Seneste nyheder

Iran har indkaldt alle europæiske ambassadører, efter EU torsdag satte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

Det oplyser Ismail Baghai, der er talsperson for det iranske udenrigsministerium ved et pressemøde mandag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge talspersonen er indkaldelsen af ambassadørerne den “mindste reaktion”. Baghai uddyber, at yderligere reaktioner vil komme, dog uden at blive mere specifik om, hvad disse vil være.

Blandt årsagerne til terrorstemplingen af Revolutionsgarden refererede EU-landene mere konkret til “sikkerhedsstyrkernes brug af vold, vilkårlige tilbageholdelser og intimideringstaktikker” over for demonstranterne.

– Undertrykkelse kan ikke stå ubesvaret hen. EU’s udenrigsministre har netop taget det afgørende skridt mod at udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, skrev EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i sidste uge på det sociale medie X om beslutningen.

– Ethvert regime, der dræber tusinder af sine egne borgere, arbejder mod sin egen undergang.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

EU har tidligere sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.

At sætte Revolutionsgarden på terrorlisten er dog en markant skærpelse.

Menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, oplyste i slutningen af januar, at mere end 26.000 mennesker er blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen sagde desuden, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv har de iranske myndigheder tidligere oplyst, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

Mandag oplyser iranske myndigheder ifølge stats-tv, at også fire udlændinge af uoplyst nationalitet er blevet arresteret for “at deltage i optøjerne”, skriver AFP.

Myndighederne beskylder blandt andet Israel og USA for at have medvirket til de omfattende demonstrationer.

Statsrevisorerne retter mandag deres skarpeste kritik mod Forsvarsministeriet.

Det sker efter en beretning fra Rigsrevisionen om beskyttelse af de særligt væsentlige netværk, som Forsvarsministeriet bruger til at kommunikere om klassificeret information.

– Vi statsrevisorer retter en meget hård kritik i dag, det er faktisk den hårdest mulige kritik, vi kan tage i brug. Det gør vi, fordi de netværk, man bruger i Forsvaret til at kommunikere om klassificerede oplysninger, altså oplysninger, som har et særligt beskyttelsesbehov. De netværk er ikke sikre nok, de er ikke beskyttede nok.

– Når man ser på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, vi står i nu, så er det alvorligt. Det er også derfor, vi henleder Folketingets opmærksomhed på denne sag, siger Mette Abildgaard (K), der er formand for Statsrevisorerne.

Selve indholdet af kritikken er stemplet fortroligt og bliver ikke lagt frem.

Ifølge Rigsrevisionen har undersøgelsen givet anledning til en række kritiske bemærkninger.

Forsvarsministeriet har med henvisning til den “aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation” vurderet, at resultaterne ikke kan offentliggøres.

Den vurdering har Rigsrevisionen ikke haft grundlag for at tilsidesætte. I stedet er der afgivet et fortroligt notat til Statsrevisorerne.

Det er ellers sædvane, at Statsrevisorernes kritik offentliggøres, når der rettes alvorlige anmærkninger mod ministerier og styrelser.

Mette Abildgaard oplyser, at Statsrevisorerne, fordi oplysningerne er fortrolige, heller ikke kan drøfte dem med hele Folketinget.

Statsrevisorerne vil i stedet drøfte sagen med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det er et udvalg med et medlem fra hvert af de syv største partier i Folketinget, og hvor Mette Abildgaard selv er medlem.

Forsvarsministeriet har nu to måneder til at svare på kritikken, hvilket formentlig også vil være fortroligt.

Mette Abildgaard regner med at se forbedringer.

– Jeg tror, de fleste danskere har en forventning om, at når Forsvarsministeriet har et behov for at udveksle klassificerede informationer, at det så foregår på måder, som er ekstremt sikrede.

– Det er oplysninger, der kan have store sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis de kommer ud, i mange tilfælde, siger hun.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpeget, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

EU-parlamentariker Anders Vistisen (DF) stiller op til Folketinget.

