Seneste nyheder

Det har været dyrt at bruge strøm i den første måned af 2026.

Elprisen har på landsplan ligget omkring 0,80 øre per kilowatt-time i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år. Her ramte elprisen i gennemsnit omkring 0,86 kroner per kilowatt-time.

Det skriver elselskaberne Norlys, Andel Energi og OK i pressemeddelelser.

Andel Energi har opgjort gennemsnitsprisen for januar til 82,1 øre per kilowatt-time. Det lidt højere beløb skyldes, at de har opgjort gennemsnitsprisen for Østdanmark.

Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning, forklarer, at hele Europa har fået en kold begyndelse på 2026.

– Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt.

– Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en “perfect storm”, der giver høje elpriser, lyder det.

Det var dog blevet endnu dyrere at bruge strøm i januar, hvis ikke elafgiften som en del af finansloven var blevet sænket fra nytår, skriver elselskaberne.

Elafgiften blev fra 1. januar 2026 sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.

USA’s præsident, Donald Trump, nominerer økonom Brett Matsumoto til posten som statistikchef i det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Det skriver præsidenten natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg er overbevist om, at Brett har den nødvendige ekspertise til hurtigt at løse de mangeårige problemer i BLS (beskæftigelsesministeriet, red.) på vegne af det amerikanske folk, skriver præsidenten.

Nomineringen sker, efter at Trump i august beordrede den daværende statistikchef, Erika McEntarfer, fyret.

Fyringen kom i kølvandet på, at det såkaldte kongetal havde vist, at der blev skabt færre arbejdspladser end ventet i USA i juli.

Trump mente, at McEntarfer havde manipuleret med statistikken. Han beskyldte hende for at have forfalsket jobtal forud for valget i 2024 for at hjælpe hans modkandidat, Kamala Harris.

– I mange år har beskæftigelsesministeriet, under lederskab af svage og dumme mennesker, svigtet de amerikanske virksomheder, politikere og familier ved at udgive meget upræcise tal. Det er derfor, at jeg fyrede den tidligere statistikchef, skriver Trump natten til lørdag.

Den amerikanske præsident har ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke fremlagt beviser for, at McEntarfer skulle have manipuleret med de amerikanske jobtal.

Brett Matsumoto omtales af Reuters som en erfaren økonom, og han har tidligere arbejdet for det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Den seneste tid har han været en del af et panel af økonomiske rådgivere tilknyttet Det Hvide Hus.

Efter fyringen af McEntarfer udpegede Trump i første omgang den konservative økonom E. J. Antoni til posten som statistikchef. Senere trak præsidenten nomineringen tilbage.

Matsumoto mangler endnu at blive godkendt af Senatet, før han kan tiltræde stillingen som statistikchef.

En langvarig eftersøgning af en ung bilist nær Rørvig sluttede ved middagstid lørdag, da han blev spottet i et sommerhusområde.

Sagen begyndte natten til lørdag, da den 18-årige i en bil med to andre kørte galt.

Han var kun iført tyndt tøj, da han forlod stedet og sin mobiltelefon. På grund af kulden indledte Midt- og Vestsjællands Politi en større operation for at finde ham.

Både hundepatruljer og en helikopter var med i indsatsen, og den bar frugt efter flere timer.

Den unge mand blev opdaget gående på et stisystem i sommerhusområdet mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig, oplyser politiets vagtchef. Bilisten meldes i god behold.

Han blev spottet af en helikopter og en politipatrulje.

Uheldet skete omkring klokken 00.30 på Fyrreåsen i Rørvig. Hverken den 18-årige eller hans to passagerer kom noget til.

Den tidligere CNN-vært Don Lemon er fredag blevet løsladt, efter at han i de tidlige morgentimer blev anholdt i Los Angeles i Californien i forbindelse med sin dækning af en demonstration i delstaten Minnesota for knap to uger siden.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Anholdelsen af Lemon, der i dag arbejder selvstændigt som journalist, skete på ordre af justitsminister Pam Bondi. Det skrev hun tidligere fredag i et opslag på det sociale medie X.

En anklagejury i delstaten Minnesota har fredag rejst tiltale mod Lemon og en række andre personer, efter at demonstranter 18. januar trængte ind i en kirke i byen Saint Paul, hvor en embedsmand fra immigrationsmyndigheden ICE arbejder som præst.

I kirken råbte demonstranterne “ud med ICE”.

Lemon er tiltalt for sammensværgelse og overtrædelse af det første forfatningstillæg, der blandt andet beskytter ytringsfriheden.

Journalisten og hans advokat har tidligere forklaret, at Lemon var med i demonstrationen som journalist og ikke som deltager.

