Seneste nyheder

AL Sydbank, der er et resultat af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, opnåede et overskud efter skat på 1,9 milliarder kroner i sit første årsregnskab.

Det er noget under de sammenlignelige tal fra 2024, og forklaringen er blandt andet, at der i regnskabet er anført engangsomkostninger på 1,1 milliard kroner i forbindelse med fusionen.

De relaterer sig hovedsageligt til den betaling, som fusionsbanken har måttet betale for, at Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har kunnet komme ud af aftalen med datacentralen BEC.

Bankens basisindtjening lød på 7,2 milliarder kroner, hvilket er på niveau med året forinden, men omkostningerne steg en smule til 3,7 milliarder.

Til gengæld udgjorde nedskrivninger på udlån kun 297 millioner kroner mod 595 millioner kroner i sammenligningsperioden.

AL Sydbank har efter fusionen sammenlagt én million privatkunder, 100.000 erhvervskunder og 20.000 foreningskunder.

Målt på bankudlånet – der udgjorde 140 milliarder sidste år – er banken den femtestørste herhjemme. Indlånet udgør 209 milliarder kroner.

– Jeg ser frem til at bygge videre på fremtidens bank og realisere de synergier, der opstår, når vi forener vores styrker.

– Det giver os mulighed for at skabe endnu mere værdi for kunderne, styrke vores position på markedet og sikre en sund og langsigtet udvikling, siger administrerende direktør Mark Luscombe i en kommentar til regnskabet.

AL Sydbank forventer i 2026 at realisere et overskud på mellem 3,5 og 4 milliarder kroner.

Allerede nu kan aktionærerne dog glæde sig over, at banken udlodder 25 kroner per aktie og igangsætter et aktietilbagekøbsprogram på 1,1 milliard kroner.

Aktietilbagekøb fungerer ved, at banken køber sine aktier på børsen tilbage og derefter annullerer dem.

På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

Mejerikoncernen Arla foretager sin største investering nogensinde ved at udvide en oste- og mælkeproduktion i den svenske by Götene.

Her bruger Arla 2,2 milliarder kroner på at ekspandere mejerifabrikken, der producerer smør, mælkepulver og ost.

Det beretter Arla i en pressemeddelelse.

– Vi investerer i stor skala for at opbygge moderne og effektiv kapacitet, der betjener forbrugere på tværs af vores markeder, styrker fødevaresikkerheden og fremmer innovation, siger direktør Peder Tuborgh i meddelelsen.

Han fortsætter:

– Götene vil blive en hjørnesten i dette netværk.

Fabrikken i Götene er i forvejen en af Arlas største produktioner.

Her går omkring 600 medarbejdere på arbejde for døgnet rundt at producere mejeriprodukterne.

Investeringen på over to milliarder kroner skal bruges til at opføre en helt ny ostefabrik.

Det vil kunne fordoble den nuværende produktionsmængde, så fabrikken nu forventes at modtage en milliard kilo mælk hvert år.

Denne mælk skal så forarbejdes til de afledte mejeriprodukter som ost.

Arla beretter, at man med investeringen også skriver sig ind i et forsøg på at gøre Sverige mere selvforsynende med ost.

– Den klare politiske forpligtelse i Sverige til at øge fødevareproduktionen og selvforsyningen har været en nøglefaktor for denne beslutning, siger Peder Tuborgh i pressemeddelelsen.

Det bakkes op af direktøren i den svenske del af Arla, Cecilia Kocken.

Hun kalder investeringen for en “milepæl” for Arla og fremhæver, at den producerede “husholdningsost” er en af Sveriges mest populære oste.

– Når det nye mejeri står færdigt, vil al vores husholdningsost blive produceret lokalt med svensk mælk, lyder det fra Cecilia Kocken.

Det danske biotekselskab Novonesis omsatte sidste år for knap 4,2 milliarder euro. Det svarer til omkring 31 milliarder kroner.

Det er 2,4 milliarder kroner mere end året før, viser selskabets årsregnskab, der er kommet onsdag morgen.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Samlet leverede Novonesis en organisk vækst i salget på syv procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb eller frasalg af dele af virksomheden.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i januar 2024.

De danske skolebørn skal have bedre forståelse for rigsfællesskabet.

Derfor indfører børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu en ny temauge i grundskolen.

Den skal hedde Rigsfællesskabsugen, hvor skolebørn skal lære om båndet til Grønland og Færøerne over en hel uge med temaundervisning.

Det er forventningen, at denne uge vil blive afholdt første gang i uge 46 i skoleåret 2027/2028.

Det meddeler Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Indførslen af den nye temauge sker som en direkte reaktion på den seneste tids uro om Kongeriget Danmark, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har forsøgt at sikre sig ejerskab over Grønland.

