Seneste nyheder

Den tidligere sovjetrepublik Kirgisistan går søndag til parlamentsvalg med kun ét parti på stemmesedlen.

Til trods for, at der er 329 registrerede partier i landet.

Under den nuværende præsident Sadyr Japarovs ledelse er antallet af opstillingsberettigede partier blevet reduceret markant.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2020 kunne vælgerne sætte kryds ud for 16 forskellige partier, men Japarov har ændret valgsystemet på en måde, som har fået store konsekvenser for den partimæssige diversitet.

Selv om der ikke er tale om et præsidentvalg, bliver søndagens valg derfor set som en anledning for Japarov til at cementere præsidentens magt.

Op til valget er ti af præsidentens politiske modstandere blevet anholdt. De er ifølge AFP blevet føjet til en i forvejen lang liste over politikere og journalister, som anklages for at planlægge statskup i landet.

Flere organisationer har advaret om, at ytrings- og pressefriheden har lidt et knæk i Kirgisistan, siden Japarov tiltrådte som præsident i 2021.

Kirgisistan er en nær allieret af Rusland, og russisk er – sammen med kirgisisk – officielt sprog i landet.

Hundredtusindvis af kirgisere er emigreret til Rusland for at arbejde, og herfra sender de penge hjem til deres familier.

Ifølge Verdensbanken udgør penge fra kirgisere i Rusland en fjerdedel af Kirgisistans bruttonationalprodukt (bnp).

Desuden har kirgisiske medier rapporteret om et større antal kirgisere, der er blevet dræbt, mens de har kæmpet for Rusland i landets krig mod Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte tidligere på ugen Kirgisistan, som var vært for et topmøde i regi af Den Kollektive Sikkerhedspagt.

Den Kollektive Sikkerhedspagt er en forsvarsalliance mellem seks tidligere sovjetrepublikker.

Kirgisistan er et af verdens mest bjergrige lande, og landet har 7,2 millioner indbyggere. Af dem har 4,3 millioner stemmeret.

Ved søndagens valg skal kirgiserne vælge 90 medlemmer af parlamentet. 30 mandater er reserveret til kvinder.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) ser positivt på intentionen bag kulturminister Jakob Engel-Schmidts (M) genindførelse af sportslisten, der søndag har fået tilføjet flere sportsbegivenheder.

For både DIF og forbundets idrætsgrene har en interesse i, at store sportsbegivenheder bliver “bredt ud til befolkningen”.

– Det eneste lille aber dabei, vi har haft, er, at vi simpelthen er usikre på effekten, siger administrerende direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF.

Det skyldes blandt andet, at det i sidste ende stadig er prisen, der afgør, hvem der får en given rettighed.

Formålet med listen er, at flere skal have adgang til sportsbegivenheder på sportslisten, når de tænder for fjernsynet eller computeren.

Derfor skal de tv-stationer og platforme, som de fleste danskere bruger, have førsteret til at byde på rettigheder til sportsbegivenhederne til markedspris.

Det gælder i praksis DR og TV 2.

Men kulturministeren har i et opslag på X slået fast, at “dem, der byder mest, vinder rettighederne”.

Og over for DR kan han heller ikke garantere, at rettighederne ikke vil gå til en privat aktør, hvis de overbyder DR og TV 2 – selv om DR og TV 2 altså får en forlomme til at byde først.

Derfor ser DIF også lige så meget genindførelsen af sportslisten som et signal.

– Der er noget signalgivning til TV 2 og DR omkring, at ministeren synes, at det her er et vigtigt område, der samler den danske befolkning. Så signalet er måske også at blive ved med at prioritere ressourcer på at købe de her rettigheder, siger Morten Mølholm Hansen.

Sportslisten blev afskaffet i 2018, fordi den daværende regering ikke mente, at den levede op til sit formål.

Men i 2023 var der så igen politisk enighed om at genindføre sportslisten, og det Jakob Engel-Schmidt nu er ved at udmønte.

Søndag har han annonceret, at der kommer flere sportsbegivenheder på listen end sidst.

Cykelløbet Tour de France, kvindernes fodboldslutrunder og de paralympiske lege skal indlemmes på listen, der desuden tæller OL, mændenes slutrunder og håndboldmesterskaber.

Morten Mølholm Nielsen mener, at de nye sportsbegivenheder hører til på listen.

Men han bemærker også, at DR og TV 2 i forvejen har rettighederne til næsten alle sportsbegivenhederne på listen.

– Det er jo faktisk lykkedes DR og TV 2 at sikre rettighederne til det her foreløbigt de næste år. Det er vi glade for, og om det så måske kan være med til at fremtidssikre det, kan vi kun bifalde.

DIF-direktøren påpeger generelt, at der er mange usikkerheder forbundet med genindførelsen af sportslisten.

– Det er en svær diskussion, for der sker så ekstremt meget på det her marked, og jeg vil tro, at du vil se i de kommende år, at streamingtjenester i højere grad vil gå ind og erhverve rettigheder.

Til gengæld tror Morten Mølholm Hansen, at sportslisten kan have den effekt, at det vil være sværere at spekulere i sportsrettigheder – forstået på den måde, at en aktør køber rettighederne for at sælge dem videre til en højere pris.

Ukraine skal fra 2026 producere droner i Norge.

Det fremgår af en aftale indgået mellem de to lande, skriver det norske nyhedsbureau NTB søndag.

Målet er at få produktionen i gang hurtigst muligt, oplyser Norges forsvarsministerium.

