA’s præsident, Donald Trump, skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Alaska for at diskutere en eventuel våbenhvile i Ukraine.

Den ukrainske præsident er ikke inviteret til Alaska.

På den baggrund blev der onsdag afholdt et virtuelt møde med Zelenskyj og Donald Trump sammen med lande fra den såkaldte koalition af villige, der består af europæiske lande, der har forpligtet sig til at støtte Ukraine.

Mødet omhandlede krigen i landet, og landenes ledere understregede dér, at man var klar til at spille en aktiv rolle i at sikre Ukraines suverænitet.

Det kan blandt andet ske ved at sende fredsbevarende styrker til landet, når krigen i Ukraine er afsluttet, lød det.

– Der bør ikke lægges nogen begrænsninger på Ukraines væbnede styrker eller på dets samarbejde med tredjelande.

– Rusland kan ikke nedlægge veto mod Ukraines vej til EU eller Nato, skrev koalitionen i en udtalelse.

Efter det virtuelle møde lød det fra Donald Trump, at han var yderst tilfreds.

Han åbnede ved samme lejlighed for et snarligt møde mellem Zelenskyj og Putin.

– Hvis det første møde går godt, vil der meget hurtigt være et andet møde med Putin, Zelenskyj og mig, hvis de gerne vil have mig med, sagde den amerikanske præsident.

Han understregede desuden, at det vil få konsekvenser for Rusland, hvis ikke landet stopper krigen.

Hvilke konsekvenser, der er tale om, uddybede Trump ikke, men han har tidligere advaret om direkte og indirekte økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis der ikke kommer et gennembrud i forhandlingerne om Ukraine-krigen.

Republikanske Solomon Pena, der tidligere har stillet op til delstatsparlamentet i New Mexico, er natten til onsdag blevet idømt 80 års fængsel for at have hyret lejemordere til at skyde mod demokratiske politikeres hjem.

Bestillingen skal være sket, få uger efter at Pena tabte valget til delstatsparlamentet i 2022.

Ifølge anklagemyndigheden var den 42-årige republikaner drevet af konspirationsteorier om, at der var sket valgsvindel.

Pena blev tidligere i år fundet skyldig i 13 forbrydelser, der er relateret til angrebene på fire politikere, heriblandt den nuværende formand for delstatsparlamentet, i december 2022 og januar 2023.

Ingen kom til skade under skyderierne.

– Vold og intimidering hører ikke hjemme ved vores valg, skriver anklager Ryan Ellision i en udtalelse efter dommen.

Nicholas Hart, der er advokat for Pena, siger, at dommen vil blive anket.

Efter Solomon Pena havde tabt valget til delstatsparlamentet i New Mexico i november 2022, forsøge han først at presse valgmyndigheden Bernalillo County Board of Commissioners til at lade være med at godkende valgresultatet.

Det nægtede valgmyndigheden, og efterfølgende tog Pena ifølge anklagemyndigheden kontakt til Jose Trujillo og Demetrio Trujillo for at bede dem udføre skyderierne.

De to mænd tilstod i 2024, at Pena havde hyret dem til at udføre skyderierne.

Skyderierne skete kort tid efter andre politisk motiverede angreb i USA.

I oktober 2022 trængte den 44-årige amerikaner David DePape ind i daværende formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosis hjem i San Francisco, hvor han slog hendes mand med en hammer.

Sidste år blev DePape idømt 30 års fængsel for forsøg på bortførelse af Nancy Pelosi samt for overfaldet på hendes mand.

Reuters

I år 2100 kan nogle af de arktiske rensdyrbestande have oplevet et fald på op mod 80 procent.

Det skriver flere forskere fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse efter et nyt studie.

– Rensdyrbestande har oplevet markante tilbagegange i perioder med hurtig global opvarmning.

– Men de tab, der forventes i de kommende årtier som følge af fremtidige klimaforandringer, vil sandsynligvis være endnu mere alvorlige end dem, vi har set tidligere, siger postdoc fra universitetet og forsker bag studiet Elisabetta Canteri.

