Seneste nyheder

Mads Pedersen pådrog sig brud på kravebenet og det venstre håndled i onsdagens styrt.

Det oplyser cykelholdet Lidl-Trek i en meddelelse på beskedtjenesten WhatsApp.

Den 30-årige dansker var uheldig på 1. etape af Volta Comunitat Valenciana, som køres i det østlige Spanien.

Umiddelbart før finalen styrtede han og gik derfor glip af kampen om sejren. I første omgang stod det ikke klart, hvorfor han ikke sad med i det decimerede felt mod slutningen.

Efterfølgende skrev holdet, at han var blevet kørt på hospitalet efter et styrt.

Onsdag aften er meldingen, at Pedersen torsdag skal gennemgå en operation.

– Holdets førsteprioritet er at sikre, at Mads får den bedste behandling, og det øjeblikkelige fokus er på, at han kommer sig på bedst mulig vis for at minimere påvirkningen af hans sæsonmål, lyder det i beskeden fra holdet.

Lidl-Trek vil på et senere tidspunkt offentliggøre Pedersens opdaterede løbsprogram.

Mads Pedersen kommenterer selv situationen i en story på det sociale medie Instagram natten til torsdag.

– Det er ikke den bedste start på året, men jeg skal nok komme ovenpå igen, skriver danskeren.

Pedersens største mål har i flere sæsoner været forårets store brostensklassikere, hvor han ofte er blandt forhåndsfavoritterne.

Sidste år kom han tæt på at tage karrierens første monumentsejr med en andenplads i Flandern Rundt og en tredjeplads i Paris-Roubaix.

Den tidligere verdensmester snuppede desuden pointtrøjen i både Giro d’Italia og Vuelta a España.

Hverken den italienske eller spanske rundtur er som udgangspunkt en del af Pedersens program i år. I stedet skal han forsøge at hjemtage den grønne pointtrøje i verdens største cykelløb for første gang i karrieren.

– Målet for mig resten af min karriere er at vinde et monument og den grønne trøje i Tour de France. Lad os se, om jeg kan opnå det. Jeg håber det selvfølgelig, sagde han i december til Eurosport.

Med sine i alt 60 sejre er Mads Pedersen den mest vindende danske cykelrytter i historien. Alene i 2025 blev det til 14 sejre for rytteren fra Tølløse.

55.000 ukrainske soldater har mistet livet på slagmarken.

Det anslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview på fransk tv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag aften.

– I Ukraine er det officielle antal dræbte soldater på slagmarken – enten professionelle eller værnepligtige – 55.000.

Ifølge Reuters tilføjer Zelenskyj i interviewet, at der derudover er “et stort antal” savnede personer.

Udmeldingen kommer knap tre uger inden fireårsdagen for Ruslands invasion.

Samtidig fortsætter forsøget på fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland i Abu Dhabi med USA som mægler.

Ifølge Ukraines forhandler Rustem Umjerov har onsdagens samtaler været “substantielle og produktive” og har “fokuseret på konkrete skridt og praktiske løsninger”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det største stridspunkt drejer sig om territoriet i det østlige Ukraine.

Rusland kræver, at Ukraine trækker sine soldater ud af områder af Donbas-regionen, herunder ud af byer med enorme naturressourcer.

Ukraine mener modsat, at konflikten bør stoppe langs den nuværende frontlinje. Ukraine nægter at trække sine soldater tilbage, hvis ikke Rusland gør det.

Rusland, der har besat omkring 20 procent af Ukraine, har truet med at overtage resten af Donetsk-regionen, hvis forhandlingerne ikke fører nogen vegne.

Ifølge FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) var 2025 det mest dødelige år for civile i landet siden 2022.

Mindst 2514 personer blev dræbt sidste år.

Det fremgik af en rapport offentliggjort i januar.

FN har bekræftet næsten 15.000 civile dødsfald siden invasionen. Men det faktiske omfang er formentlig betydeligt højere, har organisationen anslået.

HRMMU tilføjede i sin rapport, at der ikke findes noget pålideligt tal for det samlede antal civile, der er blevet dræbt i Ukraine.

Ifølge rapporten har russiske myndigheder rapporteret, at angreb fra Ukraines væbnede styrker sidste år kostede 253 civile livet i Rusland.

Det har ifølge FN ikke været muligt at verificere tallene på grund af manglende adgang til Rusland og begrænset offentligt tilgængelig information.

