Seneste nyheder

Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Esbjerg, Michael Harbøll, har meldt sig ud af partiet efter interne uenigheder.

Han bliver i stedet løsgænger i byrådet, som han blev valgt til ved kommunalvalget tirsdag, skriver JydskeVestkysten.

Det er allerede anden gang siden kommunalvalget, at den socialdemokratiske byrådsgruppe i Esbjerg rammes af et exit.

Tirsdag var det byrådsveteranen Hans Erik Møller, der forlod Socialdemokratiet i protest og meldte sig ind i SF i stedet.

Ved kommunalvalget i Esbjerg Kommune forsøgte Socialdemokratiet at vriste magten fra Venstre og borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Socialdemokratiet fik 23,2 procent af stemmerne i kommunen, hvilket var en tilbagegang på 4,2 procentpoint, og der var heller ikke flertal for et magtskifte.

Borgmesterkandidat Michael Harbøll valgte på valgnatten at bruge de syv socialdemokratiske mandater til at forhandle en valggruppe på plads med Enhedslisten og SF, der ville sikre partierne en række poster i forskellige udvalg.

Men et flertal i den nye socialdemokratiske byrådsgruppe besluttede søndag at bryde den aftale for i stedet at indgå en aftale med Dansk Folkeparti, der ville sikre Socialdemokratiet en ekstra udvalgsformandspost.

Det fik Hans Erik Møller, der har siddet i byrådet siden 1989, til at forlade partiet.

Dermed gik Socialdemokratiet fra syv til seks mandater, og det betyder, at aftalen med Dansk Folkeparti kun rækker til en enkelt udvalgsformandspost.

Ifølge JydskeVestkysten var indstillingen, at borgmesterkandidat Michael Harbøll skulle have den post.

Men flertallet i den socialdemokratiske byrådsgruppe gik igen imod Harbøll og har i stedet givet udvalgsformandsposten til Frederik Vestergaard Jørgensen, der i sommer tabte til en afstemning mod Harbøll om at være partiets borgmesterkandidat.

Derfor har Michael Harbøll nu forladt partiet.

– Jeg kan desværre konstatere, at en lille gruppe har kuppet sig til magten i partiet og bruger den magt til at underløbe den lovligt valgte spidskandidat og dreje partiet i en anden retning end den, jeg står for, siger Harbøll til JydskeVestkysten.

Michael Harbøll fik 2373 personlige stemmer ved kommunalvalget, mens Frederik Vestergaard Jørgensen fik 584 personlige stemmer.

Flere boligblokke brænder onsdag i Hongkong, og mindst 44 mennesker har mistet livet i branden.

Derudover er 45 personer i kritisk tilstand, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere onsdag blev det desuden meddelt, at der endnu ikke var redegjort for, hvor 279 personer befinder sig. Det oplyste Hongkongs brandvæsen.

Tre mænd er blevet anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med branden, skriver avisen South China Morning Post.

Politiet ventes at komme med flere oplysninger om anholdelserne på et pressemøde senere.

Store flammer har fået fat i mindst fire store lejlighedsbygninger. Det menes, at bambusstilladser omkring bygningerne har medvirket til, at branden har udviklet sig voldsomt.

Klokken 23 onsdag aften dansk tid har brandvæsnet imidlertid fået branden under kontrol.

Bygningerne ligger i Tai Po-distriktet i den nordlige del af Hongkong.

Politiet sagde tidligere onsdag, at det havde modtaget meldinger om personer fanget inde i bygningerne.

Branden opstod i Wang Fuk Court-boligkomplekset. I komplekset ligger omkring 2000 lejligheder, hvori der bor 4600 mennesker. Bygningerne var ved at blive renoveret.

Brandvæsnet modtog anmeldelsen om branden natten til onsdag klokken 02.51 lokal tid – tirsdag klokken 19.51 dansk tid.

Stærk vind fik hurtigt ilden til at brede sig til syv ud af otte bygninger i boligkomplekset.

Flere end 140 brandbiler og 800 brandfolk og ambulancereddere har været indsat i slukningsarbejdet. Der er også brugt droner i arbejdet.

Det er ikke første gang, at en dødelig brand hærger Hongkong.

Det skete blandt andet også i 1996, hvor 41 mennesker omkom i bydelen Kowloon.

Den brand opstod i forbindelse med noget svejsearbejde under en renovering.

Det er for tidligt at tale om, at der i den nærmeste fremtid vil blive indgået en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Det siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet Interfax onsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Peskov bliver af journalister spurgt, om en fredsaftale er tæt på, og svarer:

– Vent, det er for tidligt at sige endnu.

