Seneste nyheder

22. marts 2026

Træner og sportschef for FCM-kvinder får sparket

Det er ikke gået, som ledelsen i FC Midtjylland havde regnet med i den første sæson for kvindeholdet i A-Ligaen.

Holdet endte grundspillet næstsidst og skal nu ud i et nedrykningsspil. Og for at sikre overlevelsen skal der friske kræfter til, mener ledelsen.

Derfor har klubben opsagt samarbejdet med cheftræner Steen Gravgaard og sportschef Anders Madsen.

Det oplyser den midtjyske klub på sin hjemmeside.

– Vi kan konstatere, at vi ikke er lykkedes i det omfang, vi havde forventet. Når udviklingen ikke peger den rigtige vej, har vi et ansvar for at handle, siger Anne Kjeldsen, chef for kvindefodbold i FC Midtjylland, til fcm.dk.

– Derfor vurderer vi, at holdet har brug for et nyt blik på hverdagen og andre kompetencer for at tage næste skridt.

I det nye år skal FCM sammen med Odense, der endte sidst i A-Ligaen, ud i et nedrykningsspil sammen med de fire bedste hold fra B-Ligaen.

Af de seks hold får de fire bedste en billet til næste sæsons A-Liga, der udvides fra otte til ti hold. Dermed står FCM med fine muligheder for at forblive på højeste niveau.

– Vi har en spændende og talentfuld trup, og vi skal sikre, at spillerne har de bedste betingelser for at udvikle sig og præstere.

– Derfor arbejder vi intenst på at få de rette personer på plads, som kan være med til at løfte kvindefodbolden til næste niveau, siger Anne Kjeldsen.

Tidligere folketingsmedlem vil gerne overtage Rosenkrantz-Theils post

Tidligere medlem af Folketinget Lars Aslan Rasmussen (S) stiller sig til rådighed som Socialdemokratiets fagborgmester i Københavns Kommune.

Det skriver han på Facebook.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Men hun har valgt at stoppe i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

– Jeg har tænkt meget over det. Og jeg er nået frem til én ting: Jeg skylder de mennesker, der stemte på mig, og de værdier, jeg altid har kæmpet for, at stille mig til rådighed.

– Jeg er søn af en gæstearbejder fra Tyrkiet og en dansk mor. Jeg er født og opvokset på Nørrebro, et sted hvor integration ikke er teori, men virkelighed. Jeg ved, hvor svært det kan være at finde fodfæste i et nyt land, og hvor meget det betyder at have et arbejde, et fællesskab og føle sig som en del af Danmark, skriver Aslan Rasmussen blandt andet på Facebook.

Han er den første socialdemokrat, der melder sig som kandidat til den ledige post.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer, hvilket var flest af de socialdemokratiske kandidater.

Aslan Rasmussen blev nummer to på den liste med 4656 personlige stemmer. Socialdemokratiet fik i alt valgt otte ind i Københavns Borgerrepræsentation.

Lars Aslan Rasmussen har været folketingsmedlem fra 2016 til 2022. Han har også været medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Det var fra 2006 til 2016.

Ifølge DR har S-kandidaterne i København fået deadline til fredag klokken 12 til at melde sig som kandidat til posten.

Niels E. Bjerrum, der kan fortsætte i Københavns Borgerrepræsentation efter Rosenkrantz-Theils exit, har til TV 2 udtalt, at Andreas Keil (S) skal have posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune. Ved valget fik Andreas Keil 960 personlige stemmer.

– Antallet af stemmer indikerer ikke, om man bliver en god eller en dårlig borgmester. Jeg tror, Andreas Keil kan samle partiet og bidrage til et godt klima, lave gode aftaler og sørge for, at vi med vores mandater får mest mulig indflydelse, udtaler Bjerrum, som fik niendeflest personlige stemmer blandt socialdemokraterne, til TV 2.

Keil skriver i en sms til TV 2 Kosmopol, at han “meget seriøst” overvejer at stille sig til rådighed.

– Jeg har fået mange opfordringer til at stille op, og derfor overvejer jeg det nu meget seriøst, skriver han til mediet.

Mandag i næste uge vil de delegerede i partiets københavnerafdeling ifølge Bjerrum beslutte, hvem der skal have fagborgmesterposten.

Aslan Rasmussen indikerer på Facebook, at han ikke bliver den eneste kandidat – uden at nævne andre navne.

Foruden Aslan Rasmussen og Keil blev også Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Kasper Stisen, Yildiz Akdogan og Ulla Krag valgt direkte ind ved tirsdagens valg, mens altså Bjerrum overtager det mandat, som Rosenkrantz-Theil efterlader.

Stisen oplyser til Politiken, at han ikke er kandidat til posten.

Borgerrepræsentationen i København har 55 pladser. Der er en overborgmester og seks fagborgmestre, som hver står i spidsen for en forvaltning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som “Many Rivers to Cross” og “You Can Get It If You Really Want”.