I retten i Los Angeles krævede anklager Alexander Robbins fredag, at der skulle stilles kaution på 100.000 dollar, hvis Lemon skulle løslades. En dommer afgjorde dog, at journalisten kunne løslades uden kaution.

Efter retsmødet i Californien siger Lemon ifølge AP, at han ikke vil lade sig bringe til tavshed.

– Jeg har brugt hele min karriere på at dække nyheder. Jeg kommer ikke til at stoppe nu.

– Faktisk er der ikke noget vigtigere tidspunkt end lige nu, i dette øjeblik, for frie og uafhængige medier, der kaster lys over sandheden og holder magthaverne ansvarlige, siger den 59-årige journalist.

Demonstranter har i den seneste tid raset mod de amerikanske immigrationsmyndigheder oven på drabene på to amerikanske statsborgere – 37-årige Renee Nicole Good og 37-årige Alex Pretti.

Tidligere i januar blev 37-årige Renee Good skudt og dræbt af en ICE-betjent i Minneapolis.

Tre uger senere blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsebetjente i samme by.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, har fredag foreslået en ny amnestilov, der dækker hele perioden med politisk vold fra 1999 til i dag.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Udenlandske regeringer har længe hævdet, at anklagerne er pure opspind, og at anholdelserne er ren gidseltagning.

Forslaget til den nye amnestilov kan få betydning for hundredvis af indsatte, der stadig sidder bag tremmer i det sydamerikanske land, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Den lov vil hele sårene efter politiske konflikter, drevet af vold og ekstremisme. Den vil gøre det muligt for os at bringe retfærdigheden tilbage på rette spor, siger Rodríguez i en tale i Venezuelas højesteret fredag.

Den nye lov vil ikke gælde for de personer, der har deltaget i drab, alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller narkotikahandel, siger Rodríguez ifølge Reuters.

Hun vil også lukke det berygtede fængsel El Helicoide i Venezuelas hovedstad, Caracas, hvor politiske fanger ifølge menneskerettighedsgrupper er blevet tortureret af den tidligere præsident Nicolás Maduros efterretningstjenester.

Fængslet skal i stedet omdannes til et sports-, kultur- og handelscenter, siger Rodríguez.

Den venstreorienterede leder Hugo Chávez overtog præsidentposten i Venezuela i 1999, og han blev efter sin død efterfulgt af Maduro i 2013.

Maduro blev afsat den 3. januar, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA. Her afventer de en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har nægtet sig skyldig.

Delcy Rodríguez, som var Maduros vicepræsident, har de seneste fire uger hurtigt gennemført en række reformer, der falder i god jord i USA.

Hun har blandt andet været med til at gennemføre en ny lov, der afslutter årtiers stram statslig kontrol med Venezuelas kæmpe oliereserver og åbner op for private investeringer.

USA’s præsident, Donald Trump, har støttet Rodríguez på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado, mener, at den nye amnestilov er bragt til torvs efter pres fra Trump-administrationen.

AFP

De føderale betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i USA har fået udvidet deres beføjelser til at anholde personer uden en dommerkendelse.

Det viser et internt ICE-notat, som den amerikanske avis The New York Times har set.

Ændringen betyder ifølge mediet, at ICE-betjente med lavere rang får mulighed for at gennemføre razziaer og samle personer op, som de mistænker for at være udokumenterede indvandrere i stedet for målrettede operationer, hvor de med en retskendelse i hånden går efter at anholde en bestemt person.

Det interne notat gælder alle ICE-betjente i USA og er underskrevet af Todd M. Lyons, som er fungerende direktør for immigrationsmyndigheden, skriver avisen.

Notatet tager udgangspunkt i en føderal lov, der giver betjente beføjelser til at foretage anholdelser uden dommerkendelse af personer, de mener er udokumenterede indvandrere, hvis de “er tilbøjelige til at undslippe”, før en arrestordre er blevet udstedt.

The New York Times har delt indholdet af det nye notat med flere tidligere højtstående embedsmænd i ICE fra den tidligere præsident Joe Bidens administration.

Claire Trickler-McNulty, der er tidligere seniorrådgiver i ICE, kalder den nye definition for “en ekstremt bred fortolkning af begrebet ‘undslippe'”.

– Den ville i praksis omfatte stort set enhver, de ønsker at anholde uden en kendelse, hvilket gør selve præmissen om nogensinde at indhente en kendelse meningsløs, siger hun til The New York Times.

Det nye notat kommer kort tid efter, at USA’ præsident, Donald Trump, har sagt, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis i delstaten Minnesota.

To amerikanske statsborgere er i januar blevet dræbt i byen af føderale betjente, hvilket har udløst voldsomme demonstrationer.

