Seneste nyheder

Kun fem procent af grønlænderne ville vælge et tættere samarbejde med USA, hvis valget stod mellem EU og USA.

Det viser en ny meningsmåling, der er udarbejdet for mediet The Copenhagen Post.

65 procent af de adspurgte ville derimod vælge at styrke samarbejdet med EU, mens 29 procent ikke har taget stilling.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 22. til 29. januar. Den bygger på 610 interviews og er repræsentativt fordelt på tværs af aldersgrupper og kommuner i Grønland.

Vælgeranalytiker Sune Steffen Hansen står bag undersøgelsen.

– Undersøgelsen viser meget tydeligt, hvor befolkningen står. Der er en overvældende tendens til, at grønlænderne søger mod EU.

– Der kan være flere fortolkninger af, hvad et øget samarbejde indebærer. Derfor er det ekstremt opsigtsvækkende, at kun fem procent ønsker et tættere samarbejde med USA, siger Sune Steffen Hansen til The Copenhagen Post.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på den store internationale opmærksomhed, der har været på Grønland den seneste tid, efter at USA’s præsident, Donald Trump, på ny har ytret et ønske om at overtage øen.

I den forbindelse er både Natos sammenhold og forholdet mellem USA og Danmark blevet sat på prøve.

Der er dog kommet mere ro omkring situationen, efter at Trump har sagt, at han ikke vil gribe ind militært i Grønland. Præsidenten har også trukket trusler om told tilbage.

Grønland er ikke medlem af EU, men har tidligere været medlem af EF.

I 1985 udtrådte Grønland dog af EF efter en folkeafstemning.

Grønland er stadig knyttet til EU gennem en særlig associeringsordning for oversøiske lande og territorier. Derudover har man også en særlig fiskeriaftale.

En føderal dommer i den amerikanske delstat New York har fredag afvist to tiltaler i sagen mod Luigi Mangione, som er anklaget for at have dræbt forsikringschefen Brian Thompson.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er både en drabstiltale og en tiltale for brud på våbenlovgivningen, som dommeren har afvist, og det betyder, at Luigi Mangione ikke længere risikerer at få dødsstraf, hvis han bliver dømt i sagen.

Brian Thompson blev dræbt på åben gade på Manhattan i storbyen New York den 4. december 2024.

Han var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, og ifølge anklagemyndigheden var det 27-årige Luigi Mangione, der skød ham.

Luigi Mangione er både tiltalt i en sag, der kører på delstatsniveau, og i en sag ved en føderal domstol.

Marko Divkovic lignede egentlig en mand, der skulle forlade Brøndby, når hans kontrakt udløb til sommer, men sådan bliver det ikke.

Den kroatiske altmuligmand har i stedet underskrevet en ny kontrakt, som kan holde ham på den københavnske Vestegn indtil sommeren 2028.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside fredag.

– Marko er en særlig personlighed med en arbejdsmoral som få. Han har været en meget vigtig spiller for os i den seneste tid, hvor vi i dén grad har haft glæde af hans kvaliteter, hans alsidighed og hans fleksibilitet.

– Spillere som ham er en gave til enhver træner og til en klub som vores, og derfor glæder det mig meget, at Marko og vi nu har papir på hinanden i lang tid fremover, siger sportsdirektør Benjamin Schmedes.

Marko Divkovic har været i Brøndby siden 2021, hvor han blev hentet til klubben som angriber. Men det var ikke som frontløber, at han fik sit gennembrud.

Den tidligere Brøndby-træner Jesper Sørensen omskolede ham til en rolle som offensiv back, og der har han periodevis ramt et meget højt niveau.

Særligt i denne sæson har han spillet en vigtig rolle hos Brøndby, hvor han været en fast del af startopstillingen i forskellige positioner.

Efter en trafikulykke mellem Hoptrup og Haderslev fredag eftermiddag blev vejen totalt spærret, oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

En lægehelikopter blev tilkaldt, og samtidig kaldte politiet en bilinspektør ud for at undersøge ulykkens forløb, skriver jv.dk.

To biler er stødt frontalt sammen, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til eb.dk.

En mand kom ved sammenstødet muligvis alvorligt til skade, siger vagtchefen til Ritzau ved 17.30-tiden.

Kort tid efter oplyser politiet, at vejen atter er åben for trafik.

