Seneste nyheder

Den svenske anklagemyndighed har rejst tiltale mod fem mænd, som mistænkes for at have medvirket til tre drab, der blev begået i en frisørsalon i Uppsala sidste forår.

Det skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Tre unge på henholdsvis 15, 16 og 20 år blev dræbt.

Den hovedmistænkte – en 21-årig mand – begik ifølge anklagemyndighedens opfattelse drabene mod betaling.

Altså var der tilsyneladende tale om det, der populært kaldes “crime as a service”, siger statsanklager Andreas Nyberg.

– Udtrykket “forbrydelse mod betaling” eller det engelske “crime as a service” beskriver det, som jeg påstår var den 21-åriges motiv.

– Bagmændene har forsynet den 21-årige med tøj og transportmidler og har hjulpet med rekognosceringen forud for forbrydelsen, siger Andreas Nyberg i pressemeddelelsen.

Da den 21-årige blev anholdt, fandt politiet 100.000 svenske kroner i kontanter og et brev, hvori manden beskrev, hvordan han ville påtage sig forskellige opgaver mod betaling.

Foruden de tre drab i frisørsalonen, som blev begået i april 2025, tiltales han for to drabsforsøg i Eslöv i Skåne og for brud på våbenlovgivningen.

Ved episoden i Eslöv blev to unge mænd skudt og fik livstruende skader.

Tre mænd i alderen 18 til 24 år tiltales for medvirken til drabene i frisørsalonen, mens en 25-årig mand tiltales for groft brud på våbenloven – også i forbindelse med de tre drab i Uppsala.

Ifølge det svenske medie SVT er den hovedmistænkte fra Södertälje sydvest for Stockholm og er ifølge politiet en del af en kriminel gruppering.

“Crime as a service” er også kendt i Danmark, hvor der har været flere eksempler på, at unge svenskere har været mistænkt og i nogle tilfælde er blevet dømt for at rejse til Danmark for at udføre kriminalitet mod betaling.

Blandt andre blev en 16-årig svensk dreng idømt fem et halvt års fængsel sidste år for drabsforsøg mod rockere på Københavns Vestegn.

Novo Nordisk præsenterede tirsdag aften sit årsregnskab for 2025 og offentliggjorde i samme ombæring sine forventninger til i år.

Det har tilsyneladende været grim læsning for investorerne, der sender det danske medicinalselskabs B-aktie ned med næsten 17 procent ved 09.30-tiden.

Hvis faldet holder helt til klokken 17, hvor fondsbørsen i København lukker, bliver B-aktierne over 200 milliarder kroner mindre værd.

Antages det, at de unoterede A-aktier falder tilsvarende i værdi, betyder det, at mere end 300 milliarder kroner i markedsværdi kan ende med at fordufte onsdag, viser en beregning, som Børsen har lavet.

Forventningen til 2026 er en negativ vækst i omsætningen på mellem 5 og 13 procent, kom det frem tirsdag.

Mike Doustdar, der er topchef i Novo Nordisk, forklarede i den forbindelse, at prognosen er et resultat af, at selskabet har sænket priserne på sine produkter kraftigt.

– Vi har udviklet produkter, der skal nå ud til titusindvis af mennesker. For at kunne det, er vi nødt til at sænke prisniveauet, og vi har allerede i nogen tid talt om, at nu er et godt tidspunkt at begynde at udvide markedet, sagde han til TV 2.

Han tror på, at selskabet kan kompensere for de lavere priser ved at øge antallet af patienter.

Novo Nordisk havde et udfordrende 2025, hvor selskabet fik baghjul af den amerikanske konkurrent Eli Lilly.

Men fra begyndelsen af 2026 har overskrifterne i høj grad været positive for det danske selskab.

Aktiekursen havde inden onsdag set en tocifret vækst siden årsskiftet, og salget af vægttabspillen Wegovy havde fået en solid start på det amerikanske nøglemarked.

Men med onsdagens fald er aktien i stedet nede med mere end fem procent for året.

Faldet er med til at trække hele det danske C25-indeks ned.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller – foruden Novo – selskaber som Mærsk, Vestas og Danske Bank.

Indekset falder onsdag formiddag med 3,7 procent.

En hård vind blæser over Danmark, og det forhindrer onsdag flere småfærger i at komme frem.

