Seneste nyheder

Oliepriserne vil sandsynligvis fortsætte med at stige, indtil der igen er en betydelig skibstrafik gennem Hormuzstrædet i Mellemøsten.

Det siger USA’s energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Wright forventer, at der i løbet af de kommende uger vil ske en betydelig stigning i antallet af skibe, der sejler gennem strædet.

Energipriserne er steget kraftigt verden over, efter at Hormuzstrædet i ugevis har været stort set lukket.

Der er blevet sat en prop i skibstrafikken i det strategisk vigtige stræde i løbet af USA’s og Israels krig mod Iran, som begyndte 28. februar.

Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet. Desuden fragtes der store mængder naturgas ud fra Golfregionen til resten af verden.

USA’s militær har mandag indledt en blokade af alle skibe til og fra iranske havne i Den Persiske Golf og Omanbugten, som bliver forbundet af Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning. Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for eksport fra olieproducerende lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at april bliver endnu mere hård for energimarkederne og økonomien end marts. Det siger chefen for IEA, Fatih Birol, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det skyldes ifølge den globale energichef, at eksport fra regionen allerede var blevet lastet på skibe, længe før at krisen begyndte – men i løbet af april er intet blevet lastet, siger Fatih Birol.

– Jo længere forstyrrelserne varer, desto mere alvorligt bliver problemet, siger energichefen efter et møde i Den Internationale Valutafond (IMF) mandag.

Verden synes slet ikke at bekymre sig om de gentagne grusomheder, der udspiller sig i Sudan.

Det mener Denise Brown, som er øverste repræsentant for FN’s udviklings- og humanitære aktiviteter i Sudan.

– Vi oplever virkelig en gentagelse i Sudan. Gentagelser af seksuel vold, gentagne fordrivelser, gentagne dødsfald, siger hun og tilføjer:

– Vi i FN taler åbent om, ja, du ved, grusomheder, gentagelser af grusomheder. Spørgsmålet er, hvorfor er verden ikke oprørt nok til at gøre noget ved det?

Konflikten mellem rivaliserende generaler, der leder Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), har stået på siden april 2023.

De voldsomme kampe har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet flere end 11 millioner mennesker og skabt det, som FN beskriver som verdens største flygtninge- og sultkrise. Der er erklæret hungersnød flere steder i det folkerige afrikanske land.

FN-chefen i Sudan fremhæver El Fasher, hovedstaden i delstaten Norddarfur, som et eksempel på grusomhederne i Sudan.

El Fasher var Sudans hærs sidste bastion i det vestlige Darfur, før RSF rykkede ind i oktober sidste år.

Ifølge Denise Brown anslår FN, at mindst 6000 mennesker blev dræbt i løbet af de første tre dage af angrebet fra RSF.

Brown er i øjeblikket bekymret for situationen i byen Dilling i delstaten Sydkordofan, som ifølge FN er udsat for daglige angreb fra RSF. FN-konvojer kan ikke få adgang, oplyser FN-chefen.

En appel fra FN om at indsamle 2,9 milliarder dollar til Sudan i år er kun 16 procent finansieret. International humanitær støtte fra FN’s medlemslande falder, lyder det.

Ifølge FN’s Flygtningeorganisations (UNHCR) regionale direktør i Kenyas hovedstad, Nairobi, er næsten 14.000 sudanesere på flugt nået til Europa via den farlige rejse over Middelhavet. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Flere end en halv million mennesker på flugt fra krigen i Sudan befinder sig i øjeblikket i Libyen, som er et centralt transitland for at nå til Europa via Middelhavet, oplyser UNHCR.

AFP

Efter en længere efterforskning er den spanske premierministers hustru, Begoña Gómez, formelt blevet sigtet for korruption.

Det viser en retskendelse, som er blevet offentliggjort mandag.

Efterforskningen er en af flere korruptionssager, der har involveret den socialistiske premierminister Pedro Sánchez’ familie og tidligere allierede.

Sagerne har lagt pres på hans mindretalskoalitionsregering.

Dommeren Juan Carlos Peinado indledte efterforskningen i april 2024 for at afgøre, om Begoña Gómez havde udnyttet sin position som premierministerens hustru til privat vinding.

Det afviser både hovedpersonen selv og den spanske premierminister.

Dommeren mener dog, at der er fundet tilstrækkelige beviser for, at der er foregået noget strafbart.

Sagen centrerer sig om oprettelsen og ledelsen af et professorat ved Complutense-universitetet i den spanske hovedstad, Madrid, som Gómez var en del af, samt påstået brug af offentlige midler og personlige forbindelser til at fremme private interesser.

Begoña Gómez er blevet anklaget for blandt andet underslæb, korruption og misbrug af midler, fremgår det af retskendelsen.

– Professoratet fungerede som et middel til privat faglig udvikling for den person, der er under efterforskning, skriver dommeren.

Det er nu op til domstolene at afgøre, om Gómez skal for retten.

