Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, mødes fredag klokken 11.30 lokal tid – 21.30 dansk tid.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har Putin forud for topmødet talt til flere af Ruslands topembedsmænd for at informere om situationen.

– Jeg vil gerne fortælle jer om, hvilket stadie vi er på med den amerikanske administration.

– Jeg mener, at de gør en meget stor indsats for at stoppe kampene og krisen i Ukraine, samtidig med at de arbejder på aftaler, der gavner alle parter, lød det angiveligt fra præsidenten ved mødet.

Det lyder desuden, at Putin mener, at freden vil blive styrket, hvis USA og Rusland kan nå til enighed om kontrol af strategiske våben.

Ifølge Putins rådgiver Yuri Ushakov vil præsidenterne på fredagens møde diskutere “det store potentiale” i økonomiske bånd mellem USA og Rusland – samt udsigterne til at ende krigen i Ukraine.

Rådgiveren har ifølge nyhedsbureauet sagt, at det “selvfølgelig” er Ukraine, der er fokus for mødet, men at sikkerhedspolitik i et bredere perspektiv og internationale problemer også vil blive drøftet.

– Det er forventet, at der vil blive udvekslet synspunkter angående udviklingen af et yderligere bilateralt samarbejde, heriblandt handel og økonomi, siger Ushakov ifølge Reuters.

Til at begynde med vil de to ledere mødes alene, mens de senere vil afholde et fælles pressemøde, lyder det.

Yuri Ushakov tilføjer, at præsidenten vil rejse sammen med flere fra den russiske regering. Det gælder blandt andre udenrigsminister Sergej Lavrov.

Mødet mellem Donald Trump og Putin finder sted på en militærbase i byen Anchorage i Alaska.

Valget er ifølge CNN faldet på det afsides mødested grundet den arrestordre for krigsforbrydelser, som Den Internationale Straffedomstol udstedte mod Putin i 2023.

På grund af arrestordren var flere europæiske lande ikke en mulighed.

Danmark er bagud i forhold til at opruste militært. Derfor skal der sættes tempo på Danmarks oprustning, i takt med at Rusland fortsætter sine aggressioner med krigen i Ukraine.

Det mener regeringen, som har fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at se bort fra regler på plan- og miljøområdet, hvis der opføres forsvarsbyggeri af væsentlig national betydning.

Lovforslaget har vakt stor kritik.

– Her er man endt i noget, hvor man kører borgere over med en tank. Hvorfor har man ikke valgt noget lidt mere lempeligt, spørger energi- og forsyningsordfører Søren Egge Rasmussen (EL) under førstebehandlingen af lovforslaget torsdag i Folketingssalen.

Forsvarsordfører Simon Kollerup (S) siger, at meningen er at sikre, at danske myndigheder hurtigt kan iværksætte nødvendige bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter, som har væsentlig betydning for nationale forsvars- eller civile beredskabsformål.

– Er det vidtgående? Ja, selvfølgelig er det det, men det er også derfor, at det ikke kan bruges på hvad som helst, men der skal ligge grundige faglige vurderinger til grund, siger han.

Den politiske aftale er indgået af regeringen og partierne bag forsvarsforliget.

Ifølge aftalen vil en minister kunne overtage kompetencen fra en kommune og give dispensationer til projekter. Det vil betyde, at sager kan afgøres hurtigere.

I næste instans kan en minister beslutte, at regler på plan- og miljøområdet tilsidesættes for et konkret byggeri eller en konkret aktivitet på forsvarsområdet.

Organisationer har været kritiske over for lovforslaget, og det samme gør sig gældende for partier som Alternativet og Enhedslisten.

Søren Egge Rasmussen henviser til ammunitionsfabrikken i Elling i Nordjylland, som skal bruges til at producere håndvåben og artilleri. Det har dog lange udsigter, og produktionen står først til at gå i gang i 2027.

– Er det ikke bare regeringen, der har været for langsom?

Sådan lyder spørgsmålet fra Søren Egge Rasmussen.

Simon Kollerup medgiver, at der har været for lidt fokus på området med at producere ammunition.

– Det ser jeg som et åbenbart eksempel på, hvor vi har brug for at sætte tempoet rigtig højt op.

– Jeg vil forudse, at det er et af de første projekter, vi går i gang med, siger han.

Regeringens lovforslag indeholder en såkaldt solnedgangsklausul. Den indebærer, at loven skal udløbe med udgangen af 2028.

