Seneste nyheder

Ruslands angreb på Ukraine natten til tirsdag “signalerer ikke seriøsitet i forhold til fred” fra russisk side.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, tirsdag eftermiddag under et besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Direkte forhandlinger er nu i gang, og det er et vigtigt fremskridt. Men russiske angreb som dem i nat signalerer ikke seriøsitet i forhold til fred, siger Mark Rutte under en tale til det ukrainske parlament.

Ved nattens angreb blev flere beboelsesejendomme og ukrainsk energiinfrastruktur ramt. Efterfølgende har flere hundredtusinde ukrainere ifølge de ukrainske myndigheder været uden varme i deres hjem.

Mark Ruttes besøg i Kyiv finder sted, dagen inden at repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA skal mødes i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater til direkte forhandlinger om Ukraine-krigen.

Parterne mødtes også for halvanden uge siden samme sted.

Natos generalsekretær siger i sin tale, at han opfordrer medlemmerne af forsvarsalliancen til at “grave dybt i deres lagre”, så de kan bidrage yderligere til at styrke Ukraines luftforsvar.

Samtidig forsikrer Rutte om, at Natos “opmærksomhed ikke er blevet afledt” fra Ukraine-krigen på trods af, at alliancen den seneste tid har haft fokus på, at USA’s præsident, Donald Trump, har gjort krav på Grønland.

Nato-medlemmerne er villige til at give Ukraine stærke sikkerhedsgarantier og til at sende styrker til Ukraine, når en våbenhvile er indgået, siger Rutte.

– Sikkerhedsgarantierne er solide, og det er afgørende, for vi ved, at en aftale om at afslutte denne forfærdelige krig vil kræve svære valg.

– Ukraine er nødt til at vide med absolut sikkerhed, at uanset hvilke ofre, I har bragt – de liv, som I har mistet, og den ødelæggelse, som I har gennemlevet – vil der ikke være risiko for, at det gentager sig, siger Rutte.

Ruslands angreb natten til tirsdag ramte Kyiv, storbyen Kharkiv og regionen Dnipropetrovsk på et tidspunkt, hvor der er tocifrede minusgrader i Ukraine.

Luftalarmerne var natten til tirsdag aktive i mere end fem timer i Kyiv, og de har igen været aktiveret tirsdag eftermiddag under Mark Ruttes besøg.

Ifølge Ukraines flyvevåben var der risiko for et angreb med ballistiske missiler i den ukrainske hovedstad.

Der har dog ikke været nogen meldinger om, at Kyiv igen er blevet angrebet.

Udnævnelsen af Henrik Frandsen (M) til ny ældreminister kort før det kommende folketingsvalg skal give ham en stærkere platform at føre valgkamp fra.

Det siger Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, efter at ældreminister Mette Kierkgaard har annonceret sit snarlige farvel til dansk politik.

– Når Mette har nået den konklusion, at hun ikke genopstiller, jamen så er det sådan set jo fint nok, at en af dem, der genopstiller, får en mulighed for også at prøve ministergerningen, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

– Altså kan møde vælgerne i det sønderjyske ved det folketingsvalg, som kommer på et eller andet tidspunkt, som minister med den yderligere styrke, det kan give ham i hans valgkamp.

Posten som minister er profileret. Man får sine egne embedsfolk og et helt ministerium at råde over.

Det kan Moderaterne bruge aktivt frem mod det kommende folketingsvalg, hvis dato endnu er ukendt, fremhæver Løkke.

Også den nyudnævnte ældreminister Henrik Frandsen erkender, at ministerposten giver ham en fordel i den kommende valgkamp.

– Det er klart, at det altid er en fordel at føre valgkamp, når man er minister. Det giver selvfølgelig noget tyngde.

– Men jeg tænker ikke, at det er det, der har været drivende i beslutningen, siger han til Ritzau ved ministeroverdragelsen i Ældreministeriet tirsdag eftermiddag.

Meldingen om Mette Kierkgaards stop som ældreminister tirsdag morgen kom som en overraskelse på Christiansborg.

Bevæggrunden for den moderate politiker er, at hendes mand har været gennem et kræftforløb, og nu har hendes familie brug for hjælp til at håndtere hans senfølger.

Derfor vil hun ikke genopstille til næste folketingsvalg, som skal finde sted inden udgangen af oktober.

Det er derfor mest “naturligt”, at hun overdrager ministerposten nu, fremfor at sidde valgperioden ud.

Det siger Mette Kierkgaard til Ritzau efter ministeroverdragelsen.

– Det er mest naturligt og ordentligt at give ansvaret videre til én, der også genopstiller ved næste folketingsvalg.

