Seneste nyheder

Den gennemsnitlige formue for danskere over 18 år voksede fra 2023 til 2024 med 9,3 procent.

I gennemsnit havde danskerne ved udgangen af 2024 en formue på 2.178.000 kroner.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ser man udelukkende på boligformuen, steg den i perioden med 8,1 procent.

Halvdelen af stigningen skal dog ifølge Danmarks Statistik tilskrives overgangen fra gamle til nye ejendomsvurderinger.

Og de nye vurderinger varierer betydeligt fra kommune til kommune.

Ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, er det særligt højere boligpriser og stigende aktiekurser, der har trukket danskernes gennemsnitlige formue op.

– Danskernes formue er især placeret i mursten og pensionsopsparinger. Det er bolig- og pensionsformuerne, som er klart størst, men i 2024 havde danskerne de største formuestigninger i aktier og investeringsfonde, lyder det i en skriftlig kommentar fra cheføkonomen.

Fra 2023 til 2024 steg den gennemsnitlige formue i investeringsfonde med 14,7 procent.

Værdien af noterede enkeltaktier voksede derimod kun med 1,2 procent.

Det hænger ifølge Danmarks Statistik sammen med, at nogle af de mest populære danske aktier – for eksempel Novo Nordisk, Ørsted og Vestas – havde markante kursfald i slutningen af 2024.

Samlet voksede de danske pensionsformuer i gennemsnit med seks procent.

Det “er glædeligt”, at pensionsopsparingerne vokser, mener Mads Moberg Reumert, cheføkonom i Danica.

– Det giver mulighed for at leve det liv, vi ønsker og drømmer om, også når det handler om den tredje og fjerde alder, siger han i en skriftlig kommentar.

Han understreger, at det også er vigtigt, at pensionsopsparingerne bliver større, i takt med at levealderen stiger.

– Selv om danskerne sparer mere op, og opsparingerne vokser, er der fortsat mange danskere, der ikke sparer nok op til at kunne opretholde samme levestandard som pensionist, som de har i dag.

– Omtrent hver tredje dansker har udsigt til at gå ned i levestandard som pensionist, siger Mads Moberg Reumert.

Den danske våbenproducent Terma køber den britiske virksomhed OSL Technology, som leverer systemer inden for beskyttelse mod droner.

Det skriver Terma i en pressemeddelelse torsdag.

Det fremgår ikke, hvad Terma har betalt for OSL.

Opkøbet vil ifølge Terma gøre det muligt at skabe et markedsførende forsvar mod droner og at beskytte kritisk infrastruktur.

– Vi kombinerer Termas mangeårige erfaring med radar- og sensorløsninger med OSL’s software og innovationskraft, som i flere år har holdt luftrummet over blandt andet Heathrow sikkert, siger Termas topchef, Henriette H. Thygesen, i meddelelsen.

– Det betyder, at vi nu kan tilbyde det mest komplette droneforsvar på markedet, lyder det videre.

I juni 2024 investerede pensionsselskabet ATP i Terma og fik samtidig en plads i selskabets bestyrelse.

Dengang lød det, at investeringen havde en størrelse på et etcifret milliardbeløb.

ATP ejer ifølge cvr-registeret mellem 10 og 14,99 procent af Terma.

Opkøbet af OSL skal ifølge Terma ses i sammenhæng med ATP’s investering i Terma og en national ambition om oprustning, lyder det.

Terma producerer teknologi, der anvendes inden for forsvar, sikkerhed og rumfart. Blandt andet leverer virksomheden dele til F-35-fly.

I regnskabsåret 2024/2025 omsatte Terma for 2,9 milliarder kroner. Det er en vækst på over ni procent.

Samtidig steg indtjeningen også fra 155 millioner kroner året før til 222 millioner kroner i 2024/2025.

En stigende efterspørgsel på forsvarsudstyr viste samtidig en ordrebog, der på et år var vokset med 49 procent.

Både krigen i Ukraine, hvor droner spiller en afgørende rolle, samt en række observationer af droner ved europæiske lufthavne har ført til stort internationalt fokus på luftforsvar.

Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor det i oktober blev besluttet at afsætte 2,1 milliard kroner til kapaciteter til overvågning og bekæmpelse af droner.

Endnu en kandidat melder sig på banen til at blive Socialdemokratiets borgmester i København, efter at spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil har trukket sig.

Denne gang er det Laura Rosenvinge, der er valgt til borgerrepræsentationen i København, som meddeler sit kandidatur.

Det fortæller hun til flere medier torsdag.

– Jeg er en progressiv socialdemokrat med hjertet til venstre, der en gang imellem tager nogle kampe, som andre løber fra, siger hun til Jyllands-Posten.

Med Laura Rosenvinges kandidatur er der nu fem socialdemokrater, der vil vælges til den ene borgmesterpost, partiet har skaffet efter valget.

Der er tale om posten som integrations-, beskæftigelses- og erhvervsborgmester.

Laura Rosenvinge er onsdag aften blevet indstillet til posten af sin valgkreds i Brønshøj-Vanløse-Husum, hvor hun er opstillet.

Spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil gik efter overborgmesterposten, men kom aldrig i spil i forhandlingerne hertil.

I stedet fik hun en enkelt borgmesterpost i hovedstaden.

Men efter valgnederlaget valgte hun at trække sig helt fra politik.

Det har åbnet posten op for en af de andre socialdemokratiske medlemmer af borgerrepræsentation, som nu skal vælges til den ene borgmesterpost.

Fire andre lokalpolitikere har stillet sig til rådighed.