Gómez, der i øjeblikket er på officielt besøg i Kina sammen med sin mand, har konsekvent afvist alle anklager.

Pedro Sánchez har også skudt anklagerne mod hustruen ned og sagt, at det er forsøg fra den politiske højrefløj på at underminere hans regering. Oppositionspartierne i Spanien har opfordret ham til at gå af.

Sagen begyndte med en klage, der blev indgivet af en antikorruptionsgruppe med forbindelser til den yderste højrefløj.

Premierministerens bror, David Sánchez, er også blevet sigtet i en separat sag, der omhandler misbrug i forbindelse med hans ansættelse i en regional regering.

Pedro Sánchez’ tidligere højre hånd og tidligere transportminister, José Luis Ábalos, er i denne måned i retten i en sag om påstået bestikkelse i forbindelse med offentlige kontrakter.

AFP

Den militante Hizbollah-bevægelse beder Libanons regering aflyse et planlagt møde med Israel i USA tirsdag.

I en tv-tale siger Hizbollahs leder, Naim Qassem, at han fortsat vil kæmpe imod de israelske angreb mod Libanon.

– Vi opfordrer til en historisk og heroisk tilgang ved at aflyse dette forhandlingsmøde, siger han.

Den Iran-støttede gruppe har – i denne ombæring – været i krig med Israel siden 2. marts.

Libanons og Israels ambassadører i USA forventes tirsdag at mødes i Washington D.C. for at drøfte muligheden for direkte forhandlinger mellem de to lande.

Libanons regering har understreget, at den først ønsker at sikre en våbenhvile i krigen mellem Israel og Hizbollah.

Det afviser Israel og siger i stedet, at landet foretrækker at fokusere på formelle fredsforhandlinger med Libanon.

Teknisk set har de to lande været i krig i årtier.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at “vi ønsker afvæbning af Hizbollah, og vi ønsker en reel fredsaftale, der vil vare i generationer”.

Ifølge Qassem er “disse forhandlinger nyttesløse og kræver en libanesisk aftale og konsensus”.

Israelske angreb har dræbt mere end 2000 mennesker i Libanon og sendt over en million på flugt fra deres hjem, siden Hizbollah trak landet med ind i Mellemøstkrigen ved at sende raketter mod Israel.

Det skete som støtte til Iran, der var blevet angrebet af USA og Israel 28. februar.

– Vi vil ikke overgive os, siger Qassem, mens hans militante medlemmer kæmper mod fremrykkende israelske soldater i det sydlige Libanon.

– Vi vil blive i felten til vores sidste åndedrag.

Libanons premierminister, Joseph Aoun, har sagt, at han ønsker at forhandle sig til en fredelig løsning med Israel.

– Israel kan have ønske om at gøre i det sydlige Libanon, hvad de gjorde i Gaza, sagde han tidligere på måneden.

Mandag opfordrer Tysklands forbundskansler, Friedrich Merx, Netanyahu til at stoppe kampene i det sydlige Libanon og i stedet indlede forhandlinger med landets regering, siger en talsmand i Berlin.

AFP

Lokalopgør med vigtige point på spil i en bundkamp bliver ofte præget af dueller og fysik frem for offensiv underholdning med mange chancer.

Men sådan blev det ingenlunde, da FC Fredericia mandag aften på eget græs spillede 2-2 med bundproppen Vejle Boldklub i Superligaen i et levende opgør.

Frederik Winthers åbningsmål for hjemmeholdet og Mikkel Duelunds scoring for Vejle i anden halvleg stod ud som højdepunkter.

Fredericia havde mod slut chancerne til at tage sejren, men Igor Vekic i Vejle-målet hev et par vigtige redninger frem og sikrede gæsterne et point.

Det ændrer dog ikke på, at håbet for Vejles overlevelse efterhånden svinder grundigt ind. Traditionsklubben har med seks runder tilbage ti point op til Fredericia på den anden side af nedrykningsstregen.

Mellem de to hold ligger Silkeborg, der med søndagens sejr over OB, blev rundens store vinder i den tunge ende. Silkeborgenserne er nu to point efter Fredericia.

Det var faktisk gæsterne fra Vejle, der startede bedst og inden for de første 20 minutter havde flere gode forsøg. Men de blev ikke udnyttet, og i stedet vendte kampen 180 grader.

Efter små 25 minutter bankede Frederik Winther nemlig Fredericia i front, da han sendte en løs bold op i Vejles nettag.

Føringsmålet tændte en gnist hos værterne, der op mod pausen godt kunne have øget føringen, men spydspids Friday Etims afslutninger manglede det sidste.

Og så blev historien den samme, som tidligere i kampen. Bare med omvendt fortegn. Det ene hold udnyttede ikke chancerne, og det kostede i den anden ende.

Få minutter inde i anden halvleg strøg Vejles Christian Gammelgaard nemlig mod baglinjen og med det kolde højreben sparkede bolden i kassen via den fjerne målstolpe.