Det gælder også antallet af dræbte russiske soldater.

Ifølge beregninger, som det uafhængige russiske medie Mediazona og BBC’s afdeling i Rusland bragte i september 2025, var mindst 130.150 personer fra det russiske militær døde i løbet af krigen i Ukraine.

Den tværpolitiske nonprofit organisation The Center for Strategic and International Studies skrev i januar, at op mod 325.000 personer fra Ruslands styrker har mistet livet.

På et år præget af modvind på børsen og høje sølvpriser omsatte det danske smykkeselskab Pandora for 32,5 milliarder kroner i 2025.

Det er en stigning i forhold til de 31,7 milliarder kroner, som selskabet omsatte for året forinden.

Det fremgår af Pandoras årsregnskab, som er offentliggjort onsdag aften.

2025 bød dermed på en organisk vækst på seks procent. Men det får ikke selskabet til at juble.

– Selvom det makroøkonomiske udgangspunkt var udfordrende, lå væksten under vores forventninger, siger Pandora-topchef Berta de Pablos-Barbier i en meddelelse.

I 2026 regner selskabet med mindre vækst endnu.

Således forventer selskabet, at den organiske vækst kan blive på mellem minus en procent – altså en negativ vækst – til plus to procent i det igangværende år.

Det ligger under analytikernes forventninger. Et gennemsnit bragt af MarketWire inden regnskabet lå på tre procent.

Pandora-aktien har været præget af svære tider med værdifald på over 60 procent på et år – og knap 28 procent alene siden årsskiftet.

Her har høje guld- og sølvpriser spillet ind.

Af regnskabet fremgår det, at selskabet nu i højere grad vil satse på platin for at blive mindre afhængig af udsving i priser på blandt andet sølv.

– På den måde forsøger Pandora at udjævne den modvind, som de markante stigninger især i sølv – men også i guld – har skabt, siger Per Hansen, som er investeringsøkonom hos Nordnet, i en skriftlig kommentar.

Også topchef Berta de Pablos-Barbier fremhæver et behov for ikke at blive påvirket så meget af råvarepriser.

– Som ny administrerende direktør er mine prioriteter klare, og vi har planer om at styrke brandets tiltrækningskraft, reducere eksponeringen mod råvarer og udvikle måden, vi skaber rentabel vækst på, siger hun.

Mens Pandora altså på flere punkter har haft grund til panderynker, tjener selskabet stadig milliarder.

Nettoresultatet landede i 2025 på 5,2 milliarder kroner, hvilket stort set svarede til indtjeningen i 2024.

Det danske smykkeselskab venter dog ikke at kunne levere samme overskudsgrad i år som sidste år.

Her henvises i regnskabet til, at også dette år kan blive præget af eksterne faktorer, der trækker i negativ retning, og investeringer.

Rusland ser ikke længere sig selv som værende forpligtet af New START-traktaten, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder.

Det oplyser det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Med udgangen af onsdag udløber traktaten, som er Ruslands sidste våbenkontroltraktat med USA.

Hvis traktaten udløber, vil der for første gang siden 1972 ikke være begrænsninger på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem de to lande, skriver Reuters.

Fra russisk side lyder det, at USA ikke har svaret på et forslag om at forlænge traktatens grænser for missiler og sprænghoveder.

– I bund og grund bliver vores forslag bevidst ignoreret, siger det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Fra flere sider har der lydt advarsler om, at aftalens udløb kan føre til et nyt våbenkapløb.

– Under de nuværende omstændigheder antager vi, at parterne i New START-aftalen ikke længere er bundet af nogen forpligtelser eller gensidige erklæringer inden for rammerne af traktaten, skriver det russiske ministerium.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

Traktaten indebærer, at begge parter med kort varsel kan få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten lever op til aftalen. Den del af aftalen droppede Putin i 2023 på grund af USA’s støtte til Ukraine.

I forvejen benyttede landene sig dog overvejende af egne efterretninger til at holde øje med modparten.

Deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked skal i udgangspunktet honoreres ens for timer, der ligger uden for normal arbejdstid.

Det fremgår af en kendelse fra Arbejdsretten, hvor faglige organisationer har ført en faglig voldgiftssag om deltidsansattes merarbejde på det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked.

Kendelsen betyder også, at offentligt ansatte på deltid kan have penge til gode, hvis de har haft merarbejde.