Der er tale om Mette Reissmann, Yildiz Akdogan, Andreas Keil og Lars Aslan, som også stiller op.

Socialdemokratiet i København har indkaldt til ekstraordinært møde på mandag klokken 17.30.

Her er der 128 delegerede, der skal stemme om, hvem der skal være partiets ene borgmester i København.

Lokale og overlevende fra den store brand i boligblokke i Hongkong har taget både sociale medier og en ny app i brug i forsøget på at få kontakt til de savnede.

Pensionisten Kwok fortæller, at hun på sociale medier leder efter tegn på, at hendes naboer har det godt.

Hun overlevede selv branden onsdag, hvor det også lykkedes hende at redde en nabo. Hun vidste, at naboen sidder i kørestol og bor alene.

– Jeg så flammerne komme tættere på. De var brændende røde, og mit hjerte brændte også, siger 69-årige Kwok og beskriver, hvordan hun løb gennem bygningen og bankede på døre for at advare sine naboer.

De lokale bruger også grupper på beskedtjenesten WhatsApp, og der er blevet skabt en app, hvor beboere fra boligblokkene kan registrere, at de er i sikkerhed.

Knap 300 personer er fortsat meldt savnet efter branden, som opstod i Wang Fuk Court-boligkomplekset i Hongkong. I komplekset ligger omkring 2000 lejligheder, hvori der bor 4600 mennesker. Bygningerne var ved at blive renoveret.

Brandvæsnet modtog anmeldelsen om branden natten til onsdag klokken 02.51 lokal tid – tirsdag klokken 19.51 dansk tid.

Torsdag morgen dansk tid oplyser brandvæsnet, at 55 personer har mistet livet. Tidligere er tallet 44 blevet oplyst.

Brandvæsnet tilføjer, at branden er slukket i fire af de otte boligblokke i komplekset. I tre boligblokke er branden under kontrol, mens den sidste blok ikke er påvirket af branden.

I området omkring opholder berørte beboere sig i midlertidige centre, hvor der deles mad og drikke ud.

En mand fortæller til CNN, at han hørte om branden, mens han var på arbejde. Han skyndte sig hjem for at komme hen til sine forældre, som bor i den samme bygning som ham.

Men han kunne ikke komme ind i bygningen, og efterfølgende er det ikke lykkedes ham at få kontakt til forældrene, der er i 70’erne.

Hvordan branden opstod, står ikke klart. Men politiet i Hongkong har sagt, at bygningerne var dækket med en form for beskyttelsesnet og plastik, som muligvis ikke lever op til reglerne på området.

Der er grund til at tro, at der er blevet udvist grov uagtsomhed i forbindelse med renoveringen, har politiet også sagt.

Branden spredte sig hurtigt, ikke mindst på grund af kraftig vind. Samtidig menes det, at bambusstilladser omkring bygningerne har medvirket til, at branden har udviklet sig voldsomt.

AFP

Torben Østergaard-Nielsens firmaer Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt for krigsforbrydelser i Syrien, efter at en ny lov trådte i kraft 1. januar.

Det skriver Ekstra Bladet og Danwatch.

Anmeldelsen handler om levering af jetbrændstof, som russiske styrker i Syrien angiveligt brugte til at gennemføre angreb i 2016.

De to selskaber er tidligere dømt for at sælge jetbrændstof til det russiske militær i 2015 i strid med EU’s sanktioner.

Den nye lov har gjort det muligt at retsforfølge personer eller selskaber for forbrydelser mod menneskeheden, tortur og krigsforbrydelser.

Det er advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som har indgivet politianmeldelsen på vegne af syv syrere, som ifølge Ekstra Bladet og Danwatch har været vidne til angreb i Syrien i 2016.

– Efter min opfattelse viser det materiale, der indgår i mine klienters anmeldelse, klart, at Dan-Bunkering indgik aftale med to russiske statskontrollerede selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret, losset og fragtet til Syrien til brug for russiske og syriske fly, der gennemførte angreb i direkte strid med den humanitære folkeret i Syrien, siger Khawaja i et skriftligt svar til de to medier.

Danwatch skriver, at det er første gang, at danske selskaber bliver politianmeldt efter den nye lovgivning.

Bunker Holding tager anklagen alvorligt, men mener ikke, at lovgivningen kan anvendes i denne sammenhæng, skriver mediet.

– Med den viden, vi har på nuværende tidspunkt, er vi meget uforstående over for anmeldelsen, som jo sker på en meget tragisk baggrund, skriver selskabet blandt andet i et svar til Ekstra-Bladet og Danwatch.

Bunker Holding påpeger desuden, at sagen om brud på EU-sanktioner er afsluttet og “grundigt belyst”.

I sagen om sanktionsbrud fik Dan-Bunkering en bøde på 30 millioner, mens moderselskabet, Bunker Holding, fik en bøde på 4 millioner kroner.

Desuden fik Bunker Holdings direktør fire måneders betinget fængsel for sin rolle i sagen.

Sagen blev afgjort i 2021 af Retten i Odense.

En måned er gået med Hovedstadens Letbane, og i den periode har passagertallet oversteget forventningerne.

Det skriver letbanen i en pressemeddelelse torsdag morgen.

I gennemsnit har cirka 5600 passagerer rejst med Letbanen på en hverdag siden åbningen 26. oktober. Det er over forventningerne, som var cirka 3500 passagerer i det første halve år.

Glostrup og Ishøj har været de mest benyttede stationer i den første måned.

Første etape, som altså åbnede i slutningen af oktober, løber fra Ishøj til Rødovre over 12 stationer.

Næste etape, som er Letbanens nordlige strækning fra Herlev Syd til Lundtofte, ventes at åbne til sommer.