På Vestkysten er færgen mellem Thyborøn og Agger aflyst onsdag mellem klokken 09.40 og 14.55.

Det skyldes vejret og vandstanden, lyder det på færgens hjemmeside.

Også på Fyn og i Det Sydfynske Øhav volder blæsten problemer.

Onsdag morgen har afgangene med Ærøfærgerne fra Faaborg klokken 05.50 og 08.50 været aflyst, skriver Fyens Stiftstidende.

Afgangen fra Søby i retning mod Fyn var aflyst klokken 04.40 og 07.20.

Også afgange mellem Søby og Fynshav har været aflyst. Det gjaldt afgangen klokken 06.00 fra Søby og klokken 07.10 fra Fynshav.

Alslinjen, der driver ruten mellem Bøjden og Fynshav, melder også om aflysning på grund af stormvejr, skriver Fyens Stiftstidende.

Færgen “M/F Højestene”, som sejler fra Svendborg til Skarø og Drejø, er ifølge P4 Trafik aflyst til og fra Skarø onsdag frem til klokken 16.00.

Man kan dog fortsat komme til Drejø.

På Bornholm er tre af onsdagens dobbeltture mellem Rønne og Ystad ifølge Bornholms Tidende påvirket af vejret.

På afgangene fra Rønne klokken 10.30, 16.30 og 20.30 og retursejladserne fra Ystad klokken 12.30, 18.30 og 22.30 medtager hurtigfærgen ikke transporter med levende dyr eller ophængt kød på vogndækket.

Mellem Gudhjem og Christiansø er færgen også aflyst onsdag, skriver Christiansøfarten. Det har sejlturene til og fra Christiansø været den seneste uge, skriver TV2 Bornholm.

Ingen af de nuværende beboere kan ifølge øens administrator, Søren Thiim Andersen, mindes, at det er sket de seneste 20 år.

Han kalder det “helt usædvanligt” over for mediet.

Den indstillede sejlads skyldes en hel uge med så kraftig vind fra øst, at bølgehøjden udfordrer Ertholmenes reservebåd, “Elefanten”.

Der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) melding om jævn til hård vind fra øst onsdag – ved østvendte kyster stedvis op til kuling.

Vind betegnes ifølge DMI som hård, når den ligger mellem 10,8 og 13,8 meter i sekundet.

Af onsdagens vejrkort fremgår det, at det på tværs af landet blæser mellem 12 og 14 meter i sekundet med vindstød ved kysterne på op mod 22 meter i sekundet.

Havde det ikke været for opkøbet af den britiske juice- og læskedrikvirksomhed Britvic, ville Carlsbergs omsætning i 2025 være faldet marginalt.

Men i årsregnskabet, der er offentliggjort onsdag morgen, fortæller bryggerikoncernen, at den samlet har løftet sit salg med 18,8 procent til 89,1 milliard kroner netop af den grund.

Omvendt er det samlede overskud faldet fra 10,3 milliarder kroner i 2024 til knap syv milliarder kroner sidste år.

Det er blandt andet resultatet af de omkostninger, der relaterer sig til opkøbet og integrationen af Britvic. Derudover har man haft højere udgifter til renter.

Ifølge administrerende direktør Jacob Aarup-Andersen er Carlsbergs forretning desuden påvirket af henholdende forbrugeradfærd.

– Vi har navigeret i et udfordrende forbrugermiljø og integrerede Britvic med succes, siger topchefen i regnskabet om 2025.

Med opkøbet vil man sætte sig tungere på markedet for ikke-alkoholiske drikke, blandt andet i den centrale del af Asien.

Opkøbet var en del af en strategi, hvor det danske bryggeri ønsker at udvide sin produktportefølje med andre produkter end det øl, som selskabet traditionelt har været kendt for at brygge.

Britvic producerer blandt andet juice af mærket Robinsons og læskedrikken Tango. Derudover har selskabet også retten til at tappe sodavandsmærker som Pepsi og 7-Up.

Ifølge Jacob Aarup-Andersen skrider det fremad med integrationen af det britiske selskab.

Carlsberg har onsdag løftet sløret for selskabets forventninger til 2026.

Carlsberg regner med, at den organiske vækst kommer til at lande i niveauet 2-6 procent i indeværende år.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud – fraregnet eksempelvis opkøb af virksomheder.