Det skriver han på Facebook.

Han bliver spidskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds.

– Jeg stiller op for at holde Mette Frederiksen ansvarlig for hendes svigt på udlændingeområdet og for den måde, hendes regering igen og igen overhører danskerne uden for de store byer, skriver Vistisen.

Anders Vistisen skifter storkreds.

Ved folketingsvalget i 2022 stillede han op i Østjylland som spidskandidat. Dengang blev han slået af Nick Zimmermann, som fik omkring 300 flere stemmer.

Inden Anders Vistisen blev valgt til Europa-Parlamentet første gang i 2014, havde han job i et par år som juridisk konsulent i parlamentet.

– Det er vemodigt at tage afsked med arbejdet i Europa-Parlamentet, hvor jeg har kæmpet for danskernes interesser med alt, hvad jeg havde. Men jeg gør det med sindsro – for der står en stærk og loyal suppleant, DF’s næstformand, Majbritt Birkholm, er klar til at tage over og fortsætte det vigtige arbejde i Bruxelles, siger Anders Vistisen i en pressemeddelelse.

Der skal være folketingsvalg senest 31. oktober.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits protektion i Norges Røde Kors er til diskussion efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andreas Bjørnstad, der er kommunikations- og samfundsdirektør i Røde Kors, siger ifølge nyhedsbureauet NTB til norsk TV 2, at det er en alvorlig sag.

– Det er afgørende at tage tydelig afstand fra de overgreb, som Epstein blev dømt for. Børn og unge skal være trygge ved, at samfundet har nultolerance over for seksuelle overgreb, lyder det fra ham.

Han understreger, at det derfor er “vigtigt”, at kronprinsessen selv har udtrykt, at hun har udvist dårlig dømmekraft i sin kontakt med Epstein.

Kronprinsessen har været protektor siden 2005 og skal efter planen indtil videre fortsætte i rollen frem til 2030.

Det var i hvert fald indtil, det kom frem, at kronprinsessen nævnes hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

– Det er for tidligt for Røde Kors at vurdere, om det, som indtil nu er kommet frem, vil påvirke hendes kongelige protektion, siger Andreas Bjørnstad til norsk TV 2.

Danske kommuner har med brugen af Google-produkter ikke beskyttet folkeskoleelevers personoplysninger tilstrækkeligt.

Det vurderer Datatilsynet, der mandag har udtalt alvorlig kritik af 51 kommuner for kommunernes behandling af personoplysninger ved brug af Googles produkter til undervisning i folkeskolen.

Det skriver tilsynet i en nyhed, hvor det fremgår, at tilsynet dermed har truffet afgørelse i den såkaldte Chromebook-sag om 51 kommuners brug af Google-produkter.

En Chromebook er en bærbar computer, der kører med Googles Chrome-system.

Afgørelsen er sidste led i tilsynets sagskompleks om en række kommuners brug af Google Workspace for Education og Google Chrome Education til undervisningsformål i de danske folkeskoler.

Tilsynet har undersøgt kommunernes håndtering af det ansvar, der følger med brugen af Google som databehandler – altså den, der behandler oplysninger om borgerne.

Det er særligt med fokus på den data, som Google videresender til deres underdatabehandlere i tredjelande.

Pia Færch, der er kontorchef i Kommunernes Landsforening, KL, siger i en skriftlig kommentar, at kommunerne tager tilsynets pointer “meget alvorligt”.

– Vi har sammen med kommunerne lagt et stort arbejde i at sikre, at produkterne kan bruges i folkeskolen, siger hun med henvisning til en aftale, KL indgik med Google i 2024.

Der var tale om en aftale, som betød, at kommunerne ikke længere videregav personoplysninger, som der ikke er hjemmel til i dansk lovgivning, til Google.

KL vil nu sammen med det kommunalt ejede it-fællesskab Kombit kigge på, “hvad der skal til for, at vi kan lave den sidste vurdering af underdatabehandlingerne, som Datatilsynet efterlyser”, siger Pia Færch.

Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da en far i 2019 klagede over, at man kunne se hans otteårige søns navn og skole på platformen YouTube.

Oplysningerne endte på YouTube, fordi en af sønnens venner havde lånt hans Chromebook og skrevet en besked på platformen.

Efterfølgende har Datatilsynet undersøgt kommunernes behandling af data i forbindelse med brug af Chromebooks og Google Workspace.

KL bider særligt mærke i, at tilsynets afgørelse mandag slår fast, at den databehandleraftale, KL har indgået med Google i 2024, lever op til reglerne.

– Folkeskolen anno 2026 kan ikke baseres på pen og papir, og derfor er det godt, at vi nu har fået afklaret, at kommunerne godt kan bruge de pågældende digitale løsninger i undervisningen, lyder det fra Pia Færch.

Tilsynet advarer dog kommuner om, at det formentlig vil være i strid med databeskyttelsesforordningen, hvis kommunerne ikke har konfigureret deres opsætning, som aftalen mellem Google og KL foreskriver.

Da selskabet GoMore så dagens lys i 2005, var det for at give danskerne muligheden for at få et lift af en fremmed bilist.

Siden har markedet for langdistancekørsel ændret sig, og GoMore taber i dag penge på sin samkørselsforretning.

Derfor lukker selskabet ved udgangen af februar den del af forretningen, lyder det mandag i en pressemeddelelse.

Konceptet om samkørsel har haft det svært, efter at markedet for langdistancekørsel blev dereguleret, lyder det fra GoMore.

Det gav busselskaberne muligheden for at tilbyde konkurrencedygtige priser, og derfor har de sat sig på en stor del af markedet.

Og så har coronakrisen haft varige konsekvenser for samkørslen.

– I dag udgør samkørsel mindre end én procent af GoMores forretning, og siden de store tab af passagerer under corona har konceptet været en underskudsforretning, siger selskabets administrerende direktør, Matias Møl Dalsgaard.

– Nu går den desværre ikke længere. For fortsat at kunne vokse som virksomhed og fokusere der, hvor vi for alvor kan gøre en forskel og indfri vores mission, er vi nødt til at træffe den svære beslutning at lukke samkørsel.

GoMore kommer fremover til at fokusere på den primære del af forretningen, der handler om privat biludlejning.

Det gik bedst for GoMores samkørselsforretning i årene mellem 2013 og 2018. Selskabet faciliterede mere end to millioner lift i Danmark.

Direktøren siger i meddelelsen, at han selv var en flittig bruger af konceptet.

– Jeg vil gerne takke alle jer, som gennem årene har bakket op om den gode, bundsympatiske og helt igennem positive idé, som samkørsel virkelig er, lyder det videre.

– Vi må bare erkende, at der samlet set ikke er nok opbakning til idéen til at sikre en bæredygtig forretning.

Moderaterne oplever efter nogle ugers optur tilbagegang i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her står Moderaterne til 5,0 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

For en uge siden blev Moderaterne målt til 7,0 procent. Men ellers har Moderaterne haft stor fremgang i det nye år. Partiet sluttede 2025 med 2,8 procent i Voxmeter-regi.

Også statsministerpartiet Socialdemokratiet går tilbage i den nye måling – fra 23,1 til 22,3 procent – mens der er fremgang for Venstre, det sidste parti i regeringen. Venstre står til 12,0 procent mod 10,8 procent for en uge siden.

Regeringen er som helhed de seneste uger gået frem i målingerne. Det skete efter en måned, hvor sagen om Grønlands fremtid har fyldt en stor del i dansk politik, efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

I den seneste uge er der blevet mere stille om Grønland, og der har været fokus på andre sager.

Eksempelvis blev der præsenteret en aftale om en såkaldt fødevarecheck, og i fredags præsenterede regeringstoppen sit udspil til en udvisningsreform, hvis formål er at udvise flere kriminelle udlændinge.

