Seneste nyheder

Medicinsk cannabis bliver i stigende grad udskrevet til patienter, der lider af alvorlige sygdomme som kræft og multipel sklerose.

Det fremgår af en rapport, som Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort tirsdag.

Den handler om overvågningen af en forsøgsordning med medicinsk cannabis, som Folketinget sidste år bestemte skulle gøres permanent.

Lægemiddelstyrelsen har fået til opgave at holde øje med, hvor mange indberetninger der kommer ind om formodede bivirkninger.

Dem var der tre af i 2024, står der i rapporten.

Det samme antal som i 2023.

Til gengæld er der blevet flere patienter, der gør brug af medicinsk cannabis.

I 2024 var der 1605 borgere, der fik receptpligtig cannabis under forsøgsordningen. Det er 21 procent flere end i 2023.

Forsøgsordningen har kørt siden 2018 og giver læger mulighed for at udskrive cannabisprodukter, som ellers ikke har været lovlige i Danmark.

Ordningen – som fremover skal være permanent – er målrettet patienter med multipel sklerose, rygmarvsskader, kræft og kroniske smerter.

I de tilfælde findes der dokumentation for, at cannabis kan have en effekt. For eksempel mod kvalme efter kemoterapi til kræftpatienter.

Formålet med forsøgsordningen har været at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve medicinsk cannabis, hvis det godkendte medicin på markedet ikke har hjulpet dem.

Der har tidligere været kritik af ordningen.

Læger har eksempelvis tøvet med at udskrive produkterne, fordi de ikke tør stå på mål for effekten.

Det har særligt været med argumentet om, at ordningen ikke giver patienter eller læger den nødvendige viden om virkning og bivirkninger ved cannabis.

I den nye rapport skriver Lægemiddelstyrelsen, at de tre indberetninger om mulige bivirkninger i 2024 ikke har givet anledning til at tro, at der er nogen sikkerhedsproblemer forbundet med at bruge cannabisprodukterne.

Lægemiddelstyrelsen skriver dog samtidig på sin hjemmeside, at der mangler viden om langtidseffekterne.

Derfor anbefales det ikke, at læger udskriver lægemidlerne fra forsøgsordningen til børn og unge under 18 år.

Tallene i rapporten gælder kun for de lægemidler, der hører under forsøgsordningen.

Der er altså også patienter, som bruger andre midler med medicinsk cannabis. Midler, som allerede er godkendt på det danske marked.

Det er for eksempel et medicin, der bruges til at behandle epilepsi.

Socialdemokraten Henning Urban Dam Nielsen, der er afgående borgmester i Stevns Kommune, ønsker at forlade politik til nytår, selv om han ved sidste uges kommunalvalg blev genvalgt til byrådet.

Det skriver TV2 Øst.

Mediet henviser til mødematerialet til det nye byråds første møde 1. december.

Han anmoder om at kunne stoppe af personlige årsager. Helt konkret handler det om, at han for fem måneder siden mistede sin datter.

– Min anmodning om at blive fritaget for valg er begrundet i min personlige og familiære situation efter min datters død for fem måneder siden.

– Jeg valgte ret hurtigt efter at genoptage mit offentlige hverv og efterfølgende valgkamp. Nu, efter valget, er det tydeligt for mig og min familie, at jeg i større grad bliver nødt til at prioritere mit helbred, skriver Henning Urban Dam Nielsen i sin anmodning ifølge TV2 Øst.

Henning Urban Dam Nielsen fik ved valget 1499 personlige stemmer. Det var flest af alle kandidater i kommunen.

Tilmed blev Socialdemokratiet det største parti i Stevns Kommune og det endda med en fremgang på 1,1 procentpoint. Partiet fik 25,6 procent af stemmerne i kommunen.

Dermed blev Stevns Kommune en af de ganske få af landets 98 kommuner, hvor Socialdemokratiet ikke gik tilbage ved valget.

Alligevel står Henning Urban Dam Nielsen til at miste borgmesterposten til Venstres Anette Mortensen fra 1. januar. Det bliver endegyldigt slået fast på det konstituerende byrådsmøde 1. december.

Pernille Rosenkrantz-Theil, som var Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i Københavns Kommune ved sidste uges kommunalvalg, havde lavet en aftale, som ville have gjort hende til overborgmester i stedet for SF’s Sisse Marie Welling.

Det siger Rosenkrantz-Theil ifølge B.T. i podcasten “Spotlight – med Abdel Aziz Mahmoud” på Podimo.

Men “nogen” løb fra aftalen, lyder det fra eksministeren, som nu også er ekspolitiker. Rosenkrantz-Theil valgte nemlig kort efter valget at trække sig fra politik.

Aftalen var ifølge podcasten mellem Socialdemokratiet, De Radikale samt de borgerlige partier. Den gik ud på, at hvis ikke Enhedslisten, SF og Alternativet alene havde flertal, så ville Rosenkrantz-Theil blive overborgmester.

Det havde de tre røde partier ikke, men alligevel blev Rosenkrantz-Theil altså ikke overborgmester.

– Det var det, der var aftalen, lyder det fra Rosenkrantz-Theil, da podcastvært Abdel Aziz Mahmoud opridser detaljerne i aftalen, som ifølge Rosenkrantz-Theil ikke blev overholdt.