Den amerikanske justitsminister, Pamela Bondi, har bedt om at få den tidligere CNN-vært Don Lemon anholdt oven på demonstrationer i Minneapolis.

Det skriver justitsministeren på det sociale medie X.

– Tidligt i morges anholdt føderale agenter på min anvisning Don Lemon, Trahern Jeen Crews, Georgia Fort og Jamael Lydell Lundy i forbindelse med det koordinerede angreb på Cities Church i St. Paul, Minnesota, lød det fra ministeren.

Den tidligere CNN-journalist, nu selvstændig journalist, er ifølge hans advokat blevet anholdt for sin dækning af protester i Minneapolis, skriver AFP.

Det skete ifølge advokaten i Los Angeles, hvor Lemon var til stede for at dække Grammy Awards.

Demonstranter har i den seneste tid raset mod de amerikanske immigrationsmyndigheder oven på drabene på to amerikanske statsborgere – 37-årige Renee Nicole Good og 37-årige Alex Pretti.

Tidligere i januar blev 37-årige Renee Good skudt og dræbt af en ICE-betjent i byen.

Tre uger senere blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsebetjente i samme by.

Ifølge Lemons advokat tilbageholdes han på anklager om at have overtrådt den føderale lov under en protest ved en kirke i Minnesota, skriver New York Times.

Protesten fandt sted tidligere på måneden, fremgår det af The Guardians dækning af sagen.

Under en søndagsgudstjeneste gik demonstranter ind i kirken og råbte “ud med ICE (de amerikanske immigrationsmyndigheder, red.)”.

59-årige Don Lemon og hans advokat har tidligere forklaret, at han var med i demonstrationen som journalist og ikke som deltager.

– Don har været journalist i 30 år, og hans forfatningsmæssigt beskyttede arbejde i Minneapolis var ikke anderledes end det, han altid har gjort, har advokaten udtalt ifølge The Guardian.

Minneapolis er den største by i delstaten Minnesota.

Advokaten understreger, at den amerikanske forfatning eksisterer for at beskytte journalister, hvis rolle det er at belyse sandheden og holde magthaverne ansvarlige.

Anholdelsen af Don Lemon kommer, en uge efter at en dommer i en føderal domstol afslog at godkende sigtelser mod Lemon – en beslutning, der ifølge NBC News og CNN gjorde justitsministeren rasende.

Flere kriminelle udlændinge vil blive udvist fra Danmark fremover, hvis regeringens udvisningsudspil bliver vedtaget.

Det vurderer to professorer, efter at regeringen fredag har foreslået, at udlændinge skal udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel.

– Det er åbenlyst, at udspillet kan få en synlig betydning, siger forskningsprofessor i Rockwool Fonden Lars Højsgaard Andersen i en skriftlig kommentar.

Han henviser til, at der i gennemsnit er lidt over 100 udlændinge med opholdstilladelse, der årligt idømmes et års ubetinget fængsel uden at blive udvist.

– Med udspillet vil antallet af udviste formentlig øges med 34 procent, hvis udviklingen de senere år fortsætter som hidtil, siger professoren.

Udspillet vækker opsigt, fordi regeringen strammer dansk lovgivning og er villig til at løbe en “procesrisiko” for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) underkender loven. Dermed vil den være uden effekt.

Regeringens egne embedsmænd vurderer, at der er en betydelig risiko.

Det kræver dog, at en dømt og udvist kriminel udlænding anlægger sag ved domstolen og får medhold.

Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage er enig i, at flere umiddelbart vil blive udvist – og regeringen vil gå langt for, at det lykkes.

– Det kommer til at blive skrevet ind i lovforslaget, at regeringen forventer, at menneskerettighedsdomstolen vil ændre praksis, og danske dommere skal følge det, siger han til TV 2.

Konkret vil regeringen udvise udlændinge, der idømmes mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet såsom vold og voldtægt.

Den nye lovgivning er dog afhængig af, at menneskerettighedsdomstolen ændrer praksis.

Det tror regeringen, vil ske og henviser til, at 27 af 42 lande i Europarådet ønsker at få ændret fortolkningen af konventionen. Det har Danmark i årevis forsøgt at få opbakning til, hvilket skete i december 2025.

Meldingen fra regeringen er, at man fortsat har tænkt sig at rette sig efter de afgørelser, der måtte komme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Selv hvis de skulle gå imod Danmark.