– Aftalen lægger op til tættere udvikling og samarbejde mellem norsk og ukrainsk droneindustri. Efter produktionen skal dronerne doneres til Ukraine.

– Ukraine vil ifølge aftalen, som er underskrevet, dele teknologi og innovation med Norge, og målet er at få et tættere samarbejde med norsk forsvarsindustri for at øge produktionsevnen og dermed Europas sikkerhed, siger forsvarsminister Tore O. Sandvik i en udtalelse.

Ifølge Ukraines forsvarsminister, Denys Sjmyhal, gavner aftalen begge parter.

– Ukraine deler sin erfaring og teknologi med Norge. Vi får produktionskapacitet, som vil give vores soldater moderne droner. Desuden åbner dette nye muligheder for forskning og udvikling, siger han.

Produktionen skal i gang hurtigst muligt i 2026, og derefter vil man løbende udvide produktionen, lyder det fra Norges forsvarsministerium.

Ifølge viceforsvarsminister i Norge Marte Gerhardsen har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, direkte bedt Norge om hjælp til droneproduktionen.

– Zelenskyj har bedt os om at gøre dette. De står i en meget krævende situation, og det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe Ukraine nu, siger Marte Gerhardsen til det norske medie NRK.

Ukraine har også indgået en aftale med Danmark om forsvarsindustri.

De to lande er blevet enige om, at den ukrainske virksomhed Fire Point, der producerer raketbrændstof, kan etablere en fabrik nær Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

Mandag bliver det første spadestik taget til fabrikken.

Ændringer i klima og miljø kan få betydning for udbredelsen og betydningen af vektorbårne sygdomme hos vilde dyr.

Det fremhæver en rapport fra Faldvildtovervågningen for 2024.

Overvågningen omfatter blandt andet obduktioner af syge og dødfundne vildtlevende pattedyr og fugle.

Det kan være en vigtig kilde til viden om spredning af smitsomme sygdomme.

– I 2024 har vi set eksempler på klimarelaterede sygdomsudbrud som forekomsten af vektorbårne vira; herunder udbrud af usutuvirus blandt danske solsorte og påvisning af bluetongue-virus hos drøvtyggere, lyder det.

I 2024 er mere end 1000 dyr og fugle blevet undersøgt.

At en sygdom er vektorbåren betyder, at den ikke smitter fra dyr til dyr, men via en vektor som for eksempel myg, mitter eller flåter.

Det gælder usutuvirus, som spredes med myg, og som ramte især solsorte i sensommeren og efteråret 2024.

Det var ifølge Faldvildtovervågningens rapport første gang nogensinde, at der blev registreret udbrud af usutuvirus hos vilde fugle i Danmark.

Mere end tusind solsorte blev fundet syge eller døde.

2024 var også året, hvor bluetongue-virus for første gang blev påvist hos danske vildtlevende drøvtyggere som kronvildt og dåvildt.

Bluetongue er en alvorlig infektionssygdom hos drøvtyggere, der spredes med mitter. Det er små stikkende insekter.

Sygdommen gjorde sit indtog i Danmark i august sidste år, hvor det også ramte husdyr. Ved årets udgang var flere end 1000 besætninger ramt af bluetongue-virus.

Fødevarestyrelsen har kaldt udbredelsen for omfattende.

Overordnet skriver forskerne bag rapporten om faldvildt, at “klimaet ændrer sig i et tempo, der påvirker både natur og dyreliv”.

De henviser blandt andet til, at 2024 ifølge EU’s klimatjeneste var det varmeste år nogensinde registreret.

– Disse forandringer vil få vidtrækkende konsekvenser også for sygdomsforekomsten blandt vilde dyr i Skandinavien, lyder det i rapporten.

Generelt sammenfattes det, at sundhedstilstanden i den danske vildtbestand er god.

Det er Patologivagten, som er en del af Dansk Veterinær Konsortium, der varetager Faldvildtovervågningen.

Dansk Veterinær Konsortium er et samarbejde med forskere og myndigheder.

Dødstallet efter storbranden i Hongkong er søndag steget til 146, oplyser politiet ifølge avisen South China Morning Post.

Derudover er 79 personer kommet til skade.

150 savnede personer har politiet endnu ikke fået kontakt til.

Politiet kan af samme grund ikke udelukke, at antallet af omkomne vil stige yderligere den kommende tid.

En embedsmand oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at eftersøgningsarbejdet efter branden ventes at tage tre til fire uger.

Branden brød ud onsdag og bredte sig hurtigt til flere højhuse i boligkomplekset Wang Fuk.

Efter at branden er blevet slukket, har eftersøgningshold fundet omkomne både i lejligheder, trappeopgange og på højhusenes tage.

Det fortæller Chen Ka-chun, som leder den enhed hos politiet, der står for at identificere dødsofrene, ifølge South China Morning Post.

Indtil videre har eftersøgningsholdene afsluttet arbejdet i fire ud af syv højhuse, som er brændt, fortæller han.

11 personer er blevet anholdt i forbindelse med branden, der er den dødeligste i Hongkong i næsten 80 år.

Blandt de anholdte er to direktører og en ingeniørkonsulent. De er under mistanke for uagtsomt manddrab.

De kommer fra selskabet Prestige Construction, som stod for renoveringen af Wang Fuk-boligkomplekset.

Myndighederne i Hongkong efterforsker mulig korruption og brug af brandfarlige materialer under renoveringen.