Simon Kollerup understreger, at lovforslaget skal ses i lyset af, at Danmark står i en ekstraordinær situation rent sikkerhedspolitisk.

– Der kan i helt særlige tilfælde være så meget på spil for nationens sikkerhed, at man kører det i et lukket spor.

– Men det vil jo være et ganske fåtal af tilfælde, og det vil det så være Udvalget for Efterretningstjenesterne, der vil udgøre kontrollen, siger han.

Den danske fødevarevirksomhed Uhrenholt A/S tilbagekalder to osteprodukter.

Det gælder en brie og en camembert under navnet Mon Ami Petit.

Det skriver Uhrenholt i en pressemeddelelse torsdag.

Tilbagekaldelsen sker på grund af mistanke om smitte med listeria, da der i Frankrig har været to tilfælde af den alvorlige, fødevarebårne
sygdom listeriose, der er skyld i to franskmænds død.

Det franske sundhedsministerium mistænker, at det var en ost fra producenten Chavegrand, der bar sygdommen, og Chavegrand har derfor tilbagekaldt en lang række produkter i Frankrig.

Som en sikkerhedsforanstaltning bliver alle Chavegrands produkter, der er blevet produceret før den 23. juni, også tilbagekaldt i Sverige, Norge og Danmark.

– Denne beslutning er truffet som en forsigtighedsforanstaltning for at sikre vores kunders sundhed og sikkerhed, skriver Uhrenholt i pressemeddelelsen.

De to berørte produkter fra Chavegrand er i Danmark således brien og camemberten fra Mon Ami Petit.

Der er ikke fundet listeria i varer pakket til Danmark, ligesom de 1500 referenceprøver, som efterfølgende er testet hos producenten selv, ikke har vist spor af smitte, skriver Uhrenholt.

Uhrenholt opfordrer alle kunder, der har købt de berørte produkter, til at undlade at spise dem og kassere eller returnere dem til købsstedet.

De fleste raske personer, der bliver smittet med listeriabakterier, bliver ikke syge, men infektionen kan vise sig som en mild febersygdom med hovedpine, kvalme, opkastninger og diarré.

Bliver man først syg, er infektionen alvorlig og har en dødelighed på 25 procent, skriver sundhed.dk.

I Danmark ses typisk omkring 50 tilfælde om året. I 2009 og 2014 var der henholdsvis 92 og 98 tilfælde, og i 2022 blev der påvist 86 tilfælde, fremgår det af hjemmesiden.

Flere end 20.000 pindsvin er blevet registreret i Danmark ved den årlige pindsvinetælling i lørdags – helt præcist 21.374.

Det oplyser Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, der også er kendt som Dr. Pindsvin, i en pressemeddelelse.

14.718 danskere har været med til at registrere pindsvin.

– Jeg er utrolig glad for, at så mange danskere vil hjælpe os med at blive klogere på pindsvin og være med til at passe på vores natur og sårbare arter år efter år, siger Line Gylling, der er chef for dansk natur i Verdensnaturfonden.

Der er blevet fundet 1,6 pindsvin per deltager, hvilket er en anelse lavere end sidste år, hvor tallet lå på 1,8. Her blev der registreret 16.267 pindsvin.

I efteråret 2024 blev det europæiske pindsvin, som også lever i Danmark, erklæret “nær truet” på den internationale rødliste for truede dyrearter.

Der mangler dog viden om artens udbredelse i Danmark, derfor er det vigtigt, at danskerne bidrager til optællingen, siger Sophie Lund Rasmussen.

– Med danskernes hjælp begynder der heldigvis at tegne sig et billede af pindsvinenes udbredelse herhjemme, som er utrolig nyttigt for at iværksætte tiltag, der kan beskytte dem bedst muligt.

Det er dog for tidligt at konkludere noget om bestanden i Danmark, tilføjer hun.

– Vi har brug for flere års data for at kunne sige noget om bestanden i Danmark.

For at kunne kategorisere et dyr som truet skal man kunne påvise en tilbagegang på 30 procent over ti år, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

– Optimalt set skal vi bruge ti års data, før vi kan konkludere noget, siger hun.

Pindsvinetælling har dog bibragt en anden væsentlig oplysning.