Truslen skal tages alvorligt, er regeringens opfattelse, og derfor skal den danske befolkning uddannes mere i vores rigsfællesskab.

– Den nuværende verdenssituation sætter demokratiet under pres. Uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i meddelelsen.

Han fortsætter:

– Der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og det arbejde starter i skolen.

Ministeriet vil skabe Rigsfællesskabsugen efter inspiration fra temaugen Uge Sex, hvor skoler sætter fokus på seksualundervisning.

Rigsfællesskabsugen vil være frivillig for skoler at deltage i, og der skal nu udarbejdes yderligere undervisningsmateriale, som skolerne kan bruge.

Det skal ske i tæt dialog med aktører på Færøerne og i Grønland, lyder det fra ministeriet.

Der skal afsættes 2 millioner kroner i 2026 til udvikling af initiativet og herefter 1 million kroner årligt i 2027-2030 til at etablere og drive Rigsfællesskabsugen.

Tyskland og Kina ønsker at styrke deres samarbejde.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og Kinas premierminister, Li Qiang, onsdag, hvor de to mødes i den kinesiske hovedstad, Beijing.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Merz’ besøg i Kina har til formål at genetablere båndene til Kina, efter at handelbalancen mellem de to lande i tiltagende grad er blevet skæv.

Handelsbalance er et udtryk for forholdet mellem de varer og tjenester, som et land eksporterer, og de varer, det eksporterer.

Fra forbundskansleren lyder det til Li Qiang, at Tyskland mener, at det har stor betydning af opretholde og styrke landets økonomiske forbindelser til Kina, som i 2025 var Tysklands største handelspartner.

Samtidig understreger han behovet for at sikre et retfærdigt samarbejde med åben kommunikation.

– Vi har meget konkrete bekymringer vedrørende vores samarbejde, som vi ønsker at forbedre og gøre retfærdigt, siger Merz.

Merz står over for en vanskelig balancegang i forsøget på at omdefinere et økonomisk forhold, der i stigende grad er ugunstigt for Tysklands interesser, skriver Reuters.

Li Qiang opfordrer samtidig til, at begge parter samarbejder om at beskytte multilateralisme og frihandel. Multilateralisme beskriver det internationale samarbejde mellem lande og andre aktører om at forfølge fælles mål.

Ifølge Reuters sker det med henvisning til USA’s præsident Donald Trumps handelskrig, som har vendt det globale handelssystem på hovedet.

– Kina og Tyskland, som er to af verdens største økonomier og betydningsfulde lande med en vigtig indflydelse, bør styrke vores tillid til samarbejde, i fællesskab beskytte multilateralisme og frihandel samt stræbe efter at opbygge et mere retfærdigt globalt system, siger Li.

Kina går efter at fremstå som en pålidelig økonomisk partner, der står i kontrast til USA, skriver Reuters.

Det sker, mens Europa kæmper med at håndtere sårbarheder i forsyningskæderne, og mens en voksende afhængighed af Kina giver anledning til bekymring.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, sagde tirsdag, at Europa oplever flere bekymrende tendenser i Kina. Han pegede på Kinas voksende dominans inden for centrale sektorer i industrien, en stigende ubalance i den bilaterale handel samt EU-virksomheders faldende markedsandel i Kina.

Merz’ besøg onsdag er hans første i Kina. Han ledsages af en delegation, der repræsenterer 30 virksomheder. Det gælder blandt andet bilproducenter som Volkswagen og BMW.

USA’s præsident, Donald Trump, hævder, at Iran forsøger at udvikle missiler, der kan ramme USA.

Det sker natten til onsdag dansk tid i en tale til nationen – en såkaldt “State of the Union”-tale.

– De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, siger han.

I 2025 oplyste den amerikanske efterretningsenhed Defense Intelligence Agency (DIA), at Iran muligvis kan udvikle et militært anvendeligt interkontinentalt ballistisk missil inden 2035, hvis regeringen “beslutter at forfølge denne kapacitet”.

Ifølge analyseenheden Congressional Research Service (CRS), der blandt andet leverer analyser til medlemmer af USA’s kongres, råder Iran aktuelt over kort- og mellemdistanceraketter med en rækkevidde på op til omkring 3.000 kilometer.

USA ligger knap 10.000 kilometer fra Irans vestligste punkt.

USA og Iran har gennemført to runder af samtaler, der har til formål at danne grundlag for en aftale om Irans atomprogram.

USA har gentagne gange opfordret til, at Iran nedbringer sin mængde af beriget uran til nul, ligesom landet gerne vil have aftalen til at omfatte Irans missilprogram og støtte til bevæbnede grupper i regionen. De krav har Iran afvist.