Når hele strækningen er i drift, forventes omkring 12.000 passagerer at rejse med på hverdage.

Frem mod 2030 ventes det daglige passagertal at stige til cirka 38.000 per dag og i alt 14 millioner om året.

I den første måned har der været hændelser, hvor Letbanen har været for tæt på andre trafikanter.

Allerede inden åbningen kolliderede en cyklist med et testtog under en testkørsel 11. oktober og mistede livet.

Siden har der været flere episoder, skriver TV 2 Kosmopol. Senest lørdag, hvor en bilist ved en fejl kørte ud på skinnerne i Gladsaxe og måtte hjælpes fri.

Driftsleder i Hovedstadens Letbane Frank Pedersen siger til TV 2 Kosmopol, at man stadig er “i en opstartsfase, hvor vi løbende justerer og optimerer driften for at sikre den bedst mulige oplevelse for alle vores passagerer”.

Det samme siger direktør for drift Søren Boysen ordret i pressemeddelelsen fra Letbanen.

– Vores fokus er at skabe en forudsigelig hverdag og en tryg trafikafvikling for alle – både passagerer og de mange, der færdes til fods, på cykel eller i bil omkring Letbanen, udtaler Søren Boysen videre.

Projektet med Hovedstadens Letbane begyndte i 2011, hvor en række kommuner, Region Hovedstaden og Transportministeriet indgik en aftale om at bygge og drive en letbane langs Ring 3.

Udover hovedstadsområdet er der også letbaner i Aarhus og Odense.

En letbane er en slags moderne sporvogn, men en væsentlig forskel er, at letbanen primært kører i sit eget private spor og ikke deler vejen med cyklister, biler og andre trafikanter.

11 jernbanearbejdere har mistet livet i Kina, efter at de er blevet ramt af et tog.

Det siger embedsmænd i den kinesiske storby Kunming.

To personer er blevet kvæstet i det, der betegnes som den dødeligste jernbaneulykke i Kina i over et årti.

Arbejderne blev ramt torsdag morgen, da toget kørte i en kurve ved togstationen i Kunming.

Årsagen til ulykken bliver nu efterforsket, og de ansvarlige vil blive stillet til ansvar, siger myndighederne. Det er uklart, hvorfor arbejderne befandt sig på sporene.

Toget var angiveligt i gang med at teste udstyr til at opdage jordskælv, da jernbanearbejderne blev påkørt.

Kunming er den største by i Yunnan-provinsen, som ligger ved foden af Himalaya-bjergkæden og ofte er ramt af seismisk aktivitet.

Kinas jernbanenet er verdens største og strækker sig over mere end 160.000 kilometer. Milliarder af mennesker rejser med togene hvert år.

Selvom Kinas togsystem er effektivt, har det før mødt kritik efter flere ulykker.

I 2011 mistede 40 personer livet, og 200 blev kvæstet i en togulykke i den østlige Zhejiang-provins.

Her kolliderede to højhastighedstog. Et af togene holdt stille, da det blev ramt. Ved kollisionen blev det første tog afsporet, hvorefter to af togvognene styrtede til jorden fra en forhøjet del af togbanen.

I 2021 mistede ni mennesker livet, da et tog i den nordvestlige Gansu-provins kørte ind i arbejdere på en jernbanestrækning.

Den hidtil alvorligste togulykke i Kina i nyere tid skete i 1997, hvor 126 personer omkom.

Reuters

En lang række socialdemokratiske byrådsmedlemmer tilkendegiver nu, at de ikke mener, at Mette Frederiksen er den rette formand til at vende kursen i Socialdemokratiet.

Det fremgår af en rundspørge, som DR har foretaget.

Flere stiller sig frem med navn.

– Vi skal have en ny formand, det er den eneste løsning, jeg kan se for mig, hvis vi skal vinde folketingsvalget. Vi er simpelthen nødt til at starte forfra, mener byrådsmedlem i Skive Jan D. Andersen (S), der ikke blev genvalgt ved sidste uges kommunalvalg, til DR.

I undersøgelsen svarer 41 socialdemokratiske byrådsmedlemmer nej til, at Mette Frederiksen er den rette formand til at vende udviklingen frem mod folketingsvalget næste år.

130 svarer dog ja til det spørgsmål, mens 62 ikke svarer.

I alt har 233 ud af 729 socialdemokratiske byrådsmedlemmer svaret.

Blandt de kritiske stemmer er folk fra Norddjurs, Svendborg, Høje-Taastrup, Tønder, Frederikshavn, Halsnæs, Horsens og Ishøj.

I partitoppen hos Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, fremhæver man dog, at der er tale om en lav svarprocent.

Han mener, at partiet har en “dygtig formand og en dygtig statsminister”.

– Jeg hæfter mig ved, at det er 5,5 procent af de adspurgte, som har den holdning. Og dem er jeg så uenig med, siger Christian Rabjerg Madsen.

En større brand i flere boligblokke i Hongkong er torsdag fortsat aktiv, efter at den onsdag kostede mindst 44 personer livet.

279 personer er fortsat meldt savnet.

Ifølge BBC har myndigheder i Hongkong oplyst, at branden er under kontrol.

Mediets journalist på stedet siger torsdag dog, at store røgfaner stadig kan ses i området, og at der i boligblokkene kan ses flere mindre brande.

Bygningerne ligger i Tai Po-distriktet i den nordlige del af Hongkong. De seneste billeder fra området viser, at redningsarbejdet stadig er i gang.

Ifølge BBC er omkring 900 borgere blevet evakueret, og man leder fortsat efter de knap 300 savnede personer.