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs “I Can See Clearly Now”.

– Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

– Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

Over en million pensionister får melding om næste års udbetalinger

Hvis man modtager pension, skal man i de kommende uger holde øje med sin postkasse eller digitale indbakke.

Der kommer nemlig brev fra Udbetaling Danmark, hvor man kan se, hvad man kan forvente at få udbetalt i 2026.

Det gælder for folkepensionister, førtidspensionister og seniorpensionister.

Folkepensionisterne vil opleve en stigning i pensionen på 4,8 procent – for de to andre grupper er det 4,5 procent, skriver ATP.

Pensionssatserne reguleres hvert år, og der tages udgangspunkt i, hvor meget lønnen er steget på det private arbejdsmarked – dog med to års forsinkelse.

I denne omgang er der tale om en større stigning, end man har set i de seneste år, skriver ATP.

Hvor meget den enkelte blandt de 1,5 millioner pensionister kan få udbetalt, afhænger dog også af andre faktorer.

Satsen bliver udregnet ud fra den indkomst, personen forventer at have i 2026. Det er altså forskudsopgørelsen, man skal være opmærksom på.

Hvis tallene er forkerte, kan man ende med ikke at få det rigtige udbetalt i pension.

– Hvis der er ændringer i din indkomst, skal du opdatere din forskudsopgørelse. Så får vi automatisk besked fra Skattestyrelsen og sender dig en ny beregning, hvis pensionen ændrer sig, siger Lene Hougaard-Enevoldsen.

Hun er kundeservicedirektør med ansvar for pension i Udbetaling Danmark.

I sidste uge åbnede Skattestyrelsen for forskudsopgørelsen for 2026, og det er ikke kun pensionister, der skal tjekke den.

Seniorer med fem eller færre år til folkepensionsalderen skal være særligt opmærksomme, for der træder et ekstra beskæftigelsesfradrag i kraft for dem.

Tidligere har det kun været gældende for seniorer med to år til folkepensionsalderen.

I 2026 bliver topskatten desuden lempet. Den bliver erstattet af tre skatter – en mellemskat, en ny topskat og en toptopskat.

EU-ledere ser ny fremgang i forhandlinger om fred i Ukraine

Der er et nyt momentum i forhandlingerne om fred i Ukraine. Det siger EU’s præsident, António Costa, efter et møde for EU-landenes ledere mandag.

– Der er ting, der mangler at blive løst, men retningen er den rigtige, siger António Costa.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslår på sin side, at der er sket “gode fremskridt” i forhandlingerne om en “retfærdig og varig” fred i Ukraine.

Hun understreger dog, at der er behov for, at EU-landene står sammen om at forsvare Ukraines interesser i de fortsatte forhandlinger.

– Det handler om sikkerheden for hele vores kontinent. Nu og i fremtiden, siger Ursula von der Leyen.

På mandagens møde for EU-landenes ledere blev det ifølge von der Leyen bekræftet, at EU-landene er “forenede i deres støtte til Ukraine”.

Her var der ifølge kommissionsformanden også opbakning til europæiske principper for forhandlingerne. De går på flere områder imod USA’s indledende udspil til en fredsplan.

– Dette er vores kerneprincipper fremadrettet: Ukraines territorium og suverænitet skal respekteres.

– Kun Ukraine som et suverænt land kan træffe beslutninger om deres militære styrker. Beslutningen om deres fremtid er i deres egne hænder, siger von der Leyen.

Forud for mandagens møde talte António Costa derfor med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skete for at koordinere den europæiske position i forhandlingerne.

EU-mødet kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har foreslået en fredsplan på 28 punkter, som han ønsker Zelenskyjs tilslutning til inden den amerikanske højtid thanksgiving, der begynder torsdag i denne uge.

I sidste uge blev en udgave af planen lækket, som skabte bekymring i Ukraine og EU.

Den udgave fastslog blandt andet, at Ukraine og Nato skulle forpligte sig til, at landet aldrig må blive optaget i den vestlige militæralliance.

Nato må ifølge den tidligere lækkede udgave heller ikke sætte soldater ind i Ukraine.

Ifølge den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, er det dog siden lykkedes Europa at få ændret afgørende i planen.

– Alle spørgsmål, som omhandler Europa og Nato, er blevet fjernet fra planen – en afgørende succes, som vi har opnået i går, siger Johann Wadephul til radiostationen Deutschlandfunk mandag.

Den lækkede amerikanske plan satte blandt andet grænser for, hvor stor Ukraines hær må være, og den fastslog, at Ukraine skulle afgive hele Donbas-regionen i Østukraine.

Den er ellers ikke under fuldstændig russisk kontrol.

Udmeldingen fra von der Leyen efter mandagens møde for stats- og regeringscheferne kan tolkes som en opbakning til de røde linjer i forhandlingerne, som von der Leyen opstillede søndag.

Det er for det første på “respekt” for Ukraines suverænitet og territorium.