I det nye studie, der er udgivet i det amerikanske tidsskrift Science Advances, har forskerne kigget 21.000 år tilbage for at undersøge, hvordan rensdyr tidligere har reageret på klimaforandringer.

Og det har givet et særligt detaljeret indblik i, hvordan arten vil være i stand til at klare fremtidens klima, lyder det.

Den gennemsnitlige pris for et sommerhus skød i vejret under coronakrisen i 2020, og siden er priserne lige så stille krøbet længere op.

Også i juli steg priserne, og et sommerhus i Danmark koster nu i gennemsnit to millioner kroner. Helt nøjagtigt ligger gennemsnitsprisen på 2.000.001 kroner.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort torsdag.

Det er første gang, at den gennemsnitlige pris på et sommerhus i Danmark er over to millioner kroner.

Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, kalder det bemærkelsesværdigt, at gennemsnitsprisen er krøbet op over to millioner kroner.

– Det er et tegn på, at der er en del danskere, som har luft nok i økonomien til at betale to millioner kroner for bolig nummer to, som er et luksusgode, siger hun.

Det seneste år er sommerhuspriserne vokset med 2,8 procent på landsplan. Alene i juli steg priserne 0,9 procent.

Priserne er steget mest i Region Sjælland. Her er priserne nu 6,8 procent højere end for et år siden.

Der er ligeledes stor forskel på gennemsnitsprisen for et sommerhus i forskellige dele af landet.

De dyreste ligger i Region Hovedstaden, hvor den gennemsnitlige salgspris for et sommerhus i juli var 2,7 millioner kroner.

Den laveste gennemsnitlige salgspris findes i Region Nordjylland og lyder på knap 1,7 millioner kroner.

Selv om sommerhuspriserne er steget, har udviklingen været mere afdæmpet end for hus- og lejlighedspriserne.

Mens villaer og rækkehuse på landsplan er blevet 5,5 procent dyrere det seneste år, er prisen for en lejlighed i gennemsnit steget 11,3 procent.

For både huse og lejligheder gælder det, at det især er priserne i hovedstaden, som er steget.

Birgit Daetz forklarer, at der typisk ikke er det samme efterspørgselspres på markedet for sommerhuse som for helårsboliger.

– Sommerhuse er noget, man køber ekstra, hvor både villaer og lejligheder er noget, man skal bruge, fordi man skal have et sted at bo, siger hun.

Samtidig er folk typisk mere fleksible i forhold til eksempelvis beliggenhed, når det gælder sommerhuse.

Når efterspørgslen er lavere, vil efterspørgslen ikke i samme grad som for villaer og lejligheder presse priserne op.

Den amerikanske sanger Taylor Swifts nyligt annoncerede album “The Life of a Showgirl” udkommer fredag den 3. oktober.

Det skriver sangeren natten til torsdag i et opslag på det sociale medie Instagram.

Swift annoncerede tirsdag morgen dansk tid, at albummet, der er hendes tolvte, ville blive udgivet på et ukendt tidspunkt.

Albummet er inspireret af den glæde, som den 35-årige sanger følte, da hun i 2023 og 2024 rejste verden rundt på sin ekstremt populære turné The Eras Tour.

Det fortæller hun natten til torsdag i et afsnit af podcasten “New Heights”, der har hendes kæreste, NFL-spilleren Travis Kelce, og hans bror Jason Kelce som værter.

– Albummet handler om, hvad der foregik bag kulisserne i mit indre liv under turnéen, som var så sprudlende, elektrisk og levende.

– Det kommer bare fra det mest smittende glade, vilde og dramatiske sted, jeg har været i mit liv, siger Swift ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Under The Eras Tour optrådte hun med sange fra hele sin karriere. Da turnéen blev afrundet i december, havde den indbragt et godt stykke over to milliarder dollar.

“The Life of a Showgirl” er kommet til verden i samarbejde med de to svenske musikproducere Max Martin og Shellback.