Der er observeret betydeligt flere pindsvinehunner med unger. Det tyder på, at pindsvinene har fået unger tidligere end sædvanligt, og det kan være positivt for bestanden, forklarer pindsvineforskeren.

– Det er enormt interessant. Vi kan konstatere, at ungerne er blevet født en til to uger tidligere, end de normalt gør, siger hun.

– Det kan faktisk være positivt for bestanden. Det giver hunnerne tid til, at de måske kan få et kuld nummer to i år. Ungerne har dermed tid til at spise sig stærkere inden deres første vinterhi.

Det er tredje år i træk, at der er blevet afholdt pindsvinetælling.

En 45-årig mand blev onsdag aften fløjet til hospitalet i kritisk tilstand, da han var blevet stukket i ballen på Strandstrædet i Kalundborg.

Stikkeriet skete i forbindelse med noget tumult, skrev Midt- og Vestsjællands Politi torsdag i sin døgnrapport.

Politiet har anholdt to kvinder på henholdsvis 48 og 53 år i forbindelse med sagen.

De blev torsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle begge kvinder frem til 9. september.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm torsdag aften.

Den forurettede er ikke længere i kritisk tilstand, oplyser vagtchefen.

Af døgnrapporten fremgår det, at den 48-årige kvinde ringede 112, da den forurettede mand blødte efter et knivstik.

Tumulten skal være opstået i festligt lag, skrev politiet.

– Det er stadig den tese, vi arbejder ud fra, men vi mangler stadig at afhøre manden, siger vagtchefen torsdag aften.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, har torsdag godkendt byggeriet af 3401 boliger i området kendt som E1 mellem Jerusalem og den besatte Vestbred.

Det oplyser ministeren i en erklæring ifølge Reuters.

Erklæringen har angiveligt overskriften: “At begrave ideen om en palæstinensisk stat”.

Byggeplanerne har siden 2012 stået stille grundet kritik fra blandt andet USA og europæiske allierede.

Kritikken lyder, at det vil splitte Vestbredden i to samt blokere enhver mulighed for en fredsaftale med det palæstinensiske folk. Ifølge kritikerne vil det afskære det østlige Jerusalem, som palæstinenserne ønsker som fremtidig hovedstad.

E1-projektet skal forbinde Maale Adumim med de israelske bosættelser på Vestbredden.

Hverken den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, eller den bredere regering har udtalt sig efter finansministerens erklæring.

Det står derfor ikke umiddelbart klart, om Benjamin Netanyahu støtter op om genoplivningen af planerne.

Ifølge Smotrichs talsperson vil ministeren senere torsdag afholde et pressemøde om planen for de knap 3500 potentielle bosætterhjem.

Størstedelen af det internationale samfund anser bosættelserne på Vestbredden som ulovlige.

Blandt andet Storbritannien har tidligere krævet, at Israel sætter en stopper for udvidelsen af dem.

Ligeledes har Storbritannien sammen med blandt andet Canada og Australien indledt sanktioner mod den israelske finansminister for at tilskynde til vold mod det palæstinensiske folk.

Det samme gælder sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir.

De to højrefløjsministre har fået indefrosset deres eventuelle værdier og har indrejseforbud i de lande, der i juni indførte sanktioner.

Smotrich havde forinden udtalt, at han ønskede Gaza “fuldstændig jævnet”.

De amerikanske toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har indført i år, kan mærkes hos danske Nilfisk.

Det skriver selskabet i sit halvårsregnskab, der er blevet fremlagt torsdag morgen.

Regnskabet viser blandt andet, at væksten organisk gik tilbage med 1,2 procent. Salget endte på 525,4 millioner euro – svarende til omkring 3,3 milliarder kroner – hvilket er knap 90 millioner kroner lavere end sidste år.

Administrerende direktør Jon Sintorn siger, at Nilfisk i perioden har haft højere omkostninger forbundet med toldsatserne sammenlignet med tidligere år.

– Told spiller fortsat en væsentlig rolle for, hvordan man driver en virksomhed med en global forsyningskæde, siger han i regnskabet.

Men toldsatserne kommer ifølge topchefen ikke til at få betydelig indflydelse på selskabets resultater.

– Baseret på hvad vi ved i dag, så vil vores fleksible og regionalt balancerede forsyningskæde sammen med prisjusteringer gøre os i stand til at håndtere de nuværende toldsatser uden en betydelig indflydelse på bruttomarginen, lyder det videre.