På nuværende tidspunkt tilsiger danske regler efter overenskomsten, at en deltidsarbejder først får overtidsbetaling, når vedkommende når op over fuld tid, normalt 37 timer.

EU-reglerne siger, at en deltidsarbejder skal have overtidsbetaling, når de arbejder over de timer, de er ansat til.

Hvis man eksempelvis som deltidsansat er ansat til 20 timer og har arbejdet flere timer end det, er det blevet takseret som merarbejde.

Men netop kendelsen fra Arbejdsretten onsdag fastslår, at de danske offentlige overenskomster ikke lever op til EU-reglerne på området.

Netop den afgørelse glæder de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som har rejst sagen og fået medhold.

Det siger formand Mona Striib i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer, at afgørelsen skal nærstuderes.

– Men det korte af det lange er, at der som udgangspunkt ikke må være forskel mellem offentligt ansatte på deltid og fuldtid, når de skal aflønnes for timer ud over deres normale arbejdstid, siger hun.

De faglige organisationer havde også rejst et krav ved den faglige voldgift om, at offentligt ansatte på deltid skulle have mulighed for efterbetaling, så man vil kunne få udbetalt forskelle mellem merarbejde og overarbejde på bagkant.

– Det er nu slået fast, at vores medlemmer kan have et økonomisk krav tilbage i tid for timer, hvor de som offentligt ansatte på deltid er blevet aflønnet for merarbejde, siger Mona Striib.

Hun tilføjer, at kendelsen nu betyder, at en lang række overenskomster skal rettes til, så de følger EU-reglerne.

Det arbejde går i gang nu i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster.

– Det bliver lidt af et hovedbrud, for selvom løn og arbejdstid lyder simpelt, så er det faktisk en kompleks størrelse. I Danmark er det et anliggende for parterne – sådan er det, og sådan skal det være, siger hun.

59-årige Ryan Routh er onsdag blevet idømt livsvarigt fængsel for et attentatforsøg på USA’s præsident, Donald Trump, på en golfbane i Florida i 2024.

Routh blev i september sidste år fundet skyldig af et nævningeting, og onsdag har han fået sin straf.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter. Foruden forsøg på attentat mod Trump gælder det ligeledes overfald på en Secret Service-agent og tre våbenforbrydelser i forbindelse med hændelsen.

Hændelsen fandt sted under to måneder inden præsidentvalget i 2024 – nemlig 15. september 2024.

Her spillede Trump golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach, da Routh blev spottet.

En agent ved navn Robert Fercano fra Secret Service fortalte under retssagen, at han patruljerede i en golfvogn foran Trump, da han så et ansigt og en riffel, som pegede på ham gennem et hegn, skrev nyhedsbureauet AP tidligere.

Han skød herefter i retning af våbnet, hvilket ifølge anklagemyndigheden fik Routh til at flygte. Han efterlod sig et semiautomatisk våben og blev efterfølgende anholdt.

Anklagerne havde anbefalet livsvarigt fængsel, mens Routh, der har været forsvarsadvokat for sig selv, gik efter 27 års fængsel.

Anklagerne mente, at Rouths forbrydelser “ubestrideligt kræver livstid”. De sagde, at han havde planlagt attentatforsøget i flere måneder, havde vist sig villig til at dræbe folk, som kom i vejen for ham, og ikke udtrykte anger.

Routh har afvist, at han ønskede at dræbe Trump, og har sagt, at han i fængslet er klar til at tage imod behandling for en personlighedsforstyrrelse.

Da Routh blev fundet skyldig i efteråret, forsøgte han at stikke sig selv i halsen med en kuglepen, men blev hurtigt eskorteret ud af retslokalet af betjente. Imens råbte hans datter, at han var uskyldig.

Hændelsen ved golfbanen var et af to meget omtalte attentatforsøg mod Trump i 2024.

To måneder inden havde en kugle strejfet Trumps øre under et vælgermøde i Butler i Pennsylvania.

Begge dele prægede valgkampen frem mod præsidentvalget i november 2024, hvor Trump igen blev valgt som præsident efter at have tabt til demokratiske Joe Biden i 2020.

Reuters

Offentlige digitale løsninger er i øjeblikket utilgængelige. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau onsdag aften.

– Der kan ikke logges ind på hjemmesider som for eksempel skat.dk, borger.dk og sundhed.dk, lyder det.