Albummet blev indspillet i Sverige sideløbende med den europæiske del af The Eras Tour, der foregik i maj, juni, og august 2024.

I denne periode rejste Swift flere gange til Sverige for at indspille de nye sange, fortæller hun i podcasten “New Heights”.

Taylor Swift har tidligere samarbejdet med de to svenske musikproducere. Samarbejdet har blandt udmøntet sig i talrige hits som for eksempel “22”, “Style” og “Wildest Dreams”.

Sangeren lover i podcastafsnittet, at det nye album vil rumme flere såkaldte bangers, der er slang for et energisk musiknummer, der i kraft af sit tempo og rytme får folk ud på dansegulvet.

Titlerne på de 12 sange på det kommende album, er også blevet offentliggjort. Her fremgår det, at den amerikanske sanger Sabrina Carpenter medvirker på albummets titelnummer.

Da Taylor Swift i april 2024 udgav sit ellevte album “The Tortured Poets Department”, slog albummet med 200 millioner afspilninger rekorden for flest afspilninger på 24 timer på musikstreamingtjenesten Spotify.

Sangeren har gennem karrieren desuden modtaget 14 Grammy-priser. Hun er den eneste, der har modtaget en Grammy for Årets Album fire gange.

Tennisspilleren Holger Runes modstander i kvartfinalen i den store ATP-turnering Cincinnati Open bliver den franske kvalifikationsspiller Terence Atmane.

Den 23-årige franskmand leverede natten til torsdag en overraskelse af de helt store, da han i fjerde runde besejrede den amerikanske storfavorit Taylor Fritz, der er nummer fire i verden.

Terence Atmane, som blot rangerer som nummer 136 i verden, vandt med 3-6, 7-5, 6-3.

– Jeg er så lykkelig over, at mit arbejde endelig bærer frugt, siger Terence Atmane til ATP Tourens hjemmeside.

Det er første gang i to år, at en kvalifikationsspiller er nået så langt i Cincinnati Open.

Efter at Atmane spillede sig ind i hovedturneringen, har han besejret japanske Yoshihito Nishioka, italieneren Flavio Cobolli og brasilianske Joao Fonseca før den store overraskelse mod Fritz.

Holger Rune spillede sig onsdag videre til kvartfinalen efter en sejr over amerikanske Frances Tiafoe, der trak sig med en skade i andet sæt.

Holger Rune, der rangerer som nummer ni i verden, og Terence Atmane har aldrig tidligere mødt hinanden.

Nordkorea har ikke fjernet og har ingen planer om at fjerne de højttalere, der indtil for nyligt har afspillet propaganda ind over landets grænse til Sydkorea.

Det skriver Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, natten til torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af sin bror.

Meldingen fra Kim Yo-jong kommer, efter at det sydkoreanske militær i weekenden meddelte, at Nordkorea var begyndt at afmontere højttalere nord for det tæt bevogtede grænseområde.

– Vi har aldrig fjernet højttalerne, der er installeret i grænseområdet, og vi er ikke villige til at fjerne dem, siger den nordkoreanske leders søster ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sydkorea begyndte i sidste uge at fjerne de højttalere, der stod på den sydlige side af grænsen.

Det skete i et forsøg på at lette spændingerne mellem de to nabolande, lød det dengang fra en talsperson for det sydkoreanske forsvarsministerium.

Sydkorea stoppede i juni med at udsende propaganda i form af sydkoreanske nyheder og sydkoreansk popmusik ved grænsen. Nordkorea har ifølge Sydkorea sidenhen også stoppet sine udsendelserne fra højttalerne på den anden side af grænsen.

Siden sin tiltrædelse i starten af juni har Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, taget afstand fra sin forgængers hårde linje over for Nordkorea, og han har lovet at forbedre forholdet.

Men det er Nordkorea ikke interesseret i, lyder det fra Kim Yo-jong.

– For nylig har Republikken Korea (Sydkorea, red.) forsøgt at vildlede offentligheden ved at sige, at deres tiltag og forsoningspolitik møder en reaktion.