Kinas præsident, Xi Jinping, har ifølge mediet CNN afsat to millioner yuan – omkring 1,8 milliarder kroner – til Røde Kors’ nødhjælpsindsats efter branden.

Pengene vil blive brugt til nødhjælp og humanitær assistance i forbindelse med branden, lyder det ifølge CNN fra Røde Kors’ kinesiske afdeling.

Præsidenten har tidligere også kondoleret til Hongkong, som er et delvist selvstændigt styre under Kina.

Også Taiwans præsident, Lai Ching-te, har torsdag udtrykt medfølelse med Hongkong efter den voldsomme brand.

– Lad os i dette øjeblik samles og bede for Hongkong. Jeg sender mine kondolencer til alle Hongkong-venner, der mistede livet i den her katastrofe, og til deres familier, lyder det i et opslag på X.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har politiet i Hongkong oplyst, at bygningerne var dækket med en form for beskyttelsesnet og plastik, som muligvis ikke lever op til reglerne på området.

Politiet har også opdaget, at nogle af vinduerne i en bygning, der ikke blev berørt af branden, var forseglet med et særligt skummateriale. Det skal være blevet installeret af et byggefirma, der udførte flere års vedligeholdelsesarbejde.

– Vi har grund til at tro, at firmaets ansvarlige parter har udvist grov uagtsomhed, som førte til denne ulykke og fik branden til at sprede sig ukontrolleret, hvilket resulterede i store tab af menneskeliv, siger politiinspektør Eileen Chung.

Tre mænd fra virksomheden er blevet anholdt under mistanke for manddrab. Der er ifølge Chung tale om to direktører og en ingeniørkonsulent.

USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS) meddeler, at det har stoppet behandling af alle ansøgninger fra afghanske statsborgere.

Det sker i et opslag på det sociale medie X natten til torsdag dansk tid.

– Med øjeblikkelig virkning stoppes behandlingen af alle immigrationsmæssige anmodninger vedrørende afghanske statsborgere på ubestemt tid, lyder det i opslaget fra myndigheden.

Det sker, mens myndigheden afventer yderligere gennemgang af sikkerheds- og kontrolprocedurer, fremgår det.

– Beskyttelsen af og sikkerheden for vores hjemland og det amerikanske folk forbliver vores eneste fokus og mission, skriver USCIS.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på natten udtalte sig om et skyderi, der fandt sted onsdag i Washington D.C., mod to soldater fra landets nationalgarde.

Fra Trump lød det, at den mistænkte gerningsmand bag skyderiet er fra Afghanistan, og at han kom ind i USA i 2021.

Præsidenten kræver en gennemgang af flygtninge, der er kommet ind i landet under den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

– Vi må nu igen undersøge hver eneste udlænding, der er kommet ind i vores land fra Afghanistan under Biden, lød det fra Trump.

Præsidenten har desuden kaldt onsdagens skyderi for en terrorhandling og en forbrydelse mod USA, ligesom han har kaldt Afghanistan for et helvede på jord.

Unavngivne embedsmænd har sagt, at den mistænkte bag skyderiet er den 29-årige Rahmanullah Lakanwal. Hans identitet er dog ikke officielt bekræftet.

Lakanwal kom ifølge en kilde, der har udtalt sig til nyhedsbureauet Reuters, til USA i 2021.

Det skete via et særligt visumprogram for afghanere, der havde assisteret USA under krigen i Afghanistan og var sårbare over for repressalier fra Taliban, efter USA havde trukket sig ud af landet.

Der har ikke været nogen officielle meldinger om et motiv for skyderiet.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder onsdagens skyderi mod to soldater fra den amerikanske nationalgarde for en terrorhandling.

Det sker i en video, der er blevet offentliggjort på Det Hvide Hus’ profil på det sociale medie X.

– Dette afskyelige angreb var en ondskabsfuld handling, en hadefuld handling og en terrorhandling, siger Trump.

– Det var en forbrydelse mod hele vores nation. Det var en forbrydelse mod menneskeheden, tilføjer præsidenten.

To soldater fra USA’s nationalgarde er i kritisk tilstand efter at være blevet skudt i Washington D.C.

Skyderiet fandt sted tæt på Farragut Square, som er et populært frokoststed for kontoransatte. Det ligger kun nogle gader fra Det Hvide Hus.

Trump fortæller, at den mistænkte gerningsmand kom ind i USA fra Afghanistan i 2021.

– USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed er overbevist om, at den mistænkte er en udlænding, som kom ind i vores land fra Afghanistan, et helvede på jord, siger Trump.

– Han blev fløjet ind af Biden-administrationen i september 2021 på de berygtede flyvninger, som alle talte om, tilføjer han.

En unavngiven embedsmand i USA’s justitsministerium oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den mistænkte er Rahmanullah Lakanwal, en 29-årig afghansk statsborger.

Den mistænkte kom ifølge embedsmanden til USA i 2021 på et særligt visumprogram for afghanere, der havde assisteret USA under krigen i Afghanistan og var sårbare over for repressalier fra Taliban, efter USA havde trukket sig ud af landet, skriver Reuters.

Donald Trumps administration har ifølge et regeringsnotat, som Reuters har set, beordret en omfattende gennemgang af alle flygtninge, der er kommet ind i landet under den tidligere præsident Joe Biden.

Ifølge notatet vil omkring 233.000 flygtninge blive ramt. De er alle ankommet til USA mellem 20. januar 2021 og 20. februar 2025.

Notatet hævder ifølge Reuters, at Biden-administrationen muligvis prioriterede hurtighed og antal frem for grundige interviews samt detaljeret screening og kontrol af flygtninge.