Den amerikanske førstedame, Melania Trump, truer med at sagsøge Hunter Biden for over en milliard dollar.

Det skriver BBC.

Truslen kommer ifølge mediet som reaktion på en påstand fra Biden om, at det var den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, der for mange år siden introducerede hende til Donald Trump, som hun i dag er gift med, og som i dag er USA’s præsident.

Førstedamen beskriver ifølge sine advokater påstanden som “falsk, nedsættende, ærekrænkende og opildnende”.

I et brev kræves det, at Hunter Biden trækker udtalelsen tilbage og undskylder, ellers vil Melania Trump angiveligt indlede en retssag, hvor hun kræver over en milliard dollar i erstatning.

Påstanden har ifølge brevet været yderst bekostelig for førstedamen, både finansielt og i forhold til hendes omdømme.

Samtidig beskyldes Hunter Biden for at have en forhistorie med at udnytte andres navne for at “tiltrække sig opmærksomhed”.

Hunter Biden, der er den yngste søn af tidligere præsident Joe Biden, kom med påstanden under et interview tidligere i august, hvor han kritiserede Donald Trumps tidligere relation til Epstein.

De to rigmænd var venner, men præsidenten har beskrevet, hvordan deres relation stoppede omkring 2000, efter at Epstein tilnærmede sig medarbejdere i spaområdet i Trumps golfklub.

Der har de seneste uger været stort pres på Det Hvide Hus i forhold til udgivelse af de såkaldte Epstein-filer.

Donald Trump udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filerne, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Han gik senere med til at søge om at få offentliggjort alle relevante vidneudsagn i sagen.

Den demokratiske gruppeleder i Senatet, Dick Durbin, har desuden tidligere hævdet, at ansatte i FBI er blevet sat til at gennemgå de i alt 100.000 dokumenter med henblik på at markere alt, hvor Donald Trumps navn står nævnt.

Det skrev han i et brev, hvor han ligeledes udtrykte bekymring om en overvågningsvideo optaget uden for Epsteins fængselscelle i timerne op til hans død, skriver The Washington Post.

Et notat fra den 7. juli beskrev optagelserne som rå, men Durbin skriver i brevet, at optagelserne sandsynligvis er blevet modificeret. Det viser metadata, der er indlejret i videoen, lyder det.

Trump har fået kritik fra flere af sine normalt trofaste støtter på højrefløjen, som mener, at regeringen forsøger at dække over noget i sagen. Blandt andet mangler der et minut i overvågningsvideoen.

Godt hjulpet på vej af fine salgstal for skizofrenimidlet Rexulti opjusterede medicinalvirksomheden Lundbeck onsdag efter børslukning sin forventning til det igangværende regnskabsår.

Den gode nyhed udløser torsdag morgen en større kursstigning på Lundbecks B-aktie, der handles til 38,4 kroner stykket.

Det svarer til en kursstigning på lige knap otte procent.

Rexulti er Lundbeck bedst sælgende enkeltprodukt og omsatte for 1,548 milliarder kroner i kvartalet.

Men også et selskabets nyeste lægemidler, migrænemedicinen Vyepti, har mærket øget efterspørgsel. Her lå omsætningen på 1,063 milliarder kroner.

Til gengæld faldt salget af antidepressivmidlet Brintellix en smule, hvilket kom bag på de analytikere, der følger aktien.

Ikke desto mindre forventer Lundbeck nu en omsætningsvækst på mellem 11 og 13 procent for året. Tidligere lød prognosen på mellem 8 og 11 procent.

Kronprins Christian mødte torsdag ind til morgenmønstring på kasernen i Slagelse sammen med de andre elever på løjtnantsuddannelsen.

Til mønstring blev soldaternes udstyr grundigt inspiceret, inden de efterfølgende skulle på skydeøvelse.

Her skulle de øve med de lette maskingevær M10 og MLG, skriver Billed-Bladet.

Kronprinsen startede på løjtnantsuddannelsen mandag, efter han afsluttede sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse. Han afsluttede værnepligten i slutningen af maj.

Kort forinden var han på den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne.

Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner, men kronprinsen vil ikke modtage løn under sin uddannelse.

Kronprinsen går med optagelsen på løjtnantsuddannelsen i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter blev den daværende kronprins udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Kronprinsens fætter grev Felix har også været forbi løjtnantsuddannelsen ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Han afbrød dog uddannelsen før tid af private årsager.