Det skyldes problemer med den offentlige loginløsning NemLog-In.

Leverandøren af løsningen arbejder på at få lokaliseret og udbedret fejlen, så det igen bliver muligt at logge ind på de offentlige tjenester.

MitID er ikke berørt af fejlen og kan bruges til betalinger online.

Det fremgår ikke, hvornår problemet er udbedret, eller hvad det skyldes.

MitID er ikke berørt af fejlen og kan bruges til betalinger online. En række private tjenester som for eksempel netbank og forsikringsselskaber benytter MitID, men ikke NemLog-In. De er heller ikke påvirket af fejlen.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, intet tyder på, at der skulle være tale om et hybridangreb.

Generelt vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at Rusland aktivt fører hybridkrig mod Danmark og Nato, med en høj og stigende trussel for sabotage, cyberangreb og desinformation.

Rusland står bag destruktive angreb, for eksempel mod danske vandværker og overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med valg.

Men ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der ikke indikationer på en ondsindet aktør ved onsdagens hændelse.

Togtrafikken bliver udfordret på fire centrale strækninger de kommende otte dage.

Der vil køre færre myldretidstog på strækningerne København H – Kalundborg, CPH Lufthavn – Slagelse/Odense, København H – Fredericia og Fredericia – Aarhus H.

Det gælder fra torsdag den 5. februar til og med fredag den 13. februar.

Det oplyser DSB.

Årsagen er mangel på driftsklart materiel.

Oveni bliver landets største togselskab også udfordret af vejret de kommende dage, hvor Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snestorm.

Banedanmark har på baggrund af drøftelser med DMI bedt DSB reducere trafikken.

Derfor kører der færre supplerende myldretidstog mellem Helsingør og København H samt mellem København H og Kalundborg torsdag eftermiddag, fredag morgen og fredag eftermiddag.

The Washington Post vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Det inkluderer angiveligt både folk, der arbejder med salg, og over 300 ud af cirka 800 journalister i det såkaldte newsroom. Et officielt tal er dog ikke meldt ud.

En anonym journalist fra avisen kalder det over for nyhedsbureauet Reuters et “blodbad”.

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

I et opkald delt med Reuters har chefredaktør Matt Murray fortalt om fyringerne.

De vil ske på tværs af en række redaktioner, blandt andet den internationale, sport og redaktionssekretariatet.

– Alt for længe har vi opereret med en struktur, som er rodfæstet i de dage, hvor vi var en lokal avis med nærmest monopolstatus, sagde Murray.

Han talte om en “ny vej frem og et mere fornuftigt grundlag”. Han talte også om, at avisen vil lukke sportsafdelingen “i sin nuværende form”, mens den politiske redaktion fortsat vil være den største.

Washington Post er ejet af Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos. Det blev allerede sidste år meldt ud, at der ville ske ændringer og fyringer, men på det tidspunkt lød det, at avisens centrale newsroom ikke ville blive påvirket.

Medarbejderforeningen The Washington Post Guild siger, at fyringerne vil gå ud over avisen “troværdighed, rækkevidde og fremtid”.

– Hvis Jeff Bezos ikke længere er villig til at investere i den mission, der har defineret denne avis i generationer og tjener millioner af personer, som afhænger af vores journalistik, så fortjener The Post en ejer, der vil gøre det, skriver foreningen på det sociale medie X.

Den britisk-canadiske skuespiller Kiefer Sutherland, der er kendt som Jack Bauer i tv-serierne “24 timer” og for sin rolle i Lars von Trier-filmen “Melancholia”, er også musiker. Og det er i den anledning, at skuespilleren kommer til Danmark til foråret.

Her optræder Kiefer Sutherland på Hotel Cecil i København 23. april som en del af sin “Love Will Bring You Home Tour 2026”.

Det annoncerer koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

– Koncerten er en spændende mulighed for at opleve Sutherland i et format, hvor stemmen, sangene og egne fortællinger er i centrum, lyder det fra Live Nation Denmark.

Sideløbende med sin karriere som skuespiller laver Kiefer Sutherland musik. Det bragte ham i 2024 til Smukfest i Bøgeskoven ved Skanderborg.

Kiefer Sutherland albumdebuterede i 2016 med pladen “Down in a Hole”. Til foråret udgiver han efter planen sit nye album, “Grey”.