Rosenkrantz-Theil siger ikke selv, hvem den omtalte aftale angiveligt var lavet sammen med.

Både De Konservative og Liberal Alliance i København afviser, at der var en aftale med Rosenkrantz-Theil.

– Vi har ikke indgået nogen skriftlig aftale, og vi vil gerne se den, siger den konservative overborgmesterkandidat Jakob Næsager til B.T.

Til samme medie udtaler LA’s spidskandidat, Alexander Ryle:

– Hun kan ikke fremvise en aftale, som jeg har skrevet under på. Jeg har været ærlig over for hende fra starten af til de mange møder, vi har holdt i løbet af valgkampen. Og jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke har kunnet love, at jeg peger på hende.

Faktum er, at SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti efter valget indgik en konstitueringsaftale, som gjorde Sisse Marie Welling til overborgmester.

Det er kun Socialdemokratiet og Frie Grønne, der blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, som ikke er med i konstitueringsaftalen.

Socialdemokratiet havde generelt et skidt kommunalvalg, selv om partiet på landsplan fortsat er størst. Men Socialdemokratiet gik tilbage over hele landet, mistede flere højborge og tabte magten i København trods over 100 års dominans.

Årsagen til, at Rosenkrantz-Theil trækker sig helt fra politik, er det “ringe” kommunalvalg, forklarede hun til DR i weekenden.

– Rigtig meget af det her valg har handlet om mig, derfor vil jeg også komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende, sagde Rosenkrantz-Theil til DR.

Socialdemokratiet fik i Københavns Kommune 12,7 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2021. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i hovedstadskommunen.

Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer. Sisse Marie Welling (SF) fik 20.924 personlige stemmer. Overborgmesterkandidat Line Barfod fra Enhedslisten fik 18.574 stemmer.

Hjernen gennemgår fem forskellige faser gennem et liv med fire milepæle, når man runder henholdsvis 9 år, 32 år, 66 år og 83 år.

Det viser et nyt studie med hjernescanninger af omkring 4000 mennesker op til 90 år, skriver BBC og The Guardian.

Bag studiet står forskere fra University of Cambridge.

Forskerne peger på, at hjernen konstant ændrer sig som reaktion på ny viden og erfaring, men ikke i et jævnt og ubrudt mønster fra fødsel til død.

Derimod sker udviklingen altså i fem faser, viser forskningen.

Bag undersøgelsen står blandt andre professor og forsker i neuroinformatik ved Cambridge Duncan Astle.

– Når vi ser tilbage, har mange af os en følelse af, at vores liv har været præget af forskellige faser. Det viser sig, at hjernen også gennemgår disse epoker, siger han ifølge The Guardian.

Det er i fasen fra alderen 9 år og til 32 år, at hjernens netværk af neuroner på det eneste tidspunkt bliver mere effektivt. Det er ifølge BBC her, at hjernen “topper”.

Alexa Mousley, som også har været med til at lave undersøgelsen, siger til BBC, at det stemmer overens med tidligere målinger af hjernefunktion. De antyder, at hjernefunktionen når sit højdepunkt i begyndelsen af 30’erne.

Herefter følger den længste periode, som varer i over tre årtier til midten af 60’erne. 66 års-alderen markerer begyndelsen på en tidlig aldring af hjernen.

Til slut tager den sene aldringsfase form omkring 83 år, beskriver The Guardian.

Forskerne har set på hjernens organisering ud fra 12 forskellige parametre, blandt andet hvor effektive ledningsbanerne i hjernen er.

Alexa Mousley siger til The Guardian, at resultaterne kan give indsigt i risikoen for forstyrrelser i den mentale sundhed, som hyppigst opstår i ungdomsårene.

Der er tale om et solidt studie på grund af de mange scanninger og data, vurderer Michael Winterdahl, som er hjerneforsker med ekspertise i hjernescanninger og samspillet mellem hormoner og hjernen.

Han arbejder som seniorforsker ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

Resultaterne overrasker ikke som sådan Michael Winterdahl.

– Man kunne tænke, at hjernen er færdigudviklet i 20’erne, og så er det derfra en gradvis nedadgående kurve. Men vi ved godt, at det ikke fungerer sådan.

– Det her passer med de hormonelle forandringer, man gennemgår i livet, siger han.

En svaghed ved studiet er, at det ikke ser på mænd og kvinder adskilt, og om eksempelvis hormonelle forandringer hos kvinder som graviditet og menopause kan have en betydning.

– Hvis man tager højde for køn, forklarer det måske nogle af variationerne i studiet. En hjerne er aldrig stabil, men ændrer sig hele tiden, og hormoner betyder meget. Så hvis man ikke tager højde for køn, misser man et rimelig stort parameter, siger Michael Winterdahl.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Danske skiturister begynder snart for alvor at valfarte til sneklædte bjerge rundt om i Europa.

Skisæsonen er i gang, og hvis man har planer om at tage sydpå til Italien, er der noget nyt, man i år skal være opmærksom på.

Italien har nemlig som det første europæiske land gjort det lovpligtigt for alle skiløbere at bruge skihjelm.

Lovkravet er trådt i kraft for vintersæsonen 2025/26, og hvis man dropper hjelmen, udløser det en bøde på 150 euro, skriver det italienske medie Rai News.

Kravet om hjelm gælder også for andre vintersportsaktiviteter som for eksempel snowboard.