Det gav Vejle-holdet selvtillid. Et par minutter efter udligningen sparkede Mikkel Duelund gæsterne i front med et fornemt langskudsmål.

Opgøret fortsatte i højt tempo, og Vejle nåede ikke at være i front i mange minutter, før det var Fredericias tur til at svare igen.

Friday Etim gjorde det godt igen efter afbrænderne i første halvleg. Angriberen skabte plads til sig selv i Vejles felt og sørgede for balance på måltavlen.

Derfra var det en helt åben kamp, hvor værterne i slutfasen fik flere store muligheder for at snuppe alle tre point.

Med små ti minutter tilbage strøg Sofus Johannesen afsted i en omstilling, men den unge kantspillers afslutning blev pillet af Vejle-keeper Vekic.

Og Vejle-keeperen måtte i tillægstiden igen rage kastanjerne ud af ilden, da holdkammerat Mads Enggard forærede Friday Etim en friløber. Angriberens manglende skarphed fra første halvleg viste sig dog på ny, og Vekic afviste.

Den tidligere brasilianske føderale politiker Alexandre Ramagem, der var involveret i et mislykket statskup i Brasilien, er mandag blevet anholdt af den amerikanske immigrations- og toldmyndighed (ICE).

Det skriver mediet CNN Brasil, der har fået det bekræftet af det føderale politi i USA og det amerikanske justits- og sikkerhedsministerium.

Ramagem er tidligere blevet idømt 16 års fængsel af Brasiliens højesteret. Han blev kendt skyldig i at have deltaget i et kupforsøg mod den nyvalgte præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, fra det brasilianske arbejderparti.

Det mislykkede statskup blev blandt andet forsøgt begået sammen med den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro. Han blev idømt 27 års fængsel for kupforsøget.

Ramagem var chef for Brasiliens efterretningstjeneste under Bolsonaros præsidentembede fra 2019 til 2022.

USA’s føderale politi oplyser til CNN Brasil, at Ramagem har været på flugt, siden han forlod Brasilien efter dommen på 16 års fængsel.

Her har han angiveligt krydset grænsen til det sydamerikanske naboland Guyana fra delstaten Roraima i Brasilien. Det skete i al hemmelighed for at undgå at afsone sin dom.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har en af Bolsonaros allierede Paulo Figueiredo skrevet på det sociale medie X, at Ramagem er blevet anholdt i den amerikanske by Orlando i delstaten Florida for en “let trafikovertrædelse”.

Figueiredo siger derudover, at anholdelsen ikke har noget at gøre med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

Reuters skriver, at de ikke har kunnet bekræfte årsagen til anholdelsen, eller om den er relateret til Brasiliens anmodning om udlevering.

Som efterretningschef i Brasilien er Ramagem ifølge Reuters også tidligere blevet anklaget for at undersøge Bolsonaros kritikere og levere oplysninger, der kunne bruges til at miskreditere Brasiliens valgsystem.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at undskylde for den hårde kritik, han har rettet mod paven.

Det siger præsidenten mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der er ikke noget at undskylde for. Han tager fejl, siger han til pressen mandag.

Søndag gik Trump til angreb, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet kritiserede præsidentens udenrigs- og immigrationspolitik.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, beskrev han blandt andet paven som svag, “når det gælder kriminalitet”.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA’s og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel.

Han har også opfordret til “dyb refleksion” over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

– Paven har sagt ting, der er forkerte. Han er meget imod det, jeg har gjort med hensyn til Iran, og man kan ikke have atomvåben i Iran, siger Trump mandag og beskriver igen paven som svag.

På trods af kritikken vil pave Leo fortsætte med at udtrykke modstand mod krig, sagde han tidligere mandag.

Præsidentens udtalelser møder også sjælden kritik fra den italienske premierminister, Giorgia Meloni.

Hun kalder hans angreb for “uacceptable”, skriver Reuters.

– Paven er overhoved for den katolske kirke, og det er rigtigt og normalt for ham at opfordre til fred og fordømme enhver form for krig, siger hun.

Meloni er en af de få europæiske ledere, der har formået at have tætte bånd til den amerikanske præsident.

Indledningsvist udsendte hun da også en udtalelse med støtte til paven, hvor Trumps bredside slet ikke var nævnt.

Det fik oppositionspartier til at beskylde hende for at mangle modet til direkte at udfordre ham.

Efterfølgende udsendte hun en ny erklæring, hvor hendes holdning blev præciseret.

Techselskabet Meta er i gang med at udvikle en kunstig intelligens-version af selskabets administrerende direktør, Mark Zuckerberg, som skal interagere med medarbejdere på hans vegne.

Det skriver det amerikanske medie Financial Times ifølge tre kilder med kendskab til sagen.

Selskabet har ifølge mediet arbejdet i et stykke tid på at udvikle fotorealistiske 3D-karakterer baseret på kunstig intelligens, og i samme ombæring er Meta for nylig begyndt at prioritere en AI-karakter baseret på Mark Zuckerberg.