Det er et aktivt valg at udskifte hende som minister før valgdagen, forklarer Lars Løkke.

Både for at styrke Henrik Frandsens position i valgkampen – men også for at give Mette Kierkgaard sin egen fejring, lyder det.

– Når det skal være, er jeg også glad for, at Mette får sin egen dag, altså frem for at blive siddende til en eller anden dag, hvor der kommer et valg og så træde af ligesom alle os andre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Med godt fem måneder til Tinderbox’ begyndelse 25. juni er alle partoutbilletterne allerede solgt.

Det er rekordhurtigt, oplyser den fynske festival i en pressemeddelelse.

– Det vidner om, at rigtig mange af vores gæster gerne vil have den fulde festivaloplevelse med, når de kommer på Tinderbox, og det er vi meget glade for, lyder det i pressemeddelelsen fra festivalchef Brian Nielsen.

– For at imødekomme det har vi fordelt billetterne lidt anderledes end tidligere år og sat flere partoutbilletter til salg end normalt. Det betyder også, at der er tilsvarende færre endagsbilletter til salg, oplyser han.

Tinderbox bliver afholdt i Tusindårsskoven i Odense fra den 25. til 27. juni.

Blandt de internationale navne på plakaten finder man den amerikanske musiker Moby, popsangeren Charlie Puth, rapperen og sangeren Pitbull og bandet The Offspring.

Årets Tinderbox-publikum kan også høre musik fra danske artister. Blandt andre Thomas Helmig, Rasmus Seebach, Aphaca og Jonah Blacksmith.

Tinderbox blev grundlagt i 2015.

I årenes løb er det lykkedes festivalen at få internationale navne som Kylie Minogue, Lenny Kravitz og Green Day til Tusindårsskoven.

De Konservatives formand, Mona Juul, er tirsdag ved en fejl blevet blandet ind i Jeffrey Epstein-sagen.

Flere udenlandske medier – herunder den tyske avis Die Welt – har brugt et billede af den danske partiformand i en historie, der handler om en helt anden Mona Juuls forhold til den afdøde seksualforbryder.

For en norsk Mona Juul er at finde i de Epstein-dokumenter, der blev frigivet fredag af det amerikanske justitsministerium.

Den norske Mona Juul er Norges ambassadør i Jordan og Irak, men er nu blevet fritaget fra jobbet, mens en undersøgelse af hendes forhold til Epstein pågår. Det skriver Berlingske.

Hendes ægtefælle skulle have lånt penge af Epstein, mens parrets børn var testamenteret fem millioner dollar hver fra Epsteins bo ifølge Berlingske.

Et opslag fra Die Welt på X, hvor der linkes til artiklen, benytter stadig et billede af danske Mona Juul.

Men i selve artiklen har mediet nu fjernet billedet og sat et billede af den norske Mona Juul ind i stedet.

– I en tidligere version har vi fejlagtigt brugt et billede af den danske politiker Mona Juul. Vi beklager fejlen, lyder det nu i bunden af Die Welts artikel.

De Konservative oplyser til Ritzau, at de forsøger at komme i kontakt med flere medier, der har forvekslet partiets formand med norske Mona Juul.

Ritzau forsøger også at få en kommentar fra den konservative formand.

Til TV 2 siger Mona Juul, at det er “helt utilstedeligt på alle måder”.

– Jeg er faktisk rigtig vred over det, for jeg vil under ingen omstændigheder være i nærheden af den sag, siger hun til TV 2.

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver realiseret.

Det meddeler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved et pressemøde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiø Bornholm skal sørge for grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Ifølge ministeriet vil det blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der såvel samler som fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.

– Energiø Bornholm er et fantastisk projekt. Grøn strøm til tre millioner husstande, et bidrag til vores energiuafhængighed, og jeg tror, alle danskere forstår vigtigheden af, at vi kan øge produktionen af grøn energi i Europa.

– Vi øger vores forsyningssikkerhed, fordi projektet også indeholder en udlandsforbindelse, altså en forbindelse mellem Sjælland og Tyskland, der gør, at vi kan være mere sikre på, at der altid er strøm i kontakten, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet med i aftalen.

Energiøen forventes at være klar til at blive taget i brug i 2034.

Der var længe usikkerhed om Energiø Bornholm, men i sidste uge nåede Danmark og Tyskland et afgørende gennembrud og lavede en aftale.

Tyskland kommer til at bidrage med 70 procent af støtten til havvinden, mens Danmark skal bidrage med de resterende 30 procent.