Hidtil har det kun været lovpligtigt for mindreårige at bruge skihjelm i Italien. Lignende regler finder man i Østrig og Kroatien, hvor børn skal bruge hjelm.

Men Italien har altså taget skridtet videre, og det har fået danske rejseselskaber til at skrue op for kommunikationen, så turisterne bliver mindet om at pakke hjelmen.

Det fortæller Jesper Merrild, der er marketingchef for rejseselskaberne Danski og Nortlander.

– Vi informerer om det over telefonen i salgsregi og også på vores hjemmeside. Selv om de fleste allerede bruger hjelm, så gør vi opmærksom på det, for vi kan også hjælpe dem med at leje en, hvis de har glemt den eller ikke har nogen. Vi lever af at rådgive, siger han.

En champagne fra brylluppet mellem daværende prins Charles og prinsesse Diana i 1981 kommer under hammeren hos det danske auktionshus Bruun Rasmussen til december.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

Der er tale om en “yderst sjælden” magnumflaske Dom Pérignon Vintage 1961. Af etikken fremgår det, at den indeholder 1,54 liter.

Champagnen er en særlig udgave, som blev fremstillet specielt til det kongelige bryllup. Der er trykt en særlig etiket på flasken.

De gyldne bobler er vurderet til mellem 500.000 og 600.000 kroner og kommer på auktion 11. december.

Thomas Rosendahl, der er chef for vinafdelingen hos Bruun Rasmussen, forventer stor international interesse fra både erfarne vinsælgere og samlere af kongelige genstande.

– Her er tale om en specialfremstillet champagne lavet til en verdensberømt begivenhed, hvilket gør den exceptionelt sjælden.

– Flasken repræsenterer ikke kun en højt estimeret Dom Pérignon-udgave, men også et enestående stykke britisk kulturhistorie, lyder det.

Brylluppet mellem Diana og Charles blev kaldt århundredets bryllup.

Det fandt sted 29. juli 1981 i St. Paul’s Cathedral i London, hvorefter der var reception og fejring på Buckingham Palace.

Ifølge den britiske tv-kanal BBC blev det på verdensplan set af 750 millioner mennesker i 74 lande.

I Storbritannien, hvor dagen var erklæret en national helligdag, så 28,4 millioner med, mens 600.000 var dukket op i gaderne i London for at få et glimt.

Thomas Rosendahl kan ikke fortælle, hvem sælgeren af flasken præcist er, eller hvordan vedkommende er kommet i besiddelse af den.

Han kan dog sige, at flasken stammer fra Nordeuropa, og at sælgeren er en mangeårig kunde hos Bruun Rasmussen, som af og til sælger ud af sin vinsamling.

– Vinsamlere fra hele verden følger os, og det ved vores sælgere også, forklarer vinchefen.

Han siger, at en sådan flaske vil være en juvel at få fingre i for en vinsamler.

– Vi ved ikke, hvor mange af den her slags flasker der præcist er lavet, men vi har hørt, at der er lavet omkring 12 magnumflasker.

– Det specifikke er, at den er lavet decideret til det her bryllup, hvilket er helt exceptionelt, siger han.

Bruun Rasmussen har aldrig haft sådan en flaske på auktion før, men de har allerede fået “talrige henvendelser”, lyder det.

To mænd og to kvinder er tirsdag blevet anholdt i sagen om juvelrøveriet mod kunstmuseet Louvre i Paris i oktober.

Det oplyser anklagemyndigheden i den franske hovedstad ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det er to mænd på 38 og 39 år og to kvinder på 31 og 40 år, alle fra Paris-området, siger anklager Laure Beccuau.

Tidligere tirsdag skrev avisen Le Parisien, at én person var blevet anholdt. Denne person er ifølge det franske medie BFM TV den fjerde af i alt fire mænd, som er blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i selve røveriet.

Den pågældende person er tilsyneladende én af de fire mistænkte, som ifølge anklager Laure Beccuau er blevet anholdt tirsdag.

I forvejen var fire personer – tre mænd og en kvinde – blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i smykkerøveriet eller i planlægningen af det.

Røveriet mod Louvre fandt sted 19. oktober, hvor fire personer slap afsted med juveler til en anslået værdi af 660 millioner kroner.

Under flugten tabte gerningsmændene en krone besat med diamanter og smaragder, som kejser Napoleon den 3. af Frankrig skænkede til sin anden hustru, kejserinde Eugenie.

Kronen blev fundet, men resten af kosterne fra røveriet er ikke fundet. Det gælder blandt andet en halskæde besat med smaragder og diamanter, som kejser Napoleon den 1. gav sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise.

Røveriet på Louvre skete omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Her brugte røverne en møbellift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Anklagere har tidligere sagt, at de ser tegn på, at det var amatører og ikke organiserede kriminelle, der stod bag røveriet.

Der har været stor debat om sikkerheden på franske museer efterfølgende.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

Kulturkommentator René Fredensborg forklarer, at hans fyring fra Ekstra Bladet skyldes, at han har optaget en radiooptagelse i en arbejdsmæssig sammenhæng uden den anden parts vidende.

Optagelsen skulle bruges til Fredensborgs radioserie “En Gonzo skifter spor” på radiostationen r8dio.

Det skriver han tirsdag på radioseriens Instagram, som han også har delt på sin Facebook-profil.