– I offentligheden forsøger de at skabe et billede af, at forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea er ved at blive genoprettet. Vi har flere gange gjort det klart, at vi ikke har noget ønske om at forbedre forholdet til Sydkorea, siger hun ifølge AFP.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Borgere kan atter komme igennem som normalt på alarmnummeret 112 og servicenummeret 114.

Rigspolitiet oplyser klokken 03.05 i et opslag på det sociale medie X, at TDC har retten en fejl, der en overgang påvirkede opkald fra borgere, der forsøgte at kontakte politiet.

– TDC har nu rettet fejlen, og alt virker igen, som det skal, skriver Rigspolitiet.

Tidligere på natten forlød det fra Rigspolitiet, at en opdatering hos TDC gav udsving på 112 og 114.

Vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen oplyste, at især Københavns Politi og Østjyllands Politi var påvirket.

Vagtchefen forklarede klokken 01.55, at borgere risikerede at lande i andre politikredse, som derfor fik ekstra travlt.

– Det er primært i København og Aarhus. Når man ringer ind til os, så stiller systemet videre til en ledig politikreds, sagde vagtchefen.

– Hvis alle vores opkald ryger til Bornholm, Sydsjælland og Fyn, så får de ekstra travlt. Så skal de tage mod opgaven og have den ind til os, forklarede Dyre Sønnicksen.

Vagtchef hos Østjyllands Politi Mikkel Møldrup bemærkede også udfordringerne, men hæfter sig ved, at de fleste opkald blev besvaret.

– Vi har ikke oplevet at nogen har ringet ind til os og sagt, at de ikke kan få fat i os.

– Vi har hørt, at nogle kald går i overløb til andre kredse. Kaldet går ikke tabt, men bare videre til en anden kreds, sagde Mikkel Møldrup klokken 02.20.

USA’s præsident, Donald Trump, har på et onlinemøde med europæiske og ukrainske ledere onsdag fortalt, at USA kan bidrage med sikkerhedsgarantier for Ukraine.

Det oplyser tre unavngivne kilder til mediet Politico.

Onlinemødet havde til formål at koordinere amerikanske og europæiske holdninger før Trumps møde på fredag med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Trump fortalte lederne fra Europa og Ukraine, at USA er villig til at spille en rolle, så Rusland ikke angriber Ukraine igen, hvis der opnås en våbenhvileaftale, oplyser kilderne.

De tre unavngivne kilder er en europæisk diplomat, en britisk embedsmand og yderligere en person, der var orienteret om onlinemødet.

Sidstnævnte siger, at Trump kun er villig til at give et løfte om sikkerhedsgarantier, hvis det ikke foregår i regi af forsvarsalliancen Nato.

Trump specificerede ikke på onlinemødet, hvad han mente med sikkerhedsgarantier, og præsidenten talte kun om begrebet i bredere forstand, lyder det fra den samme kilde.

Trump anerkender, at amerikanske sikkerhedsgarantier skal være en del af en endelig aftale, der stopper den tre et halvt år lange krig i Ukraine. Det siger den britiske embedsmand.

Ukraine har ønsket sikkerhedsgarantier fra allierede, hvis der bliver indgået en våbenhvile med Rusland.

Trump har hidtil tøvet med at afgive et sådant løfte fra amerikansk side.

Da USA og Ukraine i slutningen af april indgik en mineralaftale, der gav USA en fordelagtig adgang til ukrainske mineraler og sjældne jordarter, medfulgte der ingen sikkerhedsgarantier.

Der har ifølge Reuters været tale om at sende en begrænset styrke til Ukraine blandt koalitionen af villige lande for at opretholde freden.

Muligheden for at sende fredsbevarende styrker til Ukraine blev også luftet i foråret. Her meldte blandt andre Danmark sig klar til at sende styrker til Ukraine.

Flere af de naturbrande, der den seneste tid har hærget Spanien, mistænkes at være antændt med vilje.