Den 59-årige Hollywood-skuespiller debuterede på filmlærredet i 1983 i dramakomedien “Max Dugan Returns”, som hans far, Donald Sutherland, også medvirkede i.

Han kan også skrive den oscarnominerede film “A Few Good Men” med Jack Nicholson, Tom Cruise og Demi Moore og thrilleren “A Time to Kill” på cv’et.

Ud over sin rolle i Lars von Triers “Melancholia”, som i 2012 gav Kiefer Sutherland en nominering til Bodilprisen, som Danske Filmkritikere uddeler, har han også arbejdet sammen med en anden dansk instruktør.

Susanne Bier instruerede i 2022 Kiefer Sutherland i tv-serien “The First Lady”, hvor han portrætterede den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt.

Det er ikke kun hans professionelle virke, der har vakt opmærksomhed. Han har flere gange været i karambolage med myndighederne. Senest i januar i år, hvor han blev anholdt for at have overfaldet en chauffør fra en unavngiven samkørselstjeneste.

Han blev løsladt få timer efter anholdelsen mod en kaution på 50.000 dollar – et beløb svarende til omkring 300.000 danske kroner.

Efterforskningen af sagen er ifølge det amerikanske medie ABC News stadig i gang, hvorfor der ikke er rejst tiltale.

I 2009 blev Kiefer Sutherland anholdt for overfald, men sigtelsen frafaldt senere.

I 2007 fik Kiefer Sutherland en dom for spirituskørsel, som sendte ham i fængsel i 48 dage.

Politikere i EU-Parlamentet har onsdag besluttet at genoptage arbejdet med at få godkendt en handelsaftale med USA.

Det oplyser Bernd Lange, som er formand for EU-Parlamentets internationale handelsudvalg, i en pressemeddelelse.

EU’s folkevalgte institution satte arbejdet på pause, da USA’s præsident, Donald Trump, truede med at straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Men siden har Trump trukket truslerne tilbage.

Nu vil EU-Parlamentet arbejde videre.

– Medlemmer af handelsudvalget er indstillede på at fremme arbejdet med to lovforslag hurtigt, såfremt USA respekterer Unionen og medlemslandenes territoriale integritet og suverænitet, siger Lange i en pressemeddelelse.

EU’s handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025. Den skal lægge et toldloft på 15 procent på mange EU-varer til USA.

Men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

I løbet af januar steg spændingerne på handelsområdet betragteligt på grund af situationen omkring Grønland, indtil Trump under et topmøde i Davos i Schweiz trak sine planer om forhøjet told tilbage.

Samtidig sagde han også, at han ikke ville bruge militær magt for at få kontrol over Grønland. Det havde han ellers tidligere ikke villet udelukke.

Lange siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at man nu vil sørge for at få tilføjelser til aftalen med “suspenderingsårsager” i tilfælde af fremtidige territoriale trusler mod EU-lande.

– Beskeden til Washington er klar: Respekt for Europas suverænitet og fuld overholdelse af aftalen mellem EU og USA fra Skotland kan ikke forhandles, siger han.

Mineudstyrsproducenten FLSmidth har fundet en ny topchef i egne rækker.

Således har FLSmidth udpeget Toni Laaksonen, der har været i koncernen siden sommer 2025, som ny administrerende direktør.

Det skriver koncernen i en meddelelse onsdag.

Laaksonen tiltræder øjeblikkeligt og overtager dermed posten fra den tidligere topchef Mikko Keto.

FLSmidth påbegyndte jagten efter en ny administrerende direktør i november sidste år, da Keto annoncerede, at han stoppede på posten.

Keto, som tiltrådte som administrerende direktør i FLSmidth i 2022, udskiftede posten med en post som topchef i det schweiziske emballageselskab Sig Group.

Toni Laaksonen kom til FLSmidth i juni i rollen som såkaldt President Service Business Line hos mineudstyrsproducenten og har i den rolle haft ansvar for serviceforretningen.

Bestyrelsesformand Mads Nipper er glad for, at Laaksonen har accepteret rollen som topchef, siger han i meddelelsen.

– Toni er en stærk leder med dyb brancheerfaring, siger Nippet og tilføjer, at Laaksonen blandt andet har vist, at han skal skabe profitabel vækst.

Ifølge Børsen er Toni Laaksonen født i Finland i 1982 og uddannet på det tekniske universitet i Tampere.