Det vil sige, at Zuckerberg vil være tilgængelig for Metas medarbejdere som en virkelighedstro digital figur – både i udseende og adfærd.

Den administrerende direktør er selv involveret i at træne og teste den animerede kunstig intelligens-version af sig selv.

Ifølge en af kilderne kan den potentielt føre samtaler og give feedback til medarbejdere med udgangspunkt i, hvordan Zuckerberg ville tænke og agere.

AI-karakteren bliver trænet på direktørens manerer, tone og offentligt tilgængelige udtalelser fra ham. Derudover bliver hans nyeste tanker om virksomhedens strategi også inkorporeret i den.

Hensigten er, at medarbejderne skal føle en tættere forbindelse til Zuckerberg.

Ifølge Financial Times er projektet i en tidlig fase, og det har ikke noget at gøre med den såkaldte “CEO-agent”, der også er ved at blive udviklet, og som skal hjælpe Zuckerberg i sin rolle som administrerende direktør.

Det var det amerikanske medie The Wall Street Journal, der første gang skrev om “CEO-agenten” 22. marts.

Introduktionen af en AI-version af Zuckerberg kommer i kølvandet på, at techselskabet ifølge Financial Times har brugt flere milliarder dollar på at udvikle kunstig intelligens det seneste år.

Målet for Meta er, at de skal indhente store konkurrenter som OpenAI og Google, der henholdsvis har AI-værktøjerne ChatGPT og Google Gemini.

Meta opfordrer derudover sine medarbejdere generelt til at bruge kunstig intelligens internt for at effektivisere deres arbejde, hvor de ifølge Financial Times også bliver opfordret til at udvikle deres egne AI-agenter.

USA’s blokade mod iranske havne er indledt, siger præsident Donald Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Han siger derpå til journalister ved Det Hvide Hus, at Iran har “ringet her til morgen”, og at “de gerne vil arbejde på en aftale”.

Trump nævner ikke, præcis hvem hans administration skal være blevet ringet op af.

Men en amerikansk embedsmand siger til Reuters, at der er et “fortsat engagement” mellem Iran og USA i et forsøg på at nå frem til en aftale.

I slutningen af sidste uge forhandlede USA og Iran med Pakistan som mægler.

Her stødte forhandlingerne på grund i spørgsmål om Irans atomprogram.

Trump understreger mandag, at han ikke vil acceptere en aftale, der giver styret i Iran mulighed for at få atomvåben.

– Iran får ikke atomvåben, fastslår Trump.

– Vi kan ikke lade et land afpresse eller udnytte verden.

USA’s militær meddelte sent søndag aften dansk tid, at det fra mandag klokken 16 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Brigadegeneral Reza Talaei-Nik, der er talsmand for Irans forsvarsministerium, advarer om, at forsøg fra udenlandske militærstyrker på at patruljere strædet vil eskalere krisen og forværre den globale energisikkerhed.

USA’s allierede i Nato, herunder Storbritannien og Frankrig, har meddelt, at de ikke vil lade sig trække ind i konflikten ved at deltage i blokaden.

Tidligere mandag postede præsidenten et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at iranske skibe, der kommer tæt på USA’s blokade af iranske havne, omgående vil blive “elimineret”.

– Hvis nogle af disse skibe kommer bare i nærheden af vores blokade, vil de øjeblikkeligt blive elimineret ved hjælp af det samme drabssystem, som vi bruger mod narkosmuglere på både til havs. Det er hurtigt og brutalt, skrev Trump.

Som reaktion på USA’s og Israels luftangreb, der blev indledt 28. februar, lukkede Iran Hormuzstrædet og krævede en afgift for at lade skibe passere. Siden har den iranske Revolutionsgarde mineret farvandet.

Strædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Lukningen har igen mandag sendt olieprisen op over 100 dollar per tønde på finansmarkederne.

Venstre har haft et “fint møde” mandag eftermiddag med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), som nu på tredje uge arbejder på at danne en regering.

Men selv om mødet var fint, vil det ifølge næstformand Stephanie Lose kræve yderligere samtaler, før Venstre kan tage stilling til, om partiet vil kunne indgå i et regeringssamarbejde.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, siger næstformand Stephanie Lose (V) efter mødet i Statsministeriet.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, deltog ikke i mødet mandag. Han skal holde sig i ro efter en akut øjenoperation i forrige weekend, skrev han mandag morgen på sociale medier.

Stephanie Lose var flankeret af partikollegerne Sophie Løhde og Morten Dahlin på mødet i Statsministeriet.

Torsdagens møde var ifølge næstformanden et “fint møde” og en “åbenhjertig samtale” om den økonomiske politik.

Hun understreger, at Venstre og Socialdemokratiet langtfra er enige på det for Venstre så afgørende område.