Det fortæller Spaniens miljøminister, Sara Aagesen, til den spanske radiostation SER ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag blev en mandlig brandmand anholdt og sigtet for at have antændt en naturbrand i Avila, der ligger nord for Spaniens hovedstad, Madrid.

Samme dag oplyste politiet, at en 63-årig kvinde mistænkes for at have antændt flere naturbrande i Muxia-området i Galicien.

En tredje mistænkes for at stå bag en mindre brand ved en strand nær Cadiz i Sydspanien. Personen pådrog sig brandskader på hænderne ved den formodede brandstiftelse.

Det fremgår ikke, om der er tale om en mand eller kvinde, eller hvad de nærmere omstændigheder var omkring branden.

Andre naturbrande er blevet antændt af lyn. Det gælder blandt andet en brand, der opstod tirsdag eftermiddag nord for Huelva i Andalusien.

Her ramte lynet en skov med kastanje- og egetræer i Los Romeros, hvilket fik myndighederne til at evakuere omkring 250 personer i nærområdet.

Branden var onsdag morgen under kontrol.

Naturbrandene i Spanien har kostet flere liv.

En 35-årig frivillig brandmand er død af forbrændinger, som han pådrog sig nær byen Nogarejas i regionen Castilla y León i det centrale Spanien.

To andre brandfolk har mistet livet i henholdsvis Tarragona og Avila. Det er uklart, om brandmanden, der er død i Avila, mistede livet i forbindelse med den naturbrand, som politiet mener er blevet forsætligt antændt.

En fjerde, der har mistet livet i de spanske naturbrande, blev fanget i flammerne, da han tidligere på ugen arbejdede i en hestestald uden for Madrid.

Spanien søger hjælp fra sine europæiske partnere til at bekæmpe brandene.

Indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska har især anmodet om to Canadair-brandfly.

– Lige nu har vi ikke akut brug for de to Canadair-fly, men på grund af vejrudsigten ønsker vi at få dem ind i landet så hurtigt som muligt, så de kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt, siger han ifølge Reuters til det lokale medie Cadena SER.

Spanien er desuden klar til at anmode om yderligere assistance fra sine europæiske allierede – for eksempel i form af flere brandfolk, tilføjer han.

En lang række lande i Syd- og Sydøsteuropa er ligesom Spanien ramt af brande i naturen. Det gælder blandt andet Portugal, Grækenland, Albanien og Montenegro.

En 10-årig pige fra Storbritannien har som den yngste nogensinde opnået skaktitlen kvindelig international mester.

Det skriver BBC.

Bodhana Sivanandan, der kommer fra Harrow i den nordvestlige del af London, er samtidig den yngste kvindelige spiller, der har vundet over en stormester.

Det skete tidligere på måneden, da skaktalentet slog den 60-årige Peter Wells under det britiske skakmesterskab i Liverpool.

Hun slog den tidligere rekord fra amerikanske Carissa Yip, som var omkring et halvt år ældre end Bodhana Sivanandan, da hun vandt over en stormester.

Skolepigens nye titel er den næsthøjeste af de skaktitler, der kun gives til kvinder. Den højeste er kvindelig stormester.

Kvinder kan også opnå den generelle titel som stormester, som gælder for begge køn. Her bruges der dog andre regler end for de titler, der kun gives til kvinder.

Bodhana Sivanandan slog også sidste år en rekord.

Forud for skakoplympiaden i Ungarn blev hun som den yngste nogensinde udtaget til det engelske skaklandshold for kvinder.

Til BBC har hendes far tidligere fortalt, at han ikke aner, hvor talentet kommer fra.

Hverken han eller hans hustru, der begge er uddannet som ingeniører, er særligt gode til at spille skak, og det er ikke lykkedes ham at finde nogen i familien, der har spillet på højt niveau, har han sagt.

Selv har den unge Bodhana Sivanandan givet udtryk for, at hun har ambitioner om en dag at blive verdensmester.

Hun begyndte at spille skak under coronapandemien, da hun var fem år, fortalte hun sidste år til BBC.