Det kan dermed være med til at give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Det var ikke helt ved siden af, da Nykredit for tre uger siden varslede, at man var på vej mod et større overskud for 2025 end hidtil antaget.

13. januar meddelte finanskoncernen, at man forventede et overskud efter skat på 12,4 milliarder kroner.

Onsdag morgen offentliggør selskabet så et regnskab med præcis samme tal på bundlinjen.

– Vi kan i dag fremlægge Nykredit-koncernens bedste regnskab nogensinde for femte år i træk med et årsresultat på 12,4 milliarder kroner efter skat, siger koncernchef Michael Rasmussen i en kommentar til regnskabet.

Han fortæller endvidere, at overskuddet er opnået i kraft af en stærk udvikling i kerneforretningen – formidling af realkreditlån via Nykredit og Totalkredit – men også i de andre forretningsben, som blandt andet omfatter Sparinvest, Nykredit Bank og Spar Nord.

Når det gælder realkreditudlån, er Totalkredit nu oppe på et samlet udlån på 964,5 milliarder kroner, svarende til en vækst det seneste år på 6,3 procent.

Rente- og gebyrindtægterne er af samme årsag også steget, ligesom opkøbet af Spar Nord også har bidraget på den post.

Nykredit er for langt hovedpartens vedkommende ejet af selskabets egne kunder.

De får del i overskuddet via de såkaldte kundekroner, som er en rabat på den bidragssats, der skal betales sammen med afdrag og renter på et realkreditlån.

Den danske transport- og logistikvirksomhed DSV er vokset med en imponerende fart, siden ni vognmænd for 50 år siden gik sammen og stiftede det, der dengang hed De Sammensluttede Vognmænd.

Faktisk er virksomheden gået hen og blevet verdens største transportudbyder, efter at selskabet i slutningen af 2024 købte tyske DB Schenker.

Den eksplosive vækst fremgår også af selskabets årsregnskab, som er offentliggjort onsdag morgen.

Det viser en omsætning på hele 247 milliarder kroner, hvilket er 80 milliarder mere end i 2024.

DSV angiver selv integrationen af Schenker som en hovedårsag til omsætningsvæksten, og koncernchef Jens H. Lund konstaterer samtidig, at man er længere fremme med sammenlægningen end forventet.

– Takket være den bemærkelsesværdige indsats fra alle kolleger forventer vi nu, at integrationen er gennemført med udgangen af 2026, bare 20 måneder efter at handlen blev gennemført.

– Opkøbet har gjort DSV til en ny, global leder i transport- og logistikindustrien, siger han i en kommentar til regnskabet.

DSV opnåede i 2025 et overskud efter skat på 8,2 milliarder kroner, hvilket er to milliarder kroner mindre end året forinden.

Årsagen til det lavere overskud skal dog findes i integrationen med Schenker, der ifølge DSV’s egne tal kostede 4,5 milliarder kroner sidste år.

Det er mere end forventet, men det skyldes altså, at sammenlægningen er gået hurtigere end forventet.

Samtidig forventer DSV en varig, årlig gevinst ved sammenlægningen på 9 milliarder kroner begyndende fra 2027.

Det danske medicinalselskab Lundbeck har løftet sin omsætning med 13 procent til 24,6 milliarder kroner i 2025.

Det viser selskabets årsregnskab onsdag.

Det er midlerne Vyepti og Rexulti, der driver væksten.

Vyepti bruges mod migræne, mens Rexulti kan være med til at behandle depression og demens, ligesom det også ordineres til patienter med skizofreni.

Overskuddet efter skat er ikke fulgt med op i samme tempo som salget.

I 2025 endte det på 3,2 milliarder kroner, hvilket var to procent mere end året før.

To personer er blevet dræbt i et russisk droneangreb i den ukrainske region Dnipropetrovsk.

Det melder Mykola Lukashuk, der leder regionens administration, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– En 68-årig kvinde og en 38-årig mand blev dræbt, siger han.

Meldingen om angrebet kommer, før repræsentanter fra Rusland og Ukraine skal deltage i møder om fred i Abu Dhabi med USA som mægler senere onsdag.

Torsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han på grund af meget lave temperaturer i Ukraine havde fået Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afstå fra at angribe Ukraines hovedstad, Kyiv, og andre ukrainske byer i en uge.