Danmarks bidrag forventes at blive omkring 42 milliarder kroner over de næste 30 år, og netop beløbet fik Liberal Alliance til at meddele, at de ikke kunne bakke op om en aftale.

Lars Aagaard forsvarer at bruge så mange penge fra statens side. Han peger på, at Tyskland til at begynde med ikke var interesseret i at bidrage økonomisk.

– Jeg har stået i spidsen for en forhandling med tyskerne, der gør, at de finansierer op mod 60 milliarder kroner og et støtteloft, der ligger højere for Tyskland, cirka 80 milliarder kroner. Det er også en slags penge at få fra sin nabo i en investering i en havvindmøllepark på dansk territorium.

– Det er sådan, at disse projekter kræver noget offentlig støtte. Vi bliver nødt til at ændre kursen, hvis vi vil have en fortsat udbygning med grøn energi. Det er ikke, fordi jeg ønsker at give statsstøtte. Det gør mig ikke glad. Men det er en nødvendighed i den tid, vi er i. Så hvis vi vil sikre fortsat udbygning med havvind, så skal der statsstøtte til, siger han.

Transmissionsselskaberne, som er danske Energinet og tyske 50Hertz, har aftalt at dele omkostningerne til infrastrukturen med cirka 50 procent til hver.

Energiø Bornholm kommer til at samle og fordele mindst tre gigawatt havvind og vil kunne levere strøm, der svarer til cirka tre millioner husstandes årlige elforbrug.

Det vil mere end fordoble den aktuelle danske havvindskapacitet, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Polen vil starte en undersøgelse af mulig russisk involvering i den afdøde sexforbryder og rigmand Jeffrey Epsteins handlinger.

Det siger landets premierminister, Donald Tusk, tirsdag ifølge Reuters.

Derudover skal der iværksættes en undersøgelse af potentielle konsekvenser for Polen, lyder det fra premierministeren.

– Flere og flere spor, flere og flere oplysninger og flere og flere kommentarer i den globale presse er alle relateret til mistanken om, at denne uhørte pædofiliskandale er blevet medorganiseret af den russiske efterretningstjeneste, siger Tusk ifølge nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at den ifølge ham stigende sandsynlighed for russisk involvering er alvorlig for den polske stats sikkerhed

– Det kan kun betyde, at de også er i besiddelse af kompromitterende materiale mod mange ledere, der stadig er aktive i dag, siger premierministeren.

Premierministeren uddyber ikke umiddelbart yderligere. Det russiske udenrigsministerium er endnu ikke vendt tilbage på en anmodning fra Reuters om en kommentar.

Meldingen kommer, efter at USA’s justitsministerium offentliggjorde nye Epstein-dokumenter fredag.

De nye dokumenter viser blandt andet Epsteins forbindelser til flere prominente europæere.

Det gælder blandt andre den norske kronprinsesse, Mette-Marit, den britiske politiker Peter Mandelson og Joanna Rubinstein, der var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, indtil hun mandag trak sig efter sin forbindelse til Epstein.

Også den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland har haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

I november 2025 kom det frem, at Jeffrey Epstein i 2018 forsøgte at give en besked til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, der lød: “Hvis du gerne vil forstå Trump, så tal med mig”.

Det viste en e-mail, som Epstein ifølge mediet Politico var afsender på.

E-mailen er dateret til den 24. juni 2018 og blev sendt til Thorbjørn Jagland, der på daværende tidspunkt var generalsekretær for Europarådet.

Mailen blev sendt, knap en måned før USA’s præsident, Donald Trump, skulle mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, i Helsinki i 2018.

I mailen skrev Epstein, at “jeg tror, du måske vil foreslå Putin, at Lavrov (Ruslands udenrigsminister, red.) kan få indsigt ved at tale med mig”.

To svenske statsborgere er i Københavns Byret blevet idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i en sag om terror begået nær den israelske ambassade i oktober 2024.

De har begge anket dommen på stedet. De vil frifindes for de dele af tiltalen, som de ikke har erkendt.

Svenskerne er i dag henholdsvis 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de 16 og 19 år.

Det er den yngste af de to, der er idømt 12 års fængsel. Ritzau nævner ikke hans navn, da han var under 18 år på gerningstidspunktet.

Fire i nævningetinget mente, at han skulle straffes med ti års fængsel, mens otte mente, at 12 år er den rette straf. Og fordi det er flertallet, der bestemmer, er han idømt 12 års fængsel.

Den i dag 21-årige Eyasu Hajam Semena er idømt 14 års fængsel.

Begge svenske mænd er også blevet udvist af Danmark og må aldrig vende tilbage.