Han forklarer, at mikrofonen ikke var skjult for den anden person, men at han som satiriker og journalist har et ansvar for at oplyse, hvornår lydoptagelsen er i gang, hvilket han ikke oplyste.

– Det var en fejl og en alvorlig fejlvurdering fra min side, skriver han i opslaget.

René Fredensborg fortæller til Ekstra Bladet, at hændelsen skete i en elevator med en kollega efter en julefrokost hos mediet.

Han fortæller til mediet, at snakken i elevatoren var harmløs og en del af en længere optagelse, hvor han talte med flere personer.

Til julefrokosten indrømmer han at have drukket øl, men mener ikke, at han var beruset til arrangementet.

René Fredensborg fortæller i opslaget, at han forstår, at den pågældende person kunne føle sig “utryg og utilpas”, hvilket han er ked af.

Han accepterer Ekstra Bladets beslutning, men han vil ikke afvise, at han over for en chefredaktør reagerede i “affekt med en skarp og direkte tone”, hvilket han beklager i opslaget.

Til Ekstra Bladet vil han dog ikke uddybe, hvad han sagde til mediets chefredaktør Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

Han understreger, at fyringen ikke omhandler en MeToo-sag eller anden grænseoverskridende adfærd, men skal betegnes som en “faglig og etisk fejl”.

I opslaget beskriver han også, at han ikke har smuglet eller været påvirket af stoffer, hvilket var årsagen til, at han blev fyret på Radio24syv tilbage i 2018.

Til Folkemødet på Bornholm havde han smuglet stoffer med via en autocamper, som to kolleger havde kørt gennem Sverige til Bornholm – uden at kende til stofferne.

Kulturkommentatoren fortæller i opslaget, at de seneste dage har været hårde, og at den kommende tid skal bruges på refleksion over situationen, og de konsekvenser handlingen har haft for andre.

Han ønsker ikke at uddybe sagen yderligere på nuværende tidspunkt, skriver han.

I årene på Ekstra Bladet har han anmeldt en lang række film, tv-serier, skrevet en række ledere og ageret som kommentator.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er han vært på den selvbiografiske radioserie “En Gonzo skifter spor” på radiostationen r8Dio.

Hans medvært i radioserien er skuespilleren Rasmus Bruun, som til Radio IIII udtaler, at der er blevet reageret på lydoptagelsen.

– Der er allerede fjernet elementer fra podcasten i onsdags, som har med den krænkede part at gøre, siger Rasmus Bruun til radiostationen.

Det politiske flertal, som vil gøre Venstres Hanne Pigonska til ny borgmester fra årsskiftet i Odsherred Kommune, eksisterer ikke længere.

Det er status, efter at Danmarksdemokraterne tirsdag er sprunget fra en konstitueringsaftale, som blev lavet efter kommunalvalget i sidste uge.

Danmarksdemokraternes spidskandidat, Jonas Nørgaard, siger til DR, at partiet ikke længere er en del af aftalen.

Nørgaard udtaler, at den aftale, som Danmarksdemokraterne ikke længere er en del af, var for smal. Blandt andre var Dansk Folkeparti ikke med.

– Du mister bredden og bliver afhængig af hvert af de eksisterende partier, siger han til DR.

Med Danmarksdemokraterne ude af aftalen betyder det, at der aktuelt kun er 12 ud af 25 mandater bag Pigonska.

– Vi har tillid til Hanne Pigonska, men det nytter ikke noget med en smal aftale, siger Jonas Nørgaard til TV 2.

Meldingen fra Nørgaard kommer, efter at TV2 Øst tidligere tirsdag erfarede, at Pigonska havde mistet sit flertal.

Bag Pigonska stod lokallisten Nyt Odsherred, De Konservative, Socialdemokratiet, Liberal Alliance og altså indtil for nylig Danmarksdemokraterne.

Til DR siger Pigonska, at hun nu vil se på, hvad der er muligt.

– Det handler jo om at samle et samarbejdende byråd, siger hun til mediet.

Dansk Folkeparti meddelte mandag, at partiet ikke ville være en del af konstitueringsaftalen. Men partiets tre mandater var heller ikke nødvendige for Pigonskas flertal.

Pigonska var ikke det mest oplagte bud på en ny borgmester i Odsherred. Hun blev først sent spidskandidat for Venstre. Og ved kommunalvalget sidste tirsdag blev Venstre blot det syvendestørste parti i Odsherred Kommune og gik fra fire til to mandater. Pigonska fik 316 personlige stemmer i kommunen.

Tirsdagens begivenheder betyder, at Odsherred Kommune er den eneste kommune, hvor der mangler at blive peget på en ny borgmester efter valget.

Søndag faldt en aftale på plads i Slagelse Kommune, og dermed havde alle 98 kommuner valgt en borgmester fra 1. januar. Men det holdt altså blot et par dage.

Forhandlingerne om konstitueringen i kommunerne kan løbe helt frem til det konstituerende møde.

Det skal afholdes i perioden fra 1. december til 15. december, og først på det møde er en konstitueringsaftale juridisk bindende.

Der er 25 byrådsmedlemmer i Odsherred Kommune.

De 25 mandater efter valget er fordelt således: Socialdemokratiet (5 mandater), SF (4), De Radikale (3), Nyt Odsherred (3), Dansk Folkeparti (3), Danmarksdemokraterne (2), Venstre (2), De Konservative (1), Enhedslisten (1) og Liberal Alliance (1).