Det var en ICE-betjent, der tidligere på måneden skød og dræbte den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

Da den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti blev dræbt i sidste weekend på gaden i Minneapolis, var det af skud, der blev affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Både grænsepolitiet og ICE deltager i Minneapolis i “Operation Metro Surge”, som det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed indledte ved årsskiftet.

Det er et led i en fælles indsats mellem det føderale grænsepoliti (CBP) og ICE om at gennemføre Donald Trumps omfattende deportationsplaner.

USA’s handelsminister, Howard Lutnick, besøgte tilsyneladende den nu afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins ø til en frokost i 2012.

Det fremgår af nye Epstein-dokumenter, som fredag eftermiddag blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian og nyhedsbureauet AP.

Blandt dokumenterne er en række emails til og fra Lutnick.

Den 20. november 2012 sendte Epsteins mangeårige assistent en email til Lutnick.

– Jeffrey Epstein forstår, at du vil være i St. Thomas (ø i Det Caribiske Hav, red.) i løbet af ferien, skriver assistenten.

– Jeffrey har bedt mig om at give dig nogle telefonnumre, så I to muligvis kan mødes, fremgår det ifølge The Guardian videre af emailen.

Knap en måned efter sendte Lutnick en email til en person, der i dokumenterne omtales ved navnet Jeff.

Her skriver den nuværende handelsminister, at han, hans hustru og børn, nogle venner og deres børn, var på besøg i Caribien, hvor de befandt sig på Lutnicks båd.

– Vi ankommer til St. Thomas tidligt lørdag eftermiddag og planlægger at tage til St. Bart’s/Anguilla på et tidspunkt mandag, skriver Lutnick og tilføjer:

– Hvor befinder du dig (hvad er den nøjagtige placering for min kaptajn?). Passer søndag aften til middag?

En person, hvis navn er censureret, svarede:

– Nedenfor fra Jeffrey: Kommer du lørdag eller søndag til frokost? Little St. James (Epsteins ø, red.) på kortet, bag Christmas Cove.

De nyligt offentliggjorte dokumenter indikerer, at mødet mellem de to faktisk fandt sted. 24. december samme år sendte Epstein nemlig en email til sin assistent, hvor der i emnelinjen står:

– Videresend venligst til Howard Lutnick.

I emailen står følgende:

– Godt at se dig. Læs afsnit to, tre.

Assistenten svarer:

– Det skal jeg nok!, hvorefter beskeden blev videresendt til Lutnick.

En tidsplan, der også blev offentliggjort fredag, viser ifølge AP, at Epstein og Lutnick angiveligt også mødtes i 2011 for at drikke cocktails.

Den nuværende amerikanske handelsminister har tidligere forsøgt at tage afstand til Epstein.

I et interview sidste år sagde han ifølge AP således, at han havde afbrudt forbindelse til finansmanden for årtier siden, ligesom han kaldte ham for ækel.

Avisen The New York Times spurgte fredag over en telefonforbindelse handelsministeren til det formodede besøg hos Epstein i 2012.

Lutnick afviste at kommentere sagen med argument om, at han ikke havde set de nyligt offentliggjorte dokumenter.

– Jeg har ikke tilbragt nogen tid sammen med ham, sagde Lutnick ifølge avisen, inden han afsluttede opkaldet.

Epstein-sagen har udviklet sig til en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, der var venner med Epstein i 1990’erne og 2000’erne.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Flere end 200 mennesker har i denne uge mistet livet efter en sammenstyrtning i Rubaya-minen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det fortæller en talsmand for guvernøren i den provins, hvor minen ligger, til nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om en coltan-mine.

I Rubaya-minen udvindes omkring 15 procent af verdens coltan, som forarbejdes til tantal, der er et varmebestandigt metal, der er stærkt efterspurgt af blandt andre producenter af mobiltelefoner og computere.

Området, hvor minen ligger, har været under kontrol af oprørsgruppen M23 siden 2024.

Minen styrtede sammen onsdag, og det præcise dødstal er stadig uklart fredag aften, lyder det.

– Mere end 200 mennesker var ofre for dette jordskred, herunder minearbejdere, børn og kvinder fra markedet. Nogle mennesker blev reddet i sidste øjeblik og har alvorlige skader, siger talspersonen Lumumba Kambere Muyisa.

Han tilføjer, at omkring 20 kvæstede er blevet behandlet for deres skader.

– Vi er i regntiden. Jorden er skrøbelig. Det var jorden, der gav efter, mens ofrene var i hullet, siger Muyisa.

En rådgiver for guvernøren har sagt, at antallet af bekræftede døde var mindst 227. Han har udtalt sig på betingelse af anonymitet, da han ikke er bemyndiget til at tale med medierne.