Specialanklager Søren Harbo lagde i sin strafprocedure vægt på, at udmålingen af straffen ikke alene skulle sende et budskab til de to nu terrordømte unge mænd, men også til kriminelle grupper fra blandt andet Sverige.

– Jeg håber, at de forstår budskabet om, at når man sender unge mænd herover for at udføre den slags handlinger, så kommer de rigtig mange år i fængsel, siger han foran Københavns Byret tirsdag.

Det var natten til 2. oktober 2024, at bevogtningspersonale på den israelske ambassade, der ligger i Hellerup lige nord for København, hørte to eksplosioner.

Det viste sig, at to håndgranater havde ramt en tagterrasse tilhørende et hus i nærheden af ambassaden.

Ingen kom til skade ved hændelsen, men der skete materiel skade på huset.

De to svenskere blev anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård senere på dagen 2. oktober.

I løbet af retssagen har de begge forklaret, at de var blevet hyret til at tage til København og kaste med håndgranaterne.

Den yngste har fortalt, at han ikke vidste, at det var Israels ambassade, der var mål for angrebet. Omkring ni timer inden der blev kastet håndgranater i Hellerup, havde han skudt mod Israels ambassade i Stockholm.

Det har han selv erkendt under retssagen, og han er blevet tiltalt for forbrydelsen i Sverige. Her er han dog ikke tiltalt for terror.

Begge anker dommen, oplyser forsvarerne i byretten tirsdag.

Vintervejret bider sig stadig fast, og kulden fortsætter i hvert fald til og med torsdag, hvor kraftig sne ventes i store dele af landet.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Erik Hansen.

– Det ser ud, som om at landet bliver dækket af sne i løbet af torsdag, siger han.

DMI har tirsdag middag udsendt et forvarsel om kraftigt snefald torsdag.

Allerede torsdag morgen ventes let sne flere steder, men i løbet af formiddagen bevæger et mere markant snevejr sig op over den sydøstlige del af landet.

– I løbet af dagen bevæger det sig op over landet og når Nordjylland om aftenen eller natten til fredag, siger Erik Hansen.

Han tilføjer, at snevejret ser ud til at holde “ret godt ved i den østlige del af landet”.

– Når vi kommer frem til fredag morgen, kan der være kommet 20 til 30 centimeter sne mange steder på Sjælland, Djursland og Nordjylland, siger han.

I den øvrige del af landet ventes mellem 5 og 15 centimeter sne.

– Så vi kan godt se ind i et par døgn med store udfordringer på trafik og transport i det hele taget, siger Erik Hansen.

Til trods for at sneen holder ved, og kulden fortsat kan mærkes i starten af februar, så ventes temperaturen at blive varmere.

Temperaturen vil i forbindelse med snefaldet stige, så den nordlige del af landet holder sig lige under frysepunktet.

Temperaturen i den sydlige del stiger til mellem frysepunktet og et par graders varme, og her kan sneen så gå over i slud eller regn.

Forvarslet for kraftigt snefald fra DMI gælder fra klokken 10 om formiddagen torsdag til samme tidspunkt fredag.

Skattestyrelsen har i Storbritannien fået tilladelse til at anke en dom om krav om erstatning fra blandt andre Sanjay Shah i den såkaldte Udbytteskattesag.

– Skattestyrelsen kan bekræfte, at vi har fået den anketilladelse, vi har anmodet om. Det er vi naturligvis tilfredse med.

– Vi afventer nu Court of Appeals behandling af selve ankesagen, som forventes at finde sted i løbet af efteråret, siger Kim Tholstrup, som er fagdirektør i Skattestyrelsen, i en skriftlig udtalelse.

Sanjay Shah er i Danmark idømt 12 års fængsel for uretmæssigt at have modtaget refusion af udbytteskat.

Ud over straffesagssporet, hvor en række andre mænd også er dømt, har myndighederne kørt et civilretligt spor ved domstole i udlandet.

Her led Danmark i oktober sidste år nederlag ved High Court i London, men nu er der altså givet tilladelse til, at sagen kan blive prøvet ved appeldomstolen.

I dommer Andrew Bakers afgørelse fra oktober indgik det som en del af begrundelsen, at der havde været en nærmest ikkeeksisterende kontrol på området.

Døren til statskassen stod nærmest åben på vid gab, så svindlere frit kunne forsyne sig med milliarder af kroner ved i strid med sandheden at hævde, at de var berettiget til at modtage refusion af udbytteskat.

I USA og i Dubai har danske myndigheder haft succes med at opnå erstatning ved civile søgsmål. Men den største erstatningssag er den i London, og her blev det altså til et nederlag i efteråret.