Mange forældre har formentlig spekuleret over, om der kan være farlige stoffer i det legetøj, som deres børn kommer i kontakt med.

Nu strammer EU reglerne for kemi i legetøj for at beskytte børnene bedre.

Blandt andet bliver der indført et fuldt forbud mod PFAS i legetøj.

Samtidig bliver mistænkt hormonforstyrrende kemi også forbudt for første gang.

Det siger SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, efter at lovgivningen tirsdag blev vedtaget i EU-Parlamentet.

– Alt for længe har vi brugt børn som forsøgskaniner, mens vi har ventet på mere forskning.

– Med den nye regulering vender vi det på hovedet: Hvis kemien kan være farlig, så skal den ud af legetøjet, siger hun.

Den nye lovgivning betyder også, at de strammere grænseværdier fremover ikke kun gælder for de mindste børn under tre år, men vil blive gennemført for legetøj til alle børn.

Der indføres også et krav om, at risici for børns mentale helbred skal vurderes, når der er tale om digitalt legetøj eller legetøj, der bygger på kunstig intelligens.

Samtidig bliver reglerne også udbredt til legetøj designet til børn med handicap, så de får samme sikkerhed og beskyttelse.

Kira Marie Peter-Hansen advarer dog mod at tro, at man dermed er i mål i kampen mod farlig kemi.

Hun peger på, at millioner af legetøjsprodukter kommer ind i EU via blandt andet kinesiske onlinebutikker som Temu. Her mangler der fortsat lovgivning, mener SF.

– Vi får et historisk stærkt regelsæt, men arbejdet stopper ikke her.

– Vi skal have endnu skrappere regler for online-markedspladser som eksempelvis Temu, så farligt legetøj ikke når frem til danske og europæiske børn, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas vil klokken 15 dansk tid overdrage liget af et gidsel til Israel.

Det oplyser Hamas ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Der er tale om et af tre lig af gidsler, som fortsat befinder sig i Gaza.

En våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft 10. oktober, efter at blandt andet USA havde hjulpet med at mægle.

På det tidspunkt havde gruppen 20 levende gidsler og 28 døde i sin varetægt.

Siden har Hamas frigivet alle de levende gidsler og 25 døde, og til gengæld har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger og ligene af hundredvis af palæstinensere, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den over seks uger gamle våbenhvile er fortsat skrøbelig.

Mandag dræbte israelske styrker mindst tre palæstinensere nær den såkaldte gule linje, der markerer det sted, som israelske styrker skal trække sig tilbage til ifølge våbenhvilen.

Israels militær udtalte ifølge Reuters, at det havde identificeret “terrorister”. Personerne bevægede sig imod israelske soldater og udgjorde en umiddelbar trussel, lød det.

Mens kamphandlinger udgør én trussel mod våbenhvilen, er der også usikkerhed om vejen frem.

Blandt andet skal der ifølge våbenhvileplanen indsættes en international styrke i Gaza. Men sammensætningen af styrken udgør en udfordring.

Israel siger, at den internationale styrke skal afvæbne Hamas, hvilket er noget, som gruppen indtil videre har modsat sig, hvis ikke der også kommer en palæstinensisk stat.

Den amerikanske plan anerkender ønsket om en palæstinensisk stat. Men Israel afviser, at der kan komme en palæstinensisk stat.

En anonym palæstinensisk embedsmand, som er tæt på forhandlinger i Kairo, forklarer, at situation er præget uvished.

– Der er total usikkerhed. Amerikanerne har ikke fremlagt en detaljeret plan. Det er uklart, hvilke styrker der bliver tale om, hvad deres opgaver bliver, hvad deres roller er, og hvor de bliver udstationeret, siger embedsmanden, der ikke ønsker at stå frem med navn, til Reuters.

– Hvis styrkerne indsættes uden et politisk spor og uden forståelse for de forskellige palæstinensiske fraktioner og magter i Gaza, vil det komplicere tingene endnu mere, siger personen.

Vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic har indtil videre givet milliardindtægter for den danske medicinalgigant Novo Nordisk.

Men ligesom alle andre medicinalvirksomheder er selskabet hele tiden på udkig efter nye og endnu bedre midler, der kan sikre den fremtidige indtjening, når de nuværende patenter udløber.

Tirsdag har Novo offentliggjort resultater fra kliniske forsøg, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt lægemidlet Amycretin kan løfte arven fra de nuværende storsællerter engang i fremtiden.

Resultaterne viser, at patienter med type 2-diabetes, der fik Amycretin, opnåede et vægttab på op mod 14,5 procent efter 36 ugers brug.

Samtidig opnåede patienterne et kraftigt fald i mængden af blodsukker.

Amycretin er en kombination af semaglutid – som er det aktive stof i Wegovy og Ozempic – samt amylin.

Forventningen er, at man enten kan indtage det via en ugentlig indsprøjtning eller ved at spise en pille én gang dagligt.

Rusland tog umiddelbart godt imod en fredsplan for Ukraine fra USA i sidste uge.

Men siden er der sket ændringer, og hvis den nye udgave ikke afspejler et møde, som præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin havde i Anchorage i Alaska i august, så vil det skabe en ny situation.