Beriget uran kan anvendes som det radioaktive stof i atomvåben.

Iran har også flere gange afvist beskyldninger om, at landet udvikler atomvåben. Trump beordrede sidste år angreb på tre iranske atomkraftværker og hævdede bagefter, at Irans atomprogram var blevet ødelagt.

I sin tale til nationen siger Trump, at Iran vil “starte helt forfra” og at landet “i øjeblikket igen forfølger sine skumle atomambitioner.”

Trump har sendt en massiv amerikansk militærstyrke til Mellemøsten, herunder to hangarskibe samt en række andre skibe, et stort antal krigsfly og andre militære ressourcer.

Han har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis forhandlingerne ikke fører til en ny aftale. Samtalerne ventes at fortsætte torsdag.

– Min præference er at løse det her problem gennem diplomati, men én ting er sikkert. Jeg vil aldrig tillade, at verdens største sponsor af terror – hvilket de (Iran, red.) er uden sammenligning – får atomvåben, siger Trump.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil have USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, til at vedtage nye love om vælgeridentifikation forud for midtvejsvalget i november.

Det siger han natten til onsdag dansk tid i sin første “State of the Union”-tale, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

Han opfordrer Kongressen til at vedtage lovpakken, der kaldes “Save America Act”. Den er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, men endnu ikke i Senatet.

Trump gentager desuden sine udokumenterede påstande om valgfusk i USA.

– Snyderiet er udbredt ved vores valg. Det er udbredt. Det er meget simpelt: Alle vælgere skal vise vælger-ID. Alle vælgere skal vise bevis på statsborgerskab for at kunne stemme, siger han i talen.

Flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP samt medierne CNN, NBC News og BBC, skriver i forbindelse med dækningen af talen, at Trumps påstand om snyd ved amerikanske valg er faktuelt forkert.

Der er ingen beviser på omfattende snyd ved amerikanske valg, skriver medierne.

Trump siger videre i talen, at han med “Save America Act” ønsker at gøre en ende på brevstemmer.

– Ikke flere luskede brevstemmer, undtagen i forbindelse med sygdom, handicap, militæret eller rejser, siger han.

NBC News skriver, at “Save America Act” vil indføre betydeligt højere krav til vælgeridentifikation, men lovpakken vil ikke eliminere, at man kan brevstemme.

Han nævner ifølge BBC ikke valget i 2020, som Trump tabte til demokraten Joe Biden. Trump har flere gange påstået, at han tabte på grund af omfattende valgsvindel.

Trump siger videre, at Demokraterne ikke ønsker at vedtage lovgivning om vælgeridentifikation, fordi partiet gerne vil snyde med stemmerne.

– Vi er nødt til at stoppe det, John, siger Trump, henvendt til Senatets flertalsleder, republikaneren John Thune.

Trump holdt også en tale til nationen sidste år. Den blev dog ikke formelt betegnet som en “State of the Union”-tale, fordi den type tale kun holdes af en præsident, der har siddet i et år. Trump blev indsat som præsident for anden gang den 20. januar 2025.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til onsdag dansk tid holdt historiens længste tale til nationen, den såkaldte “State of the Union”-tale.

Det skriver medierne CNN og BBC.

Den republikanske præsident slog rekorden, da talen passerede 1 time og 29 minutter.

Talen, der begyndte omkring klokken 03.10 dansk tid, varede indtil omkring klokken 05.00.

Den hidtidige rekord tilhørte den tidligere præsident Bill Clinton. Den blev sat i år 2000.

I den årlige tale til nationen, som præsidenten holder for Kongressen, gør han status over landets tilstand og præsenterer sine politiske prioriteter for det kommende år.

– Vores nation er tilbage. Større, bedre, rigere og stærkere end nogensinde før, indledte Donald Trump sin tale.

– Vi har opnået en transformation som ingen andre. Inflationen falder, grænserne er sikre, økonomien er bedre, vores fjender er bange, og USA er igen respekteret – måske som aldrig før, lød det videre.

Præsidenten nævnte blandt andet, at inflationen ikke har været lavere i fem år, mens aktiemarkedet har sat flere rekorder.

Han kom også ind på sidste uges højesteretsdom, der underkendte Trumps forhøjede straftold på udenlandske varer.

– Det var en meget uheldig afgørelse, sagde Trump, der efterfølgende har indført en ny midlertidig importtold, der tager udgangspunkt i anden lovgivning og gælder i 150 dage.

Flere demokrater havde valgt at blive væk fra talen, der fik en dramatisk start, da demokraten Al Green for andet år i træk blev eskorteret væk.

Det skete, efter at Green havde fremvist et skilt, hvorpå der stod “sorte mennesker er ikke aber”.