Psykisk vold og brutal fysisk vold mod en kvinde på Østsjælland har fredag ført til en dom på fængsel i to år og seks måneder til en 29-årig mand.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau om en afgørelse fra Retten i Næstved.

Kvinden blev krænket, groft nedværdiget og styret i en grad, at der var tale om psykisk vold af samleverens side, har retten slået fast.

I en række måneder blev hun holdt isoleret fra andre og frataget sin selvbestemmelsesret, fremgår det af anklageskriftet.

Manden er også dømt for brutal vold. Blandt andet kastede han en kniv i hendes retning. Den ramte væggen ti centimeter fra hendes hoved.

– Du skal være glad for, at den ikke sad i din pande, så var du død, skal han ifølge tiltalen have sagt.

Andre tilfælde var ifølge retten såkaldt almindelig vold: Da han kastede en lommelygte i maven på den gravide kvinde, og da han smed en dåse i hovedet på hende.

Straffen er en såkaldt tillægsstraf til en anden dom, som lød på fængsel i ni måneder.

Retten er dog nået frem til frifindelse i flere forhold om trusler, tyveri og hærværk.

Den dømte har taget betænkningstid med hensyn til en eventuel anke til Østre Landsret.

Spørgsmålet om tortgodtgørelse til offeret i sagen er udskilt til senere.

De Konservative og SF er generelt glade for udvisningsreformen, som regeringen fremlagde tidligere fredag, men kan endnu ikke love at stemme for lovgivningen.

De Konservatives formand, Mona Juul, siger til Ritzau, at hun er “glad for, at regeringen endelig vil sætte ind på et område, som betyder rigtig meget for de fleste danskere”.

– Det har taget lidt lang tid, men vi hilser det velkommen, at man nu går i gang med at se på, hvordan man kan udvise kriminelle udlændinge i højere grad, siger Mona Juul.

SF’s politiske ordfører, Signe Munk, mener ikke, at lovgivningen er “tilfredsstillende”, som den er i dag.

– Der er en gruppe udlændinge i det her land, som begår grov vold, voldtægter og vold med karakter af mishandling, som vi ikke kan udvise i dag. Det er ikke tilfredsstillende, mener vi i SF, siger hun og tilføjer:

– Derfor er vi sådan set i udgangspunktet positive over for nye tiltag, der kan gøre, at vi kan udvise den her gruppe kriminelle udlændinge i højere grad.

Det betyder dog ikke, at SF er helt klar til at sige, om partiet stemmer for eller imod lovgivningen.

– Det konkrete forslag fra regeringen har jeg brug for at læse mig grundigt ned i, før vi tager en endelig beslutning til det konkrete forslag, siger Signe Munk.

Også De Konservatives formand “tænker umiddelbart”, at partiet kommer til at stemme for lovgivningen, men skal først “dykke rigtig godt ned i de forskellige forslag”.

– Og så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få vores egne lidt strammere forslag med, som først og fremmest handler om ikke at frede nogen, der har fået under et års ubetinget fængsel, siger Mona Juul.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, er mere kritisk indstillet over for regeringens nye reform.

– Jeg kan forstå, at regeringens store slagnummer i dag er, at man nu vil udvise kriminelle udlændinge efter et års ubetinget fængselsdom. Det er en rigtig fin tanke, men i sidste ende ændrer det absolut intet, når Mette Frederiksen stadig har tænkt sig at tage mere hensyn til de europæiske menneskerettighedskonventioner end til danskerne.

Hun mener derfor, at der er tale om en “tynd kop te”.

– Det viser igen, at regeringen mest af alt bare snakker om en stram udlændingepolitik, siger hun i et skriftligt citat.

Regeringspartierne sagde på fredagens pressemøde, at de går mere utraditionelt til værks og strammer dansk lovgivning så meget, at der er tvivl om, hvorvidt loven vil blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).

– Vi løber en risiko med det her, og den er vi villige til at løbe for at passe på danskerne, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Hvis regeringen skal have held med at udvise flere kriminelle udlændinge uden at bryde med menneskerettighedskonventionen, kræver det, at domstolen ændrer sin praksis.

Det forventer regeringen, vil ske, og derfor løber regeringen med åbne øjne en “procesrisiko” med sin udvisningsreform.

Søndag genåbnes grænseovergangen ved Rafah i det sydlige Gaza.