Ifølge FN har oprørsgruppen M23, som er støttet af Rwanda, plyndret rigdommene i Rubaya-minen for at hjælpe med at finansiere gruppens oprør i landet.

De tungt bevæbnede oprørere, hvis erklærede mål er at vælte regeringen i DR Congo og beskytte landets mindretal af tutsier, fik sidste år kontrol over endnu mere mineralrigt territorium i den østlige del af DR Congo under en lynoffensiv.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025. Hundredtusindvis af mennesker er sendt på flugt.

Konflikten har rødder i folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker – hovedsageligt tutsier – blev dræbt, og mange blev drevet på flugt.

Og så handler den også om kontrol over områder, som er rige på mineraler som guld, diamanter og coltan.

Oprørsgruppen M23 har siden 2021 taget kontrol over et stort territorium i den ressourcerige del af DR Congo, heriblandt Goma og Bukavu.

Reuters

Dele af det føderale statsapparat i USA er lørdag morgen klokken 06.00 begyndt at lukke ned.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kongressen lykkedes ikke med at lande en budgetpakke, inden en frist udløb ved midnat lokal tid.

Nedlukningen forventes dog at være kortvarig, eftersom Senatet fredag gav grønt lys til en budgetpakke, ligesom Repræsentanternes Hus forventes at gøre det samme i den kommende uge.

Senatet godkendte fredag samtidig en aftale om en forlængelse af finansieringen til ministeriet for indenrigssikkerhed med to uger.

Før USA’s præsident, Donald Trump, kan sætte det endegyldige pennestrøg på budgetaftalen, skal aftalen godkendes i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus. Det kan ifølge Reuters muligvis allerede ske på mandag.

Senatets godkendelse af budgetpakken og den kortvarige forlængelse af finansiering af ministeriet for indenrigssikkerhed skete, efter at Det Hvide Hus og Demokraterne torsdag blev enige om en aftale for at undgå en delvis nedlukning af statsapparatet.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Politikere fra både Demokraterne og Republikanerne har arbejdet på at sikre, at en debat om immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet for indenrigssikkerhed, ikke forstyrrer de øvrige funktioner i statsapparatet.

Demokraterne ønsker begrænsninger for ICE, efter at to borgere i Minneapolis i januar er blevet dræbt af ICE-betjente og det amerikanske grænsepoliti.

Sidste weekend blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsepolitiet på gaden i Minneapolis. Tidligere på måneden dræbte en betjent fra ICE den 37-årige Renée Good.

Drabene er blevet kritiseret af lokale ledere i Minneapolis og delstaten Minnesota og fået folk til at demonstrere i gaderne.

Kong Frederik er ifølge Ekstra Bladet nævnt to gange i de nye Epstein-dokumenter, som fredag eftermiddag er blevet offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Han nævnes første gang i marts 2012, hvor han var kronprins.

Her fremgår det ifølge Ekstra Bladet, at den britiske rigmand Ian Osborne, der ifølge mediet er en af Epsteins forretningsforbindelser, er i Danmark og skal mødes med “kronprinsen”.

Det skriver Ian Osborne i en mail til Jeffrey Epstein, fremgår det af mediets gennemgang af dokumenterne.

Det er uvist, om Osborne og den daværende kronprins mødtes, skriver Ekstra Bladet. Kun hans titel nævnes i det konkrete tilfælde.

Senere i 2012 optræder den daværende kronprins sammen med hans privatsekretær Morten Roland Hansen på en liste over bekræftede deltagere til en middag, hvor i alt 22 personer skal deltage, skriver Ekstra Bladet.

Det er igen uvist, om de to deltog i middagen, der ifølge mediet skal have fundet sted 26. juli på et etablissement ved navn Loulous.

Ifølge Ekstra Bladet befandt den daværende kronprins Frederik sig i London den 26. juli, hvor han løb med den olympiske fakkel i storbyen.

Ritzau har rakt ud til kongehuset for at få en kommentar til Ekstra Bladets historie.

USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag en ny bunke dokumenter med forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Blandt de filer, der er blevet frigivet, er over 2000 videoer og 180.000 billeder, oplyser USA’s vicejustitsminister, som omtaler den samlede mængde filer som dokumenter med tre millioner sider.

Prinsesse Sofia i Sverige er også nævnt i de seneste Epstein-dokumenter, skriver svenske medier.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at hun i 2012 skulle have været inviteret til en privat visning af musicalen “Les Misérables” på Broadway som personlig gæst hos Jeffrey Epstein.

Hun nævnes også i en e-mail til Epstein, hvor et billede, der angiveligt forestiller hende, er vedhæftet, skriver TT.

Ifølge SVT Nyheder har prinsessen før optrådt i dokumenter, der er blevet offentliggjort om Epstein.