Det siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, på et pressemøde tirsdag i Moskva ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis ånden fra Anchorage bliver fjernet angående de grundlæggende forståelser, som vi etablerede dengang, så vil det selvfølgelig være en fundamentalt anderledes situation, siger ministeren.

Avisen Financial Times har beskrevet, at Ukraine og USA i løbet af de seneste dage har barberet en 28-punkts-plan for en afslutning på krigen ned til 19 punkter.

Den oprindelige plan på 28 punkter indeholdt flere elementer, der blev anset som svært spiselige for Ukraine: Nato-medlemskab blev permanent udelukket, Ukraines hær skulle reduceres, og hele Donbas-regionen skulle overdrages til Rusland.

Alle de punkter meldes nu ifølge Reuters enten ændret eller sparket til hjørne.

Den tidligere udgave blev imidlertid modtaget godt i Rusland, hvor præsident Vladimir Putin under et møde fredag med det nationale sikkerhedsråd sagde:

– Jeg tror på, at den (planen, red.) kan anvendes som grundlag for en endelig fredsaftale.

Men den ændrede udgave har Rusland ifølge officielle udmeldinger ikke modtaget. Lavrov kalder tirsdag den nye udgave for “midlertidig”.

Når Lavrov taler om “ånden fra Anchorage”, henviser han til, at Trump og Putin mødtes 15. august på en militærbase i Anchorage i delstaten Alaska.

Formålet var at finde frem til en plan for fred i Ukraine.

Da der blev holdt et pressemøde efter drøftelserne, kom der dog få detaljer frem. Hverken Trump eller Putin svarede på spørgsmål fra journalister.

Både Trump og Putin beskrev dog dengang det knap tre timer lange møde som konstruktivt. Trump sagde, at han og Putin havde forhandlet om punkter som Nato, sikkerhedsforanstaltninger og landområder.

Længe har rederiet A. P. Møller-Mærsk fragtskibe undgået at sejle igennem Suezkanalen og Det Røde Hav af frygt for angreb fra Houthi-bevægelsen.

Men nu er tiden tilsyneladende kommet til at genoverveje den beslutning.

Mærsks administrerende direktør, Vincent Clerc, siger ifølge Reuters, at selskabet i lyset af fremskridtet i Gaza og Bab al-Mandeb-strædet vil tage de første skridt i retning af at genoptage sejlads gennem Suezkanalen.

Det kræver dog, at forholdene tillader det, og de ansattes sikkerhed vil fortsat veje tungt.

Udtalelsen falder tirsdag i forbindelse med, at Mærsk har underskrevet en strategisk samarbejdsaftale med det egyptiske selskab, der har ansvaret for driften af Suezkanalen.

I en fælles udtalelse lyder det, at Mærsk over tid ønsker at normalisere transporten på ruten gennem Det Røde Hav.

I forbindelse med fremlæggelsen af det seneste kvartalsregnskab for knap tre uger siden sagde Clerc, at det endnu var for tidligt at sige noget om, hvornår Mærsk ville vende tilbage til Det Røde Hav.

Beslutningen om at fravælge sejlads igennem Suezkanalen blev truffet i januar 2024, efter at containerskibet Maersk Hangzhou først blev ramt af et missil og siden blev forsøgt bordet af fire både.

Det har betydet, at Mærsk-skibe, der sejler mellem Europa og Asien, har fået forlænget sejltiden med et par uger, fordi de i stedet skal sejle rundt om Afrikas sydspids.

Flere andre rederier er nået til samme konklusion, og derfor har urolighederne i og omkring Det Røde Hav medført højere fragtrater verden over, fordi det har været sværere at efterkomme efterspørgslen.

Seere skal til at tænde tidligere for fjernsynet, hvis de ikke vil gå glip af den sene nyhedsudsendelse på TV 2.

Fra begyndelsen af januar rykker TV 2 nemlig nyhedsudsendelsen klokken 21.30 til klokken 20.50 på TV 2’s hovedkanal.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Der kommer også en ekstra nyhedsudsendelse på samme tidspunkt søndag aften.

Ændringerne i sendeplanen træder i kraft 5. januar 2026.

Med den fremrykkede nyhedsudsendelse på hovedkanalen vil TV 2-regionernes sene udsendelse også rykkes frem. Den vil blive sendt klokken 21.20 mandag til torsdag og ikke klokken 22.00 som hidtil.

TV 2 indfører ændringerne som en del af mediets 2030-strategi.

Indholdsdirektør i TV 2 Lotte Lindegaard siger i pressemeddelelsen, at TV 2 vil “samle danskerne om det, der er vigtigt, og det, der kan skabe fælles samtaler”.

– Derfor prioriterer vi live-nyheder og samlende programmer i primetime – og vi gør dansk aktualitetsindhold endnu mere tilgængeligt hele dagen, lyder det.

TV 2 har også for nylig lavet ændringer i sendeplanen i dagtimerne.

Fra 13. oktober blev “Go’ morgen Danmark” forlænget med en ekstra times live-sending på alle hverdage.

Det begynder altså nu fra klokken 06.30 og varer frem til klokken 10.30, hvorefter der følger en genudsendelse frem til klokken 14.50.

Flere europæiske lande opruster tirsdag i forsvaret mod droner.

Sverige varsler investeringer svarende til cirka 2,4 milliarder danske kroner til luftforsvar mod missiler, droner og helikoptere. Det skriver SVT.