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med den landspolitiske måling, som er udkommet mandag.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/-2,6 procentpoint. Det gør sig gældende for Socialdemokratiet. Hvad Moderaterne angår, er den på +/-1,4 procentpoint, og for Venstre er den på +/-2,0 procentpoint.

Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1001 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 26. januar til 1. februar.

De politiske partier følger generelt en del med i meningsmålingerne i disse tider, fordi der senere i år skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Joanna Rubinstein, der indtil nu var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, har trukket sig fra sin stilling efter Epstein-sag.

Det bekræfter Ulrika Belin, der er kommunikationschef for Sverige for UNHCR, der er FN’s flygtningeorganisations (UNHCR) svenske partner, over for Expressen.

Ifølge mediet viser nye Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag, at Rubinstein i 2012 sammen med sin familie besøgte den nu afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins private ø.

I en mail fra december 2012 takker Rubinstein Epstein for hans gæstfrihed og “en vidunderlig frokost og en eftermiddag i paradis”.

Det viser et dokument offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Epstein blev allerede i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Over for Expressen fortæller Rubinstein, at hun og hendes familie var på ferie i nærheden, da hun blev inviteret af Epstein.

Hun understreger desuden, at besøget var første og eneste gang, hun mødte Epstein.

Den nu tidligere FN-chef bekræfter ifølge mediet, at hun kendte til Epsteins dom fra 2008, da hun besøgte rigmandens caribiske ø.

– Det som senere er kommet frem om omfanget af overgrebene, er forfærdeligt og noget, som jeg på det kraftigste tager afstand fra, siger Rubinstein til Expressen.

Flere fremtrædende personer er i den seneste tid kommet i søgelyset efter offentliggørelse af flere Epstein-dokumenter.

Eksempelvis har den britiske politiker Peter Mandelson meldt sig ud af regeringspartiet Labour på grund af sine forbindelser til den nu afdøde seksualforbryder.

Også den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har måttet svare på flere spørgsmål, efter at hun ifølge norske medier hundredvis af gange blev nævnt i Epstein-dokumenterne.

En yngre mand stak i juni 2024 sin 25-årige barndomsven ihjel på en parkeringsplads ved Aarhus.

Mandag blev den i dag 26-årige Ahmed Abdirahman Ahmed idømt 12 års fængsel for drab. Det skriver Århus Stiftstidende.

Desuden udvises Ahmed Abdirahman Ahmed, der har somaliske forældre og har boet i Danmark, siden han var spæd. Udvisningen gælder for altid.

Dommen kom, efter at retten tidligere mandag kendte den 26-årige skyldig i drab.

Drabet fandt sted på en parkeringsplads ved Grøfthøjparken i Viby J i det sydlige Aarhus 26. juni 2024.

Det 25-årige offer døde efter at være blevet overfaldet og stukket flere gange med kniv. Han fik skader i ansigtet, brystet, ryggen og armene.

Ifølge TV2 Østjylland var nævningetinget enige om at kende den 26-årige skyldig.

Skyldkendelsen fastslår, at den 26-årige jagtede offeret rundt på parkeringspladsen.

Sagen har været behandlet over flere retsmøder i januar.

Der er ifølge skyldkendelsen afgivet troværdige, detaljerede og samstemmende forklaringer fra flere vidner, skriver TV2 Østjylland.

Retten har også lagt vægt på videooptagelser fra en parkeret Tesla, som viser offeret og den tiltalte på parkeringspladsen. Videoen er blevet afspillet for lukkede døre og er derfor ikke vist for pressen.

Den 26-årige har under retssagen nægtet sig skyldig i manddrab. Han har forklaret, at offeret havde en kniv, og at der var tale om nødværge.

Århus Stiftstidende har tidligere beskrevet, at den 26-årige mand og offeret kendte hinanden i forvejen. Den tiltalte har forklaret, at de havde været venner, siden de var små.

Ifølge mediet har sagens anklager i retten tegnet et billede, som tyder på, at de begge var medlemmer af en gruppering i det nordlige Aarhus.