Hoffet i Sverige har tidligere oplyst, at prinsesse Sofia har mødtes med Epstein i sociale sammenhænge, og at de ikke har haft kontakt de seneste 20 år, skriver TT.

Island bød i den grad op til dans i fredagens EM-semifinale i Boxen. Men med 15.000 tilskuere i ryggen fik Danmark til sidst slået det hul, som gav en sejr på 31-28.

Dermed skal Danmark søndag spille EM-finale. Her venter Tyskland i en gentagelse af OL-finalen fra 2024. Tyskland vandt i den anden semifinale over Kroatien.

Det danske forsvar stod egentlig nogenlunde i kampens begyndelse, men de fodrappe islændinge fik alligevel puttet boldene ind bag Emil Nielsen i kampens begyndelse.

I den anden ende af banen havde danskerne dog heller ikke de store problemer, så holdene fulgtes ad, indtil Simon Hald og Magnus Saugstrup begge blev udvist med 20 sekunders mellemrum efter små fem minutter.

Gísli Kristjánsson lå konstant og udfordrede det danske midterforsvar på fart, og det skulle Hald og Saugstrup lige finde en opskrift på at stoppe.

Det store overtal udnyttede Island til at gå i front med 6-3.

Fuldtallige havde Danmark dog fået meget godt fat defensivt, og Emil Nielsen blev også varm i målet. Han snuppede blandt andet to straffekast.

Samtidig fik man dæmpet den islandske gennembrudslyst med Saugstrup i en fremskudt rolle mod Kristjánsson. Det gav blandt andet en islandsk scoringspause på otte minutter.

Danmark fandt en vej tilbage på trods af, at Emil Jakobsen brændte to danske straffekast, og at Island fik bedre fat defensivt også.

Mathias Gidsel var som altid en stor drivkraft offensivt. Og han var effektiv. Udover at trække flere straffekast scorede han selv på fem ud af fem skud.

Island forsøgte at gå frem på både Gidsel og Pytlick til sidst i halvlegen. Sidstnævnte var endnu ikke helt kommet i gang, men Gidsel kunne de ikke holde.

Han var en stor del af årsagen til, at Danmark kom til pause med en føring på 14-13 efter en meget lige første halvleg.

Billedet var det samme efter pausen. Begge hold måtte kæmpe hårdt for hver eneste chance, de skulle frem. Men når de kom frem, blev der også scoret.

Ingen af målmændene fik fart i noget, efter otte minutter efter pausen blev Emil Nielsen taget ud. Veteranen Kevin Møller skulle diske op med de redninger, der var påkrævet.

De to norske dommere dømte mange straffekast i begge ender, og det blev en kamp med enormt meget brok fra begge hold.

For Danmark var det til gengæld heldigt, at Johan Hansen viste sig meget træfsikker fra de syv meter.

Thomas Arnoldsen kom ind i det centrale forsvar i stedet for Simon Hald, der udgik i pausen, og den friske og mere hurtige Arnoldsen fik dygtigt lukket ned for de islandske finter.

Island røg igen ind i en længere scoringskrise mod et dansk forsvar, der arbejdede stenhårdt hele vejen rundt.

Redningerne var ikke mange, men Kevin Møller kom ind og leverede præcis det, der skulle til i det danske mål.

Med syv minutter igen skød Pytlick Danmark foran med fire mål, og den afstand fik Island aldrig has på.

Der blev byttet mål i de sidste minutter, og det passede danskerne ganske udmærket.

Kina har skruet ned for sin trussel om øget told på mejeriprodukter fra EU.

Det er kommet frem, efter at Kina har færdiggjort sin undersøgelse af, hvor omfattende en statsstøtte de europæiske mejeriproducenter modtager.

En undersøgelse, som af mange betragtes som gengældelse for EU’s told på elbiler fra Kina.

Den asiatiske stormagt foreslår i kommunikation til EU at lægge yderligere told på op til 11,7 procent på europæiske mejeriprodukter.

Det oplyser brancheorganisationerne European Dairy Association og Eucolait til nyhedsbureauet Reuters.

Kina meldte i december ud, at der foreløbigt skulle lægges op til 42,7 procent told på mejeriprodukter fra EU.

Nu ser det altså ud til, at der bliver skruet ned.

Kinas undersøgelse af den europæiske mejeribranche blev indledt i august 2024. Den har haft til formål at finde ud af, om EU’s landbrugsstøtte og andre økonomiske ordninger skævvrider konkurrencen og skader de kinesiske producenter.

Det er tilfældet, lød den foreløbige vurdering i december fra de kinesiske myndigheder.