– I 2020 under covid-19 skulle en af mine fars venner hjem til Indien, og han gav os noget legetøj og nogle bøger. I en af poserne så jeg et skakbræt, og jeg fandt brikkerne interessante.

– Jeg ville gerne bruge dem som legetøj. Men min far sagde, at jeg i stedet kunne spille med dem, og så begyndte jeg der, lød det i 2024 fra Bodhana Sivanandan.

Rusland kan ikke nedlægge veto mod Ukraines optagelse i EU eller forsvarsalliancen Nato og bør ikke begrænse Ukraines militær eller hindre, at det samarbejder med tredjelande.

Det understreger lederne af den såkaldte koalition af villige i en udtalelse, der er offentliggjort af Storbritanniens regering.

– Der bør ikke lægges nogen begrænsninger på Ukraines væbnede styrker eller på dets samarbejde med tredjelande.

– Rusland kan ikke nedlægge veto mod Ukraines vej til EU eller Nato, skriver koalitionen i udtalelsen.

Koalitionen af villige består af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland. Den ledes af præsident Emmanuel Macron fra Frankrig, premierminister Keir Starmer fra Storbritannien og kansler Friedrich Merz fra Tyskland.

Landene skriver, at de er klar til at spille en aktiv rolle for at sikre Ukraines suverænitet. Det kan blandt andet ske ved at sende fredsbevarende styrker til landet, når krigen i Ukraine er afsluttet.

Muligheden for at sende fredsbevarende styrker til Ukraine blev også luftet i foråret. Her meldte blandt andre Danmark sig klar til at sende styrker til Ukraine for at opretholde freden efter en våbenhvile.

– Danmark bidrager selvfølgelig i den fase, hvor der er en våbenhvile eller egentlig fredsaftale, og der er brug for – som en del af nogle sikkerhedsgarantier – europæiske militære kapaciteter til stede i Ukraine, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) dengang.

Udtalelsen fra koalitionen af villige er offentliggjort efter et virtuelt møde mellem koalitionens ledere onsdag.

Macron, Starmer og Merz afholdt mødet i anledning af det forestående møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det finder sted fredag i Alaska.

I udtalelsen skriver de, at sanktioner mod Ruslands krigsøkonomi skal skærpes, hvis Putin ikke går med til en våbenhvile på mødet i Alaska.

De skriver også, at “internationale grænser ikke må ændres ved magt”, og at Ukraine skal have “robuste og troværdige sikkerhedsgarantier”.

Hvis mødet fredag mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, går godt, vil der hurtigt derefter blive afholdt et andet møde, som også skal involvere Volodymyr Zelenskyj.

Det siger Trump på et pressemøde ifølge Reuters.

Mødet mellem Trump og Putin finder sted i Anchorage i Alaska. Selv om det handler om Ukraine-krigen, er den ukrainske præsident ikke inviteret.

– Hvis det første møde går godt, vil der meget hurtigt være et andet møde med Putin, Zelenskyj og mig, hvis de gerne vil have mig med, siger Trump.

Det er første gang under krigen i Ukraine, at Trump og Putin mødes fysisk.

Tidligere onsdag deltog Trump i et onlinemøde med Zelenskyj og en række europæiske regeringsledere.

Mødet handlede om Ukraine-krigen, forhandlingerne om en afslutning på krigen og det forestående møde mellem Putin og Trump.

USA’s præsident er yderst tilfreds med mødet.

– Vi havde et virkelig godt opkald. Han deltog i opkaldet – Volodymyr Zelenskyj var med i opkaldet. Jeg vil give det karakteren 10, siger Trump.

Han siger desuden, at det vil få konsekvenser for Rusland, hvis landet ikke stopper krigen.

Trump uddyber ikke, hvilke konsekvenser der kan blive tale om, men han har tidligere advaret om direkte og indirekte økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis der ikke kommer et gennembrud i forhandlingerne om Ukraine-krigen.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som deltog i onlinemødet, har efterfølgende fortalt, at Trump sagde på mødet, at alle diskussioner om territorie skal involvere Ukraine.