– Jeg er meget forundret over dommen, som er i modstrid med tidligere domme fra højesteret i Dubai og i retten i New York, lød det dengang fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De danske myndigheders krav var rettet mod 21 personer og 34 selskaber, og påstanden var, at de skulle erstatte den danske statskasses tab.

Sanjay Shah sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Danmark. Han afventer, at hans sag skal behandles ved Østre Landsret. Shah har anket sin dom med krav om frifindelse eller en mildere straf.

Lasse Boje Nielsen, der er politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), bliver ny rigsadvokat.

Det oplyser Justitsministeriet.

Han overtager posten fra Jan Reckendorff, der har været rigsadvokat siden 2018.

Lasse Boje Nielsen har været politidirektør i NSK siden 1. august 2021.

Sjællandske Medier gennemfører en række besparelser, der blandt andet medfører lukning af fire ugeaviser, samtidig med at kontorer i Glostrup og Helsingør lukkes.

Det skriver mediehuset på sn.dk, hvor beslutningen blandt andet begrundes med, at der er brug for at samle kræfterne der, hvor man kan opbygge en sund digital forretning.

– Det her handler ikke kun om økonomi, selv om økonomi naturligvis er en del af beslutningen.

– Det handler om fokus. Vi fravælger aktiviteter, der stjæler opmærksomhed fra den opgave, vi først og fremmest skal lykkes med, siger Louise Pettersson, der er ansvarshavende chefredaktør og direktør hos Sjællandske Medier.

De fire udgivelser, der lukkes i løbet af 2026, er Rødovre Lokal Nyt, Folkebladet Glostrup og Brøndby, Gladsaxe Bladet og Albertslund Posten.

Derudover lægges Sydkysten Nord og Syd sammen og udkommer senest ved årsskiftet som en samlet udgivelse i Greve og Solrød Kommune.

Derudover skal dækningen af Helsingør og Fredensborg fremover foregå fra kontoret i Hillerød.

Ændringerne vil medføre afskedigelser på tværs af både redaktioner, salgsafdelinger og øvrige funktioner.

Det sociale medie X’s franske kontorer bliver tirsdag ransaget.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris i et opslag på netop X.

Her uddybes det desuden, at det er anklagemyndighedens afdeling for cyberkriminalitet, der står for ransagningen.

I samme opslag fra anklagemyndigheden oplyses det, at myndigheden ikke længere vil kommunikere på platformen, men fremover bruge LinkedIn og Instagram.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske techmilliardær og ejer af X, Elon Musk, er blevet indkaldt til at vidne i sagen i april.

Europol er ifølge opslaget på X involveret som en del af en efterforskning, der blev åbnet i januar 2025.

Ifølge AFP begyndte efterforskningen, efter at en politiker klagede over en “reduceret mangfoldighed af stemmer og muligheder” på platformen.

Anklagemyndigheden fordømte dengang, at partiske algoritmer i X forvred systemet.

Laurent Buanec, der er direktør for X i Frankrig, har tidligere afvist anklagerne.

Han understregede ifølge AFP, at X havde “strenge, klare og offentlige regler”, som beskyttede platformen mod hadefuld tale og desinformation.

Efterfølgende er efterforskningen blevet udvidet til også at inkludere anklager om seksualiserede billeder fra X’s chatbot “Grok”.

Ifølge Reuters efterforsker anklagemyndigheden blandt andet X for medvirken til besiddelse af pornografiske billeder af mindreårige og æreskrænkelse gennem seksualiserede falske billeder.

Derudover gælder ulovlig udtrækning fra et automatiseret databehandlingssystem samt benægtelse af Holocaust.

Selv om jobbet som ældreminister er “det mest betydningsfulde job”, Mette Kierkgaard (M) har haft, har hun valgt at forlade posten tirsdag.

Det siger hun foran Statsministeriet, da en flok journalister fanger hende, kort efter at nyheden er offentliggjort.

Beslutningen skyldes ifølge Mette Kierkgaard, at hendes mand er blevet kræftsyg og døjer med senfølger.

– Det er selvfølgelig en svær beslutning, men på en måde har livet indhentet os. Og når jeg bliver nødt til at vælge familien til, så er der noget andet, jeg må vælge fra, siger hun.

Mette Kierkgaard er ikke skolet i politik og kom derfor ind udefra, da hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Kort efter blev hun udnævnt som ældreminister.

– Det er det mest betydningsfulde job, jeg nogensinde har haft. Og på et område, som ligger mit hjerte meget nært, siger hun.

Mette Kierkgaard var ansvarlig minister bag ældrereformen, som blandt andet skulle frisætte ældre og sørge for, at de fik færre forskellige plejere i deres hjem.