Imens har et nyligt amerikansk aftaleudkast udløst heftig diplomatisk aktivitet om krigen.

Udkastet blev lækket sidste uge, hvor Europa kritiserede det for at imødekomme Rusland på for mange punkter. Det har siden været igennem ændringer.

Tidligere onsdag bekræftede den russiske præsidentrådgiver Jurij Usjakov, at Rusland har modtaget “de seneste versioner” af den amerikanske fredsplan for Ukraine. Det skrev det russiske nyhedsbureau RIA.

– Nogle aspekter kan der ses positivt på, men mange kræver særlige diskussioner blandt eksperter, sagde Usjakov efterfølgende ifølge nyhedsbureauet AFP.

De russiske præsidentkontorer i Kreml har bekræftet, at USA’s særlige udsending Steve Witkoff næste uge besøger den russiske hovedstad, Moskva, for at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her vil Rusland ifølge Usjakov gennemgå planen sammen med Witkoff.

– Vi kommer til at gennemgå planens indhold, siger han ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Rusland har endnu ikke forhandlet om nogen specifikke dokumenter med nogen endnu.

Rusland og Ukraine har i løbet af de seneste dage mødtes i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Det handlede dog ifølge Usjakov ikke om fredsplanen, men om blandt andet fangeudvekslinger.

Det danske EU-formandskab har fået opbakning blandt EU-landene til et kompromisforslag, som skal bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

I sidste måned opgav det danske formandskab et forslag, som skulle tvinge techgiganter til at scanne borgeres beskeder for billedmateriale af seksuelle krænkelser af børn.

Tyskland og senere regeringspartiet Moderaterne var imod, fordi det var for indgribende, lød det. Derfor er der altså tale om et kompromisforslag.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg rigtigt gerne havde set, at EU-landene havde været klar til at gå endnu længere, end vi har gjort med denne aftale, blandt andet ved at indføre krav til tech-giganterne om at opspore materiale, der viser overgreb mod børn, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Men justitsministeren er trods alt glad for, at der nu er enighed om et kompromisforslag.

– Det er nemlig helt afgørende, at vi kommer videre i de her forhandlinger og får sikret en samlet, effektiv lovgivningspakke, siger han.

Hummelgaard sidder for bordenden i arbejdet med at få CSA-forordningen vedtaget under det danske EU-formandskab, som varer frem til nytår.

Forordningen blev oprindelig foreslået af EU-Kommissionen i 2022. Den vil kunne tvinge techvirksomheder til at scanne indholdet af private borgeres billeder og videoer på krypterede tjenester.

Hvidovre Kommunes valgbestyrelse har tirsdag valgt at lave en ekstra fintælling af alle stemmerne fra kommunalvalget i kommunen.

Det sker en uge efter kommunal- og regionsvalget.

Det skyldes, at der er en “begrundet mistanke om en indberetningsfejl af 34 brevstemmer fra et enkelt valgsted”.

Det skriver Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse onsdag.

De 34 personlige stemmer skulle angiveligt være blevet noteret på den forkerte kandidat internt i et parti, skriver Hvidovre Kommune.

Fejlen kan potentielt have betydning for, hvilken kandidat der er blevet valgt ind i den nye Kommunalbestyrelse.

Fintællingen skal undgå enhver tvivl om det endelige resultat og sikre fuld gennemsigtighed, forklarer formand for valgbestyrelsen og borgmester i kommunen, Anders Wolf Andresen (SF).

– Når der opstår tvivl om resultatet, skylder vi både kandidaterne og vælgerne at dobbelttjekke tallene. Jeg forstår virkelig godt, at det kan skabe frustration, når et allerede offentliggjort resultat måske skal korrigeres.

– Men vi skal kunne stå helt på mål for det resultat, vi præsenterer, og derfor gennemfører vi en ekstra fintælling af alle stemmerne. Det handler i sidste ende om tilliden til demokratiet, siger han i pressemeddelelsen.

En gruppe australiere, der er kritiske over for det kommende nationale forbud mod sociale medier for børn under 16, går rettens vej for at få det skrottet.

De mener, at lovgivningen er et uretfærdigt angreb på de unge menneskers ytringsfrihed.

Derfor har gruppen – Digital Freedom Project – lagt sag an i Australiens High Court.

Det sker, to uger før at forbuddet træder i kraft. På papiret er det den strengeste lovgivning på området i hele verden, selv om nogle eksperter dog har sagt, at det kan vise sig svært at håndhæve i praksis.