Det oplyser Cogat, der er den israelske myndighed, der koordinerer Israels aktiviteter i de palæstinensiske områder.

Ifølge Reuters er det første gang siden maj 2024, at grænseovergangen, som ligger på grænsen mellem Gaza og Egypten, bliver åbnet for civile.

Det var i forvejen kendt, at Israel ville åbne Rafah-overgangen, når liget af det sidste tilbageværende israelske gidsel i Gaza var frigivet. Det skete mandag.

Dagen forinden meddelte det israelske premierministerkontor, at der bliver tale om en begrænset genåbning af grænseovergangen for folk til fods.

Genåbningen af Rafah-grænsen var et centralt punkt i første fase af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan, som blev godkendt i oktober, og som førte til en våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Formålet med at åbne grænseovergangen er ifølge Cogat at lade palæstinensere vende tilbage til Gaza.

– Det vil være tilladt for indbyggere at vende tilbage til Gazastriben fra Egypten – i koordination med Egypten, oplyser myndigheden.

Cogat tilføjer, at det kun gælder for indbyggere, der forlod Gaza under krigen, og at deres tilbagevenden forudsætter, at de bliver sikkerhedsgodkendt af Israel.

Reuters har tidligere berettet, at Israel ønsker at begrænse, hvor mange palæstinensere der kommer tilbage til Gaza gennem Rafah. Målet er at sikre, at flere forlader Gaza, end der kommer ind i området, har nyhedsbureauet skrevet.

Det er ikke en plan, som Egypten har sagt ja til.

En unavngiven kilde med kendskab til situationen siger til Reuters, at der fortsat foregår forhandlinger mellem Israel og Egypten, men at grænseovergangen åbner alligevel.

Israel vil ifølge kilden dagligt lade omkring 150 mennesker komme tilbage til Gaza.

Når det kun er folk til fods, der får lov at krydse grænsen, bliver det sværere at få nødhjælp ind.

Derfor opfordrer nødhjælpsorganisationen Røde Kors til, at rammerne for åbningen af grænsen bliver udvidet.

Reuters

Totalkredit sænker prisen på at have et fastforrentet lån uden afdrag.

Det oplyser Nykredit, der ejer realkreditudbyderen.

Det er det såkaldte tillæg for afdragsfrihed, der er et ekstra gebyr for at have realkreditlånet, som sættes ned.

– Vi er her for at konkurrere, siger koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Fra 1. april vil både nye og eksisterende kunder hos Totalkredit få adgang til de lavere bidragssatser.

Bidragssatsen er et gebyr, som man løbende betaler for at få administreret sit lån. Hvis man optager et lån uden afdrag, vil et tillæg for afdragsfrihed blive lagt oven i bidragssatsen.

Ved en belåning på 80 procent af boligens værdi vil den samlede sats for et lån uden afdrag komme til at ligge på 0,72 procent. I øjeblikket hedder den 0,81 procent.

Tiltaget kommer, dagen efter at Danske Bank sænkede prisen på både realkreditlån og boliglån.

Her vil boligkøbere mellem 18 og 38 år få den laveste variable rente i rentespændet, når de optager et boliglån i banken.

Man kan låne op til 80 procent af en boligs værdi som realkreditlån og 15 procent som boliglån. Ens egenbetaling skal være mindst fem procent.

Det er de 15 procent, hvor boligkøbere mellem 18 og 38 år fremover sikres en rente på 3,59 procent i Danske Bank.

Derudover vil Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank, også sænke bidragssatsen – dog kun på nye realkreditlån.

På nye realkreditlån med fast rente og med afdrag vil gebyret blive sænket fra 0,68 procent til 0,57 procent ved en belåning på 80 procent af boligens værdi.

Det gælder for alle kunder uanset alder.

Ændringen giver en årlig besparelse før skat på cirka 2500 kroner ved finansiering af et gennemsnitligt dansk parcelhus til 2,8 millioner kroner.

Til sammenligning ligger denne bidragssats uændret på 0,49 procent hos Totalkredit.

Ifølge beregninger fra Totalkredit giver nedsættelsen en konkret besparelse for boligejere. Ved en belåningsgrad på op til 60 procent svarer ændringen til en årlig besparelse på cirka 1267 kroner per lånt million kroner.