– Der var en række ting, som vi så forskelligt på, inden vi gik ind ad døren. Det har jo sådan set ikke ændret sig, selv om vi har haft et fint møde og en åbenhjertig samtale, siger Lose.

Tidligere mandag har SF, De Radikale og Enhedslisten på skift været til møder med Mette Frederiksen. Tirsdag ventes De Konservative også at skulle holde et møde med den kongelige undersøger.

At Venstre og De Konservative kommer til møde i denne uge, skyldes, at Lars Løkke Rasmussen (M) fredag i sidste uge krævede at få de to borgerlige partier med i forhandlingerne.

Ellers ville han ikke deltage i yderligere møder med den kongelige undersøger.

USA’s præsident, Donald Trump, advarer mandag om, at iranske skibe, der kommer tæt på USA’s blokade af iranske havne, omgående vil blive “elimineret”.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvis nogle af disse skibe kommer bare i nærheden af vores blokade, vil de øjeblikkeligt blive elimineret ved hjælp af det samme drabssystem, som vi bruger mod narkosmuglere på både til havs. Det er hurtigt og brutalt, skriver Trump.

USA’s militær meddelte sent søndag aften dansk tid, at det fra mandag klokken 16 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Det oplyste det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, søndag på det sociale medie X. Siden har der ikke været yderligere meldinger.

Militæret oplyste søndag, at blokaden vil gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder – herunder alle iranske havne i Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Det amerikanske militær vil dog tillade fartøjer, der ikke er på vej til eller fra Iran, at passere gennem Hormuzstrædet.

Centcom oplyste søndag, at der ville blive givet yderligere oplysninger, før blokaden træder i kraft mandag.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede søndag, at blokaden ville blive indført, og at amerikanske styrker ville blokere al skibstrafik i Hormuzstrædet.

Strædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for olieeksport fra lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Omkring 670 fragtskibe lå søndag vest for Hormuzstrædet og havde tilsyneladende ligget fast dér siden slutningen af februar.

Det viser data fra maritime selskaber indsamlet af nyhedsbureauet Bloomberg.

Blandt skibene var 329 olie- eller gastankskibe, som vurderes at have i alt 172 millioner tønder råolie og raffinerede produkter om bord.

Et af de seneste skibe, der forlod Golfen mandag, var “Auroura”, der er ejet af et selskab med base i Indien. Det er lastet med 38.287 ton nafta fra Iran.

Skibet er underlagt amerikanske sanktioner for at transportere olieprodukter fra Iran, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forsvar, sikkerhed, velfærd, rent drikkevand og sprøjteforbud skal Socialdemokratiet og Venstre nok blive enige om, men spørgsmålet er, om de to partier kan enes på den økonomiske politik.

Det skal nu testes af. Sådan lyder det fra Venstres næstformand, Stephanie Lose, på vej ind til Statsministeriet og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) mandag.

Lose og Venstre kommer til regeringsforhandlingerne for at have “reelle drøftelser”, så Venstre muligvis kan se sig selv i en kommende regering.

– En ansvarlig økonomisk politik vil til enhver tid være en afgørende vigtig forudsætning for enhver regering, som Venstre skal deltage i, siger Lose.

Hun er til forhandlingerne flankeret af Sophie Løhde og Morten Dahlin. Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er fraværende, da han er ved at komme sig efter en akut øjenoperation.

Venstre er budt velkommen tilbage til regeringsforhandlingerne, efter at Moderaterne i fredags krævede Venstre og De Konservative tilbage i forhandlingerne, ellers ville Moderaterne, som har de afgørende mandater, ikke komme igen til forhandlinger.

– Vi er her først og fremmest, fordi vi har fået en invitation, og så også fordi vi er optaget af, at vi flytter Danmark i den rigtige retning, og i vores optik, der er en ansvarlig økonomisk politik helt afgørende, for at det skal lade sig gøre, siger Lose.

Efter valget har Venstre-toppen betonet, at Venstre har to “oplagte” muligheder. At gå i opposition eller at gå efter en såkaldt blå midterregering, altså uden Socialdemokratiet.

En kommende regering, hvor både Socialdemokratiet og Venstre er med igen, er ikke “så oplagt”, konstaterer Lose igen.

Men Venstre er mødt ind til forhandlingerne for at give det et reelt skud, lyder det.

– Vi er her jo lige præcis for at afsøge villigheden – den reelle villighed til en reformkurs. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at lige præcis det, der handler om en fortsat reformkurs og investering i virksomhedernes konkurrenceevne. Det ved vi godt, at det er noget af det, der er svært for Socialdemokratiet, siger Lose.

Grundet det mener Lose også, at det ikke er så oplagt, at “vi kan finde sammen”.

– Men nu kommer vi for at have helt seriøse drøftelser om, hvad mener vi, der skal til, og selvfølgelig også hvad mener Socialdemokratiet, at der skal til, siger Lose.

Mens det kan blive svært med enighed om den økonomiske politik, så siger Lose som et eksempel, at Socialdemokratiet og Venstre nok skal blive enige om drikkevandet.

