Seneste nyheder

Et russisk Soyuz MS-28-rumfartøj har torsdag eftermiddag koblet sig til Den Internationale Rumstation, ISS.

Det oplyser det russiske rumfartsagentur, Roscosmos, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rumfartøjet har to russiske kosmonauter og en astronaut fra det amerikanske rumfartsagentur, Nasa, om bord.

Det er Sergej Kud-Svertsjkov og Sergej Mikaev, der er om bord sammen med amerikaneren Chris Williams.

De vil lidt senere gå om bord på rumstationen, hvor de efter planen skal opholde sig i de næste otte måneder.

Rumfartøjet blev tidligere på dagen sendt afsted med en raket fra Kasakhstan.

Det skete fra Baikonur Kosmodrom klokken 10.28 dansk tid.

Derefter skulle rumfartøjet kredse om Jorden to gange, før det koblede sig til ISS.

I et blogindlæg på Nasas hjemmeside kan man læse, at fartøjet har koblet sig til modulet Rassvet på rumstationen.

Også på det sociale medie X har man kunnet følge med i astronauternes færd. Den Internationale Rumstations profil på X har delt flere videoer, senest en der viser rumfartøjet ankomme og koble sig til ISS.

Trioen på fartøjet slutter sig til en række astronauter, der allerede opholder sig på Den Internationale Rumstation, hvor de arbejder med forskning.

Under den otte måneder lange mission er der planlagt 40 videnskabelige eksperimenter og også to rumvandringer.

Der er i forvejen tre astronauter fra Nasa, en astronaut fra Japan og tre kosmonauter fra Rusland på ISS.

Sergej Kud-Svertsjkov, Sergej Mikaev og Chris Williams ventes at gå om bord lidt efter klokken 16 torsdag eftermiddag dansk tid.

68 folketingsmedlemmer fik i perioden 2021-2024 i strid med loven befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil uden at blive beskattet.

Det drejer sig i alt om 664.500 kroner, oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.

– Beløbet er indberettet til Skattestyrelsen og vil indgå i medlemmernes skattepligtige indkomst for årene 2021-2024, skriver Folketinget.

Det er uvist, hvem de 68 folkevalgte er, eller om nogen af dem eventuelt selv har oplyst et beløb til skattemyndighederne.

Det er også uvist, om de 68 folketingspolitikere fortsat er medlemmer af Folketinget, eftersom der var et valg i 2022.

Det er Folketingets eksterne revisor, som har gennemgået perioden fra 2021-2024, oplyser Folketinget.

Sagen så dagens lys sidste år, og et lovforslag fra Folketingets Præsidium – Folketingets ledelse – som skulle ændre reglerne og med tilbagevirkende kraft give folketingspolitikerne skattefri kørsel, blev ikke til noget alligevel.

Konkret handler sagen om, at en række folketingspolitikere i årevis havde fratrukket skatten for at køre til politiske møder uden for egen storkreds, hvilket viste sig at være i strid med loven. Man kan kun modtage kørselsgodtgørelse skattefrit ved møder afholdt i egen storkreds.

Den manglende lovhjemmel blev opdaget i forbindelse med en gennemgang af Folketingets rejseregler.

På grund af en fejl er anslået fem millioner kroner siden 2013 blevet udbetalt til folketingsmedlemmer, som skulle have været beskattet, lød det sidste år.

Pizza Huts danske franchisetager, Nordic Holdco, er gået konkurs og lukker derfor sine 13 restauranter i Danmark.

Det bekræfter kædens nordiske landechef, Nina Ljungdahl, og Anders Hoffmann Kønigsfeldt, som er indsat som kurator, over for Helsingør Dagblad.

– Der er afsagt konkursdekret torsdag formiddag. Det omfatter alle de 13 restauranter, der er drevet i samme selskab, siger advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt til mediet.

Kuratoren siger videre til avisen, at Pizza Hut i Sverige har søgt om rekonstruktion. Det har dog ikke været muligt i Danmark, og derfor har selskabet erklæret sig konkurs, lyder det.

En rekonstruktion er et forsøg på at redde et selskabs økonomi, så selskabet undgår en konkurs.