– Vi må nu igen undersøge hver eneste udlænding, der er kommet ind i vores land fra Afghanistan under Biden, siger Donald Trump i sin tale.

Han anklager samtidig den tidligere Biden-administration for at have lukket millioner af udlændinge ind i USA, som ikke er blevet ordentligt tjekket.

Et hajangreb har kostet en person livet, mens en anden har fået alvorlige skader, i den australske delstat New South Wales.

Det oplyser akutberedskab og australsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet fandt sted tidligt torsdag morgen australsk tid nær en øde strand i området Crowdy Bay. Det ligger omkring 250 kilometer nord for storbyen Sydney.

En kvinde mistede livet på stedet, mens en mand har alvorlige skader på sine ben som følge af angrebet. Han blev fløjet til et hospital med helikopter, og hans tilstand beskrives som stabil.

– De kendte hinanden, og de var ude at svømme, da hajen angreb, siger Timothy Bayly, som er politiassistent ved New South Wales’ politi, til pressen.

Joshua Smyth, som er ambulanceleder, fortæller, at en forbipasserende muligvis reddede det mandlige offers liv.

Det skete, da vedkommende anlagde en årepresse om hans ben.

Stranden og omkringliggende områder er blevet lukket efter hændelsen. Myndighederne arbejder nu på at fastslå, hvilken hajart der stod bag angrebet.

Siden 1791 har der været flere end 1280 hajrelaterede ulykker på tværs af landet. Flere end 250 af dem har resulteret i dødsfald, viser tal ifølge AFP.

Der er størst risiko for at blive bidt af arterne hvidhaj, tigerhaj og tyrehaj.

I september angreb en hvidhaj en surfer på en populær strand i Sydney, hvor surferen mistede livet.

Han mistede flere lemmer, og hans surfbræt blev fundet i to stykker, har politiet oplyst.

Hvordan man bedst beskytter befolkningen mod hajer er et følsomt emne i Australien, skriver AFP.

Myndighederne i landet har praktiseret en tilgang, der består af flere lag.

Der er blandt andet blevet indsat droner og monteret akustiske sporingssystemer på flere hajer, så de kan opdages nær populære strande, og folk kan så blive advaret via en mobilapp.

Der er flere steder også opsat net i vandet for at holde hajerne væk fra badeområder.

Fra flere forskere har det dog lydt, at også hajerne bør blive beskyttet.

Omkring 37 procent af haj- og rokkearter betragtes som enten truede eller kritisk truede af organisationen International Union for Conservation of Nature, som har en database over truede arter.

En kvinde med en familierelation til Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus i USA, er i den amerikanske immigrationsmyndighed ICE’s varetægt.

Det sker, efter at kvinden tidligere på måneden blev anholdt nær storbyen Boston i delstaten Massachusetts.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Der er tale om Bruna Caroline Ferreira, som er brasiliansk statsborger og mor til Karoline Leavitts nevø.

Ferreira blev anholdt den 12. november, oplyser hendes advokat, Todd Pomerleau, til CNN.

En unavngiven kilde med kendskab til sagen siger til CNN, at Karoline Leavitts 11-årige nevø har boet hos sin far, Michael Leavitt, i New Hampshire, siden han blev født.

Ifølge kilden er det flere år siden, at Bruna Caroline Ferreira og Karoline Leavitt har talt sammen.

Advokaten Todd Pomerleau siger til CNN, at Ferreira blev anholdt, da hun i bil var på vej til at hente sin søn i New Hampshire.

Hun og Michael Leavitt har tidligere været forlovede og deler nu forældremyndigheden over sønnen, siger advokaten.

Ferreira er tilbageholdt i ICE’s udlændingecenter i byen Basile i delstaten Louisiana, siger Pomerleau. Det ligger omkring 129 kilometer fra den større by – og mere end 2400 kilometer fra det sted, hvor Ferreira blev anholdt.

Ifølge CNN siger Michael Leavitt, at deres søn ikke har talt med sin mor, siden hun blev anholdt.

Han beskriver situationen som svær.

En talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed siger, at Ferreira har opholdt sig ulovligt i USA, efter at et turistvisum – som angiveligt krævede, at hun forlod landet i juni 1999 – er blevet overskredet.

Pomerleau siger, at udtalelsen fra ministeriet er forkert.

Ifølge Ferreiras advokat er brasilianeren således omfattet af migrantordningen Daca, som midlertidigt beskytter personer – der kom til USA som børn – mod at blive deporteret.

Politi, ambulancer og brandvæsen rykkede onsdag aften ud til Sankt Mikkels Alle i Taastrup.

Det skete, efter meldinger om at syv personer havde fået det dårligt, hvilket klokken 21.38 fik dem til at kontakte alarmcentralen.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Guldborg.

– Vi fik en anmeldelse om, at de havde fået det skidt, og at nogle af dem var besvimet, siger vagtchefen.

Hvorfor de har fået det dårligt, kender politiet tidligt natten til torsdag ikke svaret på.

De syv personer sad alle udenfor og grillede, da de samtidigt fik det skidt.

– Så tænker man umiddelbart kulilte, men det lyder meget usandsynligt, at der skulle være tale om kulilteforgiftning. Men det er underligt, at de har fået det skidt på samme tid, tilføjer Lars Guldborg.

En læge ankom efter anmeldelsen til adressen, hvor der blev foretaget forskellige målinger af personerne. Resultaterne af målingerne var ifølge vagtchefen inden for normalen.

– Der var ikke noget på stedet, der godtgjorde, at de skulle have fået det skidt, siger Lars Guldborg.