– Jeg er ked af, at Venstre er blevet udlagt som nogen i valgkampen, som overhovedet ikke interesserer sig i, hvorvidt der er rent drikkevand. For Venstre er det et ultimativt krav, at vi passer godt på vores drikkevand.

– Det der handler om rent drikkevand og brug af sprøjteforbud. Det er vi sådan set helt trygge ved, at det kan vi sammen finde nogle gode løsninger på, siger Lose.

Ungarns kommende regering vil ikke støtte et hurtigt EU-medlemskab til Ukraine.

Det siger vinderen af søndagens parlamentsvalg i Ungarn, Péter Magyar fra partiet Tisza, mandag ifølge Reuters.

– Vi taler om et land i krig. Det er helt udelukket at indlemme et land i krig, siger han på et pressemøde.

Spørgsmålet skal tages op ved en folkeafstemning, mener han. Men det er formentlig ikke noget, der vil komme til at ske i det næste årti, tilføjer Magyar.

Han understreger, at alle kandidatlande bør behandles ens.

Han siger videre, at han – som nuværende premierminister, Viktor Orbán – ikke vil være deltager i et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan ikke påtage sig mere gæld, siger han ifølge Reuters.

I marts nedlagde Orbán veto mod et lån fra EU til Ukraine på 90 milliarder euro, efter i december sidste år at have godkendt det på den betingelse, at Ungarn ikke var en del af det.

På mandagens pressemøde antyder Magyar, at han vil være åben for at lade lånet slippe igennem.

Spørgsmålet bør ikke genåbnes, men i stedet implementeres, som det blev besluttet i december, siger han ifølge britiske The Guardian.

Orbán, som har gode forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, har systematisk modsat sig EU’s forsøg på at støtte Ukraine.

Og mens Magyar mandag kalder Rusland en “sikkerhedstrussel” og understreger, at Ukraine er offeret i krigen mod Rusland, er Magyar heller ikke en trofast Ukraine-støtte, siger en ukrainsk politiker.

– Man skal ikke kalde Magyar proukrainsk, for det er han ikke. Men ulig Orbán er han ikke antiukrainsk, og det er allerede en god ting, siger Oleksij Hontjarenko, der er medlem af Ukraines parlament, til Reuters.

– Putin har mistet sin vigtigste allierede i Europa, tilføjer han.

Cykelbroen ved Aarhus Hovedbanegård lukkes med øjeblikkelig virkning, fordi undersøgelser har vist svagheder i metalkonstruktionen.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Broen ligger langs M.P. Bruuns Gade. Under ligger togperronerne.

Det har hele tiden været planen, at broen med cykelparkering skulle renoveres i forbindelse med en større opgradering af togdriften i Aarhus.

Nu er det dog blevet besluttet at fremrykke den renovering.

Undersøgelserne har nemlig vist, at metalplader på broen risikerer at gå i stykker og gøre skade på mennesker eller tog nedenunder.

Pladerne er tærede, og den netop overståede vinter formodes at have accelereret skaderne på dem, skriver TV 2 Østjylland.

Broen lukkes øjeblikkeligt, men frem til onsdag vil det være muligt for ejere at hente deres parkerede cykler.

Er de ikke hentet onsdag, vil de blive flyttet til parkeringspladsen ved Ny Banegårdsgade.

– Jeg er med på, at det kan medføre gener for alle dem, der i en fart skal hente deres cykler og fremover parkere et andet sted, men vi sætter sikkerheden først, siger projektchef Helle Thambo.

– Vi har fået ny viden om broens tilstand i forbindelse med den løbende overvågning, og vi har desværre konstateret, at den er i dårligere stand, end vi havde håbet. Derfor kommer vi til at fremrykke arbejdet på cykeldækket.

Vejbanen kommer ikke til at blive påvirket af ændringerne.

Ungarerne har stemt for et fuldstændigt regimeskifte.

Det siger vinderen af det ungarske parlamentsvalg, Peter Magyar fra partiet Tisza, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP på et pressemøde mandag.

Han opfordrer præsident Tamas Sulyok, der er allieret med den afgående premierminister, Viktor Orbán, til at træde tilbage.

Men inden da skal præsidenten samle det nyvalgte parlament hurtigst muligt, så arbejdet kan komme i gang.

– Vi vil gøre alt i vores magt for at sikre, at dette reelt markerer begyndelsen på en ny æra, siger Magyar ifølge AFP.

– Vi vil gøre alt for at genetablere retssystemet, flertalsdemokrati og fordelingen af magten.

– Vores land har ingen tid at spilde. Ungarn har problemer på alle områder. Landet er blevet plyndret, bestjålet, svigtet, forgældet og ødelagt, siger han videre.

Inden juni ønsker Magyar at åbne et nyt regeringsagentur, der skal bekæmpe korruption, siger han videre ifølge Reuters.