Trump sagde derudover, at han går efter at nå en aftale om en våbenhvile, når han sidder ansigt-til-ansigt med Putin.

USA’s præsident har tidligere sagt, at der vil ske en udveksling af territorier mellem Ukraine og Rusland i forbindelse med en afslutning af krigen, men Zelenskyj har afvist at afgive land til russerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykker fortsat støtte til Ukraine efter et møde i koalitionen af lande, som har forpligtet sig på at støtte landet, som bekriges af Rusland på tredje år.

De mødtes onsdag virtuelt, forud for et fysisk møde fredag mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den russiske, Vladimir Putin.

– Værdsætter indsats for at stoppe Ruslands krig. Koordinering i dag essentiel. Ingen beslutninger om Ukraine uden Ukraine. Og ingen om Europa uden Europa. Ukrainerne skal selv kunne bestemme deres fremtid, skriver Statsministeriet på vegne af Mette Frederiksen på X.

De to topledere skal fredag diskutere en mulig våbenhvile i Ukraine, men det har vakt bekymring i Europa og Ukraine over, hvad det indebærer, fordi de risikerer at blive kørt ud på sidelinjen.

Skrækscenariet er, at USA opgiver sanktioner mod Rusland og vil være klar til at fratage europæere køb af vigtige amerikanske våben til Ukraine og indstille leverancer af vigtige efterretninger til Ukraine.

Det er før sket, hvilket ramte Ukraine hårdt på slagmarken.

Den britiske premierminister Keir Starmer er dog positiv. Han mener, at der er en reel sandsynlighed for en våbenhvile i Ukraine.

Koalitionen af lande er klar til at udsende fredsbevarende styrker i tilfælde af en våbenhvile, men de er også klar til at lægge ekstra pres på Rusland gennem yderligere sanktioner.

Selv om mødet fredag i Alaska handler om Ukraine-krigen, er den ukrainske præsident ikke inviteret.

Hvis mødet går godt, vil der hurtigt derefter blive afholdt et andet møde, som også skal involvere Volodymyr Zelenskyj.

Det siger Trump onsdag på et pressemøde.

Det er første gang under krigen i Ukraine, at Trump og Putin skal mødes fysisk.

Tidligere onsdag deltog Trump i et onlinemøde med Zelenskyj og en række europæiske regeringsledere – dog ikke Danmark.

Den Internationale Straffedomstol, ICC, har udstedt en arrestordre, så Putin ikke kan rejse til 125 lande. USA er dog ikke en del af straffedomstolen, og derfor kan Putin inviteres til USA for første gang siden 2015.

Grønlands Landsret har onsdag frifundet den tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen i en sag om bedrageri.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Også den tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen er blevet frifundet i sagen.

De to tiltalte var tidligere blevet kendt skyldige, da sagen kørte i Sermersooq Kredsret tilbage i januar.

Her blev de begge idømt seks måneders ubetinget anbringelse i anstalt.

Den afgørelse har de anket, og de er altså nu blevet frifundet.

I landsretten stemte to dommere for frifindelse, mens én dommer stemte imod, skriver Sermitsiaq.

Lars-Emil Johansen og Lars Møller-Sørensen var tiltalt for at have indgået en aftale, som gjorde, at der blev udbetalt i alt 730.000 kroner til den tidligere regeringschef i en periode på to år fra 2019 til 2021.

Beløbet fik Lars-Emil Johansen for konsulentarbejde, men ifølge tiltalen blev arbejdet aldrig udført.

Derfor led den grønlandske kommune Kommuneqarfik Sermersooq et tab.

2. etape af PostNord Danmark Rundt endte overraskende med en norsk vinder.

Da der skulle spurtes om sejren i Gladsaxe, var det tårnhøje norske kraftværk Søren Wærenskjold (Uno-X) hurtigst af alle.

Det var nordmandens 15. professionelle sejr i karrieren, og det var anden gang, at han vandt en etape under den danske rundtur. Han triumferede på 1. etape i 2023.