Ved en belåningsgrad på op til 80 procent er besparelsen lidt lavere og udgør cirka 950 kroner årligt per lånt million. Den præcise gevinst afhænger dermed af, hvor stor en del af boligens værdi, der er belånt.

Derudover modtager kunder hos Totalkredit en årlig rabat gennem ordningen Kundekroner. Rabatten udgør 0,25 procent af restgælden, hvilket svarer til cirka 2500 kroner om året per million kroner i realkreditgæld.

Ordningen gælder både nye og eksisterende kunder og er forlænget frem til og med 2029.

Kinesisk rumskrot ude af kontrol kan ramme Europa, men ikke Danmark – som ellers blev frygtet.

Skrottet er lige nu i en højde af næsten 140 kilometer.

– Og så kan det altså gå rigtig hurtigt, siger astrofysiker ved Aarhus Universitet Mads Skakke Fredslund lidt efter klokken 14 fredag.

– Rumskrottet er en løfteraket, som kineserne har brugt til at sende noget ud i rummet med. Og det har de så bare ladet falde mod jorden, tilføjer han.

Det er noget, de tit gør, fortæller Mads Skakke Fredslund.

– Det er en vurdering, de har lavet om, at sandsynligheden er meget lille for, at det kan ramme noget og skabe problemer.

Skrottet har en estimeret længde på 12-13 meter og anslås at veje 11 ton.

Tidligere omkring klokken 13 kunne han fortælle, at skrottet bevægede sig lige syd for Australien.

– Det har lige passeret hen over Danmark for 30 minutter siden, lød det fra Mads Skakke Fredslund.

Men knap en time senere har det vist sig, at banen ser noget anderledes ud.

– Banen har vist sig nok at være lidt elliptisk. Derfor var den tættere på jorden tidligere, og nu har den så bevæget sig lidt væk igen, siger han.

Mads Skakke Fredslund fortæller, at rumskrot sommetider styrter ned på Jorden.

Men det særlige denne gang er, at det kan falde ned over Europa.

Tidligere var det vurderingen, at det ville lande i Stillehavet, men nu er sandsynligheden stor for, at det kan ramme et sted i Europa.

For nuværende befinder det sig over det nordlige Amerika.

– Den vil helt sikkert ikke ramme Danmark, men den kan komme ind over Storbritannien, Holland, Tyskland og ned forbi Østrig og Schweiz.

EU’s Space Surveillance and Tracking-center (EU SST) holder nøje øje med, hvordan rumskrottet bevæger sig. Det skriver centeret på sin hjemmeside.

En 64-årig kvinde idømmes ti års fængsel for at have stukket sin samlever ihjel i deres hjem i Frederiksværk.

Det har Retten i Hillerød afgjort fredag, oplyser retten.

Drabet skete natten mellem 17. og 18. november 2024 efter en uoverensstemmelse mellem parterne, hvor kvinden tildelte manden to knivstik i brystet. Den afdøde var 75 år.

Ifølge Sjællandske Nyheder har kvinden tidligere forklaret, at hun handlede i nødværge.

Men det afviste alle dommere og nævninge.

To af de i alt seks nævninge mente, at kvinden kun var skyldig i vold af særlig farlig karakter med døden til følge. Men flertallet mente, at der var tale om drab.

Parret flyttede sammen i sommeren 2024, efter en længere pause, hvor de havde boet hver for sig, har Sjællandske Nyheder tidligere skrevet.

På dagen for drabet skulle kvinden lave millionbøf med spidskål til aftensmad. Her opstod der en konflikt, fordi manden mente, at kvinden skar spidskålen forkert, har kvinden forklaret i retten.

Efter flere skænderier gik kvinden ind på et værelse for at være for sig selv. Efter eget udsagn drak hun omkring en halv flaske rom.

Da hun senere gik tilbage til stuen for at konfrontere manden, løftede han en kniv fra sofabordet og sagde “skal du have denne her eller hvad”, fortalte kvinden.

Herefter gik hun ud i køkkenet og hentede spidskålkniven. Han fulgte efter, og hun endte med at stikke ham to gange.

Kvinden ringede selv 112 efter episoden. Anmeldelsen løb ind klokken 00.27.

Efter anholdelsen blev hun fremstillet i grundlovsforhør, og hun har siddet varetægtsfængslet siden da.