I sommeren 2024 meddelte kapitalfonden Directional Capital, at den havde planer om at åbne mere end 40 Pizza Hut-restauranter i Danmark over de næste fem år.

Det skete, efter at kapitalfonden havde købt selskabet NRG Pizza AB og dermed retten til at drive Pizza Hut-brandet i Sverige.

Herfra ønskede kapitalfonden at udvide i Norden og blandt andet genindtræde på det danske marked.

Størstedelen af Pizza Hut-restauranterne på verdensplan bliver drevet efter franchisemodellen.

Det betyder, at en franchisetager køber retten til at bruge et brand og koncept og herefter står for driften af sin egen virksomhed.

I Danmark overtog Pizza Hut en del af de lokationer, som tidligere tilhørte pizzakæden Domino’s.

Det australske selskab Domino’s Pizza Entreprises, som står bag Domino’s, oplyste i juni 2023, at det ville lukke alle sine 27 danske butikker.

Anders Hoffmann Kønigsfeldt forklarer over for Helsingør Dagblad, at Nordic Holdco ikke har kunnet få udgifterne i forbindelse med at omdanne de tidligere Domino’s-restauranter til at hænge sammen med indtægterne.

Før 2024 var Pizza Hut senest til stede i Danmark i 2009, hvor dårlig økonomi betød, at kæden lukkede sine på daværende tidspunkt sidste tre restauranter.

Den irske raptrio Kneepcap, der den seneste tid har trukket overskrifter i forbindelse med en sag om terrorstøtte, har fået plads i næste års program for Roskilde Festival.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse, hvor 24 nye navne er blevet sat på plakaten for sommerens festival.

Selv beskriver Roskilde Kneecap som værende et band, der “leverer en højenergisk koncert fyldt med politisk bid og samfundsrevsende satire”.

Gruppen med sange som “Get your brits out” og “Better way to live” er kendt for sine politiske tekster og for propalæstinensiske budskaber, som er blevet fremført under gruppens koncerter.

Den ene part af trioen rapperen Mo Chara – med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh – har også været tiltalt for terrorbilligelse, da han viftede med et Hizbollah-flag under en koncert i London.

Sagen er senere blevet droppet på grund af for sen tiltale. Afvisningen af sagen er dog blevet kæret.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, retssagen var et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne.

Foruden den irske rapgruppe kan man på plakaten også finde svenske Zara Larsson, der optrådte i danske Royal Arena i sidste uge til stor begejstring for blandt andet Gaffas anmelder, der kvitterede med fire ud af seks stjerner.

Hun brød for alvor igennem på den internationale popscene i 2015, da hun var 17 år, med sangen “Lush life”.

Med sit seneste album, der udkom i september med titlen “Midnight Sun”, har den 27-årige kunstner “endelig vist, hvem hun er”, som Soundvenue formulerer det.

– Det er et langt sjovere og mere rørende album, end hun nogensinde har leveret før, skriver musikmediet.

Roskilde Festival forventer også, at Larsson leverer et “storslået popshow”, når hun til sommer indtager Orange Scene.

På samme scene kan man på næste års festival opleve den danske rapper Tessa og den britiske Little Simz.

– De skaber alle tre fuldstændig forrygende musik, og så har de det tilfælles, at de er meget autentiske og bruger kunsten til at dele ud af sig selv på en måde, der vækker genklang, lyder det fra festivalens musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, i pressemeddelelsen.

Derudover vender den amerikanske sanger, som Roskilde beskriver som en “rocklegende”, David Byrne tilbage til festivalen.

Den skotskfødte amerikaner Byrne, der har været frontfigur i avantgardeband Talking Heads, optrådte senest på Roskilde Festival i 2018, hvilket blev beskrevet som en “euforisk koncertoplevelse”.

Foruden de førnævnte kunstnere tæller de resterende nye navne Yung Lean & Bladee, Audrey Nuna, Esdeekid, Mille, Oklou, Royel Otis, Annie and the Caldwells, Ata Kak, Bruno Berle, The Callous Daoboys, Ecca Vandal, No Joy, Rizwan-Muazzam Qawwali, Rochelle Jordan, Sherelle, Tonser, Uld, Vgtbl.pl og Yerai Cortés.