Imens lyder det fra Hollands forsvarsministerium, at det vil bruge op mod 18,6 milliarder kroner på droneforsvar. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, har tirsdag fortalt om investeringerne på et pressemøde ved luftværnsregimentet i Halmstad.

Her kalder han de varslede investeringer en “kraftfuld forstærkning”. Han siger, at luftværnet er en afgørende del af moderne krigsførelse.

– Det ser vi ikke mindst på slagmarken i og omkring Ukraine, hvor Rusland angriber Ukraine systematisk med både langtrækkende krydsermissiler, ballistiske missiler og langtrækkende droner, siger Jonson ifølge SVT.

De svenske investeringer indebærer en kontrakt på køb af luftforsvarssystemet Iris-T for omkring 1,35 milliarder kroner.

Danmark indgik i juli en kontrakt om køb af netop et Iris-T SLM-system med både radar, kontrolanlæg, affyringsramper og missiler. Her blev det kaldt et led i en “genetablering af en dansk jordbaseret luftforsvarskapacitet”.

I september fik Forsvaret grønt lys af Folketinget til at anskaffe i alt otte mellem- eller langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.

Fra Hollands regering lyder det tirsdag, at investeringerne skal bruges på mobile kampsystemer. Det handler blandt andet om fjernstyrede våben og kommunikationssystemer.

Både krigen i Ukraine, hvor droner spiller en afgørende rolle, samt en række observationer af droner ved europæiske lufthavne har ført til stort internationalt fokus på luftforsvar.

Luftfartsselskabet SAS har valgt at acceptere en bøde på en million kroner, som selskabet 10. november blev idømt for at have vildledt en række kunder i forbindelse med ændring af flyafgange under coronanedlukningen.

– Jeg kan bekræfte, at dommen ikke bliver anket, lyder det fra advokat Hans Jakob Folker, som forsvarede SAS, da sagen blev behandlet i byretten.

Da verdenssamfundet mere eller mindre lukkede ned i forbindelse med coronapandemien i foråret 2020, blev også flyselskaberne ramt, idet en lang række lande indførte forbud mod indrejse.

I den forbindelse sendte SAS en mail ud til de kunder, som havde reserveret en afgang. Det blev til 18.201 mails, hvor kunderne blev informeret om, hvilke muligheder, de havde i den konkrete situation.

Flere af kunderne fik ud fra mailen det indtryk, at deres rejse var aflyst. Og via et link i mailen fandt de frem til en formular, hvor de forlangte deres penge tilbage.

Det gik fint for nogle, da deres billettype gav ret til fuld refusion. Men andre blev skuffede og fik kun en del af beløbet, og det er dem, som sagen handler om.

For SAS ville umiddelbart ikke betale den fulde pris, og det fik flere til at klage til Forbrugerombudsmanden. Her vurderede man, at SAS med sin mail havde overtrådt markedsføringsloven, og at kunderne var blevet vildledt.

Synspunktet hos SAS var derimod, at det var kunderne selv, som havde aflyst deres rejse, og at de havde misforstået mailen. I øvrigt havde man fra SAS’ side tilbudt kunderne bedre vilkår for afbestilling, end de havde krav på.

Men Forbrugerombudsmanden stod fast og sendte sagen til politiet. Herfra gik den videre til anklagemyndigheden, som var på linje med Forbrugerombudsmanden og rejste tiltale mod SAS.

Sagen er i løbet af efteråret blevet behandlet i Københavns Byret over to retsmøder. I den forbindelse var tre mænd, som alle var blandt de skuffede kunder, indkaldt som vidner.

En af dem fortalte, hvordan han måtte aflyse en tur til Bologna med sin kone og nogle venner, og en anden måtte aflyse en tur, som også gik til Italien.

Her var det egentlig meningen, at han skulle se en fodboldkamp med Christian Eriksen, som på det tidspunkt spillede for Milano-klubben Inter, som efter planen skulle have spillet en udebanekamp i Den Evige Stad, Rom, mod AS Roma.

Under retssagen kom det frem, at flere af kunderne siden har fået den fulde billetpris refunderet. Men det ændrede ikke på, at der i rettens øjne var tale om vildledning, da den omstridte mail blev sendt.

Det var i udgangspunktet muligt for SAS at anke millionbøden til Østre Landsret, men det har luftfartsselskabet valgt ikke at gøre, og dermed står byrettens afgørelse ved magt.

I en sag om karteldannelse på elmarkedet, hvor fem kraftvarmeværker og selskabet Effekthandel har sagsøgt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er sagsøgerne blevet pålagt en bøde, oplyser Sø- og Handelsretten.

Dommen er endnu ikke offentliggjort på rettens hjemmeside. Det vil ske på et senere tidspunkt.

Retten oplyser til Ritzau, at afgørelsen skal anonymiseres og forelægges parterne, før man vil fortælle yderligere om dommen, herunder størrelsen af bøden og dommens præmisser.

Sagens substans er dog i forvejen velkendt. Den drejer sig om, hvorvidt en række kraftvarmeværker ved salg af såkaldt reservekapacitet til elmarkedet har dannet et kartel, fået skruet priserne kunstigt højt op og delt rovet imellem sig.

At det var foregået på den måde, mener Konkurrencerådet, som i en afgørelse i december 2023 vurderede, at reglerne på området var overtrådt.