Den australske regering har forsvaret forbuddet med, at det er nødvendigt at gøre mere for at beskytte børn på internettet.

Men loven er alt for vidtgående, mener Digital Freedom Project.

– Det her forbud er et direkte angreb på unges ret til fri politisk kommunikation, skriver gruppen i en pressemeddelelse.

Bag sagsanlægget står også to 15-årige, som ifølge gruppen skal repræsentere de millioner af unge australiere, der står til at miste deres adgang til en række af de største sociale medier.

– Vi er de sande digitalt indfødte, og vi vil gerne blive ved med at være uddannede, robuste og skarpe i vores digitale verden, siger Noah Jones, en af sagsøgerne.

Det er platforme som Facebook, Instagram og Twitch, der er omfattet af det kommende forbud.

AFP

Rusland er reelt ikke interesseret i fred.

Derfor bliver EU nødt til at finde penge til at støtte Ukraines fortsatte kamp mod de russiske invasionsstyrker, og de penge skal komme fra Ruslands indefrosne midler.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

I en tale til EU-Parlamentet onsdag fastslår von der Leyen, at EU-Kommissionen er klar til at fremlægge det juridiske grundlag for at lave et erstatningslån til Ukraine.

– Det næste skridt er, at kommissionen er klar til at fremlægge lovteksten.

– For at være helt klar: Jeg kan ikke se et scenarie, hvor de europæiske skatteydere alene kommer til at betale regningen, siger von der Leyen.

Ifølge en talsmand for EU-Kommissionen afventer kommissionen nu alene grønt lys fra EU-landene til at fremlægge forslaget.

De indefrosne midler var ellers del af den 28-punkts fredsplan, som USA’s præsident, Donald Trump, fremlagde i sidste uge.

I udkastet lagde USA op til, at 100 milliarder dollar fra de indefrosne russiske aktiver skulle investeres i amerikansk ledede bestræbelser på at genopbygge og investere i Ukraine.

USA skulle ifølge udkastet modtage 50 procent af overskuddet, og Europa skulle tilføje yderligere 100 milliarder dollar i investeringer til genopbygningen.

Et forslag, der reelt var uspiseligt for Europa.

Alle spørgsmål, som omhandler EU, er dog siden blevet forhandlet ud af udkastet, sagde Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, mandag efter forhandlinger i Genève.

Dermed vil EU-Kommissionens forslag ikke vanskeliggøre fredsforhandlingerne, forventer EU-Kommissionen.

– Jeg forstår, at forhandlingerne i Genève omhandlede hele udkastet, så jeg forventer, at det har været en del af diskussionerne med USA, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Før Trumps fredsplan blev fremlagt, var forventningen, at EU-landenes stats- og regeringsledere skulle træffe beslutningen om at lave et “erstatningslån” til Ukraine fra de indefrosne midler på det kommende EU-topmøde den 19. december.

Den køreplan lægger von der Leyen op til at følge – trods Trumps fredsforhandlinger.

EU-Kommissionen er ved at indsamle tilbagemeldinger fra EU-landene. Håbet er inden for kort tid at få grønt lys til at lægge det juridiske forslag på bordet.

Planen blev oprindeligt mødt med modstand fra Belgien.

EU-landet, der huser de europæiske institutioner, er nemlig også hjemsted for værdipapircentralen Euroclear, hvor de russiske milliarder er indefrosne.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, er bekymret for, at Belgien vil havne med regningen, hvis Rusland kræver pengene udbetalt.

Trods Ruslands voldsomme bombardementer af Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at konfiskere pengene og udbetale dem til Ukraine.

Derfor har EU-Kommissionen foreslået, at Ukraine får et “erstatningslån” fra de indefrosne midler.

Lånet skal så betales tilbage af Ukraine, når landet får erstatning for ødelæggelserne under krigen af Rusland.

Det er dog uvist, om Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale.

Måske i et forsøg på at dæmpe Belgiens bekymringer understreger von der Leyen i talen, at alle regler vil blive overholdt:

– En anden ting skal også være klar: Enhver beslutning herom skal træffes i overensstemmelse med reglerne i de ansvarlige jurisdiktioner og skal respektere europæisk og international ret, siger von der Leyen.

/ritzau

Et faldende ansøgertal får nu Københavns Professionshøjskole til at lukke en af to læreruddannelser i hovedstaden.

Det skriver Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse.

Det er Campus Nyelandsvej på Frederiksberg, som står over for en lukning i sommeren 2026. Her skal de to læreruddannelser samles på Campus Carlsberg på Vesterbro.