Tirsdag sagde Trump, at den ugelange pause udløb søndag, hvilket også var meldingen fra Rusland. Og søndag var der meldinger om angreb igen.

Danske Ambu, der sælger hospitalsudstyr til hele verden, fortsætter med at øge salget af endoskoper til brug ved kikkertundersøgelser.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2025/26, der er offentliggjort onsdag morgen.

Ambu har i de seneste tre måneder solgt endoskopi-løsninger for 986 millioner kroner, hvilket svarer til en organisk vækst på 14,4 procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Til gengæld er omsætningen stort set uændret, når det gælder Ambus andet forretningsben, som udvikler og producerer udstyr til bedøvelse og patientovervågning.

Her er der tale om en tilbagegang i den organiske vækst på 0,1 procent.

Sammenlagt lander Ambu på en omsætning på 1,558 milliarder kroner i første kvartal, hvilket er 48 millioner mere end i samme periode sidste år.

Overskuddet før skat er opgjort til 153 millioner kroner, svarende til et fald på 84 millioner kroner i sammenligningskvartalet.

Natten til onsdag blev en person fundet med alvorlige skader i et industrikvarter i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag formiddag, hvor politiet fortsat er til stede og efterforsker sagen ved Platinvej.

Politiet fik anmeldelsen om den tilskadekomne person omkring klokken 03. Efterfølgende blev personen bragt til behandling, og de pårørende er blevet underrettet.

– Der er pt. ingen anholdte. Vi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver politiet på Politi Update.

Tidligere oplyste politiet, at det var til stede i forbindelse med et “mistænkeligt forhold”.

Der er ikke fare for beboere eller omkringboende, lød det videre.

Platinvej ligger i et industriområde i den nordvestlige del af Kolding.

Ifølge JydskeVestkystens udsendte på stedet er der sat politiafspærringer op i et område ved virksomheden Velux.

Sydøstjyllands Politi oplyser kort efter middagstid onsdag, at den tilskadekomne er fundet udendørs og umiddelbart ikke har nogen relation til virksomheden.

Samtidig oplyser politiet, at indsatsen på stedet er afsluttet, og at man nu har indledt en efterforskning,

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch advarede onsdag om, at USA’s præsident, Donald Trump, er ved at forvandle USA til en autoritær stat, eftersom demokratiet globalt set er på sit laveste niveau i 40 år.

Det fremgår af organisationens årsrapport.

Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har ifølge Human Rights Watch sat skub i det, som organisationen betegner som en global nedadgående spiral af menneskerettigheder, der allerede er under pres fra Rusland og Kina.

– Den regelbaserede internationale orden er ved at blive knust, lyder det fra Human Rights Watch (HRW).

I USA har Trump ifølge organisationen udvist “åbenlys tilsidesættelse af menneskerettighederne og udprægede krænkelser”.

HRW peger blandt andet på indsættelsen af maskerede, bevæbnede agenter i form af immigrationsmyndigheden ICE og de “hundredvis af unødvendigt voldelige og grove razziaer”.

Den vurderer, at en række elementer under Trump peger på et tydeligt skifte i retning af autoritarisme i USA.

Autoritarisme er kendetegnet ved, at magten koncentreres på få hænder, mens politiske friheder og demokratiske rettigheder indskrænkes.

Blandt dem er det, som HRW kalder Trump-administrationens racemæssige og etniske syndebukspolitik og gentagne gengældelsesaktioner mod personer, der opfattes som Trumps politiske fjender samt tidligere embedsmænd, der nu er kritiske over for ham.

HRW nævner også forsøg på at udvide den udøvende magts beføjelser samt at svække de demokratiske kontrol- og magtbalancer.

Organisationen gentager desuden sin vurdering af, at USA har stået bag forsvindinger i statens varetægt – hvilket er et brud på folkeretten – ved at sende 252 venezuelanske migranter til et topsikret megafængsel i El Salvador.

I en nylig rapport dokumenterede HRW, at mændene, der til sidst fik lov til at komme ind i Venezuela, var blevet tortureret og udsat for både vold og seksuelle overgreb.

HRW vurderer, at demokratiet er faldet til niveauet i 1985, hvor Sovjetunionen stadig eksisterede.

– Rusland og Kina er mindre fri i dag end for 20 år siden. Og det er USA også, lyder det.