Det var ifølge Reuters en henvisning til en video, som Trump delte på sociale medier tidligere på måneden.

Videoen indeholdt et klip med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere førstedame Michelle Obama, hvor parret var afbildet som aber.

Connor Hellebuyck, som er målmand for USA’s ishockeyherrer, vil modtage den amerikanske præsidents frihedsmedalje.

Det meddelte præsident Donald Trump natten til onsdag dansk tid i sin tale til nationen – den såkaldte “State of the Union”-tale.

– Med os i aften er en gruppe vindere, som for nylig gjorde nationen stolt, sagde Trump i talen, hvorefter spillerne trådte frem iført trøjer med “USA” og amerikanske flag broderet på brystet.

Trumps annoncering af dem udløste et længerevarende bifald i salen i Kongressen.

USA vandt søndag OL-turneringen i ishockey efter finalen mod rivalen Canada i Milano.

Kampen endte 1-1 i ordinær tid, men efter to minutters overtid afgjorde Jack Hughes opgøret til amerikanernes fordel. Winnipeg Jets-målmand Connor Hellebuyck var med en bunke store redninger dog finalens helt store helt.

Ifølge Trump besøgte spillerne ham inden talen i Det Ovale Værelse, hvor præsidenten bad dem om at deltage i en afstemning vedrørende tildelingen af medaljen til Hellebuyck.

– Holdet stemte, og jeg havde sagt, at hvis nogen stemmer nej, gør jeg det ikke. De ville ikke sige nej, for jeg har aldrig set nogen spille så godt som målmand Hellebuyck, forklarede Trump.

– Jeg vil snart præsentere Connor med vores højeste civile ære, som er blevet givet til mange atleter i løbet af årene – præsidentens frihedsmedalje.

Søndagens finalesejr i Milano var første gang i 46 år, at USA vandt OL-turneringen i ishockey for herrer. De havde natten til onsdag deres guldmedaljer om halsen.

Også USA’s kvindelandshold i ishockey vandt i OL-finalen guld, hvilket ligeledes skete efter en sejr mod Canada, som fandt sted torsdag.

Kvinderne takkede dog nej til Trumps invitation til hans State of The Union-tale. Det skete, efter at Trump spøgefuldt havde sagt til herrelandsholdet, at han ville blive stillet for en rigsret, hvis han ikke også inviterede kvinderne til talen.

Officielt lød det fra en talsperson for kvindelandsholdet, at afbuddet skyldtes “timingen og tidligere planlagte akademiske og professionelle forpligtelser”.

Trump kommenterede i sin tale ikke afvisningen fra kvinderne. Han sagde dog, at de “snart” vil besøge Det Hvide Hus.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder den amerikanske højesterets underkendelse af præsidentens forhøjede toldsatser for meget uheldig og skuffende.

Det sker natten til onsdag i en såkaldt State of the Union-tale.

Talen afholdes for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, og er USA’s udgave af statsministerens nytårstale.

– Det var en meget uheldig afgørelse, siger Trump.

Fire af højesteretsdommerne er ifølge mediet CNN også blandt publikum natten til onsdag.

Der er tale om højesteretspræsident John Roberts og de tre højesteretsdommere Elena Kagan, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett.

Tre af de fire fremmødte dommere – Roberts, Kagan og Barrett – stemte i sidste uge for at underkende de forhøjede toldsatser, som Trump sidste år indførte på import på varer fra en række lande.

Efter højesteretsafgørelsen annoncerede Trump, at han ville indføre en ny toldsats på 10 procent på varer fra alle lande i verden. Den skulle træde i kraft tirsdag, lød meldingen fra Trump.

Lørdag meldte Trump så ud, at toldsatsen ville blive hævet til 15 procent, og at denne toldsats ville træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet AFP og mediet Bloomberg, at toldsatsen på 10 procent var trådt i kraft. Det er uklart, hvornår toldsatsen på 15 procent træder i kraft.

I sin tale natten til onsdag siger Trump desuden, at han har planer om, at told på import af udenlandske varer i fremtiden skal erstatte indkomstskatten.

– Told, der betales af udlandet, vil som tidligere i høj grad erstatte det moderne system med indkomstskat, siger præsidenten.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det ikke realistisk.

I løbet af Trumps anden embedsperiode er indtægterne fra importtold på et år steget fra 77 milliarder dollar til 195 milliarder dollar.

Indtægterne fra importtolden udgør ifølge AP mindre end fire procent af de føderale indtægter i USA, mens indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag udgør 84 procent af de føderale indtægter.

Demokraten Al Green er blevet ført ud af Repræsentanternes Hus, kort efter at USA’s præsident, Donald Trump, har påbegyndt sin tale til nationen – den såkaldte “State of the Union”-tale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Al Green holdt et skilt, hvorpå der stod “sorte mennesker er ikke aber”.