Rederiet Norden, der sejler med både tørlast og flydende produkter, har som en del af sin nuværende strategi at sælge ud af sin skibsflåde.

Det skyldes, at priserne på skibe lige nu er i den høje ende, og det forsøger rederiet at kapitalisere på.

Norden har i årets første seks måneder frasolgt 20 skibe, og skibssalgene bidrager da også til selskabets bundlinje for andet kvartal.

Kvartalsregnskabet, der er offentliggjort torsdag, viser et overskud på 52 millioner dollar (332 millioner kroner), hvilket er seks millioner dollar højere, end man opnåede i samme periode sidste år.

– Med et samlet salg på 20 skibe og tilføjelsen af 18 skibe gennem nye leasingaftaler med købsoptioner realiserer vi betydelige aktivværdier, samtidig med at vi optimerer vores flådeportefølje med de mest brændstofeffektive skibe, der findes på markedet i dag, siger administrerende direktør Jan Rindbo.

Norden har i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet indsnævret sine forventninger til regnskabsåret som helhed.

Tidligere regnede man med et overskud på mellem 50 og 130 millioner dollar, men nu ligger intervallet mellem 70 og 130 millioner dollar.

Det skyldes blandt andet, at man nu forventer gevinster fra salg af skibe på 70 millioner dollar mod tidligere 45 millioner.

Carlsbergs omsætning voksede i første halvdel af året med mere end 18 procent.

Det viser bryggerikoncernens regnskab, der er blevet fremlagt torsdag morgen.

Salget endte på 45,9 milliarder kroner mod 38,8 milliarder kroner sidste år.

Fremgangen skyldes blandt andet opkøbet af den britiske læskedrikproducent Britvic, som Carlsberg overtog i midten af januar.

– Vi er tilfredse med den underliggende præstation fra Britvic i kernemarkederne i Storbritannien og Irland. Integreringen forløber som planlagt, og vi er begejstrede for den langsigtede værdi af dette opkøb, siger Jacob Aarup-Andersen, administrerende direktør i Carlsberg, i regnskabet.

Ser man bort fra indtægterne fra Britvic, faldt Carlsbergs omsætning derimod en smule med 0,3 procent.

Tilbagegangen tilskrives tabet af licensen til at brygge og fremstille den filippinske San Miguel-øl på licens.

Det har også ramt Carlsbergs salg i regionen Vesteuropa, som er bryggeriets vigtigste marked.

Organisk faldt omsætningen i regionen med 0,8 procent. Ser man bort fra tabet af San Miguel-licensen ville den organiske vækst være 2,6 procent.

Vesteuropa omfatter blandt andet de nordiske lande, Tyskland og Storbritannien.

Topchef Jacob Aarup-Andersen siger i regnskabet, at Carlsberg på trods af et “svært halvt år” har leveret solide resultater.

– Vi forventer ikke, at forbrugerklimaet vil forbedre sig resten af året. Ikke desto mindre fortsætter vi vores langsigtede investeringer i vores vigtige brands og kompetencer, herunder inden for områder som digitalisering, marketing og værdistyring, for at skabe et endnu stærkere Carlsberg, siger han.

I forbindelse med regnskabet har Carlsberg justeret på sine forventninger til året.

Nu regner koncernen med en organisk vækst i driftsresultatet på mellem tre og fem procent. Tidligere ventede man en vækst i intervallet en og fem procent.

En milliardaftale sikrer det danske biotekselskab Zealand Pharma markant fremgang i driftsresultatet.

Det viser halvårsregnskabet, der er kommet torsdag morgen.

Driftsoverskuddet endte i perioden på 8,1 milliard kroner mod et underskud på 524 millioner kroner i samme periode sidste år.

I marts indgik Zealand Pharma en aftale med det schweiziske selskab Roche, som skal indfri potentialet for vægttabsmiddel Petrelintid.

Aftalen garanterer det danske biotekselskab et tocifret milliardbeløb, som kan vokse i takt med Petrelintids kommercielle succes.

– Jeg er meget tilfreds med at se, at vores historiske og transformerende partnerskab med Roche om Petrelintid er kommet stærkt fra start og fortsætter med fuld fart frem, siger Adam Steensberg, administrerende direktør i Zealand Pharma, i regnskabet.