Udover fængselsstraffen blev kvinden også frakendt retten til at få arv fra manden.

Kvinden anker dommen til landsretten. Hun vil frifindes.

Både kvinden og den afdøde mand er fortsat beskyttet af navneforbud.

USA’s præsident, Donald Trump, nominerer tidligere Fed-medlem Kevin Warsh som øverste chef for USA’s centralbank (Fed).

Det skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– Det glæder mig at kunne meddele, at jeg nominerer Kevin Warsh til at blive formand for styrelsesrådet for Federal Reserve, skriver Trump.

Federal Reserve er navnet på centralbanken.

Det er USA’s præsident, der udpeger bankchefen, og valget skal herefter godkendes af Senatet.

– Jeg har kendt Kevin længe og er ikke i tvivl om, at han bliver en af de store Fed-chefer, måske den bedste, skriver Trump.

Den nuværende Fed-chef Jerome Powells periode udløber i maj.

Trump har gentagne gange kritiseret Jerome Powell i skarpe vendinger for ikke at ville sænke renten, selv om centralbanken sidste år sænkede renten tre gange, så den nu ligger i intervallet 3,5 til 3,75 procent.

Præsidenten har heller ikke lagt skjul på, at han ønskede Powell udskiftet.

Trump ønsker renten sænket med to til tre procentpoint. Målet er at få gang i økonomien og sænke regeringens låneomkostninger.

USA’s præsident, Donald Trump, har bedt Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at stoppe alle russiske angreb på Kyiv i en uge indtil 1. februar.

Det siger Dmitrij Peskov, der er talsmand for Kreml, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Præsident Trump har personligt anmodet Putin om at afstå fra at angribe Kyiv i en uge – indtil 1. februar – for at skabe gunstige betingelser for forhandlinger, siger talsmanden.

Torsdag sagde Trump selv, at han havde bedt Putin stoppe angrebene på den ukrainske hovedstad i en uge.

Det fremgik på daværende tidspunkt ikke, hvornår den syv dage lange angrebspause skulle finde sted.

Men hvis Rusland har efterlevet anmodningen, har pausen altså – ifølge Dmitrij Peskov – været i gang siden 25. januar.

Intet tyder dog på, at Putin har valgt at indstille angrebene på Kyiv, for den ukrainske hovedstad blev så sent som onsdag angrebet af Rusland.

Trumps argument for behovet for en pause i angrebene på Kyiv er, at hovedstaden er ramt af ekstrem kulde.

Kulden er blevet forværret af, at store dele af Kyiv i vinter har været uden strøm som følge af russiske angreb på den ukrainske energiinfrastruktur.

Fredag er der omkring minus 10 grader i Kyiv. De kommende dage bliver det endnu koldere, og mandag bliver der ned til minus 24 grader i den ukrainske hovedstad.

– De har aldrig oplevet kulde som det her. Og jeg har personligt bedt præsident Putin om ikke at angribe Kyiv og forskellige byer i en uge, sagde Donald Trump torsdag om behovet for en pause i angrebene.

– Det er han gået med til, og jeg må sige til jer, at det er meget venligt.

Kremls talsmand siger dog ikke, at Trump ønsker en angrebspause på grund af det kolde vejr i Ukraine, og han fortæller ikke, om Ruslands har svaret på Trumps anmodning.

Pandora-aktien er fredag flyvende, efter at prisen på sølv er faldet kraftigt.

Smykkeproducenten er oppe med næsten fem procent på fondsbørsen ved middagstid.

Når prisen på sølv rykker sig meget, smitter det typisk af på selskabets aktiekurs. Ædelmetallet er nemlig et af de mest anvendte af slagsen i Pandoras smykker.

Prisen på en række ædelmetaller – herunder sølv – har i den seneste periode været på himmelflugt. Næsten dagligt er der sat rekord.

Men siden torsdag er prisen på sølv faldet cirka 11 procent.

Der skal være strengere kontrol med kriminelle udlændinge, der opholder sig på et udrejsecenter.

Overtræder de mere end ti gange inden for tre måneder deres kontrolforpligtelser som meldepligt, vil de blive pålagt at bære gps-fodlænke i ét år oven i anden straf for at overtræde forpligtelserne.

Det er en del af regeringens forslag til en udvisningsreform, der præsenteres fredag i Statsministeriet.