Han fortæller, at de syv personer er blevet kørt til sygehuset til kontrol for en sikkerheds skyld.

Politi, ambulancer og brandvæsen er færdige på stedet og forlod adressen i Taastrup før midnat.

To soldater fra den amerikanske nationalgarde er onsdag i kritisk tilstand efter at være blevet skudt i Washington D.C.

Det skrev først den amerikanske præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Efterfølgende har FBI-direktør Kash Patel bekræftet det samme.

– Dyret, der skød de to soldater fra Nationalgarden, som begge er i kritisk såret og nu på to separate hospitaler, er også alvorligt såret, lød det først fra præsidenten.

Vedkommende kommer til at “betale en høj pris”, skrev Trump videre uden at blive konkret.

De to soldater blev tidligere onsdag meldt dræbt af guvernøren i den amerikanske delstat West Virginia, Patrick Morrisey.

Men i et opslag på X lød det efterfølgende, at han havde fået modstridende meldinger om deres tilstand.

Motivet for skyderiet står ikke umiddelbart klart, men ifølge mediet CNN, som henviser til unavngivne kilder hos politiet, er gerningspersonen tilsyneladende gået målrettet efter de to soldater.

Muriel Bowser, som er borgmester i Washington D.C, skriver på X, at en mistænkt er tilbageholdt – og at der var tale om et målrettet skyderi.

Unavngivne embedsmænd fra politiet siger til flere amerikanske medier, heriblandt NBC, Washington Post og nyhedsbureauet AP, at den mistænkte er en afghansk statsborger, der kom til USA i 2021.

Myndighederne har natten til torsdag ikke offentliggjort oplysninger om den mistænkte, og oplysningen er således ikke officielt bekræftet.

Skyderiet efterforskes som en terrorhandling, oplyser en unavngiven embedsmand fra USA’s justitsministerium natten til torsdag til Reuters.

Det amerikanske medie MS Now, der indtil tidligere i år var kendt under navnet MSNBC, rapporterede tidligere på natten, at FBI’s terrorbekæmpelsesenhed leder efterforskningen og er ved at undersøge, om der er tale om en terrorhandling.

Lidt før klokken 21 dansk tid kom de første meldinger om, at de to soldater var blevet skudt i den amerikanske hovedstad.

Skyderiet fandt sted tæt på Farragut Square, som er et populært frokoststed for kontoransatte. Det ligger kun nogle gader fra Det Hvide Hus.

Kort efter de første meldinger om skyderiet, kom det frem, at en mistænkt var blevet anholdt af det lokale politi.

Efter skyderiet gik Det Hvide Hus i sikkerhedsberedskab. Præsidenten befinder sig i øjeblikket i Florida.

Trump har den seneste tid sendt militæret til flere byer, hvor Demokraterne har flertal. Blandt dem er Washington D.C., Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Dommerkendelser er dog gået imod ham, senest i Washington D.C.

Ifølge Trump er det en nødvendighed for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsregler og bekæmpe kriminalitet.

Demokraterne har påstået, at den republikanske præsident misbruger sine militære beføjelser, der er beregnet til alvorlige nødsituationer såsom en invasion.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, siger efter skyderiet, at Trump netop har bedt om at få indsat 500 soldater yderligere i hovedstaden.

– Dette er sket blot få skridt fra Det Hvide Hus, og det vil ikke blive tolereret, siger han.

Reuters

Sydafrika får ikke nogen invitation til næste års G20-topmøde, som bliver afholdt i den amerikanske delstat Florida.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

Tidligere i november boykottede Trump et G20-topmøde, som blev afholdt af Sydafrika i storbyen Johannesburg.

En amerikansk repræsentant var dog til stede, og behandlingen af vedkommende får Trump til at udelukke Sydafrika fra næste års møde i Florida.

– Ved afslutningen af G20 nægtede Sydafrika at overdrage værtskabet til en højtstående repræsentant fra vores ambassade, som deltog i afslutningsceremonien.

– Derfor vil Sydafrika, på min ordre, ikke modtage en invitation til G20 i 2026, som vil blive afholdt i den fantastiske by Miami, Florida, skriver Trump.

Trump begrunder sin boykot af mødet i Johannesburg med, at Sydafrika ikke gør nok for at bekæmpe overgreb begået mod hvide sydafrikanere.

Det er en kritik, som Trump før har rejst.

– USA deltog ikke i G20 i Sydafrika, fordi den sydafrikanske regering nægter at anerkende eller adressere de frygtelige menneskerettighedskrænkelser som afrikaanere og andre efterkommere efter hollandske, franske og tyske bosættere gennemlever, skriver Trump.

Afrikaanere er navnet på de hvide indbyggere i Sydafrika, som er efterkommere efter europæiske immigranter.

Ifølge Trump vil USA med øjeblikkelig virkning stoppe alle landets betalinger og tilskud til Sydafrika. Det fremgår ikke, konkret hvilke amerikanske støtteordninger, der dermed bliver sat i bero.

I oktober fastsatte USA et nyt loft over, hvor mange flygtninge landet vil modtage årligt fra udlandet. Her meddelte Trump-administrationen, at det fremover primært vil være hvide sydafrikanere, der kan få flygtningeophold.

Ifølge Trump bliver især hvide farmere udsat for diskrimination og vold i Sydafrika.

Den sydafrikanske regering har flere gange afvist anklagerne om, at hvide skulle være forfulgte i landet.

Sydafrikas præsidents Cyril Ramaphosas kontor kalder i en udtalelse onsdag aften udmeldingen fra Trump om udelukkelsen fra næste års G20-møde for ærgerlig.