I den forbindelse lagde Konkurrencerådet til grund, at 49 værker havde ladet selskabet Effekthandel stå for at sætte værkernes priser på reservekapacitet, når denne skulle sælges på auktion.

Effekthandel orienterede energiværkerne i fælles mails om de enkelte værkers indmeldte kapacitet og en fordelingsnøgle, som angav, hvor meget hvert enkelt værk skulle have udbetalt.

Uanset om et værk med sit bud vandt auktionen eller ej, så var der penge at hente, og samtidig var der også penge til Effekthandel, som høstede en provision for sin rolle.

Fem af værkerne, Brøns Kraftvarmeværk, Hvide Sande Fjernvarme, Jetsmark Energiværk, Øster Brønderslev Fjernvarmeværk og Bramming Fjernvarme samt Effekthandel har sagsøgt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få tilsidesat afgørelsen.

Sagen har karakter af en såkaldt prøvesag, hvilket betyder, at afgørelsen er principiel og derfor må antages også at gælde for de kraftvarmeværker, som ikke har været en del af sagen i Sø- og Handelsretten.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tager i de næste dage muligvis til USA for at lave en aftale med USA’s præsident, Donald Trump.

Det siger Rustem Umerov, som er national sikkerhedsrådgiver for Zelenskyj, på Facebook, mens forhandlinger om en fredsaftale fortsætter.

– Vi ser frem til at organisere et besøg fra Ukraines præsident i USA på den tidligst mulige dato i november for at tage de sidste skridt og lave en aftale med præsident Trump, skriver han.

Flere medier skriver, at der i disse dage er møder i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge Financial Times tog ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, mandag hul på drøftelser med en russisk delegation i byen.

Fra ukrainsk side ventes det, at Driscoll også skal mødes med Kyrylo Budanov, som er chef for Ukraines militærs efterretningstjeneste, GUR, siger to kilder til avisen.

Møderne i Abu Dhabi kommer i kølvandet på drøftelser i weekenden i Genève i Schweiz.

Om dem skriver Umerov:

– Vi sætter pris på de produktive og konstruktive møder i Genève mellem ukrainske og amerikanske delegationer såvel som præsident Trumps urokkelige bestræbelser på at afslutte krigen.

Ifølge Financial Times er et udkast til en plan på 28 punkter, som blev lækket sidste uge, i løbet af forhandlinger blevet barberet ned til 19 punkter.

Mens det udkast, der først kom frem, på en række punkter syntes at opfylde flere af Ruslands ønsker til en fredsaftale, sagde europæiske politikere mandag, at der var sket ændringer i udkastet.

Den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, siger, at Rusland endnu ikke har modtaget den ændrede plan.

– Når tiden er den rette, så vil vi indgå i kontakt med amerikanerne og officielt modtage informationen, siger Peskov ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass tirsdag.

EU’s medlemslande er forpligtet til at anerkende ægteskab mellem EU-borgere af samme køn, der er indgået lovligt i et andet medlemsland, hvor de har ret til fri bevægelighed og ophold.

Det skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Sagen har vakt opmærksomhed, da to polske statsborgere af samme køn i 2018 indgik ægteskab i Berlin.

Polens myndigheder afviste efterfølgende, at den tyske vielsesattest blev indført i det polske civilstandsregister, da polsk lovgivning ikke tillader ægteskab mellem personer af samme køn.

EU-Domstolen mener, at afslaget krænkede de to personers “frihed og ret til respekt for privatliv og familieliv”.

Medlemslandene er forpligtet til at anerkende ægteskaber, der er gyldige i andre EU-lande.

I dommen bliver det understreget, at forpligtelsen ikke indebærer, at EU-landene skal acceptere ægteskab mellem personer af samme køn i dets nationale lovgivning.

Sagen med de to polakker har kørt hos den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Polen, og det er dem, der har valgt at forelægge sagen for EU-Domstolen.

Det skyldes, at der har hersket en tvivl om, hvorvidt ægteskabet kunne anerkendes eller indføres i civilstandsregistreret, og om afslaget var foreneligt med EU-retten.

EU-Domstolen fastslår, at landene er forpligtet til at overholde EU-retten.

Ægtefæller skal dermed kunne være sikre på, at deres liv ikke ændrer sig, når de vender tilbage til et oprindelsesland efter eksempelvis at være blevet gift, fastslår EU-Domstolen.

Det sker med begrundelsen, at det kan skabe “alvorlige ulemper, både administrativt, erhvervsmæssigt og privat, idet det tvinger ægtefæller til at bo som ugifte i deres oprindelsesmedlemsstat”.

EU-Domstolen mener ikke, at denne dom krænker den nationale identitet, og det truer heller ikke den offentlige orden i det pågældende land.

Medlemslandene har mulighed for selv at vælge, hvordan et ægteskab fra udlandet skal anerkendes. Registrering af en udenlandsk vielsesattest er blot en af flere mulige ordninger, lyder det.

Der må dog ikke være forskelsbehandling af par af samme køn og par af modsatte køn, skriver EU-Domstolen i pressemeddelelsen.

I polsk ret er registrering den eneste mulighed for et ægteskab, der er indgået i et andet medlemsland, og skal derfor anerkendes af de polske myndigheder, forklarer EU-Domstolen.