For det andet, at Ukraine skal kunne bestemme størrelsen på sin egen hær.

Og for det tredje, at EU’s “centrale rolle i sikringen af fred i Ukraine” skal afspejles i en fredsaftale.

Derfor vil Europa ifølge von der Leyen fortsætte mødeaktiviteten de kommende dage.

– Vi vil engagere os yderligere tirsdag med vores partnere i koalitionen af villige lande, siger von der Leyen.

Koalitionen består af over 30 lande, der arbejder for sikkerhedsgarantier og langvarig støtte til Ukraine.

Ud over EU-lande er eksempelvis også Storbritannien en central del af koalitionen.

Ifølge en talsmand for EU-Kommissionen vil tirsdagens møde i koalitionen af villige lande foregå som videokonference.

Novo-aktien falder efter ny data om semaglutid og alzheimer

Det er ikke lykkedes Novo Nordisk at bevise, at semaglutid har en signifikant effekt på Alzheimers sygdom.

Det skriver Novo Nordisk i en meddelelse.

– Baseret på det betydelige udækkede behov inden for Alzheimers sygdom samt en række indikative datapunkter, følte vi, at vi havde et ansvar for at undersøge semaglutids potentiale, selv om der var lav sandsynlighed for succes, siger Martin Holst Lange, som er forskningschef i Novo Nordisk, i meddelelsen.

Aktien falder over otte procent, cirka en halv time efter at meddelelsen er blevet delt.

Novo Nordisk vil ikke gå videre med studierne af semaglutids effekt på alzheimer, lyder det.

Studierne, som hedder evoke og evoke+, undersøgte effekten af semaglutid i personer med alzheimer sammenlignet med placebo.

Behandling med semaglutid viste ifølge Novo Nordisk forbedring i biomarkører forbundet til alzheimer i begge forsøg. Men det betød ikke, at sygdommen udviklede sig langsommere.

Det så ellers længe ud til, at mandag ville blive en positiv dag for Novo Nordisk-aktien, der var oppe med over en procent forud for offentliggørelsen.

Faldet i Novo-aktien har samtidig trukket hele C25-indekset i minus.

Koalition af lande der støtter Ukraine skal mødes tirsdag

Koalitionen af villige lande bag Ukraine skal mødes tirsdag. Det oplyser en talsmand for EU-Kommissionen.

Mødet kommer, efter at EU-landenes stats- og regeringsledere mandag formiddag holder møde for at diskutere den 28-punkts fredsplan, som USA har foreslået.

– Mødet vil være en videokonference, der skal foregå tirsdag, siger talsmanden.

K vil smide partifælle ud efter tumultarisk konstituering i Aalborg

Den nordjyske politiker Vibeke Gamst er formentlig snart fortid hos De Konservative.

Formand for De Konservative i Aalborg Peter Brix indstiller nemlig til, at Gamst smides ud af partiet, efter at hun har været med til at sikre Lasse Frimand Jensen (S) borgmesterposten i Aalborg Kommune sammen med SF og Enhedslisten.

Om to uger skal medlemmerne hos De Konservative i Aalborg på en ekstraordinær generalforsamling tage endegyldigt stilling til Gamsts eksklusion.

– Jeg er enormt skuffet over Vibeke og dybt chokeret. I vores parti er der ikke nogen, som er over partiet, og Vibeke har handlet på egne vegne uden et forhandlingsmandat fra os.

– Hun har også gjort det uden at informere nogen i Det Konservative Folkeparti om det, siger Peter Brix, der også er medlem af partiets hovedbestyrelse.

Meldingen kommer næppe som et chok for Gamst, som søndag til TV 2 udtalte, at hun regnede med en eksklusion.

Hun er en af tre politikere fra De Konservative, der opnåede valg til byrådet i Aalborg Kommune efter tirsdagens kommunalvalg.

Det så i første omgang ud til, at Lasse Frimand Jensen kunne fortsætte som borgmester, men så kom der et alternativt flertal, som gjorde De Radikales Jes Lunde til borgmester i Aalborg. Det var med De Konservative mandater.

Men den beslutning var Gamst altså utilfreds med. Så sammen med SF og Enhedslisten sørgede hun for et flertal, der gjorde, at socialdemokraten kunne fortsætte på borgmesterposten.

Zelenskyj taget med på råd før EU-møde om fredsplan for Ukraine

– En samlet og koordineret EU-holdning er afgørende for at sikre et godt resultat af fredsforhandlingerne – både for Ukraine og for Europa.

Sådan lyder det fra EU’s præsident, António Costa.

Udmeldingen kommer i forbindelse med et møde for EU-landenes stats- og regeringsledere mandag.

Her skal de 27 EU-landes ledere forsøge at koordinere den europæiske tilgang til USA’s 28-punkts fredsplan for Ukraine.