AFP

Tetsuya Yamagami, der i januar blev idømt fængsel på livstid for drabet på Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, har anket dommen.

Det oplyser Yamagamis forsvarsadvokat, Masaaki Furukawa, til nyhedsbureauet AFP.

– I dag indgav jeg en begæring om at anke, lyder det.

Ifølge Furukawa er anken “en mulighed for at rette op på den uretfærdige afgørelse fra en lavere retsinstans”.

Livstidsdommen faldt den 21. januar ved en distriktsdomstol i byen Nara.

Advokaten afviser at svare på spørgsmål om, hvorvidt Yamagamis intention med anken er at blive frifundet eller at få nedsat sin straf.

Den nu 45-årige Yamagami blev anholdt på stedet i juli 2022, efter at han med et hjemmelavet skydevåben dræbte Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, som var i færd med at holde tale ved et vælgermøde i den vestjapanske by Nara.

Abe, der var landets længst siddende regeringschef, blev 67 år.

Shinzo Abe var ikke længere premierminister, da han blev skudt og dræbt, men han var stadig en magtfuld skikkelse i det regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP), og hans død efterlod ifølge Reuters et stort tomrum i partiet.

Siden har partiet været igennem to opgør om formandsposten og dermed også skiftet premierminister. Landets nuværende premierminister, Sanae Takaichi, er også fra LDP.

Drabet på Abe satte fokus på forbindelsen mellem partiet og Moon-bevægelsen, som er en religiøs sekt med stor udbredelse i Sydkorea og Japan.

En intern undersøgelse i partiet har tidligere vist, at flere end 100 politikere havde forbindelser til gruppen, hvilket har fået mange vælgere til at vende LDP ryggen.

Yamagamis sag vakte en vis offentlig sympati, da hans forsvarsteam argumenterede for, at angrebet var motiveret af hans mors donationer til sekten, hvilket havde bragt hans familie i store økonomiske vanskeligheder.

Abe havde holdt taler ved arrangementer, som nogle af kirkens grupper stod bag. Sekten ydede desuden støtte til LDP under valg.

Furukawa siger til AFP, at det ikke umiddelbart står klart, hvornår ankesagen vil begynde, men at den vil blive ført ved en højere retsinstans i byen Osaka.

En varebil ligger på kørebanen og spærrer i nordgående retning på Sydmotorvejen syd for afkørsel 40, Udby.

Det siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Nis Henriksen tidligt onsdag morgen kort efter klokken 05.00.

– Varebilen blev formentlig taget af en meget kraftig sidevind, hvorefter den røg over i autoværnet. Den ligger nu på kørebanen.

– Så der er spærret i nordgående retning, og det har der været i en times tid, siger han.

Uheldet fandt sted på motorvejen øst for byen Ørslev, der ligger fire kilometer nord for Vordingborg.

Ingen er kommet til skade i uheldet, og der var ikke andre end varebilen involveret, understreger Nis Henriksen.

Politiet har skiltevogne, der dirigerer trafikken uden om uheldet, og autohjælp arbejder på at få bilen væk fra kørebanen.

– Der er lang kø lige nu. Vi håber ikke, at det tager mere end en halv times tid, siger Nis Henriksen.

Politiet opfordrer trafikanter til at søge andre veje.

Et amerikansk krigsskib er ankommet til kysten nær Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Det fremgår af et opslag fra USA’s ambassade i Haiti natten til onsdag på det sociale medie X.

Der er tale om skibet USS “Stockdale”.

Også skibene USCGC “Stone” og USCGC “Diligence”, der tilhører den amerikanske kystvagt, er ankommet til den caribiske østat.

Skibene er blevet flyttet på ordre fra USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver ambassaden. Det sker som et led i “Operation Southern Spear”, der er navnet på en større amerikansk militæroperation mod narkosmugling.

Det er også som led i denne operation, at USA siden september har angrebet flere end 30 skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav nær Venezuela.

– Deres (skibenes, red.) tilstedeværelse afspejler USA’s urokkelige engagement i Haitis sikkerhed, stabilitet og lysere fremtid, skriver ambassaden.

Haiti, der er det fattigste land på det amerikanske kontinent, har i flere år været hårdt tynget af en politisk og sikkerhedsmæssig krise.

Ankomsten af de amerikanske skibe sker, få dage før et midlertidigt præsidentråds mandat til at lede den caribiske østat udløber den 7. februar.