I en afhøring med politiet efter drabet i 2024 spurgte en politibetjent den tiltalte, hvorfor han ikke løb væk, da han så, at offeret havde en kniv.

– Jeg har altid været den type, at hvis jeg trækker en kniv op, så gør jeg det for at dræbe, lød svaret ifølge Århus Stiftstidende.

Herefter konstaterede betjenten, at svaret ikke hang sammen med, at han fortalte, at drabet blev begået i selvforsvar.

Ahmed Abdirahman Ahmed anker dommen til landsretten. Han vil frifindes.

Forretningsmanden Martin Malm, som medvirker i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”, er tiltalt for hvidvask og momssvig.

Hvidvasken drejer sig om sammenlagt 17 millioner kroner, mens der er rejst tiltale for momssvig for 6 millioner kroner.

Anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet rejste tiltale kort før jul, men på grund af et navneforbud i sagen har det ikke været tilladt at røbe identiteten på den tiltalte.

Men mandag har Retten i Glostrup valgt at ophæve navneforbuddet, som blev nedlagt ved et retsmøde tilbage i september 2024.

Ved mandagens retsmøde oplyste forsvarsadvokat Anders Boelskifte, at hans klient nægter sig skyldig.

Unge mænd og kvinder er mandag morgen mødt op på Haderslev Kaserne for at påbegynde deres værnepligt, som strækker sig over de næste 11 måneder.

Dermed har mere end 100 frivillige mandag tyvstartet på den nye forlængede værnepligt, der i princippet først træder i kraft til sommer.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der med forsvarsforliget i juni 2023 blev enige om at styrke værnepligten med flere værnepligtige, øget ligestilling og forlænget tjenestetid.

Med den længere værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Det er ikke blot værnepligten på Haderslev Kaserne for hæren, der bliver taget hul på i februar.

Fremrykningen gælder også i Frederikshavn for søværnet og i Karup og Skalstrup for flyvevåbnet.

Alle værnepligtige, som begynder på den nye forlængede værnepligt i februar, har meldt sig frivilligt.

Chefen for værnepligtsprogrammet, oberst Kenneth Strøm, understreger, at den nye forlængede værnepligt giver mulighed for, at de værnepligtige kan løse andre funktioner end det, de kan i dag med fire måneders værnepligt.

– De kan i langt højere grad blive specialiseret end det, som man kan i værnepligten i dag, siger han.

– Det vil sige, at mange værnepligtige kommer til at indgå sammen med fastansatte for eksempel på søværnets skibe, siger han og nævner også muligheden for at være en del af droneafdelingen og jordbaseret luftforsvar.

Han fortæller, at de 11 måneder er inddelt i 5 måneders basisuddannelse og derefter 6 måneders yderligere uddannelse i operativ opgaveløsning.

De yderligere 6 måneders såkaldte specialisering vælger man allerede på Forsvarets Dag, der tidligere blev kaldt session.

– Her bliver man præsenteret for alle værnepligtslinjer, og der vælger man, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med, siger obersten.

Det er ønsket, at så mange som muligt bliver inspireret til at blive i Forsvaret efter deres værnepligt.

– Vi har mere end 40 uddannelser, som man kan vælge, så det at få folk ind på den rette hylde er centralt for os, siger Kenneth Strøm.

Rafah-grænseovergangen mellem Gaza og Egypten er åben for ind- og udrejse for personer til fods.

Det oplyser israelske myndighedspersoner til både nyhedsbureauet AFP og Reuters.

Meldingen kommer efter en “begrænset åbning” søndag.

Ifølge Reuters er mandagens melding om en åbning af overgangen dog ikke ensbetydende med, at alle, der gerne vil krydse grænsen, får mulighed for det.

Både Israel og Egypten forventes ifølge nyhedsbureauet at indføre begrænsninger på antallet af rejsende.

Derudover kræver Israel sikkerhedskontrol af palæstinensere, der rejser ind og ud, lyder det.