Udlændinge uden lovligt ophold i Danmark bor på udrejsecenteret Kærshovedgård i Midtjylland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på et pressemøde, at de nye tiltag handler om at passe på naboerne til udrejsecenteret.

– I alt for mange år har de (beboerne, red.) terroriseret et lokalområde.

– Vi ser mennesker, der igen og igen bryder den opholds- og meldepligt, der er pålagt dem. Derfor bliver det nu sådan, at hvis man bryder de regler på Kærshovedgård, så får man en fodlænke på. Det vil sikre, at myndighederne kan følge ens færden, siger statsministeren.

Fjernes gps-fodlænken, vil personen kunne blive idømt en frihedsstraf, der så også som udgangspunkt skal afsones med fodlænke på et udrejsecenter.

Samarbejdes der ikke om fodlænken, vil straffen skulle afsones i fængsel i stedet.

Der bor i dag 226 personer på Kærshovedgård, hvoraf 224 er udlændinge uden lovligt ophold, der er pålagt kontrolforpligtelser.

I 2024 var der 86 udlændinge på udrejsecenteret, der blev dømt for 579 overtrædelser af kontrolforpligtelserne, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i et faktaark.

Regeringens udvisningsreform blev varslet i Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun præsenterede det ene af i alt fem tiltag.

Nemlig at kriminelle udlændinge, der idømmes mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet, som “det helt klare udgangspunkt” skal udvises.

Det kræver dog, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ændrer sin fortolkning af menneskerettighedskonventionerne, hvilket regeringen forventer sker. Eksperter på området er dog ikke så sikre.

Danmark genåbner i 2026 ambassaden i Syrien efter en lang og blodig borgerkrig, hvilket sker i et forsøg på at tvangsudsende flere kriminelle udlændinge.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn.

– Med genåbningen af ambassaden i Syrien kan vi bedre påvirke udviklingen i Syrien i en positiv retning. Vi har samtidig et ønske om at øge samarbejdet med den syriske transitionsregering om tvangsmæssige hjemsendelser, siger han.

Ambassaden lukkede i foråret 2012, da borgerkrigen eskalerede markant, efter at de folkelige protester mod styret og præsident Bashar al-Assad blev indledt året før. Han er nu flygtet, og det er lykkedes transitionsregeringen at få mere ro på.

Løkke var i november på besøg i Syrien og tidligere har embedsmænd været på besøg for at gøde jorden for at kunne tvangshjemsende syrere, der har begået kriminalitet i Danmark, og andre uden lovligt opholdsgrundlag.

Tvangshjemsendelser kræver en aftale med den syriske regering, som indtil videre har afvist det.

Efter lukningen har Danmark ikke haft en fast repræsentation i Damaskus, og Udenrigsministeriet har advaret mod alle rejser til Syrien.

Danmark ejer stadig et kontor i Syrien, så ambassaden kan tages i brug forholdsvist hurtigt. Der skal dog udnævnes en ny ambassadør, hvis da det i dag er ambassadøren i Libanon der varetager Syrien.

Der skal også udnævnes en udsendelsesambassadør, men det fremgår ikke af udspillet, om det er den samme.

En uge inden vinter-OL begynder, styrter og udgår alpinveteranen Lindsey Vonn af World Cup-styrtløbet i schweiziske Crans-Montana.

41-årige Vonn mistede fredag balancen og styrtede ud i sikkerhedsnettet.

Hun kom efterfølgende selv tilbage på skiene og kunne selv køre ned ad pisten, men så ud til at have smerter i det ene knæ.

Efter ankomst tilbage i målområdet humpede Vonn ind til en lægeundersøgelse, skriver norske NTB.

– Vi håber, at hun er okay. Vi er ikke helt sikre, hun er ved at blive undersøgt, siger Vonns træner, den tidligere norske alpinstjerne Aksel Lund Svindal, til østrigsk tv.

– Hun har lidt smerter i venstre fod og knæ, men jeg er positiv.

Ifølge NTB var forholdene i Crans-Montana af vanskelig karakter, og flere skiløbere oplevede problemer med at nå målstregen, mens flere styrtede.

Vinter-OL afholdes i Milano og Cortina d’Ampezzo fra 6. til 22. februar.

Lindsey Vonn er en af de største stjerner ved legene, der er hendes femte af slagsen. Hun jagter sin fjerde olympiske medalje.