Det henviser ifølge Reuters til en video, som Trump delte på sociale medier tidligere på måneden.

Videoen indeholdt et klip med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere førstedame Michelle Obama, hvor parret var afbildet som aber.

Efter 12 timer fjernede Det Hvide Hus videoen. Trump sagde efterfølgende, at en medarbejder havde offentliggjort videoen, og at videoen blev fjernet, så snart hans stab blev klar over indholdet.

Al Green viftede med skiltet, da Trump kom ind ad døren natten til onsdag dansk tid. Efterfølgende så det ud til, at nogen blandt publikum forsøgte at tage det fra ham, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP stod Al Green herefter og holdt stadig skiltet, da Trump begyndte sin tale. Men demokraten blev efterfølgende eskorteret ud, mens publikum råbte “USA! USA! USA!” i kor.

Al Green er medlem af Repræsentanternes Hus i delstaten Texas. Han blev også sidste år eskorteret ud af den sal, hvori Trump holdt sin første tale til Kongressen, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

Her var årsagen, at Al Green råbte ad Trump under talen.

Al Green fik flere advarsler om at sætte sig ned og tie stille, før han blev eskorteret ud.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har over 30 folkevalgte demokrater valgt ikke at møde op til Trumps “State of the Union”-tale, men i stedet deltage i en såkaldt “People’s State of the Union”-tale, der afholdes i parken National Mall i Washington D.C.

Parken støder op til Det Hvide Hus og kongresbygningen, Capitol.

Her talte senatoren Chris Murphy, der er valgt i Connecticut, til en menneskemængde forud for Trumps tale.

Her lød det fra demokraten, at Trump “gør nar ad den her institution, og han fortjener ikke et publikum”.

Der var skilte blandt publikum, hvor der stod “beskyt vores demokrati” og “ingen penge til ICE”, der henviser til de føderale immigrationsmyndigheder.

New Yorks guvernør, demokraten Kathy Hochul, opfordrer den amerikanske regering til at udstede toldrefusioner på 13,5 milliarder dollar, efter at USA’s højesteret i sidste uge underkendte præsident Donald Trumps toldsatser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– De her meningsløse og ulovlige toldsatser var blot en skat til forbrugere, små virksomheder og landmænd i New York, og derfor kræver jeg en fuld refusion, siger Hochul.

Trumps toldsatser har ifølge Hochul kostet den gennemsnitlige husstand i New York 1751 dollar – godt 11.100 kroner – ekstra det seneste år. Toldsatserne har desuden skadet delstatens mindre virksomheder, mener hun.

Hochul tilslutter sig dermed sine to kolleger i Illinois og Californien, JB Pritzker og Gavin Newsom, der begge i sidste uge opfordrede Trump til at udstede refusioner efter højesteretsafgørelsen.

Alle tre betragtes ifølge Reuters som kandidater til det næste amerikanske præsidentvalg, der ventes at finde sted i 2028.

Trump indførte sidste år toldsatser på stort set alle områder og lande i verden. Nogle virksomheder og delstater udfordrede sagen juridisk. Fredag i sidste uge afgjorde højesteret, at toldsatserne var ulovlige.

Efterfølgende annoncerede Trump, at han ville indføre en ny toldsats på 10 procent på varer fra alle lande i verden. Den skulle træde i kraft tirsdag, lød meldingen fra Trump.

Lørdag meldte Trump så ud, at toldsatsen ville blive hævet til 15 procent, og at denne toldsats ville træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet AFP og mediet Bloomberg, at toldsatsen på 10 procent var trådt i kraft. Det er uklart, hvornår toldsatsen på 15 procent træder i kraft.

USA’s finansminister, Scott Bessent, har sagt, at spørgsmålet om toldrefusioner ville blive behandlet af de lavere domstole.

Det Hvide Hus afviser over for Reuters Hochuls krav om refusioner.

Reuters skrev i sidste uge, at økonomer fra Wharton-universitetet i Pennsylvania har anslået, at over 175 milliarder dollar i amerikanske toldopkrævninger kan blive refunderet.

Formueskatten skal genindføres, hvis Enhedslisten skal lægge mandater til en rød regering efter et kommende folketingsvalg.

Det siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, i et interview med avisen Berlingske.

I praksis vil ordføreren og partiet have et såkaldt forståelsespapir, hvis det igen skal lægge mandater til en rød regering.

– Den aftale skal indeholde en forpligtelse til at modarbejde uligheden. Det er et ultimativt krav for os, at uligheden bliver adresseret. Det kan gøres på mange måder, siger han til Berlingske og tilføjer:

– Men vi vil rejse krav om at indføre en formueskat.