– Det er beklageligt, at præsident Ramaphosa og hans regering trods deres bestræbelser og talrige forsøg på at genoprette de diplomatiske forbindelser til USA fortsat anvender straffeforanstaltninger mod Sydafrika på baggrund af misinformation, skriver kontoret i udtalelsen.

Præsidentkontoret anfægter desuden Trumps påstand om, at Sydafrika ved afslutningen af G20 i år nægtede at overdrage værtskabet til en repræsentant fra USA.

G20 er et forum, der består af 19 lande samt EU og Den Afrikanske Union, og som bruges til at drøfte globale økonomiske og finansielle problemstillinger.

Døren til videre færd i Champions League åbnede sig onsdag aften på klem for FC København.

På grænsen til minusgrader hentede det danske mesterhold sin første sejr i turneringen i denne sæson ved at slå Kairat Almaty fra Kasakhstan 3-2.

FCK spillede langt hen ad vejen sin bedste kamp i lang tid mod den svage modstander, der ikke havde meget at byde på i Parken. Men en fæl brøler af målmand Dominik Kotarski og endnu en sen reducering skabte til sidst spænding om udfaldet.

Før de sene onsdagskampe er der blot to point op til 24.-pladsen, som lige akkurat udløser en billet til knockoutkampene i Champions League.

Det største problem for FCK er, at de sidste tre kampe i turneringen er ude mod Villarreal, hjemme mod Napoli og ude mod FC Barcelona. Men nu kan københavnerne da klynge sig til et spinkelt håb.

Med sejren følger desuden 15,6 millioner kroner, som en sejr i ligafasen er værd.

FCK kom ind til kampen med en frisk derbysejr i bagagen, og det var tydeligt, at de spillede med mere selvtillid, end de ellers har gjort den seneste tid.

Ikke alt sad i skabet, og opspillet gik ofte for langsomt. Men når hjemmeholdet flyttede bolden hurtigt langs jorden, blev det ofte farligt.

Flere halve chancer var blevet brændt, indtil Robert Silva efter 26 minutter udnyttede en præcis indenomsstikning fra Marcos Lopez til at drive bolden ind i feltet. Her fandt han 17-årige Viktor Dadason, som fra tæt hold satte hovedet på åbningsmålet.

Kairat Almaty lurede primært på FCK’ernes fejl og var sjældne gæster i den modsatte ende af de knap 200 fans i gult og blåt, som støttede udeholdet. Den kommende Chelsea-spiller Dastan Satpaev viste dog prøver på sit talent med et farligt langskud, der sneg sig lige uden om mål.

Men FC København burde nok have ført med mindst to ved pausen.

Dadason forsømte efter en halv time at blive dobbelt målscorer på en ripost efter Viktor Claessons gode langskud, og kort efter var svenskeren selv tæt på at komme først på et farligt indlæg.

Det stod 1-0 ved pausen, men Kairat var få centimeter fra at komme på omgangshøjde kort inde i anden halvleg.

På en nedfaldsbold efter et frispark hamrede Yerkin Tapalov kuglen på overliggeren til publikums store forskrækkelse.

Men knap havde de nået at fordøje langskudsdrønet, før FCK’s højreback Junnosuke Suzuki driblede hele vejen ind i feltet og blev pillet af målmand Temirlan Anarbekov.

Umiddelbart efter var FCK igen i feltet, men det virkede ufarligt, indtil dommeren på et VAR-tjek vurderede, at Damir Kassabulat havde haft albuen lidt for langt ude på et indlæg.

Jordan Larsson kvitterede for anden kamp i træk for chancen fra 11-meterpletten og gav FCK lidt pusterum.

Konturerne af en legestue tegnede sig, da Robert Silva ad flere omgange forsøgte sig og til sidst fik gevinst for sine anstrengelser, da hans skud blev rettet af og strøg i nettet til 3-0 med lidt over et kvarter tilbage.

Men ti minutter før tid begyndte det at gå galt.

Dominik Kotarski driblede nonchalant rundt foran eget mål og tabte bolden, da Satpaev gik op i et aggressivt pres og scorede.

Det var ikke den første gang, kroaten har fumlet foran målet i denne sæson.

I 90. minut faldt endnu en reducering, da kasakherne kombinerede sig flot igennem og udnyttede passivt forsvarsspil til at score.

Nervøsiteten var ikke til at tage fejl af i Parken, men værterne fik lige nøjagtig reddet de tre point i land.

Den tidligere peruanske præsident Martin Vizcarra er onsdag blevet idømt 14 års fængsel i en korruptionssag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge dommen tog Vizcarra imod bestikkelse i form af et beløb svarende til 4,4 millioner kroner fra byggefirmaer, mens han var guvernør i regionen Moquegua fra 2011 til 2014.

Til gengæld sikrede han virksomhederne offentlige byggekontrakter.

Det var flere år, før han blev præsident.

62-årige Vizcarra har nægtet sig skyldig i sagen og har sagt, at han er udsat for politisk forfølgelse.

Han blev indsat som præsident i 2018, men afsat af Perus parlament i 2020.

Som præsident fulgte Vizcarra efter Pedro Pablo Kuczynski, som trådte tilbage fra posten i forbindelse med en rigsretssag. Parlamentet nåede dog ikke at stemme i rigsretssagen, før Kuczynski selv anmodede om at fratræde.

Kuczynski har også været anklaget for korruption, men er ikke dømt.

Der har de seneste år været flere retssager mod tidligere præsidenter i Peru, og tre sidder allerede i fængsel.