Han understreger på mandagens pressemøde, at Ungarn hører hjemme i Europa.

Magyar har ført valgkamp på kampen mod korruption og et tættere forhold til EU og Nato.

Han vil nu arbejde for at få ændret den ungarske forfatning, så en premierminister kun kan sidde i to perioder.

Mandag siger han videre, at hans kommende regering vil suspendere nyhedsdækningen hos Ungarns statslige medier, indtil man kan sikre, at de sender neutrale nyheder.

Omkring 80 procent af de ungarske medier er under det nuværende regeringsparti Fidesz’ kontrol, lød en vurdering forud for valget fra Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Péter Magyar siger på mandagens pressemøde, at han regner med, at overgangsperioden fra regeringen under Orbán til ham selv bliver så kort som muligt.

Han vurderer, at valgresultatet kan blive endeligt 4. maj, og herefter kan præsidenten indkalde parlamentet, som skal godkende premierministeren ved en afstemning.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Partiet står til 137 af parlamentets 199 pladser og har dermed nok mandater til at kunne ændre i den ungarske forfatning.

Det giver Magyar og hans parti mulighed for at lave om på nogle af de forfatningsændringer, Orbán indførte, og derved imødekomme EU og potentielt få låst op for tæt på 20 milliarder euro i indefrosset EU-støtte.

Tre beboere på et ældrecenter i Kirke Hyllinge blev bestjålet af en kvinde, der var ansat som vikar.

Det har Retten i Roskilde slået fast efter en langvarig proces mod en 37-årig kvinde fra Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Beboerne mistede smykker, som senere blev fundet hjemme hos vikaren.

Som konsekvens er kvinden frakendt retten til at arbejde på plejehjem, sygehuse og lignende steder i to år.

Desuden er kvinden idømt fængsel i seks måneder, og der er tale om en ubetinget straf – det vil sige, at den skal afsones.

I dommen, der blev afsagt fredag, er hun dog samtidig frifundet for at have stjålet smykker og kontanter fra andre borgere på ældrecentret og på et plejecenter i Taastrup.

Det er ikke første gang, at den 37-årige stifter bekendtskab med retssystemet. Tidligere er hun blevet dømt for tyveri og databedrageri.

Netop denne fortid skjulte hun, da hun søgte ansættelse i to kommuner og ved to centre på Amager og i Taastrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi om dommen.

Kvinden er fra Nordmakedonien, oplyses det. Retten har givet hende en advarsel om udvisning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Straffesagen har haft et langvarigt forløb. Tyverierne fandt sted i 2020 og i 2021, og anklagemyndigheden rejste tiltale i 2022.

Men flere gange udeblev kvinden fra planlagte retsmøder eller meldte sig syg. I alt måtte retten beramme 13 retsmøder.

Mandag er det ikke klart, om den dømte vil anke til landsretten.

Odense Universitetshospital (OUH) kommer til at afskedige 60 ansatte i forbindelse med en allerede annonceret sparerunde.

Det siger Niels Nørgaard Pedersen, der er administrerende sygehusdirektør på OUH, til DR.

Sparerunden blev meldt ud i november. Her lød det, at 250 stillinger skulle skæres.

Det er stadig tilfældet, men størstedelen af dem nedlægges ved at skære på kapacitet og ved ikke at genbesætte stillinger, lyder det mandag.

Afskedigelser kommer til at ramme tre grupper på hospitalet, forklarer direktøren til mediet.

– Inden for det sundhedsadministrative – for eksempel lægesekretærer – er der cirka 33 medarbejdere, det er 24 inden for plejepersonale – for eksempel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og så er det tre læger, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Nedlæggelserne er en del af en spareøvelse, hvor der skal effektiviseres for i alt 434 millioner kroner i 2028.

Sparerunden gennemføres, mens man fortsat arbejder på at nå i mål med det nye OUH.

Det nye sygehus skulle stå færdigt i slutningen af 2022, men byggeriet er blevet forsinket ad flere omgange.

Forventningen er, at det vil stå færdigt i slutningen af 2027.

Det er umuligt at se en fremtidig regering uden deltagelse af Moderaterne og De Radikale.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, efter regeringsforhandlinger mandag i Statsministeriet hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

– Både Moderaterne og De Radikale har indset, at vi kan ikke lave nogen regering uden hinanden, siger Lidegaard uden at uddybe yderligere.

Moderaterne sidder umiddelbart med de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok har et flertal.

Tidligere mandag på vej ind til forhandlingerne udtalte Lidegaard, at han er åben for både en rød regering og en midterregering – begge ledet af Socialdemokratiet. Uanset hvad skal De Radikale spille en rolle, er Lidegaards ambition.

Om en midterregering er kommet nærmere mandag, ved Lidegaard ikke.

– Vi har ikke diskuteret det. Men jeg kan sige, at det, som vi nærmer os på det grønne område, det er godt set med De Radikales synsvinkel. Og det vil nok også kræve lidt, hvis vi skal have Venstre med på det, siger Lidegaard – igen uden at uddybe yderligere.