Det sker i tæt koordinering med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj:

– Jeg talte med præsident Zelenskyj forud for morgenens uformelle møde mellem EU’s ledere om fredsbestræbelserne i Ukraine for at få hans vurdering af situationen, skriver António Costa på det sociale medie X.

Costa er mandag til møde mellem EU og Den Afrikanske Union. Mødet foregår i Angolas hovedstad, Luanda.

Derfor deltager statsminister Mette Frederiksen (S) og en række andre stats- og regeringsledere i mødet via videoforbindelse.

Du kan køre gratis med S-tog hver søndag resten af året

Er man til julefrokost en lørdag i december og kan holde ud til efter midnat, kan hjemturen blive gratis.

Det bliver nemlig gratis at køre med S-tog i hele søndagsdøgnet resten af året.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Tilbuddet gælder fra søndag 30. november og altså alle resterende søndage året ud.

For at rejse gratis kræver det, at man henter en kupon i DSB’s app. Dertil skal man have en DSB Plus-profil.

Tilbuddet gælder kun for rejser på alle DSB’s S-togslinjer.

Rejsen skal være begyndt i tidsrummet mellem klokken 00.00 natten til søndag og 23.59 natten til mandag. I det tidsrum kan man rejse, så meget man vil.

Børn under 15 år kan rejse gratis uden DSB-appen og en DSB Plus-profil.

Med tilbuddet ønsker DSB at minde om, at S-togene kører med høj frekvens hele året, for det kan nogle måske glemme, siger kundechef i DSB Charlotte Kjærulff i pressemeddelelsen.

– Det vil vi gerne råde bod på ved at invitere indenfor resten af året på et tidspunkt, hvor de fleste af pendlerne holder fri, lyder det fra kundechefen.

S-toget dækker 87 stationer på kryds og tværs af hovedstadsområdet.

Togene kører hvert 10. minut fra morgen til aften, og de kører også hele natten fredag og lørdag fra midnat til klokken 06.00 om morgenen.

DSB har tidligere gjort det gratis at køre med S-tog på udvalgte dage.

Det skete blandt andet i april 2024, hvor det var 90 år siden, at de første S-tog kørte på strækningen mellem Frederiksberg og Klampenborg.

Det fejrede DSB med en dag, hvor alle passagerer kunne rejse gratis på S-tog en hel lørdag.

På en almindelig hverdag er der omkring 350.000 rejsende med S-togene, men på de største rejsedage er der over 400.000, der rejser med togene.

Morrissey besøger Aarhus med egne og The Smiths’ sange

Den britiske sanger Morrissey indtager scenen i Aarhus Congress Center næste år til en koncert med et katalog af hans egne sange og sange fra bandet The Smiths.

Det skriver All Things Live i en pressemeddelelse.

Koncerten med den tidligere frontfigur fra The Smiths løber af stablen 13. februar.

66-årige Morrissey med det fulde navn Steven Patrick Morrissey startede som frontfigur og sangskriver i The Smiths, der blev dannet i 1982.

Bandet havde en levetid på fem år, men alligevel imponerede de med fire albummer på magasinet Rolling Stones’ liste over de 500 bedste albummer nogensinde.

Bandet gik i opløsning i 1987 efter at have udgivet fire studiealbummer, hvoraf det ene havde titlen “The queen is dead”.

I sin solokarriere fortsatte Morrissey med kontroversielle albumtitler.

Det er blandt andet blevet til “Viva Hate”, “Kill Uncle” og “Beethoven Was Deaf”.

Ikke desto mindre har han også haft succes med solokarrieren med 13 soloalbum.

Ifølge det danske musikblad Gaffa er han ad flere omgange blevet kåret som en af de mest indflydelsesrige kunstnere nogensinde.

Det er dog ikke kun musikken, Morrissey har ryddet forsider med.

Den Manchester-fødte musiker var blandt andet ikke sen med kritik i kølvandet på bombeangrebet mod en koncert med Ariana Grande i Manchester i 2017.

Her langede han både ud efter politikere og det britiske kongehus.

I et Facebook-opslag anklagede han den daværende britiske premierminister, Theresa May, for at “leve i en skudsikker boble”, mens nu afdøde dronning Elizabeth fik kritik af musikeren for ikke at aflyse en havefest dagen efter angrebet.

Særligt også hans kærlighed til dyr og kamp for dyrerettigheder har gjort sig bemærket gennem årene.

Han er tidligere udvandret eller har aflyst koncerter, hvis spillestederne har serveret kød på den dag, han har optrådt.

Det gjaldt blandet andet en koncert i den islandske hovedstad, Reykjavik, i 2015, hvor han aflyste koncerten.

I den forbindelse udtalte han, at han elsker Island, men at han vil overlade spillestedet til dets “kannibalistiske, kødspisende blodtørst”, skrev Gaffa om episoden dengang.

Konkurrencemyndigheder godkender fynsk bankfusion

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender, at fusionen af Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse kan gennemføres.