De tidligere præsidenter Alejandro Toledo og Ollanta Humala afsoner fængselsstraffe for korruptionsdomme, mens Pedro Castillo er varetægtsfængslet i en sag om magtmisbrug og kupforsøg.

Pedro Pablo Kuczynski har også tidligere været varetægtsfængslet.

Martin Vizcarra, som onsdag blev dømt, var tidligere i år varetægtsfængslet i 22 dage, fordi der ifølge en dommer var risiko for, at han ville flygte.

Han blev løsladt mod kaution.

Retssagen mod ham begyndte i oktober 2024.

Den dansk-rwandiske Wenceslas Twagirayezu, der i juni fik en fængselsstraf på 20 år for folkedrabet i Rwanda, risikerer at få frataget sit danske statsborgerskab.

Det viser et fortroligt folketingssvar fra juli fra daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Hans tidligere ministerie vil indlede en sag mod Twagirayezu.

Det skriver Information, som netop har fået adgang til det.

Wenceslas Twagirayezu blev i juli 2024 dømt for at have taget del i folkedrabet i Rwanda i 1994, hvor tusindvis af etniske tutsier mistede livet, ved en rwandisk domstol. I Rwanda blev han idømt 20 års fængsel.

I august sidste år kom han tilbage til Danmark, og Retten i Hillerød fik til opgave af omsætte straffen fra Rwanda til en dansk straf, som afsones her i landet.

Retten i Hillerød nåede i lighed med domstolen i den rwandiske hovedstad, Kigali, frem til fængsel i 20 år.

Gennem hele sagen har Twagirayezu nægtet sig skyldig. Han har forklaret, at han må være blevet forvekslet med en anden.

Sagen er siden blevet anket og skal nu behandles af landsretten. Det sker formentligt i januar i 2027, skriver Information.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil afvente en endelig afgørelse af sagen, inden han vil indlede en ny sag om frakendelse af Twagirayezus statsborgerskab.

I Rwanda blev Twagirayezu blandt andet dømt for at have været med, da omkring 2000 mennesker, der havde søgt tilflugt i en kirke i Busasamana-sognet og i et universitet i Mutende, blev slået ihjel.

Vidner har beskrevet, hvordan han gik rundt om kirken med sin hund på jagt efter tutsier.

Wenceslas Twagirayezu blev udleveret fra Danmark til Rwanda i 2018 med det forbehold, at han i tilfælde af straf skulle afsone i Danmark.

I forbindelse med sin udleveringssag i Danmark forklarede han, hvordan han var på påskeferie i Congo, da folkedrabet begyndte i Rwanda i april 1994.

Det centralafrikanske land blev kastet ud i et blodigt etnisk opgør, i kølvandet på at landets præsident, som tilhørte den etniske hutu-befolkning, blev dræbt, da hans fly blev skudt ned.

I 2001 kom Twagirayezu til Danmark og blev siden dansk statsborger. Men de rwandiske myndigheder rettede som årene gik søgelyset mod ham i forbindelse med det omfattende retsopgør efter folkedrabet.

En gruppe bestående af officerer fra Guinea-Bissaus militær hævder at have taget magten i det vestafrikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Talsmand for officererne Diniz N’Tchama har onsdag annonceret magtovertagelsen på stats-tv.

Han siger, at militæret har afsat præsidenten, at Guinea-Bissaus grænser er blevet lukket, at den igangværende valgproces er indstillet, og at der vil blive indført udgangsforbud.

Samtidig er præsident Umaro Sissoco Embalo blevet anholdt, oplyser en anden militærkilde til AFP.

Embalo har bekræftet, at han er blevet afsat.

Eskaleringen finder sted få dage efter, at der blev afholdt første runde af præsidentvalget i landet.

Resultatet af første runde skulle efter planen annonceres torsdag.

Præsidenten skal være anholdt sammen med sin stabschef og indenrigsminister.

Officererne, som har taget magten, har etableret det, de kalder for “Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden”.

De har magten, indtil andet bliver meldt ud, lyder det.

Det er uklart, om officererne har opbakning fra alle Guinea-Bissaus væbnede styrker, og om de har kontrol over hele landet.

Officererne siger ifølge Reuters, at beslutningen om at tage magten er truffet, fordi der – ifølge dem – har været forsøg på at manipulere valgresultatet ved præsidentvalget.

Desuden mener de, at “visse nationale politikere” og “kendte nationale og udenlandske narkobaroner” har udarbejdet en plan, som skulle destabilisere Guinea-Bissau.

Op til meddelelsen om magtovertagelsen kunne der gennem en time høres skudsalver ved valgkommissionens hovedkvarter, præsidentpaladset og indenrigsministeriet i Guinea-Bissaus hovedstad, Bissau, har vidner fortalt til Reuters.

Observatører fra den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas og Den Afrikanske Union udtrykker i en fælles udtalelse bekymring over militærets magtovertagelse og taler desuden om anholdelser af valgtilforordnede.

– Det er beklageligt, at denne meddelelse (om kuppet, red.) kommer på et tidspunkt, hvor delegationer netop havde afsluttet mødet med de to førende præsidentkandidater, som forsikrede os om deres vilje til at acceptere folkets ønske, skriver de ifølge Reuters.

Det danske udenrigsministerium kalder onsdag aften sikkerhedssituationen i det vestafrikanske land for ustabil og uforudsigelig.

– Begræns din færden og hold dig opdateret via medier, lokale myndigheder eller rejsebureau, lyder den aktuelle opfordring fra ministeriet.

Guinea-Bissau ligger i Vestafrika syd for Gambia og har 2,2 millioner indbyggere.