Han har tidligere haft lederstillinger i FLSmidths konkurrent Metso og været topchef i Glaston Corporation.

Under Mikko Keto er FLSmidth gået fra at være et selskab med to forretningsben, et inden for cementindustrien og et inden for mineindustrien, til udelukkende at være fokuseret på mineindustrien.

Det var i januar 2024, at FLSmidth meldte ud, at selskabet ledte efter en køber til sin cementforretning.

Efter længere tids søgen kunne FLSmidth så i juni i år fortælle, at man havde indgået en købsaftale med kapitalfonden Pacific Avenue Capital. Siden er handlen blevet gennemført.

Dermed er det nu Toni Laaksonen, der skal stå i spidsen for “næste fase af FLSmidths strategiske rejse med fokus på accelereret vækst”, skriver selskabet.

Socialdemokratiet kan blive nødt til at opsige folkeskoleforliget, hvis partiet vil gennemføre forslaget om at sænke klasseloftet i indskolingen.

De tre borgerlige oppositionspartier Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der alle er en del af forligskredsen, er nemlig alle skeptiske over for forslaget.

Folkeskoleområdet er forligsbelagt. Det indebærer, at Socialdemokratiet skal have opbakning fra alle partier bag folkeskoleforliget for at lave gennemgribende ændringer som det aktuelle udspil.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), udtalte onsdag ved et pressemøde, at hun “helst ikke” ville opsige forliget.

– Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig.

Socialdemokratiet vil med forslaget, som blev præsenteret onsdag, afsætte fem milliarder årligt til blandt andet at indføre et klasseloft i indskolingen på 14 elever.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kalder forslaget for en forsimplet løsning på et komplekst problem.

– Det er en ekstrem forsimpling af folkeskolens problemer, når man tror, at den model med 14 elever i alle klasser er svaret.

Hun forventer, at regeringspartiet vil opsige forliget inden det næste folketingsvalg, der senest skal finde sted 31. oktober.

– Så har Socialdemokratiet mere frihed til at indføre det på den anden side af valget, siger hun.

Også Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtrykker sin skepsis.

– Det er en meget overfladisk reform, hvor man tror, man kan gøre en skole bedre, bare ved at kigge på antallet af elever, siger han.

Ordføreren pointerer også, at der ikke er afsat nok midler til at bygge flere skolelokaler

– Det, der er afsat, rækker ikke langt. Jeg har meget svært ved at tage det her alvorligt.

Socialdemokratiet har i udspillet afsat seks milliarder kroner i engangsudgifter til at bygge nye faciliteter.

Liberal Alliance er heller ikke stor tilhænger af det socialdemokratiske udspil, siger ordfører Helena Artmann Andresen.

– Det er en rigtig rigid måde at bruge fem milliarder. Jeg så hellere, at man lagde pengene ud til skolerne. Så er der sikkert nogle, der vil sætte loftet ned, siger hun.

Mette Frederiksen understregede ved onsdagens pressemøde, at det er et socialdemokratisk oplæg, der ikke er afstemt med forligskredsen.

– Det her er et af vores helt centrale valgløfter, som vil komme til at indgå i regeringsforhandlingerne på den anden side af et valg.

Socialdemokratiet har endnu ikke lagt finansieringen til forslaget frem, men finansminister Nicolai Wammen (S) sagde onsdag, at en plan for finansiering vil blive lagt frem før det næste folketingsvalg.

Den amerikanske regering vil trække 700 føderale immigrationsbetjente ud af Minnesota.

Det siger den præsidentudpegede grænsechef, Tom Homan, onsdag.

Der anslås aktuelt ifølge nyhedsbureauet AP at befinde sig omkring 3000 føderale betjente i delstaten.

Minnesota har været centrum for demonstrationer og spændinger omkring USA’s præsident Donald Trumps indsats mod immigration.

Homan siger, at de omkring 700 betjente trækkes ud, da Trump-administrationen nu ser større samarbejdsvillighed hos lokale myndigheder.

– Lad mig gøre det klart: Præsident Trump vil gennemføre massedeportationer i denne periode, siger Homan ved et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at regeringen stadig vil gennemføre tiltag for at håndhæve sin immigrationspolitik “hver eneste dag i hele landet”.

Med de 700 betjente, der trækkes ud, vil der være omkring 2000 tilbage, siger Homan.

Med til at øge spændingerne omkring den føderale indsats har været to drab.