Der er blandt andet mistanke om, at et isoleringsmateriale, som er blevet brugt i bygningernes vinduer, samt net, som var spændt ud over stilladserne ved højhusene, fik ilden til at brede sig.

Foruden de brandfarlige materialer vurderes kraftig vind at have medvirket til, at branden på kort tid bredte sig mellem højhusene i bebyggelsen.

Efter branden har brandvæsnet kunnet konstatere, at brandalarmerne i bygningerne svigtede under branden.

Det er endnu uvist, hvad der udløste branden.

Det nye britiske venstrefløjsparti Your Party er allerede denne weekend – hvor partiet stiftes på en kongres – løbet ind i problemer.

Stifterne af partiet er den tidligere leder for Labour, Jeremy Corbyn, og parlamentsmedlemmet Zarah Sultana.

Sidstnævnte nægtede dog lørdag at møde op til kongressen, som bliver afholdt i Liverpool, skriver nyhedsbureauet AFP.

Årsagen til Sultanas fravær var, at en af hendes støtter forinden var blevet nægtet adgang til arrangementet, og at flere andre af hendes støtter er blevet smidt ud af partiet.

De pågældende medlemmer er blevet ekskluderet med den begrundelse, at de foruden Your Party også er medlemmer af partiet Socialist Workers Party, som befinder sig på den yderste venstrefløj.

Under en tale ved åbningen af kongressen opfordrede Jeremy Corbyn medlemmerne til at stå sammen.

På daværende tidspunkt var det endnu ikke meldt ud, at Zarah Sultana ikke ville møde op til kongressen.

– Som parti er vi nødt til at samles og stå sammen, for splittelse og uenighed vil ikke være til gavn for de mennesker, som vi gerne vil repræsentere, sagde den tidligere leder for Labour.

En talsperson for Your Party har forsvaret beslutningen om at smide medlemmer ud af partiet med, at dets medlemmer ifølge partiets regler kun må være medlemmer af ét parti.

Sultana har sagt, at hun er skuffet over ekskluderingen af sine støtter, men at hun ikke vil “presses ud” af sit eget parti.

– Vi er bestemt nødt til at arbejde sammen.

– Men hvad, vi er nødt til at slippe af med, er denne giftige kultur med læk til højrefløjspressen om juridiske trusler, mobning, intimidering og sabotage, siger Zarah Sultana ifølge AFP.

De seneste måneder har der været flere konflikter mellem Corbyn og Sultana, som er blevet beskrevet i de britiske medier.

Efter én af kontroverserne kaldte Sultana en gruppe af partiets parlamentsmedlemmer – heriblandt Corbyn – for “en sexistisk mandeklub”.

Sultana er ligesom Corbyn tidligere medlem af Labour.

Oprindeligt gik fire uafhængige medlemmer af Underhuset – det ene af de britiske parlaments to kamre – sammen for at danne partiet. Men to af dem har siden trukket sig på grund af interne uenigheder.

Som leder for Labour tabte Corbyn det britiske parlamentsvalg i henholdsvis 2017 og 2019.

Senere blev han suspenderet fra partiet efter en undersøgelse af omfanget af antisemitisme blandt partiets medlemmer.

Corbyn hævdede, at anklager om antisemitisme inden for partiet, som var blevet rejst, var stærkt overdrevne.

Lanceringen af Your Party blev annonceret i juli.

Den danske regering vil kunne tvangshjemsende syrere, der har begået kriminalitet i Danmark, og andre uden lovligt opholdsgrundlag.

Det har været et tema under et besøg i Syrien, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var på lørdag.

Det sagde Løkke under besøget til dansk presse, herunder Ritzau.

– Jeg kan se, at allerede i år er mange syrere rejst frivilligt hjem, så jeg tror, at det er realistisk i et eller andet omfang. Blandt andet fordi et af de tilbud, vi giver til folk, der rejser hjem, er penge.

– Men jeg forudser ikke, at vi får en masse hjemvendelser. Men der er muligheder, og det, der er vigtigt for regeringen, er dem, vi med sikkerhed vil af med. Dem, der ikke har et opholdsgrundlag i Danmark, og dem, der har begået kriminalitet. Det vil vi tale med det syriske styre om, lød det fra Løkke lørdag.

Besøget kommer, knap et år efter at præsident Bashar al-Assad og hans regime blev væltet af oprørsstyrker under en lynoffensiv i december.

Forud for det går mange år med borgerkrig i landet.

Derfor forstår Lars Løkke Rasmussen godt, hvis det ikke er “top of mind” hos den syriske regering at tage imod kriminelle medborgere.

Tvangshjemsendelser kræver en aftale med den syriske regering, som indtil videre har afvist det.

På et fælles pressemøde blev den syriske udenrigsminister, Assad al-Shaibani, spurgt til emnet.

Han svarede ifølge TV 2, at det er Syriens ansvar at tage sig af sine borgere, og at han havde talt med Løkke om, at det kræver en juridisk proces.

Shaibani sagde, at der vil blive nedsat en komité, som “vil være i kontakt med Danmark om at finde løsninger”.

Tre personer er blevet sigtet i forbindelse med et knivstikkeri i Indre By i København natten til søndag.

Det siger vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen.

Tre personer er blevet ramt af knivstik og har overfladiske skader. De er udskrevet fra hospitalet.

Episoden udspillede sig på Nørregade uden for en natklub. De involverede er omkring 18 til 19 år.

– Vi får anmeldelsen klokken 03.24. Der skulle være gang i en større slåskamp, og nogle skulle være stukket med kniv, siger vagtchefen.