Aftalen rummer blandt andet øget selvbestemmelse for den enkelte ældre og en større tillid til medarbejdere og ledere i plejesektoren.

Hun genopstiller ikke i forbindelse med det kommende valg og føler derfor, at det er på sin plads at træde tilbage nu.

– Jeg synes, det er mest ordentligt, at når jeg ikke kan forene det med fire år mere i København, at jeg så fortæller i dag, at jeg ikke genopstiller.

– Jeg tror, at alle, der har haft kræft tæt på livet, ved, at så kommer der nogle senfølger, og det er der, det lange seje træk er. Senfølger er på mange måder en familiesport, og det er det, vi går ind i nu, siger hun.

Hun erstattes af folketingsmedlem Henrik Frandsen (M) som ny ældreminister.

Han skal primært fokusere på at implementere ældrereformen, som skal fritstille borgerne og skabe mere selvbestemmelse.

– Jeg skal fortsætte det fantastisk vigtige arbejde, Mette Kierkgaard har lavet, med en ældrelov som skal ud at leve i virkeligheden på alle plejecentre og i ældreplejen. Det er ikke bare noget, man lige gør, siger han.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby har erklæret sig skyldig i flere tiltalepunkter mod ham – men afviser de mest alvorlige anklager.

Det står klart, efter at retssagen mod ham er begyndt tirsdag formiddag.

Her blev alle tiltalepunkterne mod Høiby læst op, hvorefter kronprinsessesønnen erklærede sig skyldig, delvist skyldig eller uskyldig i punkterne.

Ifølge det norske medie VG stod Høiby op i retten i de 24 minutter, det tog at læse de 38 tiltalepunkter op.

Høiby erklærer sig skyldig i at have kørt for hurtigt, at have kørt uden kørekort, for brud på et besøgsforbud og for grov narkotikaovertrædelse.

Samtidig erklærer han sig delvist enig i anklagepunkterne om blandt andet vold og hensynsløs adfærd.

Høiby nægter at have begået flere voldtægter og mishandling i nære relationer.

Statsadvokat Sturla Henriksbø fører sagen for staten.

Under sin forelæggelse understreger han, at der er lighed for loven, og selv om Marius Borg Høiby er kronprinsesse Mette-Marits søn, skal han bedømmes på helt samme måde som enhver anden tiltalt.

– Han er søn af prinsessen og del af kongehuset, siger statsadvokat Sturla Henriksbø i retten og tilføjer:

– Han skal behandles ligesom enhver anden person. Han skal ikke behandles strengere eller mildere, ud fra hvem han er i familie med. Det gælder både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, siger han.

En død kaskelothval, som strandede ved Ålbæk Bugt i Nordjylland, er blevet flyttet fra stranden og ind på land til Bunken Klitplantage nogle kilometer væk.

Det siger skovrider og chef for enheden i Naturstyrelsen Vendsyssel Jesper Blom Hansen tirsdag formiddag.

Den tonstunge og knap 14 meter lange hval blev slæbt omkring to en halv kilometer hen ad stranden, inden den kom op på en blokvogn, som kørte den videre. Hvalen skal obduceres torsdag.

Skovrideren forklarer, at man løbende har måttet tage forholdsregler på grund af eksplosionsfare.

– Der kan stadigvæk være eksplosionsfare nu. Den ligger sandsynligvis og gærer videre, siger Jesper Blom Hansen.

Der bliver ifølge skovrideren spærret af omkring hvalen, hvor den ligger.

– Den stinker i øvrigt ganske forfærdeligt. En af grundene til, at vi flyttede den, var, at den lå op ad et sommerhusområde. Den havde gjort hele sommerhusområdet ganske ubeboeligt, siger han.

Hvalen strandede lørdag og lå på lavt vand.

Ved obduktionen håber fagfolk at blive klogere på hvalens dødsårsag.

At få hvalen ind på land var ifølge skovrideren det mest praktiske – også for de forskere, der skal foretage obduktionen.

– Der er nærmest umenneskeligt koldt ude ved stranden her med minus tre-fire grader og stiv østenvind, så nu ligger den klar til obduktion, siger Jesper Blom Hansen.

Det har tidligere været nævnt, at hvalen kan have været syg eller kan have fejlnavigeret af andre årsager.

Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, skal deltage i obduceringen og fortalte mandag om arbejdet.

– Jeg glæder mig faktisk til hele processen. Når de her store dyr strander døde langs de danske kyster, så kan de faktisk bidrage til meget forskning og viden om dyrene, sagde hun.