Venstre skal ind til forhandlinger senere mandag. Det sker, efter at Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, fredag havde krævet Venstre og De Konservative ind i forhandlingerne.

Mette Frederiksen har siden valget 24. marts primært forhandlet med partierne i rød blok samt Moderaterne.

Løkke finder det ikke attraktivt at lave politik på det økonomiske område med “den yderste venstrefløj”, lyder det fra ham.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen deltager ikke i mandagens forhandlinger, da han er ved at komme sig efter en øjenoperation. Næstformand Stephanie Lose, Sophie Løhde og Morten Dahlin repræsenterer Venstre til mandagens forhandlinger, oplyser partiet til TV 2.

De Konservative skal til forhandlinger tirsdag.

Det er ikke med Enhedslistens gode vilje, at Venstre og De Konservative er inviteret ind i varmen igen, efter at de to borgerlige partier den seneste tid har set på fra sidelinjen.

Men politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) vil ikke bruge for meget energi på Venstre og Konservative.

– Vi har fokus på vores egne forhandlinger. Vi havde et godt møde, der er god stemning, der er fremdrift på alle de ting, vi diskuterer. Jeg har en god fornemmelse for, at hvis alle er parat til det, så kan det her godt lykkes, siger Dragsted, efter at Enhedslisten har forhandlet med Mette Frederiksen mandag.

– Så nej, jeg er ikke optaget af de forhandlinger (med V og K, red.). Som jeg sagde, da jeg gik ind, så er det min opfattelse, at appetitten hos Socialdemokratiet og Venstre ikke er så stor, efter at de har fået pænt mange tæsk af vælgerne efter valget, siger han.

Chokoladeproducenten Summerbird har øget sit overskud, selv om priserne på kakao har været høje.

I 2025 har Summerbird tjent 13,7 millioner kroner, hvilket er over 40 procent mere end året før.

Det viser virksomhedens regnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

I regnskabet skriver ledelsen, at høje kakaopriser “slet ikke” er blevet lagt til salgspriserne i det fulde omfang.

Den højere indtjening er skabt gennem både øget eksport og øget afsætning på hjemmemarkedet.

Desuden er der blevet foretaget nogle besparelser, herunder på medarbejdersiden på alle niveauer, lyder det.

Summerbird blev grundlagt i 1986 i et samarbejde mellem Mikael Grønlykke og hans forældre.

Forældrene, Lene og Sven Grønlykke, står også bag fødevarevirksomheden Løgismose, Michelin-restauranten Kong Hans Kælder og Falsled Kro.

I 2001 åbnede Summerbird sin første butik i København.

I dag findes der 12 butikker fordelt rundt i Danmark og Norge.

Summerbird forventer, at resultatet i år vil lande på niveau med resultatet i 2025.

I flere årtier har Summerbird haft sorte tal på bundlinjen, men i 2022 var der pludselig andre boller på suppen.

Her tabte chokoladeproducenten knap fire millioner kroner.

Direktør Mikael Grønlykke forklarede dengang til Fyens Stiftstidende, at Putins invasion af Ukraine havde vendt vækst til det modsatte.

I regnskabet for 2022 skrev ledelsen, at priserne på økologiske råvarer, emballage og energi var steget væsentligt.

Samtidig blev underskuddet blandt andet forklaret med, at Summerbird i 2022 lukkede sine aktiviteter i Japan.

Den svenske kok og restaurantejer Erik Lallerstedt, som i Danmark blandt andet er kendt for sin serie af sovser, er død.

Han blev 79 år.

Det oplyser datteren Anna Lallerstedt på sociale medier ifølge nyhedsbureauet TT.

Hun skriver, at han sov stille ind efter lang tids sygdom.

– Han var elsket af så mange, og savnet er stort, skriver hun.

Lallerstedts karriere i branchen startede i 1960, og han var ifølge det svenske medie Aftonbladet blandt de første i Sverige, der fik en michelinstjerne.

Han har blandt andet drevet restaurant Gondolen i Stockholm, som han overtog i 1994 og drev frem til og med 2009.

I 2008 lancerede han “Eriks såser”, der kan købes i flere danske butikker og omfatter blandt andet en bearnaise-, peber- og hollandaisesovs.

TT beskriver ham som folkekær i Sverige, og han optrådte hyppigt i tv.

Han er blevet tildelt både den svenske konges guldmedalje og det svenske Gastronomiska Akademiens guldmedalje.

Leif Mannerström – en anden kendt svensk kok og ven af Lallerstedt – siger til svenske Expressen, at han har grædt “den halve nat”.

– Det er en meget stor mand inden for restaurationsbranchen. Der var mange, som lyttede til og gjorde som Erik, siger Mannerström.

Det var allerede tilbage i 1984, at Erik Lallerstedt fik sin første michelinstjerne for restauranten Eriks på Strandvägskajen i Stockholm.