Helt konkret vil partiet beskatte formuer på over 35 millioner kroner med én procent om året.

Enhedslisten definerer formue som formue fratrukket gæld, herunder likvide midler, værdipapirer, unoterede aktier, boliger og pensionsopsparing, skriver Berlingske.

Venstrefløjspartiet vurderer, at forslaget vil ramme omkring 14.000 personer.

Beregninger fra Skatteministeriet viser ifølge Berlingske, at formueskatten årligt vil bidrage med omkring 10 milliarder kroner til statskassen.

Milliarderne vil Enhedslisten bruge på at halvere momsen på fødevarer, mens partiet helt vil fjerne momsen på frugt og grønt.

En genindførelse af formueskatten er flere gange blevet foreslået af Enhedslisten, siden skatten blev afskaffet som en del af en større skattereform i 1997.

Det skete også, mens Poul Nyrup Rasmussen (S) var leder af en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet og De Radikale.

I december sagde Pelle Dragsted til DR og Politiken, at Enhedslisten kun vil pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, hvis hun lover at gå efter en rød regering ved det kommende folketingsvalg.

Der skal senest afholdes valg til folketinget den 31. oktober i år.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil gerne diskutere dansk medfinansiering eller opbevaring af atomvåben på dansk jord.

Det siger han til Politiken under et besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv, i anledning af fireårsdagen for Ukraine-krigen.

– Dermed ikke sagt, at jeg her og nu synes, at man skal gøre det. Men jeg er åben over for at diskutere hele rammen af vores atomare politik i den situation, som vi står i. Både hvad angår økonomi og kapacitet, siger han til avisen.

Han anerkender, at det ultimativt vil kræve et opgør med den danske atomvåbenpolitik, der de seneste 70 år har indebåret et forbud mod atomvåben på dansk jord.

Men det er forsvarsministeren også åben over for at diskutere, siger han.

Han understreger, at det er afgørende, at diskussionen foregår i en Nato-kontekst. Det skal være “en balanceret diskussion, hvor man både gør mere isoleret i Europa og kommer til at styrke Natos europæiske atomare politik”, siger han.

Han kalder det for en god idé at tale om at opbygge større europæisk atomar kapacitet eller kapaciteter.

For knap to uger siden sagde han på en sikkerhedskonference i München til Børsen, at han endnu ikke mente, at man skulle udvikle en europæisk atomparaply.

Han mente, man kunne risikere at “sprænge Nato-samarbejdet i stykker indefra med alle mulige initiativer” i en tid, hvor samarbejdet med USA halter.

– Der kan være relevante ting at overveje og diskutere, men jeg er ikke der, hvor jeg synes, man skal gå med en europæisk paraply, sagde han.

I sidste uge åbnede Liberal Alliance for at ophæve forbuddet mod atomvåben og i stedet tillade dem på dansk jord.

Samtidig skal Danmark være villige til at investere i en europæisk atomparaply, sagde formand Alex Vanopslagh til Berlingske.

På sikkerhedskonferencen i München tidligere på måneden holdt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, møder med både Tyskland og Storbritannien om emnet. Også Sverige, Polen og en række baltiske lande har vist interesse.

Macron står i spidsen for at få en europæisk atomparaply på benene.

Statsminister Mette Frederiksen har løbende i de seneste år tilkendegivet en mere åben holdning over for dansk engagement i atomvåben.

– Vi har jo allerede atomvåben i Nato. Men vi skal kunne alt selv. Jeg mener, at Europa skal alt selv. Europa skal forsvare sig selv. For mig er det også et identitetsspørgsmål, sagde hun til den danske presse i München.

Bodø/Glimt har leveret den største præstation nogensinde af en norsk fodboldklub.

Sådan lyder det fra Norges landstræner, Ståle Solbakken, efter at Bodø/Glimts 2-1-sejr på udebane over italienske Inter i Champions League. Sejren sender det norske hold videre til ottendedelsfinalerne.

Solbakken mener, at Bodø/Glimts præstation overgår Rosenborgs i 1996, hvor holdet nåede kvartfinalen i Europas største klubturnering.

– En helt utrolig præstation. Den største klubpræstation gennem tiderne, siger Solbakken til Nettavisen.

Den nordnorske klub vandt også det første opgør på eget græs med 3-1. Dermed gik Bodø/Glimt videre med samlet 5-2.

De to sejre over det italienske storhold kommer, efter at Bodø/Glimt i årets to første opgaver har slået engelske Manchester City og spanske Atletico Madrid på udebane.

– Glimt har noget, som jeg mener, de måske er bedst til af alle hold i Champions League. Når de lugter mål eller får sat et godt angreb op, så sidder den der. Og når modstanderen begår en fejl, så er de klar til at hugge til, siger Ståle Solbakken.