Ifølge det statslige egyptiske medie al-Qahera News, der er tilknyttet statens efterretningstjeneste, vil 50 mennesker kunne krydse grænsen fra Egypten til Gaza, ligesom 50 mennesker vil kunne krydse den modsatte vej, skriver AFP.

Det samlede investeringsafkast for de danske forsikrings- og pensionsselskaber endte på 225 milliarder kroner i 2025.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Til sammenligning lød afkastet på 344 milliarder kroner i 2024 og 337 milliarder kroner i 2023.

Afkastet i 2025 var blandt andet drevet af udenlandske aktier.

Andreas Østergaard Hartington, der er underdirektør i brancheforeningen for pensionsselskaber (F&P), peger på tech-aktierne som drivkraft.

– 2025 viser meget tydeligt, at globale aktier – særligt inden for teknologi – fortsat er en vigtig kilde til afkast for pensionsopsparingen, siger han i en skriftlig kommentar.

Det var formentlig ikke mange, der havde spået den udvikling for året, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede sin toldplan.

I april præsenterede han told på en lang række importerede varer, og det fik aktierne til at styrtdykke. Det smittede af på de danske pensionsopsparinger.

Men siden rettede det hele sig op, og aktierne såvel som pensionsopsparingerne endte året med at være mere værd.

Ifølge Nationalbanken har det også været afgørende, at sektoren har afdækket sin valutarisiko.

Det foregår i praksis ved, at man aftaler at bytte dollar til kroner til en fast kurs engang i fremtiden.

På den måde ved selskabet nogenlunde, hvad investeringerne er værd i kroner, uanset hvordan dollaren opfører sig.

Nationalbanken forklarer, at valutaafdækningen overordnet set giver positive afkast i de år, hvor valutakurserne falder.

– At dollaren er faldet gennem året, har isoleret set givet kurstab på de amerikanske investeringer, men samtidig har sektorens omfattende afdækning af dollarpositioner udløst store gevinster, siger Andreas Østergaard Hartington.

– Valutaafdækning bidrog alene med 87 milliarder kroner til årets afkast.

Herningmotorvejen er mandag morgen kun farbar i et spor ved Ikast i vestgående retning.

Det skyldes en ulykke, fremgår det af Vejdirektoratets hjemmeside.

Afspærringen er mellem afkørsel 37 Ikast Ø og 38 Ikast C.

På et tidspunkt var der helt spærret på motorvejen, men omkring klokken 08 er der et farbart spor.

Ulykkesstedet kan passeres med forsigtighed, skriver Vejdirektoratet.

DR P4 skrev tidligere, at en lægehelikopter landede på selve motorvejen, og at der holdt flere redningskøretøjer.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen fortæller, at en person er kommet til skade i ulykken. Han afviser dog umiddelbart at oplyse nærmere om vedkommendes tilstand.

– Jeg har fået en melding om, at der har været fire parter impliceret, siger Gorm Lauridsen, der ikke kan oplyse nærmere om årsagen til ulykken.

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 07.03, og to timer senere er politiet fortsat på stedet.

Lidt senere skete et nyt uheld på motorvejen ved frakørslen til Bording. Det var umiddelbart ikke alvorligt, fortæller vagtchefen.

Danmarks bidrag på 105 millioner kroner i 2026 til UNRWA, der er FN’s hjælpeorganisation for palæstinensere, og som står for den centrale infrastruktur for humanitære aktiviteter i Gaza, udbetales nu.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

– Vi bakker fuldt op om UNRWA’s uundværlige arbejde med at levere humanitær bistand, sundhed og uddannelse til millioner af palæstinensere i regionen – ikke mindst i Gaza.

– Støtten er afgørende, ikke mindst lige nu, hvor situationen i Palæstina er yderst skrøbelig, og UNRWA er under hårdt pres, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar.

Samlet set har Udenrigsministeriet udbetalt 578,1 million kroner til UNRWA siden 2023.

Støtten plejer at blive udbetalt senere på året, men i år får UNRWA altså hele den danske støtte i ét hug og tidligt på året.