I en sag om 16 rockeres overfald på en mand fra en hashbod i Christiania har Østre Landsret en markant anderledes vurdering end Københavns Byret.

Straffen er stort set blevet halveret, viser det sig ved domsafsigelsen torsdag.

Flere er idømt fængsel i ni måneder og et år, hvor byretten sagde to år eller et år og seks måneder.

Årsagen til den anderledes bedømmelse er især, at landsretten frifinder de tiltalte fra rockergruppen Comanches (tidligere Satudarah) for at have begået en forbrydelse, som ville kunne fremkalde en konflikt med Hells Angels med brug af skydevåben.

Bandeparagraffen i straffeloven er altså – i modsætning til i byretten – revet ud af billedet.

Denne bestemmelse fører som udgangspunkt til en fordobling af den straf, man ellers står til.

Ved domsafsigelsen er kun to af de 16 mænd mødt op. Flere forsvarere ser tilfredse ud, da de slentrer ud af retslokalet.

Det skyldes også, at deres klienter slipper for at have forbud mod at opholde sig i Comanches’ klubhus i Brøndby.

I byretten var 20 mænd sat under tiltale. Nogle har opgivet deres anke til landsretten. Men umiddelbart får de ikke noget ud af, at landsretten bedømmer volden anderledes.

Sagen handler om et overfald begået dengang, da handlen med hash i Pusher Street havde en enorm omsætning.

28. april 2023 kørte flere biler med rockere fra Comanches’ klubhus mod Christiania. Planen var at gå løs på en medarbejder i den Hells Angels-styrede hashbod “Bedst og Billigst”. Manden blev sparket adskillige gange, da han lå ned. Den brutale optræden varede i 30 sekunder.

Men landsretten ser i modsætning til byretten ikke beviser for, at han også blev stukket med en kniv eller spids genstand.

Sanktionen til en enkelt mand stikker ud. 44-årige Lasse Christensen idømmes fængsel i tre år.

Han, der tidligere hed Thorsen til efternavn, blev i 2010 dømt for som daværende medlem af Hells Angels at have likvideret en mand ved Christiania, og han blev prøveløsladt med en reststraf på fem et halvt år.

Landsretten har bestemt, at en del af reststraffen skal udløses. Også han slipper dog langt billigere end i byretten, som i juni 2024 gav ham fængsel i fire år og seks måneder.

En reststraf fra en tidligere dom får ligeledes betydning for 30-årige Semih Muzaffer Köse. Han idømmes en fællesstraf på to år.

Der er nu politisk flertal i Ringkøbing-Skjern Kommune for at pege på Lone Andersen (V) som ny borgmester.

Det fortæller hun torsdag på et pressemøde.

Borgmesterposten er nærmest gået på omgang i Ringkøbing-Skjern, siden kommunalvalget blev afholdt 18. november.

Først pegede et flertal på Danmarksdemokraternes Mads Fuglede, men senere skiftede flertallet til Lennart Qvist fra De Konservative, som sidder på sit partis enlige mandat i byrådet.

Lennart Qvist står nu til at blive 1. viceborgmester i kommunen.

Bag konstitueringen står, ud over Venstre og De Konservative, også SF og Socialdemokratiet.

Det er de samme partier, som for få dage siden pegede på Lennart Qvist.

En patrulje fra Østjyllands Politi stoppede onsdag to mænd på henholdsvis 27 og 29 år, da de kørte i land fra færgen i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Politiet havde fået et tip om, at de to mænd ville køre i land med hash i bilen.

Da betjentene ransagede de to mænds bil, fandt de omkring 32 kilo hash gemt i bagagerummet.

De to mænd har torsdag været i grundlovsforhør, hvor de erkendte besiddelsen af hash.

Det medførte to straksdomme. Den 27-årige blev idømt et års fængsel, og den 29-årige blev idømt et år og ti måneders fængsel.

Forskellen skyldes, at den 29-årige var prøveløsladt i en lignende sag, skriver politiet på det sociale medie X.

Mændene blev spottet på Færgevej ved færgeterminalen i Aarhus klokken 16.40 onsdag.