– I dag blev det en forsvarskamp. Jeg tror ikke, det var meningen, at de skulle have 20 hjørnespark og 40 indlæg imod sig, men de forsvarede feltet godt og havde god duelstyrke, siger landstræneren.

Kjetil Knutsen, der har været cheftræner for Bodø/Glimt siden 2018, er også stolt over bedriften.

– Det er en fantastisk aften for klubben, for spillerne, for byen og også for norsk fodbold, siger træneren ifølge AFP.

– Vi taler ikke om mål, men om hvordan vi skal præstere, og hvordan vi kan tage skridt og udvikle spillerne og holdet.

Netop det er opskriften på holdets øjeblikkelige resultater, mener han.

– Vi har vores egen måde at gøre det på, og det er virkelig vigtigt, siger Knutsen.

I ottendedelsfinalen venter enten Manchester City eller Sporting. Det afgøres ved en lodtrækning fredag.

NTB

Produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery er mere positivt stemt over for udsigten til at blive opkøbt af filmselskabet Paramount, der mandag forhøjede sit købstilbud til 31 dollar per aktie.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I december lød Paramounts bud på 30 dollar per aktie, mens Netflix forinden havde budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Bestyrelsen i Warner Bros. vurderer, at Paramounts reviderede tilbud kan være bedre end den aftale, som filmselskabet indgik med Netflix i begyndelsen af december.

Der er dog endnu ikke truffet en endelig beslutning, og bestyrelsen vil fortsætte forhandlingerne med Paramount.

Tidligere i februar har Paramount desuden tilbudt at betale en såkaldt “ticking fee” på 0,25 dollar per aktie, der skal betales til aktionærerne, for hvert kvartal fra starten af 2027 og frem, hvor handlen ikke er blevet lukket.

Filmselskabet har desuden tilbudt at betale en regning på 2,8 milliarder dollar – 17,8 milliarder kroner – som det vil koste Warner Bros. Discovery at komme ud af en aftale med Netflix.

Det beløb skal i så fald betales direkte til Netflix.

Skulle bestyrelsen nå frem til, at købstilbuddet fra Paramount er bedre end tilbuddet fra Netflix, får Netflix fire dage til at komme med et nyt købstilbud, skriver Reuters.

Hverken Netflix eller Paramount er torsdag aften vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters om en kommentar.

Det var i begyndelsen af december, at Netflix oplyste, at selskabet havde indgået en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Få dage senere begyndte budkrigen for alvor, da også Paramount meldte sig på banen med et købstilbud.

Uanset om det ender med at være Netflix eller Paramount, der køber Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

Krigen i Ukraine er fortsat en plet på den kollektive samvittighed.

Det siger FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, i en udtalelse, der ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag blev læst op på et møde i FN’s Sikkerhedsråd.

Mødet bliver afholdt på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

– Vi har været vidne til et væld af konsekvenser på grund af denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten, siger Guterres om den russiske invasion.

Generalsekretæren roser desuden USA og flere andre landes bestræbelser på at nå frem til en afslutning på krigen.

Men der er behov for konkrete tiltag, hvis konflikten skal nedtrappes, så der kan skabes plads til diplomati, lyder det videre.

Ifølge FN er mere end 15.000 civile blevet dræbt i Ukraine de seneste fire år, mens over 41.000 er blevet såret. Blandt de dræbte og sårede er 3200 børn.

– Nok med døden. Nok med ødelæggelsen. Nok med de ødelagte liv og den knuste fremtid, siger Guterres og gentager en tidligere opfordring til en øjeblikkelig våbenhvile.

FN’s Sikkerhedsråd, der består af 15 medlemslande, har været i en fastlåst situation gennem hele krigen og har derfor ikke været i stand til at gribe ind. Det skyldes, at Rusland har vetoret i rådet.

Tidligere tirsdag blev et flertal af FN’s Generalforsamling enige om en resolution, der udtrykker støtte til Ukraine og bakker op om landets grænser.

I resolutionen udtrykkes desuden bekymring over intensiveringen af de russiske angreb på civile og kritisk energiinfrastruktur.

Resolutionen blev vedtaget med 107 stemmer for, mens 12 lande stemte imod og 51 undlod at stemme.

Blandt de lande, der stemte imod, var Rusland, Belarus og Sudan, mens store lande som USA og Kina undlod at stemme.

Det lader ifølge Reuters til, at USA ikke sendte en repræsentant til mødet tirsdag.

USA’s viceudsending til FN, Tammy Bruce, siger ifølge Reuters, at man undlod at stemme, fordi resolutionen indeholder formuleringer, der kan forstyrre de igangværende forhandlinger om fred i Ukraine.