En 37-årig kvinde blev dræbt af immigrationsmyndigheden ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

ICE står i spidsen for gennemførelsen af Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

– Jeg forsvinder ikke, indtil vi har fået ordnet det hele, siger Homan ved pressemødet ifølge AFP.

Selv om sæsonen for influenza i Danmark nærmer sig slutningen, stiger antallet af influenzatilfælde fortsat.

Det viser den ugentlige opdatering af luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut, SSI.

Influenzaforekomsten er fortsat på et højt niveau, og både antallet af tilfælde og indlæggelser stiger.

Sidste uge – i uge fem – var der omkring 2400 påviste influenzatilfælde og omkring 680 indlæggelser med influenza.

For covid-19 befinder forekomsten sig fortsat på et middel niveau, og antallet af tilfælde og indlæggelser er sammenlignelige med de seneste uger.

Også forekomsten af RS-virus ligger på et middel niveau – dog med en stigning i tilfælde og indlæggelser.

I sidste uge sagde overlæge Bolette Søborg fra SSI, at influenzasmitten er på et niveau, hvor det “kan mærkes ude på sygehusene”.

Sæsonen for influenza i Danmark varer typisk fra december til marts.

Det er især personer over 65 år og andre med sygdom, der påvirker immunforsvaret, som har øget risiko for et alvorligt influenzaforløb ifølge SSI.

Symptomer på influenza kan være pludselig opstået høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af en markant sygdomsfornemmelse.

Det lød i sidste uge fra Bolette Søborg, at trods stigningen i tilfælde i Danmark, så så det en anelse anderledes ud i lande som Norge og England.

Her tyder tal på, at smitten er på retur i de pågældende lande.

– Det kan jo give et håb om, at det ikke varer så mange uger, før vi også når dertil, lød det fra hende.

Personer, der er vaccineret mod influenza, er godt beskyttet mod alvorlig sygdom.

Derudover kan man ifølge SSI forebygge at få influenza ved at sikre sig, at man ikke er sammen med folk, der har symptomer på luftvejssygdomme.

Tidligere regionsrådsformand Anders Kühnau fra Socialdemokratiet stiler efter at komme i Folketinget i år.

Det skriver Netavisen Pio onsdag om regionsrådsformanden i Region Midtjylland fra 2018 til 2025.

Kredsformand Arne Teglgaard fra Aarhus Østkreds bekræfter over for det socialdemokratiske medie, at Kühnau er den ene af to kandidater til at blive kredsens nye folketingskandidat.

Det skyldes, at folketingsmedlem Jens Joel ikke genopstiller til Folketinget. Det meddelte han op til nytår.

Aarhus Østkreds har i årevis givet valg til Socialdemokratiet, så det betragtes som en nogenlunde sikker kreds.

Anders Kühnau skal i kampvalg med Mayssa Hosni Hassanien, der har palæstinensisk baggrund.

Hun fortæller, at hun kom til Danmark for over 40 år siden fra Libanon. I alle årene har hun boet i Aarhus.

– Jeg er klar over, at jeg er oppe imod en meget stærk kandidat, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg vil især arbejde for de civile palæstinensere i Gaza, siger Mayssa Hosni Hassanein til mediet.

Partiet stiler efter en afgørelse på et møde 16. februar.

Folketingsvalget skal afholdes senest 31. oktober 2026.

Kong Frederik og dronning Mary viderefører kongelig sejltradition for tredje gang og sejler i år på sommertogt til Odense, Norddjurs og Holbæk.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside onsdag.

Sommertogtet på kongeskibet “Dannebrog” strækker sig fra 1. til 4. juni. Det begynder i Odense, tager et stop i Norddjurs og slutter i Holbæk 4. juni efter en dag på havet 3. juni.

Det bliver kong Frederik og dronning Marys tredje sejlsæson som kongepar.

De seneste to år har kongeparret blandt andet været omkring Ærø, Thisted, Samsø, Vejle og Bornholm.

Når parret kommer forbi øerne og byerne, bliver de ofte taget imod af lokalbefolkningen med flag og blomster.

I Norddjurs Kommune ser man også frem til, at parret anløber havnen i Grenaa til juni.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) ser frem til det, han forventer bliver en “festdag”. Det siger han i en skriftlig kommentar.