Molslinjens færge mellem Aarhus og Sjællands Odde lægger til kaj ved den pågældende færgeterminal.

Politiet skriver ikke i døgnrapporten, hvilken færge de to mænd kørte i land fra.

Begge mænd modtog deres dom torsdag.

Odense Universitetshospital skal som led i en sparerunde nedlægge op mod 250 stillinger næste år.

Det er hospitalets ansatte blevet orienteret om torsdag, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse ifølge TV 2 Fyn.

De 250 stillinger svarer til 2,3 procent af de i alt 11.000 ansatte, der er fordelt på sygehuse i Odense, Svendborg, Nyborg og Ærø.

Administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen regner med, at mange af stillingsnedlæggelserne vil kunne klares ved naturlig afgang gennem for eksempel jobskift eller pensionering i stedet for afskedigelse.

Nedlæggelserne er en del af en stor spareøvelse, som Odense Universitetshospitalet har været i gang med i flere år.

I alt skal der være gennemført effektiviseringer for 434 millioner kroner i 2028.

Mere end halvdelen af effektiviseringsopgaven er allerede realiseret, lyder det fra Niels Nørgaard Pedersen ifølge TV 2 Fyn.

– Vi skal intensivere vores effektiviseringsindsats. Samtidig skal vi sikre os, at vi får justeret vores ressourcer på de arbejdsprocesser, hvor for eksempel digitaliseringen af vores sundhedsvæsen gør os mere effektive.

– Og derfor kommer vi næppe udenom at måtte nedlægge i omegnen af 250 stillinger og dermed desværre undvære værdsatte kolleger, siger han ifølge mediet.

Militæret i det vestafrikanske land Guinea-Bissau har torsdag udnævnt generalen Horta N’Tam som midlertidig præsident.

Det meddeler generalen selv ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg er netop blevet taget i ed til at lede Den Høje Kommando, siger han efter en ceremoni i militærets hovedkvarter.

En gruppe officerer – under navnet Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden – sagde onsdag, at de havde overtaget magten i landet.

Generalen skal være præsident i et år, lyder det torsdag.

Hans udnævnelse sker, dagen efter at militæret afsatte præsident Umaro Sissoco Embaló og anholdt ham.

Nogle få dage forinden var der blevet afholdt den første runde af landets præsidentvalg.

Efter planen skulle valgresultatet offentliggøres torsdag.

Officererne sagde onsdag, at de havde besluttet at tage magten, fordi der – ifølge dem – har været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

Frankrig vil lave en ny form for frivillig militærtjeneste, der starter næste sommer.

Det siger landets præsident, Emmanuel Macron, under en tale til franske soldater.

Han siger, at tjenesten vil være åben for unge på 18 eller 19 år, og at de frivillige kun skal tjene på fransk jord.

Varigheden vil være ti måneder, lyder det.

Beslutningen skal ifølge Macron bidrage til, at Frankrig kan respondere på “voksende trusler” på den internationale scene.

Det blev besluttet at ophæve værnepligten i Frankrig i 1996, og der har ikke været værnepligtige siden 2001. Siden da har der udelukkende været en professionel hær i Frankrig.

Macron siger, at landet sigter efter at rekruttere 10.000 unge i 2030 og endnu flere i de efterfølgende år.

– Min ambition for Frankrig er at nå 50.000 unge i 2036, alt afhængig af truslers udvikling, siger han.

De unge vil få løn, mens de er i militærtjeneste, og tiltaget vil ifølge Macron koste to milliarder euro, svarende til cirka 15 milliarder kroner.

Efter endt tjeneste kan de unge vælge at vende tilbage til et civilt liv, blive en del af reserven eller fortsætte karrieren inden for militæret.

Macron understreger, at han ikke ønsker at genindføre værnepligten.

– Denne hybride model for en hær svarer til de trusler og risici, der ligger forude ved at kombinere unge i national tjeneste, reservister og den aktive hær, siger han.

Ifølge præsidentens rådgivere vil Frankrig øge reserven til 100.000 personer i 2030. I dag er omkring 47.000 personer en del af den franske reserve.

Også i Danmark har regeringen indført tiltag for at øge antallet af unge i militærtjeneste.