Hvor stor tolden vil være på de enkelte produkter vil svinge, lægger Kina op til. Det fremgår af en toldliste, som mediet Euractiv har set.

Produkter fra de fleste omfattede virksomheder vil blive pålagt 11,7 procent told. Men over 50 selskaber vil blive mødt af en lavere sats på 9,5 procent.

Blandt dem er danske Arla, skriver Euractiv.

Det gælder også for giganten Lactalis fra Frankrig, som sælger ost under mærker som Galbani og Président.

Italienske Zanetti, som blandt andet sælger parmesanost, er på listen med told på 9,5 procent.

På det sociale medie X bliver Kinas bud på højere told modtaget med ærgrelse fra Copa-Cogeca, som repræsenterer europæiske landmænd.

– Endnu en gang bliver landmænd og deres konkurrencedygtige produkter, som har høj kvalitet, fanget i en større strid om handel.

– Vi opfordrer til, at der findes en diplomatisk og konstruktiv løsning, som ikke yderligere skader vores producenter, som i forvejen står i en svær situation på markedet, skriver organisationen.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil give danskere mulighed for at sige nej til at modtage fødevarechecken.

Det fortæller hun til Jyllands-Posten.

– Hvis der virkelig er mennesker, der død og pine ikke vil have checken, er det fint, at de kan være fri. Jeg synes, at vi skal kigge på at få muligheden indarbejdet fra start uden bureaukrati og forsinkelser, siger ministeren til avisen.

Hun vil drøfte den tekniske løsning med regeringen, SF og Enhedslisten, der står bag aftalen, som blev præsenteret tirsdag.

Der er i alt afsat 4,5 milliarder kroner til checken, som vil blive udbetalt til udvalgte danskere, “der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Fødevarechecken har mødt kritik fra flere af de partier, der står uden for aftalen.

Danmarksdemokraterne, De Konservative og Alternativet mener ifølge DR blandt andet, at checken bliver smurt for tyndt ud, og at pengene ikke kommer til at gå til dem, der har allermest brug for dem.

Helene Brydensholt fra Alternativet og hendes familie står til at modtage 2500 kroner gennem fødevarechecken, fordi hendes partner lever op til kravene.

– Jeg synes ikke, at en husstand, som tjener godt over en million kroner, burde være i målgruppen, der får den her check. Det er også derfor, at vi ikke er med i den her aftale, har hun tidligere sagt til TV 2.

Meldingen fra Ane Halsboe-Jørgensen kommer dagen efter, at flere af hendes kolleger i regeringen ellers har sagt, at man ikke kan sige nej til fødevarechecken.

Venstres finansordfører, Louise Elholm, har blandt andet sagt til Jyllands-Posten, at det vil skabe “enormt meget bureaukrati”, hvis det skal være muligt at sige nej til checken.

Ane Halsboe-Jørgensen tror, at man kan finde en løsning, hvor man kommer uden om bureaukrati, siger hun til Jyllands-Posten.

Den skattefrie fødevarecheck vil blive udbetalt i maj og juni.

Tidligere i januar sagde Eintracht Frankfurt farvel og tak til træner Dino Toppmöller, og nu har klubben fundet en erstatning.

Fremover bliver det spanske Albert Riera, der skal hive i tøjlerne i Bundesliga-klubben, som har de to danskere Rasmus Nissen Kristensen og Oscar Højlund i truppen.

Albert Riera kommer til Frankfurt efter at have stået i spidsen for NK Celje i Slovenien.

Tidligere har han trænet blandt andet franske Bordeaux og været assistenttræner i tyrkiske Galatasaray.

– Med Albert Riera har vi bevidst valgt en træner, der står for moderne, intens og angribende fodbold.

– Han har international erfaring, en klar filosofi og en lige så klar tilgang til det daglige arbejde, siger sportsdirektør Markus Krösche ifølge klubbens hjemmeside.

Albert Riera får til opgave at få styr på Frankfurts defensiv, som har haltet gevaldigt i denne sæson.

Efter 19 runder i Bundesligaen har klubben lukket 42 mål ind. Kun bundproppen FC Heidenheim har været lige så dårlige til at forhindre modstanderne i at score.

Frankfurt har imidlertid gode muligheder for at spille sig til europæisk fodbold igen i næste sæson.

Klubben, som i denne sæson har spillet Champions League, har på ottendepladsen fem point op til sjettepladsen, der udløser adgang til Conference League-kvalifikationen.

Den canadiske skuespiller Catherine O’Hara, kendt for roller i filmserien “Alene Hjemme” og tv-serien “Schitt’s Creek”, er død.

Det bekræfter hendes manager over for kulturmediet Variety.

Catherine O’Hara døde fredag i sit hjem i Los Angeles efter kort tids sygdom. Hun blev 71 år.