– Vi træffer yderligere tre personer i nærområdet med en mistænkelig adfærd, som vi anholder.

Ifølge TV 2 Kosmopol bliver de anholdte løsladt søndag.

– De bliver løsladt, fordi vi ikke har nok til at fængsle dem, men efterforskningen pågår, siger efterforskningsleder Daniel Fynsk til Ritzau.

De er fortsat sigtet for at have påført de forurettede knivstik.

– Vi har fundet nogle knive, men vi ved ikke, om det stammer fra den episode, siger efterforskningslederen.

Ingen af parterne i sagen har villet fortælle politiet, hvad der er sket.

– De er ikke videre samarbejdsvillige, siger Daniel Fynsk.

Efterforskningslederen fortæller, at 20 til 30 personer vurderes at have deltaget i slagsmålet.

Derfor vil politiet heller ikke udelukke, at flere bliver sigtet i sagen.

Hvis man kan have viden om episoden, beder politiet om, at man kontakter dem. Det gælder også eventuelle videooptagelser eller overvågning.

Omkring 100 personer befandt sig uden for natklubben på tidspunktet for episoden.

– Jeg forestiller mig, at de lige har lukket ned, og så er det startet inde på klubben og er rykket udenfor, hvor det er eskaleret, siger vagtchef Anders Frederiksen.

Fire personer har mistet livet efter et skyderi ved en familiesammenkomst i byen Stockton i den amerikanske delstat Californien.

Ti personer er desuden såret.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge mediet CBS News.

Heather Brent, der er talsperson for sherifkontoret i amtet San Joaquin, hvor Stockton ligger, oplyser på et pressemøde, at skyderiet fandt sted omkring klokken 18.00 lokal tid – klokken 03.00 dansk tid.

Blandt ofrene for skyderiet er både mindreårige og voksne.

Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser, oplyser Heather Brent på pressemødet.

Motivet for skyderiet er endnu ukendt. De første indikationer peger på, at der kan være tale om et målrettet angreb, men politiet undersøger alle muligheder, lyder det fra sherifkontoret.

Viceborgmester i byen Jason Lee har på sociale medier oplyst, at skyderiet foregik under en børnefødselsdag, skriver CBS News. Den oplysning har sherifkontoret ikke bekræftet.

Hændelsen fandt sted i en festsal i et indkøbscenter med flere butikker på Lucile Avenue centralt i Stockton.

Gavin Newsom, der er guvernør i Californien, opfordrer i en pressemeddelelse vidner til at melde sig.

– Vi opfordrer alle, der har informationer eller videooptagelser, eller som måtte have været vidne til dele af hændelsen, til straks at kontakte sherifkontoret i San Joaquin County, siger Newsom.

Stockton, der ligger omkring 100 kilometer øst for storbyen San Francisco, har omkring 300.000 indbyggere.

En person er afgået ved døden efter en brand i en beboelsesbygning i centrum af Odense.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen.

– Vi er ved at undersøge det. Vi ved ikke med sikkerhed, hvem det er, men vi har en formodning om det. Der vil blive foretaget ligsyn, siger han.

Derfor kan politiet endnu ikke oplyse hverken køn eller alder på personen. De pårørende til den formodede person er underrettet, lyder det videre.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 20.43, da vidner ringede 112.

Personen blev fundet død på stedet.

Det er indtil videre uklart, hvad der var årsag til branden.

– Vi har ingen formodning om, at der er sket noget kriminelt, men det undersøger vi selvfølgelig altid med sådan nogle sager her, siger vagtchefen.

Branden fandt sted på Johannevej, lyder det videre.

– Vi bevogter stedet, indtil vi har undersøgt, hvad der er sket, siger Christoffer Jacobsen.

Flere medier og navngivne journalister bliver hængt ud for at bedrive vildledende og partisk journalistik i en nyoprettet sektion på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Sektionen blev lanceret fredag under overskriften “Misleading, Biased, Exposed”.

Det kan på dansk oversættes til “vildledende, partisk, afsløret”.

På hjemmesiden kårer Det Hvide Hus ugens medieovertrædere, hvilket i denne uge er medierne The Boston Globe, CBS News og den britiske avis The Independent.

De tre medier har ifølge Det Hvide Hus begået fejl i dækningen af et opslag, som den amerikanske præsident, Donald Trump, lagde op på sit sociale medie, Truth Social, den 20. november.

I opslaget langede præsidenten ud efter seks demokratiske kongresmedlemmer for at have opildnet amerikanske soldater til ikke at adlyde det, som de seks demokrater har betegnet som ulovlige ordrer.

Trump delte blandt andet en anden persons opslag, hvor der stod “hæng dem” med henvisning til de seks demokrater.

På hjemmesiden afviser Det Hvide Hus, at Trump skal have afgivet ordrer, der er ulovlige. Samtidig står der, at Trump blot krævede, at de demokratiske kongresmedlemmer blev holdt ansvarlige, og at han ikke truede dem på livet.

På den nye sektion på Det Hvide Hus’ hjemmeside er der også en kategori, der hedder “Offender Hall of Shame”.

Det kan på dansk oversættes til “skammens væg”. Her nævnes medier med en oversigt over det, som Det Hvide Hus kategoriserer som falske og vildledende historier.

På skammens væg fremhæves de fire medier The Washington Post, CBS News, CNN og MSNBC, der for nylig har ændret navn til MS NOW.