Omsætningen landede i første halvdel af året på 9,1 milliard kroner mod 49,2 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Gennem aftalen med Roche har Zealand Pharma knap 16,6 milliarder kroner i kontantbeholdning. Det fremgår dog ikke af regnskabet, hvad pengene skal bruges til.

Det ærgrer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

– Der er plads til både at drive forskningen fremad, men det ville være det rigtige at gøre en undtagelse.

– At begunstige aktionærerne med et aktietilbagekøb ville kunne bekræfte investorerne i det store uforløste kurspotentiale, som alle taler om, og være den rigtige modvægt til den store shortsalghandel, skriver han i en kommentar.

Zealand Pharma fastholder forventningerne til 2025, som lyder på nettodriftsomkostninger mellem 2,0 og 2,5 milliarder kroner.

Selskabet har ikke lagt sig fast på forventninger til omsætningen.

It-selskabet Netcompany har fortsat vokseværk, både når det gælder omsætning og antal ansatte.

Men væksten har tilsyneladende kostet på bundlinjen. Selskabet opnåede ganske vist et overskud på 55,7 millioner kroner i andet kvartal i år, men det er kun knap halvdelen af overskuddet i samme periode sidste år.

Det skyldes blandt andet øgede omkostninger, men administrerende direktør André Rogaczewski er fortsat fortrøstningsfuld.

– Det øgede fokus fra europæiske regeringer og store europæiske virksomheder på at udvikle digitale kompetencer baseret på løsninger fra europæiske udbydere kombineret med EU’s bestræbelser på at øge den digitale suverænitet via europæisk udviklede løsninger understreger relevansen af og timingen for vores investeringer, siger direktøren.

Netcompany fastholder da også forventningerne til året som helhed og fortæller i forbindelse med regnskabet, at man iværksætter et aktietilbagekøbsprogram i størrelsesordenen 500 millioner kroner.

Aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

Netcompany havde ved udgangen af juni måned 8333 fuldtidsansatte, hvilket er 449 flere end på samme tidspunkt sidste år.

Den danske forretning udgjorde i andet kvartal 44 procent af den samlede omsætning på 1,7 milliarder kroner.

1. juli overtog selskabet SDC – det tidligere Sparekassernes Datacentraler – som leverer it-løsninger til mindre og mellemstore banker i Skandinavien.

I den forbindelse er der bogført 21,6 millioner kroner i engangsomkostninger allerede i andet kvartal, hvilket var medvirkende til, at overskuddet faldt.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal torsdag mødes med den britiske premierminister, Keir Starmer.

Det skriver Reuters, der oplyser, at mødet finder sted i Downing Street klokken 09.30 lokal tid.

Mødet finder sted kun en dag forud for, at USA’s præsident, Donald Trump, skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Alaska for at diskutere en eventuel våbenhvile i Ukraine.

Den ukrainske præsident er ikke inviteret til Alaska.

På den baggrund blev der onsdag afholdt et virtuelt møde med Zelenskyj og Donald Trump sammen med lande fra den såkaldte koalition af villige, der består af europæiske lande, der har forpligtet sig til at støtte Ukraine.

Mødet omhandlede krigen i landet, og landenes ledere understregede dér, at man var klar til at spille en aktiv rolle i at sikre Ukraines suverænitet.

Det kan blandt andet ske ved at sende fredsbevarende styrker til landet, når krigen i Ukraine er afsluttet, lød det.

– Der bør ikke lægges nogen begrænsninger på Ukraines væbnede styrker eller på dets samarbejde med tredjelande.

– Rusland kan ikke nedlægge veto mod Ukraines vej til EU eller Nato, skrev koalitionen i en udtalelse.

Efter det virtuelle møde lød det fra Donald Trump, at han var yderst tilfreds.

Han åbnede ved samme lejlighed for et snarligt møde mellem Zelenskyj og Putin.

– Hvis det første møde går godt, vil der meget hurtigt være et andet møde med Putin, Zelenskyj og mig, hvis de gerne vil have mig med, sagde den amerikanske præsident.

Han understregede desuden, at det vil få konsekvenser for Rusland, hvis ikke landet stopper krigen.

Hvilke konsekvenser, der er tale om, uddybede Trump ikke, men han har tidligere advaret om direkte og indirekte økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis der ikke kommer et gennembrud i forhandlingerne om Ukraine-krigen.