47 medarbejdere i AL Sydbank står til at miste deres job, mens at 20 andre bliver ramt af “væsentlige ændringer” i deres ansættelsesvilkår.

Det bekræfter AL Sydbanks presseafdeling over for mediet FinansWatch tirsdag.

Det er bankens anden fyringsrunde, siden at Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i oktober 2025 indgik en aftale om at fusionere under navnet AL Sydbank.

Kort efter oplyste Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, der i dag er administrerende direktør for AL Sydbank, at fusionen ville koste stillinger.

– Det er den triste side af historien, sagde han på et pressemøde.

Ifølge FinansWatch mistede “knap ti” medarbejdere deres job på tværs af de tre banker, da der blev lavet en ny organisering af det næstøverste ledelsesniveau i forbindelse med fusionen.

Foruden nedlæggelserne af stillinger oplyste Mark Luscombe desuden også på pressemødet i oktober, at der skulle skæres i antallet af selvstændige filialer, fordi der er overlap i forskellige egne af landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen, lød det.

Han tilføjede, at kunderne ikke ville miste deres respektive bankrådgivere, for “det er ikke hensigten, at der skæres i disse”.

Over for FinansWatch vil AL Sydbank ikke oplyse, hvilke medarbejdere der bliver ramt af de kommende afskedigelser.

I forbindelse med fusionen meldte ledelsen ifølge FinansWatch ud, at der skal “høstes synergier på 1,2 milliarder kroner årligt i løbet af to år”.

AL Sydbank udgør sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank landets fem største pengeinstitutter.

Den norske monark, kong Harald, er blevet indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife, hvor han behandles for en infektion og for dehydrering.

Hans tilstand er efter omstændighederne god.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Kong Haralds livlæge vil rejse til Tenerife for at bistå det lokale sundhedsvæsen, oplyser kongehuset.

Når livlægen har vurderet situationen, vil det norske kongehus udsende en opdatering.

Det forventes at ske i løbet af onsdag den 25. februar.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, ønsker kongen god bedring.

Kong Harald og hans hustru, dronning Sonja, er i øjeblikket på en privat vinterferie.

Den norske monark fyldte 89 år lørdag den 21. februar.

Samme dag udgav det norske public service-medie NRK en meningsmåling, som viste stor opbakning til kongen.

På en skala fra 1 til 10 fik kong Harald 9,2 på spørgsmålet om, hvor god en repræsentant han er for kongefamilien.

Til sammenligning fik hans søn, kronprins Haakon, 7,9, mens hans svigerdatter, kronprinsesse Mette-Marit, på det seneste halvandet år er gået fra 7,4 til nu 3,7.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene fra Norge, hvad årsagen til det markante fald i opbakningen er.

Men det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels grundet kronprinsesse Mette-Marits kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels grundet straffesagen mod hendes søn, Marius Borg Høiby, der er tiltalt for en række grove forbrydelser, herunder fire voldtægter og mishandling i nære relationer.

Sidste år fyldte hans datter prinsesse Märtha Louises forhold og bryllup med den selverklærede shaman Durek Verrett meget i medierne.

Kong Haralds helbred har skrantet de senere år.

I marts 2024 fik han indopereret en pacemaker til at stabilisere hans hjerterytme.

Han var blevet syg under en ferie til Malaysia i februar det år og blev indlagt på et lokalt hospital med en infektion.

Han blev kort fløjet hjem til Norge med et ambulancefly.

Inden hjemrejsen fik han indopereret en midlertidig pacemaker, der skulle gøre rejsen sikker for ham.

I 2022 blev kongen indlagt med feber og behandlet for en infektion.

Da han blev udskrevet, skrev kongehuset, at den dengang 85-årige regent var i god form.

I 2020 gennemgik han en hjerteoperation, hvor han fik en ny hjerteklap.

Tilbage i 2003 blev han behandlet for kræft i blæren.

Der er mindst 25 døde og 43 savnede efter voldsomme oversvømmelser i det sydøstlige Brasilien.

Det oplyser brasilianske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Et af de værst ramte områder er byen Juiz de Fora, hvor billeder viser et stort jordskred og vand, der står højt i gaderne.

I forstaden Parque Burnier blev 12 boliger enten begravet eller taget med i et “kæmpe jordskred”, siger Demetrius Goulart fra brasiliansk brandvæsen.

– Mange folk var inde i deres bolig om natten, mens det regnede, siger han.

Margarida Salomao, som er borgmester i Juiz de Fora, har erklæret krisetilstand.

Hun siger, at hendes kommune, hvor der bor lidt over en halv million mennesker, har haft en historisk våd februar med 584 millimeter regn i alt.

AFP