– Det er jo sjældent, vi får muligheden for at få kigget nærmere på de her havets kæmper. Så jeg glæder mig allermest til indsamlingen af viden og data, lød det videre.

Hun fortæller, at der blandt andet vil blive taget prøver af hvalen torsdag, og at den vil blive opmålt efter særlige skemaer. Nogle skeletdele vil blive gemt, mens andre dele af hvalen vil blive kørt til forbrænding.

Senest en kaskelothval strandede ved danske kyster, var i 2016. Det var på Fanø, og også dengang var hvalen død, da den blev fundet.

Opbakningen til den norske kronprinsesse Mette-Marits fremtid som Norges dronning vakler efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det viser flere meningsmålinger, som norske medier har foretaget de seneste to dage.

Den seneste fra det norske medie VG viser, at 44 procent af de adspurgte ikke mener, at Mette-Marit skal være dronning efter Epstein-afsløringerne.

Kong Frederik besøger tre forskellige byer, når motionsløbet Royal Run i år finder sted for ottende gang.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Løbet finder sted anden pinsedag – 25. maj – og kongen indleder dagen med at løbe i Randers.

Herefter sætter han kursen mod Middelfart, inden han runder dagen af med at løbe i København/Frederiksberg.

Også dronning Mary skal i aktion ved Royal Run. Hun løber i Helsingør.

Kronprins Christian skal som tidligere også løbe ved arrangementet. Det bliver i Ringkøbing.

Sidste år deltog kongeparrets øvrige børn – prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent – også i Royal Run.

De er ikke nævnt i tirsdagens pressemeddelelse, og det står dermed ikke umiddelbart klart, om de skal løbe denne gang.

Årets Royal Run står til at sætte deltagerrekord med 111.500 løbere.

Cirka hver tredje af de tilmeldte har aldrig deltaget i et motionsløb før, skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI.

Royal Run har med undtagelse af 2020, hvor det var aflyst på grund af coronapandemien, været afholdt hvert år siden 2018. Det begyndte i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Der bliver hvert år typisk udvalgt fem værtsbyer i Danmark.

Sidste år var det Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg. Her blev der på tværs af byerne sat rekord med knap 98.000 løbere.

I år er byerne Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg, og med 111.500 tilmeldte løbere står rekorden fra sidste år altså til at blive slået.

Der er plads til 50.000 deltagere i København/Frederiksberg og 20.000 i Randers. I Helsingør er der plads til 17.500 løbere, mens der i Middelfart er plads til 14.000 og i Ringkøbing 10.000.

Man kan vælge at løbe tre forskellige distancer ved Royal Run. Distancerne er 1,6 kilometer (1 mile), 5 kilometer og 10 kilometer.

Der er udsolgt i alle byer og på alle distancer.

Royal Run bliver arrangeret af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.

Aalborg Portland, Danmarks største udleder af CO2, indleverer nu officielt et bud på statens milliardstøtte til fangst og lagring af CO2.

Det oplyser cementproducenten til Ritzau.

Målet er at fange 1,4 millioner ton CO2 årligt fra 2030, hvilket svarer til fabrikkens resterende udledning.

– Vi har ambitionen om at være CO2-neutral i 2030. Derfra kan vi producere en mere eller mindre klimaneutral cement, der forhåbentlig kan give os en konkurrencefordel på markedet, siger direktør Michael Lundgaard Thomsen.

Den endelige frist er onsdag, hvorefter buddet vil blive vurderet af myndighederne.

Buddet er det hidtil eneste offentligt kendte, efter at en række andre aktører har meldt fra.

Det er særligt sket på grund af stramme udbudsbetingelser, hvor en forsinkelse i fangsten vil betyde store bøder.

Den risiko er Aalborg Portland meget bevidst om, og alle underentreprenører i værdikæden har derfor stramme tidsplaner.

– Vi er meget bange for bøden. Vi er selvfølgelig bekymrede for at få den, og vi ved godt, at det er en stor bøde, vi kan stå over for, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Alligevel har virksomheden vurderet, at de mulige gevinster overstråler risikoen for en bøde, lyder det.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske omstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det vil Aalborg Portland nu etablere.

Virksomheden går efter at skabe den værdikæde på landjorden, hvor man leder efter et passende undergrundslager til at pumpe CO2 ned i.

Dermed signalerer Aalborg Portland, at man tror mere på en hurtig etablering på land frem for til havs, hvor olieselskaber ellers kæmper for at gøre deres gamle oliefelter klar til at lagre den udledte CO2.