I Danmark er der værnepligt. Det betyder, at egnede unge skal trække et nummer, som afgør, om de skal i værnepligt.

Siden 2022 har alle værnepligtige været frivillige, der selv har valgt at gennemføre uddannelsen.

Et politisk flertal har besluttet at forlænge den fire måneder lange værnepligt, så den fra 2026 varer 11 måneder.

Det betyder, at antallet det samlede antal værnepligtige i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen vil stige fra 5000 til op mod 7500 om året.

Reuters

Den nu afgående Køge-borgmester Marie Stærke (S) trækker sig fra lokalpolitik.

Efter nederlaget ved kommunalvalget har den mangeårige socialdemokratiske borgmester valgt at udtræde af byrådet.

Det siger hun til Sjællandske Nyheder.

– Vælgerne valgte det på en måde for mig. De sendte et ret klart signal. Man vil altid gerne stoppe på toppen, og det gør jeg så ikke personligt i forhold til stemmetal, siger hun til mediet.

Til gengæld mener hun, at hun efterlader et Køge i topform.

– Men jeg synes, at jeg stopper, hvor Køge Kommune er på toppen, og det har jeg det rigtigt fint med, fortsætter hun.

Marie Stærke er en markant profil i Socialdemokratiet.

Her har hun været medlem af byrådet i Køge siden 2002, hvor hun blot var 22 år.

Siden har hun været borgmester ad flere omgange, hvor hun ved valget i 2017 slog Køge-rekord med 6944 personlige stemmer.

Dette valg blev dog en afklapsning med kun 3473 personlige stemmer og et Socialdemokrati, der mistede borgmesterposten.

Marie Stærke er en af to næstformænd i Socialdemokratiet.

Den post vil hun blive på, selv om hun trækker sig fra lokalpolitik, skriver Sjællandske Nyheder.

Nu hvor dagligdagen ikke skal byde på byrådspolitik, vil Marie Stærke genoplive sit gamle konsulentbureau – Bureau Stærke.

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige, der blot omtales som Alexander H., er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden – på det tidspunkt en teenager – havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

Der er gået flere år mellem anholdelsen og domfældelsen. Det skyldes ifølge en talsperson for Luxembourgs justitsministerium, at der var en usædvanligt stor mængde data, som efterforskerne skulle analysere.

Den svenske mand havde blandt andet en plan om at forgifte tilskuere til Eurovision med cyanid og skabe panik med klorgas, som er stærkt irriterende for øjne og slimhinder og kan give skader på lungerne. Han ville også bruge hjemmelavede raketter.

Planen fremgik af et Google-dokument med titlen “Fun Time for Eurovision 2020”.

Anklageren i sagen havde krævet 12 års fængsel. Han har nu 40 dage til at anke dommen, skriver Het Parool. Det samme gælder for Alexander H.

TT

En 39-årig mand er torsdag blevet idømt fire års fængsel for seksuelle overgreb mod en handicappet dreng, som han var støtte- og aflastningsperson for.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Retten i Holbæk har dømt manden for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang.

Han truede desuden drengen med vold, hvis han sladrede til sine forældre.

Fængselsstraffen signalerer, at retten mener, at der er tale om en ekstraordinært grov sag. Det udtaler anklager Agnes Møller efter domsafsigelsen:

– Retten lagde ved dommen især vægt på det tillidsforhold, der var mellem den tiltalte og drengen, som grundet sit handicap var dybt afhængig af hjælp.

Af sagens anklageskrift, som Ritzau har set, fremgår det, at drengen var syv år, da overgrebene fandt sted.

De fandt ifølge anklageskriftet sted i omkring et halvt år frem til februar 2025. Her blev manden anholdt og varetægtsfængslet.

Politiet skriver, at overgrebene fandt sted i et sommerhus, hvor den handicappede dreng var i aflastning.

Den nu dømte støtteperson var også tiltalt for vold mod drengen og hans bror. Men det fandt retten ikke bevist.

Den 39-årige ankede på stedet. Han nægter sig fortsat skyldig.

Han har under sagen været beskyttet af et navneforbud, og det er ifølge politiet fortsat gældende.

Det gør det strafbart at røbe oplysninger, som kan identificere ham.