Det skriver Nordfyns Bank i en selskabsmeddelelse.

Fusionen er fortsat betinget af en godkendelse fra Finanstilsynet, samt at den godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Nordfyns Bank og et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Middelfart Sparekasse. Begge møder afholdes 1. december.

Hvis fusionen af de to banker ender med at falde på plads, sætter det et foreløbigt punktum for en længere kamp mellem Fynske Bank og Middelfart Sparekasse om at fusionere med Nordfyns Bank.

I juli indgik Fynske Bank og Nordfyns Bank ellers en fusionsaftale. Det skulle ifølge bankerne skabe “Fyns stærkeste bank”.

Men for at sådan en fusion kan lykkes, kræver det to tredjedele flertal blandt de afgivne stemmer på begge ekstraordinære generalforsamlinger.

Og det viste sig at være vanskeligt at skaffe det nødvendige flertal.

I september lød det så, at aftalen var blevet ophævet, da det havde vist sig, at den ikke kunne gennemføres.

En uge senere meddelte Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse, at de to banker havde indgået en fusionsaftale.

Moderaterne er tæt på spærregrænsen i dårligste måling siden valget

Moderaterne får i en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter den laveste opbakning fra vælgerne siden folketingsvalget i 2022.

I målingen står regeringspartiet til 2,4 procent af stemmerne og nærmer sig dermed spærregrænsen på 2 procent.

Der er en statistisk usikkerhed i målingen for Moderaterne på 0,9 procentpoint.

Den seneste måned er Moderaterne faldet i Voxmeters ugentlige måling. I sidste uge stod partiet til 2,9 procent af stemmerne, og ugen før var opbakningen på 3,1 procent.

Tilbage i august blev Moderaterne målt til 2,7 procent af stemmerne, hvilket dengang var den dårligste måling for partiet siden valget 1. november 2022.

Der fik Moderaterne 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater i Folketinget efter en valgkamp, hvor partiet buldrede frem.

Formand Lars Løkke Rasmussen vekslede opbakningen til regeringsdeltagelse, men siden er partiet blevet ramt af flere meget omtalte sager i pressen og har blandt andet mistet to folketingsmedlemmer.

Den nye måling kommer, ugen efter at der har været kommunal- og regionalvalg.

I kommunerne fik regeringspartiet 1,3 procent af stemmerne på landsplan og seks mandater i landets 98 kommuner.

Inden kommunalvalget havde Moderaterne 31 medlemmer af byråd og kommunalbestyrelser. Det var politikere, som var skiftet fra andre partier til Moderaterne siden kommunalvalget i 2021.

– Jeg gider ikke stå og være en sur og skuffet mand over det her, sagde Lars Løkke Rasmussen til DR om valget.

– Jeg er okay tilfreds med, at vi med 100 procent sikkerhed er valgt ind i fem kommuner, lød det videre fra formanden, før det sidste mandat kom i hus.

I regionerne gik det lidt bedre med 1,8 procent af stemmerne, hvilket gav et enkelt mandat i Region Østdanmark.

Holch Povlsens pengetank øger indtjening markant i usikkert år

Indtjeningen i rigmanden Anders Holch Povlsens holdingselskab, Heartland, stiger. Det samme gør omsætningen.

I regnskabsåret 2024/2025 er indtjeningen steget med cirka 60 procent til 6,4 milliarder kroner.

Samtidig er omsætningen steget med 12 procent til 64,4 milliarder kroner.

Det viser Heartlands årsregnskab, som blev offentliggjort fredag.

Gennem Heartland ejer Anders Holch Povlsen den danske modekoncern Bestseller. Han ejer desuden størstedelen af både Normal, Nemlig og Whiteaway.

Hertil har han ejerandele i yderligere en række selskaber, herunder Asos og Zalando.

Lise Kaae, som er direktør i Heartland, er tilfreds med den fremgang, der har været hos en række af selskaberne.

– Vi ved, at det kræver en stor indsats at skabe resultater, og vi kan se, at flere af virksomhederne i vores portefølje klarer sig godt – også selv om de finansielle markeder overordnet er præget af større usikkerhed og uro, siger hun i en pressemeddelelse.

Heartland er hovedsageligt ejet af Anders Holch Povlsen. Hans datter ejer desuden en mindre del af selskabet.

Væksten i både omsætning og indtjening er hovedsageligt drevet af resultater hos Bestseller og Normal, lyder det.

I 2024/2025 voksede omsætningen i Bestseller og rundede for første gang 38 milliarder kroner.

Bestseller står bag over 20 tøjmærker – herunder Jack & Jones, Only og Vero Moda.

Også hos Normal endte regnskabsåret med en omsætningsrekord. Her på 15,2 milliarder kroner.

Anders Holch Povlsen har igennem Heartland for nylig også købt Midtjyllands Lufthavn, ligesom han også ejer fodboldklubben FC Midtjylland.