Anne Vang Rasmussen, som er rektor på Københavns Professionshøjskole, kalder det en “vemodig, men også rigtig beslutning”.

– Vi har igennem en længere årrække oplevet et faldende ansøgertal til læreruddannelsen, så det er ikke længere holdbart at have to læreruddannelser i hovedstaden med mange ledige studiepladser, siger hun i pressemeddelelsen.

Antallet af lærerstuderende har været faldende i en årrække.

I 2018 var der i alt 3657 lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole. Heraf var 1065 studerende indskrevet på uddannelsen på Campus Nyelandsvej.

Syv år senere – i 2025 – er det samlede antal lærerstuderende på professionshøjskolen faldet til 2646, lyder det. Heraf læser 648 på Frederiksberg.

Dermed er det samlede antal lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole faldet over 27 procent på syv år. På Frederiksberg alene er antallet faldet knap 40 procent.

Ifølge Københavns Professionshøjskole har mange lærerstuderende i dag undervisning på begge uddannelsessteder.

Mindst 25 gange skal en gruppe have svindlet ældre borgere i København og flere andre steder i Danmark.

Det mener politiet, der tirsdag anholdt tre mænd og en kvinde i sagen.

Metoden ser umiddelbart ud til at være velkendt og gennemprøvet: Ofrene ringes op og overtales til senere at udlevere betalingskort og kontanter.

Dette kaldes kontaktbedrageri og har været en plage igennem flere år. Typisk siger svindlerne, at de ringer fra banken eller politiet.

Men den aktuelle sag er alligevel lidt anderledes, idet de ældre ikke blot blev overbevist af manipulerende tale.

De blev også forevist falsk politilegitimation på en telefon, oplyser vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard Madsen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

I godt to uger blev de fire, der bor på Amager, overvåget af politiet. I timen op til anholdelsen ringede de til cirka 80 ældre på Amager.

Onsdag skal Retten på Frederiksberg afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle de anholdte.

Formålet med en indespærring er blandt andet at hindre ny kriminel aktivitet fra gruppen, lyder meldingen fra politiet.

– Vi håber, at gårsdagens aktion kan have reduceret antallet af borgere, der bliver snydt eller forsøgt snydt hen over julen, siger Bjarke Dalsgaard Madsen.

De fire anholdte er i alderen fra 19 til 30 år.

Byrådet i den nordirske by Carrickfergus har denne uge stemt for at omdøbe en vej opkaldt efter den tidligere prins Andrew.

Byrådet, som hedder Mid and East Antrim, bliver dermed ifølge nyhedsbureauet AFP det første britiske byråd, som dropper prins Andrew som vejnavn, efter at kong Charles officielt fratog Andrew prinsetitlen.

Beslutningen skyldes de forbindelser, som Andrew – nu kendt som Andrew Mountbatten Windsor – havde til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

– Andrew Mountbatten repræsenterer ikke længere Carrickfergus’ værdier, siger det lokale byrådsmedlem Aaron Skinner tirsdag til AFP.

Byrådet vedtog mandag enstemmigt navneændringen.

– Efter at kongehuset har fjernet nogle af hans titler, så mente vi, at det var på tide at gøre dette, siger Skinner.

– Hvis det er godt nok til kongen, så er det godt nok til os.

Carrickfergus ligger omkring 16 kilometer nordøst for Belfast og har cirka 28.000 indbyggere.

Blandt lokale udtrykkes der generelt opbakning til navneændringen, men nogle undrer sig over, at det ikke skete tidligere.

– Vejen skulle være blevet omdøbt, så snart Virginia Giuffres bog blev udgivet, siger 41-årige Lesley Rockett.

– Jeg har netop læst den, og den er meget belastende for ham, som jeg ser det.

I oktober udkom Virginia Giuffres erindringer, “Nobody’s Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice”.

I den fortæller Giuffre, der døde tidligere i år, om misbrug og udnyttelse under Epstein. Hun retter også på ny anklager mod den tidligere prins om flere gange under pres at have haft sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

Det er anklager, som eksprinsen konsekvent har benægtet.

Et af vejskiltene i Carrickfergus blev allerede for flere måneder siden malet med sort maling, siger borgerne.

Skinner siger, at byrådet nu overvejer at opkalde vejen efter andre kongelige. Her vil offentligheden blive taget med på råd, og der ventes en ny afstemning i de kommende måneder.

Flere byråd i England har givet udtryk for, at de overvejer på lignende vis at omdøbe veje opkaldt efter eksprinsen.