Donald Trump har i mange år kritiseret flere af de ældre og traditionelle amerikanske medier for at bedrive det, han kalder “fake news” – altså falske nyheder.

Flere af medierne er i perioder blevet nægtet adgang til presseaktiviteter i Det Hvide Hus.

Præsidenten har også brugt grove ord om journalister. Tidligere på ugen kaldte han en kvindelig journalist fra avisen New York Times for grim, efter at hun havde skrevet en artikel, som fokuserede på Trumps alder.

En 72-årig mand er afgået ved døden efter en ulykke ved Køng på Sydsjælland.

Det oplyser Jesper Skotte, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Han blev påkørt til fods af en kvinde i en bil. Påkørslen skete på kørebanen på en landevej, siger han.

Manden gik med en kammerat på fortovet, hvorefter han af uransagelige årsager trådte ud på kørebanen og blev ramt.

– Videooptagelser fra en nærliggende Rema 1000 viser, at han træder ud foran bilen. Han havde nok ikke set den, siger vagtchef Bo Georg Petersen fra samme politikreds senere søndag.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 01.35.

– Han blev formodet død derude, fordi hans skader var det, vi kalder uforenelige med liv. Nu skal vi undersøge de nærmere omstændigheder derudefra, siger Jesper Skotte.

Ulykken fandt sted på Næstvedvej, hvor vejen søndag morgen kort før klokken 05.30 blev genåbnet i begge retninger. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på den sociale platform X.

Tidligere lød det fra vagtchefen, at politiet var til stede med patruljer og bilinspektør.

En bilinspektør har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Der er ingen mistanke om, at kvinden havde alkohol eller narkotika i blodet, lyder det fra Jesper Skotte.

– Men det er standardproceduren, at vi tager blodprøver af den kørende part, når vi har med færdselsulykker at gøre. Det har vi også gjort her, så vi kan dokumentere, om hun var påvirket eller ej.

Derfor er kvinden også blevet sigtet i forbindelse med færdselsulykken.

– Det gør man altid i forbindelse med dødsfald under færdselsulykker, så hun kan få læst sine rettigheder op, og så vi har hjemmel til at tage en blodprøve fra hende, siger Jesper Skotte.

Ifølge politiet havde kvinden ikke mulighed for at forhindre påkørslen.

Den 72-åriges pårørende er underrettet.

Syv personer er blevet dræbt, og fem er såret efter et angreb på en bar i det centrale Mexico lørdag.

Det oplyser politiet i Mexico.

Bevæbnede mænd stormede lørdag morgen ind på baren i byen Tula, der ligger omkring 97 kilometer nord for Mexicos hovedstad, Mexico City.

Efterfølgende blev fire personer fundet døde på stedet, og tre andre døde, mens der blev udført førstehjælp efter skyderiet. Det viser en rapport fra det mexicanske politi.

Baren hedder La Resaka og ligger i et arbejderkvarter i Tula.

Føderale og statslige sikkerhedsfolk har iværksat en efterforskning, men har endnu ikke pågrebet nogen mistænkte.

Bander, der handler med stjålet brændstof, befinder sig i Hidalgo-staten, hvor Tula ligger, men det er sjældent, at sådanne angreb finder sted.

Sikkerhedsmyndigheder i Hidalgo oplyser, at de havde opdaget stridigheder mellem to rivaliserende bander i Tula forud for angrebet.

Lokale medier rapporterer, at en intern konflikt brød ud efter anholdelsen af en påstået lokal bandeleder.

I Mexico er vold mest forbundet med narkohandel. Siden Mexicos myndigheder indledte en militær indsats mod narkokartellerne i 2006, er omkring 480.000 mennesker blevet dræbt. Over 120.000 mennesker har siden været savnet.

I landet er der i gennemsnit hver time nogen, der bliver afpresset af kriminelle bander. I flere byer, heriblandt i Ecatepec nær hovedstaden, betaler bagere, mekanikere og gadesælgere banderne for ikke at angribe deres butikker.

Betalingen dækker også beskyttelse mod angreb fra andre og rivaliserende bander.

Mexicos første kvindelige præsident, Claudia Sheinbaum, som har siddet på posten i et år, har haft succes med at få nedbragt landets skyhøje antal drab.

Men hun erkender, at hun står noget nær magtesløs tilbage mod den store mængde af afpresninger, hvoraf størstedelen aldrig rapporteres til myndighederne.

Claudia Sheinbaum har gennem reformer arbejdet for at give politiet flere værktøjer til at bekæmpe afpresningen.

Arbejdet har blandt andet resulteret i fængslingen af banden La Chokizas leder, Alejandro Mendoza.

Han blev anholdt den 12. september.

AFP

Én er dræbt, og 11 er såret efter et russisk droneangreb i byen Vysjhorod nord for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyiv-oblastens guvernør, Mykola Kalasjnyk, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Blandt de sårede er et barn, skriver han.

Tidligere lød det fra Kalasjnyk, at der havde været “endnu et fjendtligt droneangreb” på Kyiv-oblasten. En oblast er et administrativt område i Ukraine.

Natten til lørdag var der også meldinger om russiske angreb i Kyiv.

Her blev seks personer ifølge de ukrainske myndigheder dræbt i flere russiske angreb, og angreb på elnettet førte til, at over 600.000 husholdninger mistede adgang til elektricitet.

Adgangen til strømmen er dog genetableret i løbet af lørdagen for 420.000 husstande, lyder det fra Ukraines største private elselskab, DTEK. Man arbejder stadig på at genetablere strømmen for resten af husstandene.