Rådet blev indsat, efter at bander i begyndelsen af 2024 pressede daværende premierminister Ariel Henry fra magten.

Landets befolkning har dog ikke været ved stemmeurnerne siden 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. Han blev dræbt i sit hjem i byen Pelerin i 2021.

Haitis midlertidige præsidentråd meddelte i december, at første runde af et parlamentsvalg vil blive afholdt i august 2026. Rådet sagde samtidig, at det er en forudsætning, at sikkerheden i landet først genetableres.

Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.

USA har returneret alle 500 millioner dollar fra et oliesalg, der var del af en aftale mellem Venezuela og USA i sidste måned, til den venezuelanske regering.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand natten til onsdag dansk tid.

– Venezuela har nu officielt modtaget alle 500 millioner dollar fra det første venezuelanske oliesalg, siger embedsmanden.

Det svarer til knap tre milliarder danske kroner.

Aftalen kom i stand, efter at den venezuelanske præsident Nicolás Maduro blev taget til fange i en amerikansk militæroperation den 3. januar.

Pengene skal ifølge embedsmanden anvendes “til gavn for det venezuelanske folk efter den amerikanske regerings skøn”.

Pengene var opbevaret i Qatar og skulle fungere som en “midlertidig, kortsigtet konto for at sikre, at Venezuela modtog de nødvendige midler til at fungere,” siger den amerikanske embedsmand.

Under en høring i Kongressen i sidste uge sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at USA’s medvirken i salget af venezuelansk olie var en kortsigtet indsats, der havde til formål at stabilisere landet, holde regeringen kørende og hjælpe befolkningen.

– I bund og grund tillod vi Venezuela at bruge sin egen olie til at skabe indtægter til at betale lærere, brandfolk og politifolk og sikre, at staten fortsætter med at fungere, så vi undgår et systemisk sammenbrud, sagde han.

På længere sigt er målet, at fremtidigt overskud fra oliesalg skal placeres i en fond i USA, siger embedsmanden.

Hvis den venezuelanske regering bruger pengene, skal det godkendes “i overensstemmelse med aftalte procedurer”, siger embedsmanden videre.

Venezuela råder over verdens største oliereserver og anslås at have omkring en femtedel af de globale reserver. Alligevel står landet kun for cirka 0,8 procent af den globale olieproduktion.

Det hænger blandt andet sammen med årtiers mangelfuld vedligeholdelse af olieinfrastrukturen, mangel på internationale investeringer samt udenlandske sanktioner, som har ramt industrien hårdt.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration lempede i sidste uge nogle sanktioner mod Venezuelas olieindustri.

Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at have fuld adgang til Venezuelas råolie.

Reuters

Tidligere førstedame Jill Bidens eksmand, William Stevenson, er blevet tiltalt for at have dræbt sin hustru i parrets fælles hjem i den amerikanske delstat Delaware.

Det oplyser amerikanske myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Jill Biden var gift med William Stevenson fra 1970 til 1975, inden hun i 1977 blev gift med Joe Biden.

Caroline Harrison, der er talsperson for Delawares justitsminister, bekræfter over for AP, at Stevenson er Jill Bidens tidligere ægtefælle.

USA’s tidligere førstedame afviser i en email fra en talsperson at udtale sig om sagen.

Stevenson blev anholdt mandag, skriver AP.

Han skal blive siddende i fængslet, efter at han ikke har været i stand til at betale en kaution på 500.000 dollar, hvilket svarer til omkring 3,2 millioner kroner.

Han er tiltalt for at have dræbt 64-årige Linda Stevenson den 28. december sidste år.

Politiet blev sent om aftenen denne dag tilkaldt til Stevenson-parrets adresse efter en anmeldelse om en voldelig episode.

En tidligere pressemeddelelse fra amerikanske myndigheder beskriver ifølge AP, hvordan politiet i parrets stue mødte en livløs kvinde. Man forsøgte uden held at genoplive hende.

Tiltalen er blevet rejst af en såkaldt anklagejury, der har vurderet, at der er bevismateriale nok til, at sagen kan komme for retten.

I en nekrolog beskrives Linda Stevenson ifølge AP som en familieorienteret mor og bedstemor, der drev et bogholderi og var fan af det amerikanske fodboldhold Philadelphia Eagles. Hendes mand er ikke nævnt i nekrologen.