AFP

Dele af Thailand kæmper med voldsomme oversvømmelser efter voldsomt uvejr, der betegnes som en 300-årshændelse.

Mindst 33 mennesker har mistet livet. Det oplyser regeringen onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Styrtfloder, elektrisk stød og drukning er blandt dødsårsagerne.

– Vandstanden ventes snart at dale, siger regeringstalsmand Siripong Angkasakulkiat.

I byen Hat Yai tæt på grænsen til Malaysia blev der på en enkelt dag i sidste uge registreret 335 millimeter nedbør, skriver BBC.

Voldsomt regnvejr har siden sent sidste uge plaget Hat Yai og den omkringliggende provins, Songkhla, hvor regeringen tirsdag erklærede krisetilstand.

Over 1200 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem i Songkhla siden torsdag. Det oplyser provinsens pressekontor.

At der er tale om en 300-årshændelse betyder, at det er et uvejr, der statistisk sker én gang i løbet af 300 år.

I Hat Yai er et hospital blevet oversvømmet. Her ventes en større evakueringsaktion.

Myndighederne vil onsdag sende helikoptere dertil for at bringe patienter i sikkerhed og levere mad, skriver Reuters.

Hospitalet behandler 600 mennesker, og omkring 50 af dem ligger på intensivafdelingen.

– I dag bliver alle intensivpatienter transporteret ud af Hat Yai-hospitalet, siger ministerietalspersonen Somrerk Chungsaman til Reuters.

Thailand er ikke det eneste land, som er påvirket.

I alt har der været oversvømmelser i ni thailandske provinser og otte delstater i Malaysia. Næsten 45.000 mennesker er blevet evakueret i de to lande.

En person har mistet livet i Malaysia, og i Indonesien er mellem 8 og 13 mennesker døde.

Det er ikke med Socialdemokratiets gode vilje, at partiet har været med til at tildele Henrik Sass Larsen ekstraordinær førtidspension.

Det må man forstå på gruppeformand Leif Lahn.

– Vi har fulgt reglerne, og der har desværre ikke været nogen udvej, lyder forklaringen fra Leif Lahn i en skriftlig kommentar til Politiken.

Leif Lahn nævner ikke specifikt sagen om Henrik Sass Larsen, men det fremgår af Politikens historie, at det er den sag, som Lahn udtaler sig om.

Socialdemokratiet vil nu arbejde for, at reglerne bliver ændret, lyder det videre.

For det første skal “politikerne have samme vilkår som almindelige danskere, der er på arbejdsmarkedet”.

Og så skal det ikke være politikere, der sagsbehandler tidligere kolleger. Det skal være en “administrativ beslutning”, siger Leif Lahn til Politiken.

Det er Ekstra Bladet, der har afdækket, at Henrik Sass Larsen har fået tildelt “førtidsfolketingspension”, som det hedder, af Folketingets ledelse, Præsidiet.

Da Præsidiets møder er fortrolige, har det dog ikke været bekræftet, men Ekstra Bladets historier har fået Danmarksdemokraterne til at afsøge svar hos Folketingets formand, Søren Gade (V).

Derfor er sagen på dagsordenen på et møde i Udvalget for Forretningsorden onsdag formiddag.

Henrik Sass Larsen, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

Efterfølgende har han så ifølge Ekstra Bladet ansøgt om at få førtidspension af Folketinget.

Og ifølge Politiken har det været Folketingets Administrations indstilling, at han skulle have tildelt pensionen. Ellers risikerede Folketinget at bryde loven.

Det samme forklarer Leif Lahn, der siger, at Præsidiet har “fulgt reglerne”.

Det er dog i sidste ende Præsidiet, der skal nikke ja eller nej til indstillingen fra administrationen.

Præsidiet har aldrig givet afslag i de tilfælde, hvor administration har indstillet til pension, fremgår det af et notat fra Folketingets Administration.

I Folketingets Præsidium sidder fem politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Politiken skriver, at Liberal Alliances medlem af Præsidiet ikke var til stede på det møde, hvor Sass Larsens førtidspension blev godkendt.

Danmarksdemokraterne kalder det en “aparte sag” og har altså bedt om en redegørelse fra Folketingets formand.

Over for Politiken ønsker SF’s præsidiemedlem, Karsten Hønge, ikke at kommentere på sagen, da møderne i Præsidiet er lukkede og fortrolige.

Han vil derfor heller ikke bekræfte, om det er SF, der sammen med Socialdemokratiet og Venstre har tildelt førtidspensionen.

Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet tiltalt i endnu en straffesag. Denne gang handler anklagen om bedrageri over for Lønmodtagernes Garantifond, skriver TV 2.

Smajic er blevet landskendt, efter at hun medvirkede i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”.

Her optrådte hun som en lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

Kvinden er dømt i to andre straffesager.

Den kommende drejer sig om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte hun – ifølge tiltalen – samme nummer i tre andre tilfælde.

Alt sammen skal være sket i samvirke med en advokat i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Advokaten har anmodet retten om navneforbud, hvilket retten endnu ikke har taget stilling til.

Begge nægter sig skyldige.

I januar i år fandt Retten i Odense Amira Smajic skyldig i en anden sag om bedrageri, og dommen lød på fængsel i et år og tre måneder.

Og i august sidste år dømte Retten i Herning kvinden for dokumentfalsk. Her blev straffen fængsel i tre måneder.

Mette Reissmann vil også være beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester for Socialdemokratiet i København.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Dermed er det nu fire ud af otte socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der går efter fagborgmesterposten, som er blevet ledig efter Pernille Rosenkrantz-Theils lynexit fra københavnsk lokalpolitik.

Lars Aslan Rasmussen, Yildiz Akdogan og Andreas Keil har også alle meldt sig til posten.

Der er deadline fredag for kandidater, inden de delegerede fra Socialdemokratiets københavnske lokalafdelinger skal vælge borgmesteren mandag.

Mette Reissmann slår i sit kandidatur på erfaring.

– Jeg vil bruge mine mange års erfaring fra både arbejdsmarkedet og politik på at skabe langt bedre vilkår for særligt de små erhvervsdrivende og iværksættere i København. Udflytning af arbejdspladser skal undgås, så rammerne for erhvervslivet skal styrkes og administrative byrder lettes, skriver hun på Facebook.

Reissmann har været medlem af Folketinget siden 2022 og sad der også fra 2011 til 2019.

Socialdemokratiet tillader ikke dobbeltmandater, og derfor kommer Reissmann til at skulle vælge, om hun vil beholde sin plads i Folketinget eller i Borgerrepræsentationen, hvis hun ikke bliver fagborgmester.

Før kommunalvalget tirsdag, hvor Mette Reissmann fik 1170 personlige stemmer, sagde hun til Ritzau, at hun ikke kom til at forlade Folketinget før tid.

Hun er lige nu på orlov fra Borgerrepræsentationen for at varetage hvervet i Folketinget, men stillede altså op igen ved kommunalvalget.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Men hun har valgt at stoppe helt i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

Erstatningen skal findes blandt otte socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

– Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

– Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

– Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som “Ronja Røverdatter”, “Børnene i Bulderby” og “Brødrene Løvehjerte”.

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet “Gør som Pippi”.

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig “Kender du Pippi Langstrømpe” fra 1947, som lyder, at “Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig”.

NTB

Tv-optagelser i en TV 2-dokumentar viser fastklemte, dehydrerede og underernærede grise hos en af dansk landbrugs topaktører.

Det skriver TV 2, forud for at dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløring hos landbrugets top” sendes onsdag aften.

Der er tale om forhold på Ulrik Bremholms svinefarm på Langeland. Ulrik Bremholm er viceformand i Landbrug & Fødevarer, næstformand i Danish Crown og formand for Danske Slagterier.

Optagelserne er ifølge TV 2 lavet af dyreaktivister med skjult kamera i februar og marts i år.

Over for TV 2 vurderer fagfolk, at mindst tre forhold på Ulrik Bremholms svinefarm er i strid med loven.

Det gælder grise, der sidder fast i inventaret, grise, der ikke kan gå, og grise, der er dehydrerede og underernærede.

En del af optagelserne er lavet i Ulrik Bremholms fravænningsstald, hvor der går smågrise, som er taget væk fra soen.

John Haugegaard, som er forperson for Faggruppe Gris i Den Danske Dyrlægeforening, har set TV 2’s optagelser og vurderer over for mediet, at flere af grisene i fravænningsstalden er så syge, at de burde have været aflivet for flere dage siden.

– Det her er ikke i orden, og de her grise er ikke håndteret, som loven foreskriver. En gris skal håndteres sådan, at man hele tiden har øje for, om den er på vej til at dø, og så skal den aflives, hvis den er det, siger han.

Ifølge TV 2 var mindst fire grise i stalden allerede døde.

TV 2 har forelagt optagelserne og vurderingerne fra fagfolk for Ulrik Bremholm. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

Han svarer i stedet mediet skriftligt, ligesom han har lagt en skriftlig kommentar på sin hjemmeside.