Veteranen stoppede karrieren i 2019 efter at have døjet med flere skader, men hun gjorde comeback i slutningen af 2024 efter fem års pause med det nært forestående OL som altoverskyggende mål.

Lindsey Vonn vandt guld i styrtløb samt bronze i super-G ved vinter-OL i Vancouver i 2010. Hun vandt desuden bronze i styrtløb ved vinter-OL i 2018 i Pyeongchang.

Melania Trump fulgtes med sin mand, præsident Donald Trump, da der torsdag aften lokal tid var forpremiere på filmen “Melania” i Washington D.C.

Filmen følger Melania Trump i de 20 dage, der ledte op til hendes mands genindsættelse som præsident i januar 2025.

Det skriver CNN og nyhedsbureauet AP.

“Melania” er blevet beskrevet som en dokumentar, men det er en forkert betegnelse, mener hovedpersonen selv.

– Nogle har kaldt det en dokumentar. Det er det ikke. Det er en kreativ oplevelse, som giver perspektiver, indsigter og øjeblikke, sagde Melania Trump ved forpremieren.

En række prominente personer fra USA’s administration var inviteret til forpremieren. Heriblandt forsvarsminister Pete Hegseth, særlig udsending Steve Witkoff og sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.

Fredag har filmen premiere i 1500 biografer i USA og en række andre lande. Det er uvist, om den kommer til de danske biografer.

“Melania” er blevet produceret af Amazon MGM Studios og bliver senere tilgængelig på streamingtjenesten Amazon Prime.

Ifølge Melania Trump er filmen allerede en succes – uanset hvad biografgæsterne og seerne mener om den.

– Jeg er meget stolt af filmen, så folk kan lide den eller ej, og det er deres valg, sagde Melania Trump til CNN på den røde løber.

Filmen blev vist i Trump Kennedy Center i Washington D.C.

Efter en regulær maratondyst mod tyske Alexander Zverev er verdens nummer et, Carlos Alcaraz, for første gang i karrieren klar til finalen i grand slam-turneringen Australian Open.

Den 22-årige spanier viste i semifinalen mod verdens nummer tre flot fight, da han efter 5 timer og 27 minutters tennis vandt i fem sæt med cifrene 6-4, 7-6, 6-7, 6-7, 7-5.

Undervejs så det sort ud for Alcaraz, da han i tredje sæt blev ramt af problemer med det ene lår. Fra at være på finalekurs blev spanieren hæmmet i sin bevægelighed, og det udnyttede tyskeren til at komme tilbage i opgøret.

Momentum var skiftet, men langsomt kom den spanske verdensetter til hægterne, og i det femte og afgørende sæt kæmpede han sig tilbage.

Alcaraz gik fra at være bagud 3-5 til at kæmpe sig til en matchbold foran 6-5 i Zverevs serv. På første mulighed bookede spanieren finalebilletten med et fremragende forhåndsslag.

Inden årets Australian Open var en kvartfinale det bedste resultat for Alcaraz i Melbourne. Han har vundet de tre øvrige grand slam-turneringer, og søndag kan han fuldende pladen, når enten Jannik Sinner eller Novak Djokovic venter i finalen.

Alcaraz og Zverev var begge skarpe i egen serv i kampens indledning, og derfor var det et spansk brud ved 4-4, der afgjorde første sæt.

I andet sæt virkede Zverev til at have overhånden, og den velservende tysker kom foran 5-2. Derfra kom Alcaraz dog tilbage og fremtvang en tiebreak.

Igen var de to spillere særdeles urørlige i egen serv, men ved 5-5 missede Zverev en stor mulighed med baghånden, og efterfølgende vandt Alcaraz det eneste point i tiebreaken i modstanderens serv.

Jævnbyrdigheden mellem de to fortsatte i tredje sæt, hvor kampen ved 4-4 ændrede karakter med Alcaraz’ fysiske problemer.

Han var tydeligt hæmmet og kunne slet ikke bevæge sig rundt på banen. Det udnyttede Zverev til at komme tilbage i opgøret og sikre sættet.

I fjerde sæt havde spanieren fortsat problemer med låret. Zverev bragte momentum over på sin side og fremtvang et femte og afgørende sæt.

Her så det ud til, at tyskeren red videre på bølgen, men Alcaraz fightede sig tilbage efter flere imponerende dueller og udmarvrende partier.