Over for Finans giver Lise Kaae udtryk for, at Heartland kigger på muligheden for yderligere investeringer i den retning fremadrettet.

– Vi tror på, at oplevelsesøkonomi får større betydning fremadrettet, og sportsaktiver er en seriøs forretning. Så vi ser det i større perspektiv og kigger også på mulighederne der, siger hun til mediet.

Kommunale kup blev undersøgt i 2012: Lovgivning kan ikke stoppe det

Der er ikke lovændringer, der kan løse, at kommunalpolitikere skifter parti eller løber fra aftaler i konstitueringsprocessen efter et valg.

Det var konklusionen fra regeringen og Kommuners Landsforening (KL) i en undersøgelse i 2012, og det samme er tilfældet i dag.

Sådan lyder det fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) efter de seneste dages kommunale dramaer.

– Vi må bare lære at leve med, at der i en håndfuld eller to håndfulde ud af 98 kommuner sker lidt vilde ting, siger han.

Selv om det er seks dage siden, at kommunalvalget blev afholdt, skaber valget fortsat overskrifter.

For i en række kommuner er konstitueringsaftaler blevet brudt, og nøgler til borgmesterkontorer har skiftet hænder.

Det kan ske, fordi det først er mellem 1. og 15. december, at kommunalbestyrelserne kan afholde et konstituerende møde, hvor en konstitueringsaftale bliver bindende.

Mandag har professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet foreslået til DR at afkorte forhandlingsvinduet for at undgå, at der springes fra aftale.

Dét og syv andre forslag til lovændringer blev undersøgt efter kommunalvalget i 2009.

For dengang havde der været en livlig konstitueringsproces, hvor der i 12 kommuner blev udmeldt mere end én konstitueringsaftale. Og i otte kommuner skiftede borgmesterposten undervejs ifølge Altinget.

Det medførte “en del negativ omtale af konstitueringsforløbet i nogle kommuner”, og derfor gennemførte Indenrigs- og Økonomiministeriet og KL en undersøgelse af konstitueringsforløbet i alle kommuner samt mulige lovændringer.

Undersøgelsen var færdig i 2012, og konklusionen var klar:

– Der kan ikke indføres regler, som begrænser det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems råderum, uden at det vil medføre et brud med grundlæggende demokratiske principper.

Og det samme gælder altså i dag, lyder det fra Roger Buch.

Det “hjælper ikke noget” at eksempelvis forkorte konstitueringsprocessen, mener han.

– Det skaber ikke en løsning på, at folk skifter parti eller løber fra en aftale, siger Roger Buch.

Det samme blev konkluderet i undersøgelsen fra ministeriet og KL.

Her lød det også, at “det nuværende system generelt er velfungerende”, da konstitueringerne i “langt størstedelen af landets kommuner forløb uden problemer”.

I stedet lød opfordringen fra ministeriet og KL, at kommunerne skulle udarbejde et kodeks for god konstitueringsskik.

Ifølge Roger Buch var det få kommuner, der rent faktisk udarbejdede sådan et.

Rekordmange krydstogtskibe sætter kurs mod Aarhus næste år

Godt en kvart million mennesker ventes i løbet af næste år at gå i land i Aarhus, når de ankommer til havnen i den østjyske by med krydstogtskib.

Aarhus Havn forventer nemlig, at 73 krydstogtskibe vil lægge til kaj næste år, hvilket er rekordmange, skriver havnen i en pressemeddelelse.

I år lyder tallet på 61 krydstogtskibe, hvilket er det samme som året forinden.

Til sammenligning havde Københavns Havn i 2024 818.000 passagerer fra 280 krydstogtskibe. Det skrev Nordhavn Avis i januar.

Gæster og besætningsmedlemmer på krydstogtskibene går ofte i land for at tage ud at spise, shoppe eller opleve byen, hvilket er godt for erhvervslivet i byen og regionen.

Det siger den administrerende direktør for Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Vi oplever en stigende interesse for Aarhus som krydstogtdestination. Det er et vigtigt forretningsområde for os, som vi arbejder målrettet med, og derfor glæder jeg mig over, at vi i 2026 kan tage imod endnu flere krydstogtskibe og gæster.

Aarhus er for de 73 krydstogtskibe primært en destination på ruter, der sejler i Baltikum, længere op i Nordeuropa og helt op til Færøerne, Island og Grønland.

Den østjyske havn forventer, at 85 procent af skibene, der anløber næste år, vil gøre brug af havnens landstrømsanlæg.

Thomas Haber Borch siger, at havnen oplever en “stor velvilje blandt rederierne til at bruge landstrøm, når det er muligt”.

– Når skibene slukker deres dieselgeneratorer og i stedet forsyner sig med strøm, reducerer vi partikelforureningen og fjerner støjen fra motorerne til gavn for både aarhusianerne og gæsterne, tilføjer han.

Sidste år indførte havnen en afgift, der gør det dyrere for krydstogtskibene at fravælge landstrømmen.