Etapefavoritten Jasper Philipsen punkterede tidligt på etapen, men den belgiske stjerne var med, da det hele skulle afgøres. Han kom dog skævt ind i spurten og måtte nøjes med en skuffende fjerdeplads.

Med en beskeden længde på 111 flade kilometer fra Rødovre til Gladsaxe var der potentielt mulighed for at få et actionpræget cykelløb, men sådan blev det aldrig.

Af forskellige årsager endte den neutrale start med at blive lidt længere end planlagt. Herefter forsøgte flere lykkeriddere at stikke af, og det lykkedes da også et udbrud på syv mand, heriblandt seks danskere, at skabe et lille hul.

Siden blev franskmanden Anton Muller sat af, så der var tale om et rent dansk udbrud. Udbryderne blev dog hele tiden holdt i kort snor, og det synes umuligt at snyde sprinterholdene på rundstrækningen i den københavnske forstad.

Cirka 2,5 kilometer før mål blev de sidste to udbrydere – Rasmus Bøgh Wallin og Matias Malmberg – indhentet, og derfor endte etapen med en forventet massespurt.

Her lykkedes det 25-årige Søren Wærenskjold at drøne først over målstregen lige foran belgieren Steffen De Schuyteneer og franskmanden Axel Zingle.

Forinden var omkring ti ryttere styrtet i en positionskamp lige før sidste omgang på rundstrækningen. Landsholdsrytterne Theodor Clemmensen og Julius Johansen var blandt de uheldige ryttere, der kyssede asfalten.

Etapens bedste dansker blev Stian Rosenlund på ottendepladsen, mens stjernen Mads Pedersen krydsede målstregen som nummer ni. Pedersen forsvarer dermed sin førertrøje.

Efter onsdagens etape sætter feltet kursen mod Fyn. Torsdag køres der en enkeltstart på 14,3 kilometer i og omkring Kerteminde.

Både med migranter er i stigende antal begyndt at sejle til spanske middelhavsøer som Mallorca og Ibiza.

Alene siden mandag er der kommet mere end 30 både med omkring 600 migranter frem til De Baleariske Øer, siger embedsmænd.

Øgruppen tæller også blandt andet Menorca og Formentera.

Ser man på hele Spanien, er den irregulære migration faldet i år.

Men det modsatte billede tegner sig på middelhavsøerne, hvor den irregulære migration er steget med 170 procent i årets første seks måneder.

Irregulær migration betyder, at migranterne rejser til et land, uden at de har fået tilladelse til indrejse.

På De Baleariske Øer drejer det sig om cirka 3000 personer i løbet af de seks måneder.

Et stort antal af dem kommer fra østafrikanske lande.

I samme periode er antallet af både blevet fordoblet. De fleste af dem stævner ud fra havne i Algeriet i Nordafrika.

Udviklingen sker på et tidspunkt, hvor myndighederne andre steder er begyndt at slå hårdere ned på de menneskesmuglere, der sejler migranter til Europa.

Det har givet anledning til, at ruten fra Algeriet bliver brugt af flere.

En af dem er 20-årige Konestory fra Sydsudan. Han betalte 2000 dollar – små 13.000 kroner – for at komme med en båd fra Algeriet.

Turen til Mallorca tog 46 timer. Der var mange bølger, maden slap op og båden kom undervejs på afveje, siger han.

– Nu er jeg glad. Jeg er ved at undersøge mulighederne for at kontakte min mor, så jeg kan fortælle hende, at jeg er kommet herhen, siger sydsudaneren.

Lokale medier på Mallorca har berettet, at nyankomne migranter i flere tilfælde bliver efterladt i parker i flere timer, før de kommer på en færge til fastlandet.

Det skyldes, at myndighederne ikke kan finde steder, hvor de kan opholde sig.

Myndighederne på de spanske øer siger, at de føler sig overladt til deres skæbne af regeringen i Madrid.

De vil have flere ressourcer til politiet og vil samtidig have regeringen til at samarbejde med Algeriet.

Reuters