– Der er mange smukke byer langs Danmarks kyster, så vi er beærede over, at det netop er Norddjurs, som kongeparret besøger, siger han.

Samme begejstring lader sig også høre fra Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S).

– Det bliver en fantastisk og varieret dag, som giver os mulighed for at vise nogle af alle de initiativer og lokale kvaliteter frem, som vi er stolte af, siger hun skriftligt.

Programmet for kongeparrets sommertogt ventes at komme senere, skriver kongehuset.

Skibets ni årtier på havet har ifølge kongehusets oversigt over dannebrogstogter budt på et hav af rejser indenlands, men også til Grønland og Færøerne.

Kongeskibet fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.

Sommertogtet om bord på kongeskibet “Dannebrog” rundt i Danmark er en mangeårig tradition, der går tilbage til Christian IX’s tid.

Kongeskibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

Gennem tiden har “Dannebrog” uddannet mere end 3400 værnepligtige og sejlet over 800.000 sømil.

Københavns Professionshøjskole (KP) har valgt at fjerne alderskravet til meritpædagoguddannelsen. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse.

Hvor ansøgere førhen har skullet være fyldt 25 år for at blive optaget, vil det nu fremover udelukkende være erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund, der tæller i ansøgningen.

Nina Hemmersam, institutchef på pædagoguddannelsen på KP, fortæller, at alderskravet fjernes, fordi instituttet tidligere har oplevet, at nogle kvalificerede ansøgere ikke har kunnet søge om optagelse, uden der var nogen faglig grund.

– Vores erfaringer viser, at studerende med to, tre eller fire års erfaring har rigelig praktisk ballast til at gennemføre uddannelsen på et højt fagligt niveau, siger Nina Hemmersam.

Afskaffelsen af alderskravet træder i kraft fra sommeren 2026.

Det norske kronprinspar var hjemme, da Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden udsatte en kvinde for voldtægt ved andet forhold end samleje – i kælderen under kronprinsparrets hjem.

Det er kommet frem under afhøringen af Marius Borg Høiby i retten i Oslo onsdag eftermiddag, skriver NRK.

– Mine forældre er hjemme – og højst sandsynligt også mine søskende, siger Marius Borg Høiby om den pågældende nat.

Voldtægten blev begået i forbindelse med en efterfest, mener anklagemyndigheden.

Anklagen bygger på billeder og videooptagelser fra episoden, som politiet har fundet på Marius Borg Høibys mobiltelefon.

Selv kan Marius Borg Høiby angiveligt ikke huske, at han har taget billederne.

– Jeg kan ikke huske, at jeg har taget dem, siger han i retten.

Videoerne og billederne blev vist for lukkede døre i retten tidligere på dagen.

De blev taget om morgenen en dag i december 2018.

På billederne ses en kvinde, som tilsyneladende sover, og som Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden forgriber sig på.

Kvinden har onsdag afgivet forklaring i retten, og her sagde hun, at hun tror, at hun var blevet givet et stof, som gjorde, at hun ikke var ved bevidsthed, da billederne og videoerne blev taget.

Marius Borg Høiby fortæller, at han og den pågældende kvinde havde sex i kælderen under Skaugum-residensen om natten, og at kvinden var vågen.

Men han kan ikke huske, at han skal have udsat kvinden for de seksuelle handlinger, som er beskrevet i tiltalen, og som politiet mener, at han har filmet.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Kronprinsparrets primære hjem, Skaugum, ligger lidt uden for Oslo.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon har en søn og en datter sammen. Kronprinsessen havde allerede Marius Borg Høiby, inden hun blev gift med den norske kronprins i 2001.

Staten har modtaget bud fra to aktører på at få del i den milliardstore støttepulje til CO2-fangst og lagring, der skal være iværksat i 2030.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M), efter den officielle deadline for at søge udbuddet er udløbet onsdag eftermiddag.

Den ene aktør er Aalborg Portland, der tirsdag offentliggjorde deres bud.

Den anden byder bliver holdt hemmelig.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske klimaomstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Som modsvar kræver man i udbuddet, at byderne kan levere de lovede CO2-reduktioner i 2030. Hvis ikke det sker, kan der falde bøder for op mod trecifrede millionbeløb.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det forpligter de to bydere sig til at etablere.

Hvis ikke det lykkes dem at fange CO2 fra deres røg i 2030, venter der en stor millionbøde, hvilket flere aktører har betegnet som en stopklods.