Manden er desuden blevet frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge, ligesom Retten i Holbæk også har idømt ham et bolig- og besøgsforbud for børn og unge under 18 år.

Det betyder, at han ikke må bo sammen med børn under 18 år, eller få besøg af børn, som ikke er ledsaget af en voksen.

Den 39-årige mand er fortsat varetægtsfængslet efter torsdagens dom.

Østre Landsret har torsdag frifundet staten i en sag, som en tidligere fejlanbragt i sær- og åndssvageforsorgen havde anlagt.

Københavns Byrets afgørelse er blevet stadfæstet, oplyser landsretten.

Ifølge den ældre mands advokat, Knud Foldschack, vurderer landsretten, at hans klient, Kurt Christiansen, blev misbrugt som barn.

Men det er ikke bevist, at medarbejderne og dermed staten var ansvarlige.

Advokaten vil nu søge om at få lov til at indbringe sagen for Højesteret.

Kurt Christiansen var anbragt i perioden 1948-1958. Men efter nogle år fandt man ud af, at han blot havde dårlig hørelse.

Han havde således ingen mentale udfordringer, har hans advokat Simon Castellani tidligere fortalt.

Sagen blev anlagt mod Social- og Ældreministeriet for at få staten til at anerkende, at behandlingen af den ældre mand på blandt andet optagelseshjemmet Frederiksholm i København var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kurt Christiansen forlangte 300.000 kroner i godtgørelse. Det er samme beløb, som flere Godhavns-børn hver især har fået for misrøgt efter at have indgået forlig med staten.

Knud Foldschack er glad for, at landsretten er nået frem til, at sagen ikke er juridisk forældet.

Socialdemokratiske ministre står fast i deres forsvar af partiformand og statsminister Mette Frederiksen, da de torsdag morgen mødes til gruppemøde.

I samme omgang sendes der kritiske vendinger tilbage mod baglandet, efter at 41 byrødder har kaldt på en ny formand som følge af Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg.

På vejen ind til mødet langer udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ud efter kritikerne.

– Jeg synes, at det er en smule utidigt at begynde at tale om, at det er hende, der er ansvarlig for det her, siger han til DR.

Også minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, og fiskeriordfører Bjarne Laustsen tager deres partiformand i forsvar.

Forsvaret er nødvendigt, efter at DR har lavet en rundspørge blandt byrådsmedlemmer i Socialdemokratiet.

Her beretter 41 byrødder, at man mener, at der er brug for en ny formand for Socialdemokratiet.

DR har spurgt 729 byrådsmedlemmer, hvoraf 233 har svaret.

130 svarer, at de fortsat mener, at Mette Frederiksen er den rette formand. 70 mener, at hendes betydning er neutral, mens 43 ikke har svaret.

Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, noterer sig svarfordelingen.

Han mener, at byrødderne tager fejl, fordi Mette Frederiksen har gjort det gjort i store kriser som corona og krig i Ukraine.

Han pointerer, at det må være at betragte som en “kraftpræstation”, at det først er nu efter ti år som formand, at kritiske røster finder frem til medierne.

Fiskeriordfører Bjarne Laustsen, der er en veteran i Socialdemokratiet, mener også, at det er kritisabelt med offentlig kritik af partiformanden.

Der er flere gode steder internt i partiet, hvor den slags kan drøftes – kongresser, årsmøder og generalforsamlinger, påpeger han.

Mette Frederiksen har selv meddelt, at hun ingen intentioner har om at træde af som partiformand.

– Det er rigtigt, at vi går tilbage, men vi gik frem ved sidste folketingsvalg. Jeg har ikke nogen planer om at gå af, sagde Mette Frederiksen i sidste uge inden det første gruppemøde i Socialdemokratiet efter valget.

Østre Landsret frifinder Miljø- og Fødevareklagenævnet, da nævnets fredning af Stevns Klint i 2021 ifølge landsretten ikke var truffet på et mangelfuldt grundlag.

Det fremgår af en pressemeddelelse på Østre Landsrets hjemmeside torsdag.

Landsrettens dom er en omgørelse af en dom fra Retten i Roskilde i 2023.

Byretten fandt dengang, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at fredningen var nødvendig for at beskytte området.