Rusland har regelmæssigt udført angreb på Ukraines el-infrastruktur siden 2022, hvor krigen begyndte.

Siden Rusland har skruet op for angrebenes intensitet, har husstande i nogle ukrainske byer, heriblandt Kyiv, dog kun i mindre grad adgang til strøm. På de værste dage har de adgang til strøm i omkring otte timer.

En ukrainsk delegation er lørdag ankommet til USA for at deltage i samtaler om en amerikansk plan, der skal bringe en afslutning på krigen.

Det skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lørdag aften på det sociale medie X.

– Den amerikanske side udviser en konstruktiv tilgang, og de kommende dage er det muligt at konkretisere de skridt, der skal afgøre, hvordan vi afslutter krigen på en værdig måde.

– Den ukrainske delegation har de nødvendige direktiver, og jeg forventer, at den arbejder i overensstemmelse med ukrainske prioriteter, skriver Zelenskyj.

USA havde oprindeligt fremlagt en 28-punktsplan til en afslutning på krigen i Ukraine og blev lavet uden input fra Ukraines europæiske allierede.

Planen ville have medført en række indrømmelser, der blev set som store nederlag for Ukraine.

Efter kritik fra Europa og Ukraine er det oprindelige udkast blevet modificeret, men dets indhold er ikke offentligt kendt.

Mandag skal Zelenskyj besøge Paris, hvor han skal tale med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har en unavngiven fransk embedsmand oplyst.

AFP

Omkring 600 mennesker er omkommet i Sydøstasien efter oversvømmelser og jordskred den seneste uge.

Det skriver mediet BBC.

Millioner af mennesker er blevet påvirket i Indonesien, Malaysia, Thailand og Sri Lanka.

Tre cykloner har på én gang ramt kontinentet og forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.

Hundredvis af mennesker er stadig savnet, og derfor vil dødstallet sandsynligvis stige, skriver BBC. Tusindvis er strandet, og andre sidder på tage af huse og venter på at blive reddet.

Lørdag steg dødstallet i Indonesien til 300, i Thailand til 160, og i Sri Lanka til 130.

En særligt sjælden tropisk cyklon, der har fået navnet Senya, har ført til katastrofale jordskred og oversvømmelser i Indonesien, hvor mange hjem er blevet skyllet væk, og tusindvis af bygninger er forsvundet under vandet.

Indonesiens beredskabsagentur oplyser, at 300 mennesker er savnet efter oversvømmelser på øen Sumatra.

– Strømmen var meget stærk, og i løbet af få sekunder nåede vandet gaderne og var inde i husene, siger Arini Amalia til BBC. Hun bor i den nordligste provins på Sumatra, Aceh.

En 30-årig beboer i Aceh, der kalder sig Novia, fortæller nyhedsbureauet AFP, at vandet i hans hus har trukket sig tilbage, men at det hele er dækket af mudder.

– Nogle af tingene i huset er beskadigede eller er faldet ned, og vi har ikke kunnet rense dem endnu.

– Vi, lokalsamfundet, hjælper hinanden med at fjerne mudderet, siger han.

I Thailand har vandstanden nået tre meter i den sydlige Songkhla-provins. Medarbejdere på et hospital i den hårdt ramte by Hat Yai flyttede lig ind i kølebiler, efter at hospitalets lighus ikke havde plads til flere.

Klimaforandringer har påvirket monsunsæsonens varighed og intensitet samt de tropiske storme, hvilket har ført til kraftigere nedbør, pludselige oversvømmelser og voldsomme vindstød.

30-årige Novia siger videre til AFP, at det er den værste oversvømmelse, han har oplevet i landsbyen.

– Der har været oversvømmelser før… men ikke sådan her, siger han.

Julie Scaglione er yngste kvinde i den danske landsholdstrup ved VM i Holland, men det var ikke til at se mod Kroatien lørdag aften i Rotterdam.

Da Danmark i første halvleg sled med angrebsspillet, stemplede den 21-årige bagspiller ind med autoritet og skabte den føring, der grundlagde sejren på 35-24 i danskernes anden kamp ved mesterskaberne.

Med to point på kontoen er Helle Thomsens tropper nu på i alt fire point, og det står dermed lysende klart, at de som forventet også er med, når mellemrunden begynder i næste uge.

Inden da skal Danmark slå Rumænien, den på papiret stærkeste modstander i det indledende gruppespil, for at få fuld pointhøst med videre i turneringen.

Til lørdagens opgør havde flere danskere fundet vej til Rotterdam, end det var tilfældet i premieren mod Japan.

Ikke desto mindre var stemningen så tilpas tam i den forholdsvis lavloftede arena, at alle kunne høre, da en herre på den ene langside råbte: “Kom så de hviie”.

I denne omgang var den i fodboldmiljøet så kendte vending ikke henvendt AGF, men derimod danskerne, som var trukket i hvide spilletrøjer. Og ganske usædvanligt havde holdlederen også fundet sorte shorts frem fra klædeskabet.

Op til kampen havde debatten raset om de hvide shorts, som spillerne med DanskHåndbold i ryggen kæmper for at få udryddet på grund af problematikker, der vedrører menstruation. Og det blev altså illustreret med de sorte shorts, som yderst sjældent har været i brug.

Opgøret blev samtidig Line Haugsteds første kamp ved VM. Forsvarsspecialisten sad over mod Japan på grund af en muskelskade i armen, men skabte omgående ro defensivt.