Bag sig havde hun et hav af roller fra sine fem årtier i underholdningsbranchen.

Herhjemme er hun måske mest kendt for at spille Kate McCallister, som sammen med resten af familien glemmer sønnen Kevin i “Alene Hjemme”, som bliver sendt på tv hvert år ved juletid.

Den kom ud i 1990, og to år senere var hun med i opfølgeren, “Alene Hjemme 2: Glemt i New York”.

I nyere tid har hun gjort sig bemærket med komedieserien “Schitt’s Creek”.

Her spillede hun mellem 2015 og 2020 den excentriske Moira Rose, som er tvunget til at flytte til en lille landsby, da hendes hovedrige familie mister alle deres penge.

Rollen førte til, at hendes karriere fik nyt liv, skriver Variety.

Catherine O’Hara vandt i 2020 den prestigefyldte tv-pris Emmy for rollen, og succesen førte hende til roller i den anmelderroste zombie-serie “The Last of Us” og satireserien “The Studio”.

Hun har desuden medvirket i Tim Burtons gyserkomedier “Beetlejuice” og “Beetlejuice Beetlejuice” fra henholdsvis 1988 og 2024.

Det var under indspilninger til den første af filmene, at hun mødte scenografen Bo Welch, som hun blev gift med i 1992 og fik to sønner med.

Det var kærligheden til ham, som fik hende til at flytte til Los Angeles fra Canada, hvor hun voksede op, fortalte hun tilbage i 2019 til magasinet The New Yorker.

Hun blev født i storbyen Toronto, og det var også her, at hun i 1970’erne mødte vennen Eugene Levy, som i øvrigt spiller hendes mand i “Schitt’s Creek”.

I slutningen af 1970’erne blev de begge en del af komikerholdet i sketch-serien “Second City TV”, som Catherine O’Hara i 1982 vandt sin første Emmy for.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) rejser lørdag til Grønland.

Her skal han blandt andet møde de danske soldater, der er rejst til Grønland i forbindelse med militærøvelsen “Arctic Endurance”.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Regeringen og Naalakkersuisut har et tæt samarbejde om styrkelse af sikkerheden i og omkring Grønland. Det er den aktuelle styrkede tilstedeværelse under Arctic Endurance et godt eksempel på, siger Troels Lund Poulsen i meddelelsen og tilføjer:

– Jeg ser frem til at møde soldaterne ved bevogtningsbidraget. Jeg vil også gerne sige tak til borgerne i Nuuk og Kangerlussuaq for at tage godt imod den øgede tilstedeværelse af soldater i gadebilledet.

Troels Lund Poulsen vil på besøget få selskab af Grønlands minister for udenrigsanliggender og forskning, Vivian Motzfeldt, forsvarschef Michael Hyldgaard og chef for Arktisk Kommando Søren Andersen.

Tre mænd er fredag eftermiddag blevet anholdt i Nyborg i forbindelse med efterforskningen af en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Mændene blev anholdt på en parkeringsplads i den fynske by.

Efterforskningen pågår stadig, lyder det fra politiet, der ikke vil kommentere sagen yderligere.

Tidligere på dagen oplyste Fyns Politi, at man havde været til stede i Nyborg i forbindelse med en politiforretning.

Efterfølgende bekræftede vagtchef Henrik Krøjgaard fra Fyns Politi over for Fyens Stiftstidende, at man havde assisteret en anden politikreds med en anholdelsesaktion.

De tre anholdte ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag ved Retten i Glostrup, skriver Københavns Vestegns Politi.

Det Mærsk-ejede selskab APM Terminals overtager midlertidigt driften af to havneterminaler ved Panamakanalen med navnene Balboa og Cristóbal.

Det sker, efter at landets højesteret har annulleret koncessionen til Hongkong-baserede CK Hutchison.

Det oplyser Panamas maritime myndighed (AMP) ifølge nyhedsbureauet AFP.

En koncession er en tidsbegrænset tilladelse fra staten til, at en privat aktør må drive eller udnytte en offentlig infrastruktur eller aktivitet på fastsatte vilkår.

Højesteret ugyldiggjorde torsdag kontrakterne med CK Hutchisons datterselskab Panama Ports Company, som siden 1990’erne har drevet containerterminaler ved kanalens stillehavs- og atlanterhavsside.

Dommen falder i en periode med øget geopolitisk spænding mellem USA og Kina om kontrol over globale handelsruter.

USA har budt dommen velkommen og ser den som en mulighed for at begrænse kinesisk indflydelse over Panamakanalen, som håndterer omkring fem procent af den globale søhandel.

Kina har omvendt kritiseret afgørelsen og varslet, at man vil beskytte kinesiske virksomheders interesser.