Derfor blev fredningen erklæret ugyldig, da dommen faldt i maj 2023.

Det skete til trods for, at byretten var enig i, at klinten var fredningsværdig.

Sagen opstod, efter at lodsejere langs Stevns Klint anlagde en civil retssag mod Miljø- og Fødevareklagenævnet efter fredningen i 2021.

Fredningen skulle give de bedste forudsætninger for at beskytte området og give offentligheden god tilgængelighed.

Det indebar blandt andet etablering af en 25 meter bred såkaldt bræmme – et afgrænset område – fra klintekanten og ind i land. Bræmmen måtte ifølge fredningen ikke opdyrkes, gødes eller sprøjtes.

Formålet var at sikre, at særligt naturtypen “næringsfattigt kalkoverdrev fremmes”.

Efter at fredningen blev erklæret ugyldig i byretten, ankede Miljø- og Fødevareklagenævnet dommen i juni 2023 “efter grundige overvejelser”.

I den forbindelse sagde formanden for Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti, Frank Elmer, til sn.dk, at han var irriteret over, at man skulle bruge mere tid og energi på en “så klar dom”, som byretten havde afsagt.

– Jeg er overrasket over, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke blot tager til efterretning, at den private ejendomsret er krænket, sagde han til mediet i juni 2023.

Stevns Klint blev i 2014 optaget på Unescos verdensarvsliste.

Verdensarvslisten blev oprettet i 1972 af Unesco og har som mål at beskytte verdens uerstattelige kultur- og naturarv.

Otte mænd idømmes livstid i Rusland for en eksplosion i 2022, der ødelagde dele af Kertj-broen mellem Rusland og Krim-halvøen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eksplosionen den 8. oktober 2022 dræbte fem personer og ødelagde flere sektioner af den 19 kilometer lange bro over Kertjstrædet.

På det tidspunkt var der gået lidt over et halvt år, siden Rusland havde iværksat en storstilet invasion af Ukraine. Krim-halvøen i den sydlige del af Ukraine annekterede russerne i 2014.

Både Rusland og Ukraine har sagt, at det var en ukrainsk efterretningstjeneste, der stod bag angrebet.

Det skete ved, at en lastbil eksploderede.

De otte mænd har været for retten i en militærdomstol i Rostov ved Don i det sydlige Rusland.

– De tiltalte blev kendt skyldige og dømt til fængsel på livstid, oplyser domstolen på beskedtjenesten Telegram.

Den gennemsnitlige formue for danskere over 18 år voksede fra 2023 til 2024 med 9,3 procent.

I gennemsnit havde danskerne ved udgangen af 2024 en formue på 2.178.000 kroner.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ser man udelukkende på boligformuen, steg den i perioden med 8,1 procent.

Halvdelen af stigningen skal dog ifølge Danmarks Statistik tilskrives overgangen fra gamle til nye ejendomsvurderinger.

Og de nye vurderinger varierer betydeligt fra kommune til kommune.

Ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, er det særligt højere boligpriser og stigende aktiekurser, der har trukket danskernes gennemsnitlige formue op.

– Danskernes formue er især placeret i mursten og pensionsopsparinger. Det er bolig- og pensionsformuerne, som er klart størst, men i 2024 havde danskerne de største formuestigninger i aktier og investeringsfonde, lyder det i en skriftlig kommentar fra cheføkonomen.

Fra 2023 til 2024 steg den gennemsnitlige formue i investeringsfonde med 14,7 procent.

Værdien af noterede enkeltaktier voksede derimod kun med 1,2 procent.

Det hænger ifølge Danmarks Statistik sammen med, at nogle af de mest populære danske aktier – for eksempel Novo Nordisk, Ørsted og Vestas – havde markante kursfald i slutningen af 2024.

Samlet voksede de danske pensionsformuer i gennemsnit med seks procent.

Det “er glædeligt”, at pensionsopsparingerne vokser, mener Mads Moberg Reumert, cheføkonom i Danica.

– Det giver mulighed for at leve det liv, vi ønsker og drømmer om, også når det handler om den tredje og fjerde alder, siger han i en skriftlig kommentar.