Offensivt haltede det mere for Danmark, som havde gode muligheder for at hægte Kroatien af. Men masser af personlige fejl og dårlig timing fra blandt andre Michala Møller på højre back betød, at Kroatien hang på til 5-5.

Helle Thomsen skældte ud i en timeout og forlangte mere attitude, og den kom Julie Scaglione ind med. Det største talent i dansk håndbold entrerede bane, og ændrede offensivt opgøret omgående.

Med tunge hug fra bagkæden og stort overblik i assistspillet var hun afgørende for, at Danmark ved pausen var foran 16-10.

Og Scaglione fortsatte med at indløse billetter efter pausen, hvor Danmark hurtigt kom foran med ti kasser. Og det var guf for landstræner Helle Thomsen. Det betød nemlig, at hun kunne begynde at spare profiler og især defensivt eksperimentere.

De to slutrundedebutanter Nanna Hinnerfeldt og Laura Borg fik det store ansvar i midterforsvaret, mens Scaglione fik sjældne minutter i defensiven, og Amalie Milling erstattede Anna Kristensen mellem stængerne.

Også mesterskabsdebutant Sarah Paulsen fik værdifuld spilletid og bidrog fornemt til, at Danmarks enorme føring blev forsvaret hele vejen til slutbåt.

USA’s præsident Donald Trumps udmelding om, at luftrummet over Venezuela skal betragtes som lukket, er “fjendtlig, ensidig og arbitrær”.

Det siger Venezuelas udenrigsministerium i en udtalelse ifølge Reuters.

Samtidig understreger regeringen, at den ikke accepterer ordrer eller trusler fra udlandet, og den kræver respekt for Venezuelas luftrum.

Venezuela mener, at Trumps udmelding er en “kolonialistisk trussel”.

– Venezuela tager afstand fra og fordømmer den kolonialistiske trussel, som har til formål at påvirke vores suverænitet over luftrummet, og som udgør endnu et ublu, ulovligt og uberettiget angreb på det venezuelanske folk, lyder det fra Venezuelas udenrigsministerium.

Reaktionen fra det sydamerikanske land kommer, efter at Trump tidligere lørdag skrev på sit sociale medie Truth Social, at luftrummet over Venezuela skulle betragtes som lukket.

– Til alle flyselskaber, piloter, narkohandlere og menneskehandlere: Betragt luftrummet over og omkring Venezuela som fuldstændig lukket, skrev Trump.

Det er endnu uklart, hvad Trump konkret vil sige med sin udmelding, og om den skal forstås som et forvarsel om et militært angreb.

USA har ingen juridisk autoritet til at lukke Venezuelas luftrum, skriver det britiske medie BBC.

Trumps udmelding kan dog afskrække luftfartsselskaber fra at flyve over Venezuela, selv om Venezuela – indtil videre – ikke har forbudt flyvninger eller advaret mod at flyve i landets luftrum.

Flyselskaberne er allerede blevet advaret af den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA), som i sidste uge udsendte et varsel om en “potentielt farlig situation” over Venezuela.

Baggrunden var ifølge FAA en forværret sikkerhedssituation og øget militæraktivitet i og omkring landet.

USA har igennem et længere stykke tid øget presset på Venezuela, og Trump-administrationen har erklæret de sydamerikanske narkokarteller for terrororganisationer.

Det amerikanske hangarskib USS “Gerald R. Ford” – der er verdens største krigsskib – sejlede ind i caribisk farvand 16. november, og USA har flere gange angrebet påståede smuglerbåde i internationalt farvand.

Den militære tilstedeværelse ud for Venezuela begrundes med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

Venezuelas præsident, den venstreorienterede Nicolás Maduro, har tidligere hævdet, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet.

Han har desuden sagt, at USA tager tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært i Caribien.

Norges regeringsparti, Arbeiderpartiet, er lørdag blevet enigt med Senterpartiet og partiet Rødt om en finanslovsaftale for næste år.

Partierne er enige om at sende flere penge til de norske kommuner, øge bemandingen i landets børnehaver og lave en hjælpepakke på en milliard norske kroner til Gaza.

Det skriver partierne i en pressemeddelelse, som er sendt ud lørdag aften, samtidig med at de afholder pressemøde, skriver nyhedsbureauet NTB.

– Dette er en god budgetaftale, som giver os økonomisk tryghed, tryghed for fællesskabet og tryghed for landet.

– Flere penge til kommuner og børnehaver har været særligt vigtigt for os, samtidig med at alle ændringer i budgettet sker inden for ansvarlige økonomiske rammer, siger Tuva Moflag fra Arbeiderpartiet.

Hun er leder af finansudvalget i det norske parlament, Stortinget.

Beløbet, som Arbeiderpartiet, Senterpartiet og Rødt vil sende til Gaza, svarer til 635 millioner danske kroner.

Aftalen om at afsætte penge på den norske finanslov til det palæstinensiske område kommer, knap to måneder efter at Israel og den militante bevægelse Hamas blev enige om første fase af en våbenhvileaftale.

Selv om der jævnligt har været meldinger om angreb i Gaza siden våbenhvilens begyndelse, er omfanget langt mindre end tidligere, og det åbner for at genopbygningsarbejdet kan begynde.

Om den norske milliard skal gå til genopbygning eller til nødhjælp, behandling af sårede og syge eller andet, er dog uklart.

600 millioner norske kroner skal gå til at styrke bemandingen i børnehaverne, mens 500 millioner norske kroner sendes ud til sygehusene.