Tilbage i 2024 var der stort postyr om UNRWA, som var udsat for kritik af Israel for at være for tæt forbundet med Hamas.

Konkret beskyldte Israel FN-organet for at have været involveret i Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Udenrigsministeriet valgte dog at fastholde sin støtte til organisationen, fordi den betragtes som den afgørende institution til at opretholde levevilkår i Gaza.

UNRWA var også til heftig debat i Folketinget efter afsløringer af, at flere ansatte har været affilierede med Hamas.

Primært sørger UNRWA for nødhjælp, husly og sundhedsydelser og giver blandt andet palæstinensiske børn undervisning.

Ifølge Udenrigsministeriet skal “kernebidraget til UNWRA” gå til fem indsatsområder. Det er foruden Gaza og Vestbredden, inklusive Østjerusalem, også Jordan, Libanon og Syrien.

UNRWA har i Gaza omkring 11.000 medarbejdere, skriver Udenrigsministeriet.

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, er taknemmelig for at have vundet en pris ved søndagens amerikanske musikshow Grammy Awards.

Det skriver den 90-årige buddhist på sociale medie X.

Dalai Lama blev ved showet i Los Angeles tildelt prisen i kategorien for bedste lydbog, oplæsning og fortælling med bogen “Meditations: The Reflections of His Holiness the Dalai Lama”.

På dansk kan bogtitlen oversættes til “Meditationer: Hans hellighed Dalai Lamas refleksioner.”

– Jeg modtager denne anerkendelse med taknemmelighed og ydmyghed. Jeg ser det ikke som noget personligt, men som en anerkendelse af vores fælles, universelle ansvar, skriver Dalai Lama på X.

Den buddhistiske leder skriver videre, at fred, medfølelse og omsorg for miljøet er forudsætninger for, at verdens otte milliarder mennesker kan trives.

– Jeg er taknemmelig for, at denne Grammy-anerkendelse kan hjælpe med at sprede disse budskaber, skriver han.

Dalai Lama var ikke til stede i Los Angeles, hvor prisen ifølge nyhedsbureauet AFP blev modtaget af den canadisk-amerikanske musiker Rufus Wainwright, der har bidraget til lydbogen.

Dalai Lama, der lever i eksil i Indien, har gennem det meste af livet kæmpet for øget tibetansk selvstændighed fra Kina.

Han blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

I 1950 blev han som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 flygtede Dalai Lama til Indien efter et mislykket tibetansk oprør mod Kina. Her etablerede han en eksilregering.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver Dalai Lama sig selv som en “simpel buddhistisk munk”.

Farøbroen er spærret i retning mod Lolland og Falster mandag morgen efter en ulykke.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Trafikken ledes fra ved afkørsel 41 Vordingborg. Det er muligt i stedet at benytte sig af Storstrømsbroen.

Men Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der er særlige restriktioner for tung trafik, der vejer over 10 ton.

Der er tale om den gamle Storstrømsbro, der endnu er i brug, indtil den nye bro står klar en gang senere i år.

Ingeniøren beskrev allerede i 2011, at den gamle bro er så nedbrudt, at den maksimale vægt på køretøjer, der må krydse broen, er på ti ton.

En 18-årig mand er natten til mandag blevet stukket ned i Rødovre.

Det fortæller vagtchef David Borchersen fra Københavns Vestegns Politi.

– Han er kørt på Rigshospitalet, hvor han er blevet opereret, siger vagtchefen og tilføjer, at manden er uden for livsfare.

Han er blevet stukket med et enkelt knivstik på Horshøjvej, der ligger bag McDonald’s på Jyllingevej i Rødovre, oplyser politikredsen.

– Han er blevet stukket i den ene side af kroppen et eller andet sted, siger vagtchefen.

Politiet efterforsker nu sagen og har foreløbig ingen anholdte.

– Vi træffer nogle personer derude, som kan relatere til den forurettede, og vores vurdering er, at de for nu ikke har det store ønske om at hjælpe med opklaringen af sagen. Så vi er ikke rigtig kommet så langt, siger David Borchersen.