Republikanske Solomon Pena, der tidligere har stillet op til delstatsparlamentet i New Mexico, er natten til onsdag blevet idømt 80 års fængsel for at have hyret lejemordere til at skyde mod demokratiske politikeres hjem.

Bestillingen skal være sket, få uger efter at Pena tabte valget til delstatsparlamentet i 2022.

Ifølge anklagemyndigheden var den 42-årige republikaner drevet af konspirationsteorier om, at der var sket valgsvindel.

Pena blev tidligere i år fundet skyldig i 13 forbrydelser, der er relateret til angrebene på fire politikere, heriblandt den nuværende formand for delstatsparlamentet, i december 2022 og januar 2023.

Ingen kom til skade under skyderierne.

– Vold og intimidering hører ikke hjemme ved vores valg, skriver anklager Ryan Ellision i en udtalelse efter dommen.

Nicholas Hart, der er advokat for Pena, siger, at dommen vil blive anket.

Efter Solomon Pena havde tabt valget til delstatsparlamentet i New Mexico i november 2022, forsøge han først at presse valgmyndigheden Bernalillo County Board of Commissioners til at lade være med at godkende valgresultatet.

Det nægtede valgmyndigheden, og efterfølgende tog Pena ifølge anklagemyndigheden kontakt til Jose Trujillo og Demetrio Trujillo for at bede dem udføre skyderierne.

De to mænd tilstod i 2024, at Pena havde hyret dem til at udføre skyderierne.

Skyderierne skete kort tid efter andre politisk motiverede angreb i USA.

I oktober 2022 trængte den 44-årige amerikaner David DePape ind i daværende formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosis hjem i San Francisco, hvor han slog hendes mand med en hammer.

Sidste år blev DePape idømt 30 års fængsel for forsøg på bortførelse af Nancy Pelosi samt for overfaldet på hendes mand.

Reuters

I år 2100 kan nogle af de arktiske rensdyrbestande have oplevet et fald på op mod 80 procent.

Det skriver flere forskere fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse efter et nyt studie.

– Rensdyrbestande har oplevet markante tilbagegange i perioder med hurtig global opvarmning.

– Men de tab, der forventes i de kommende årtier som følge af fremtidige klimaforandringer, vil sandsynligvis være endnu mere alvorlige end dem, vi har set tidligere, siger postdoc fra universitetet og forsker bag studiet Elisabetta Canteri.

I det nye studie, der er udgivet i det amerikanske tidsskrift Science Advances, har forskerne kigget 21.000 år tilbage for at undersøge, hvordan rensdyr tidligere har reageret på klimaforandringer.

Og det har givet et særligt detaljeret indblik i, hvordan arten vil være i stand til at klare fremtidens klima, lyder det.

Den gennemsnitlige pris for et sommerhus skød i vejret under coronakrisen i 2020, og siden er priserne lige så stille krøbet længere op.

Også i juli steg priserne, og et sommerhus i Danmark koster nu i gennemsnit to millioner kroner. Helt nøjagtigt ligger gennemsnitsprisen på 2.000.001 kroner.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort torsdag.

Det er første gang, at den gennemsnitlige pris på et sommerhus i Danmark er over to millioner kroner.

Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, kalder det bemærkelsesværdigt, at gennemsnitsprisen er krøbet op over to millioner kroner.

– Det er et tegn på, at der er en del danskere, som har luft nok i økonomien til at betale to millioner kroner for bolig nummer to, som er et luksusgode, siger hun.

Det seneste år er sommerhuspriserne vokset med 2,8 procent på landsplan. Alene i juli steg priserne 0,9 procent.

Priserne er steget mest i Region Sjælland. Her er priserne nu 6,8 procent højere end for et år siden.

Der er ligeledes stor forskel på gennemsnitsprisen for et sommerhus i forskellige dele af landet.

De dyreste ligger i Region Hovedstaden, hvor den gennemsnitlige salgspris for et sommerhus i juli var 2,7 millioner kroner.

Den laveste gennemsnitlige salgspris findes i Region Nordjylland og lyder på knap 1,7 millioner kroner.

Selv om sommerhuspriserne er steget, har udviklingen været mere afdæmpet end for hus- og lejlighedspriserne.

Mens villaer og rækkehuse på landsplan er blevet 5,5 procent dyrere det seneste år, er prisen for en lejlighed i gennemsnit steget 11,3 procent.