Han understreger, at det også er vigtigt, at pensionsopsparingerne bliver større, i takt med at levealderen stiger.

– Selv om danskerne sparer mere op, og opsparingerne vokser, er der fortsat mange danskere, der ikke sparer nok op til at kunne opretholde samme levestandard som pensionist, som de har i dag.

– Omtrent hver tredje dansker har udsigt til at gå ned i levestandard som pensionist, siger Mads Moberg Reumert.

Den danske våbenproducent Terma køber den britiske virksomhed OSL Technology, som leverer systemer inden for beskyttelse mod droner.

Det skriver Terma i en pressemeddelelse torsdag.

Det fremgår ikke, hvad Terma har betalt for OSL.

Opkøbet vil ifølge Terma gøre det muligt at skabe et markedsførende forsvar mod droner og at beskytte kritisk infrastruktur.

– Vi kombinerer Termas mangeårige erfaring med radar- og sensorløsninger med OSL’s software og innovationskraft, som i flere år har holdt luftrummet over blandt andet Heathrow sikkert, siger Termas topchef, Henriette H. Thygesen, i meddelelsen.

– Det betyder, at vi nu kan tilbyde det mest komplette droneforsvar på markedet, lyder det videre.

I juni 2024 investerede pensionsselskabet ATP i Terma og fik samtidig en plads i selskabets bestyrelse.

Dengang lød det, at investeringen havde en størrelse på et etcifret milliardbeløb.

ATP ejer ifølge cvr-registeret mellem 10 og 14,99 procent af Terma.

Opkøbet af OSL skal ifølge Terma ses i sammenhæng med ATP’s investering i Terma og en national ambition om oprustning, lyder det.

Terma producerer teknologi, der anvendes inden for forsvar, sikkerhed og rumfart. Blandt andet leverer virksomheden dele til F-35-fly.

I regnskabsåret 2024/2025 omsatte Terma for 2,9 milliarder kroner. Det er en vækst på over ni procent.

Samtidig steg indtjeningen også fra 155 millioner kroner året før til 222 millioner kroner i 2024/2025.

En stigende efterspørgsel på forsvarsudstyr viste samtidig en ordrebog, der på et år var vokset med 49 procent.

Både krigen i Ukraine, hvor droner spiller en afgørende rolle, samt en række observationer af droner ved europæiske lufthavne har ført til stort internationalt fokus på luftforsvar.

Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor det i oktober blev besluttet at afsætte 2,1 milliard kroner til kapaciteter til overvågning og bekæmpelse af droner.

Endnu en kandidat melder sig på banen til at blive Socialdemokratiets borgmester i København, efter at spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil har trukket sig.

Denne gang er det Laura Rosenvinge, der er valgt til borgerrepræsentationen i København, som meddeler sit kandidatur.

Det fortæller hun til flere medier torsdag.

– Jeg er en progressiv socialdemokrat med hjertet til venstre, der en gang imellem tager nogle kampe, som andre løber fra, siger hun til Jyllands-Posten.

Med Laura Rosenvinges kandidatur er der nu fem socialdemokrater, der vil vælges til den ene borgmesterpost, partiet har skaffet efter valget.

Der er tale om posten som integrations-, beskæftigelses- og erhvervsborgmester.

Laura Rosenvinge er onsdag aften blevet indstillet til posten af sin valgkreds i Brønshøj-Vanløse-Husum, hvor hun er opstillet.

Spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil gik efter overborgmesterposten, men kom aldrig i spil i forhandlingerne hertil.

I stedet fik hun en enkelt borgmesterpost i hovedstaden.

Men efter valgnederlaget valgte hun at trække sig helt fra politik.

Det har åbnet posten op for en af de andre socialdemokratiske medlemmer af borgerrepræsentation, som nu skal vælges til den ene borgmesterpost.

Fire andre lokalpolitikere har stillet sig til rådighed.

Der er tale om Mette Reissmann, Yildiz Akdogan, Andreas Keil og Lars Aslan, som også stiller op.

Socialdemokratiet i København har indkaldt til ekstraordinært møde på mandag klokken 17.30.

Her er der 128 delegerede, der skal stemme om, hvem der skal være partiets ene borgmester i København.