Overordnet afsætter partierne tre milliarder norske kroner til de norske kommuner og 1,1 milliarder norske kroner til fylkeskommunerne.

Fylkeskommunerne svarer til de danske regioner.

Arbeiderpartiet har forhandlet med fire partier om finansloven.

Miljøpartiet De Grønne (MDG) trak sig undervejs fra forhandlingerne, mens Sosialistisk Venstreparti (SV) ifølge eget udsagn ikke forlod forhandlingerne, men altså heller ikke har underskrevet aftalen om finansloven.

Uden de to partier er der ikke flertal for finansloven, og dermed er det usikkert, hvad der nu skal ske. For at finansloven kan træde i kraft, skal et flertal stemme for den i Stortinget.

Partiet Rødts finansordfører siger til NTB, at han håber, at de to andre venstrefløjspartier “kommer på andre tanker”.

– Jeg håber, at SV og MDG kommer på andre tanker og stemmer for dette, for de har været med til at lave det. De må bare læse det en gang til, siger finansordfører for Rødt Mimir Kristjansson om finanslovsaftalen.

En gruppe på knap 400 adopterede i Danmark venter på aktindsigt i deres egen adoptionssag.

Ud af 913 anmodninger om aktindsigt i egen adoptionssag har Ankestyrelsen således behandlet samlet set 519 sager. Det fremgår af en nyhed på styrelsens hjemmeside.

Ankestyrelsen overtog 1. november sidste år opgaver for Danmarks tidligere eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA).

Det skete, efter at adoptionsbureauet lukkede i kølvandet på, at internationale adoptioner blev suspenderet i starten af 2024 på grund af sager i medierne, hvor der var mistanke om ulovlige arbejdsmetoder og rod i papirerne.

Styrelsen overtog blandt andet medarbejdere fra DIA, igangværende adoptionssager og hjælp med adopteredes indsigt i egne sager.

Der var på det tidspunkt tale om 525 ubesvarede anmodninger om indsigt i egen sag, som styrelsen modtog fra DIA for et år siden.

Af dem har styrelsen behandlet 475 sager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5,4 uger.

Siden 1. november sidste år og frem til slutningen af oktober i år har styrelsen modtaget 388 nye anmodninger om aktindsigt i egen adoptionssag og behandlet 44 af disse sager.

Styrelsen prioriterer sagsbehandlingen, så de anmodninger, der har ventet længst, i udgangspunktet behandles først.

Ifølge statistikker, der tidligere har været tilgængelige på DIA’s hjemmeside, har DIA formidlet 465 internationale adoptioner fra 2015 til og med 2022.

I perioden 1969 og frem til 2015 har de to adoptionsbureauer AC Børnehjælp og DanAdopt tilsammen stået for 20.621 adoptioner fra udlandet ifølge statistikkerne.

AC Børnehjælp fusionerede i 2015 med DanAdopt og blev til Danish International Adoption.

Det internationale adoptionsområde i Danmark har gennem flere år været i krise.

I juni i år faldt rammerne på plads for en længe ventet uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark.

Det bliver en historisk afdækning af adoptioner til Danmark fra 70 lande i perioden 1964-2016, hvor blandt andet myndighedernes praksis skal undersøges.

Det er endnu uvist, hvornår en sådan afdækning ventes færdig.

Med den politiske aftale, der har sat rammerne for undersøgelsen, var der også enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, der inden sommeren 2026 skal komme med sit bud på, hvordan fremtidens adoptionssystem i Danmark kan se ud.

Antallet af personer, der er blevet dræbt i israelske angreb i Gaza siden 7. oktober 2023, har lørdag rundet 70.000.

Det meddeler det Hamas-kontrollerede sundhedsvæsen i Gaza ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alene siden torsdag er der føjet yderligere 301 personer til opgørelsen over mennesker, der er blevet dræbt i israelske angreb.

To af dem blev dræbt i israelske angreb for nylig, mens resten angiveligt er blevet dræbt tidligere og først er blevet identificeret nu, efter at deres lig er gravet fri af murbrokkerne.

Selv om Hamas og Israel har indgået en våbenhvile, som trådte i kraft 10. oktober, har der de seneste to måneder været adskillige angreb i Gaza.

Begge parter har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

Som led i våbenhvilen blev der trukket en linje – en såkaldt gul linje – gennem Gaza. De israelske styrker skulle ifølge aftalen trække sig tilbage bag linjen, hvorefter de ville kontrollere cirka halvdelen af Gazas territorium.

Flere gange har Israels militær affyret skud mod personer, som ifølge militæret har overtrådt linjen og er kommet tæt på soldaterne.

Det er senest sket lørdag, hvor tre personer blev dræbt af Israels militær ved to separate hændelser, oplyser militæret ifølge den israelske avis Haaretz.

Tidligere på dagen var der meldinger om, at to børn var blevet dræbt i et israelsk angreb øst for byen Khan Younis.

Ifølge pårørende til børnene var det to brødre på henholdsvis 10 og 12 år, der blev dræbt, da de var ude for at samle brænde, skriver Reuters.

De to børn er tilsyneladende blandt de tre personer, som er blevet skudt, fordi de krydsede den gule linje og – ifølge militærets vurdering – udgjorde en umiddelbar fare for de israelske soldater.

Israel har tidligere sået tvivl om dødstallene fra Gaza, som Israel mistænker for at være overdrevne. Men Hamas har afvist, at der er blevet manipuleret med tallene.