For både huse og lejligheder gælder det, at det især er priserne i hovedstaden, som er steget.

Birgit Daetz forklarer, at der typisk ikke er det samme efterspørgselspres på markedet for sommerhuse som for helårsboliger.

– Sommerhuse er noget, man køber ekstra, hvor både villaer og lejligheder er noget, man skal bruge, fordi man skal have et sted at bo, siger hun.

Samtidig er folk typisk mere fleksible i forhold til eksempelvis beliggenhed, når det gælder sommerhuse.

Når efterspørgslen er lavere, vil efterspørgslen ikke i samme grad som for villaer og lejligheder presse priserne op.

Den amerikanske sanger Taylor Swifts nyligt annoncerede album “The Life of a Showgirl” udkommer fredag den 3. oktober.

Det skriver sangeren natten til torsdag i et opslag på det sociale medie Instagram.

Swift annoncerede tirsdag morgen dansk tid, at albummet, der er hendes tolvte, ville blive udgivet på et ukendt tidspunkt.

Albummet er inspireret af den glæde, som den 35-årige sanger følte, da hun i 2023 og 2024 rejste verden rundt på sin ekstremt populære turné The Eras Tour.

Det fortæller hun natten til torsdag i et afsnit af podcasten “New Heights”, der har hendes kæreste, NFL-spilleren Travis Kelce, og hans bror Jason Kelce som værter.

– Albummet handler om, hvad der foregik bag kulisserne i mit indre liv under turnéen, som var så sprudlende, elektrisk og levende.

– Det kommer bare fra det mest smittende glade, vilde og dramatiske sted, jeg har været i mit liv, siger Swift ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Under The Eras Tour optrådte hun med sange fra hele sin karriere. Da turnéen blev afrundet i december, havde den indbragt et godt stykke over to milliarder dollar.

“The Life of a Showgirl” er kommet til verden i samarbejde med de to svenske musikproducere Max Martin og Shellback.

Albummet blev indspillet i Sverige sideløbende med den europæiske del af The Eras Tour, der foregik i maj, juni, og august 2024.

I denne periode rejste Swift flere gange til Sverige for at indspille de nye sange, fortæller hun i podcasten “New Heights”.

Taylor Swift har tidligere samarbejdet med de to svenske musikproducere. Samarbejdet har blandt udmøntet sig i talrige hits som for eksempel “22”, “Style” og “Wildest Dreams”.

Sangeren lover i podcastafsnittet, at det nye album vil rumme flere såkaldte bangers, der er slang for et energisk musiknummer, der i kraft af sit tempo og rytme får folk ud på dansegulvet.

Titlerne på de 12 sange på det kommende album, er også blevet offentliggjort. Her fremgår det, at den amerikanske sanger Sabrina Carpenter medvirker på albummets titelnummer.

Da Taylor Swift i april 2024 udgav sit ellevte album “The Tortured Poets Department”, slog albummet med 200 millioner afspilninger rekorden for flest afspilninger på 24 timer på musikstreamingtjenesten Spotify.

Sangeren har gennem karrieren desuden modtaget 14 Grammy-priser. Hun er den eneste, der har modtaget en Grammy for Årets Album fire gange.

Tennisspilleren Holger Runes modstander i kvartfinalen i den store ATP-turnering Cincinnati Open bliver den franske kvalifikationsspiller Terence Atmane.

Den 23-årige franskmand leverede natten til torsdag en overraskelse af de helt store, da han i fjerde runde besejrede den amerikanske storfavorit Taylor Fritz, der er nummer fire i verden.

Terence Atmane, som blot rangerer som nummer 136 i verden, vandt med 3-6, 7-5, 6-3.

– Jeg er så lykkelig over, at mit arbejde endelig bærer frugt, siger Terence Atmane til ATP Tourens hjemmeside.

Det er første gang i to år, at en kvalifikationsspiller er nået så langt i Cincinnati Open.

Efter at Atmane spillede sig ind i hovedturneringen, har han besejret japanske Yoshihito Nishioka, italieneren Flavio Cobolli og brasilianske Joao Fonseca før den store overraskelse mod Fritz.

Holger Rune spillede sig onsdag videre til kvartfinalen efter en sejr over amerikanske Frances Tiafoe, der trak sig med en skade i andet sæt.

Holger Rune, der rangerer som nummer ni i verden, og Terence Atmane har aldrig tidligere mødt hinanden.