Afgiften lyder på op til 80.000 kroner til de skibe, der anløber krydstogtkajen og ikke tilkobler sig på landstrøm.

Vikar får erstatning efter lavere løn end de fastansatte

Arbejdsretten har givet en kvinde erstatning, fordi hun som vikar for et vikarbureau i receptionen på et lokalt sygehus fik mindre i løn end de fastansatte.

Det skriver Politiken.

Kvinden har fået tilkendt en erstatning på knap 72.000 kroner.

Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der har ført sagen for HK Privat på vegne af kvinden.

Kim Jung Olsen, som er formand for HK Privat, understreger, at man skal behandles lige, uanset om man er fastansat eller vikar.

– Vi har fået sat punktum for en årelang praksis, hvor vikarer har kunnet blive spist af med ringere løn og pension end fastansatte kolleger uden saglig eller faglig grund, siger han til Politiken.

Kim Jung Olsen understreger samtidig, at det kan give god mening at bruge vikarer, men at det ikke skal være billig arbejdskraft.

Ifølge HK Privat kan sagen få betydning for tusindvis af vikarer.

Derfor lyder opfordringen, at man kontakter sin lokale HK-afdeling, hvis man har været udsendt gennem et vikarbureau og har mistanke om, at der er sket forskelsbehandling.

Sagen tager udgangspunkt i EU’s vikardirektiv fra 2008 og en EU-dom fra 2022.

Hidtil har udgangspunktet i den danske vikarlov været, at hvis et vikarbureau var dækket af en overenskomst, var vikarens rettigheder beskyttet tilstrækkeligt, også hvis der blev afveget fra ligebehandlingsprincippet.

Men en EU-dom fra 2022 fastslog i en lignende sag, at vikarer overordnet har krav på samme betaling som fastansatte kolleger. Det skriver FH i en pressemeddelelse.

FH slår ligeledes fast, at afgørelsen fra Arbejdsretten sikrer, at vikarer ikke bliver brugt som billig arbejdskraft, men kun som mere fleksibel arbejdskraft.

I den danske sag repræsenterede Dansk Erhverv vikarbureauet. Her havde vicedirektør Charlotte Vester håbet, at Arbejdsretten ville sende vikarloven tilbage til Folketinget, så man kunne tilpasse den til EU-dommen fra 2022.

– Det handler om, at man ikke skal sidde og sammenligne to overenskomster, der ofte er vidt forskellige. Det er ekstremt administrativt tungt og med risiko for fejl, skriver hun i et svar til Politiken.

Professor foreslår kortere forhandlingsvindue efter kommunale kup

Siden kommunalvalget tirsdag har flere kommuner oplevet, at borgmesterposten er skiftet mellem politikere efter en række både succesfulde og mislykkedes kup.

Den åbne kamp om borgmesterposterne skyldes, at det først er mellem 1. og 15. december, at kommunerne skal afholde et konstituerende møde, hvor konstitueringen bliver bindende.

For at undgå de mange kup foreslår professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til DR at rykke forhandlingsvinduet, så det ikke er senest 15. december, at det konstituerende møde skal afholdes.

– På den måde kan man forsegle aftalen. Jeg ser ikke nogen grund til, at man skal vente helt frem til 15. december, siger Kasper Møller Hansen til DR.

Men det vil ikke løse noget, mener Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

– Man kan ikke lave et teknisk fix på det her, siger han til Ritzau.

For et kortere forhandlingsvindue vil ikke stoppe politikere fra at skifte parti eller løbe fra en aftale, lyder det.

Roger Buch påpeger i stedet, at i langt de fleste kommuner foregår konstitueringen “stille og roligt”.

– Vi må bare lære at leve med, at i en håndfuld eller to håndfulde ud af 98 kommuner sker der lidt vilde ting, siger han og henviser til, at det heller ikke altid går stille for sig på Christiansborg.

Søndag var et godt eksempel på de dramaer, der kan opstå i kommunerne inden det konstituerende møde.

Både i Aalborg Kommune og Slagelse Kommune var der en konstitueringsaftale på valgnatten, men den har siden ændret sig flere gange.

I Aalborg meddelte De Radikales Jes Lunde søndag, at han blev borgmester i stedet for Lasse Frimand Jensen (S), da Jes Lunde var sprunget fra konstitueringsaftalen med rød blok for at indgå en med den blå blok.

Der gik dog ikke mange timer, før Lasse Frimand Jensen kunne annoncere, at han stadig bliver borgmester, da et konservativt mandat brød med partilinjen og pegede på Lasse Frimand.

I Slagelse var SF fredag sprunget fra en konstitueringsaftale bag Knud Vincents (V), og søndag lignede det så, at en socialdemokrat skulle have borgmesterposten.

Der var endda indkaldt til et pressemøde, men det blev aflyst, da Dansk Folkepartis Henrik Brodersen i stedet gik over til de andre blå partier, der var klar til at gøre ham til ny borgmester.