– Onshore er alt andet lige en billigere løsning end offshore, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Den statslige støttepulje er sat til at levere 2,3 millioner ton CO2 i 2030. Men det vil kræve endnu en byder, hvilket ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

Energistyrelsen skal nu behandle Aalborg Portlands ansøgning, inden der træffes endelig beslutning i april.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) udtræder af regeringen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Hun erstattes af Henrik Frandsen (M) som ældreminister.

– Ældreminister Mette Kierkgaard ønsker at udtræde af regeringen. Statsministeren vil derfor indstille til Hans Majestæt Kongen, at medlem af Folketinget Henrik Frandsen udnævnes til ældreminister.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Mette Kierkgaard blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Hun skriver på Facebook, at hun ikke genopstiller i forbindelse med det kommende valg.

– Min mand, Thomas, har været igennem en omfattende kræftbehandling. Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt.

– Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag, skriver den afgående minister på Facebook.

Mette Kierkgaard fortsætter i Folketinget frem til valget, tilføjer hun.

Det er på en “bedrøvelig” baggrund, at Mette Kierkgaard stopper som ældreminister, konstaterer statsminister Mette Frederiksen (S) på Amalienborg Slotsplads, efter at hun har præsenteret ministeren for kongen.

– Hun har fået en meget alvorlig sygdom ind i sin nærmeste familie. Mette har ønsket at fratræde som minister, og det har jeg meget stor respekt for, siger Mette Frederiksen.

Udenrigsminister, partistifter og leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har også respekt for Mette Kierkgaards beslutning.

– Jeg har den største respekt for dig – også for dit valg om at vælge familien i Ribe til og dit politiske virke på Christiansborg fra. Det beviser sådan set alt, hvad jeg ved om dig; at du er et gennemført ordentligt menneske, og at du aldrig gør noget halvt, skriver han på Facebook.

Henrik Frandsen har ligeledes siddet i Folketinget siden 2022-valget, hvor Moderaterne for første gang stillede op.

Den tidligere Tønder-borgmester har indtil nu fungeret som regeringspartiets gruppeformand.

Dermed stod han ofte i første række, da Moderaterne undervejs i valgperioden flere gange havde meget omtalte sager, som han skulle kommentere.

Det var eksempelvis sager om det dårlige arbejdsmiljø i partiets sekretariat og personsager om folketingsmedlemmerne Jon Stephensen og Mike Fonseca, som i dag ikke længere er en del af Moderaterne.

Som ældreminister var Mette Kierkgaard blandt andet ansvarlig minister bag ældrereformen. Den blev indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale Venstre i 2024.

Den skal hun have tak for, lyder det fra Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

– Tak for indsatsen og samarbejdet til Mette Kierkgaard, som har været ansvarlig minister for regeringens frisættelse og reform af ældreområdet, skriver han på X.

Der er også ros til Mette Kierkgaard fra kolleger, som ikke sidder i regeringspartier.

Eksempelvis har De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, svaret den afgående minister på Facebook med ordene:

– Du håndterede det at “komme udefra” ekstremt begavet og kom med en oprigtighed, der var befriende. Og så er du også bare et utroligt behageligt menneske. Jeg forstår virkelig godt din prioritering. Alt godt til din familie.

Der var senest ændringer i regeringen i september sidste år. Her indgik socialdemokraterne Rasmus Stoklund, Kaare Dybvad Bek og Ane Halsboe-Jørgensen i en intern S-rokade på ministerholdet.

Retssagen mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby forventes at begynde tirsdag i Oslo tingrett.

Det skriver flere norske medier, efter der har været meldinger om, at Høiby har været indlagt på sygehuset siden søndag.

– Vi har ikke modtaget nogen anmodning om udsættelse, siger Markus Iestra, der er pressemedarbejder ved tingretten, der svarer til en dansk byret, til det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge nyhedsbureauets oplysninger er Høiby trods indlæggelsen i stand til at møde i retten.

Høiby blev anholdt søndag aften.

Mandag eftermiddag besluttede en dommer, at Høiby skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Ønsket om varetægtsfængsling fra norsk politi skyldes ifølge det norske medie NRK nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse, der skal være begået i den forgangne weekend.

Ifølge VG skal tiltalerne mod Høiby fremføres klokken 09.30, ligesom flere advokater kommer med deres indledende bemærkninger.

Det gælder blandt andet statsadvokat Sturla Henriksbø, der fører sagen på vegne af staten, Høibys forsvarer og en af de forurettede kvinders bistandsadvokat.

Derudover skal en af de forurettede kvinder – som i norske medier beskrives som den forurettede “kvinde fra festen” – vidne klokken 12.45 ifølge VG’s tidsplan.