Der er ikke umiddelbart klart, om William Stevenson har en forsvarsadvokat.

Stevenson grundlagde i 1970’erne et populært musiksted under navnet “Stone Balloon” i byen Newark.

I et interview med det konservative medie Newsmax i 2024 kritiserede han Jill Biden og beskrev deres skilsmisse som konfliktfyldt.

Den drabsdømte 37-årige Philip Denié Dahl Petersen er natten til onsdag flygtet fra Vestre Fængsel.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen.

– Han kom ud fra sin celle og kom derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han kunne klatre over ydermuren. De nærmere omstændigheder for, hvordan han kunne gøre det, holder vi dog indtil videre for os selv, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen om flugten fra Vestre Fængsel 00.05. Manden er nu efterlyst, siger efterforskningslederen.

Omkring klokken 05.00 er manden endnu ikke fundet, oplyser han.

– Vi har selvfølgelig sat alle kræfter ind for at finde ham. Men vi hører meget gerne fra folk, der har set ham eller har oplysninger om, hvor han kunne opholde sig. Vi sætter pris på alt, hvad vi kan få af offentligheden.

– Han er dømt for drab, og han kan være farlig, så man skal ikke selv forsøge at tilbageholde ham, siger Kenneth Hviid Simonsen.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Hvis man ser manden på gaden, og man akut skal have fat i politiet, skal man ringe 112, siger Kenneth Hviid Simonsen. Hvis man har oplysninger om, hvor manden kan befinde sig, skal man ringe 114.

Ingen kom til skade i forbindelse med mandens flugt fra fængslet, oplyser Kenneth Hviid Simonsen.

Politiet skrev tidligere på meddelelsestjenesten Politi Update, at det er strafbart at hjælpe eller skjule en flygtet person.

Her delte politiet også et billede af manden. Han er etnisk dansk af udseende, har brunt hår og blå øjne. Politiet beskriver ikke, hvilket tøj manden har på.

Det var i februar 2024, at Philip Denié Dahl Petersen var for Retten på Frederiksberg i sagen.

Drabsofferet blev stukket med en køkkenkniv. Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at drabsofferet tidligere havde været en del af Hells Angels. Men politiet afviste, at sagen relaterer sig til rocker- og bandemiljøet.

Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan idømme i stedet for straf. Det er på ubestemt tid.

For at man kan idømmes forvaring, skal domstolen vurdere, at den tiltalte er farlig, og at det er nødvendigt for at forhindre vedkommende i at begå ny kriminalitet.

Det amerikanske justitsministerium har fjernet flere tusind af de senest offentliggjorte dokumenter omkring den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver mediet BBC.

Dokumenterne er blevet fjernet, efter at flere af Epsteins ofre mener, at deres identitet er blevet kompromitteret.

Ofrenes advokater oplyser, at mangelfulde anonymiseringer har vendt op og ned på næsten 100 af ofrenes liv.

Materialet indeholdt blandt andet emailadresser og nøgenbilleder, der kunne identificere dem.

Justitsministeriet offentliggjorde fredag 3,5 millioner sider relateret til Epstein på ministeriets hjemmeside.

En række dokumenter er efterfølgende blevet fjernet, oplyste ministeriet mandag i et brev til en føderal dommer. De var offentliggjort på grund af menneskelige og tekniske fejl, lød det.

– Alle dokumenter, som ofre eller deres advokater havde bedt om at få fjernet inden i går aftes, er nu taget ned med henblik på yderligere anonymisering, skrev justitsministeriet mandag ifølge BBC til dommeren.

Ministeriet oplyste, at det løbende gennemgår nye anmodninger og undersøger, om der er andre dokumenter, der kræver yderligere anonymisering.

To advokater for Epsteins ofre bad ifølge nyhedsbureauet AP allerede søndag aften en føderal domstol om at gribe ind.

Advokaterne mente, at der var tusindvis af tilfælde, hvor ministeriet ikke havde anonymiseret potentielle ofre.

Ministeriet har løbende offentliggjort dokumenter om seksualforbryderen, der døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

I december fjernede justitsministeriet 16 dokumenter fra sin hjemmeside på grund af mangelfuld anonymisering af ofrene.