– Vi har nogle vidner, vi skal have talt med, og så er der noget videoovervågning og andre ting, vi skal have kigget på, som måske kan være med til at belyse sagen, så vi kan se, hvad der er sket, tilføjer han.

Knivstikkeriet skal have fundet sted kort efter midnat natten til mandag.

Værten ved årets Grammy Awards, Trevor Noah, nævnte Grønland under prisuddelingen natten til mandag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Efter at sangeren Billie Eilish havde modtaget prisen for Bedste Sang, sendte Noah to stikpiller på én gang til USA’s præsident, Donald Trump.

– Det her er en Grammy, som alle kunstnere ønsker sig – næsten lige så meget som Trump ønsker sig Grønland, hvilket giver mening. Altså, fordi Epsteins ø er væk, sagde Noah.

Komikeren refererer til, at Trump i begyndelsen af året flere gange har sagt, at han ønsker, at Grønland kommer under amerikansk kontrol “af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Det har vakt røre i Danmark, i Grønland, i Europa og resten af verden.

Efter flere gange at have sagt, at “vi kommer til at få Grønland”, sagde han på World Economic Forum i Schweiz i midten af januar, at han ikke vil bruge magt til at få kontrol med det arktiske område.

Donald Trump er desuden flere gange blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. I sidste uge blev tusindvis af dokumenter med forbindelse til Epstein frigivet af USA’s justitsministerium.

Duoen Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell arrangerede i 2000’erne fester og sammenkomster for samfundets elite.

Blandt personer i deres omgangskreds var USA’s tidligere præsident Bill Clinton og den nuværende præsident Donald Trump, som begge siden har taget afstand fra Epstein.

Epstein ejede blandt andet en caribisk ø, hvor der ifølge anklager fandt overgreb sted – herunder mod mindreårige piger.

Der er ingen beviser for, at Trump nogensinde besøgte Epsteins ø. Trump har nægtet, at han har besøgt øen.

– Jeg har aldrig haft det privilegium at besøge hans ø, og jeg afslog det, sagde han ifølge Reuters til journalister i juli sidste år.

Det er dog bevist, at Trump rejste med Epsteins privatfly otte gange mellem 1993 og 1996.

Højrefløjskandidaten Laura Fernandez har fået flest stemmer ved søndagens præsidentvalg i Costa Rica.

Det står klart, efter at lidt over 81 procent af stemmerne er optalt.

39-årige Fernandez, der er regeringspartiets kandidat, får opbakning fra 48,94 procent af stemmerne. Den nærmeste kandidat, centrumpolitikeren Alvaro Ramos, har fået 33,02 procent.

Alvaro Ramos har erkendt nederlaget, samtidig med at Fernandez har erklæret sig som vinder af søndagens valg.

Vold relateret til narkotikahandel har været et af de store emner i valgkampen, da Costa Rica er blevet et transitland for narkokarteller fra Mexico og Colombia.

Fernandez er gået til valg på et ønske om at ændre landets forfatning og gennemføre en reform af domstolene.

Hun har også lovet strengere fængselsstraffe og at færdigbygge et stort fængsel. Derudover vil hun indføre undtagelsestilstand i områder, der er hårdest ramt af kriminalitet.

Vælgerne i det mellemamerikanske land kunne stemme på 20 forskellige kandidater ved søndagens valg.

Fernandez bliver støttet af den afgående præsident Rodrigo Chaves. Hun har været minister og stabschef under ham.

Hendes kritikere frygter, at hun vil forsøge at ændre forfatningen for at give sin mentor Chaves mulighed for at vende tilbage som præsident efter udløbet af hendes fireårige mandat.

Ifølge den nuværende forfatning er han forhindret i at stille op igen, før han har været fra magten i otte år.

Den tidligere præsident i Costa Rica Óscar Arias, som vandt Nobels fredspris i 1978, advarede søndag om, at “demokratiets overlevelse” stod på spil ved præsidentvalget.

AFP