Ifølge Roger Buch giver årets kommunalvalg “deja vu til 2009”.

Dengang var der skift på borgmesterposten i otte kommuner inden det konstituerende møde, og det fik Økonomi- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) til at kigge på konstitueringsprocessen.

I 2012 udkom deres publikation så, og her var konklusionen klar:

– Der kan ikke indføres regler, som begrænser det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems råderum, uden at det vil medføre et brud med grundlæggende demokratiske principper.

I stedet blev politikerne opfordret til at lave lokale kodeks for god konstitueringsskik.

Et af de forslag til lovændringer, der blev undersøgt dengang, var netop at forkorte konstitueringsperioden.

Her vurderede ministeriet og KL, at det ikke ville forhindre konstitueringsforløb, hvor politikere eksempelvis skifter parti.

En lastbil spærrer E20-motorvejen mellem Kolding og Lunderskov

Motorvej E20 er mandag morgen spærret i vestgående retning af en lastbil mellem afkørsel 65, Lunderskov Ø, og 66, Lunderskov.

Det oplyser Christina Fischer, der er operationschef ved Trekantområdets Brandvæsen.

– En lastbil med et par containere på ladet har stillet sig på tværs og læsset den ene container af. Derfor kan man ikke komme fra Kolding mod Esbjerg.

– Politiet er derude, og der er spærret af, så trafikken ledes af ved afkørslen inden, siger hun.

Der er ikke kommet nogen til skade, fortæller hun videre.

– Vi er ved at få noget tung bjærgning frem, der kan fjerne containeren og få hevet lastbilen rundt igen, siger hun.

Det er vejrforholdene, der har gjort, at lastbilen er gledet rundt, siger Christina Fischer.

– Det er på grund af det glatte føre. Indsatslederen oplyser, at der ligger cirka fem centimeter sne på vejen, siger hun.

Tidligere på morgenen skrev Trekantområdets Brandvæsen ud om hændelsen på det sociale medie X.

– Følg med i trafikmeldinger, og find alternative ruter. Pas på i morgentrafikken. Det er glat, lød det.

Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at E20 ventes genåbnet i løbet af morgenen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en risiko for let isslag lokalt i kommunerne Esbjerg, Tønder og Fanø.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Nødlidende ordbog får saltvandsindsprøjtning på ti millioner

Ti millioner kroner skal skabe ro om det nødlidende digitale opslagsværk Den Danske Ordbog – der findes på ordnet.dk.

Således er regeringen, SF og De Konservative blevet enige om at afsætte 3,5 millioner kroner årligt de næste tre år.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at ordbogen ikke blev reddet på finansloven for 2026, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som udgiver og ajourfører den frit tilgængelige ordbog, ellers havde hængt sit håb på.

De ti millioner kroner kommer fra de såkaldte udlodningsmidler – tidligere kaldt tipsmidler – som stammer fra en del af overskuddet i blandt andet Danske Spil.

Det er dog et lavere beløb, end DSL tidligere har anmodet regeringen om.

Det har lydt fra selskabet, at hvis finansloven ikke sikrer ordbogen den “nødvendige finansiering”, må arbejdet med ordbogen indstilles.

Derfor havde DSL anmodet Kulturministeriet om 6,4 millioner kroner i 2026 og 8,2 millioner i 2027.

Selv om det bevilgede beløb er mindre end det anmodede, er direktør i DSL Karen Skovgaard Pedersen glad og lettet.

– For os er det en kæmpe lettelse, siger hun og tilføjer, at ordbogen med finansieringen kan holdes på det niveau, den har haft hidtil, de næste tre år.

– Nu har vi et fundament, hvorpå vi kan bygge fremover. Så det giver noget arbejdsro, siger hun.

DSL modtager i forvejen årligt et driftstilskud til dets arbejde på 7,3 millioner kroner, skriver ministeriet.

Derudover er 1,6 millioner kroner specifikt øremærket Den Danske Ordbog.

Tidligere har ordbogen også modtaget penge fra Carlsbergfondet. Men i marts lød det fra fondet, at det ville sløjfe sin hidtidige støtte.

Det blev begrundet med, at fondet mente, at det var en offentlig opgave at støtte ordbogens drift.

Ordbogen har over de seneste år modtaget omkring 2,5 millioner kroner årligt fra fondet.

På DSL’s hjemmeside fremgik det i oktober, at hvis ordbogen ikke blev sikret den yderligere finansiering i finansloven, ville arbejdet med ordbogen og den redaktionelle bemanding reduceres “drastisk allerede i 2026”.

– Hvorefter arbejdet med ordbogen helt må indstilles, lød det.

Derudover har DSL argumenteret for, at de seneste års bevillinger kun har “holdt ordbogen nødtørftigt oven vande”.

Det er blevet begrundet med, at samfundet og sproget udvikler sig i en rivende fart.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]