Den seneste offentliggørelse af Epstein-dokumenter har blandt andet ramt det norske kongehus, da det er kommet frem, at kronprinsesse Mette-Marit havde et tættere forhold til Epstein, end hun havde givet udtryk for.

Et kraftværk i Ukraines hovedstad, Kyiv, har fået store skader efter et russisk luftangreb natten til tirsdag.

Det melder Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anlægget, der ligger i det østlige distrikt Darnytskyj, leverer ifølge ministeren udelukkende varme til befolkningen i Kyiv, der i øjeblikket er præget af frysetemperaturer.

– Dette er en krigsforbrydelse begået af Rusland, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.

Temperaturerne i Kyiv kan i vintermånederne blive lavere end 20 minusgrader, hvilket betyder, at befolkningen for tiden er mere afhængig af varmeforsyningen end på andre tidspunkter af året.

Energiministeren skriver tirsdag efter et møde, at det vil tage anseelig tid at reparere skaderne på kraftværket.

– I lyset af den kritiske situation blev der på mødet drøftet måder, hvorpå vi hurtigt kan stabilisere situationen, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.

Den ukrainske vicepremierminister, Oleksij Kuleba, oplyste tidligere tirsdag på Telegram, at 1142 etageejendomme i Kyiv var uden varme.

Et kraftværk i Ukraines næststørste by, Kharkiv, har ifølge byens borgmester, Іhor Terekhov, også fået større skader, skriver Reuters.

Rusland har ikke kommenteret tirsdagens luftangreb i Ukraine.

Angrebene kommer efter, at USA’s præsident, Donald Trump, torsdag sagde, at han på grund af kulden i Ukraine havde fået Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afstå fra at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Tirsdag sagde Trump, at den ugelange pause udløb søndag, hvilket også var meldingen fra Rusland.

– Han holdt sit ord. En uge er lang tid, og vi tager det hele med, for det er virkelig koldt, sagde Trump tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Rusland har spillet taktisk spil omkring den midlertidige pause.

– Den russiske hær udnyttede USA’s forslag om midlertidigt at indstille angrebene. Det skete ikke for at støtte diplomati, men for at oplagre missiler, sagde Zelenskyj tirsdag på det sociale medie X.

Præsidenten skriver, at Rusland tirsdag affyrede 43 ballistiske missiler mod Ukraine, hvilket han betegner som en rekord.

Efter planen skal delegationer fra Rusland, Ukraine og USA mødes onsdag og torsdag for at diskutere den snart fire år lange krig.

Colombias præsident, Gustavo Petro, og USA’s præsident, Donald Trump, ser ud til at have begravet stridsøksen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at de to statsledere tirsdag mødtes i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

– Mit indtryk af mødet for et par timer siden er først og fremmest, at det var positivt, siger Petro efter mødet, der foregik uden pressens tilstedeværelse.

Trump har tidligere kaldt Petro for “en syg mand”, ligesom han har luftet idéen om en amerikansk militæroperation i Colombia.

Også Petro har flere gange kritiseret Trump – blandt andet for dødelige amerikanske angreb mod det, der af USA kaldes narkoskibe, i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.

Tirsdag lyder det fra den amerikanske præsident, at de to statsledere kom godt ud af det med hinanden ved mødet.

– Han og jeg var ikke ligefrem de bedste venner, men det var jeg ikke fornærmet over, for jeg havde aldrig mødt ham. Jeg kendte ham slet ikke, og vi kom meget godt overens, siger Trump ifølge AFP efter mødet..

Den amerikanske præsident siger desuden, at de to lande arbejder på et samarbejde om bekæmpelsen af handlen med narkotika.

Han fortæller videre, at der arbejdes på at ophæve de sanktioner, som han i sin tid som præsident har indført mod Colombia.

På det sociale medie X har Petro efter mødet delt et billede af en signeret udgave af Trumps bog “The Art of the Deal”.

– Du er fantastisk, har Trump ifølge billederne skrevet i bogen.

Selv om republikanske Trump og venstreorienterede Petro befinder sig på forskellige dele af det politiske spektrum, holder det ikke den colombianske præsident for at tale varmt om sin amerikanske kollega efter mødet.

– Sandheden er, at jeg godt kan lide ligefremme amerikanere, mennesker, der siger, hvad de føler. Vi er uden tvivl meget forskellige, men ærlighed kommer først, siger han.