På sin hjemmeside skriver han, at han har fået forelagt fem klip fra sine stalde, og at han er ked af de eksempler, der bliver vist.

– Det er nogle alvorlige forhold – og jeg vil gerne understrege, at de hverken er acceptable eller lever op til standarderne for dyrevelfærd i mine stalde, skriver han.

Han skriver videre, at han har handlet på forholdene.

Aktivister har i februar og marts i år desuden lavet skjulte optagelser i grisestalde hos en række øvrige aktører i toppen af dansk landbrug.

Det gælder blandt andet Søren Søndergaard, som er formand for Landbrug & Fødevarer. Her mener fagfolk også, at der er eksempler på grise, som ikke har fået den korrekte behandling.

I en kommentar på Facebook skriver Søren Søndergaard, at han tager dyrenes velfærd alvorligt, “selv om dokumentaren formentlig fremstiller det anderledes”.

Han påpeger desuden, at han ofte har uanmeldte kontrolbesøg af myndighederne og ikke har fået indskærpelser.

TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet fik tirsdag aften forbud mod at vise flere af de skjulte optagelser, som er en del af dokumentaren. Det afgjorde Retten i Odense i en kendelse.

Det er Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, som har politianmeldt TV 2 og Kompagniet for at ville videreføre optagelserne, som han mener, er ulovlige.

Dyreaktivister har også lavet skjulte optagelser i Jeppe Bloch Nielsens stalde.

Retten tog tirsdag udelukkende stilling til, om optagelserne måtte blive vist onsdag aften, hvor dokumentaren er programsat.

TV 2 har kæret afgørelsen.

Dokumentaren, som fortsat sendes onsdag aften, er en revideret udgave.

Ifølge TV 2 har mediet ikke haft forudgående kendskab eller medvirket til at lave de skjulte optagelser.

Udenlandske turister i USA skal fra årsskiftet have flere penge op af lommen, hvis de ønsker at lægge vejen forbi en række af landets nationalparker.

Det skriver USA’s indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Turister fra udlandet skal fra 1. januar betale 250 dollar, hvilket svarer til 1600 kroner, for et årskort til parkerne, mens årskortet for amerikanske statsborgere og fastboende fortsat vil koste 80 dollar.

Har man ikke et årskort, vil prisen for turister ligge på 100 dollar per person for et enkeltbesøg i 11 af de mest besøgte nationalparker, heriblandt Grand Canyon, Yellowstone og Yosemite.

I dag koster det 20 dollar per person at få adgang til Grand Canyon i syv dage. Det fremgår af nationalparkens hjemmeside. Beløbet svarer til 126,50 danske kroner.

Meldingen fra ministeriet kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i juli underskrev et dekret om nationalparkerne.

Dekretet pålagde USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, at udarbejde en strategi, der øger indtægterne og forbedrer oplevelsen i de amerikanske nationalparker.

– Tiltagene sikrer, at amerikanske skatteydere, der allerede støtter naturområderne, fortsat kan nyde godt af overkommelige priser, mens internationale gæster bidrager med deres rimelige andel til vedligehold og forbedring af parkerne, skriver ministeren i pressemeddelelsen.

Turister er i de seneste år ifølge nyhedsbureauet Reuters strømmet til de amerikanske nationalparker.

Antallet af besøgende gæster i parkerne nåede sidste år historiske 331 millioner, hvilket er seks millioner flere end året forinden.

Trumps administration foreslog tidligere i år at beskære det årlige budget hos National Park Service (NPS) med mere end én milliard dollar – svarende til 6,3 milliarder kroner – i 2026.

NPS er et føderalt agentur, der bestyrer 433 nationalparker på tværs af USA.

Computer- og printerselskabet HP vil skære omkring hver tiende stilling væk på globalt plan på grund af kunstig intelligens.

Det oplyser it-giganten tirsdag som et led i en større omstruktureringsplan, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge selskabets seneste kvartalsregnskab forventer HP at fjerne mellem 4000 og 6000 stillinger. I stedet skal brugen af kunstig intelligens øges for at øge effektiviteten.

HP oplyser, at de nye nedskæringer er en del af en bredere plan om at øge innovation, produktivitet og kundetilfredshed gennem kunstig intelligens, som i stigende grad bruges i amerikanske virksomheder til softwareprogrammering og dataanalyse.

HP’s seneste tiltag afspejler en bredere tendens i branchen. Virksomheder investerer massivt i udvikling af kunstig intelligens, samtidig med at teknologien bliver brugt til at få omkostningerne ned.