Panamas præsident, José Raúl Mulino, fortalte fredag ifølge AFP, at Mærsk havde tilkendegivet villighed til midlertidigt at overtage driften for at sikre fortsat havneaktivitet uden afbrydelser.

Rettens officielle begrundelse for at rive kontrakterne med CK Hutchison over var, at de love og handlinger, som ligger til grund for koncessionsaftalen, er forfatningsstridige.

CK Hutchison har fredag oplyst, at selskabet ikke er blevet underrettet om dommen, og at det overvejer juridiske skridt.

AFP

USA’s justitsministerium har fredag offentliggjort en ny bunke dokumenter med forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Blandt de filer, der er blevet frigivet, er over 2000 videoer og 180.000 billeder, siger vicejustitsminister Todd Blanche på et pressemøde ifølge flere medier.

Der er blandt andet store mængder pornografi, som Epstein havde liggende på computere og andre enheder.

Todd Blanche omtaler den samlede mængde filer som dokumenter med tre millioner sider.

Han tilføjer, at alle billeder af kvinder er sløret – med undtagelse af billeder af Ghislaine Maxwell, Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner.

Tilbage i november skrev USA’s præsident, Donald Trump, under på en lov om at frigive en masse dokumenter i sagen. Forinden havde han i månedsvis kæmpet imod det.

Med fredagens frigivelse har justitsministeriet offentliggjort alle de dokumenter, som ligger inden for den lov, siger Todd Blanche.

Loven tillader, at dele bliver overstreget, sløret eller udeladt. Og det er i stor stil tilfældet med den seneste mængde filer, lyder det også fra vicejustitsministeren.

Det skyldes blandt andet hensyn til ofrenes privatliv, og at man ikke vil skade igangværende efterforskninger, siger han.

Det var meningen, at ministeriet skulle være færdig med opgaven allerede i december. Men der var ikke tid nok, mener Todd Blanche, som siger, at flere hundrede advokater har arbejdet i ugevis på at gøre dokumenterne klar til at blive offentliggjort.

Sagen om Epstein har været en sten i skoen for Donald Trump, som var venner med ham tilbage i 1990’erne og begyndelsen af det nye årtusind.

De to blev uvenner flere år før, at Epstein i første omgang blev dømt for seksualforbrydelser begået mod mindreårige piger. Trump har afvist at kende noget til forbrydelserne.

Han har samtidig givet udtryk for, at han er bekymret for, at frigivelsen af dokumenter kan føre til, at mennesker, der på “uskyldig vis” mødte Epstein, risikerer at få ødelagt deres omdømme.

Donald Trump er ikke den eneste præsident, som er blevet koblet til Jeffrey Epstein.

Den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton nævnes også i flere dokumenter og optræder på billeder sammen med seksualforbryderen.

En talsmand for Clinton har sagt, at han ikke har noget at skjule, og at justitsministeriet bør offentliggøre alt, der har noget med ham at gøre.

Reuters

Kun fem procent af grønlænderne ville vælge et tættere samarbejde med USA, hvis valget stod mellem EU og USA.

Det viser en ny meningsmåling, der er udarbejdet for mediet The Copenhagen Post.

65 procent af de adspurgte ville derimod vælge at styrke samarbejdet med EU, mens 29 procent ikke har taget stilling.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 22. til 29. januar. Den bygger på 610 interviews og er repræsentativt fordelt på tværs af aldersgrupper og kommuner i Grønland.

Vælgeranalytiker Sune Steffen Hansen står bag undersøgelsen.

– Undersøgelsen viser meget tydeligt, hvor befolkningen står. Der er en overvældende tendens til, at grønlænderne søger mod EU.

– Der kan være flere fortolkninger af, hvad et øget samarbejde indebærer. Derfor er det ekstremt opsigtsvækkende, at kun fem procent ønsker et tættere samarbejde med USA, siger Sune Steffen Hansen til The Copenhagen Post.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på den store internationale opmærksomhed, der har været på Grønland den seneste tid, efter at USA’s præsident, Donald Trump, på ny har ytret et ønske om at overtage øen.

I den forbindelse er både Natos sammenhold og forholdet mellem USA og Danmark blevet sat på prøve.

Der er dog kommet mere ro omkring situationen, efter at Trump har sagt, at han ikke vil gribe ind militært i Grønland. Præsidenten har også trukket trusler om told tilbage.

Grønland er ikke medlem af EU, men har tidligere været medlem af EF.

I 1985 udtrådte Grønland dog af EF efter en folkeafstemning.

Grønland er stadig knyttet til EU gennem en særlig associeringsordning for oversøiske lande og territorier. Derudover har man også en særlig fiskeriaftale.