Flere andre store tech-virksomheder som Google, Microsoft og Amazon har også annonceret nedskæringer i arbejdsstyrken. Flere peger på behovet for at omfordele ressourcer til fordel for kunstig intelligens.

HP forventer, at omstruktureringen vil spare virksomheden for omkring en milliard dollar – knap 6,5 milliarder danske kroner – ved udgangen af regnskabsåret 2028.

HP’s administrerende direktør, Enrique Lores, siger til Wall Street Journal, at virksomheden planlægger at hæve prisen på selskabets computere og samarbejde med nye leverandører.

Det skal dæmme op for de højere omkostninger, der er forbundet med kunstig intelligens, lyder det.

I det seneste kvartal offentliggjorde HP et overskud på 795 millioner dollar – sammenlignet med 906 millioner dollar året før. Omsætningen steg med 4,2 procent og overgik analytikernes forventninger.

HP har igennem de seneste år skåret betragteligt i arbejdsstyrken.

AFP

Ligene af to bjergbestigere er blevet fundet, efter at de var styrtet ned fra New Zealands højeste bjerg. En af de dræbte er amerikansk statsborger.

Det oplyser lokalt politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mændene var en del af en gruppe på fire – heriblandt to guider. De forsøgte at bestige bjerget Mount Cook, som også kaldes Aoraki, der ligger på Sydøen.

Bjerget måler 3724 meter.

De to mænd styrtede ned fra bjergets vestlige side sent mandag, lyder det. Ingen af de to mænds navne er blevet offentliggjort af politiet.

Myndighederne blev alarmeret sent mandag aften lokal tid. Et redningshold fandt tirsdag morgen to medlemmer af gruppen i god behold.

Helikoptere fortsatte eftersøgningen og fandt senere ligene af de to savnede bjergbestigere. Ligene blev bjærget tirsdag ved middagstid, lyder det.

– Vi kan nu begynde processen med at få disse mænd bragt tilbage til deres familier, siger den lokale politiinspektør Vicki Walker ifølge Reuters.

– Jeg vil gerne takke alle, der har været involveret i redningen og bjærgningen. Det har været en svær tid, især for de to bjergbestigeres familier og lokalsamfundet, tilføjer han.

En redningspilot har fortalt den lokale tv-station 1News, at de to bjergbestigere var forbundet med et reb, da de faldt ned fra bjergkammen.

– De gled begge og faldt muligvis omkring 450 meter, siger han ifølge Reuters.

Adskillige mennesker har mistet livet på New Zealands højeste bjerg, som er populært blandt bjergbestigere.

Terrænet er teknisk vanskeligt på grund af sprækker, lavinefare, omskifteligt vejr og gletsjere, der bevæger sig, skriver nyhedsbureauet AP.

Der er registeret mere end 240 dødsfald på bjerget og i den omkringliggende nationalpark siden begyndelsen af det 20. århundrede, skriver AP. Mange af de omkomne er aldrig blevet fundet.

Der er alligevel ingen klar deadline for, hvornår Ukraine senest skal have accepteret et amerikansk udkast til en fredsplan.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til onsdag om bord på præsidentflyet Air Force One. Det fremgår af en video, som Det Hvide Hus har delt på det sociale medie YouTube.

Tidligere har Trump givet Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under på fredsplanen.

Om bord på præsidentflyet tirsdag amerikansk tid fortæller Trump til journalister, at USA’s særlige udsending Steve Witkoff formentlig i næste uge skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva.

Det får en kvindelig journalist til at spørge, om fristen for Ukraine torsdag fortsat gælder.

– Vi må se, hvad der sker. De har fastsat en dato, og den dato er på et tidspunkt i den nærmeste fremtid, siger præsidenten om mødet mellem Witkoff og Putin.

Det får journalisten til at spørge, om der er fastsat en ny frist.

– Jeg har ikke nogen frist. Vil du vide, hvornår fristen er for mig? Når det er slut, og jeg tror, at alle er trætte af at kæmpe lige nu. Alt for mange mennesker dør, svarer Trump.

Trump har tidligere antydet, at fristen torsdag kunne blive rykket, hvis der var tegn på reelle fremskridt i forhandlingerne.

Den amerikanske præsidents administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine – herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

Tirsdag aften dansk tid skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at han vil mødes med præsidenterne for henholdsvis Rusland og Ukraine, når en fredsaftale mellem de to lande er på plads – eller når forhandlingerne er i den sidste fase.